Seneste nyheder

Jonas Abrahamsen (Uno-X) vandt onsdag en yderst hektisk og hurtigt kørt 11. etape i årets Tour de France efter flot kørsel i Toulouse.

Nordmanden besejrede på stregen akkurat schweiziske Mauro Schmid (Jayco), som han meget tidligt på etapen havde etableret et udbrud sammen med.

Sejren var 29-årige Abrahamsens anden som professionel og norskejede Uno-X’s første i Tour de France. Triumfen kom blot fire uger efter, at Abrahamsen brækkede et kraveben i et løb i Belgien og derfor var tvivlsom deltager i Touren.

Syv sekunder efter sejrsherren kom Mathieu van der Poel (Alpecin) blæsende ind på tredjepladsen, efter at hollænderen for sent havde igangsat sin sidste og kraftfulde forfølgelse på Schmid og Abrahamsen.

Klassementsfavoritterne kom i mål sammen, men der var drama i afslutningen, da Tadej Pogacar (UAE) røg i asfalten efter et let sammenstød med en Uno-X-rytter og havde problemer med sin kæde.

Sloveneren kom på cyklen og havde omkring 20 sekunder op til Jonas Vingegaards gruppe, som dog holdt igen og lod Pogacar komme tilbage uden at anstrenge sig.

Dermed var der ingen forskydninger i toppen, hvor Ben Healy (EF) fortsat har førertrøjen 29 sekunder foran Pogacar. Remco Evenepoel (Quick-Step) og Vingegaard er henholdsvis 1 minut og 29 sekunder og 1 minut og 46 sekunder efter ireren.

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) havde til gengæld en skidt dag. Han tabte mere end fem minutter til favoritterne og gled ned på 18.-pladsen, hvorfra han har næsten 13 minutter op til Healy og knap 8 minutter til top-10.

Sprinterholdene havde trods etapens mange knolde nok håbet på en rolig dag, hvor man kunne køre et udbrud ind og sprinte om sejren til sidst. Men sådan blev det langtfra.

Etapen blev et festfyrværkeri med flere forsøg på udbrud og på at lave splittelser i feltet fra første kilometer.

På et tidspunkt prøvede både Jonas Vingegaard og manden i den gule førertrøje, Ben Healy, at udnytte kaos til deres fordel, men det blev hurtigt lukket ned.

Først med godt 64 kilometer til mål faldt feltet nogenlunde til ro.

Allerforrest lå på det tidspunkt fem mand, heriblandt Mauro Schmid og Jonas Abrahamsen.

Bag dem var en række forhåndsfavoritter til etapesejren kørt på jagt i en gruppe, der blandt andre talte Mathieu van der Poel og Wout Van Aert (Visma).

Med 35 kilometer til mål havde de forreste feltet knap to og et halvt minut efter sig og den stærke forfølgergruppe 30 sekunder bagude.

De forreste gjorde ingen antræk til at vente, og i feltet kontrollerede EF uden at forcere, for ingen af udbryderne kunne true Ben Healy i den samlede stilling, og chancerne for en massespurt forduftede.

Med knap 15 kilometer tilbage eksploderede de to forreste grupper, og Abrahamsen og Schmid kronede sit gode samarbejde hele dagen med en tæt afgørelse mellem sig.

Torsdag venter løbets første store bjergetape, når det gælder 181 kilometer fra Auch til toppen af Hautacam, hvor Vingegaard tidligere har gjort ondt på Pogacar.

Bekæmpelse af vold mod kvinder og kampen mod had og chikane mod LGBT+-personer.

Det er to af de vigtigste prioriteringer for ligestillingsminister Magnus Heunicke (S), der det næste halve år er formand for EU’s ligestillingsministre under Danmarks EU-formandskab.

– Når der hver dag i gennemsnit bliver dræbt to kvinder i EU af deres partner eller ekspartner, så er det et problem, der går på tværs af landegrænser, siger ministeren, der onsdag har været i Bruxelles for at fremlægge Danmarks prioriteringer på området.

Danmark er ikke selv for godt kørende, når det gælder den ultimative vold mod kvinder – drab, erkender ministeren.

Han hæfter sig ved, at 2025 allerede har budt på 15 sager om kvindedrab. Det er mere end dobbelt så mange som i hele 2024.

Det handler ifølge ministeren om at sætte ind med tidlig opsporing af vold i parforholdet.

Her har Danmark nogle erfaringer fra et pilotprojekt omkring screening af par, som ministeren vil dele med sine kolleger i de øvrige EU-lande.

– Desværre ser vi også en stigning i indberetninger om vold og chikane mod LGBT+-personer, siger Magnus Heunicke.

Han henviser blandt andet til tal fra EU, der viser, at over halvdelen – 55 procent – af LGBT+-personer melder, at de har oplevet hadmotiveret chikane inden for de sidste 12 måneder.

