Seneste nyheder

Det norske kvindelandshold i fodbold måtte onsdag aften forlade EM i Schweiz efter et kvartfinalenederlag på 1-2 til Italien.

Holdet største profil, anføreren Ada Hegerberg, indtog en hovedrolle i den norske nedtur, da hun undervejs udlignede til 1-1 og brændte et straffespark.

Det var anden gang under EM, at den ellers så sikre straffesparksskytte missede et forsøg fra pletten.

– Det er meget hårdt. Det er simpelthen ikke godt nok. Mere har jeg ikke at sige om det, siger Ada Hegerberg om det brændte straffespark til TV 2 Norge.

Italien havde taget en føring på 1-0 i begyndelsen af anden halvleg, men nordmændene fik en god chance for at komme på omgangshøjde, da Norge efter en time fik tilkendt et straffespark.

Den 30-årige Lyon-angriber blev sat til at eksekvere, men profilen ramte forbi målet.

Bare seks minutter senere sørgede Hegerberg for udligningen til 1-1, men det var en ringe trøst efter kampen.

Kort før slutfløjt sørgede Cristiana Girelli for italiensk jubel og en plads i semifinalerne.

Ada Hegerberg havde håbet på et andet udfald.

– Det er meget surt. Jeg er meget stolt af den her spillergruppe, og hvordan vi har vist os frem, hvis jeg skal være ærlig. Vi var meget tæt på at spille os i top-fire i Europa, siger angriberen.

Italien skal enten møde Sverige eller de forsvarende europamestre fra England i semifinalen. De to lande mødes torsdag aften klokken 21.00.

I de øvrige kvartfinaler står Frankrig og Tyskland over for hinanden, mens Spanien møder de schweiziske værter.

Russisk luftforsvar har natten til torsdag nedskudt tre ukrainske droner, der var på vej mod den russiske hovedstad, Moskva.

Det oplyser Moskvas borgmester, Sergei Sobyanin, på beskedtjenesten Telegram.

Det fremgår ikke, om der er nogen tilskadekomne, eller om der er sket materiel skade som følge af droneangrebet.

Sobyanin skriver i opslaget videre, at specialister i øjeblikket er ved at undersøge de steder, hvor vragdele fra dronerne er faldet ned.

Luftforsvaret har onsdag aften og natten til torsdag været i aktion flere steder i Rusland.

Onsdag aften var der meldinger om, at et ukrainsk droneangreb i den russiske by Belgorod har dræbt en person, mens yderligere seks personer meldes såret.

Det oplyser Vjatsjeslav Gladkov, der er guvernør i regionen Belgorod, der grænser op til Ukraine.

De seks sårede bliver behandlet på hospitalet, efter at de er blevet ramt af granatsplinter, lyder det fra guvernøren.

Seks boliger meldes desuden beskadiget som følge af angrebet.

I en unavngiven landsby, der ligger nord for byen Belgorod, meldes yderligere en person såret.

Russisk luftsvar har ifølge landets forsvarsministerium nedskudt 48 droner i en periode på mere end tre timer onsdag aften.

29 af dronerne blev ødelagt over regionen Belgorod, mens 16 droner meldes nedskudt over regionen Bryansk. Begge regioner grænser op til Ukraine.

Også i den russiske grænseregion Voronezj og i regionen Smolensk, der grænser op til Belarus, har der ifølge guvernører været meldinger om ukrainske droner. I Smolensk meldes én person såret.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angrebene.

Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at angribe civile i krigen, der er godt inde i sit fjerde år. Begge sider afviser dette.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han har overtalt drikkevarekoncernen Coca-Cola til at begynde at bruge rørsukker i deres sodavand.

Det gør han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg har været i dialog med Coca-Cola om at bruge ægte rørsukker i Coca-Cola i USA, og de er indvilget i at gøre det. Jeg vil gerne takke alle dem, der er en del af ledelsen i Coca-Cola, skriver præsidenten.

– Det vil være et godt træk fra deres side, kommer I til at se. Det smager bare bedre!

Coca-Cola, der sælges på det amerikanske marked, bliver oftest produceret med majssirup for at give den søde smag. I en række andre lande produceres det i stedet med rørsukker.

Coca-Cola har ikke umiddelbart bekræftet en amerikansk ændring i ingredienserne til den populære sodavand.

En talsperson for koncernen, der har hovedkvarter i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia, siger ifølge Reuters dog, at Coca-Cola snart vil dele nye oplysninger om produktudbuddet. Talspersonen siger også, at man værdsætter Trumps begejstring over Coca-Cola.

Trumps administration har med initiativet “Make America Healthy Again (Gør USA sundt igen, red.) presset på for, at fødevarevirksomheder i USA fjerner ingredienser som kunstige farvestoffer fra deres produkter.

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. har blandt andet været kritisk over for den mængde af sukker, amerikanere indtager.

Han har varslet, at ministeriet denne sommer vil komme med en ny kostvejledning, hvor befolkningen vil blive rådgivet til at spise flere uforarbejdede fødevarer.

En ændring i ingredienserne i USA vil ikke have nogen indflydelse på Trumps personlige favorit – den sukkerfri variant Coca-Cola Light.

