Seneste nyheder

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler onsdag fortsat om risiko for lokale skybrud i en større del af Danmark.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Lars Henriksen tidligt onsdag morgen.

Meldingen kommer, efter at kraftig regn og skybrud tirsdag fejede ind over store dele af landet.

– Vi har fortsat et varsel ude. Varslet er ikke nedgraderet, men vi er mere usikre på, om der kommer skybrud i dag, siger meteorologen, der tilføjer, at der også er risiko for tordenvejr.

Et skybrud er defineret ved, at der falder 15 millimeter nedbør på en halv time.

Vurderingen fra DMI er onsdag, at der frem til sent onsdag eftermiddag er risiko for skybrud med en intensitet på op til 25 millimeter nedbør på en halv time.

Risikoen for det voldsomme vejr gælder på det meste af Sjælland, den nordlige del af Fyn og nord for den linje, der går mellem Vejle og Ringkøbing Fjord.

DMI registrerede tirsdag skybrud i 22 ud af landets 98 kommuner.

– Vejret har nogle steder været ret voldsomt. Nogle steder – på blandt andet Lolland og Østsjælland – blev der registret dobbelt skybrud.

– Det har med stor garanti også fundet sted andre steder, hvor der bare ikke er lavet målinger på det, siger Lars Henriksen.

Dobbelt skybrud er defineret ved, at der falder 30 millimeter nedbør eller mere på en halv time.

Et af de steder i landet, der har fået enorme mængder vand, er Blistrup i Nordsjælland.

DMI skriver onsdag morgen på den sociale platform X, at der på 30 minutter faldt 39 millimeter regn.

Samtidig lyder det, at der meget lokalt i den nordligste del af Sjælland er faldet omkring 100 millimeter på cirka seks timer. Det er noget mere end de 65,8 millimeter, der normalt falder på landsplan for hele juli måned.

Målingen på de 100 millimeter er dog ikke godkendt officielt endnu, bemærker DMI på X.

DMI’s meteorolog kalder den nuværende vejrsituation over Danmark for meget lumsk.

– Atmosfæren er ret ustabil. Byger kan komme ret hurtigt og opstå ud af ingenting. Der er også en del fugtighed i atmosfæren, hvilket betyder, at bygerne kan have ret meget vand med sig.

DMI holder onsdag øje med, om det også vil blive nødvendigt at udstede varsel om skybrud for torsdag.

– Vi kan risikere, at vi også skal bøvle lidt med det torsdag. Fredag, lørdag og søndag kan der stadig komme byger, men det bliver nok ikke med skybrudsintensitet, siger meteorologen.

Den mængde nedbør, der er faldet over Danmark det seneste døgn, betyder, at der er risiko for, at der nogle steder i landet onsdag kan ligge store mængder vand på vejene.

Det opfordrer Lars Henriksen til, at man er opmærksom på, hvis man skal ud i trafikken.

En vulkan er onsdag morgen gået i udbrud i det sydvestlige Island.

Det oplyser landets meteorologiske institut, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge det islandske medie RUV er den store turistattraktion Den Blå Lagune og en campingplads blevet evakueret i forbindelse med vulkanudbruddet.

Det fremgår ikke, hvor mange mennesker der er blevet bedt om at forlade området.

Udbruddet skete ved Sundhnúk-krateret på Reykjanes-halvøen, skriver RUV.

Klokken 03.20 dansk tid natten til onsdag var der blevet registreret mere end 130 jordskælv i det område, hvor udbruddet er registreret. Det skriver Islands meteorologiske institut i en udtalelse.

Reykjanes-halvøen ligger omkring 50 kilometer fra hovedstaden Reykjavik.

Minney Sigurðardóttir, som er specialist i naturfarer ved Islands meteorologiske kontor, siger onsdag morgen til RUV, at udbruddet er sket et heldigt sted, fordi det ikke udgør en trussel over for noget infrastruktur og ligger langt fra Grindavik by.

Der er endnu ingen meldinger om, at udbruddet skal have resulteret i ændringer af flytrafikken.

Udenrigsministeriet i Danmark opfordrer onsdag middag til at holde sig opdateret via lokale medier, myndigheder eller rejsebureauer, hvis man er i området.

Myndighederne beder alle holde sig væk området, skriver ministeriet i rejsevejledningen for Island.

– Myndighederne henstiller til, at man ikke stopper på hovedvejen mod lufthavnen for at se på udbruddet. Det kan skabe farlige trafikale situationer, lyder det.

Man bør desuden være opmærksom på, at luftkvaliteten i området er forringet.

Det sydvestlige Island har været udsat for flere udbrud de seneste år, og fiskerbyen Grindavik er igen og igen blevet evakueret.

Byen havde tidligere omkring 4000 indbyggere, men er nu blot hjem for nogle få som følge af de gentagne udbrud.

Vulkanen tæt på Grindavik havde ikke været i udbrud i over 900 år, før et udbrud begyndte i marts 2021. Onsdagens udbrud er ifølge AFP det 12. på Reykjanes-halvø de seneste fire år.

