Seneste nyheder

Det var en fejltagelse, der kostede et tocifret millionbeløb, da isproducenten Mejerigaarden besluttede sig for at give Hjem-Is-bilerne et nyt navn og et nyt varesortiment.

Valget faldt på Fråst, men danskerne tog hverken det nye navn eller konceptet til sig.

Derfor måtte selskabet sidste år bruge tid, kræfter og penge på at omgøre beslutningen.

Det er stærkt medvirkende til, at Mejerigaardens regnskab for 2024, der nu er offentliggjort, viste et underskud på 47,6 millioner kroner efter skat.

– 2024 var et oprydningsår efter Fråst-projektet, siger administrerende direktør Kirsten Ægidius til Nordjyske.

Hun kalder omkostningerne for “dyre lærepenge” og forklarer blandt andet, at Mejerigaarden har måttet afskrive et it-system på 15 millioner, der var skræddersyet til Fråst-konceptet.

Det har også kostet at genskabe Hjem-Is-logoerne både fysisk – på bilerne – og digitalt på selskabets platforme.

Kirsten Ægidius forventer efter to år med underskud, at regnskabet går i nul igen i 2025.

Det sker på trods af, at selskabet også er ramt af højere råvarepriser på fløde og chokolade, som man på grund af den hårde konkurrence ikke bare har kunnet lægge oven i ispriserne.

Mejerigaarden har hovedsæde i Thisted, hvor størstedelen af produktionen også foregår.

Selskabet ejer foruden Hjem-Is også varemærkerne Premier Is, Underground og Polar Is.

Mejerigaarden omsatte samlet set for 531 millioner kroner i 2024.

Det var seks millioner kroner mere end i 2023.

Mejerigaarden er ejet af lettiske Food Union Group, der hovedsageligt sælger is i de baltiske lande, Danmark, Norge og Rumænien.

USA’s præsident, Donald Trump, har ændret sin holdning til forsvarsalliancen Nato.

Det fortæller Trump i et interview med det britiske medie BBC.

Præsidenten har tidligere betegnet forsvarssamarbejdet som forældet, men hans holdning er ikke længere den samme.

– Nej. Jeg mener, at Nato er i gang med at blive det modsatte, fordi alliancen betaler sine egne regninger, siger Donald Trump til BBC.

Trump har længe presset på for at få de europæiske lande i Nato-alliancen til at øge deres forsvarsudgifter, hvilket er sket gradvist.

Senest i juni blev Nato-landene enige om erklæring, der opstiller et nyt mål om, at medlemslandene skal bruge fem procent af bnp. Det skete efter ønske fra Trump.

USA’s præsident tilføjer i interviewet med BBC, at han fortsat tror på tanken om et fælles forsvar, da det gør det muligt for mindre lande at forsvare sig mod større lande.

Mandag havde Trump besøg af Natos generalsekretær, hollænderen Mark Rutte, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Under mødet kom det frem, at USA mod betaling fra Nato vil sende militært udstyr, blandt andet de såkaldte Patriot-luftforsvarsmissiler, til Ukraine, så landet bedre kan forsvare sig i krigen mod Rusland.

– Det er militærudstyr til en værdi af milliarder af dollar, der vil blive købt fra USA og gå til Nato. Og det vil hurtigt blive distribueret til slagmarken, sagde Trump ifølge AFP.

USA’s præsident gentager tirsdag over for BBC, at han er utilfreds med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Trump ønsker, at Putin stopper krigen i Ukraine.

– Vi har en god dialog. Jeg siger: “Det lyder godt”. Og så tror jeg, at vi er ved at nærme os, hvorefter han smadrer en bygning i Kyiv, siger Donald Trump om Putin.

Mandag truede Trump den russiske præsident med, at USA vil indføre toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis landet ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage.

Der er ingen sammenhæng mellem aluminium i børnevacciner og så 50 forskellige helbredstilstande som autisme og astma.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Forskere fra SSI har via danske sundhedsregistre fulgt over en million danske børn født mellem 1997 og 2018.

De har undersøgt 50 lidelser for en sammenhæng med aluminium i vacciner.

Af de 50 var der tale om 36 autoimmune lidelser, ni atopiske eller allergiske samt fem neurologiske udviklingsforstyrrelser.

Forskerne konkluderer, at der ikke er en øget forekomst af for eksempel autisme eller astma hos vaccinerede børn.

Læge hos SSI Niklas Andersson kalder resultaterne “betryggende”. Han er førsteforfatter på studiet.

Studiet viser ifølge lægen, at den lille mængde aluminium, der anvendes i børnevaccinationsprogrammet, ikke øger risikoen for forskellige lidelser.

