Seneste nyheder

Nobelinstituttet skal undersøge mistanker om mulig lækage.

Det skriver det norske medie Aftenposten.

Fredag formiddag fik den venezuelanske politiker María Corina Machado tildelt Nobels fredspris, men dagen forinden var hun end ikke nævnt som en af favoritterne til prisen.

I løbet af natten til fredag blev hun dog pludselig en favorit hos bettingplatformen Polymarket.

Fra midnat til klokken to steg platformens sandsynlighed for Machado som fredsprismodtager fra 3,74 procent til 72,9 procent, skriver det norske medie.

– Jeg tror, det er for tidligt at være skråsikker på, at det er en lækage. Men det er noget, vi nu vil undersøge, siger Kristian Berg Harpviken, der er direktør i Nobelinstituttet, til Aftenposten.

Han tilføjer, at han ser det som mest sandsynligt, at der er tale om en “digital lækage.”

Ifølge Finansavisen havde flere brugere om natten sat store beløb på, at Machado ville vinde. Blandt andet satte en person, der aldrig havde lavet andre væddemål på platformen, 67.820 dollar på Machado.

Det svarer til 436.172 danske kroner.

Machado modtog fredsprisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lød det i motiveringen fra komitéen.

Den 58-årige politiker er lederen af den demokratiske bevægelse i Venezuela, der kæmper for frie valg og folkevalgte regeringer.

Hun er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til den siddende præsident, Nicolás Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Han blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

I 2023 annoncerede den nykårede nobelprismodtager selv sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, men blev afvist at stille op af højesteretten i Venezuela.

Hun har i det seneste år levet i eksil, skriver Nobelinstituttet.

Et politisk flertal er enige om en forsvarsaftale for Arktis og Nordatlanten samt anskaffelse af flere F-35-kampfly.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

I samme ombæring inviterer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til et pressemøde fredag aften klokken 18, hvor aftalen præsenteres.

De præcise elementer i forsvarsaftalen bliver præsenteret på pressemødet.

I pressemeddelelsen fremgår det dog, at det blandt andet indebærer anskaffelsen af flere F-35-kampfly.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, skriver i en pressemeddelelse, at aftalen indebærer et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.

Desuden indeholder delaftalen indkøb af to yderligere arktiske skibe, flere droner og maritime patruljefly, fremgår det meddelelsen fra den grønlandske regering.

Samlet set er der lagt op til anskaffelser på 27,4 milliarder kroner, skriver Naalakkersuisut.

Ifølge Naalakkersuisut indeholder den nye forsvarsaftale “substantielle” investeringer, der skal styrke Forsvarets og Natos opgaveløsning i regionen.

I begyndelsen af året præsenterede forligskredsen den første “delaftale” for Arktis.

Dengang blev der afsat penge til nye skibe og droner over Arktis, men Troels Lund Poulsen sagde også, at aftalen var “den første af flere” i 2025.

Tilbage i 2021 blev der også indgået en Arktis-aftale, der dengang blev omtalt som en Arktis-kapacitetspakke. Der blev afsat 1,5 milliarder kroner til blandt andet langtrækkende arktiske droner og radarstationer.

I løbet af året har forsvarsministeren ligeledes ytret, at han vil købe flere F-35-kampfly for at styrke Danmarks flåde af kampfly.

Fodboldlandsholdets sidste og potentielt afgørende VM-kvalifikationskamp mod Skotland på udebane 18. november bliver vist på TV 2 Charlie.

Der er kommunal- og regionsrådsvalg samme dag, og det gør, at landsholdet må vige pladsen på TV 2’s hovedkanal til politikerne.

Det skriver fagbladet Journalisten.

Ifølge Frederik Lauesen, der er sportschef på TV 2, har man forsøgt at rykke kampen til et andet tidspunkt, så den kunne blive vist på tv-stationens hovedkanal. Men det blev afvist af Det Europæisk Fodboldforbund (Uefa).

– De sagde til os, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, fordi kampen af hensyn sportslig fairness skal afvikles på samme tidspunkt som de andre kvalifikationskampe, siger han til Journalisten.

Kampen spilles på Hampden Park i Glasgow og er den sidste af efterårets seks VM-kvalifikationskampe.

