Seneste nyheder

Regeringen i Storbritannien har planer om at give 16-årige og 17-årige stemmeret ved alle valg i landet.

Det skriver regeringen i en pressemeddelelse torsdag.

I dag skal man ligesom i Danmark være 18 år for at stemme ved parlamentsvalg i Storbritannien.

Men hvis det står til den britiske Labour-regering, skal de 16- og 17-årige allerede fra næste parlamentsvalg kunne stemme. Valget skal afholdes senest i 2029.

Formålet med at sænke valgretsalderen er at styrke demokratiet, siger vicepremierminister Angela Rayner i en pressemeddelelse.

– I for lang tid har tilliden til vores demokrati lidt skade, og tiltroen til vores institutioner er blevet mindre.

– Vi griber til handling for at nedbryde barriererne for deltagelse. Det vil sikre, at flere mennesker har mulighed for at engagere sig i det britiske demokrati, siger Angela Rayner.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2024 fik socialistiske Labour 411 pladser i Underhuset, som har i alt 650 medlemmer. Regeringen har altså et bredt flertal bag sig.

Der er endnu ikke blevet fremlagt et konkret lovforslag. Det står dermed ikke klart, hvornår parlamentet kan begynde at behandle det.

Allerede i dag er det muligt for 16-årige at stemme ved valg til parlamenterne i Skotland og Wales, men altså ikke på nationalt plan.

Udover at sænke valgretsalderen har regeringen også planer om at fjerne andre barrierer. Det skal blandt andet være muligt at bruge et betalingskort til at bevise sin identitet, når man møder op for at stemme.

Valgretsalderen blev sidst sænket i Storbritannien i 1969 fra 21 til 18 år.

I Danmark fik 18-årige lov at stemme i 1978.

Løftet om at lade unge under 18 stemme kom Labour allerede med op til valget i 2024. Valgdeltagelsen – 59,7 procent – var den laveste i over to årtier.

Til sammenligning var stemmeprocenten i Danmark over 84 procent ved det seneste folketingsvalg i 2022.

En 24-årig mand på Fyn er blevet anholdt for at have haft en håndgranat og for at have givet den videre.

Han er torsdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Odense, oplyser en anklager i National enhed for Særlig Kriminalitet.

Ifølge sigtelsen skal han på kommunikationstjenesten Signal i maj have afsendt beskeder om mindst en håndgranat.

Her skal han have omtalt en håndgranat som et “æble”.

Tilsyneladende fremsatte den anklagede også et tilbud om at udføre en kriminel handling.

Et “æble” ind i en butik eller i et hjem kunne angiveligt klares for “100 K”, altså 100.000 kroner, fremgår det af sigtelsens omtale af beskederne. Andre har angiveligt en pris på 200.000 kroner.

Men den 24-årige er ikke blevet sigtet for et angreb. Sigtelsen drejer sig i stedet om besiddelse og overdragelse af mindst en håndgranat, hvilket han nægter sig skyldig i.

Resultatet af retsmødet er blevet en varetægtsfængsling i fire uger, oplyser anklager Cecilie Quist.

Efter nogle forrygende sæsoner i FC Barcelona skal Emil Nielsen prøve kræfter med den ungarske liga.

Fra næste sommer skal han nemlig tørne ud for Veszprem, bekræfter klubben torsdag formiddag på sin hjemmeside.

Emil Nielsen har fået en kontrakt, der løber indtil 2029 og bliver holdkammerat med Lukas Jørgensen, der også torsdag formiddag er blevet præsenteret i den ungarske storklub.

– Mange mennesker i sporten vil formentlig dele min holdning om, at han lige nu er den bedste målmand i verden, hvilket er bakket op af det faktum, at han lige nu er både olympisk mester og verdensmester, siger Veszprem-direktør Csaba Bartha.

Emil Nielsen har været i Barcelona siden 2022, hvor klubben hentede ham i franske Nantes.

Siden da er han blevet en kæmpe profil i den spanske storklub, ligesom han med stor succes har taget over som førstevalg på landsholdet efter Niklas Landin.

– Jeg er stolt af at have skrevet kontrakt med Veszprem, som er en klub, der har stort potentiale, og som er virkelig sulten efter succes, siger Emil Nielsen, som håber at bidrage til, at Veszprem kan hente Champions League-trofæet.

Emil Nielsen har en fortid i Skjern Håndbold og Århus Håndbold.

To mennesker har mistet livet i et angreb på et katolsk sogn i Gazastriben, hvor der også er flere sårede.