– Det er det første studie af denne størrelse og med så omfattende analyser, og det bekræfter den høje sikkerhed ved de vacciner, vi har anvendt i årtier i Danmark, udtaler Niklas Andersson i pressemeddelelsen.

Små mængder aluminium indgår i visse vacciner som hjælpestof for at forstærke effekten. Det har været anvendt siden 1930’erne, skriver SSI.

Aluminium findes for eksempel i vacciner mod difteri, stivkrampe og kighoste.

Studiet betyder ikke, at man kan sige, at vacciner med aluminium slet ikke har bivirkninger. Det forklarer afdelingschef på SSI Anders Hviid, som har ledet studiet.

– Vi kan kun sige noget om de her 50 forstyrrelser. Vacciner har bivirkninger, og det har de, fordi de virker. Fordi immunforsvaret bliver aktiveret.

Nogle af de bivirkninger, som man ved, at aluminium i vacciner kan give, er vaccinationsgranulomer.

Et granulom er en lille vævsforandring, som kan tage form af en slags kløende knop.

Det er en velkendt og for langt de fleste forbigående bivirkning, som der i Danmark kan gives erstatning for, fortæller Anders Hviid.

I SSI’s studie har man set på, hvad der er sket med de vaccinerede børn, fra de var to til fem år. Anders Hviid medgiver, at der kan opstå andre diagnoser efterfølgende.

– Men hvis det skal have en biologisk plausibilitet, skal det jo helst opstå i årene umiddelbart efter. Det bliver mindre og mindre biologisk plausibelt, at der ikke er en forskel, indtil de fylder fem år, og så har det ligget latent og dukker pludselig op.

– Men det er selvfølgelig noget, folk spørger til, og vi har lavet en ekstraanalyse, hvor vi følger dem op til otte år. Den giver det samme resultat, forklarer han.

Anders Hviid fremhæver selv blandt andet studiets størrelse og periode som styrker. En svaghed er, at det er et observationelt studie.

– Så vi kan stadig ikke afvise, at selv om vi har gjort det så godt, vi kan, kan der være forskel på de grupper, vi sammenligner, forklarer han.

Det kunne være parametre, som ikke optræder i registre, eksempel livsstilsforskelle som ernæring.

Studiet fra forskerne på SSI er publiceret i det medicinske tidsskrift Annals of Internal Medicine.

Den israelske partialliance Forenede Torah-Jødedom (UTJ), som består af flere mindre, stærkt konservative og ortodokse politiske grupperinger, har forladt landets regering.

Det skriver det israelske medie Times of Israel.

Det er sket mandag aften som følge af en langvarig strid om et lovforslag, der skal fritage ultraortodokse fra militærtjeneste i landet.

Den første melding gjaldt grupperingen Degel Hatorah, som er del af UTJ.

Her meldte en talsperson for grupperingens spirituelle leder, rabbineren Dov Lando, i en udtalelse, at Degel Hatorahs medlemmer af Knesset, som er Israels parlament, ville forlade regeringen og premierminister Benjamin Netanyahus koalition.

Det ville ifølge talspersonen ske “i overensstemmelse med rabbinerens instruktioner”.

I et efterfølgende brev beskyldte Lando regeringen for at gøre livet for ultraortodokse jøder, der studerer religiøse tekster, vanskeligt.

Medlemmerne af Knesset fra Degel Hatorah skulle på den baggrund øjeblikkeligt træde ud af regeringen og koalitionen, lød det.

Efterfølgende traf grupperingen Agudat Yisrael, som også hører under UTJ, så den samme beslutning.

Blandt dem, der har besluttet at fratræde deres poster, er Moshe Gafni, som er formand for Knessets finansudvalg, viceminister for transport Uri Maklev og minister for Jerusalem-anliggender Meir Porush.

Det tager 48 timer, før deres fratrædelser officielt gælder, skriver Times of Israel.

Netanyahu har derfor en mulighed for at få dem til at ombestemme sig, lyder det.

Det ultraortodokse parti har også tidligere truet med at forlade regeringen på grund af striden om, hvorvidt ultraortodokse mænd skal gøre tjeneste i militæret på linje med andre israelske jøder.

UTJ har syv pladser i Knesset. Mandagens beslutning er derfor ikke alene nok til at vælte regeringen, som med et lille flertal stadig sidder på 61 af de 120 pladser.

Shas, som er et andet ultraortodoks parti, har dog angiveligt også overvejelser om at forlade regeringen på grund af striden om militærtjeneste. Hvis det sker, vil Netanyahus koalition miste sit flertal.

Selv hvis Shas forlader regeringen, er de to partier dog – ifølge Times of Israel – ikke på nuværende tidspunkt interesserede i at vælte regeringen.

Den 27. juli indledes en tre måneder lang pause i Knesset, hvilket vil i så fald vil give Netanyahu tid til at forsøge at lande en aftale med partierne.

