Seneste nyheder

Søndag formiddag indvies en ny messehagel, som dronning Margrethe har designet, i Viborg Domkirke.

Det skriver Viborg Domkirke på domkirkens hjemmeside.

En messehagel er en udsmykket kåbe, som præsten kan bære ved højtider og under nadveren.

Det er en “større donation”, der har muliggjort den nye messehagel, skriver domkirken.

Det er Viborg Domsogns Menighedsråd, der har rakt ud til dronning Margrethe, der i forvejen har designet bispekåben samme sted.

Selve tilblivelsen af messehaglen er udført under ledelse af brodøse Lizzi Damgaard hos Selskabet for Kirkelig Kunst, fremgår det af hjemmesiden.

– Messehaglens design komplimenterer Viborg Domkirkes smukke kirkekunst udført af Joakim Skovgaard og ligeledes bispekåben i stof, design og udtryk, skriver domkirken på hjemmesiden.

Indvielsen sker ved en gudstjeneste søndag formiddag, hvor der er plads til cirka 500 tilhørere.

Menighedsrådet har fået tilsagn om, at dronning Margrethe vil være til stede ved indvielsen, fremgår det af hjemmesiden.

Dronning Margrethe har tidligere skabt messehagler til flere kirker, blandt andre Haderslev Domkirke og Holmens Kirke.

Hun står ligeledes bag farverige bispekåber til Viborg Domkirke, Aarhus Domkirke og Aalborg Domkirke, fremgår det af Kongehusets hjemmeside.

Aabenraa Kommune har igangsat en undersøgelse af fem jernbaneoverskæringer i kommunen efter togulykken syd for Bjerndrup fredag eftermiddag.

Det fortæller borgmester Jan Riber Jakobsen (K).

– Normalt ville man afvente Havarikommissionens rapport, men med to ulykker inden for så kort tid, er vi nødt til at kigge på, om vi kan forbedre sikkerheden, indtil bommene kommer, siger han.

Der bliver opsat bomme ved overkørslerne i 2027 i forbindelse med opsætningen af et nyt signalsystem, oplyste Banedanmark lørdag.

I Aabenraa vil man nu undersøge, om man kan lave sikkerhedsmæssige foranstaltninger før 2027 – eller ligefrem sløjfe overskæringerne, siger Jan Riber Jakobsen.

– Det er alt for lang tid at vente. Nu skal overkørslerne undersøges, og hvis løsningen kan være at lukke dem, så agter jeg at gøre det. Vi kan ikke holde til at vente længere med at undersøge det.

Man kan dog også forbedre sikkerheden på anden vis, tilføjer borgmesteren.

– Det kan være mange ting. Forbedring af oversigtsforhold (for bilisterne, red.) eller et bump på vejen, siger han.

Også i nabokommunen Sønderborg vil man tage et ekstra kig på jernbaneoverskæringer.

Det siger borgmester Erik Lauritzen (S).

– Vi kommer ligesom Aabenraa Kommune til at gøre en indsats for at fremskynde sikringen af overskæringerne, siger han og tilføjer:

– Og vi håber jo, at det bliver i samarbejde med Aabenraa. Vi bliver nødt til at gøre det i fællesskab.

Arbejdet med at undersøge overskæringerne vil påbegynde mandag, siger Erik Lauritzen.

Han kan ikke sige noget nærmere om, hvordan undersøgelsen i praksis skal tage sig ud, eller hvor mange overskæringer der skal undersøges.

Ved fredagens ulykke i Sønderjylland kolliderede en gylletransport med et tog i en jernbaneoverskæring. Toget blev afsporet, og en kvinde på 60 år mistede livet. Politiet har ikke oplyst, om hun var passager i toget.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er lokoføreren og føreren af den gylletransport, der kolliderede med toget, i kritisk tilstand.

I juli skete der en lignende ulykke ved en jernbaneoverskæring på samme togstrækning tre kilometer øst for fredagens ulykkessted. Her mistede en 24-årig mand livet, da hans bil blev ramt af et tog.

Her valgte Aabenraa Kommune dog ikke at igangsætte en undersøgelse, da man afventede Havarikommissionens rapport, siger Jan Riber Jakobsen:

– Normalt afventer man en rapport. Det gør man altid. Men som borgmester deler jeg borgernes frustrationer efter ulykken i fredags. Det påkalder, at vi skrider til handling.

Borgmesteren forventer, at undersøgelsen vil blive færdiggjort “ret hurtigt”.

Det er fagpersonale fra kommunens vejafdeling, der skal ud og kigge på de fem jernbaneoverskæringer, siger han.