Vold mod kvinder og chikane mod LGBT+-personer er ifølge ministeren eksempler, der viser, at det går i den forkerte retning med ligestillingen i EU.

Den største udfordring under det kommende halvårs formandskab bliver med Heunickes ord at skabe “fremdrift”.

– Det er ikke alle lande, der er enige. Nogle lande vil hellere i en helt anden retning.

– Den største udfordring for mig bliver at skabe fremdrift og medvirke til at forebygge den udbredte vold mod kvinder og sikre, at de kræfter, der vil rulle LGBT+-rettigheder tilbage, ikke slår rod, siger han.

Magnus Heunicke vil blandt andet tage emnerne op med sine europæiske kolleger ved et formelt rådsmøde.

– Vores mål er at blive enige om nogle nedskrevne rådskonklusioner med anbefalinger til yderligere handlinger.

– Det vil betyde, at hvert land skal tilbage og finde ud af, hvordan de implementerer anbefalingerne.

– Det er ikke et direktiv med en lov, men det er den mulighed, jeg har, for at bringe det så højt op på dagsordenen som muligt, siger Magnus Heunicke.

EU-Kommissionen foreslår, at det næste EU-budget skal være på 2000 milliarder euro for perioden 2028 til 2034.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag på et pressemøde i Bruxelles.

Beløbet svarer til næsten 15.000 milliarder kroner.

– Det er det største EU-budget nogensinde. Det er nødvendigt i lyset af de udfordringer, vi står over for, siger Ursula von der Leyen.

Udspillet kommer, efter at EU-Kommissionen i flere dage har holdt maraton-møder for internt at blive enige om udspillet, der traditionelt er det sværeste at blive enige om i EU.

Tallet er højere, end det var ventet i de udkast, som har cirkuleret i Bruxelles forud for præsentationen. Men det er nødvendigt i lyset af krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer, lyder det fra Danmarks EU-kommissær Dan Jørgensen.

– Vi har brug for et Europa, der er uafhængigt – der kan beskytte sine interesser, borgere og virksomheder. Det gør vi nu.

– Vi giver EU flere økonomiske muskler, så vi kan stå stærkere i en verden, der i den grad er præget af uro, siger Dan Jørgensen.

Budgettet skal blandt andet finansieres af flere egne indtægter, siger Ursula von der Leyen. Her vil EU-Kommissionen blandt lægge afgifter og skatter på store virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter.

Til gengæld slipper medlemslandene som udgangspunkt for få forhøjet deres bidrag til EU:

– Vi har ønsket at holde de nationale bidrag på et stabilt niveau. Men hvis de nationale bidrag skal blive på et stabilt niveau, så har vi brug for nye egne indtægter for at betale pengene fra Next Generation EU tilbage, siger von der Leyen.

Hun henviser dermed til corona-midlerne i programmet Next Generation EU. De blev lånt for at hjælpe EU-landene på fode efter epidemien. De skal nu betales tilbage.

Det betyder, at det nye budget er født med en årlig gæld på omkring 25 milliarder euro årligt, som EU-Kommissionen vil betale tilbage med nye egne midler.

EU-Kommissionen foreslår at afsætte 410 milliarder euro til en europæisk konkurrencefond. Det skal medvirke til at styrke EU’s konkurrenceevne over for blandt andre USA og Kina.

Dermed vil der blive brugt flere penge på konkurrenceevne end på landbrugsstøtten, som i EU-Kommissionens udspil er sat til 300 milliarder euro.

EU-Kommissionen foreslår at afsætte 218 milliarder euro til mindre udviklede regioner. Det er normalt også en af de store, faste poster.

Derudover skal 100 milliarder euro gå til støtten til Ukraine, og 400 milliarder euro skal gå til en krisekasse.

Kommissionsformanden kalder det nye budget “en ny æra” for EU.

– Det er et niveau, som matcher vores ambitionsniveau og behov, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge kommissionen har man lagt vægt på, at budgettet kan anvendes mere fleksibelt i krisetider.

– Det er et budget, der reagerer på dagens virkelighed og morgendagens udviklinger.

– Kriser er ikke længere undtagelsen men reglen, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen foreslår, at det næste EU-budget skal være på to billioner for 2028 til 2034.

Det siger EU-kommissær for budget Piotr Serafin på et møde i EU-Parlamentets budgetudvalg.

Udspillet kommer, efter at EU-Kommissionen i flere dage har holdt maraton-møder for internt at blive enige om udspillet.

Tallet er højere, end det var ventet i de udkast, som har cirkuleret i Bruxelles forud for præsentationen, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil stå for senere onsdag.

Det israelske militær, IDF, meddeler onsdag, at det har angrebet et “militært mål” i området omkring præsidentpaladset i Syriens hovedstad, Damaskus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til en udtalelse fra IDF.

Tidligere lød det fra militæret, at det havde angrebet Syriens militærhovedkvarter i hovedstaden.