Det seneste udbrud skete i begyndelsen af april.

Meteorologer har ifølge AFP tidligere vurderet, at Reykjanes-halvøen meget vel kan blive ramt af jævnlige vulkanudbrud de næste mange årtier – måske endda århundreder.

USA’s justitsministerium bør offentliggøre alle troværdige oplysninger fra dets undersøgelse af den afdøde finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Sådan lød det tirsdag fra landets præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP forsøger Trump at dæmpe den kritik, der har lydt fra hans støtter over håndteringen af sagen.

Præsidenten møder fra sine loyale støtter på højrefløjen nemlig en mistanke om, at hans administration dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

Det mener de, at han gør, for at beskyttede rige og berømte personer, som ifølge dem er involveret i sagen.

– Justitsministeren har håndteret det rigtig godt, lød det fra Trump med henvisning til Pam Bondi, da han tirsdag blev spurgt til sagen.

Stemmer på højrefløjen har i forbindelse med sagen udtalt skarp kritik af justitsminister Pam Bondi og direktør for det amerikanske forbundspoliti (FBI) Kash Patel.

Trump gentog tirsdag sin påstand om, at de såkaldte Epstein-filer er opdigtede, og at det er den demokratiske administration, der sad i Det Hvide Hus inden ham, som står bag.

Under valgkampen til præsidentvalget sidste år sagde han dog også flere gange, at han sandsynligvis ville offentliggøre filerne.

– Det bliver op til hende (Pam Bondi, red.). Hvad end, hun mener, er troværdigt, bør hun offentliggøre.

Ifølge AFP udgør tirsdagens udtalelser fra Trump en opblødning af hans holdning, hvor han har udtrykt frustration over støtternes store opmærksomhed på Epstein-sagen.

– Jeg forstår ikke, hvorfor Jeffrey Epstein-sagen vil være interessant for nogen. Det er ret kedeligt stof, lød det tirsdag aften.

Justitsministeriet og FBI afviste i et notat, der blev offentliggjort i sidste måned, en række konspirationsteoretikere om den afdøde Epstein.

Der var ikke beviser for, at Epstein førte såkaldt kundeliste eller afpressede magtfulde personer. Der er heller ikke beviser for, Epstein slet ikke begik selvmord i fængslet, men blev dræbt, lød det.

Trumps egen svigerdatter Lara Trump, som er vært på Fox News, er en af dem, der har efterspurgt mere gennemsigtighed fra Trumps administration vedrørende sagen.

Mindst to personer er natten til onsdag blevet dræbt i et russisk droneangreb nær byen Kharkiv i det nordøstlige Ukraine.

Det melder den ukrainske beredskabstjeneste ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De to personer har mistet livet nær byen Kupjansk, der ligger øst for storbyen Kharkiv.

Regionens guvernør, Oleh Synjehubov, melder desuden, at tre personer er blevet såret inde i selve Kharkiv, efter at mindst 17 eksplosioner kunne høres i løbet af 20 minutter.

Industribyen Kryvyj Rih i det centrale Ukraine er også blevet udsat for luftangreb med droner og missiler. Det melder lederen af byens militære administration, Oleksandr Vilkul.

Oleksandr Vilkul fortæller, at byens strøm- og vandforsyning er blevet ramt og sat ud af drift. Derudover er der et ukendt antal personer blevet såret.

I Ukraines hovedstad Kyiv har luftalarmerne lydt, oplyser byens borgmester Vitali Klitschko. Der meldes umiddelbart ikke om skader på bygninger og mennesker.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret angrebene.

Det russiske militær har den seneste tid intensiveret luftangrebene på ukrainske byer.

USA’s præsident, Donald Trump, har de seneste dage kritiseret Ruslands præsident, Vladimir Putin, for ikke at være oprigtig, når han siger, at han ønsker fred.

Mandag sagde Trump, at han vil indføre amerikanske toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis Rusland ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage.

USA har desuden efterkommet et fælles ønske fra forsvarsalliancen Nato og Ukraine om at levere Patriot-luftforsvarsmissiler til Ukraine.

Ukraines regering ser Patriot-systemet som afgørende for at forsvare landets byer mod russiske luftangreb.

Midt- og Vestsjællands Politi har natten til onsdag undersøgt en eksplosion ved indgangen til en boligblok i Greve.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Benjamin Rasch.

Ingen er kommet til skade, men eksplosionen forårsagede skader på et indgangsparti ved Gersagerparken 66.

– Lige før midnat fik vi flere 112-meldinger fra stedet.

– En eller anden genstand er sprunget. Da vi ankom, kunne vi konstatere, at glasset i indgangspartiet var knust, og vidner på stedet sagde, at der havde lydt et kæmpe brag, siger Benjamin Rasch.

Det er endnu uvist, om eksplosionen var målrettet bestemte personer, eller om der er tale om drengestreger, lyder det fra vagtchefen.