En ung mand fra Midtsjælland er søndag blevet anbragt i et arresthus, fordi betjente lørdag aften gjorde et specielt fund i hans bil.

I bilens handskerum lå en pistol, der dog ikke var ladt, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var på baggrund af et tip, at en politipatrulje cirka klokken 18 besluttede at undersøge mandens bil nærmere i Haslev.

Manden, der er først i 20’erne, sigtes for at have overtrådt en bestemmelse i straffeloven om våben.

Og i et retsmøde søndag har han erkendt at have overtrådt loven, oplyser specialanklager Skipper Falsled.

Som udgangspunkt straffes besiddelse af skydevåben i det offentlige rum med fængsel i to år.

Men søndag er sagen ikke blevet afgjort med en såkaldt straksdom.

I stedet er den unge blevet varetægtsfængslet med den begrundelse, at han på fri fod vil kunne forstyrre politiets videre efterforskning, oplyser specialanklageren. Fængslingen udløber 11. september.

Han oplyser også, at retsmødet blev holdt bag lukkede døre.

USA’s førstedame, Melania Trump, skriver i et brev til Ruslands præsident, Vladimir Putin, at han har muligheden for at bringe latteren tilbage hos børn, der i dag er omgivet af mørke.

Det fremgår af et brev, som det amerikanske medie Fox News har delt i en nyhedsartikel. Brevet omtales som et fredsbrev.

Artiklen er siden blevet delt på førstedamens X-profil.

I brevet skriver Melania Trump, at alle børn deler en drøm om kærlighed, muligheder og sikkerhed fra fare.

Hun skriver videre, at hun er sikker på, at Putin vil være enig med hende i, at alle nye generationer er uskyldige, når deres liv begynder.

– Men i dag er nogle børn tvunget til at bære på en sagte latter, urørt af mørket omkring dem. En stille modstand mod de kræfter, der potentielt kan gøre krav på deres fremtid. Hr. Putin, du kan ene mand genskabe deres melodiske latter.

– Ved at beskytte disse børns uskyld vil du gøre mere end blot at tjene Rusland. Du vil tjene menneskeheden. En så stærk idé overgår enhver menneskelig splittelse, og du, Hr. Putin, kan implementere denne vision med et pennestrøg i dag. Tiden er kommet.

Brevet er også blevet delt på X af den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, som kalder det meget rørende.

Krigen i Ukraine nævnes på intet tidspunkt i brevet.

Men ifølge Fox News havde Donald Trump, USA’s præsident, brevet med til topmødet i Alaska fredag, hvor han drøftede krigen med Putin.

Den russiske præsident læste brevet med det samme, lyder det.

Et brev fra Melania Trump blev også omtalt natten til lørdag af unavngivne kilder i Det Hvide Hus. Også her lød det, at Trump havde haft et brev med til Putin fra sin hustru.

Førstedamen var ikke selv med til topmødet.

Det sker ikke så ofte, at Melania Trump involverer sig direkte i politik.

Men Donald Trump har før henvist til, at hun har holdninger til krigen i Ukraine.

I juli sagde præsidenten, at hans hustru havde været med til at ændre hans syn på Putin.

– Jeg kommer hjem. Jeg siger til førstedamen: “Du ved, jeg talte med Vladimir i dag. Vi havde en dejlig samtale”. Så siger hun: “Havde I det? Endnu en by er lige blevet ramt”, lød det fra Trump.

Mødet i Anchorage i Alaska tog knap tre timer.

Der kom hverken en våbenhvile eller en fredsaftale ud af mødet.

På et kraftværk syd for Yemens hovedstad, Sanaa, er nogle generatorer ude af drift.

Det sker, efter hvad der omtales som aggression, rapporterer den houthikontrollerede tv-station Al Masirah.

Mediet uddyber ikke, hvem der skal stå bag.

Israels militær har dog oplyst søndag morgen, at det har angrebet energiinfrastruktur, der bruges af den militante bevægelse.

Der arbejdes på at slukke en brand, som er brudt ud som følge af hændelsen, lyder det ifølge Al Masirah fra en kilde i civilforsvaret.

Indbyggere i Sanaa siger, at der har lydt mindst to eksplosioner tidligere natten til søndag.

Israel har tidligere angrebet Yemen som svar på houthiernes angreb på Israel. Houthierne er en militant gruppe, der støttes af Iran.

USA og Storbritannien har også tidligere angrebet houthierne i Yemen.