Aktuelt ligger begge mandskaber efter tre kampe med syv point i toppen af gruppen, hvor førstepladsen ryger direkte til VM, mens nummer to skal spille playoff til foråret.

Den forestående situation med nødhjælp i Gaza forventes at blive en af de største operationer i nyere tid.

Det skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse som reaktion på våbenhvilen mellem Israel og gruppen Hamas.

– Den humanitære situation kan ikke fikses på en dag med nødhjælp. Den kan ikke fikses på en uge eller på en måned. Det vil tage år at få bragt Gaza på fode, lyder det fra Jonas Nøddekær, der er generalsekretær i organisationen.

En våbenhvile er fredag trådt i kraft i Gaza, og den militante palæstinensiske gruppe Hamas har ifølge aftalen om våbenhvile herefter 72 timer til at udlevere gidsler.

Israel forventes ligeledes at løslade hundredvis af palæstinensiske fanger.

Våbenhvilen er første skridt i fredsplanen for Gaza.

Og hvis planen holder, så bliver det som minimum nødvendigt med levering fra omkring 400 lastbiler om dagen, fortæller generalsekretæren.

– Hvis ordlyden i fredsplanen holder stik, så vil mængderne af hjælp som et minimum være i overensstemmelse med den hjælp, der blev lukket ind i forbindelse med våbenhvileaftalen fra den 19. januar i år.

– Det ser vi frem til, men det er slet, slet ikke nok. Situationen er kun blevet værre siden starten af året. Nu er der tale om hungersnød, lyder det.

Som en begyndelse handler det ifølge organisationen om at få leveret mad, vand og hygiejneartikler.

Regeringen er klar til at se på, om forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven skal være længere end de nuværende fem år, sådan som en række partier i Folketinget ønsker det.

Regeringen har dog ingen planer om at gøre noget inden 4. november, hvor fristen udløber i forhold til statsminister Mette Frederiksens (S) ansvar i Minksagen.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) fredag i et samråd i Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget.

– Men vi er åbne over for at drøfte en generel forlængelse af forældelsesfristerne. Vi er heller ikke tonedøve.

– Jeg er selv af den opfattelse, at man skal være yderst varsom med det, siger han.

Peter Hummelgaard mener, at hver en sten er vendt i Minksagen, som blandt andet blev undersøgt i Granskningskommissionen.

Berlingske og B.T. har for nylig bragt historier om, at ikke alle metoder blev anvendt til at genskabe sms-beskeder i Minksagen.

Sagen handler om, at alle mink i Danmark i november 2020 blev beordret aflivet under covid-19 for at forhindre spredning med coronavirus. Det viste sig senere, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Sagen ser ud til at koste statskassen omkring 30 milliarder kroner i erstatning til minkavlere.

På grund af karantæne er landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg ikke med i søndagens VM-kvalifikationskamp mod Grækenland, og derfor har fodboldlandstræner Brian Riemer udtaget en erstatning.

Valget er faldet på midtbanedynamoen Morten Frendrup, der til daglig tørner ud for italienske Genoa.

– Jeg var aldrig i tvivl om, at det skulle være ham. Frendrup spiller hver eneste uge for Genoa og har i perioder sågar rendt rundt med anførerbindet.

– Han er en utrolig vigtig og værdsat spiller i Genoa, siger Brian Riemer på en presseseance i Helsingør.

Pierre Emile-Højbjerg ragede tidligt i torsdagens kamp mod Belarus et gult kort til sig, og det udløste en karantænedag, som han skal afsone søndag.

Morten Frendrup optrådte senest for landsholdet i marts, da han blev skiftet ind i Nations League-kvartfinalen mod Portugal.

– Vi har en fuldstændig vanvittig konkurrence på den midtbane i øjeblikket. Jeg har udtaget spillere fra Marseille, Porto og Arsenal. Men det er fuldt fortjent, at Frendrup nu kommer ind i lejren, efter at der opstod et hul.

– Hvis der bliver brug for ham søndag, så er jeg ikke i tvivl om, at han er klar og har kompetencerne til at hjælpe os, om det så er som indskifter, eller hvad det skal være, siger Brian Riemer.

Morten Frendrup har siden januar 2022 tørnet ud for italienske Genoa, hvor han nærmest uafbrudt har været fast mand på midtbanen.