I udtalelsen skriver IDF, at det “fortsætter med at angribe militære mål tilhørende det syriske styre i Damaskus”.

Det er tredje dag i streg, at Israel angriber Syrien.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz sagde tirsdag i en fælles udtalelse, at angrebene handler om at forhindre Syriens ledelse i at skade druserne. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beduiner og drusiske grupper er mangeårige fjender i Sweida. Der finder indimellem voldelige sammenstød sted.

Syrien har ikke umiddelbart officielt kommenteret onsdagens angreb.

Men kilder i landets forsvarsministerium har tidligere sagt til Reuters, at mindst to droneangreb har ramt bygningen, og at ansatte søgte tilflugt i kælderen.

En dommer i Københavns Byret har fundet begrundet mistanke for, at en tidligere ansat i Københavns Kommune er skyldig i medvirken til blandt andet drabsforsøg og afpresning.

Den 27-årige mand varetægtsfængsles i fire uger, fordi der ifølge dommeren er risiko for, at han påvirker efterforskningen af sagen ved at være på fri fod.

Det er kommet frem efter et grundlovsforhør onsdag, der varede omkring fire timer.

Den 27-årige mand er sigtet for at have skaffet sig uberettiget adgang til 1742 personers CPR-oplysninger.

Det skal være sket i en periode mellem 26. juni 2023 og 2. juli 2024.

Han er sigtet for medvirken til afpresning ved at have skaffet oplysninger som CPR-nummer og adresse på 66 personer og videredelt dem på beskedtjenesterne Telegram og Signal.

Han er desuden sigtet for medvirken til et drabsforsøg i Herning sidste år ved at have delt oplysninger om målet for drabsforsøget.

Det opslag skete ifølge sigtelsen 3. april 2024.

Han erkender sig delvist skyldig i at have skaffet sig adgang til oplysninger på 1742 borgere, men nægter sig skyldig i medvirken til drabsforsøg og afpresning.

Dommeren finder ved grundlovsforhørets afslutning, at der er begrundet mistanke om, at han har gjort sig skyldig i alle tre forhold.

Den 27-årige, der ikke var fastansat i kommunen, blev anholdt tidligt onsdag morgen.

I grundlovsforhøret var han iklædt en grøn skjorte, sorte bukser og brune sko. Han bærer briller og har lysbrunt hår.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og det er således ikke kommet til offentlighedens kendskab, hvilke beviser politiet har mod manden, eller hvad han eventuelt selv har forklaret.

Det er National enhed for Særlig Kriminalitet, der har efterforsket sagen.

I en pressemeddelelse onsdag morgen skrev den specialiserede politienhed, at de oplysninger den 27-årige er sigtet for at videregive, blandt andet er blevet brugt til planlægning af drabsforsøg i det kriminelle miljø.

– Ved at lække personfølsomme oplysninger mod betaling har han ifølge vores mistanke muliggjort, at andre forbrydelser har kunnet finde sted, udtaler Henrik Andersen, der er politiinspektør i NSK i pressemeddelelsen fra onsdag morgen.

Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, er blevet dømt til et år og otte måneder i fængsel for ærekrænkelser.

Det oplyser den tyrkiske tv-station TRT ifølge Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet skal dommen stadig bekræftes af to appeldomstole.

Forud for præsidentvalget i 2028 er Imamoglu blevet udpeget som præsidentkandidat for sit parti, CHP, der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Han anses for at være den største rival til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Imamoglu har siddet varetægtsfængslet siden marts i forbindelse med separate korruptionsanklager.

Onsdagens dom kommer efter anklager om, at han skulle have fornærmet og truet chefanklageren i Istanbul.

Det er anden gang, Imamoglu er blevet dømt for at fornærme offentlige embedsfolk.

I 2022 blev han dømt til to år og seks måneders fængsel for at kritisere embedsmænd fra valgkommissionen i forbindelse med kommunalvalget i 2019.

Imamoglu ankede efterfølgende dommen, men den er endnu ikke blevet behandlet.

Han nægter sig skyldig, skriver Reuters.

Israel angriber Syriens militærhovedkvarter i landets hovedstad, Damaskus.

Det oplyser den israelske hær i en udtalelse onsdag eftermiddag.

Samtidig meddeler hæren, at landets angreb mod “militærmål” i Syrien fortsætter, og at den vil styrke sin tilstedeværelse i grænseområdet.

Både journalister fra Reuters og AFP beretter om eksplosioner i Damaskus, og ifølge det syriske statslige nyhedsbureau Sana, er forsvarsministeriet under angreb.

Det samme skriver Reuters.

Billeder viser desuden røg, der stiger op efter angreb på forsvarsministeriet ifølge medie Al Jazeera.

Syrien har ikke officielt kommenteret hændelsen. Kilder i ministeriet fortæller til Reuters, at mindst to droneangreb har ramt bygningen, og at ansatte søgte tilflugt i kælderen.