– Det er vi usikre på. Det må efterforskningen vise.

Politiet rykkede ud med flere patruljer, hundevogne og teknikere for at sikre beviser. Ammunitionsrydningstjenesten, EOD, blev også tilkaldt.

Vagtchefen vurderer umiddelbart, at eksplosionen er forårsaget af en genstand, der er mere kraftig end et almindeligt kanonslag. Det kan være en sejlgarnsbombe eller krysantemumbombe.

– Teknikerne kommer først med en endelig konklusion om en dag eller to.

– Samtidig har vi sikret overvågning for at se, om vi kan fange nogen. Det kan vi først tilgå onsdag, siger Benjamin Rasch.

Libanesiske myndigheder siger, at israelske angreb tirsdag har kostet 12 personer livet i Bekaadalen, som ligger i det østlige Libanon.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Israels militær sagde tidligere, at dets seneste angreb mod Libanon var rettet mod mål tilhørende den militante gruppe Hizbollahs elitestyrke Radwan.

I en udtalelse fra militæret lød det, at israelske jetkampfly havde udført flere angreb mod det, som Israel kalder Hizbollah-terrormål i området omkring Bekaa.

Ifølge Israel drejede det sig blandt andet om træningsfaciliteter, som angiveligt blev brugt til at planlægge og udføre angreb mod israelske styrker og staten Israel.

Fra det libanesiske sundhedsministerium lød det tirsdag aften så, at 12 personer har mistet livet.

– Israelske luftangreb mod Bekaa og Baalbek-Hermel i dag resulterede i, at 12 personer døde, og at 12 andre blev såret.

Ifølge ministeriet var syv af de dræbte syrere, mens fem var libanesere.

De mistede alle livet under et angreb i området Wadi Fara i Baalbek, lyder det.

Et libanesisk statsligt nyhedsbureau skrev tidligere, at angrebet var rettet mod en lejr for fordrevne syrere. Det har Israel ikke kommenteret.

Hizbollah har fordømt angrebene og sagt, at der er tale om en voldsom eskalering.

– En alvorlig eskalering i kontekst af aggressionerne mod Libanon og landets folk, lyder et.

Gruppen har samtidig opfordret de libanesiske myndigheder til at arbejde for at opretholde våbenhvilen mellem Israel og Hizbollah.

Israel har flere gange angrebet Libanon på trods af en aftale om våbenhvile fra november. Den havde til formål at sætte en stopper for mere end et års fjendtligheder mellem de to parter.

Fra Israels militær lyder det, man i september udryddede elitestyrken Radwan, men at enheden siden har arbejdet for et genetablere sig selv.

Lagring af våben og de aktiviteter, der angiveligt blev udført på de steder, der tirsdag blev angrebet, er ifølge Israel en åbenlys overtrædelse af aftalen mellem de to lande.

Forsvarsminister Israel Katz siger, at de seneste angreb mod Libanon har sendt en klar besked til Hizbollah og den libanesiske regering.

– Vi vil angribe enhver terrorist og forpurre enhver trussel mod indbyggerne mod nord og mod staten Israel, siger han i en udtalelse.

Mindst 203 personer er siden søndag morgen blevet dræbt i sammenstød i den sydlige syriske provins Sweida.

Det sagde Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der har i flere dage været sammenstød mellem drusere og beduinske sunniklaner i Sweida.

Blandt de dræbte er 92 drusere, hvoraf 21 er civile, siger Sohr.

Derudover er 18 beduiner og 93 personer fra sikkerhedsstyrkerne i området, blevet dræbt.

Sohr siger, at de civile drusere blev dræbt i det, organisationen kalder henrettelser udført at regeringsstyrker og allierede.

Efter at regeringen sendte styrker til området, erklærede Syriens forsvarsminister tirsdag en våbenhvile i Sweida.

Indbyggere i byen fortæller dog til AFP, at meldingen om en våbenhvile ikke havde nogen mærkbar effekt i området. De beskylder også regeringsstyrkerne for at hærge drusiske kvarterer i byen.

Syriens indenrigsministerium erkender, at sammenstødene er fortsat i løbet af aftenen – på trods af den erklærede våbenhvile.

Nabolandet Israel, som selv har et drusisk mindretal, bekræftede tirsdag, at israelsk militær havde fået ordre på at angribe syriske soldater og våbenarsenal i Sweida.

Fra landets premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz lød det i en udtalelse, at angrebene handler om at forhindre Syriens ledelse i at skade druserne.

– Vi handler for at forhindre det syriske regime i at skade dem og for at sikre afmilitariseringen af området nær vores grænse til Syrien, lød det.

En journalist fra Reuters siger, at der i Sweida efterfølgende kunne høres droner, og at mindst fire angreb fandt sted. Journalisten så også en beskadiget kampvogn blive bugseret væk.

Ifølge Reuters siger Tom Barrack, som er USA’s særlige udsending i Syrien, at USA er i kontakt med alle parter i et forsøg på at skabe ro i området.