Den israelske tv-station Kan meldte søndag, at UTJ og Shas først vil gå efter en opløsning af regeringen, hvis sådanne forhandlinger ikke bærer frugt.

70 brandfolk har natten til tirsdag arbejdet på at slukke den naturbrand, der mandag eftermiddag brød ud i Skagen Klitplantage.

Indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Klavs Bojsen oplyser, at branden fortsat er kontrol, men at slukningsarbejdet formentlig vil fortsætte hele tirsdagen.

Tirsdag morgen er nye brandfolk på vej for at overtage fra det hold, der har arbejdet hele natten.

– Umiddelbart har vi styr på tingene. Vi er heldige, at det ikke har blæst i nat.

– Vi er ved at undersøge, hvad der kommer af vindforhold i løbet af morgenstunden, så vi kan være godt forberedt, for vi har rigtig mange lommer rundt omkring, siger Klavs Bojsen.

Han fortæller, at det brænder i en del bundbevoksning på steder, hvor ilden har været igennem.

– Vi er i løbet af natten lykkes med den slukningsplan, vi havde lagt, siger indsatslederen.

Hvornår branden er slukket, er endnu for tidligt at vurdere, lyder det.

– Det tør jeg slet ikke at sige. Det meste af dagen i dag (tirsdag, red.) vil også gå. Det er bare et slag på tasken, siger Klavs Bojsen.

Han fortæller, at de omkring 70 brandfolk, der har arbejdet natten igennem, sendes hjem tirsdag morgen og afløses af nye, og at bemandingen vil være nogenlunde den samme.

– De er trætte. Mange af dem har været på siden i går. De er simpelthen færdige, siger indsatslederen.

Selv om der er styr på branden, er Skagen Klitplantage fortsat spærret for offentligheden.

– Vi kan ikke have nogen rendende inde i skoven. Vi har fortsat en del røgudviklingen og skal ikke have nogen til at gå eller cykle herude, siger Klavs Boysen.

Det er endnu usikkert, hvad der mandag lidt efter klokken 14.00 har antændt naturbranden syd for Skagen.

Den nordjyske by har ekstra mange feriegæster i disse dage.

Mandag var således den første dag i uge 29, der er kendt for at være den mest populære ferieuge i Skagen.

Ifølge TV2 Nord stiger indbyggertallet fra 8000 til 50.000 i uge 29.

En appeldomstol i USA har midlertidigt blokeret for den amerikanske regerings ønske om at ophæve beskyttelsen af tusindvis af afghanere, der opholder sig i landet.

Det viser retsdokumenter natten til tirsdag dansk tid.

I april meddelte præsident Donald Trumps administration, at den ophævede en beskyttet status for afghanere og camerounere.

Det gjaldt omkring 14.600 afghanere og cirka 7900 camerounere.

Der er tale om såkaldt TPS, hvilket står for Temporary Protected Status. TPS kan tildeles personer, hvis hjemland oplever en naturkatastrofe, en væbnet konflikt eller andre usædvanlige hændelser. Den beskytter personerne mod at blive deporteret.

Appeldomstolen har nu midlertidigt blokeret for administrationens ønske om at fjerne borgeres TPS. Kendelsen gælder til den 21. juli.

Den kommer, efter at organisationen Casa, der arbejder med immigranter og deres rettigheder, har anmodet om, at administrationens tiltag blev blokeret.

Gruppen lagde således sag an mod USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed på baggrund af meldingen fra april. De tusindvis af afghaneres beskyttede status skulle efter planen være blevet ophævet mandag, og der var derfor tale om en hastebegæring.

Camerounernes beskyttede status står til at udløbe 4. august, viser retsdokumenterne.

Ministeriet for indenlandsk sikkerhed er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om afgørelsen.

I april sagde Trumps administration, at forholdene i Afghanistan og Cameroun ikke længere gjorde landenes borgere i USA berettigede til den beskyttede status.

Ifølge Reuters har Trumps administration nu indtil midnat onsdag – klokken 06 torsdag morgen dansk tid – til at reagere på kendelsen fra appeldomstolen.

USA tog imod flere end 82.000 afghanere fra Afghanistan i 2021, da Taliban kom til magten. Heriblandt fik 70.000 en opholdstilladelse på to år.

Reuters

USA indfører en importtold på 17 procent på tomater fra nabolandet Mexico.

Det oplyser USA’s handelsministerium mandag aften.

Tolden på mexicanske tomater indføres, efter at USA har opsagt en aftale fra 2019, der forhindrede sådanne toldsatser.

– Mexico er fortsat en af vores vigtigste samarbejdspartnere, men alt for længe er vores landmænd blevet klemt under en uretfærdig handelspraksis, der underbyder priserne på produkter som tomater.