Han har leveret så godt og stabilt, at han i sidste sæson bar anførerbindet i den italienske klub ved flere lejligheder.

I denne sæson har han endnu ikke været anfører i Genoa, men han har spillet samtlige Serie A-kampe fra start.

– Han er en god presspiller og en solid defensiv midtbanespiller, der er opmærksom og påpasselig i sit spil, og som man altid kan stole på og regne med, siger landstræneren.

Morten Frendrup har fået sin fodboldopdragelse i Brøndby.

Danmark møder Grækenland i Parken søndag klokken 20.45.

188 boliger i Munkebjerg Park i Odense bliver fredag evakueret.

Baggrunden er, at det er blevet vurderet, at fundamenterne under svalegangene på fem ejendomme skal sikres.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der har talt med Frederik Barfoed, der er direktør og ejer af Barfoed Group, som ejer ejendommene.

Rambøll og et andet ingeniørfirma har fredag formiddag afleveret vurderinger af fundamentet. Vurderingerne peger på, at fundamenterne skal sikres med både stål og beton.

Arbejdet med at sikre fundamenterne kan ikke udføres sikkert nok, hvis beboerne er i lejlighederne.

– Bygningerne har jo stået der i 15 år, og det er ikke sådan, at de er på vej til at styrte sammen, men vi vil simpelthen ikke gå på kompromis med sikkerheden, så nu evakuerer vi boligerne, mens arbejdet med fundamenterne bliver lavet, siger Frederik Barfoed til Fyens Stiftstidende.

Han vurderer, at arbejdet med ekstra sikring kommer til at tage fire-fem dage. Derefter vil der fortsat være noget arbejde med soklerne, men ikke noget, der kræver, at beboerne ikke kan bo der, siger han til mediet.

Beboerne indlogeres på hotel, hvis de ikke selv kan finde overnatning.

Byudviklingschef i Odense Kommune Birgitte J.K.T. Nielsen oplyser til Ritzau, at kommunen fredag eftermiddag omkring klokken 14 gav bygherre – Barfoed Group – påbud om evakuering.

Det skete, efter at bygherre kontaktede kommunen med mistanke om problemer med fundamenterne under svalegangene på de fem ejendomme.

Når fundamenterne er blevet sikret, skal fagfolk sige god for arbejdet, hvorefter beboerne kan vende tilbage, oplyser hun.

Fyns Politi er ikke til stede ved evakueringen, men er klar til at bistå, hvis der bliver behov for det.

Det oplyser kommunikationsafdelingen ved Fyns Politi til Ritzau.

Der er tale om det samme ejendomskompleks, hvor der i januar skete en arbejdsulykke, som kostede en mand i 40’erne livet.

Ulykken skete, da en svalegang styrtede sammen i en beboelsesejendom 24. januar.

Barfoed Group fik i kølvandet på ulykken undersøgt fundamenterne under fem boligkarréer, der har fået bygget en ekstra etage ovenpå.

Det er disse undersøgelser, der ifølge Fyens Stiftstidende har ført til en vurdering af, at fundamenterne skal sikres med både stål og beton.

Fem danske statsborgere er blevet anholdt i Norge og sigtes for grov narkokriminalitet.

Det skriver nyhedsbureauet NTB og det norske medie NRK.

De fem fremstilles fredag eftermiddag for en domstol med krav om varetægtsfængsling, oplyses det.

Politiet anholdt de fem danskere onsdag morgen.

Politianklager John Ivar Johansen bekræfter over for NRK, at der er tale om en større sag om narkotika.

Men af hensyn til den videre efterforskning kan politiet på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere.

Sagen efterforskes af norsk politis enhed for organiseret og grænseoverskridende kriminalitet Kripos i samarbejde med Sydøst Politikreds i det sydøstlige Norge.

Partiet Komeito har fredag trukket sig fra den japanske regeringskoalition.

Det betyder, at der er sået alvorlig tvivl om, hvorvidt Sanae Takaichi – som for nylig blev valgt som leder af det japanske regeringsparti Det Liberaldemokratiske Parti (LDP) – også kan blive premierminister.

Hvis Takaichi kan få den nødvendige støtte, kan hun blive den første kvindelige premierminister i Japan.