Mediet Axios skriver på baggrund af meldinger fra en unavngiven amerikansk embedsmand, at præsident Donald Trumps administration har bedt Israel om at indstille angrebene mod de syriske styrker. Kilden siger også, at Israel har sagt, at landet vil stoppe angrebene i løbet af aftenen.

Beduiner og drusiske grupper er mangeårige fjender i Sweida, og der finder indimellem voldelige sammenstød sted.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at våben fra USA er i gang med at blive transporteret til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump, der natten til onsdag udtaler sig til en række journalister, siger således, at våben “allerede” er blevet sendt til Ukraine.

Mandag meddelte Trump, at USA vil sende våben til forsvarsalliancen Nato for at støtte Ukraine i krigen mod Rusland.

Våbnene omfatter Patriot luftforsvarsmissiler, som Ukraine anser for værende afgørende for at forsvare landets byer mod russiske luftangreb.

Ifølge aftalen skal Nato købe våbnene af USA og herefter distribuere dem til Ukraine.

Trump uddyber dog natten til onsdag ikke umiddelbart, hvilken slags våben der ifølge ham allerede har kurs mod Ukraine.

Hvornår de pågældende våben ankommer til Ukraine, står heller ikke klart.

Til journalisterne siger Trump også, han ikke har talt med Ruslands præsident, Vladimir Putin, siden han på et pressemøde mandag sagde, at han vil indføre toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis Rusland ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage.

– Putin har ikke levet op til sin påstand om at ønske fred, lyder det ifølge Reuters fra Trump.

2000 soldater fra Nationalgarden i USA kan forlade storbyen Los Angeles, hvor de i juni blev indsat i forbindelse med en række større demonstrationer i storbyen.

Det har USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, besluttet, oplyser landets forsvarsministerium, Pentagon, tirsdag aften.

– Tak til vores styrker, som trådte til, da det gjaldt, lovløsheden i Los Angeles stilner af, siger Sean Parnell, som er talsperson for Pentagon, i en udtalelse.

– Derfor har ministeren beordret, at 2000 soldater fra Nationalgarden i Californien skal trækkes tilbage fra den føderale beskyttelsesmission, lyder det videre.

I juni indsatte USA’s præsident, Donald Trump, 4000 soldater fra Nationalgarden og 700 marineinfanterister i Los Angeles for at få kontrol over de store demonstrationer.

Demonstranterne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med USA’s immigrationslovgivning og med myndighedernes talrige razziaer mod ulovlige migranter i byen.

Tirsdagens melding fra Pentagon betyder ifølge Reuters derfor, at 2000 soldater fra Nationalgarden fortsat vil opholde sig i byen. Det samme vil de 700 marineinfanterister.

Det skabte på flere måder debat, da Trump indsatte soldaterne.

Nationalgarden blev indsat, selv om Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, ikke havde bedt om hjælp.

Newsom kritiserede derfor i kraftige vendinger, at Trump tog Nationalgarden i brug.

Borgmesteren i Los Angeles, Karen Bass, udtalte sig også kritisk om indsættelsen af Nationalgarden og sagde, at soldaternes tilstedeværelse unødigt ville ophidse befolkningen.

USA’s justitsministerium sagsøgte i juli så Los Angeles, da ministeriet hævede, at lokale love forhindrede byens politi i at samarbejde med de føderale myndigheder omkring indsamling og deling af oplysninger om personer uden amerikansk statsborgerskab.

Under demonstrationerne blev der også indført et udgangsforbund i dele af storbyen. Det blev efterfølgende ophævet.

Reuters

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er åben for at give mere i løn til ansatte i Forsvaret.

Det siger han i et interview med Berlingske.

– Der er nogle rammevilkår, vi bliver nødt til at forholde os til. Så ja, jeg åbner for, at vi skal give flere penge til soldaterne i løn, siger han til avisen.

Han uddyber ikke, hvilke medarbejdergrupper i Forsvaret, der skal have mere i løn. Det vil han “folde ud lidt senere”, siger han til Berlingske.

Hidtil har meldingen fra ministeren været, at han ville afvente en analyse fra en arbejdsgruppe, der er nedsat af partierne bag forsvarsforliget, før han ville gå ind i en diskussion om soldaters løn.

Analysen, som skal afdække og analysere ansættelsesvilkår for militære medarbejdere, ventes at være færdig i efteråret.

Lønanalysen skal fortsat diskuteres, når den er færdig. I samme ombæring skal man se generelt på vilkårene for Forsvarets ansatte, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

Over for avisen anerkender ministeren, at han har været “lidt nølende”, når det kommer til en diskussion om soldaters løn.

Flere partier har tidligere sagt, at de støtter et lønløft til soldaterne.

Det gælder blandt andet SF, Danmarksdemokraterne og De Konservative.

Tilbage i april sagde Liberal Alliances forsvarsordfører Carsten Bach, at man var klar til at hæve soldaternes løn hurtigt, og at man ikke behøvede at vente til efteråret.