I maj annoncerede USA en overraskende aftale med houthierne, hvor landet indvilgede i at stoppe med at angribe bevægelsen, i bytte for at gruppen stoppede angreb på skibe.

Houthierne sagde dog, at aftalen ikke omfatter Israel.

Den militante gruppe har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel. Det gør den i solidaritet med palæstinensere i Gaza, har den udtalt. Bevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas, der også er støttet af Iran.

De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem.

Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.

Med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 forstyrrede houthierne skibstrafikken mellem Europa og Asien ved at angribe vestlige fragtskibe i Det Røde Hav.

Houthierne foretog mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem, efter at der udbrød krig i Gaza i 2023.

Det fik mange rederier til at indstille fragten via Suezkanalen og dermed også Det Røde Hav, indtil aftalen med USA blev indgået i maj.

Reuters

Den prodemokratiske Hongkong-aktivist Ted Hui har fået asyl i Australien.

Det oplyser Ted Hui i et opslag på Facebook, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, mere end fire år efter at han forlod Hongkong, hvor han står over for flere anklager om prodemokratiske aktiviteter fra demonstrationer i Hongkong i 2019.

Ifølge Ted Hui selv modtog han fredag en besked fra Australiens indenrigsministerium om, at han havde fået godkendt sin ansøgning. Hans hustru, børn og forældre har også fået visa, lyder det.

– Når folk omkring mig siger tillykke til mig, kan jeg ikke lade være med at føle mig trist i hjertet, selv om jeg høfligt takker dem. Hvordan lykønsker man en politisk flygtning, som savner sin hjemby?, skriver Ted Hui.

– Hvis det ikke var for politisk forfølgelse, ville jeg aldrig have tænkt på at bo i et fremmed land. Immigranter kan altid vende tilbage til deres hjembyer for når som helst at besøge familiemedlemmer: Folk i eksil har intet hjem.

Det australske indenrigsministerium ikke umiddelbart reageret på Reuters’ henvendelse om sagen.

Regeringen i Hongkong siger i en udtalelse, at den er imod enhver form for beskyttelse af kriminelle fra noget land. Kinas udenrigsministerium er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelse om sagen.

Flere amerikanske delstater med republikanske guvernører i spidsen vil sende hundredvis af soldater fra Nationalgarden til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det sker på anmodning fra landets præsident, Donald Trump, som mener, at der er udbredte problemer med voldelig kriminalitet i Washington. Han har sagt, at byens egen ledelse ikke selv har formået at bekæmpe kriminaliteten.

Delstaten West Virginias republikanske guvernør Patrick Morriseys kontor siger i en udtalelse, at Morrisey vil sende 300 til 400 soldater fra Nationalgarden til Washington D.C.

Det sker som et udtryk for støtte til den offentlige sikkerhed og til regionalt samarbejde, lyder det i udtalelsen.

Her fremgår det desuden, at Morrisey også vil støtte Trumps indsats i Washington D.C. med særligt udstyr og specialtræning af soldater.

I delstaten South Carolina har den republikanske guvernør Henry McMaster reageret på anmodningen fra Det Hvide Hus ved at erklære, at 200 af soldaterne fra Nationalgarden i hans delstat vil blive sendt til forbundshovedstaden.

Ifølge AP siger desuden Ohios republikanske guvernør, Mike DeWine, at han vil sende 150 soldater afsted i løbet af de kommende dage.

Det er knap en uge siden, at Trump på et pressemøde fortalte, at han havde besluttet at indsætte Nationalgarden i i Washington D.C. for at bekæmpe kriminalitet i storbyen.

Data fra USA’s justitsministerium har ifølge Reuters dog vist, at omfanget af kriminalitet i storbyen i 2024 ramte sit laveste niveau i 30 år.

Nationalgarden kan indsættes i en lang række situationer – herunder naturkatastrofer og militære operationer i og uden for USA.

Præsidenten har vide beføjelser over Washington D.C.’s 2700 medlemmer af Nationalgarden, i modsætning til i delstaterne hvor guvernørerne typisk har magten til at aktivere soldaterne.

En embedsmand fra Det Hvide Hus sagde lørdag, at flere soldater fra Nationalgarden ville blive sendt til forbundshovedstaden.

Begrundelsen lød, at det sker for at beskytte bygninger og andet, der tilhører staten, skabe et trygt miljø for byens betjente og for at have en synlig tilstedeværelse, der kan afskrække folk fra at begå kriminalitet.

Indbyggere i Gaza vil fra søndag begynde at få udleveret telte og andet udstyr.