Til det har hun dog brug for opbakning i en afstemning i parlamentet senere på måneden.

Den opgave blev egentlig anset for at være relativt ligetil, da hendes regeringskoalition havde klart flest mandater – på trods af, at den er i mindretal.

Men med den mindre koalitionspartner Komeitos exit fra regeringen er der skabt alvorlig tvivl om, hvorvidt det kan lykkes.

Oppositionspartier forsøger nemlig at samle sig om en alternativ kandidat, når der forventeligt skal være en afstemning i parlamentet i den anden halvdel af oktober.

Det var efter et møde med Takaichi fredag, at lederen af Komeito, Tetsuo Saito, besluttede at droppe samarbejdet.

Saito forklarede, at det 26 år lange samarbejde var brudt sammen på grund af LDP’s utilfredsstillende reaktion på en skandalesag om uregelmæssig omgang med kampagnemidler blandt LDP-parlamentsmedlemmer.

Han sagde, at Komeito ikke vil støtte Takaichi i afstemningen i parlamentet.

Det er aktuelt Shigeru Ishiba, der er premierminister i Japan. Han meddelte sin afgang i starten af september.

Reuters

Alle seks danske aktivister har fredag forladt Israel, efter at de har været tilbageholdt i forbindelse med en nødhjælpsaktion.

Det bekræfter Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

Tidligere fredag oplyste organisationen Ship to Gaza Danmark, at de tre aktivister, der har sejlet med skibet “Conscience”, var på vej mod Istanbul i Tyrkiet.

– Efter at have siddet fængslet i det berygtede israelske fængsel Ktzi’ot siden i tirsdags vender de danske deltagere tilbage til Danmark, lyder det i en pressemeddelelse.

De tre danske aktivister lander i Københavns Lufthavn klokken 09.30 lørdag formiddag ifølge organisationen. Oprindeligt skulle de lande klokken 12, men fredag aften blev flytiderne ændret.

De opholder sig indtil da i Istanbul, hvor de blandt andet vil blive tjekket af en læge.

Det er tyrkiske myndigheder, der ifølge organisationen har sørget for flytransport fra Israel til Istanbul fredag.

Der har ud over de tre aktivister på “Conscience” været yderligere fire danske aktivister, som har sejlet med flotillen “Thousand Madleens”.

En flotille er et antal af skibe, der optræder samlet.

Blandt disse aktivister var folketingspolitikeren Victoria Velsquez (EL), som torsdag meldte ud på Instagram, at hun var tilbage i Danmark.

De resterende tre danske aktivister fra flotillen skulle ifølge Ship to Gaza Danmark også være løsladt og på vej hjem sammen med aktivisterne fra “Conscience”.

Organisationen har dog ingen kontakt med aktivisterne, før de igen rammer dansk jord, da de angiveligt smed deres telefoner, da israelske myndigheder tilbageholdt skibene.

– Nogen vil måske sige, at hvad nytter det, når man alligevel bliver stoppet af israelske styrker? Men det nytter, vi får sat fokus på blokaden, på folkedrabet, og ikke mindst får vi vist palæstinenserne i Gaza, at vi er med dem hele vejen, siger Bent Erik Krøyer Fra Ship to Gaza Danmark.

Nobelkomitéen viser ved at undlade at give USA’s præsident, Donald Trump, fredsprisen, at den sætter “politik over fred”.

Det siger Steven Cheung, som er talsperson for Det Hvide Hus, på det sociale medie X.

– Præsident Donald Trump vil fortsætte med at lave fredsaftaler, afslutte krige og redde liv, skriver han.

– Han har en filantrops hjerte, og der kommer aldrig til at blive nogen som ham, der kan flytte bjerge alene med viljestyrke.

– Nobelkomitéen har bevist, at den sætter politik over fred.

Det var den venezuelanske politiker María Corina Machado, som fredag klokken 11.00 blev tildelt fredsprisen.

Machado regnes som leder af den venezuelanske opposition. Hun blev i 2024 forhindret i at stille op som præsidentkandidat og dermed udfordre den nuværende præsident i Venezuela, Nicolas Maduro.

Trump har i de seneste måneder ikke lagt skjul på, at han selv mener, at han burde få Nobels fredspris.