– Jeg mener sagtens, at vi uden nøje analyse kan træffe en politisk beslutning om at øge lønnen til de faglærte konstabler, sagde han dengang.

I regeringen har både Socialdemokratiet og Moderaterne også været åbne for at diskutere højere lønninger i Forsvaret.

Ifølge DR har statsminister Mette Frederiksen (S) tilbage i foråret sagt, at hun er åben for at drøfte soldaterlønninger, når penge fra forsvarsforliget skal udmøntes.

Moderaterne har også erklæret sig åbne for at lave en lønpulje til soldaterne.

Et større jordskælv er tirsdag aften blevet registreret i det nordlige Grønland.

Det viser en oversigt fra Det Europæiske Seismologiske Center, EMSC.

Her fremgår det, at skælvet er målt til en styrke på 5,8 og en dybde på ti kilometer. Det fandt sted klokken 16.15 lokal tid, eller hvad der svarer til 19.15 dansk tid.

Ifølge Trine Dahl-Jensen, seniorforsker ved Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser (Geus), er jordskælvet registreret på 118 målestationer verden over.

– Det er et stort jordskælv, der kan ses på målinger over store dele af verden, siger hun.

Ifølge seniorforskeren er skælvet blevet målt i Brasilien – mere end 10.000 kilometer fra epicentret.

Der forekommer ofte jordskælv i Grønland. Alene i juli i år er der ifølge Geus målt 30 skælv. Men det er sjældent, at det har en styrke, som det, der har ramt nordkysten tirsdag aften.

– For Grønland er det her et af de større jordskælv. Det er ikke så tit, at vi ser et i den størrelse.

– Vi registrerer en hel del jordskælv hvert år. De fleste er noget mindre. Men der er jævnligt jordskælv, der har en styrke på 3,0, 4,0 eller måske endda 4,5. Et jordskælv, der har en styrke på 5,8 er væsentligt større, siger Trine Dahl-Jensen.

Der er formentlig ikke nogen, der har mærket jordskælvet, vurderer hun.

– Der bor jo absolut ingen mennesker deroppe, der er ingen bebyggelse, og det er meget sjældent, at folk færdes deroppe.

– I det område er der tundra. Der er et par moskusokser, lidt rensdyr og polarharer, siger seniorforskeren.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bør holde sig fra at angribe den russiske hovedstad, Moskva.

Det understreger USA’s præsident, Donald Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kommentaren er faldet, efter at mediet Financial Times har berettet om et telefonopkald mellem de to statsledere.

Ifølge to unavngivne kilder, der er bekendte med opkaldet, spurgte Trump sin ukrainske præsidentkollega, om han kunne ramme militære mål dybt inde i Rusland, hvis Trump stillede våben til rådighed, der var i stand til at gøre dette.

– Volodymyr, kan du ramme Moskva? … Kan du også ramme Sankt Petersborg? skal Trump have spurgt om ifølge kilderne.

Herefter har den ukrainske præsident angiveligt svaret:

– Absolut. Det kan vi, hvis du giver os våbnene.

Ifølge kilderne signalerede Trump, at han bakkede op om idéen og skal have sagt, at strategien havde til hensigt at “få dem (russerne, red.) til at føle smerten” og tvinge Rusland til forhandlingsbordet.

Tirsdag blev den amerikanske præsident spurgt til, om Zelenskyj burde angribe Moskva.

– Nej, han burde ikke angribe Moskva, lød det fra præsidenten.

Ifølge Financial Times fandt opkaldet sted 4. juli. Dagen forinden havde han talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Efterfølgende udtrykte han skuffelse over den samtale.

Blandt andet sagde præsidenten, at han ikke havde gjort nogen fremskridt med Putin overhovedet, når det handlede om at komme en aftale om en afslutning på krigen nærmere.

Mandag havde Trump besøg af Natos generalsekretær, hollænderen Mark Rutte, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Under mødet kom det frem, at USA mod betaling fra Nato vil sende militært udstyr, blandt andet de såkaldte Patriot-luftforsvarsmissiler, til Ukraine, så landet bedre kan forsvare sig i krigen mod Rusland.

Samtidig advarede han om, at Rusland har 50 dage til at indgå en aftale om våbenhvile. Ellers indfører USA en told på 100 procent på russiske varer.

Dagen efter er Donald Trump blevet spurgt til, om han er på Ukraines side:

– Jeg er ikke på nogens side, svarede Trump og erklærede derefter ifølge Reuters, at han var på “menneskehedens side”, fordi “jeg vil stoppe drabene.”

Han gør det samtidig klart, at han ikke mener, at 50 dage er særlig lang tid, og at det “kunne blive tidligere end det”.

Det står ikke klart, om han henviser til, at der kan blive indgået en våbenhvileaftale inden 50 dage, eller om han kunne finde på at indføre tolden, inden den periode er gået.

En 18-årig mand er tirsdag eftermiddag afgået ved døden efter en færdselsulykke i Janderup, der ligger vest for Varde.

