Seneste nyheder

9. april 2026

Røde Khmerers tortur- og drabssteder bliver verdensarv

Cambodja markerer søndag med ceremonier, at flere af De Røde Khmerers tortur- og henrettelsessteder er blevet optaget som verdensarv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er Unesco – FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur – der har optaget stederne på sin liste over verdensarv.

Der er tale om Tuol Sleng-fængslet, Choeung Ek-drabsmarkerne og M-13-fængslet.

Ceremonierne skal markere, at steder, som engang blev brugt til undertrykkelse, nu skal give mulighed for eftertanke.

– Dette er en model for verden, som viser Cambodjas lange kamp, forsoningen, den nationale enhed, siger den fungerende cambodjanske kulturminister, Hab Touch, ifølge Reuters.

Det var fredag, at Unesco under en samling i Paris erklærede drabsmarkerne og de to fængsler for “cambodjanske mindessteder – fra centre for undertrykkelse til steder med fred og refleksion”.

De Røde Khmerer var en kommunistisk bevægelse, der sad ved magten i Cambodja fra 1975 til 1979.

Khmererne var ledet af Saloth Sar, der er bedre kendt som Pol Pot.

Mellem 1,7 og 2,2 millioner mennesker anslås at have mistet livet under styret, enten på grund af sult, udmattelse og sygdom eller tortur og henrettelser.

Et af stederne på listen er Tuol Sleng-folkedrabsmuseet, som var et uddannelsessted, der blev omdannet til et berygtet fængsel.

I fængslet kendt som S-21 blev omkring 15.000 mennesker indespærret og tortureret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Chum Mey, som er en af blot en håndfuld overlevende, erklærer sig over for AFP “henrykt” over, at stedet nu bliver verdensarv.

Han sælger i dag sine erindringer. Han fortæller, at han blev slået, sultet og fik elektriske stød.

– Unesco-optagelsen minder mig om torturen, siger han.

Verdensarvslisten blev oprettet i 1972 af Unesco og har som mål at beskytte verdens uerstattelige kultur- og naturarv. Optagelse indebærer et ansvar for at sikre stederne for eftertiden.

Stater kan selv komme med forslag til Verdensarvskomitéen, der holder årlige møder. Der føjes cirka 25-30 steder til listen hvert år efter en række kriterier.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er de seneste cambodjanske udpegninger blandt de første i verden med forbindelse til nylige konflikter.

Også koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau er verdensarv.

Jesper Fredberg bliver fodbolddirektør i Serie B-klub

Jesper Fredberg er ny fodbolddirektør i Sampdoria.

Det meddeler den italienske Serie B-klub i en pressemeddelelse søndag.

Fredberg har været uden job siden oktober sidste år, hvor han stoppede som fodbolddirektør i belgiske Anderlecht efter to år. Bruddet skete efter gensidig aftale.

I Sampdoria skal Fredberg forsøge at stabilisere den tidligere mangeårige Serie A-klub.

I den forgangne sæson endte Sampdoria egentlig på en 18.-plads, hvilket ville have sendt klubben direkte ned i Serie C.

Men efter sæsonafslutningen fik Brescia fratrukket otte point og røg ned på 18.-pladsen.

I stedet skulle Sampdoria ud i et dobbeltopgør mod Salernitana om overlevelse i Serie B. Det kom Sampdoria fra med en 5-0-sejr samlet.

Returopgøret blev dog aldrig færdigspillet, da kampen blev afbrudt undervejs, fordi Salernitana-fans smed røgbomber og sæder på banen ifølge BBC. På det tidspunkt førte Sampdoria 2-0 og 4-0 samlet.

Efterfølgende fik Sampdoria tildelt en 3-0-sejr.

I samme pressemeddelelse søndag er Massimo Donati blevet annonceret som ny cheftræner for Sampdoria.

Fredberg var med stor succes sportschef i Viborg fra 2019 til 2022, hvor han var med til at føre klubben op i Superligaen, hvor den siden konsoliderede sig.

Forinden havde han job i cypriotiske Omonia Nikosia og græske Panathinaikos. Han har også en kortvarig fortid som cheftræner i AGF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Død person er fundet i brændende ejendom

I forbindelse med en brand i et rækkehus i Hundested er der fundet en død person, oplyser politiet.

Det var en nabo, som klokken halv ti søndag formiddag slog alarm om ilden i ejendommen.

De nærmere omstændigheder vil politiet nu forsøge at fastslå.

Retslæger skal klarlægge årsagen til personens død, og senere skal også tekniske specialister i brandefterforskning inddrages.

Sidst på formiddagen har vagtchefen ved Nordsjællands Politi ikke yderligere oplysninger om sagen.

Frankrig vil gøre Ny Kaledonien til en stat i staten

Ny Kaledonien skal forblive en del af Frankrig, men samtidig erklæres som en stat.