– Det slutter i dag, skriver USA’s handelsminister, Howard Lutnick, i en udtalelse.

Han tilføjer, at de nye toldsatser er i overensstemmelse med præsident Donald Trumps handelspolitik og tilgang til Mexico.

USA meddelte allerede i april, at man ville trække sig ud af den såkaldte tomataftale med Mexico. Argumentet var dengang, at det ville gøre konkurrencevilkårene mere rimelige for de amerikanske landmænd.

Størstedelen af de tomater, der sælges på det amerikanske marked, er dyrket i Mexico.

En opgørelse fra interesseorganisationen Florida Tomato Exchange viser ifølge AP, at den mexicanske eksport af tomater til USA har været stødt stigende over en årrække.

I øjeblikket er 70 procent af tomaterne, der sælges i butikker i USA, blevet høstet i nabolandet. For 20 år siden lå andelen på 30 procent.

Kritikere har udtrykt bekymring for, at tolden vil få priserne på tomater til at stige i USA.

Natten til tirsdag lyder det fra Mexicos regering, at man arbejder sammen med landets tomatproducenter for at begrænse effekterne af den nye importtold.

Regeringen vil forsøge at forhandle sig frem til en aftale om at fjerne tolden på tomaterne. Samtidigt vil den forsøge at finde nye eksportmarkeder.

I en fælles udtalelse fra Mexicos landbrugsminister og økonomiminister, lyder det ifølge Reuters, at man betragter det amerikanske tiltag som uretfærdigt.

Importtolden er både imod de mexicanske producenters interesser såvel som den amerikanske industris, lyder det videre.

AFP

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli – få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

De to har også fortalt til politiet, at de i bilen også havde oplysninger til Beyoncé, som de kalder meget personlige og følsomme.

Fra bilen blev der desuden stjålet en bærbar computer, designertøj og et par Airpods fra Apple.

Myndighederne har forsøgt at bruge en funktion, hvor man kan spore computer og Airpods, til at finde ud af, hvor de stjålne ting er, fremgår det af politirapporten.

Myndighederne har også undersøgt bilen for fingeraftryk, og de fandt i den forbindelse to “meget lette” aftryk, lyder det.

Det er umiddelbart uklart, hvorvidt de stjålne genstande er blevet fundet.

BBC har rakt ud til en repræsentant for Beyoncé vedrørende sagen, men sangeren er ikke umiddelbart vendt tilbage.

Beyoncé spillede Cowboy Carter-turnéens første koncert i Atlanta den 10. juli. Den sidste finder sted mandag aften amerikansk tid.

Knap 300 personer er siden lørdag blevet dræbt af medlemmer af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i den sudanske delstat Nordkordofan.

Det melder menneskerettighedsgruppen Emergency Lawyers i en udtalelse mandag.

Her lyder det, at RSF lørdag angreb flere landsbyer omkring byen Bara, som den paramilitære gruppe har kontrol over.

Hårdest gik det ud over landsbyen Shag Alnom. Her blev mere end 200 mennesker lørdag ifølge menneskerettighedsgruppen enten brændt ihjel eller skuddræbt.

Yderligere 38 civile meldes samme dag dræbt i andre angreb på omkringliggende landsbyer. Flere meldes desuden savnet.

Dagen efter – søndag – angreb RSF ifølge menneskerettighedsgruppen landsbyen Hilat Hamid, hvor 46 mennesker blev dræbt, heriblandt børn og gravide kvinder.

Ifølge AFP meldte Emergency Lawyers mandag også, at RSF søndag angreb landsbyen Um Garfa, der ligger omkring 90 kilometer nord for Bara.

48 civile blev ifølge menneskerettighedsgruppen dræbt, da medlemmer af den paramilitære gruppe stormede landsbyen, hvor de plyndrede og ødelagde huse.

FN’s organisation for migration, IOM, oplyste søndag, at mere end 3000 personer flygte som følge af angrebene. Ifølge IOM har de søgt tilflugt i andre områder nær Bara.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden i området siden april 2023, hvor en borgerkrig brød ud i landet.

Den sudanske hær har kontrol over den centrale og østlige del af Sudan, mens RSF forsøger at etablere kontrol over landets vestlige regioner – heriblandt Nordkordofan.

Konflikten i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet og fordrevet 13 millioner mennesker.

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har kaldt situationen i Sudan for verdens største flygtningekrise.

Der er ifølge organisationen tale om den værste mangel på finansiering af det humanitære arbejde i årtier. Kun 14 procent af den nødvendige finansiering bliver mødt.

Reuters

Russiske droner har mandag dræbt to personer i den ukrainske region Kherson, som ligger sydligt i landet.