Trump blev i januar genindsat i Det Hvide Hus. Her fik han ifølge nyhedsbureauet AFP geninstalleret en særlig knap i Det Ovale Værelse, som er præsidentens kontor.

Når han trykker på knappen kommer en medarbejder angiveligt med en dåse Coca-Cola Light til ham.

Det er højst usandsynligt, at USA’s centralbankchef, Jerome Powell, vil blive fyret.

Det fastslår landets præsident, Donald Trump, i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Her har Trump onsdag været til møde med Bahrains kronprins, Salman bin Hamad bin Isa al-Khalifa, som besøger USA.

– Medmindre han (Jerome Powell, red.) bliver nødt til at forlade posten på grund af bedrageri, siger Trump.

Trumps afvisning af at en fyring af Powell kan være på trapperne, sker mindre end 24 timer efter, at præsidenten på et lukket møde angiveligt antydede, at han hældede til at fyre Powell.

Trump bekræfter, at han under et møde i Det Hvide Hus tirsdag aften drøftede det, han kalder konceptet i en mulig afskedigelse af Powell.

Ifølge Trump deltog flere end 20 republikanere fra Repræsentanternes Hus i mødet.

– De sagde næsten allesammen, at jeg skulle gøre det, siger Trump.

En unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus siger ifølge AP, at Trump under mødet selv antydede, at han hældede til at fyre Powell.

Han skal under mødet også have viftet med et brev, der handlede om afskedigelse af centralbankchefen.

En anden unavngiven kilde siger dog til AP, at brevet var udarbejdet af en anden person, og at Trump ikke selv har lavet et sådant brev.

I et interview på tv-kanalen Real America’s Voice onsdag, har Trump også udtalt sig om Powell, skriver Reuters.

– Jeg ville elske det, hvis han sagde op, det ville være op til ham. De siger, at det vil forstyrre markederne, hvis jeg gør det.

Jerome Powells ansættelseskontrakt løber frem til maj 2026.

Trump har den seneste tid på næsten daglig basis kritiseret Powell – blandt andet for at være for sent ude med at sænke renten.

En talsperson for den amerikanske centralbank, Fed, har ifølge Reuters henvist til flere tidligere udtalelser fra Powell, hvor Powell siger, at han ingen planer har om at sige op – og at han heller ikke vil gøre det, hvis han bliver bedt om det.

Støtten til USA’s præsident Donald Trumps immigrationspolitik ser ud til at være faldet en smule i løbet af de sidste uger.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

41 procent af de adspurgte udtrykker således opbakning til Trumps immigrationspolitik. Den er den laveste andel, siden han i januar blev indsat i Det Hvide Hus.

Da samme undersøgelse blev lavet fra 21.-23. juni lå tallet på 43 procent, og der er dermed tale om et fald på to procentpoint.

Undersøgelsen har dog en fejlmargin på tre procentpoint.

Den nye undersøgelse er udført fra mandag til onsdag på tværs af USA med 1027 voksne svarpersoner.

De amerikanske svarpersoner er også blevet spurgt til, hvorvidt de generelt støtter op om Trumps præstation på præsidentposten.

Det svarer 41 procent ja til. I målingen fra juni var andelen den samme. De 41 procent er den laveste opbakning til Trump, der har været, siden han tiltrådte i januar.

Den republikanske præsident har den seneste tid fået kritik for sin immigrationspolitik. Han har beordret en landsdækkende indsats, der har fokus på anholdelser af migranter, der opholder sig ulovligt i USA.

Han har også erklæret, at han vil deportere millioner af mennesker ved at udføre razziaer på blandt andet arbejdspladser – eksempelvis inden for landbrug.

De personer, der står for razziaerne er også maskerede, og tiltaget har udløst en række retssager mod Trumps administration.

I undersøgelsen erklærer kun 28 procent af de adspurgte sig enige i, at anholdelser af migranter på arbejdspladser er godt for USA.

54 procent erklærer sig uenige.

De republikanske svarpersoner er tilsyneladende mere splittede, hvor 56 procent bakker op om razziaerne på arbejdspladser, mens 24 er imod.

Blandt demokraterne er langt størstedelen imod.

En ud af tre svarpersoner erklærer sig enige i, at anholdelser af migranter bør udføres som militæroperationer.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, forventer, at landets regering vil skrue op for den ukrainske våbenproduktion, således at halvdelen af de våben, der anvendes ved fronten, inden for de næste seks måneder fremstilles i Ukraine.

Det siger Zelenskyj onsdag i sin aftentale.

– Ukrainskproducerede våben udgør nu omkring 40 procent af de våben, der bruges ved fronten og i vores militære operationer.

– Det er allerede betydeligt flere end i hele den tid, hvor vores land har været uafhængigt. Produktionsmængderne er virkelig store, men vi har brug for mere, siger Zelenskyj i talen.

Meldingen kommer, efter at den ukrainske præsident tidligere denne uge har foretaget ændringer i den ukrainske regering.

Zelenskyj ønsker, at økonomiminister og vicepremierminister Julija Svyrydenko bliver ny premierminister. Det meddelte præsidenten mandag.

Den afgående premierminister, Denys Sjmyhal, vil i stedet få en ny post i regeringen og bliver det krigsramte lands nye forsvarsminister.

Ukraines parlament skal efter planen stemme om nomineringerne torsdag.