Det er en del af en aftale indgået denne weekend mellem Frankrig og det franske oversøiske territorium, der ligger i Stillehavet omkring 16.000 kilometer fra Frankrig.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Præsident Emmanuel Macron kalder aftalen “historisk”.

– En Ny Kaledoniens Stat inden for Republikken, skriver Macron på X med henvisning til Frankrigs officielle navn: Den Franske Republik.

– Det er et sats baseret på tillid.

Der var sidste år omfattende uro i Ny Kaledonien, hvor uafhængighedsspørgsmålet fylder meget. 14 mennesker blev dræbt.

En del af aftalen, som skal godkendes i det franske parlament og til folkeafstemning på øgruppen, er, at borgere i Ny Kaledonien fremover kun skal have mulighed for at stemme der efter at have boet der ti år.

Den 13 sider lange aftale lægger også op til, at der skabes et nykaledonsk statsborgerskab. Nykaledonske borgere skal kunne kombinere den status med fransk statsborgerskab.

Derudover skal “Staten Ny Kaledonien” indskrives i den franske forfatning, og andre lande skal kunne anerkende øgruppen som stat

For nuværende beholder Frankrig magten over de fire områder forsvar, valuta, sikkerhed samt ret og offentlig orden. Det skriver den franske avis Le Monde.

Kongressen i Ny Kaledonien kan med tre femtedeles flertal dog beslutte at overtage kontrollen med et område.

Magten over de udenrigspolitiske relationer bliver dog overført med det samme, skriver den franske avis.

Der er for tiden omfattende fokus på at genoprette Ny Kaledoniens økonomi. Den blev ramt hårdt af sidste års uroligheder, der ifølge AFP vurderes at have kostet 2,3 milliarder euro – altså over 17 milliarder kroner.

Den nye aftale lægger også op til en økonomisk reformpagt med fokus på Ny Kaledoniens nikkelsektor.

Forsker: Surfere og paddleboards skræmmer og stresser vandfugle

Det er velkendt, at populære vandsportsaktiviteter som windsurfing, kitesurfing og paddleboards forstyrrer fuglelivet på havet.

Det siger seniorforsker Preben Clausen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

– Vi ved helt konkret, at windsurfing er en aktivitet, der forstyrrer fugle meget, især svaner. Det er påvist i reservater i Danmark.

– Vi ved også, at kitesurfing er endnu mere forstyrrende. Det er der britiske undersøgelser, der dokumenterer, siger forskeren.

En kitesurfer står på et bræt, der drives frem af en drage i luften, og aktiviteten ses i stigende grad ved danske kyster og i fjorde.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mener, at reglerne for brætsejlads bør strammes af hensyn til svaner, ænder og gæs på havet.

De bliver ifølge ornitologerne stresset og i værst fald skræmt væk, når de møder kitesurfere med høj fart og en blafrende drage i luften.

Problemet er størst i perioder, hvor vandfuglene fælder deres fjerdragt og ikke kan flyve, forklarer Preben Clausen.

– I stedet for at flyve lidt længere væk går de i gang med en lang svømmemanøvre, hvor de bevæger sig langt væk. Måske til et sted, hvor der ikke er føde.

– I og med at de ikke kan flyve i den periode tager det lang tid for dem at komme tilbage til de steder, hvor de foretrækker at være, siger han.

Der er regler for eksempel motorbådssejlads, jagt og windsurfing i mange af de fuglerige områder.

Men reglerne er fra en tid, hvor man ikke havde kitesurfere og paddleboards, lyder det fra Preben Clausen.

– De fleste reservater i Danmark blev oprettet i 1990’erne, hvor ingen vidste, hvad paddleboards var, og hvor kitesurferne ikke var begyndt, siger han.

Preben Clausen udgav i 2023 en række rapporter, der netop påviste behovet for opdaterede færdselsregler i beskyttede naturområder.

– Vi peger blandt andet på, at man bør udlægge områder, hvor knopsvaner og dykænder har fred for sejladsaktiviteter i perioder, hvor de fælder, forklarer han.

Det er ifølge forskeren muligt at balancere hensynet til både aktiviteter på havet og fuglelivet.

– Ringkøbing Fjord er et godt eksempel. Her har man tre store reservater til dyrelivet, og så har man givet plads til kitesurfere og windsurfere i andre dele af fjorden.

– Det er spørgsmål om at sige, at der ikke er fri leg alle steder, siger Preben Clausen.

En arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet arbejder på at revidere reglerne for færdsel i såkaldte Natura 2000-områder og i vildtreservater.

Arbejdet er dog ifølge Dansk Ornitologisk Forening “flere år forsinket”.

Forsvarsminister trækker video tilbage efter Metallica-protest

Det amerikanske forsvarsministerium lagde fredag en video op på det sociale medie X, hvor forsvarsminister Pete Hegseth fortæller om indkøb af nye droner, der skal hjælpe det amerikanske militær.