Derudover fortæller journalister fra nyhedsbureauet, at de har hørt krigsfly flyve lavt og udløse en række massive angreb mod det centrale Damaskus.

Den statsejede tv-kanal Elekhbariya oplyser desuden, at det israelske angreb sårede to civile.

Det er endnu ikke bekræftet fra hverken syrisk eller israelsk side.

Det er tredje dag i streg, at Israel angriber Syrien.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz udtalte tirsdag i en fælles udtalelse, at angrebene handler om at forhindre Syriens ledelse i at skade druserne. Det skriver Reuters.

Siden søndag har det været sammenstød mellem drusere og sunnibeduinske klaner i byen Sweida i den sydlige del af Syrien.

Efterfølgende har også regeringssoldater tilsluttet sig kampene. Syriens ledelse har ifølge nyhedsbureauet AFP udtalt, at soldaterne rykkede ind for at “overvåge en våbenhvile”, men ifølge vidner har regeringsstyrkerne sluttet sig til beduinerne.

Beduiner og drusiske grupper er mangeårige fjender i Sweida. Der finder indimellem voldelige sammenstød sted.

Ved tidligere konfrontationer støttede medlemmer af beduinstammerne ligeledes regeringens sikkerhedsstyrker. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr.

Observatoriet overvåger situationen i landet fra Storbritannien.

Mindst 203 personer er siden søndag morgen blevet dræbt i sammenstød i den sydlige syriske provins Sweida, skriver Sohr.

Aasiaat Radio, som er kystradiostationen i Grønland, har mistet kontakten til al kommunikation til alle deres radioer.

Det skriver det grønlandske teleselskab Tusass på selskabets hjemmeside.

Men det er ikke kun Aasiaat Radio, der er ramt af forstyrrelser.

– Der er også problemer med internet, mobil, tv og FM. Vi arbejder intensivt på at løse fejlen, skriver Tusass.

Blandt de påvirkede områder er Ilulissat, Nuuk og Sisimiut. Det samme er Aasiaat, Saqqaq, Nanortalik og Paamiut.

Slutteligt gælder forstyrrelserne også i Qeqertarsuaq, Tasiilaq, Upernavik og Uummannaq.

Problemerne drejer sig om en defekt router i Aasiaat. Det oplyser Tusass’ kommunikationsafdeling til Sermitsiaq.AG.

Det har betydet, at Aasiaat Radio har været uden forbindelse til radioer langs kysten.

Tusass oplyser til det grønlandske medie, at routeren er ved at blive udskiftet.

Forbindelserne til radioerne genoprettes løbende onsdag formiddag lokal tid.

– Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor mange der er berørt af fejlen.

– Dog kan vi oplyse, at det har været omfattende, hvor ikke blot Aasiaat Radio, men også andre forbindelser i forskellige lokationer omkring Aasiaat har været ramt af nedbrud eller nedsat forbindelse, eksempelvis i Qeqertarsuaq, lyder det.

En 27-årig mand erkender sig i et grundlovsforhør i Københavns Byret delvist skyldig i at have brugt sin stilling som ansat i Københavns Kommune til at skaffe sig uberettiget adgang til 1742 personers CPR-oplysninger.

Han nægter sig samtidig skyldig i sigtelser om medvirken til afpresning og drabsforsøg.

Han er ikke længere ansat i kommunen og havde heller ikke fastansættelse, da han arbejdede der.

Manden blev anholdt onsdag morgen klokken 06.30 og fremstilles samme dag i grundlovsforhør.

Grundlovsforhøret foregår bag lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning.

Den 27-årige mand kom ind i Dommervagten iført en grøn skjorte, sorte bukser og brune sko. Han bærer briller og har lysbrunt hår.

I Dommervagten blev han mødt af en sigtelse bestående af tre forhold.

Det første lyder på, at han skal have skaffet sig uberettiget adgang til 1742 personers CPR-oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.

Det er det, han erkender sig delvist skyldig i. Hvad den delvise erkendelse består i, kom ikke frem, før dommeren valgte at lukke dørene til retsmødet.

Han skal have lavet opslagene mellem 26. juni 2023 og 2. juli 2024.

Derudover er han sigtet for at have foretaget opslag i CPR-registret, der blev videredelt med henblik på afpresning af 66 personer samt drabsforsøg mod en enkelt person.

Det er det, han nægter sig skyldig i.

Måden, han ifølge politiet har medvirket til afpresning og drabsforsøg, er ifølge politiet ved at have delt oplysninger om 66 personer samt offeret for drabsforsøget på beskedtjenesterne Telegram og Signal.

Oplysningerne omfatter personers CPR-numre, adresser samt personfølsomme oplysninger på familiemedlemmer til dem, der skulle afpresses.

Drabsforsøget, om den 27-årige nægter sig skyldig i medvirken til, blev begået i Herning i juni sidste år.