Det oplyser patriarken i Jerusalem, som er overhoved for katolske kirker i både Israel og de palæstinensiske områder.

– En mand og en kvinde mistede livet som resultat af, hvad der ligner et angreb fra det israelske militær, lyder det i en udtalelse fra patriarkens kontor.

– Vi beder til, at deres sjæle hviler i fred, og at denne barbariske krig får en ende. Intet kan retfærdiggøre at angribe uskyldige civile, lyder det videre.

Tidligere torsdag var der modstridende meldinger om, hvorvidt nogen var blevet dræbt. Ifølge læger fra hospitalet Al-Ahli i Gaza By var det to kvinder, der blev dræbt.

I angrebet blev Den Hellige Families Kirke beskadiget. Den ligger i Gaza By og er den eneste katolske kirke i Gaza.

Israel har ikke bekræftet, at landets militær har udført angrebet. Militæret, IDF, oplyser, at sagen er ved at blive undersøgt.

– IDF gør alt, der er muligt, for at forhindre, at civile kommer til skade, eller der kommer skader på civile bygninger, herunder religiøse, siger IDF.

Fra Vatikanet lyder det torsdag omkring middag fra pave Leo, at han er dybt bedrøvet over tabet af menneskeliv. Han opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza, hvor der siden 2023 har været talrige israelske angreb.

Patriarken i Jerusalem har tidligere oplyst, at flere er kommet alvorligt til skade i torsdagens angreb. Herunder præsten Gabriel Romanelli.

Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa har hans ben fået mindre skader. Ansa skriver videre, at seks personer er kommet alvorligt til skade.

Den katolske præst er tidligere blevet omtalt i forbindelse med krigen i Gaza. Han plejede at være i jævnlig kontakt med pave Frans, som han fortalte om udviklingerne.

Pave Frans døde i april i år.

Reuters

Der har længe været rygter om, at Lukas Jørgensens fremtid ligger et andet sted end SG Flensburg-Handewitt, og nu er det også blevet officielt.

Den nordtyske håndboldklub skriver på sin hjemmeside, at den 26-årige danske landsholdsspiller næste sommer siger farvel og tak.

Lukas Jørgensen har været i Flensburg-Handewitt siden sommeren 2023, hvor han kom til klubben fra GOG sammen med Simon Pytlick efter en meget imponerende sæson i den danske liga.

Hvad fremtiden bringer, er der ingen officielle meldinger om, men TV 2 Sport har allerede skrevet, at stregspilleren har en aftale på plads med den ungarske storklub Veszprem.

– Det er ingen hemmelighed, at vi ville have elsket at fortsætte samarbejdet med Lukas. Vi har kæmpet længe for det og har gjort alt for at overbevise ham om at blive, siger Flensburg-Handewitt-direktør Holger Glandorf.

– I sidste ende må vi respektere hans ønske om en ny udfordring og et nyt eventyr. Sammen vil vi gøre denne sidste sæson så succesfuld som muligt for os og Lukas, siger Glandorf.

Lukas Jørgensen fik sit helt store gennembrud i 2022/23-sæsonen, hvor han hos GOG var en af flere meget afgørende figurer, da klubben sikrede sig det danske mesterskab.

I samme sæson fik han debut for landsholdet, hvor han siden er blevet fast mand.

Et borgerforslag om at sundhedsfagligt personale skal kunne hjælpe ved befrugtning i forbindelse med såkaldt altruistisk surrogati har rundet 50.000 underskrifter.

Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget. Det oplyser Folketinget selv i en nyhed på sin hjemmeside.

Altruistisk surrogati, som også omtales som altruistisk surrogatmorskab betyder, at en kvinde bærer og føder et barn for et barnløs par uden at tjene penge på det.

Forslaget kan dog først tidligst fremsættes i Folketingssalen 7. oktober, hvor det næste folketingsår begynder.

Borgerforslaget blev offentliggjort 2. juni og nåede de 50.000 underskrifter onsdag.

Forslaget er stillet af syv kvinder. De skriver i begrundelsen for forslaget, at de alle frivilligt og uden økonomisk kompensation har båret børn for par, der ikke selv kunne få børn.

Det er lovligt i Danmark, men det er ikke lovligt for dansk sundhedspersonale at hjælpe ved befrugtningen, og derfor har de alle syv måtte finde løsninger uden for det danske sundhedsvæsen.