Videoen havde rockbandet Metallicas nummer “Enter Sandman” som baggrundsmusik, men er nu fjernet igen.

I stedet er der lagt en video op, som er magen til, men hvor musikken ikke længere optræder.

Det skyldes ifølge musikmagasinet Rolling Stone, at Metallica – hvor danske Lars Ulrich spiller trommer – har protesteret mod brugen af sangen og krænkelsen af bandets ophavsrettigheder.

Det er anden gang på få uger, at den amerikanske regering benytter Metallicas musik uden at spørge om lov.

I forbindelse med den store militærparade i juni, hvor den amerikanske hærs 250-årsjubilæum blev fejret, blev “Enter Sandman” spillet af det march-orkester, der var en del af paraden.

Metallica gjorde det allerede under Donald Trumps første regeringsperiode i 2017 klart, at bandet ikke ønsker at blive forbundet med hverken det ene eller det andet politiske parti.

To mål af Dreyer fastholder danskerklub i top af MLS

Anders Dreyer har på kort tid fundet sig særdeles godt tilrette i USA, og landsholdsspillerens storform fortsatte natten til søndag.

Her scorede Dreyer begge San Diegos mål, da danskerklubben på udebane vandt 2-1 over Chicago Fire.

Med sejren fastholder San Diego førstepladsen i den vestlige konference i den amerikanske fodboldrække MLS.

De to mål var 27-årige Dreyers nummer 10 og 11 i foreløbig 22 ligakampe. Dertil har danskeren leveret 12 assister, som er flest af alle i MLS.

San Diego, der også havde anfører Jeppe Tverskov med fra start, fik en forrygende start på kampen efter otte minutter.

Et fladt indlæg strøg igennem feltet og endte for fødderne af Dreyer, der havde tid til at få bolden under kontrol og udplacere Chicago-målmanden.

I første halvlegs tillægstid fordoblede Dreyer sin målscore efter et kontraangreb. Endnu en gang var det et fladt indlæg, der fandt vej til Dreyer, som nemt satte bolden i nettet.

Chicago Fire fik reduceret sent i anden halvleg, men måtte gå tomhændet fra hjemmebanen. Danske Philip Zinckernagel spillede de første 72 minutter for Chicago.

Marcus Ingvartsen er også på kontrakt i San Diego, men han sad natten til søndag ude med en skade.

San Diego FC er i gang med sin første sæson i MLS, efter at klubben blev tildelt en plads i den lukkede fodboldliga.

Klubben fra den amerikanske vestkyst er ejet af egyptiske Mohamed Mansour, der igennem selskabet Mansour Group også ejer FC Nordsjælland.

Det var herfra, at Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen i vinter tog skiftet til San Diego.

Dreyer skiftede til San Diego i januar efter to sæsoner i belgiske Anderlecht. Han har tidligere været en Superliga-profil hos FC Midtjylland.

Anders Dreyers foreløbige 11 mål i MLS-sæsonen rækker til en 8.-plads på topscorerlisten, der føres an af verdensstjernen Lionel Messi med 16 mål.

Argentineren scorede natten til søndag begge mål Inter Miamis 2-1 sejr over Nashville SC.

Indbygger i USA er død efter smitte med lungepest

En indbygger i den amerikanske delstat Arizona er død af sygdommen lungepest.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP) lørdag på baggrund af oplysninger fra landets sundhedsmyndigheder.

Dødsfaldet skete i amtet Coconino County. Det er første gang siden 2007, at en indbygger i USA mister livet som følge af lungepest, oplyser embedsmænd til AP.

Det fremgår ikke, om den afdøde var amerikansk statsborger, ligesom køn eller alder på den omkomne heller ikke er blevet offentliggjort.

Pest er en sjælden sygdom i vestlige lande og kan behandles med antibiotika. I gennemsnit registreres der syv tilfælde af sygdommen i USA om året.

Ifølge Statens Seruminstitut (SSI) findes der to former for pest: lungepest og byldepest.

På verdensplan registeres der mellem 1000 og 3000 tilfælde årligt, de fleste i form af byldepesten.

Byldepest slog i middelalderen omkring en tredjedel af Europas befolkning ihjel under den epidemi, der var kendt som den sorte død.

Lungepest er i dag mere dødelig end byldepest og spredes også nemmere, skriver AP.

Smitten overføres ved bid fra inficerede lopper, som kan sprede sygdommen mellem gnavere, kæledyr og mennesker.

Mennesker kan også blive smittet med pest ved at komme i kontakt med inficerede kropsvæsker. Sundhedseksperter anbefaler ifølge AP, at man er forsigtig, hvis man er i kontakt med døde eller syge dyr.

Ifølge USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, forekommer de fleste tilfælde af pest i USA typisk i den vestlige del af landet.