Han har fremhævet en række fredsaftaler, der er blevet indgået i hans præsidenttid, som en god begrundelse.

Kritikere af Trump har peget på en række punkter, hvor han er mindre oplagt som kandidat.

De har fremhævet, at han har trukket USA ud af internationale organisationer og traktater, begyndt handelskrige, ikke villet udelukke at bruge magt for at tage Grønland fra Danmark og har sendt soldater fra Nationalgarden ind i amerikanske byer.

Venezuelanske Machado fik fredag prisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lød det i motiveringen fra komitéen.

– Som leder af demokratibevægelsen i Venezuela er María Corina Machado et af de mest ekstraordinære eksempler på civilt mod i Latinamerika i nyere tid, vurderede komitéen.

Halvard Leira, som er forskningschef på Norsk Udenrigspolitisk Institut, påpeger over for nyhedsbureauet Reuters, at USA har et særdeles anstrengt forhold til Maduro og også på det seneste har angrebet flere både – angiveligt med narkotika – ud for Venezuelas kyst.

– Den demokratiske opposition i Venezuela er en, som USA har været meget ivrig for at støtte, siger Leira.

– Så på den måde er det meget svært at se dette som en fornærmelse mod Trump, lyder det fra den norske forskningschef.

I et opslag på X roser Machado da også Trump for støtten.

– Vi er på tærsklen til sejr, og i dag mere end nogensinde regner vi med præsident Trump, det amerikanske folk, folkene i Latinamerika og verdens demokratiske nationer som vores vigtigste allierede i kampen for frihed og demokrati, skriver hun og tilføjer:

– Jeg dedikerer denne pris til det lidende folk i Venezuela og til præsident Trump for hans afgørende støtte til vores sag.

Debattør Harald Toksværd, som tidligere på ugen blev fyret fra DR, er blevet ansat på taleradioen r8Dio.

Det skriver r8Dio i en pressemeddelelse ifølge Journalisten og Berlingske.

Her lyder det videre, at Harald Toksværd skal være en del af et nylanceret “genopdragelsesprojekt”.

I pressemeddelelsen understreger r8Dio, at der ikke er tale om et pr-stunt. Men samtidig er det den fiktive radiodirektør Klavs Bundgaard fra satireprogrammet “Undskyld vi roder”, som udtaler sig.

Over for Journalisten bekræfter Mikael Bertelsen, som er medejer af r8Dio, at der er tale om et reelt elevforløb.

– Det er et reelt elevforløb, som ved endt uddannelse kan lede til reel ansættelse. Ligesom i DR. Og der kommer radio ud af det, siger han til mediet.

Genopdragelsesprojektet strækker sig ifølge pressemeddelelsen over tre måneder.

Den 28-årige Harald Toksværd fortalte i mandags, at han var blevet fyret fra DR. Dermed skulle han også forlade DR’s Talenthold, som han har været en del af siden sommer.

DR’s Talenthold er et lønnet toårigt udviklingsforløb i DR.

Harald Toksværd har tidligere gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.

Blandt andet tilbage i 2023, hvor Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale-tænketank Cepos, døde.

Her delte Harald Toksværd en artikel om dødsfaldet på det sociale medie X og skrev “gg, ez” ifølge Berlingske.

Det er et udtryk, som kendes fra gamermiljøet, der bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

Da han blev annonceret som en del af DR’s Talenthold i sommer, mødte det også kritik fra blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører, Katrine Daugaard, som på X kaldte beslutningen “fuldstændig absurd”.

– Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset. Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, skrev hun på X.

Dengang forsvarede DR, at Harald Toksværd godt kunne være en del af Talentholdet på trods af sin “fortid som provokerende debattør”.

DR begrunder nu fyringen med, at man er blevet bekendt med en række “kontroversielle markeringer”, som gør ham inhabil.

Væksten er tilbage hos den danske tøjkoncern Bestseller, og omsætningen lander på det højeste niveau nogensinde.

Det skriver Bestseller i en pressemeddelelse, hvor koncernen løfter sløret for nogle af regnskabstallene.

I det forskudte regnskabsår 2024/2025 er koncernens salg steget med syv procent og har rundet 38 milliarder kroner.