Det sker af hensyn til deres sikkerhed, inden de skal flyttes til den sydlige del af Gaza, siger Avichay Adraee, som er talsperson for Israels militær, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen fra militæret kommer, efter at Israel har varslet en ny offensiv, som skal sikre kontrol over den nordlige del af Gaza-striben.

Militæret oplyser, at udstyret vil blive transporteret via Kerem Shalom-overgangen i det sydlige Gaza. Her vil det blive fragtet ind i Gaza af FN og andre internationale organisationer, efter at det er blevet tjekket af medarbejdere i Israels forsvarsministerium.

IDF afviser ifølge Reuters at udtale sig om, præcis hvem teltene og udstyret er beregnet til. Det står derfor ikke klart, om det gælder hele Gaza Bys befolkning på omkring en million mennesker.

Militæret afviser også at svare på, hvorvidt palæstinenserne, der skal flyttes til det sydlige Gaza, skal til Rafah, som deler grænse med Egypten.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er Israels mål med offensiven ikke at “besætte” Gaza, men at “befri” Gaza.

Planen om den israelske offensiv blev offentligt kendt for lidt over en uge siden.

Netanyahu siger, at de palæstinensere, der er i Gaza By, vil blive flyttet til såkaldte sikre zoner, før den nye offensiv bliver sat i gang.

Han har tidligere sagt, at der her vil være, hvad han betegner som masser af mad, sikkerhed og lægehjælp.

Både palæstinensiske embedsmænd og embedsmænd i FN har dog sagt, at der ikke er noget sted i Gaza-striben – heller ikke i den sydlige del – som er sikkert for indbyggerne.

Ifølge Reuters sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, lørdag, at planerne for den nye offensiv stadig er ved at blive udarbejdet.

Orkanen Erin er blevet nedjusteret til en kategori 3-orkan, da vindstyrken er begyndt at aftage en smule.

Det oplyser USA’s Nationale Orkancenter (NHC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Natten til søndag lød meldingen, at orkanen var nået op på en maksimal vindstyrke på godt 72 meter i sekundet og blev opjusteret til en kategori 5-orkan.

Søndag morgen lyder det nu, at orkanen er cirka 530 kilometer sydøst for Grand Turk Island med vindstyrker på op til 205 kilometer i timen.

Mellem søndag nat og mandag er forventningen, at Erin vil passere øst om Turks- og Caicosøerne samt det sydøstlige Bahamas ifølge NHC. Den ventes ikke at ramme det amerikanske fastland.

Fredag blev Erin blot betegnet som en tropisk storm.

Orkanen tiltog dog i styrke fra godt 44 meter i sekundet tidligt lørdag morgen til 72 meter i sekundet natten til søndag, siger Mike Brennan, der er direktør for NHC, til BBC.

– Efterdønninger fra Erin vil begynde at påvirke de nordlige Leeward Islands, Jomfruøerne og Puerto Rico i løbet af weekenden, skriver NHC.

De vil sprede sig til Bahamas, Bermuda og USA’s østkyst i løbet af den kommende uge, lyder det videre.

Bahamas leverer nogle meteorologiske vejrtjenester til Turks- og Caicosøerne og har udsendt et varsel om tropisk storm for de britiske øer mod sydøst. Øerne har været styret af Storbritannien siden 1700-tallet.

Som følge af Erin er der øget risiko for skovbrande, hvis de stærke, tørre vinde puster til flammer fra menneskeskabte bål eller lignende.

Forsikringsselskabet Twelve Securis meldte dog ifølge Reuters ud fredag, at Erin ventes at forblive i behørig afstand til kysten, og at den amerikanske østkyst dermed vil blive skånet for store påvirkninger.

Reuters

Det er ikke gået de israelske mediers næse forbi, at statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig udtalte sig om sit syn på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Både Times of Israel, Haaretz og The Jerusalem Post har lørdag således beskrevet et interview med statsministeren, som Jyllands-Posten offentliggjorde fredag.

Til Jyllands-Posten sagde statsministeren, at Netanyahu nu er et problem i sig selv. Netop det citat har de tre israelske aviser brugt i deres overskrifter om interviewet.

Mette Frederiksen mener, at Israel ville være bedre stillet, hvis Netanyahu ikke var landets premierminister, men hun understregede over for Jyllands-Posten også, at det er et anliggende for Israels befolkning.

– Men der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel, lød det.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kom, efter at Netanyahu i sidste uge lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Planen har i forvejen fået kritik fra en række europæiske lande, ligesom at der også var demonstrationer i den israelske storby Tel Aviv, efter at den blev offentligt kendt.