På verdensplan registeres langt de fleste tilfælde af bylde- og lungepest ifølge SSI i den tropiske del af Asien, Afrika og Sydamerika.

De senere år er der dog også rapporteret om udbrud af lungepest i Peru, Kina og Madagaskar, fremgår det af SSI’s hjemmeside.

Mindst 70 palæstinensere meldes dræbt i israelske angreb i Gaza

Mindst 70 palæstinensere er lørdag blevet dræbt i israelske angreb i Gaza.

Det oplyser de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området ifølge det israelske medie Haaretz.

28 af dem mistede livet, da de forsøgte at få fat på nødhjælp.

Yderligere 208 palæstinensere meldes såret i angrebene, lyder det fra sundhedsmyndighederne i Gaza.

Antallet af dræbte er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Ifølge hospitaler i Gaza er dødstallet endnu højere. Herfra lyder det, at 129 personer lørdag blev dræbt i israelske angreb – 33 af dem, mens de stod i kø til nødhjælp.

Det israelske militær siger, at de affyrede varselsskud mod folk, der var på vej til et nødhjælpscenter i Rafah i det sydlige Gaza. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Militæret oplyser, at det ikke har kendskab til, at nogen skal være kommet til skade ved uddelingen.

Den omdiskuterede amerikanskstøttede organisationen Gaza Humanitarian Foundations (GHF), der står for uddelingen af nødhjælpen, siger, at der ikke har været nogen problematiske hændelser ved nødhjælpscentrene lørdag.

Siden GHF fik til opgave at uddele nødhjælp i Gaza i slutningen af maj, har der adskillige gange været meldinger om, at israelske soldater har åbnet ild mod civile palæstinensere i forbindelse med uddelingen af nødhjælp.

Organisationer i det etablerede nødhjælpssystem – herunder FN – har kritiseret GHF, blandt andet fordi de mener, at organisationen ikke er en neutral part i krigen i Gaza, og at den ikke sørger for de civiles sikkerhed.

Ifølge hospitaler i Gaza fandt lørdagens israelske angreb også sted i flygtningelejren Shanti, der ligger i den nordlige del af Gaza, og i byen Deir al-Balah, der ligger i den centrale del af Gaza.

Trump forsvarer sin regering efter konspirationsteorier om Epstein

USA’s præsident, Donald Trump, har lørdag aften bedt sin politiske bevægelse om at stoppe med at angribe hans regering angående sager, der har tilknytning til den afdøde finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det gør Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Hvad sker for mine “drenge” og, i nogle tilfælde, “piger”? De går alle efter justitsminister Pam Bondi, som gør et fantastisk stykke arbejde, skriver han i et langt indlæg.

Trumps justitsministerium og USA’s forbundspoliti, FBI, gik i sidste uge ud for at afkræfte en række konspirationsteorier med forbindelse til Epstein-sagen.

Blandt dem er, at han havde en såkaldt kundeliste, afpressede magtfulde personer, og at Epstein slet ikke begik selvmord i fængslet, men blev myrdet.

Epstein begik selvmord i et fængsel i New York i 2019, lød det. Det lød videre fra Trump-administrationen, at der ikke ville blive offentliggjort yderligere oplysninger om efterforskningen.

Og det har skabt røre på den amerikanske højrefløj, hvor mange har støttet Trump i årevis, skriver nyhedsbureauet AFP. Stemmer på højrefløjen har udtalt skarp kritik af justitsminister Pam Bondi og FBI-direktør Kash Patel.

Trump forsvarer Bondi og Patel på Truth Social, hvor han henvender sig direkte til sin bevægelse, “Make America Great Again”.

– Vi er på samme hold, Maga, og jeg kan ikke lide det, der sker. Vi har en perfekt regering, som alle taler om, og “egoistiske mennesker” forsøger at skade den – alt sammen på grund af en fyr, der aldrig dør, Jeffrey Epstein.

Mange af Maga-tilhængerne har længe hævdet, at såkaldte dybe statsaktører skjuler oplysninger om Epsteins højtstående medarbejdere.

Trump, der optræder i mindst én ti år gammel video sammen med Epstein til en fest, har afvist beskyldninger om, at han er nævnt i dokumenterne eller havde nogen direkte forbindelse til finansmanden.

Dan Bongino, der er en indflydelsesrig, højreorienteret podcastvært, som Trump har udnævnt til vicedirektør for FBI, har ifølge flere amerikanske medier truet med at træde tilbage på grund af regeringens håndtering af sagen.

To personer er savnet efter voldsomt regnvejr nær Barcelona

To personer er meldt savnet i Catalonien i det nordøstlige Spanien, efter at store dele af regionen lørdag blev ramt af voldsomt regnvejr.

Det oplyser brandmyndigheder lørdag på det sociale medie X.