– Det er vores mål at nå op på 50 procent ukrainskproducerede våben inden for de første seks måneder af den nye regering. Det skal ske ved at udvide den indenlandske produktion, siger Zelenskyj i aftentalen og tilføjer:

– Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre, selv om det ikke bliver let.

Zelenskyj har gennem længere tid talt for, at den ukrainske våbenproduktion øges.

I den seneste uger har den ukrainske præsident også talt varmt for, at der produceres mere militært udstyr, der kan opsnappe russiske droner.

Militæradministrationen i Ukraines hovedstad, Kyiv, oplyste i sidste uge, at man har afsat 6,2 millioner dollar til et projekt, der skal forsvare hovedstaden mod angreb fra russiske droner.

Reuters

Tysklands regering kan ikke acceptere EU-Kommissionens forslag om et nyt EU-budget.

Det siger Stefan Kornelius, talsmand for den tyske regering, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Begrundelsen er, at beløbet er for højt.

– En omfattende stigning i EU’s budget er ikke acceptabelt i en tid, hvor alle medlemsstater gør en betydelig indsats for at styrke deres nationale budgetter.

– Vi kan derfor ikke acceptere kommissionens forslag, siger han i erklæringen ifølge AFP.

Budgettet, der blev præsenteret onsdag, er det største nogensinde og lyder på 2000 milliarder euro. Det svarer til knap 15.000 milliarder kroner.

Budgettet skal gælde for perioden 2028 til 2034.

– Det er det største EU-budget nogensinde. Det er nødvendigt set i lyset af de udfordringer, vi står over for, sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tidligere onsdag på et pressemøde i Bruxelles.

Forslaget fra EU-Kommissionen kræver opbakning fra alle 27 EU-lande samt EU-Parlamentet for at blive til virkelighed.

Ifølge Dan Jørgensen, Danmarks EU-kommissær, er det høje budget nødvendigt set i lyset af krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer.

Budgettet omfatter blandt andet op mod 100 milliarder euro – omkring 746 milliarder kroner – til genopbygningen af det krigshærgede Ukraine.

400 milliarder euro skal desuden afsættes til en krisekasse.

EU-Kommissionen har desuden foreslået, at der skal skæres i EU’s landbrugsstøtte, så der i det nye budget afsættes 300 milliarder euro.

I det nuværende budget ligger støtten til landbruget på 387 milliarder euro.

Det har fået hundredvis af europæiske landmænd til protestere foran EU-Kommissionens bygning i Bruxelles.

Udspillet kom, efter at EU -Kommissionen i flere dage havde holdt maratonmøder for internt at blive enige om udspillet, der traditionelt er det sværeste at blive enige om i EU.

Syriske regeringsstyrker er onsdag begyndt at trække sig ud af byen Sweida, hvor der i flere dage har været sammenstød mellem drusere og sunnibeduinske klaner.

Det oplyser landets forsvarsministerium onsdag aften.

Meldingen kommer, efter at indenrigsministeriet samme dag har offentliggjort, at der er blevet indgået en aftale om våbenhvile i Sweida.

Af aftaleteksten fremgår det, at der vil ske et øjeblikkeligt stop for de militære operationer.

Der udpeges desuden et udvalg bestående af embedsmænd fra den syriske regering og et antal drusiske ledere. De skal holde øje med, at betingelserne for våbenhvilen overholdes.

Sammenstødene mellem drusere og sunnibeduinske klaner i Sweida begyndte søndag. Efterfølgende tilsluttede også regeringssoldater sig kampene.

Syriens ledelse har ifølge nyhedsbureauet AFP udtalt, at soldaterne rykkede ind for at “overvåge en våbenhvile”, men ifølge vidner sluttede regeringsstyrkerne sig til beduinerne.

Mere end 350 personer har mistet livet i sammenstødene siden søndag. Det melder Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, tidligt natten til torsdag.

Blandt de dræbte er 134 drusere, hvoraf 55 er civile, siger Sohr. Derudover er 18 beduiner og 189 fra sikkerhedsstyrkerne i området blevet dræbt.

Observatoriet overvåger situationen i landet fra Storbritannien.

I de seneste dage har Israel desuden flere gange angrebet Syrien.

Senest meddelte det israelske militær, IDF, tidligere onsdag, at det havde angrebet et “militært mål” i området omkring præsidentpaladset i Syriens hovedstad, Damaskus.

Tre personer blev dræbt, mens 34 blev såret under flere israelske angreb onsdag, melder det syriske sundhedsministerium til CNN.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz sagde tirsdag i en fælles udtalelse, at angrebene handler om at forhindre Syriens ledelse i at skade druserne.

Onsdag aften meldte USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at der i Syrien var opnået enighed om tiltag, der skal bringe situationen i området til ophør.

Han uddybede ikke, hvilke parter man har involveret, og som har indgået forpligtelser.

Beduiner og drusiske grupper er mangeårige fjender i Sweida. Der finder indimellem voldelige sammenstød sted.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel. Beduiner er en fællesbetegnelse for arabiske nomadestammer, som bor i de arabiske ørkener.

AFP

En af politiets patruljebiler er onsdag aften kørt galt på Bornholm.

Det skriver Bornholms Politi på det sociale medie X.