Her mødte to svenske piger op ved en mands bolig i besiddelse af en pistol. Drabsforsøget mislykkedes, da det tiltænkte offer ikke var til stede på adressen.

To mænd er også fængslet i sagen om drabsforsøget i Herning. De skal have rekrutteret de svenske piger til at tage fra Sverige til Danmark for at udføre drabet.

Den 27-årige er beskyttet af et navneforbud. Det gør det forbudt at bringe oplysninger, der vil kunne identificere ham.

Tre mænd i 20’erne er onsdag blevet dømt for medvirken til drab på den svenske rapper C.Gambino.

De er henholdsvis blevet idømt livstid, 15 år og 6 måneder og 12 år og 6 måneder.

Det oplyser Göteborgs byret i en pressemeddelelse.

Retten vurderer, at den ene mands hjælp til drabet både havde været omfattende og stået på over en længere periode, hvorfor han blev idømt livstid. For de to andre mænd havde hjælpen ikke samme omfang. De er derfor idømt tidsbegrænsede straffe.

To af mændene var oprindeligt tiltalt for drab, men retten oplyser, at “efterforskningen ikke har været tilstrækkelig til, at det kan fastslås ud over enhver rimelig tvivl, at de to mænd, der er tiltalt for mord, var dem, der udførte selve skuddrabet”.

En fjerde mand var ligeledes tiltalt i sagen. Han blev onsdag dømt ti måneders fængsel for groft hærværk og beskyttelse af en kriminel.

Rapperen C.Gambino med det borgerlige navn Karar Ramadan blev dræbt i en parkeringskælder i juni 2024.

Han havde netop parkeret sin bil og var på vej mod udgangen, da en bil kørte op ved siden af ham.

Bilen rullede vinduet ned og affyrede skud mod rapperen, hvorefter den forsvandt.

Han formåede selv at ringe til alarmcentralen og sagde blandt andet i opkaldet, at han ikke vidste, hvem gerningsmændene var.

Til den første politibetjent nåede rapperen at sige ordene “maskeret” og “grå bil”, skriver NRK.

Han døde efterfølgende på hospitalet.

Drabet bliver kædet sammen med en konflikt mellem to kriminelle netværk i Biskopsgården i Göteborg.

Men der er intet i efterforskningen, som tyder på, at rapperen selv var en del af en kriminel gruppering. Det har anklager Shahrzad Rahimi tidligere fortalt i retten.

Ifølge anklageskriftet havde C.Gambino personer i sin omgangskreds med tilknytning til de kriminelle bander.

Der skal spejdes langt efter dansk badmintonsucces ved Super 750-turneringen Japan Open.

Onsdag måtte alle de danske singler Anders Antonsen, Rasmus Gemke og Mia Blichfeldt gå fra banen med et nederlag i første runde.

Verdenstoeren Antonsen kom ellers til Japan i topform efter en sejr ved prestigefyldte Indonesia Open i juni, men mod kinesiske Lei Lan Xi var danskeren langt fra topniveauet.

Han tabte 19-21, 15-21 til verdens nummer 31.

Rasmus Gemke tabte til franske Christo Popov i to sæt, mens Mia Blichfeldt ikke fik mange ben til jorden mod verdens nummer tre, japanske Akane Yamaguchi.

Heller ikke Mads Vestergaard og Christine Busch i mixeddouble kom videre fra deres førsterundekamp onsdag. De tabte i tre sæt til et indonesisk par.

Kun i herredouble er Danmark fortsat repræsenteret ved Japan Open.

Tirsdag vandt fjerdeseedede Kim Astrup og Anders Skaarup over landsmændene Daniel Lundgaard og Mads Vestergaard.

Også Rasmus Kjær og Frederik Søgaard er videre efter en sejr over et par fra Taiwan.

På World Touren rangerer Japan Open som en Super 750-turnering kun under sæsonfinalen og de fire Super 1000-turneringer i løbet af året, hvor Indonesia Open er en af dem.

Viktor Axelsen vandt Japan Open i 2023, men er ikke med i årets udgave.

De fleste tilfælde af psykiske lidelser rammer personer uden familiemedlemmer med den samme sygdomshistorik.

Det viser en stor undersøgelse fra Aarhus Universitet. Den er blevet publiceret i tidsskriftet The Lancet Psychiatry.

Forskerne har set på data fra over tre millioner personer i Danmark.

De har brugt forskellige registre til at sammenkoble personer og deres psykiske lidelser på tværs af generationer.

Alle, der har fået en diagnose i psykiatrien i perioden januar 1970 til december 2021, indgår i studiet.

Al data er dog pseudonymiseret, bemærker Aarhus Universitet. Det betyder, at forskerne ikke har brugt personhenførbare oplysninger.