Mette Frederiksen har lørdag også delt et opslag på Facebook, hvor hun ligeledes deler sit perspektiv på situationen i Gaza og på den israelske regering.

Dette har de israelske medier også bidt mærke i, og The Jerusalem Post citerer herfra blandt andet Frederiksen for hendes holdninger til en palæstinensisk stat.

Statsministeren skriver, at Danmark er tilhænger af en palæstinensisk stat, og at det hele tiden har været en del af den to-statsløsning, der betragtes som vejen frem.

For nuværende mener hun dog, at man i stedet skal øge presset på både Israel og den militante bevægelse Hamas.

– At anerkende Palæstina her og nu kommer ikke til at hjælpe de tusindvis af børn, som lige nu kæmper for deres overlevelse. Uanset hvor meget man end måtte ønske det, lyder det i Facebook-opslaget.

Israel ventes søndag at blive ramt af en omfattende strejke, som er planlagt i protest mod landets krig i Gaza.

Strejken støttes af en række lokale myndigheder, universiteter, virksomheder og fagforeninger, skriver mediet Times of Israel.

Bag strejken står blandt andre familiemedlemmer til israelske gidsler, der holdes fanget af den militante bevægelse Hamas i Gaza.

– Vi er færdige med at vente på, at Netanyahu stopper krigen, når det er politisk belejligt for ham, siger Einav Zangauker, der er mor til et af de israelske gidsler i Hamas’ varetægt.

Hun taler under en demonstration lørdag aften i storbyen Tel Aviv og henviser til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Vi vil have ro, sikkerhed, en fremtid og en afslutning på krigen, siger hun ifølge Times of Israel.

En anden, der opfordrer israelerne til at blive hjemme fra arbejde og skole søndag, er Itzik Horn. Han har – ligesom Einav Zangauker – en søn, der har været holdt fanget af Hamas i snart to år.

– Det er ikke bare en dag, hvor man kan vise empati med gidslernes familier, men en civil demonstration for at beskytte staten Israels moralske karakter, siger Itzik Horn, da han taler ved demonstrationen i Tel Aviv.

Ifølge Times of Israel er der 50 gidsler tilbage i Gaza. Af dem menes 20 stadig at være i live.

Cirka 250 gidsler blev taget til fange af Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Hamas har løbende overdraget gidsler til Israel – både døde og levende.

Forhandlinger mellem Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza er gentagne gange endt uden resultat.

Lørdag aften har Israels premierministerkontor ifølge Times of Israel udsendt en udtalelse, hvor det skriver, at en kommende aftale med Hamas skal føre til frigivelsen af alle tilbageværende israelske gidsler på én gang.

Derudover kræver Israel, at Hamas afgiver deres våben, at Gaza bliver demilitariseret, at Israel beholder kontrollen over Gazas grænser, og at der etableres et nyt styre i Gaza, som hverken udgøres af Hamas eller Det Palæstinensiske Selvstyre.

To mænd på henholdsvis 48 og 31 år er på hospitalet efter at være blevet stukket med kniv ved Kongelysvej i Hornbæk.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.

– De er kørt på akutklinikken, og der blev sendt en patrulje med derned. Men de er ikke svært tilskadekomne, for det var overfladiske skader, siger han.

Politiet fik anmeldelsen 18.55. Det var umiddelbart en af mændene selv, der ringede ind og anmeldte episoden.

Der er endnu ingen anholdte i sagen.

– Vi skal lige nu igennem en masse efterforskningsskridt, før vi kan finde ud af, hvor vi ender henne. Nu ser vi de spor, som vi har fra gerningsstedet, igennem, så vi kan finde frem til gerningsmændene, siger Henrik Thelin.

Politiets hypotese er, at mændene blev stukket, mens de sad i en bil. Der er ingen formodning om, at hændelsen skulle være banderelateret.

– Det har vi i hvert fald ingen viden om, siger vagtchefen.

Tidligere på aftenen lød det fra Nordsjællands Politi, at man til stede på gerningsstedet i forbindelse med knivstikkeriet.

Her lød det, at man arbejdede med de forurettede i eftersøgningen af mistænkte.

En 15-årig dreng er i stabil tilstand efter at være blevet stukket med kniv ved Bellevue Strand i Klampenborg lørdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.

– Det ser ud til, at han blev stukket i benet. Han er ikke alvorligt tilskadekommen.

– Vores hypotese er, at det er noget tidligere ballade og uoverensstemmelse, hvor de så efterfølgende har opsøgt hinanden, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i forbindelse med et slagsmål mellem omkring 20 personer klokken 18.41.