De to politifolk, der var i bilen, er blevet kørt på hospitalet for at modtage behandling. Deres tilstand er ikke kritisk.

Ulykken fandt sted klokken 21.26, da patruljebilen satte efter en anden bil for at standse den. Det skete foran Hotel Nordlandet, der ligger mellem Sandvig og Allinge.

Fordi patruljebilen kørte galt, lykkedes det ikke politiet at stoppe den anden bil, oplyser Bornholms Politi til Ekstra Bladet. Der er ingen anholdte i sagen.

Som følge af ulykken blev Strandvejen spærret i begge retninger, lød det på X fra Bornholms Politi.

Omkring klokken 01.30 natten til torsdag skriver politiet, at vejen er blevet genåbnet, og at man ikke længere arbejder på stedet.

Den største meteorit fra Mars, der nogensinde er fundet på Jorden, er onsdag blevet solgt på auktion i New York for 4,3 millioner dollar.

Det skriver mediet ABC News.

Beløbet svarer til 27,6 millioner kroner.

Stenen vejer mere end 24 kilo og har en længde på knap 38 centimeter. Den er 70 procent større end den næststørste kendte meteorit fra Mars.

En meteorit er det, der er tilbage, når en komet, asteroide eller meteoride har overlevet turen gennem Jordens atmosfære.

Stenen fra Mars er blevet solgt hos auktionshuset Sotheby’s i New York.

Ifølge Sotheby’s menes meteoritten at være blevet slynget ud fra Mars’ overflade ved et voldsomt asteroidenedslag.

Herfra skal den have fløjet 225 millioner kilometer gennem rummet, inden den landede i Sahara-ørkenen.

En meteoritjæger fandt stenen i Niger i november 2023.

– Dette er der største stykke af Mars på planeten Jorden. Oddsene for, at det er kommet hertil, er astronomisk små, siger Cassandra Hatton, der er næstformand for videnskab og historie ved Sotheby’s ifølge ABC News.

Stenen er ifølge auktionshuset utrolig sjælden, da meteoritter fra Mars kun udgør 400 af de 77.000 officielt anerkendte meteoritter.

Prøver af meteoritten har vist, at den blev dannet, da magma langsomt blev afkølet.

– Dette er ikke bare et mirakuløst fund, men et enormt datasæt, der kan hjælpe med at opdage hemmeligheder om vores nabo, den røde planet, siger Cassandra Hatton ifølge ABC News.

Det er uvist, hvem den nye ejer er, og om stenen vil blive en del af en offentlig eller privat samling.

Med gebyrer og andre omkostninger løber den samlede pris for meteoritten op i 5,3 millioner dollar, eller hvad der svarer til 34 millioner kroner.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, melder onsdag aften, at der i Syrien er opnået enighed om “specifikke skridt” efter flere dage med sammenstød.

– Vi har inddraget alle de involverede parter i sammenstødene i Syrien. Vi er blevet enige om specifikke skridt, der vil bringe denne foruroligende og forfærdelige situation til ophør i aften, skriver han på det sociale medie X og fortsætter:

– Det vil kræve, at alle parter lever op til de forpligtelser, de har givet, og det er, hvad vi fuldt ud forventer, at de gør.

Flere steder i Syrien har i den seneste tid været plaget af kampe og uro.

Siden søndag har der været sammenstød mellem drusere og sunnibeduinske klaner i den sydlige by Sweida.

Beduiner og drusiske grupper er mangeårige fjender i Sweida. Der finder indimellem voldelige sammenstød sted.

Samtidig har Israel gennem flere dage angrebet Syrien. På X uddyber Rubio ikke, hvilke parter man har involveret, og som har indgået forpligtelser.

Det israelske militær, IDF, meddelte tidligere onsdag, at det havde angrebet et “militært mål” i området omkring præsidentpaladset i Syriens hovedstad, Damaskus.

Det skrev nyhedsbureauet AFP med henvisning til en udtalelse fra IDF.

Tidligere lød det fra militæret, at det havde angrebet Syriens militærhovedkvarter i hovedstaden.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz sagde tirsdag i en fælles udtalelse, at angrebene handler om at forhindre Syriens ledelse i at skade druserne.

En voldsom brand er onsdag brudt ud på musikfestivalen Tomorrowland i den belgiske by Boom.

Hovedscenen er brændt helt ned, skriver det belgiske medie VRT.

Festivalen begynder først på fredag, og der var derfor ingen festivalgæster på området. Omkring 1000 ansatte befandt sig dog på stedet.

På et pressemøde onsdag aften oplyser talsmand for Tomorrowland Debby Wilmsen, at der ikke er nogle tilskadekomne i forbindelse med branden.

– Alle medarbejdere er i sikkerhed og kan fortsætte med forberedelserne til Tomorrowland, siger hun ifølge VRT.

Talsmanden bekræfter, at festivalen vil begynde fredag som planlagt – dog uden hovedscenen.

– Hovedscenen er vores perle, som vi har arbejdet på i to år, og nu er den væk. De andre scener er heldigvis intakte. Det er vores intention, at festivalen skal fortsætte, siger Debby Wilmsen på pressemødet.

Man er i gang med at finde en løsning på den manglende scene, skriver Tomorrowland i et opslag på Instagram.

Branden er onsdag aften under kontrol, men omkring 100 brandmænd arbejder fortsat på stedet.