Studiet viser, at 89 procent af personer, der rammes af skizofreni, ikke har noget fortilfælde blandt første- og andengradsslægtninge. For mennesker med borderline er det 93 procent.

Studiet viser også, at 60 procent af alle, der får en depression, ikke har slægtninge med sygdommen.

Førstegradsslægtninge er de nærmeste familiemedlemmer, som man deler cirka 50 procent af sine gener med. Det er forældre, børn og helsøskende.

Andengradsslægtninge deler man cirka 25 procent gener med. Det kan for eksempel være bedsteforældre, tanter og onkler eller nevøer og niecer.

Til sidst er der tredjegradsslægtninge. Dem deler man 12,5 procent gener med. Det kan være fætre og kusiner eller oldeforældre.

Med bag studiet er Carsten Bøcker Pedersen, som er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og studiets førsteforfatter.

– Det er skelsættende, at vi har fundet ud af, at hovedparten opstår blandt personer uden kendt psykisk sygelighed i familien, siger han om studiet til Politiken.

Studiet viser ifølge Carsten Bøcker Pedersen, at genetik er både kompleks og forudsigelig.

– Hvis du har en forælder eller søskende, der har haft en depression, er din risiko for at få depression cirka 15 procent, mens din risiko er under fem procent, hvis du ikke har nogen nære slægtninge med depression.

– Men det betyder også, at du har 85 procent chance for ikke at blive ramt af sygdommen, selv om den optræder i din nærmeste familie. Det er et vigtigt budskab, siger han i nyhed på Aarhus Universitets hjemmeside.

Forskerholdet bag mener, at der er brug for en tosporet indsats.

Den ene del handler om personlig medicin, hvor man kigger på individets arv og miljø.

Den anden del handler om at reducere stressfaktorer i samfundet samt mindske alkoholforbrug, lyder det fra Aarhus Universitet.

Studiet er eksternt finansieret af Novo Nordisk Fonden.

20 mennesker er blevet dræbt ved en nødhjælpsuddeling i Khan Yunis i Gaza.

Det bekræfter Gaza Humanitarian Foundation, GHF, i en pressemeddelelse.

Organisationen beskriver, at der fra morgenstunden onsdag har været en “hændelse”, hvor 19 personer er blevet trampet ihjel og én person stukket ned under “en bølge af kaos og fare drevet af urostiftere i folkemængden”.

– Vi har troværdig grund til at tro, at personer i mængden – bevæbnede og tilknyttede Hamas – bevidst opildnede urolighederne, skriver organisationen.

Hamas har ikke umiddelbart kommenteret anklagerne.

Palæstinensiske sundhedsmyndigheder bekræfter over for Reuters dødsfaldene og oplyser, at mindst 20 mennesker ifølge dem er døde, fordi de ikke kunne trække vejret i mængden.

En unavngiven læge oplyser ligeledes til nyhedsbureauet, at mange mennesker var blevet klemt sammen i et lille område og var blevet mast.

Israelsk- og amerikanskstøttede GHF har igen og igen fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer, siden de begyndte at stå for uddelingen af fødevarer i Gaza i maj.

Flere gange har der været kaotiske omstændigheder og skudepisoder ved GHF-uddelingssteder.

Læger uden Grænser kaldte i en udtalelse i slutningen af juni maduddelingsordningen med GHF “et blodbad maskeret som nødhjælp”.

En tidligere ansat i Københavns Kommune er anholdt og sigtet for at misbruge opslag i CPR-registret til brug for planlægning af drab med tilknytning til bandemiljøet.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Der er tale om en 27-årig mand, der er onsdag er blevet anholdt og sigtet for en række forskellige forhold om personfarlig kriminalitet – herunder medvirken til drabsforsøg.

NSK mener, at manden gennem adgang fra sin tidligere arbejdsplads har misbrugt opslag i CPR-registret til at finde oplysninger om blandt andet konkrete personers adresser.

Oplysningerne er ifølge sigtelsen mod manden blevet solgt videre til kriminelle. Politiet mener, at de kriminelle har brugt oplysningerne til planlægning af afpresning og drab i bandemiljøet.

Ud over medvirken til afpresning og drabsforsøg er den 27-årig sigtet for videregivelse af fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.

– Vi mistænker, at den 27-årige har haft en nødvendig rolle i, at andre har kunnet begå flere straffelovsovertrædelser, blandt andet drabsforsøg, udtaler Henrik Andersen, der er politiinspektør i NSK, i pressemeddelelsen.

– Ved at lække personfølsomme oplysninger mod betaling har han ifølge vores mistanke muliggjort, at andre forbrydelser har kunnet finde sted. Det ser vi på med meget stor alvor og derfor vil den sigtede blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på at retten kan tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen.

Grundlovsforhøret kommer til at foregå i Københavns Byret klokken 11.15 onsdag. Her vil anklagemyndigheden bede om lukkede døre.

Den danske herreliga i håndbold bliver en dansk profil rigere i næste sæson.