Efterfølgende foretog politiet anholdelse af to mænd på henholdsvis 31 og 18 år.

– Når man har anvendt genstande i forbindelse med vold, bliver man som udgangspunkt sigtet for kvalificeret vold, siger Henrik Thelin.

Det er det, som den 31-årige er blevet sigtet for, men vagtchefen kan endnu ikke svare på, hvad den 18-årige sigtes for.

– Vi er ved at finde ud af, hvad hans rolle har været i slagsmålet, siger han.

Politiet efterforsker nu sagen.

– Vi har nogle gode spor derudefra, og nu skal vi have stykket sammen, hvad der er sket dernede, og hvad vi kan rejse af sigtelser ud fra efterforskningen.

Vagtchefen kan ikke svare på, om de involverede var kendt af politiet i forvejen. Politiet formoder ikke, at hændelsen er banderelateret.

Tidligere lød det fra vagtchefen ved Nordsjællands Politi, at politiet var massivt til stede ved Bellevue Strand i Klampenborg i forbindelse med knivstikkeriet.

– Der var et større slagsmål derude med omkring 20 personer, og da vi så kom frem, var der en, der var blevet stukket, lød det.

Her lød det, at politiet mente at have fået fat i gerningsmanden bag knivstikkeriet, og at politiet ikke havde i sinde at foretage flere anholdelser.

En 47-årig mand fra Liverpool er blevet anholdt som følge af racistiske tilråb mod Bournemouth-spilleren Antoine Semenyo.

Det siger Merseyside Politi ifølge Sky Sports.

De racistiske tilråb var ifølge Premier League skyld i afbrydelsen af fredagens kamp mellem Liverpool og Bournemouth, som blev spillet på Anfield i Liverpool.

Det var udeholdets Antoine Semenyo, som angiveligt var mål for racistiske tilråb fra en person på tribunen.

Semenyo rapporterede undervejs til en dommer, at han blev krænket af en tilskuer.

I 28. minut blev kampen afbrudt som følge af tilråbene fra den 47-årige mand.

Manden blev efterfølgende bortvist fra Anfield.

Manden kommer ifølge Sky Sports fra Liverpool. Lørdag blev han anholdt for racistiske tilråb i offentligheden.

Hændelsen bliver stærkt fordømt af begge klubber og holdenes spillere, men frustrationen råder alligevel i Bournemouth.

– Vi har diskuteret det med Premier League, og de tager det seriøst. Jeg ved ikke, hvad vi mere kan gøre. Vi har råbt op om det så længe, men ingen fatter det, siger Adam Smith, anfører i Bournemouth, ifølge AFP med henvisning til diverse kampagner.

Semenyo blev derudover udsat for racistiske kommentarer på det sociale medie Instagram fredag aften efter kampen.

Den 25-årige fodboldspiller delte nogle af kommentarerne på sin egen profil med teksten “hvornår stopper det?”.

Semenyo leverede to mål i kampen mod Liverpool og var dermed en nøglespiller for udebaneholdet, der tabte 2-4.

Næste skridt i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine er nødt til at involvere Ukraine selv. Erfaringen har nemlig vist, at man ikke kan stole på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Sådan lyder det fra de nordiske og baltiske lande i en fælles udtalelse, som Statsministeriet har offentliggjort på det sociale medie X.

– Kun Ukraine kan træffe beslutninger vedrørende dets fremtid. Ingen beslutninger om Ukraine uden Ukraine, og ingen beslutninger om Europa uden Europa, skriver landene fra sammenslutningen Nordic-Baltic 8.

Sammenslutningen består af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen.

– Erfaringen har vist, at man ikke kan stole på Putin. I sidste ende er det Ruslands ansvar at afslutte dets grove brud på international lov.

– Ruslands aggression og imperialistiske ambitioner er den grundlæggende årsag til denne krig, skriver landene.

Udtalelsen er offentliggjort dagen efter, at Putin mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, på en militærbase i den amerikanske delstat Alaska.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog ikke i mødet.

Trump og Putin fortalte efterfølgende om deres møde på et pressemøde. Ifølge USA’s præsident var de enige om mange punkter, men ingen af de to præsidenter fortalte konkret, hvad de nåede frem til på mødet.

– Det kræver en våbenhvile og troværdige sikkerhedsgarantier, hvis en retfærdig og varig fred skal kunne opnås.

– En fredsaftale kræver faste og konkrete forpligtelser fra de transatlantiske partnere om at sikre Ukraine mod ethvert fremtidigt angreb, skriver de nordeuropæiske og baltiske lande.