Det oplyser Oleksandr Prokudin, som er guvernør i regionen, på beskedtjenesten Telegram, skriver Reuters.

Ifølge Prokudin mistede en kvinde livet i regionens hovedby, som også hedder Kherson. En mand blev desuden dræbt i et område nord for byen nær Dnipro-floden.

Kherson ligger på den vestlige side af floden.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra guvernøren.

Der er heller ikke umiddelbart meldinger om, hvorvidt der er materielle skader som følge af angrebet.

Russiske styrker har fortsat kontrol over store dele af Kherson-regionen, selv om Ukraine med en modoffensiv i 2022 generobrede byen Kherson og andre områder.

Samlet set kontrollerer Rusland knap 19 procent af det, det er internationalt anerkendt som Ukraine, skriver Reuters.

Det gælder blandt andet Luhansk-regionen og mere end 70 procent af regionerne Donetsk og Zaporizjzja.

Mandag har USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde sagt, at USA vil sende våben til forsvarsalliancen Nato for at støtte Ukraine i krigen mod Rusland.

Våbnene omfatter Patriot luftforsvarsmissiler, som Ukraine anser for værende afgørende for at forsvare landets byer mod russiske luftangreb.

Præsidenten siger, at han vil indføre toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis landet ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage.

En repræsentant fra Det Hvide Hus har ifølge Reuters forklaret, at Trumps intention er at indføre toldsatser på 100 procent mod Rusland og sekundære sanktioner mod andre lande, der køber olie af Rusland.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at han er taknemmelig over for Donald Trump. Rusland har ikke umiddelbart kommenteret sagen.

USA’s højesteret har mandag givet præsident Donald Trumps administration grønt lys til at fortsætte planerne om at nedlægge landets undervisningsministerium.

Således har højesteret afvist en kendelse, der i maj beordrede Trump-administrationen til at genansætte knap 1400 ansatte, der blev opsagt under en massefyring, og stoppe yderligere tiltag mod at lukke ministeriet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Højesterettens tre liberale dommere var imod afgørelsen.

Trumps bestræbelser på at nedlægge ministeriet er en del af den republikanske præsidents kampagne for at reducere og omforme den føderale regering. At lukke ministeriet har længe været et mål for mange amerikanske konservative.

Præsidenten har beskrevet ministeriet som ineffektivt, spild af penge og domineret af “radikale fra venstrefløjen”.

Da han efter sin indsættelse som præsident i januar gjorde Linda McMahon til undervisningsminister, var det med en besked om, at hun skulle sørge for at miste sit job.

21 delstater står sammen med skoledistrikter og fagforeninger for lærere bag flere søgsmål, der forsøger at stikke en kæp i hjulet på Trump-administrationens forsøg på at afvikle ministeriet.

Nonprofitorganisationen Democracy Forward, der repræsenterer skoledistrikter og fagforeninger, kalder mandagens afgørelsen fra højesteretten for et ødelæggende slag mod nationens løfte om offentlig uddannelse af alle børn.

– Vi vil aggressivt forfølge samtlige juridiske muligheder, når denne sag fortsætter, for at sikre, at alle børn i dette land har adgang til den offentlige uddannelse, som de fortjener, skriver direktør Skye Perryman ifølge AFP.

Undervisningsministeriet blev oprettet ved en lov vedtaget i Kongressen i 1979.

Det fører tilsyn med omkring 100.000 offentlige og 34.000 private skoler i USA, selv om størstedelen af finansieringen til offentlige skoler kommer fra delstater og lokale myndigheder.

Ministeriet yder føderale tilskud til skoler og uddannelsesprogrammer. Det gælder for eksempel støtte til lærere for børn med særlige behov og uddannelsesprogrammer inden for kunst.

Trump underskrev 20. marts et dekret, der havde til formål at lukke undervisningsministeriet.

Dermed opfyldte han et mangeårigt valgløfte til konservative om at overlade uddannelsespolitikken næsten helt til delstaterne og lokale myndigheder.

Branden, der mandag har hærget i Skagen Klitplantage, er nu under kontrol.

Det oplyser Bo Isaksen, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, mandag aften til TV2 Nord.

Alligevel arbejder mellem 60 og 70 brandfolk fortsat på at slukke branden.

– Status er, at vi er ude alle de steder, hvor vi har en front. Vi har ikke slået det ned endnu. Der vil komme til at pågå et arbejde det meste af natten, siger Bo Isaksen til TV2 Nord.

Omkring 20 udrykningskøretøjer indgår også i slukningsarbejdet.

To af køretøjerne kører til Skagen Havn for at fylde vand på tankvognene, oplyser Bo Isaksen til TV2 Nord.

Branden har været særlig svær at slukke, fordi beredskabet har manglet vand.