Skjern Håndbold oplyser onsdag, at landsholdsspiller Mads Mensah skifter til den vestjyske klub på en fireårig kontakt.

33-årige Mensah kommer til Skjern efter fem sæsoner i tyske Flensburg-Handewitt.

Danskerklubben annoncerede mandag, at Mads Mensah havde fået ophævet sin kontrakt et år før tid efter fem sæsoner i klubben.

Andet kvartal var præget af mildt vejr uden de store ekstremer, og det kan ses på forsikringskoncernen Alm. Brands halvårsregnskab.

Det viser et resultat efter skat på 508 millioner kroner, hvilket er noget bedre end det plus på 323 millioner kroner, der blev realiseret i samme periode sidste år.

Resultatet er da også noget bedre end forventet, og derfor har selskabets ledelse valgt at hæve sit skøn for årets samlede resultat med 100 millioner kroner.

– Regnskabet for 2. kvartal understreger koncernens robusthed med en tilfredsstillende privat- og erhvervsforretning, der begge bidrager til den positive udvikling, siger administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen.

Forsikringsselskabers bundlinje udgøres typisk af to overskud: det forsikringstekniske og investeringsafkastet.

Det forsikringstekniske resultat beregnes udelukkende ved at medregne indtægter og udgifter, der er direkte forbundet til forsikringsforretningen.

Investeringsafkastet er et resultat af de investeringer, som selskabet foretager.

Alm. Brands forsikringsresultat lød i første halvår på 857 millioner kroner, mens investeringsafkastet udgjorde 198 millioner kroner.

Alm. Brand-koncernen forventer et forsikringsresultat i år på mellem 1,6 og 1,8 milliarder kroner og et investeringsresultat i samme periode på 250 millioner kroner.

Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab og har skadeforsikring som sit kerneområde. Koncernen ejer foruden Alm. Brand også Privatsikring og Codan, som blev opkøbt i 2021.

Selskabet er børsnoteret på Københavns Fondsbørs. Største aktionær er foreningen Alm. Brand af 1792, som består af koncernens omkring 700.000 kunder.

Alm. Brand har tidligere også drevet både bank og pensionsselskab. Bankdelen blev solgt fra til Sydbank i 2020, og pensionsaktiviteterne blev solgt i 2021.

Et fingermalingsæt til børn, som er blevet solgt på hjemmesiden TheKiddoSpace, er blevet tilbagekaldt.

Det skyldes, at produktet indeholder stoffer, som kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de sluges eller absorberes gennem huden.

I værste fald kan produktet forvolde varig organskade.

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen gælder både udgaven med 12, 25 og 36 farver.

Kemikalieinspektionen hos styrelsen har fået informationen via EU-Kommissionens notifikationssystem Safety Business Gateway.

Her fremgår det, at virksomheden bag, SN ECOMMERCE LLP med base i London, har tilbagekaldt produktet straks.

Fingermalingsættet er blevet solgt mellem 13. marts 2023 og 6. marts 2025. Det fremgår ikke i hvor stort omfang.

Er man i besiddelse af produktet, skal det bortskaffes.

Derefter kan man kontakte TheKiddoSpace. Enten kan man få en fuld refusion, eller man kan få en værdikupon på samme beløb som købet, fremgår det af hjemmesiden.

Af TheKiddoSpaces hjemmeside fremgår det, at en række andre produkter også er blevet tilbagekaldt.

Blandt andet to versioner af genanvendelige magnetiske vandballoner i silikone.

Her kan de små magneter fjernes. Hvis mere end én sluges, kan “de tiltrække hinanden og forårsage blokering eller perforering af tarmen”, skriver TheKiddoSpace i tilbagekaldelsen.

Også en blød stofbog med navnet Montessori er blevet tilbagekaldt. Den indeholder små dele og er derfor uegnet til børn under tre år, fordi der er fare for kvælning, lyder det.

Der er også risiko for kvælning ved TheKiddoSpaces sensoriske gynge til børn, som på samme vis er blevet tilbagekaldt.

– Gyngens fleksible stof kan danne løkker under brug. Et barns hoved eller hals kan blive viklet ind i det, hvilket udgør fare for strangulering, står der i en tilbagekaldelse på TheKiddoSpaces hjemmeside.

Miljøstyrelsen skriver, at Kemikalieinspektionen har anmodet virksomheden om mere information om de problematiske stoffer i fingermalingsæt samt om selve tilbagekaldelsen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler onsdag fortsat om risiko for lokale skybrud i en større del af Danmark.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Lars Henriksen tidligt onsdag morgen.

Meldingen kommer, efter at kraftig regn og skybrud tirsdag fejede ind over store dele af landet.

– Vi har fortsat et varsel ude. Varslet er ikke nedgraderet, men vi er mere usikre på, om der kommer skybrud i dag, siger meteorologen, der tilføjer, at der også er risiko for tordenvejr.