Det oplyser Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.

Ifølge vagtchefen kørte en lastbil galt på Hannevangsvej omkring klokken 14.00.

Der var tale om en soloulykke, siger John Nordqvist, indsatsleder i politikredsen, til JydskeVestkysten. Lastbilen kørte af ukendte årsager i grøften og ramte et træ.

Den 18-årige var passager i lastbilen. Han blev efter ulykken fløjet på hospitalet, hvor han blev erklæret død på grund af sine skader.

En 47-årig mand sad bag rattet. Hans skader er ifølge mediet ikke kritiske.

De pårørende er underrettet.

Den psykologiske thrillerserie “Severance” topper listen over nomineringerne til uddelingen af årets Emmy-priser.

Serien er således nomineret i 27 kategorier, herunder Bedste Dramaserie.

Det fremgår af den samlede nomineringsliste, der er blevet offentliggjort tirsdag.

I “Severance” følger man et hold af kontoransatte, hvis hukommelse ved et indgreb er blevet opdelt mellem deres arbejds- og privatliv.

I hælene på “Severance” følger krimidramaserien “The Penguin”, der handler om Batman-superskurken af samme navn, med 24 nomineringer.

Den kommende prisuddeling løber af stablen natten til den 15. september i Los Angeles. Den amerikanske tv-pris anses for at være tv-verdenens svar på Oscar-showet, der hædrer filmbranchen.

Også titler som “The White Lotus” og “The Last of Us” er blandt de serier, der er blevet nomineret til adskillige Emmy-priser.

De har hver især fået henholdsvis 23 og 16 nomineringer – begge er ligeledes i spil til at vinde prisen for Bedste Dramaserie.

Begge serier har gået deres sejrsgang verden over. “The White Lotus” havde premiere i 2021 og har indtil videre kørt i tre sæsoner.

I serien følger man gæster og ansatte på et luksusresort kaldet “The White Lotus”. Hver sæson foregår på en forskellig destination med hver deres gæster og personale. Enkelte karakterer er med i flere sæsoner.

Imens er “The Last of Us” baseret på et populært Playstation-spil og foregår i en post-apokalyptisk verden, hvor en svampeepidemi har ødelagt civilisationen.

Ved årets uddeling er også serier som “The Bear” og “Hacks” blandt de nominerede.

Prismodtagerne ved årets Emmy-uddeling bliver udpeget af cirka 26.000 kunstnere, instruktører, producere og andre medlemmer af Television Academy, som står bag prisuddelingen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er den amerikanske komiker Nate Bargatze, der er vært for uddelingen i september.

I september 2023 medførte det stor forargelse, at et berømt ahorntræ blev fældet i det nordlige Storbritannien.

Tirsdag er straffen så faldet for de to mænd i 30’erne, der tidligere blev kendt skyldige i fældningen af Sycamore Gap-træet.

Ved en britisk domstol er de hver især blevet idømt en fængselsstraf på fire år og tre måneder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Træet nåede at få en ikonisk status, inden det blev fældet. Blandt andet var det med i filmen “Robin Hood: Den Fredløse”, der udkom i 1991 og har den amerikanske skuespiller Kevin Costner i hovedrollen.

Derudover blev det kåret til årets træ i Storbritannien i 2016.

Træet tiltrak i løbet af årene millioner af besøgende og havde frem til fældningen stået ved siden af fæstningsværket Hadrians Mur, som er på Unescos Verdensarvsliste, i næsten 200 år. Også dele af muren blev beskadiget som følge af fældningen.

Tirsdag udtalte dommeren i sagen, Christina Lambert, at træet var blevet “et vartegn, et symbol på skønheden i dets utæmmede landskab” for dem, der bor i området.

Hun konstaterede også, at fældningen havde involveret en “høj grad af planlægning og forberedelse” og forårsaget udbredt “chok og forvirring”.

De to mænd, ved navn Daniel Graham på 39 og Adam Carruthers på 32, blev tilbage i maj fundet skyldige i at have fældet træet.

Allerede dengang oplyste dommeren i retten, at de to mænd kunne se frem til “lang tid” bag tremmer.

Begge mænd nægtede fældningen og forklarede sig med, at de var hjemme på tidspunktet for fældningen.

Det var på trods af politiets beviser, der sladrede om, at Daniel Grahams bil og telefon blev brugt under forbrydelsen.

Begge mænd havde optagelser af fældningen på deres telefoner.

I retten blev der oplæst beskeder, som de havde sendt til hinanden.

Beskederne handlede blandt andet om den store interesse i sagen fra den internationale presse.

Adam Carruthers advokat har ifølge Reuters beskrevet hændelsen som en “dumhed” begået i beruset tilstand.

AFP

Der er efterhånden kommet så meget styr på branden i Skagen Klitplantage, at der ikke længere vurderes at være risiko for, at den breder sig.

Det fortæller Claus Bisgaard Hermansen, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, til Ritzau.