– Vi er tilfredse med, at vi har formået at levere resultater under fortsat vanskelige omstændigheder, der præger modebranchen, siger ejer af og topchef i Bestseller Anders Holch Povlsen i pressemeddelelsen.

– Samtidig er vi ydmyge og meget opmærksomme på, at de kommende år ikke bliver nemme, og vi ved, at vi skal arbejde hårdt, lyder det videre.

Indtjeningen før skat er steget ti procent og lyder på 5,9 milliarder kroner, oplyser Bestseller.

Dermed er den tæt på men ikke helt på siden af rekordindtjeningen fra 2021/2022, som lød op 6,1 milliard kroner.

Det var ellers Anders Holch Povlsens håb, at indtjeningen havde passeret rekorden.

– Her i vores 50-års jubilæumsår ville jeg da gerne have nået vores egen rekord. Det missede vi lige præcis, og det var ikke planen, siger han til mediet Finans.

Det stigende salg i 2024/2025 kommer efter et år, hvor koncernen måtte se sin omsætning skrumpe for første gang i fire år.

I regnskabsåret 2023/2024 faldt omsætningen således knap fire procent.

Bestseller ejer og driver over 20 tøjmærker – herunder Jack & Jones, Only og Vero Moda.

Foruden salget i egne butikker foregår salget også via egne onlinekanaler samt mange tusind forhandlere.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, håber, at israelerne mandag aften vil kunne markere en “national glædens dag”.

Det siger han i en udtalelse bragt på israelsk tv, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er nemlig mandag aften planen, at alle levende og døde gidsler er blevet bragt tilbage fra Gaza.

En våbenhvile er fredag trådt i kraft i Gaza, og den militante palæstinensiske gruppe Hamas har ifølge en aftale om våbenhvile nu 72 timer til at udlevere gidsler.

Netanyahu tilføjer, at Israel antager, at 20 gidsler fortsat er i live, mens 28 er døde.

– Borgere i Israel, for to år siden blev simhat torah-højtiden en dag med national sorg, siger han med henvisning til den jødiske højtid, der begynder mandag ved mørkets frembrud.

I 2023 faldt højtiden sammen med Hamas-angrebet 7. oktober på Israel, hvor omkring 1200 blev dræbt, mens der blev taget 251 gidsler.

– Ved denne simhat torah vil det med Guds hjælp blive en national glædesdag, lyder det fredag fra den israelske premierminister.

Mens Hamas skal udlevere israelske gidsler som led i aftalen, ventes Israel at løslade hundredvis af palæstinensiske fanger.

AFP

Amerikanske kampfly har i denne uge fløjet over Grønland med støtte fra fly fra det danske forsvar.

Det oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.

Formålet med amerikanernes besøg var at “vise deres tilstedeværelse” og træne samarbejdet med Danmark i Arktis, lyder det.

– Under besøget af de amerikanske kampfly blev der erfaringsudvekslet om at operere i Grønland, skriver forsvaret på sin hjemmeside.

Der er tale om to amerikanske F-16-fly og to F-35-fly samt to lufttankningsfly.

De fik støtte af Hercules- og Challenger-fly fra det danske forsvar.

Besøget foregik ved den amerikanske militærbase Pituffik Space Base, der ligger i det nordvestlige Grønland.

Basen, der tidligere er gået under navnet Thulebasen, fik i marts besøg af den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance.

Under besøget langede han blandt andet kraftigt ud mod Danmarks indsats i Grønland.

Efter besøget fra den amerikanske vicepræsident sendte den daværende basechef, Susannah Meyers, en mail til de ansatte, hvor hun understregede det gode samarbejde med Danmark.

Hun blev kort tid efter fyret af det amerikanske militær på grund af “manglende tillid til hendes evne til at lede”.

Dyre- og plantelivet ud for Østjyllands kyster skal genoprettes med skabelsen af Danmarks største marine naturpark.

Det skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Det er en bevilling på 110 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, der bidrager til skabelsen af “Naturpark Svanegrund” over de kommende fem år.

Den marine naturpark bliver med 84.000 hektar større end Bornholm på 58.000 hektar.

Området omfatter Horsens Fjord og farvandet mellem Odder, Hedensted og Samsø kommuners kystlinjer.