Spaniens meteorologiske institut, Aemet, oplyser, at der er faldet omkring 100 millimeter regn i løbet af en periode på flere timer nær storbyen Barcelona.

De to savnede personer blev ifølge brandmyndighederne revet med af en flod i byen Cubelles. Byen ligger omkring 50 kilometer sydvest for Barcelona.

Lørdag indstillede det spanske jernbaneselskab Renfe togtrafikken i flere timer i hele Catalonien på grund af regnvejret. Togtrafikken er sidenhen blevet genoptaget.

Uvejret har haft konsekvenser flere steder i området, hvor flere veje er blevet oversvømmet.

Et hospital i byen Barcelona måtte afvise patienter på grund af oversvømmelserne, og et fly, der var afgået fra lufthavnen i Barcelona, måtte vende om, efter at dets næse var blevet beskadiget af hagl.

Andre regioner i det nordlige Spanien blev også ramt af større mængder regn lørdag. Det gælder blandt andet regionen Aragonien.

I oktober sidste år udløste voldsomt regnvejr ødelæggende oversvømmelser i den østlige spanske provins Valencia.

225 mennesker mistede livet i oversvømmelser, der desuden forårsagede omfattende ødelæggelser.

De spanske myndigheder fik dengang kritik for alt for sent at advare om regnvejret, og for at hjælpen kom for langsomt.

Nogle lokale berettede om, at nogen først fik advarselsbeskeder om regnvejret på deres mobiltelefoner, da biler allerede var i gang med at blive skyllet væk af vandmasserne.

Ifølge Reuters var oversvømmelserne i oktober 2024 de mest dødbringende i et enkelt europæisk land, siden oversvømmelser i Portugal dræbte omkring 500 i 1967.

AFP

Gruppe med tråde til IS dræber 66 civile med macheter i DR Congo

Oprørere med tilknytning til den islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS) har de seneste dage dræbt 66 civile i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Det oplyser Jean Tobie Okalak, der er talsperson for FN’s mission i provinsen Ituri i det østlige DR Congo, til nyhedsbureauet AP lørdag.

Mellem torsdag og fredag den 11. juli blev 31 civile dræbt i Irumu-territoriet, som grænser op til nabolandet Uganda, siger han.

– Baseret på oplysninger fra civilsamfundet er dødstallet steget fra 31 til 66 dræbte civile, lyder det.

Der er tale om soldater fra Allied Democratic Forces (ADF), som har tilknytning til IS.

Alle ofrene, der også var kvinder, blev dræbt med macheter, fortæller formanden for et lokalt civilsamfund ved navn Marcel Paluku. Antallet af personer, der er taget som gidsler, er ukendt.

Angrebet finder sted, samtidig med at den østlige del af Congo ser ind i en afslutning på den igangværende krig med M23, der er en anden oprørsgruppe støttet af nabolandet Rwanda.

Den 27. juni underskrev Rwanda og DR Congo nemlig en fredsaftale i Washington D.C.

USA, Qatar og Den Afrikanske Union var mæglere i aftalen.

De to lande har i årtier været i en konflikt, som har rødder i folkedrabet på hundredtusindvis af tutsier i Rwanda i 1994.

Rwanda har ifølge analytikere og diplomater sendt mindst 7000 soldater over grænsen for at støtte oprørsgruppen M23, har Reuters skrevet.

Tidligere på året indtog M23 det østlige Congos to største byer og lukrative mineområder. Gruppens fremgang har udløst frygt for, at der skulle opstå en bredere krig, hvor DR Congos nabolande også blev involveret.

Rwanda har fastholdt, at man ikke støtter M23, og at landets soldater blot forsøger at forsvare sig selv mod DR Congos hær og mod Hutu-militante, som er blevet sat i forbindelse med folkedrabet i Rwanda i 1994.

I henhold til den nye aftale skal Rwanda sætte en stopper for “forsvarsforanstaltninger”, som landet har taget, har nyhedsbureauet AFP skrevet.

Danmark lukker EM med det tredje nederlag på stribe

EM blev aldrig nogen stor fest for det kvindelige danske fodboldlandshold. Tværtimod.

Lørdag aften sluttede slutrunden i Schweiz for Danmarks vedkommende med det tredje nederlag i tre kampe.

I den sidste optræden i Luzern måtte de danske kvinder se sig slået 2-3 af Polen, som især i første halvleg var et niveau bedre end Danmark.

Den danske defensiv vaklede, da Polen grundlagde sejren. I en periode, hvor også Pernille Harder måtte udgå med en skade, var Danmark på vej til fuldstændig at krakelere, men der blev sat prop i.

Janni Thomsen og Signe Bruun reducerede efter pausen til henholdsvis 1-2 og 2-3, men Polen var i front hele vejen og trak det længste strå.

Nederlaget betyder, at Danmark uden point slutter sidst i sin gruppe. Det er det dårligste EM-resultat nogensinde for det danske landshold.