– Vi har styr på den hele vejen rundt, så den i hvert fald ikke kan brede sig, siger han.

Hen over natten vil man primært observere branden, lyder det. Derfor er man gået i gang med at sende mandskab hjem.

I løbet af natten vil mellem 30 og 40 brandfolk arbejde på at slukke branden. Ifølge TV2 Nord har der tidligere tirsdag aften været omkring 90 personer på stedet.

– Når det så er lyst går vi lidt mere ind i at få det sidste af branden slukket, siger Claus Bisgaard Hermansen.

Tidligere tirsdag frygtede Nordjyllands Beredskab, at branden ville blusse op igen, og at kraftig vind ville føre til spredning af flammerne.

Der blev derfor kaldt ekstra mandskab ind fra tre nordjyske brandstationer, der har sørget for at lægge såkaldte standsningsbælter ud.

Standsningsbælter er bræmmer på fem til ti meter, der er blevet fugtet med vand, og som bruges til at inddæmme branden.

Claus Bisgaard Hermansen håber på, at branden er helt slukket om et døgns tid.

– Der er stadigvæk en del arbejde tilbage. Formentlig et døgns tid endnu, vil jeg skyde på. Men sådan noget her har det med et trække ud, siger han.

Branden brød ud i Skagen Klitplantage, som ligger syd for Skagen, mandag eftermiddag.

Ud over brandfolk har flere end 100 fastansatte, frivillige og værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Sjælland og Bornholm hjulpet assisteret i brandslukningen.

Det har Beredskabsstyrelsen skrevet i et opslag på det sociale medie X.

Ingen er kommet noget til i forbindelse med den omfattende brand, og det er endnu uvist, hvorfor den er opstået.

USA’s inflation landede i juni på 2,7 procent – en stigning fra 2,4 procent måneden forinden.

Det fremgår af en opgørelse fra det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Også kerneinflationen, hvor fødevare- og energipriser fraregnes, var lidt højere i juni. I maj var den på 2,8 procent og steg til 2,9 procent i juni.

Spørger man Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), vil landets inflation komme til at “tage yderligere til i styrke i løbet af efteråret”.

– Høj told og svækkelsen af dollaren gør alle importerede produkter dyrere, og det vil sætte sig i priserne hos de amerikanske forbrugere.

– Dertil kommer, at udvisningen af emigranter og ufinansierede skattelettelser vil øge presset på arbejdsmarkedet og økonomien, hvilket også vil øge inflationen, siger han i en kommentar.

Det var tilbage i foråret, at USA’s præsident, Donald Trump, i første omgang meddelte sin lange række af forhøjede toldsatser mod verdens lande.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Siden Trumps første melding har fulgt en byge af forskellige udmeldinger, mens lande har forhandlet med USA i forsøget på at nå frem til aftaler, hvor man kunne undgå de højeste toldsatser.

For nylig meddelte Trump, at han ville indføre 30 procent told på varer fra EU fra 1. august, hvis ikke der bliver indgået en aftale.

Ligesom Allan Søren vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank, at vi kigger ind i yderligere amerikanske prisstigninger.

Han vurderer, at inflationen igen kan komme til at krydse tre procent.

– Usikkerheden er dog stor, da det kommer til at afhænge meget af, hvor høj tolden ender med at blive, og hvor meget der bliver videregivet til forbrugerne, siger han i en kommentar.

Den amerikanske centralbank, Fed, holder rentemøde om et par uger.

Hverken Allan Sørensen eller Mathias Dollerup Sproegel forventer, at Fed vil sætte renten ned – begge peger blandt andet på inflationen.

– Så længe der hersker usikkerhed omkring toldens effekt på inflationen og økonomien, kommer centralbankcheferne ikke til at røre ved renten, siger Sprogel.

Fra Allan Sørensen lyder det, at en amerikansk rentesænkning først bliver aktuel i efteråret.

Togtrafikken genoptages i hele Jylland tirsdag klokken 18.00 efter at være indstillet på grund af kraftig regn og skybrud.

Det skriver Banedanmark på det sociale medie X.

– Vores sporteknikere har efterset sporene de berørte steder, og der er ikke længere vand i sporet, lyder det på X.

Tirsdag eftermiddag meddelte Banedanmark, at trafikken var indstillet flere steder i Jylland på grund af vejret.

Det drejede sig om strækningen mellem Rødkærsbro og Viborg samt Højslev og Stoholm.

Derudover oplyste Banedanmark, at togoperatøren GoCollective ikke kørte mellem Struer, Langå og Aarhus.

På sin hjemmeside skriver GoCollective, at togbusser er blevet indsat i stedet. Afgangen mellem Struer og Aarhus klokken 17.48 er desuden aflyst.

DMI har varslet kraftig regn og skybrud over store dele af landet.

Og det har ifølge det meteorologiske institut allerede medført skybrud og dobbelt skybrud flere steder i landet.