Derudover er branden brudt ud i et område, der er tæt bevokset og svært fremkommeligt.

Det har betydet, at motorcykler på fire hjul – såkaldte ATV’er – er blevet brugt til at køre slanger ud i områderne med brand, skriver TV 2. Normalt anvendes tankvogne.

Branden brød ud mandag klokken 14.09 i naturområdet syd for Skagen.

Tidligere på aftenen lød det, at et område på 900 gange 300 meter brændte. Det svarer til 27 hektar.

Flere brandstationer i Nordjylland er blevet tilkaldt som assistance for at slukke branden.

Flere medier har skrevet, at røgsøjlen fra branden kunne ses fra lang afstand.

TV 2 skrev blandt andet, at man kunne se røg fra Hirtshals og Læsø.

Mandag er den første dag i uge 29, der er kendt for at være den mest populære ferieuge i Skagen.

Ifølge TV2 Nord stiger indbyggertallet fra 8000 til 50.000 i uge 29.

Mandag aften understreger Nordjyllands Beredskab, at almindelige borgere fortsat skal holde sig fra klitplantagen.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.

Tidligere guvernør i delstaten New York Andrew Cuomo stiller op som uafhængig ved borgmestervalget i New York City.

Det afslører han i en video på det sociale medie X mandag.

Andrew Cuomo tabte for nylig kampen om at blive Det Demokratiske Partis kandidat til Zohran Mamdani, der var stort set ukendt, da han igangsatte sin kampagne.

I videoen takker Cuomo alle de vælgere, der stemte på ham ved primærvalget, og han undskylder for at have “svigtet” dem.

– Kampen om at redde vores by er ikke forbi.

– Vi har brug for en by med lavere huslejer, trygge gader, hvor det igen er muligt at købe sin første bolig, og hvor børnepasning ikke ruinerer dig, lyder det fra den tidligere guvernør.

På stemmesedlen vil Cuomos navn være angivet under det uafhængige parti “Fight and Deliver”, som han stiftede som en backupplan, i tilfælde af at han tabte primærvalget. Det skriver avisen Wall Street Journal.

Ligesom Cuomo har Zohran Mamdani som en af sine valgløfter at gøre det billigere at bo i millionbyen.

Han stiller sig desuden kritisk over for Israels handlinger i Gaza, som han har kaldt et folkedrab. Blandt hans støtter er den venstreorienterede senator Bernie Sanders.

Mamdani er medlem af New Yorks delstatsforsamling. Hvis han bliver valgt som New Yorks næste borgmester, vil han blive den første muslimske og indisk-amerikanske borgmester i storbyen.

Også New York Citys siddende borgmester, Eric Adams, stiller op til posten. Adams stiller op som uafhængig kandidat.

Republikanernes kandidat er Curtis Sliwa. Han er en radiovært, der er kendt for at have grundlagt The Guardian Angels, som er en patrulje, der forsøger at mindske kriminalitet.

Den sidste kandidat er advokat Jim Walden, som stiller op som uafhængig.

Valget afholdes i november.

Nordjyllands Politi undersøger mandag aften “et mistænkeligt dødsfald” efter en hændelse, hvor der er afgivet skud i et hus i byen Langholt.

Det skriver politikredsen på den sociale platform X.

– Der er anholdt to personer. Hændelsen er isoleret, og borgerne kan fortsat føle sig trygge i Langholt, lyder det.

Derudover anmoder politiet om arbejdsro og oplyser, at det i øjeblikket ikke har yderligere at oplyse om sagen.

Det er endnu ikke lykkedes at underrette familien.

Der tilkaldes ekstra mandskab for at begrænse flammerne ved Skagen Klitplantage.

Det oplyser indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands Beredskab.

Der er lige nu 60 brandfolk og 20 køretøjer i gang med at bekæmpe flammerne.

Yderligere 12 brandfolk er hidkaldt samt et amfibiekøretøj, oplyser indsatslederen.

– Vi er nu inde i området, hvor det brænder. Det er et meget ufremkommeligt terræn, siger Bo Isaksen.

Branden, der brød ud ved 14-tiden, er klokken 19 fortsat ikke kommet under kontrol.

Brandfolkene er også i gang med at lave såkaldte standsningslinjer, der skal forhindre branden i at brede sig.

Det sker ved, at fem-ti meter brede bælter gennemvædes med vand.

– Det før vi for at forhindre, at ilden spreder sig længere mod vest, hvor jernbanen går, forklarer Bo Isaksen.

Vindstyrken aftager i aften, og det er alt andet lige en fordel for slukningsarbejdet, lyder det fra indsatslederen.

Spørgsmål: Forventer du, at branden kommer under kontrol i aften?