I slutrundens første kamp tabte Danmark med 0-1 til Sverige, mens det i den anden kamp endte med et 1-2-nederlag efter to hurtige tyske scoringer i slutningen af opgøret.

Derfor var Danmarks skæbne allerede beseglet inden lørdagens opgør, hvor der var æren og ranglistepoint at spille for. Men Polen var også på jagt efter sit første point, og det var tydeligt i begyndelsen.

Mens Danmark spillede usikkert og usammenhængende, var der drev i polakkerne, og efter 13 minutter kom den første scoring. Et indlæg fra højre blev foran det danske mål blokeret ud til Natalia Padilla, der så let scorede til 1-0.

Syv minutter senere var en af Europas farligste angribere på plads foran kassen. Polen vandt bolden langt fremme på banen, og i feltet headede Ewa Pajor den i mål til 2-0.

Ewa Pajor spiller til daglig i Barcelona, hvor hun i den seneste sæson scorede 43 mål.

Danskerne virkede rystede, og det blev ikke bedre af, at den ubestridt største stjerne, Pernille Harder, få minutter efter 2-0-scoringen måtte udgå med en skade.

Efter en bunke nye store polske chancer fik Danmark sat prop i, og i første halvlegs slutfase var Signe Bruun ad to omgange tæt på at heade lidt håb ind i det danske hold.

Efter pausen var især Janni Thomsen i hopla, og nærmest ene kvinde sørgede hun for, at Danmark kom til chancer, som gav gejst.

Og efter knap en time tog hun chancen fra distancen. Hendes afslutning sad godt nok lige på den polske keeper Kinga Szemik, som dog ikke kunne holde den, og så var Danmark igen med.

Få minutter senere blev Nadia Nadim sendt i spil, og det lignede en gevinst. Efter 70 minutter sendte hun nemlig bolden i mål. Men scoringen blev underkendt for offside.

I stedet for dansk udligning blev det til polsk sejrsmål, da Martyna Wiankowska hamrede læderet i nettet via undersiden af overliggeren efter 77 minutter, og så hjalp det ikke så meget, at Signe Bruun pyntede på resultatet til sidst, og at Danmark i øvrigt var tæt på udligning.

FN-organisationer advarer om kritisk mangel på brændstof i Gaza

Manglen på brændstof i Gaza har nået et kritisk niveau og risikerer at føre til endnu større lidelser i det krigsramte område.

Sådan lyder det fra syv FN-organisationer i en fælles udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Organisationerne kalder brændstof for “rygraden”, når det handler om at overleve i Gaza.

Det lyder videre, at brændstof er en forudsætning for at kunne “drive hospitaler, vandsystemer, sanitetsnetværk, ambulancer og alle aspekter af humanitære operationer”. Også bagerier kræver brændstof for at kunne fungere.

– Efter næsten to års krig står befolkningen i Gaza over for ekstreme trængsler, herunder udbredt fødevare-usikkerhed.

– Når brændstoffet slipper op, lægger det en uudholdelig ny byrde på en befolkning, der balancerer på randen af udsultning, skriver organisationerne, der blandt andet tæller Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN’s Verdensfødevareprogram (WFP).

Siden begyndelsen af krigen har Gaza oplevet alvorlige mangler på brændstof, skriver AFP.

Organisationerne skriver, at det skal være tilladt at få brændstof ind i Gaza “i tilstrækkelige mængder og konsekvent for at opretholde livreddende operationer.”

Tidligere på ugen lykkedes det FN at levere brændstof til Gaza for første gang i 130 dage.

Leveringen bestod af 75.000 liter brændstof. Men Stéphane Dujarric, der er talsperson for FN, sagde, at leverancen alene kunne dække energibehovet i under en dag.

Dujarric sagde desuden, at FN og organisationens humanitære partnere har behov for flere hundredtusinder af liter brændstof om dagen for at kunne opretholde livreddende arbejde.

Den igangværende krig begyndte 7. oktober 2023, da den militante palæstinensiske gruppe Hamas, der kontrollerer Gaza, angreb Israel fra Gaza.

Efterfølgende angreb Israel Hamas i Gaza. Ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området er omkring 57.800 personer, herunder primært civile, blevet dræbt.

Dertil døde omkring 1200 mennesker, også primært civile, i Hamas’ angreb mod Israel ifølge en optælling fra AFP, der baserer sig på israelske tal.

251 personer blev også taget som gidsler – 49 befinder sig stadig i Gaza, herunder de 27, som ifølge Israels militær er døde.

Nådesløs Swiatek ydmyger amerikaner i Wimbledon-finale

Iga Swiatek overlod intet til tilfældighederne, da hun lørdag vandt sit første Wimbledon-trofæ med en uhørt magtdemonstration.