– Vi har forsøgt at slukke branden, men så snart man kan se, at det ikke vil lykkes, må man begrænse skaderne for resten af festivalområdet. Det har vi gjort, og alt er under kontrol, siger François van den Eynde fra det lokale brandvæsen ifølge det belgiske medie Nieuwsblad.

Det er fortsat uklart, hvordan branden er opstået.

Onsdag aften har anklagemyndigheden i Antwerpen indledt en efterforskning af branden, lyder det i en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden ifølge Nieuwsblad.

– Ud fra fakta kvalificeres det som uagtsom brandstiftelse. Der vil blive udpeget en brandekspert, som vil foretage de indledende undersøgelser og forsøge at fastslå årsagen til branden, står der i pressemeddelelsen ifølge mediet.

Tomorrowland er en af de største og mest populære elektroniske musikfestivaler i verden.

Hvert år er der omkring 400.000 deltagere fordelt over to weekender. I år foregår festivalen fra 18. til 20. juli og igen fra 25. til 27. juli.

Festivalen, der er blevet afholdt siden 2005, foregår i byen Boom, som ligger syd for Antwerpen.

Det er ikke kun ældre borgere, der udsættes for kontaktbedrageri, hvor kriminelle forsøger at franarre betalingskort og koder.

Onsdag blev en medarbejder fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forsøgt snydt, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Medarbejderen blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra Rigspolitiet.

Forklaringen lød, at politimedarbejderens MitID var blevet hacket, og personen bag opkaldet ville komme ud og hente den pågældendes kort og kode.

Men da en 32-årig mand efterfølgende bankede på døren hos politimedarbejderen, stod flere betjente klar til at anholde ham.

I et køretøj, der holdt parkeret i nærheden, fandt politiet en 29-årig mand, som menes at være i ledtog med den 32-årige.

Der blev også fundet et større kontantbeløb og flere betalingskort udstedt til forskellige personer, skriver politiet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener, at de to mænd står bag flere kontaktbedragerier begået i Slagelse og Næstved den seneste uge og i Roskilde tidligere på måneden.

Begge ventes torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Vicepolitiinspektør Martin Eise Eriksen fortæller, at politikredsen de seneste døgn har modtaget flere anmeldelser af kontaktbedragerier.

Her har fremgangsmåden netop været, at de kriminelle udgiver sig for at være fra Rigspolitiet.

– I de fleste tilfælde retter bedragerierne sig mod ældre og udsatte borgere, men alle kan reelt risikere at blive udsat for disse forbrydelser, siger Martin Eise Eriksen i meddelelsen.

– Dagens anholdelser giver et solidt bidrag til den fokuserede efterforskningsmæssige indsats, vi allerede prioriterer, og vi kommer naturligvis til at se på, om de to anholdte kan sættes i forbindelse med øvrige bedragerier begået enten lokalt eller andre steder i landet, siger han.

Det ultraortodokse parti Shas meddeler onsdag, at det trækker sig fra premierminister Benjamin Netanyahus kabinet.

Det skriver Reuters på baggrund af en udtalelse fra partiet.

Shas holder dog døren åben for at vende tilbage, hvis en langvarig strid om fritagelse fra militærtjeneste bliver løst.

Samtidig oplyser en talsmand fra partiet, at det ikke forlader Netanyahus koalition. Dermed har hans regering fortsat et spinkelt flertal i parlamentet – ved navn Knesset.

Det betyder samtidig, at han ikke ser ind i at skulle afholde tidligt valg – det næste valg i Israel finder efter planen sted i 2026.

Meldingen fra Shas er kommet, kort tid efter at den israelske partialliance Forenede Torah-Jødedom (UTJ) meddelte, at den har forladt regeringen. UJT består af flere mindre, stærkt konservative og ortodokse politiske grupperinger.

Striden handler om, hvorvidt ultraortodokse skal gøre tjeneste i militæret på linje med andre israelske jøder.

Traditionelt har ultraortodokse israelere været fritaget fra militærtjeneste, hvis de studerede de hellige jødiske skrifter på fuldtid.

Men denne fritagelse er blevet udfordret af både Israels Højesteret og sekulære israelere. Mange mener, at undtagelsen er uretfærdig.

I juni sidste år afgjorde højesteretten, at ultraortodokse studerende på religiøse seminarier skal gøre militærtjeneste. Derefter begyndte militæret at indkalde de pågældende israelere.

Parlamentet har forsøgt at udarbejde en ny lov om værnepligt, men indtil videre ikke har den opfyldt kravene fra både Shas og UTJ. Det skriver mediet Al Jazeera.

Den 27. juli indledes en tre måneder lang pause i parlamentet, hvilket vil give Netanyahu tid til at forsøge at løse den langvarige strid og lande en aftale.

Israel fører i øjeblikket krig i Gaza, der kontrolleres af den militante gruppe Hamas.

Konflikten mellem de to parter blussede op 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. Omkring 1200 personer blev dræbt ifølge en optælling fra AFP, der baserer sig på officielle tal.

Bagefter angreb Israel så Hamas i Gaza. Omkring 58.500 personer er ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området blevet dræbt.