– Det håber jeg, siger Bo Isaksen.

Branden hærger et område på 300 meter gange 900 meter.

Det svarer til et areal på 270.000 kvadratmeter.

Nye retningslinjer fra EU-Kommissionen gør det muligt for Danmark at fastsætte en national aldersgrænse for brug af sociale medier.

Det siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M), der kalder det et “nybrud”.

– De nye retningslinjer gør det klart, at medlemslandene kan fastsætte national lovgivning for, hvor gamle børn skal være for at være på sociale medier.

– Det er væsentligt nyt i forhold til tidligere og for mig at se et kæmpe nybrud i forhold til den aldersverificering, vi har kæmpet for at få gennemført – også lang tid før min ministertid, siger hun.

Ministeren var mandag til stede ved et pressemøde i Bruxelles, hvor kommissionens retningslinjer blev præsenteret.

Hensigten er at beskytte børn og unge bedre mod potentielt skadeligt indhold og vanedannende adfærd på sociale medier.

Flere sociale medier har allerede fastsat aldersgrænser, men grænserne bliver ofte ikke håndhævet, lyder det fra ministeren.

– Iskolde tal gør det klart, at det ikke fungerer. 48 procent af danske børn på 10 år har en profil på mindst ét socialt medie, og 94 procent har en profil på mindst ét socialt medie, når de fylder 13.

– Så når de sociale medier påstår, at der ikke er nogen under 13 år på sociale medier, så er det decideret løgn, siger Caroline Stage.

Fremover vil det ifølge ministeren være op til lovgiverne i de enkelte EU-lande at fastsætte en aldersgrænse, hvis de ønsker det. Og så vil det være de sociale mediers ansvar at sikre, at den overholdes.

Til det formål skal der ifølge ministeren bruges en kommende app, der samler danskernes kort og beviser – en slags digital tegnebog.

Den skal også kunne bruges til at verificere alder, eksempelvis hvis man vil købe alkohol i en butik eller oprette sig som bruger på et socialt medie.

Digitaliseringsministeren mener personligt, at aldersgrænsen for at bruge sociale medier bør fastsættes til 15 år.

Men det skal besluttes i Folketinget, påpeger hun.

Ifølge ministeren vil regeringen nu trække i arbejdstøjet og hurtigst muligt få sat gang i det lovforberedende arbejde med en national aldersgrænse.

Håbet er, at en aldersgrænse kan være vedtaget i Folketinget, når den nye digitale tegnebog ventes lanceret i løbet af 2026.

Halvanden måned efter at have triumferet i Giro d’Italia har den britiske cykelstjerne Simon Yates på ny udmærket sig i en grand tour.

Mandag kørte han først over målstregen og vandt 10. etape af Tour de France efter en lang dag i udbrud. Han kørte fra sine fire udbrudskolleger på den sidste stigning frem mod målstregen.

På mange måder var Ben Healy (EF) etapens moralske vinder. Han sled og slæbte for, at udbryderne kunne bevare et stort nok forspring til, at han kunne kapre den gule førertrøje.

Det lykkedes, selv om en udmattet Healy måtte give fortabt i jagten på en etapesejr. Han kom i mål 19 sekunder efter Yates, men har nu 29 sekunder ned til Pogacar i klassementet.

Som ventet blev det en etape med stor angrebslyst.

Visma spillede ud fra første tråd, men det var først efter etapens første af i alt otte stigninger, der for alvor kom liv i festen.

Over flere omgange sled 29 stærke ryttere sig væk. Blandt dem sad mange gode og holdbare klatrere.

Ben Healy var bedst placeret af dem i klassementet knap fire minutter efter Tadej Pogacar, mens Lenny Martinez (Bahrain Victorious) hurtigt viste sine ambitioner om at samle point til bjergkonkurrencen undervejs.

Martinez samlede point nok til at cykle i prikker, når løbet fortsætter onsdag efter en hviledag. På den måde endte Bastilledagen med en tiltrængt fransk succeshistorie.

Med godt 100 kilometer til mål stak Ben O’Connor (Jayco) solo uden at komme væk. Til gengæld fik han splittet frontgruppen, så der med 75 km til mål sad 16 mand tilbage.

I feltet satte Pogacar sine hjælpere frem for at holde udbryderne under kontrol, men afstanden til de forreste blev stadigt større, og en hårdtarbejdende Ben Healy jagtede den gule trøje med hver en muskel i kroppen.

Pogacar var i højere grad nødt til at koncentrere sig om en række angreb fra Vingegaard-hjælperen Matteo Jorgenson, der ikke fik lov til at køre. Sideløbende med de angreb faldt Mattias Skjelmose fra favoritgruppen og faldt ud af klassements top-10 med et brag.