Et skybrud er defineret ved, at der falder 15 millimeter nedbør på en halv time.

Vurderingen fra DMI er onsdag, at der frem til sent onsdag eftermiddag er risiko for skybrud med en intensitet på op til 25 millimeter nedbør på en halv time.

Risikoen for det voldsomme vejr gælder på det meste af Sjælland, den nordlige del af Fyn og nord for den linje, der går mellem Vejle og Ringkøbing Fjord.

DMI registrerede tirsdag skybrud i 22 ud af landets 98 kommuner.

– Vejret har nogle steder været ret voldsomt. Nogle steder – på blandt andet Lolland og Østsjælland – blev der registret dobbelt skybrud.

– Det har med stor garanti også fundet sted andre steder, hvor der bare ikke er lavet målinger på det, siger Lars Henriksen.

Dobbelt skybrud er defineret ved, at der falder 30 millimeter nedbør eller mere på en halv time.

Et af de steder i landet, der har fået enorme mængder vand, er Blistrup i Nordsjælland.

DMI skriver onsdag morgen på den sociale platform X, at der på 30 minutter faldt 39 millimeter regn.

Samtidig lyder det, at der meget lokalt i den nordligste del af Sjælland er faldet omkring 100 millimeter på cirka seks timer. Det er noget mere end de 65,8 millimeter, der normalt falder på landsplan for hele juli måned.

Målingen på de 100 millimeter er dog ikke godkendt officielt endnu, bemærker DMI på X.

DMI’s meteorolog kalder den nuværende vejrsituation over Danmark for meget lumsk.

– Atmosfæren er ret ustabil. Byger kan komme ret hurtigt og opstå ud af ingenting. Der er også en del fugtighed i atmosfæren, hvilket betyder, at bygerne kan have ret meget vand med sig.

DMI holder onsdag øje med, om det også vil blive nødvendigt at udstede varsel om skybrud for torsdag.

– Vi kan risikere, at vi også skal bøvle lidt med det torsdag. Fredag, lørdag og søndag kan der stadig komme byger, men det bliver nok ikke med skybrudsintensitet, siger meteorologen.

Den mængde nedbør, der er faldet over Danmark det seneste døgn, betyder, at der er risiko for, at der nogle steder i landet onsdag kan ligge store mængder vand på vejene.

Det opfordrer Lars Henriksen til, at man er opmærksom på, hvis man skal ud i trafikken.

En vulkan er onsdag morgen gået i udbrud i det sydvestlige Island.

Det oplyser landets meteorologiske institut, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge det islandske medie RUV er den store turistattraktion Den Blå Lagune og en campingplads blevet evakueret i forbindelse med vulkanudbruddet.

Det fremgår ikke, hvor mange mennesker der er blevet bedt om at forlade området.

Udbruddet skete ved Sundhnúk-krateret på Reykjanes-halvøen, skriver RUV.

Klokken 03.20 dansk tid natten til onsdag var der blevet registreret mere end 130 jordskælv i det område, hvor udbruddet er registreret. Det skriver Islands meteorologiske institut i en udtalelse.

Reykjanes-halvøen ligger omkring 50 kilometer fra hovedstaden Reykjavik.

Minney Sigurðardóttir, som er specialist i naturfarer ved Islands meteorologiske kontor, siger onsdag morgen til RUV, at udbruddet er sket et heldigt sted, fordi det ikke udgør en trussel over for noget infrastruktur og ligger langt fra Grindavik by.

Der er endnu ingen meldinger om, at udbruddet skal have resulteret i ændringer af flytrafikken.

Udenrigsministeriet i Danmark opfordrer onsdag middag til at holde sig opdateret via lokale medier, myndigheder eller rejsebureauer, hvis man er i området.

Myndighederne beder alle holde sig væk området, skriver ministeriet i rejsevejledningen for Island.

– Myndighederne henstiller til, at man ikke stopper på hovedvejen mod lufthavnen for at se på udbruddet. Det kan skabe farlige trafikale situationer, lyder det.

Man bør desuden være opmærksom på, at luftkvaliteten i området er forringet.

Det sydvestlige Island har været udsat for flere udbrud de seneste år, og fiskerbyen Grindavik er igen og igen blevet evakueret.

Byen havde tidligere omkring 4000 indbyggere, men er nu blot hjem for nogle få som følge af de gentagne udbrud.

Vulkanen tæt på Grindavik havde ikke været i udbrud i over 900 år, før et udbrud begyndte i marts 2021. Onsdagens udbrud er ifølge AFP det 12. på Reykjanes-halvø de seneste fire år.

Det seneste udbrud skete i begyndelsen af april.

Meteorologer har ifølge AFP tidligere vurderet, at Reykjanes-halvøen meget vel kan blive ramt af jævnlige vulkanudbrud de næste mange årtier – måske endda århundreder.