I angrebet 7. oktober tog Hamas desuden 251 personer som gidsler. 49 af dem befinder sig fortsat i Gaza, herunder de 27 som ifølge Israels militær er døde.

Forsvaret får 32 nye radarer til overvågning af kyster.

Det skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i en pressemeddelelse.

De nye radarer skal erstatte ældre radarer, og to af dem skal stilles op i Grønland, fremgår det.

Kystradarerne skal give en bedre overvågning af danske farvande, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– De nye kystradarer vil aktivt medvirke til at styrke håndhævelsen af suverænitet, skabe forbedret overvågning samt øge sikkerheden i danske farvande.

– Dette gælder for såvel trusler imod vores kritiske infrastruktur som sejladssikkerhed, siger Troels Lund Poulsen i meddelelsen.

Det er ifølge ministeren “afgørende for dansk sikkerhed, at vi har styr på, hvad der foregår i vores farvande”.

Kystradarerne har også udstyr, der skal forhindre skibe, der passerer gennem Storebælt, Øresund og Femern Bælt, i at kollidere med andre skibe.

Radarerne skal som udgangspunkt placeres på eksisterende radartårne i Danmark.

Det er den danske forsvarsvirksomhed Terma, der leverer det nye isenkram, og forventningen er, at det vil ske i perioden fra 2025 til 2026.

Systemet skal være fuldt operativ inden udgangen af næste år, fremgår det.

Anskaffelsen af de nye radarer blev besluttet med en politisk aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033, der blev indgået i 2023.

Det fremgår ikke, hvad de nye radarer koster, men midlerne kommer fra Forsvarets materielbudget og fra Accelerationsfonden.

Det er en statslig fond etableret af regeringen for at fremme opbygningen af Danmarks forsvarskraft.

EU-Kommissionen fremlagde onsdag det største budgetforslag nogensinde.

I alt to billioner euro – svarende til 15 billioner kroner – skal gå til EU’s prioriteter i perioden fra 2028 til 2034.

Men det rekordhøje beløb er ikke stort nok til at imødegå Europas udfordringer.

Det mener ledende medlemmer af EU-Parlamentet.

De peger på, at budgetforslaget er født med gæld fra corona-epidemien, hvilket ifølge de to store grupper i EU-Parlamentet, EPP og S&D, reelt betyder, at budgettet “står stille”.

Rekorden er med andre ord sat ved at regne gældsbetalingerne med. Men de penge går ikke til eksempelvis at styrke konkurrenceevnen, klimaet eller forsvaret, lyder det:

– Dette budgetforslag efterlader ikke tilstrækkelige midler til kritiske prioriteter.

– Herunder konkurrenceevne, samhørighed, landbrug, forsvar, klimatilpasning og de investeringer, der er nødvendige for en bæredygtig økonomi, der fungerer for alle, hedder det i en fælles udtalelse fra de to grupper.

Ursula von der Leyen har sit politiske tilhørsforhold i EPP-gruppen, mens S&D-gruppen rummer de europæiske socialdemokrater. Også Socialdemokratiet i Danmark er del af S&D-gruppen.

Forslaget fra EU-Kommissionen kræver opbakning fra alle 27 EU-lande samt EU-Parlamentet for at blive til virkelighed.

Dermed er von der Leyen afhængig af opbakning fra EU-Parlamentet. Men Kommissionen har ikke fået den bedste start på samarbejdet om budgetforslaget, fastslår EPP-gruppens medlem Siegfried Mureşan fra Rumænien.

– Vi har ikke modtaget dokumenter i forbindelse med forberedelsen af budgettet, og vi har endnu ikke modtaget budgetforslaget. Det er ikke en god start på samarbejdet, siger Siegfried Mureşan.

Han er samtidig skeptisk over for, om tilbagebetalingen af coronagælden kan ende med at gå ud over landbrugsstøtten eller støtten til regionerne.

EU har lånt så mange penge til corona-programmet Next Generation EU, at der venter årlige gældsbetalinger på 25 milliarder euro i det næste EU-budget.

– Vi vil ikke tillade, at finansieringen af vores vigtigste prioriteter bringes i fare af tilbagebetalingen af Next Generation EU, siger Siegfried Mureşan.

Han har truet med at trække støtten til budgetforsalget, hvis ikke landbrugsstøtten og de såkaldte samhørighedsmidler holdes helt adskilt og får deres eget budget.

Det skal sikre, at der ikke bliver skåret i midlerne for at betale corona-gælden.

– Hvis ikke vi får det, så vil budgetforslaget slet ikke være grundlag for diskussion. Så vil vi blive nødt til at afvise det.

– Vi har fortsat ikke modtaget det officielle budgetforslag, så vi kan ikke komme med en beslutning på baggrund af de ting, vi har hørt i dag, siger Siegfried Mureşan.

Der er onsdag modstridende meldinger om en våbenhvile mellem Syriens regering og drusere i den sydlige by Sweida.

Drusernes religiøse leder, Yousef Jarbou, siger, at der er indgået en aftale om våbenhvile. Den vil træde i kraft med det samme, lyder det.

Meldingen er kommet i en video, som statslige medier har vist, skriver Reuters.

Den drusiske leder siger desuden, at der er indgået en aftale om fuldt ud at integrere Sweida i den syriske stat.