Da Yates allerede havde kæmpet sig i mål til karrierens tredje Tour-etapesejr, angreb Pogacar i stedet. Kun Jonas Vingegaard kunne hænge på den stærke slovener, og danskeren undgik yderligere tidstab. Forskellen mellem forhåndsfavoritterne er fortsat 77 sekunder.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger mandag, at USA vil sende våben til forsvarsalliancen Nato for at støtte Ukraine i krigen mod Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi vil lave de bedste våben, og de vil blive sendt til Nato, siger Trump.

Ordene er faldet under et pressemøde med Natos generalsekretær, hollænderen Mark Rutte, i Det Hvide Hus.

Våbnene omfatter Patriot luftforsvarsmissiler, som Ukraine anser for værende afgørende for at forsvare landets byer mod russiske luftangreb.

Ifølge aftalen skal Nato købe våbnene af USA og herefter distribuere dem til Ukraine.

– Det er militærudstyr til en værdi af milliarder af dollar, der vil blive købt fra USA og gå til Nato. Og det vil hurtigt blive distribueret til slagmarken, siger Trump ifølge AFP.

Samtidig lyder det fra generalsekretær Mark Rutte, at Ukraine med den nye aftale kommer til at få en enorm våbenforsyning.

– Det vil betyde, at Ukraine får fat i enorme mængder militærudstyr, både til luftforsvar, men også missiler og ammunition, siger han.

Samtidig siger Rutte, at Tyskland, Finland, Danmark, Sverige, Norge, Holland og Canada alle ønsker at være en del af arbejdet med at genopruste Ukraine.

– De vil alle være en del af det her. Og dette er kun den første bølge. Der vil komme flere, siger generalsekretæren.

På mandagens pressemøde har Donald Trump desuden sendt en advarsel til Rusland.

Præsidenten siger, at han vil indføre toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis landet ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage.

En repræsentant fra Det Hvide Hus har ifølge Reuters forklaret, at Trumps intention er at indføre toldsatser på 100 procent mod Rusland og sekundære sanktioner mod andre lande, der køber olie af Rusland. Det skriver Reuters.

Donald Trump har været tilbageholdende over for at straffe Rusland, men i den seneste tid har han udtrykt frustration over den russiske præsident, Vladimir Putin.

For nylig udtrykte han skuffelse over en telefonsamtale, han havde haft med Putin, hvor den russiske præsident virkede parat til at fortsætte krigen, skriver Reuters.

Mandag har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagt, at han er taknemmelig over for Donald Trump.

– For hans villighed til at støtte beskyttelsen af vores folks liv, siger han i en videotale.

Samtlige fire personer, der var om bord på et mindre fly, der styrtede søndag ved Southend Airport uden for London, mistede livet.

Det har Essex politi oplyst på et pressemøde mandag, skriver det britiske medie BBC.

Flyet styrtede søndag eftermiddag og skulle have fløjet til Lelystad i Holland.

Det er endnu “for tidligt at spekulere i, hvad der forårsagede denne tragiske ulykke”. Sådan lød det fra Lisa Fitzsimons, ledende inspektør ved den britiske myndighed for undersøgelser af flyulykker (AAIB), på pressemødet.

Hun fortalte videre, at man er i gang med at indsamle de nødvendige beviser, for at forstå omstændighederne omkring ulykken.

Der arbejdes desuden på at få bekræftet identiteterne på de fire omkomne, men politiet mener, at alle fire var udenlandske statsborgere. Det oplyste politikommissær Morgan Cronin.

En kvinde i Hedehusene blev en nat i maj ydmyget, slået og truet på livet af sin tidligere ægtemand. Blandt andet blev hun truet til at kysse mandens fødder.

Han blev forleden idømt fængsel i et år, og dommen kaldes markant i en pressemeddelelse mandag fra Københavns Vestegns Politi.

I et mere end fire timer langt forløb blev hun blandt andet slået og sparket.

“Du skal knæle for mig og kysse mine fødder”, skal han have sagt, fremgår det af anklageskriftet.

“Jeg skærer struben over på dig, hvis du ikke gør, hvad jeg siger,” lød det også.

Manden, der er 39 år, blev anholdt og varetægtsfængslet kort efter episoden, som skete natten til 10. maj.

Efter domsafsigelsen forleden ønskede han at blive sat på fri fod, indtil han senere indkaldes til afsoning, oplyser anklagerfuldmægtig Albert Taleshan.

Han fortæller, at han derimod bad om fortsat varetægtsfængsling af voldsmanden af hensyn til retshåndhævelsen, og fordi offeret ikke skulle risikere at møde ham på gaden dagen efter.

Retten i Glostrup besluttede derefter at opretholde varetægtsfængslingen.

Den 39-årige har i øvrigt modtaget dommen.