Også øerne Tunø, Endelave, Alrø og Hjarnø er omfattet.

Projektet indebærer blandt andet, at der skal etableres stenrev og såkaldte biogene rev med levesteder for muslinger og østers.

Derudover skal der udplantes ålegræs.

Projektet vil gøre en forskel for et presset havmiljø, lyder det fra borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S).

– Vi kan se, at der hvor vi har lavet indsatser i Horsens Fjord, der begynder livet at komme tilbage i form af fisk, muslinger og smådyr.

– Men det er klart, at med så stort et område, som vi snakker om her, der vil der gå en del år, før man får den fulde effekt, siger borgmesteren til Ritzau.

Ud over naturgenopretning vil der også blive arbejdet med formidling og friluftsaktiviteter i områderne.

Blandt andet er såkaldte formidlingshuse, infostationer, fugletårn, turguide og lejrpladser med sheltere tæt på kysten på tegnebrættet.

De fire østjyske kommuner – Horsens, Odder, Hedensted og Samsø – støtter projektet med driftsmidler og ressourcer.

Naturpark Svanegrund skal bindes sammen med de initiativer, der bliver lavet på land via den grønne trepartsaftale.

Det er en aftale, der skal reducere landbrugsarealet og skabe mere plads til for eksempel skov og vådområder.

– Det hænger sammen med udledningen af næringsstoffer fra land. Det skal vi have reduceret, og derfor er treparten et afgørende parameter, siger Peter Sørensen.

I dag er flere havbrug placeret inden for projektområdet.

Men de er ikke forenelige med beskyttelse af havmiljøet, mener borgmesteren.

– Vores holdning er, at der ikke bør være havdambrug i et sårbart havmiljø, siger Peter Sørensen og tilføjer, at det er Miljøstyrelsen, der er myndighed på området.

To mænd er i Sverige blevet dømt for medvirken til drab på rapperen C.Gambino.

Det er sket fredag i hovrätten, som svarer til landsretten, skriver nyhedsbureauet TT.

Ingen er blevet dømt for selve drabet, men en 22-årig får livstid for medvirken til drab, mens en 20-årig er blevet dømt til 16 års fængsel for medvirken til drab og afbrænding af flugtbilen.

En 21-årig mand, der i tingsrätten, som svarer til byretten, blev dømt for medvirken til mord, frifindes dog helt.

Rapperen C.Gambino med det borgerlige navn Karar Ramadan blev skudt i en parkeringskælder i juni 2024.

Han blev fundet såret, efter at han selv havde ringet til alarmcentralen. I opkaldet sagde han blandt andet, at han ikke vidste, hvem gerningsmændene var. Han døde senere af sine kvæstelser på hospitalet.

Det er fortsat uklart, hvorfor C.Gambino blev et mål for drab, da han ifølge efterforskningen ikke selv var del af noget kriminelt netværk.

Politiets teori er dog ifølge TT, at mordet er relateret til en mangeårig konflikt mellem to kriminelle bander i bydelen Biskopsgården i Göteborg.

Kort før sin død modtog C.Gambino prisen for Årets Hiphop ved de svenske Grammis-priser.

Han var kendt for at optræde med maske. På streamingtjenesten Spotify har han stadig over 700.000 månedlige lyttere og flere sange med millioner af afspilninger.

C.Gambino skal ikke forveksles med den amerikanske rapper Childish Gambino, hvis borgerlige navn er Donald Glover.

TT

En våbenhvile trådte i kraft i Gaza klokken 12.00 lokal tid fredag.

Det oplyser Israels militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det svarer til klokken 11.00 dansk tid.

Udmeldingen kommer, efter at den israelske regering natten til fredag godkendte en aftale om våbenhvile og frigivelse af israelske gidsler.

Siden er det blevet beskrevet, at israelske styrker er begyndt at trække sig tilbage til aftalte positioner i det krigshærgede område.

Men der har i timerne efter godkendelsen også været meldt om flere tilfælde med skud og en vis forvirring om, hvornår kamphandlingerne blev helt indstillet – og dermed hvornår våbenhvilen ville træde i kraft.

Nobels fredspris tildeles den venezuelanske politiker María Corina Machado.