Syriens indenrigsministerium bekræfter samtidig over for mediet Al Jazeera, at der er indgået en aftale om våbenhvile med drusiske grupper i byen.

Dog afviser den drusiske spirituelle leder Hikmat al-Hajri, at der skulle være indgået en aftale.

– Der er ingen aftale, forhandling eller mandat med den syriske regering, siger han i en udtalelse ifølge Al Jazeera.

Han siger videre, at “vi bekræfter fortsættelsen af kampene”, indtil at Sweida-området er “befriet”.

Meldingerne kommer, efter at der siden søndag har været sammenstød mellem drusere og sunnibeduinske klaner i Sweida.

Beduiner og drusiske grupper er mangeårige fjender i Sweida. Der finder indimellem voldelige sammenstød sted.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel. Beduiner er en fællesbetegnelse for arabiske nomadestammer, som bor i de arabiske ørkener.

Tidligere onsdag meldte Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, om cirka 300 dræbte i sammenstødene. Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Observatoriet overvåger situationen i landet fra Storbritannien.

Det er ikke første gang, at der meldes om en våbenhvile i Sweida.

Efter at regeringen sendte styrker til området, erklærede Syriens forsvarsminister tirsdag en våbenhvile i byen.

Indbyggere sagde dog til AFP, at meldingen om en våbenhvile ikke havde nogen mærkbar effekt i området. De beskyldte også regeringsstyrkerne for at hærge drusiske kvarterer i byen.

Syriens indenrigsministerium har erkendt, at sammenstødene var fortsat i løbet af tirsdag aften – på trods af den erklærede våbenhvile.

Jonas Abrahamsen (Uno-X) vandt onsdag en yderst hektisk og hurtigt kørt 11. etape i årets Tour de France efter flot kørsel i Toulouse.

Nordmanden besejrede på stregen akkurat schweiziske Mauro Schmid (Jayco), som han meget tidligt på etapen havde etableret et udbrud sammen med.

Sejren var 29-årige Abrahamsens anden som professionel og norskejede Uno-X’s første i Tour de France. Triumfen kom blot fire uger efter, at Abrahamsen brækkede et kraveben i et løb i Belgien og derfor var tvivlsom deltager i Touren.

Syv sekunder efter sejrsherren kom Mathieu van der Poel (Alpecin) blæsende ind på tredjepladsen, efter at hollænderen for sent havde igangsat sin sidste og kraftfulde forfølgelse på Schmid og Abrahamsen.

Klassementsfavoritterne kom i mål sammen, men der var drama i afslutningen, da Tadej Pogacar (UAE) røg i asfalten efter et let sammenstød med en Uno-X-rytter og havde problemer med sin kæde.

Sloveneren kom på cyklen og havde omkring 20 sekunder op til Jonas Vingegaards gruppe, som dog holdt igen og lod Pogacar komme tilbage uden at anstrenge sig.

Dermed var der ingen forskydninger i toppen, hvor Ben Healy (EF) fortsat har førertrøjen 29 sekunder foran Pogacar. Remco Evenepoel (Quick-Step) og Vingegaard er henholdsvis 1 minut og 29 sekunder og 1 minut og 46 sekunder efter ireren.

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) havde til gengæld en skidt dag. Han tabte mere end fem minutter til favoritterne og gled ned på 18.-pladsen, hvorfra han har næsten 13 minutter op til Healy og knap 8 minutter til top-10.

Sprinterholdene havde trods etapens mange knolde nok håbet på en rolig dag, hvor man kunne køre et udbrud ind og sprinte om sejren til sidst. Men sådan blev det langtfra.

Etapen blev et festfyrværkeri med flere forsøg på udbrud og på at lave splittelser i feltet fra første kilometer.

På et tidspunkt prøvede både Jonas Vingegaard og manden i den gule førertrøje, Ben Healy, at udnytte kaos til deres fordel, men det blev hurtigt lukket ned.

Først med godt 64 kilometer til mål faldt feltet nogenlunde til ro.

Allerforrest lå på det tidspunkt fem mand, heriblandt Mauro Schmid og Jonas Abrahamsen.

Bag dem var en række forhåndsfavoritter til etapesejren kørt på jagt i en gruppe, der blandt andre talte Mathieu van der Poel og Wout Van Aert (Visma).

Med 35 kilometer til mål havde de forreste feltet knap to og et halvt minut efter sig og den stærke forfølgergruppe 30 sekunder bagude.

De forreste gjorde ingen antræk til at vente, og i feltet kontrollerede EF uden at forcere, for ingen af udbryderne kunne true Ben Healy i den samlede stilling, og chancerne for en massespurt forduftede.

Med knap 15 kilometer tilbage eksploderede de to forreste grupper, og Abrahamsen og Schmid kronede sit gode samarbejde hele dagen med en tæt afgørelse mellem sig.

Torsdag venter løbets første store bjergetape, når det gælder 181 kilometer fra Auch til toppen af Hautacam, hvor Vingegaard tidligere har gjort ondt på Pogacar.

Bekæmpelse af vold mod kvinder og kampen mod had og chikane mod LGBT+-personer.

Det er to af de vigtigste prioriteringer for ligestillingsminister Magnus Heunicke (S), der det næste halve år er formand for EU’s ligestillingsministre under Danmarks EU-formandskab.