Hendes amerikanske modstander i finalen, Amanda Anisimova, virkede voldsomt tynget af nerver og fik ikke et ben til jorden.

Så Iga Swiatek vandt 6-0, 6-0.

Sådan et resultat er ikke set siden 1988, hvor Steffi Graf bankede Natalia Zvereva med to æg.

Lørdag vandt Iga Swiatek første sæt på bare 25 minutter, mens andet sæt kom i hus på 33 minutter.

Flere anholdt i London for at vise støtte til bandlyst aktivistgruppe

Politiet i den britiske hovedstad, London, meddeler lørdag, at flere personer er blevet anholdt for at vise deres opbakning til aktivistgruppen Palestine Action, der for nylig blev gjort forbudt.

– Betjente har foretaget 41 anholdelser for at vise støtte til en forbudt organisation. En person er blevet anholdt for simpel vold (common assault red.), skriver politiet på platformen X.

Forbuddet mod Palestine Action trådte i kraft 5. juli.

Dermed bliver det anset som værende en strafbar handling at tilhøre eller støtte gruppen. Straffen kan lyde på op til 14 års fængsel, skrev BBC i forbindelse med forbuddet.

Forbuddet blev en realitet, efter at en højesteretsdommer 4. juli afviste et forsøg på midlertidigt at forhindre den britiske regering i at forbyde gruppen under terrorlovgivningen.

Palestine Action gik derefter til en ankedomstol, som senere samme dag afviste anken, skrev BBC.

Gruppen har fordømt forbuddet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lørdag har politiet rykket ind mod en mindre gruppe demonstranter, der havde skilte med sig, der udtrykte opbakning til Palestine Action. Demonstranterne havde samlet sig ved en statue, der forestiller Indiens tidligere leder Mahatma Gandhi, på Parliament Square.

Det skriver AFP på baggrund af optagelser fra stedet.

Det var i slutningen af juni, at den britiske regering meddelte, at den ville forbyde Palestine Action.

Beslutningen kom, efter at to medlemmer af gruppen kort tid forinden brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling. Ifølge AFP er det anslået, at der blev lavet skader for omkring syv millioner pund – cirka 60,2 millioner kroner.

Den britiske indenrigsminister, Yvette Cooper, beskrev efterfølgende aktionen som “skammelig”, mens hun i samme ombæring understregede, at gruppen havde “en lang historie med uacceptable kriminelle ødelæggelser”.

Fire personer er varetægtsfængslet i sagen ifølge AFP.

Milan tager første Tour-sejr på begivenhedsfattig etape

En begivenhedsfattig 8. etape af Tour de France endte lørdag med italiensk triumf, da Lidl-Treks Jonathan Milan kørte sig til sejr i en massespurt.

Det var topsprinterens første etapesejr i Touren, som han i år kører for første gang.

Wout van Aert (Visma) var tættest på at konkurrere med Milan om sejren i Laval, men belgieren formåede ikke for alvor at true den bomstærke favorit.

Spurten gik en anelse opad, og derfor havde Tobias Lund Andresen fået chancen på Picnic-holdet. Den greb han. Med en god position på sidste kilometer kørte han sig til en sjetteplads – hans bedste i Tour de France hidtil.

Etapen skabte ingen ændringer i det samlede klassement, som Tadej Pogacar (UAE Emirates) fører med knap et minut til Remco Evenepoel (Quick-Step). Jonas Vingegaard (Visma) er på fjerdepladsen.

Langt hen ad vejen var den 171 kilometer lange etape en af dem, arrangørerne frygter. Modvind og den forventede massespurt betød, at angrebslysten de første par timer var ikkeeksisterende i feltet.

Først efter 85 kilometer havde cykelfans grund til at tage en pause fra alverdens andre gøremål, da Jonathan Milan vandt den indlagte spurt. Men selv spurten var halvhjertet.

Kort efter skete der så endelig noget. Selv om man nok skulle være ukuelig optimist for at tro på, at det kunne holde til mål, valgte TotalEnergies-rytterne Matteo Vercher og Mathieu Burgaudeau at tage chancen og køre afsted.

I baghovedet har det nok rumsteret, at lidt nem tv-tid og en tur på podiet for at have den mest angrebsivrige rytter var inden for rækkevidde for holdet. Det lykkedes da også.

Ikke desto mindre fortsatte Lidl-Trek og Intermarché med at føre feltet stille og roligt an. Ingen panik, og det var der da heller ingen grund til.

Den franske duo oparbejdede et forspring på lidt over et minut, men med ti kilometer igen blev Burgaudeau hentet som sidste mand.

En byge af punkteringer ramte feltet mod slutningen. Blandt andre Tim Merlier (Quick-Step) måtte have hjælp fra bilen, og belgieren fandt aldrig tilbage til fronten.

I stedet måtte han lade de andre topsprintere slås om hæderen, og Milan takkede for de noget nemmere arbejdsforhold med en sikker sejr.