Det oplyser den norske nobelkomité ved et pressemøde i Oslo fredag.

Hun modtager prisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lyder det i motiveringen fra komitéen.

Den 58-årige María Corina Machado er lederen af den demokratiske bevægelse i Venezuela, der kæmper for frie valg og folkevalgte regeringer.

– Som leder af demokratibevægelsen i Venezuela er María Corina Machado et af de mest ekstraordinære eksempler på civilt mod i Latinamerika i nyere tid, lyder det i komitéens vurdering.

Hun er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til den siddende præsident, Nicolás Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Han blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

I 2023 annoncerede den nykårede nobelprismodtager selv sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, men blev afvist at stille op af højesteretten i Venezuela.

Hun har i det seneste år levet i eksil, skriver Nobelprisen.

I 2010 blev María Corina Marchado valgt til parlamentet i Venezuela, hvor hun fik rekordmange stemmer.

I 2014 blev hun smidt ud af parlamentet af regimet, skriver Nobelprisen på sin hjemmeside.

Den venezuelanske politiker lever op til alle kravene for tildelingen af en prisen, lyder det fra komitéen.

– Hun har samlet sit lands opposition. Hun har aldrig vaklet i sin modstand mod militariseringen af det venezuelanske samfund. Hun har været standhaftig i sin støtte til en fredelig overgang til demokrati, skriver komitéen.

Med prisen følger en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til cirka 7,5 millioner danske kroner.

Op til offentliggørelsen af prisen har USA’s præsident, Donald Trump, mere end antydet, at han gerne vil have tildelt prisen.

– De vil aldrig give mig en Nobels fredspris. Det er for dårligt. Jeg fortjener den, men de vil aldrig give den til mig, sagde præsidenten i februar.

Til offentliggørelsen af prisens modtager fredag blev formanden for den norske nobelkomité, Jørgen Wante Frydness, spurgt ind til Trumps kandidatur.

Her svarede han, at komitéen udelukkende baserede deres beslutning på “Alfred Nobels arbejde og vilje”.

Prisen bliver overrakt den 10. december, der er årsdagen for Alfred Nobels død.

Det var en positiv overraskelse for investorerne, da Jyske Bank torsdag sen eftermiddag opjusterede sine forventninger til årets resultat.

Fredag formiddag sendes aktien således op med mere end fire procent.

Jyske Bank forventer nu at tjene mellem 4,9 og 5,3 milliarder kroner i år.

Tidligere var forventningen i den øverste ende af intervallet 3,8 til 4,6 milliarder kroner.

Banken tror på en højere indtjening, fordi der bredt set har været en positiv udvikling.

– Vi har set effekten af gunstige finansielle markeder kombineret med fortsat solid kreditkvalitet, et højt aktivitetsniveau vedrørende især kapitalforvaltning og kundetilgang i prioriterede segmenter, skrev Jyske Bank i en selskabsmeddelelse torsdag.

Banken offentliggjorde samtidig regnskabstal for tredje kvartal, hvor den har tjent lige knap 1,5 milliarder kroner.

Det bringer den samlede indtjening i årets første tre kvartaler op på næsten fire milliarder kroner.

Jyske Bank tør dog ikke tro på, at fjerde kvartal bliver helt så gunstigt som tredje.

Det skyldes blandt andet, at det er usikkert, om der kommer samme medvind på finansmarkederne. Det siger Jyske Banks finansdirektør, Birger Krøgh Nielsen, til finansmediet MarketWire.

– Vi har i de første tre kvartaler set en kursregulering, som har været relativt høj, da vi har været begunstiget af de finansielle markeder og kreditindsnævringer på obligationer, vi har haft liggende, og den udvikling er måske svær at se fortsætte i samme hast i fjerde kvartal, siger han.

Renteindtægterne hos Jyske Bank er faldet i året tre første kvartaler. Her lød de samlede indtægter fra renter på 6,6 milliarder kroner, mens de i samme periode året før var på knap 7,3 milliarder kroner.

Alligevel er det samlede resultat i perioden på nogenlunde samme niveau som i 2024.

Også de øvrige banker i C25-indekset ligger fredag formiddag til stigninger. Både Nordea, Sydbank og Danske Bank ligger kort før klokken 11 til stigninger på over en procent.