– Når der hver dag i gennemsnit bliver dræbt to kvinder i EU af deres partner eller ekspartner, så er det et problem, der går på tværs af landegrænser, siger ministeren, der onsdag har været i Bruxelles for at fremlægge Danmarks prioriteringer på området.

Danmark er ikke selv for godt kørende, når det gælder den ultimative vold mod kvinder – drab, erkender ministeren.

Han hæfter sig ved, at 2025 allerede har budt på 15 sager om kvindedrab. Det er mere end dobbelt så mange som i hele 2024.

Det handler ifølge ministeren om at sætte ind med tidlig opsporing af vold i parforholdet.

Her har Danmark nogle erfaringer fra et pilotprojekt omkring screening af par, som ministeren vil dele med sine kolleger i de øvrige EU-lande.

– Desværre ser vi også en stigning i indberetninger om vold og chikane mod LGBT+-personer, siger Magnus Heunicke.

Han henviser blandt andet til tal fra EU, der viser, at over halvdelen – 55 procent – af LGBT+-personer melder, at de har oplevet hadmotiveret chikane inden for de sidste 12 måneder.

Vold mod kvinder og chikane mod LGBT+-personer er ifølge ministeren eksempler, der viser, at det går i den forkerte retning med ligestillingen i EU.

Den største udfordring under det kommende halvårs formandskab bliver med Heunickes ord at skabe “fremdrift”.

– Det er ikke alle lande, der er enige. Nogle lande vil hellere i en helt anden retning.

– Den største udfordring for mig bliver at skabe fremdrift og medvirke til at forebygge den udbredte vold mod kvinder og sikre, at de kræfter, der vil rulle LGBT+-rettigheder tilbage, ikke slår rod, siger han.

Magnus Heunicke vil blandt andet tage emnerne op med sine europæiske kolleger ved et formelt rådsmøde.

– Vores mål er at blive enige om nogle nedskrevne rådskonklusioner med anbefalinger til yderligere handlinger.

– Det vil betyde, at hvert land skal tilbage og finde ud af, hvordan de implementerer anbefalingerne.

– Det er ikke et direktiv med en lov, men det er den mulighed, jeg har, for at bringe det så højt op på dagsordenen som muligt, siger Magnus Heunicke.

EU-Kommissionen foreslår, at det næste EU-budget skal være på 2000 milliarder euro for perioden 2028 til 2034.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag på et pressemøde i Bruxelles.

Beløbet svarer til næsten 15.000 milliarder kroner.

– Det er det største EU-budget nogensinde. Det er nødvendigt i lyset af de udfordringer, vi står over for, siger Ursula von der Leyen.

Udspillet kommer, efter at EU-Kommissionen i flere dage har holdt maraton-møder for internt at blive enige om udspillet, der traditionelt er det sværeste at blive enige om i EU.

Tallet er højere, end det var ventet i de udkast, som har cirkuleret i Bruxelles forud for præsentationen. Men det er nødvendigt i lyset af krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer, lyder det fra Danmarks EU-kommissær Dan Jørgensen.

– Vi har brug for et Europa, der er uafhængigt – der kan beskytte sine interesser, borgere og virksomheder. Det gør vi nu.

– Vi giver EU flere økonomiske muskler, så vi kan stå stærkere i en verden, der i den grad er præget af uro, siger Dan Jørgensen.

Budgettet skal blandt andet finansieres af flere egne indtægter, siger Ursula von der Leyen. Her vil EU-Kommissionen blandt lægge afgifter og skatter på store virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter.

Til gengæld slipper medlemslandene som udgangspunkt for få forhøjet deres bidrag til EU:

– Vi har ønsket at holde de nationale bidrag på et stabilt niveau. Men hvis de nationale bidrag skal blive på et stabilt niveau, så har vi brug for nye egne indtægter for at betale pengene fra Next Generation EU tilbage, siger von der Leyen.

Hun henviser dermed til corona-midlerne i programmet Next Generation EU. De blev lånt for at hjælpe EU-landene på fode efter epidemien. De skal nu betales tilbage.

Det betyder, at det nye budget er født med en årlig gæld på omkring 25 milliarder euro årligt, som EU-Kommissionen vil betale tilbage med nye egne midler.

EU-Kommissionen foreslår at afsætte 410 milliarder euro til en europæisk konkurrencefond. Det skal medvirke til at styrke EU’s konkurrenceevne over for blandt andre USA og Kina.

Dermed vil der blive brugt flere penge på konkurrenceevne end på landbrugsstøtten, som i EU-Kommissionens udspil er sat til 300 milliarder euro.

EU-Kommissionen foreslår at afsætte 218 milliarder euro til mindre udviklede regioner. Det er normalt også en af de store, faste poster.

Derudover skal 100 milliarder euro gå til støtten til Ukraine, og 400 milliarder euro skal gå til en krisekasse.

Kommissionsformanden kalder det nye budget “en ny æra” for EU.

– Det er et niveau, som matcher vores ambitionsniveau og behov, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge kommissionen har man lagt vægt på, at budgettet kan anvendes mere fleksibelt i krisetider.

– Det er et budget, der reagerer på dagens virkelighed og morgendagens udviklinger.

– Kriser er ikke længere undtagelsen men reglen, siger Ursula von der Leyen.