Informationschef: Togbusser kører som planlagt

Trods uheld på motorvej og kø på Storebæltsbroen er transporten med togbusser mellem Sjælland og Jylland gået, som den skulle.

Det siger DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, lørdag eftermiddag.

– Det overordnede billede er, at det er gået rigtig fint i forhold til, at vi generelt har haft de togbusser, der skulle være i forhold til den efterspørgsel af kunder, der har været, siger han.

Men uforudsete trafikændringer er også noget, der berører de indsatte togbusser.

– Togbusser bliver i lighed med al andet trafik på vejene berørt, når der er uheld på motorvejen, eller når Storebæltsbroen lukker. Det betyder, at nogle kunder uundgåeligt får en længere rejsetid.

Han tilføjer, at kunderne generelt tager den lidt længere rejsetid med godt humør.

– Langt de fleste vidste på forhånd, at de skulle med togbusser på grund af sporarbejde.

Ifølge ham er der indsat over 100 togbusser som følge af sporarbejde. Men det svarer ikke til den samme kapacitet, som hvis togene havde kørt normalt.

– På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvor mange der er berørt af sporarbejdet. Hele udgangspunktet for, at Banedanmark laver sporarbejde i det her omfang, er fordi vi har færre kunder lige præcis hen over ferien, siger Tony Bispeskov.

Ændringerne i rejseplanerne rammer passagerer, der skal med InterCity-tog og InterCityLyn-tog på strækningerne mellem København og Fredericia, København og Aarhus samt København og Esbjerg.

Passagerer, der skal med regionaltog på Sjælland og Fyn, skal være opmærksomme på ændringer.

Ændringerne begyndte fredag og varer til og med lørdag 19. juli.

I den forbindelse kører der togbusser mellem Høje Taastrup og Roskilde, Slagelse og Korsør og direkte busser mellem Fredericia og Slagelse.

Informationschefen opfordrer folk til at holde sig opdateret på Rejseplanen og fortæller, at der er hjælp på de forskellige stationer.

– Vi har folk på stedet ude på de forskellige stationer, der hjælper vores kunder med at komme over i den rigtige bus, siger Tony Bispeskov.

Trump truer EU med told på 30 procent fra august

USA’s præsident, Donald Trump, varsler fra 1. august told på 30 procent for varer, der importeres fra EU.

Det fremgår af et opslag på Truth Social offentliggjort lørdag.

Trump truer også Mexico med en lignende told.

I opslaget har han vedhæftet et brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

De europæiske lande har ellers udtrykt håb om en snarlig handelsaftale med USA.

Men Trump skriver, at USA’s handelsforhold til EU er præget af et langvarigt handelsunderskud, som USA mener, at man må “bevæge” sig “væk fra”.

– Fra 1. august vil vi tage en told på 30 procent på EU-produkter, der sendes til USA, adskilt fra alle sektortariffer, står der i brevet.

Meldingen fra Trump er blot den seneste af en lang række udmeldinger og trusler på toldområdet fra den amerikanske præsident. De har ført til store udsving på aktiemarkederne.

Han har i løbet ugen afsendt breve til en række lande, hvor han annoncerede nye toldsatser gældende fra 1. august.

Onsdag lød meldingen fra EU-kommissær for handel Maros Sefcovic, der er EU-Kommissionens chefforhandler for en principaftale, at den kunne falde på plads inden for de kommende dage.

Men det er endnu ikke sket.

Hos Dansk Erhverv håber man, at en aftale fortsat kan komme i hus.

Det siger Michael Bremerskov Jensen, fagchef i erhvervsorganisationen, i en skriftlig kommentar.

– Trumps nyeste udmelding tyder på, at forhandlingerne spidser til. Det ligner i hvert fald forhandlingstaktik. Uortodoks forhandlingstaktik i fuld offentlighed, ja, men vi har tidligere set, at det er stilen at lægge tryk på undervejs, vurderer han.

Uheld på Storebælt gav kø og langsom trafik

Lange køer af biler og dermed store forsinkelser opstod lørdag eftermiddag efter et uheld på Østbroen på Storebælt.

Trafikken var langsom, konstaterede Vejdirektoratet på sin hjemmeside efter klokken 14.

Lørdag aften er trafikken genoptaget igen.

– I retning mod Sjælland er der ikke længere kødannelse. På Storebælt er broen åben for biltrafik, skriver Sund & Bælt på X.

Ifølge politiet fik man klokken 13.12 anmeldelse om et uheld, som viste sig at involvere tre biler.

Planen var, at alle tre biler skulle bugseres ind i nødsporet, således at trafikken kunne fortsætte.

Men på et tidspunkt blev der spærret for al trafik i retning mod Sjælland, og en ambulance blev kaldt ud til stedet, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Dermed opstod der en betragtelig kø.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]