De understreger, at Rusland ikke kan nedlægge veto mod, at Ukraine på et tidspunkt bliver medlem af EU eller forsvarsalliancen Nato.

I udtalelsen opfordrer landene desuden Rusland til straks at sende børn, der er blevet bortført fra besatte områder i Ukraine, tilbage til deres hjemland. Ukrainske krigsfanger og civile fanger skal ligeledes sendes tilbage.

Danmark, de øvrige nordiske lande og de baltiske lande understreger, at de vil fortsætte med at sende våben til Ukraine og “styrke Europas forsvar for at hindre yderligere russisk aggression”.

Sanktionerne mod Rusland fortsætter også.

– Så længe Rusland fortsætter sine mange drab, vil vi fortsætte med at øge sanktionerne og generelt økonomiske tiltag for at lægge pres på Ruslands krigsøkonomi, skriver landene.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, vil spare 864 millioner kroner over de næste fire år.

Det skriver naalakkersuisoq (minister, red.) for finanser, Múte B. Egede (IA), i en pressemeddelelse.

– Grønland er på vej ind i en økonomisk krise. Og det er ikke bare ord – det er virkeligheden.

– Det har ikke været nemt. Men det er nødvendigt, hvis vi vil undgå, at landskassen er tom om få år. Vi har ikke længere råd til at bruge flere penge, end vi har, lyder det.

Ifølge Múte B. Egede vil man finde pengene gennem besparelser og nye indtægter.

Man har blandt andet afsat penge til nye skatterevisorer, der skal have fokus på skattekontrol og bekæmpelse af kriminel økonomisk hvidvask.

– Og vi skærper reglerne for jobydelse: Fremover kan man få reduceret ydelsen mærkbart, hvis man uden grund nægter anvist arbejde.

– For velfærd bygger på fællesskab – og fællesskab forudsætter, at alle bidrager, hvis de kan og er raske, lyder det.

Det understreges i pressemeddelelsen, at man har forsøgt at skåne sundhedsområdet “mest muligt”.

Spareplanen forventes at indbringe et mindre overskud på knap 51 millioner kroner.

Múte B. Egede nævner desuden, at man i løbet af efteråret vil gå i gang med en række reformer, der skal sikre Grønland til fremtiden.

Her vil man blandt andet se på indretningen af pensionssystemet.

Tidligere i august meldte Naalakkersuisut ud, at man ønsker at suspendere en regel om obligatorisk pensionsordning.

– Lovforslaget vil betyde, at den nuværende ordning, hvor uopfyldte opsparingsforpligtelser kan opkræves via forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort, bliver suspenderet i 2026 og 2027, skrev Naalakkersuisut i en pressemeddelelse ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq.

Man vil ifølge mediet fremlægge forslaget til en lovændring om obligatorisk pensionsordning ved efterårssamlingen.

Meldingen kom, efter at regeringen i Grønland meddelte, at den nedsatte en ekspertgruppe, som skal komme med en plan for fremtidens pension, fordi der ventes færre unge og flere ældre, hvilket vil presse økonomien markant.

Regeringen udfordres af, at befolkningstallet står til at falde mere end hidtil antaget, og at arbejdsstyrken bliver mindre.

Ekspertgruppen forventes at præsentere anbefalinger til en pensionsreform senest i 2026.

Novo Nordisk bekræfter i en skriftlig kommentar, at der lørdag udbrød brand på en af selskabets byggepladser i Hillerød.

Ifølge medicinalgiganten var der tale om en mindre brand, der opstod i noget emballage til byggematerialer, der lå i en lagerbygning.

– Ingen personer er kommet til skade, og alle var hurtigt ude af bygningen, lyder det.

Det oplyses, at brandvæsnet har slukket branden, og at det lørdag eftermiddag har forladt stedet.

Omkring klokken 14.00 lød det, at brandvæsnet var massivt til stede ved Brennumparken 25.

Det oplyste vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Peter Ørnbo, til TV 2.

Ifølge mediet var der ikke tale om noget voldsomt, og der var ingen tydelige flammer.

Man valgte dog at sende røgdykkere ind i bygningen for at undersøge røgudviklingen i Novo Nordisk-bygningen.

Mandskab fra tre brandstationer var til stede ved lagerbygningen, men den ene station blev hurtigt sendt hjem igen, skriver TV 2.

Rasmus Højgaard sluttede lørdagens runde ved Danish Golf Championship på en foreløbig førsteplads efter en lidt mere slidsom dag.

Efter at have ligget nummer to det meste af runden lavede Højgaard en birdie på næstsidste hul og tog igen føringen.