Også på vejene er der grund til ekstra opmærksomhed, lyder det fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

– Kør forsigtigt og efter forholdene, og hold god afstand til hinanden – og vent eventuelt med at køre, til bygerne er overstået, skriver Vejdirektoratet på Trafikinfo.dk.

Her fremgår det, at der flere steder er registreret vand på vejene, blandt andet på motorvej E20 fra Fredericia mod Odense.

Et skybrud er defineret ved, at der falder mere end 15 millimeter nedbør på en halv time.

Men to steder er der indtil videre registreret dobbelt skybrud, skriver DMI på X.

Det gælder Langø i Nakskov Fjord, der har fået 36,4 millimeter på en halv time, samt Tessebølle syd for Køge.

Her er der kommet 34,6 millimeter nedbør på en halv time.

I Bredballe nær Vejle, Outrup nord for Esbjerg samt ved Holbæk og Gundsømagle er der registreret skybrud.

Den ukrainske premierminister, Denys Sjmyhal, meddeler tirsdag, at han træder tilbage fra posten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, dagen efter at præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste på det sociale medie X, at han vil have en ny premierminister.

Her har han peget på økonomiminister og vicepremierminister Julija Svyrydenko.

For at Svyrydenko kan blive godkendt som landets nye premierminister, kræver det en godkendelse af landets parlament.

Samtidig har Zelenskyj foreslået, at Denys Sjmyhal tiltræder en ny post i regeringen og bliver det krigsramte lands nye forsvarsminister.

– Denys Sjmyhals store erfaring vil med sikkerhed være værdifuld i stillingen som Ukraines forsvarsminister, sagde præsidenten mandag i en aftentale.

Denys Sjmyhal har været premierminister siden marts 2020. Dermed er han ifølge Reuters den længst siddende regeringschef siden landets uafhængighed fra Moskva i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud.

Bliver han landets nye forsvarsminister, overtager han posten efter Rustem Umerov, der tiltrådte som forsvarsminister i september 2023.

Julija Svyrydenko fik posten som minister i Zelenskyjs regering få måneder før Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i februar 2022.

På X skrev Volodymyr Zelenskyj mandag, at han sammen med Svyrydenko har diskuteret konkrete tiltag for at styrke Ukraines økonomi, udvide støtteordninger for ukrainere samt øge våbenproduktionen i landet.

Ukraines parlament skal efter planen stemme om nomineringerne torsdag, skriver Reuters.

Meldingen om en mulig regeringsrokade landede samme dag, som USA’s præsident, Donald Trump, kom med en ny melding om den amerikanske våbenstøtte.

Under et besøg af Natos generalsekretær, hollænderen Mark Rutte, annoncerede han, at USA mod betaling fra forsvarsalliancen vil sende militært udstyr til Ukraine, så landet bedre kan forsvare sig i krigen mod Rusland.

Det gælder blandt andet de såkaldte Patriot-luftforsvarsmissiler, som Ukraine anser for værende afgørende for at forsvare landets byer mod russiske luftangreb.

Tusindvis af afghanere er blevet hentet fra deres hjemland til Storbritannien i et hemmeligt relokaliseringsprogram, som den britiske regering igangsatte efter et databrud i februar 2022.

Det skriver BBC.

Databruddet skete ifølge mediet, da en britisk ansat i forsvarsministeriet ved en fejl delte et datasæt med oplysninger om knap 19.000 personer, der havde ansøgt om at flytte til Storbritannien efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan.

Ministeriet blev først opmærksom på lækket i 2023, da nogle af oplysningerne anonymt blev delt på Facebook.

Herefter igangsatte den daværende regering overflytningen i april 2024, skriver BBC.

Indtil videre er omkring 4500 afghanere ankommet til Storbritannien gennem programmet, skriver mediet.

Yderligere 600 mennesker og deres nære familie venter stadig på at blive overflyttet.

Programmet er målrettet personer, der ikke tidligere blev vurderet til at være berettiget til overflyttelse, men som på grund af datalækket blev vurderet at være i “største risiko for repressalier fra Taliban”.

Det skriver den britiske regering i en pressemeddelelse.

Programmets eksistens har indtil tirsdag været holdt hemmelig, men kan nu omtales efter en afgørelse i en højere domstol i Storbritannien tirsdag.

I pressemeddelelsen oplyses det, at datalækket skete, da et regneark med navne på personer, der havde ansøgt om at flytte fra Afghanistan til Storbritannien, blev sendt i en mail uden om de officielle regeringssystemer.

– Det blev fejlagtigt antaget, at e-mailen kun indeholdt navne på et lille antal ansøgere, men i virkeligheden indeholdt den personlige oplysninger knyttet til omkring 18.700 ansøgere, skriver regeringen.

Det britiske forsvarsministerium oplyser til BBC, at det hemmelige program indtil videre har kostet 400 millioner pund, hvilket svarer til cirka 3,5 milliarder kroner.

Forsvarsministeriet har over for BBC afvist at oplyse, om afghanere er blevet anholdt eller dræbt som følge af datalækagen.