Den danske golfspiller overhalede Marco Penge, der ellers havde ligget nummer et det meste af dagen.

– Vinden var drilsk derude i dag (lørdag, red.). Min tålmodighed blev testet, siger han til Viaplay efter runden.

Undervejs nåede Rasmus Højgaard at smide sin føring væk til englænderen Marco Penge, der indtager andenpladsen blot et slag bag Rasmus Højgaard.

Penge nåede ellers at lave tre birdies i løbet af de første ni huller, men det var ikke nok til at tage føringen efter de 18 huller.

Der er udsigt til en spændende runde søndag, hvor turneringen ved Furesø i Nordsjælland afgøres. Og den vil Rasmus Højgaard gerne vinde.

– Det vil være fedt, hvis jeg kan stå med trofæet i morgen (søndag, red.). Jeg skal være i stand til at håndtere de drilske situationer, hvis jeg skal vinde, siger han.

Rasmus Højgaard har efter lørdagens runde en score på 13 slag under par. Marco Penge ligger i 12 slag under par.

Højgaards landsmand Niklas Nørgaard havde også en hård start på runden. Da han indledte den, lå han på en delt fjerdeplads, men som runden skred frem, faldt han længere tilbage.

Nørgaard formåede alligevel at lave et par birdies i træk, og han rykkede undervejs op på en sjetteplads.

Hans score lyder på otte slag under par, når han begynder turneringens finalerunde.

Torsdag og fredag deltog over 150 spillere fra forskellige lande i turneringen, men lørdag var over halvdelen sorteret fra.

Således er det kun den bedste halvdel af spillerne, der kæmper om den samlede pengepræmie på 18 millioner kroner ved Danish Golf Championship.

Efter topmødet mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er der lagt op til, at Ukraine skal afgive territorie i den østlige del af landet til gengæld for en afslutning af krigen.

Det skriver de amerikanske aviser Financial Times og The New York Times.

Putin krævede på mødet, at Ukraine afstår den østlige region Donetsk som en betingelse for, at krigen kan slutte, fortæller fire anonyme kilder med indsigt i mødet til Financial Times.

Til gengæld vil Putin angiveligt gå med til at fastfryse frontlinjen i regionerne Kherson og Zaporizjzja.

New York Times skriver, at Trump efter mødet med Putin har fortalt de europæiske ledere, at han tror, der kan opnås en hurtig fredsaftale, hvis Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, går med til at afstå land.

Konkret har Trump sagt, at Zelenskyj vil skulle afstå hele Donbas-regionen til Rusland. Det gælder også dele af Donbas, som endnu ikke er besat af Rusland.

Oplysningen har New York Times fra to højtstående europæiske embedsmænd, som er blevet orienteret om Trumps opkald til europæiske ledere.

Cykelrytter Mads Pedersen har netop afsluttet PostNord Danmark Rundt, hvor han sejrede på tre ud af fem etaper og endte som suveræn samlet vinder.

Men det afholder ham ikke fra at drømme om endnu mere i løbet på dansk grund.

Kort tid efter Mads Pedersen krydsede målstregen lagde han ikke skjul på, at han har flere ambitioner på egne vegne i det danske etapeløb, inden karrieren på et tidspunkt slutter.

– Det betyder rigtig meget at vinde løbet, og forhåbentlig kan jeg nå at tage en mere, inden jeg stopper, siger han til DR.

Grand touren Vuelta a España ligger lige rundt om hjørnet og venter, og sejren i PostNord Danmark Rundt betyder ifølge Mads Pedersen også noget for det spanske løb, som begynder 23. august.

– Jeg skal ikke klage. Formen er rigtig god. Og nu er generalprøven gået rigtig godt, så jeg tror, vi er klar til Spanien Rundt, lyder det fra eksverdensmesteren til DR.

Mads Pedersen beskrev i samme ombæring den seneste uge som “helt vild”. Hans hold Lidl-Trek tog den samlede sejr og har domineret den danske rundtur. Holdet vandt fire ud af fem etaper i løbet.

Den sidste etape, der sluttede i Silkeborg, havde også stor betydning for veteranen Jakob Fuglsang, som kørte sit sidste professionelle løb på lørdagens etape.

Han modtog stor hyldest fra de jublende tilskuere, da han kørte over målstregen.

Jakob Fuglsang er én af kun to danske ryttere, som har vundet to af cykelsportens monumenter.

Derudover tæller den danske legendes CV blandt andet også en sølvmedalje i linjeløbet ved OL i 2016 i Rio og to samlede sejre i Critérium du Dauphiné.