– Vi stiller dette borgerforslag i håbet om, at vi i Danmark vil tage ansvar for at skabe en god, dansk model for altruistisk surrogati, der kan skabe trygge rammer herhjemme for de involverede familier, lyder det i borgerforslaget.

Det Etiske Råd har tidligere bakket op om, at sundhedspersonale skal kunne medvirke ved altruistisk surrogatmorskab.

Det skete i en udtalelse i januar 2023. Det var et stort flertal, der anbefalede, at reglerne skulle ændres.

Regeringspartiet Moderaterne satte også for nylig fokus på emnet, da partiet i juni foreslog at tillade de altruistiske surrogatmødre at blive befrugtet i Danmark.

– Hvis man er så heldig, at en kvinde vil bære ens barn, er rugemoren tvunget til at tage til udlandet for at blive insemineret, sagde Rosa Eriksen, sundhedsordfører for Moderaterne.

– Det mener vi, at man bør kigge på, for det kan ikke være meningen, at man skal rejse til udlandet for at blive insemineret, inden man skal tage hjem til Danmark for at føde barnet.

Rosa Eriksen betonede, at det er et selvstændigt forslag fra Moderaterne, som der ikke nødvendigvis er enighed om i regeringen.

Byrettens dom i sagen om drab og voldtægt af en 13-årig pige i Hjallerup bliver ikke det sidste ord.

Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke dommen til Vestre Landsret, fremgår det af en pressemeddelelse torsdag.

Ønsket er at få den tiltalte dømt til forvaring i stedet for en tidsbestemt fængselsstraf.

Forbrydelsen skete i marts 2024, og da var den tiltalte 17 år.

Byretten i Hjørring fandt ham tidligere på måneden skyldig i såvel drab som voldtægt, og straffen lød på fængsel i 12 år.

Selv om retten fastslog, at den tiltalte havde udvist en “ganske særlig hensynsløshed”, var der ifølge rettens flertal ikke grundlag for at følge anbefalingen fra Retslægerådet.

Dermed afviste retten anklagemyndighedens krav om dom til forvaring på grund af den tiltaltes farlighed.

Men nu har statsadvokat Jakob Berger Nielsen altså besluttet, at kravet skal prøves endnu en gang i retssystemet.

– Når vi anker sagen, handler det om, at der er tale om en ualmindeligt grov og dybt alvorlig sag, hvor Retslægerådet har været meget klare i mælet i forhold til, hvor farlig gerningsmanden er, udtaler han.

Retslægerådet har indstillet til, at den nu 19-årige skulle idømmes forvaring for at forebygge, at han begår ny personfarlig kriminalitet.

Men flertallet ville ikke gå så langt. Dommen fra 4. juli lagde vægt på den tiltaltes alder og på, at han tidligere er ustraffet, og derfor var konklusionen fængsel i 12 år.

I retten erkendte den unge, at han havde slået pigen ihjel ved et vandtårn. Han væltede pigen omkuld, greb hende om halsen og slog og trampede på hende. Han brugte også en sten.

I retten forklarede han, at han var frustreret over, at hun havde brudt et kæresteforhold til ham.

Under sagen afviste den tiltalte tiltalen om voldtægt, men retten fandt, at beviserne var overbevisende.

Efter drabet hældte den unge cola over den afdøde.

I dommen fra byretten indgår et par øvrige forhold om personfarlig kriminalitet: Andet seksuelt forhold end samleje med en pige på 14 år samt røveri og vold.

Senatet i USA har torsdag vedtaget en række tiltag fra landets præsident, Donald Trump, der blandt andet vil sænke udviklingsbistanden markant.

Mere end ni milliarder dollar – 58 milliarder kroner – står til at blive skåret fra støtte til humanitær bistand rundtom i verden og støtte til offentlige radio- og tv-stationer.

Midlerne er tidligere blevet godkendt af Kongressen, hvoraf Senatet er et af kamrene. Men Trump mener altså, at pengene skal blive i statskassen.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP meget sjældent set, at man i USA forsøger at beholde offentlige midler, efter at de er blevet vedtaget af Kongressen.

Efter at have fået grønt lys fra Senatet bliver præsidentens spareplan nu sendt tilbage til det andet kammer, Repræsentanternes Hus, hvor den endeligt skal vedtages.

Det skal ske senest fredag, hvis ikke pengene skal bruges som oprindeligt planlagt.

Planen er upopulær i dele af Det Republikanske Parti, som sidder på flertallet i begge Kongressens kamre.

Men det lykkedes altså alligevel at få det nødvendige flertal i Senatet med 51 stemmer for og 48 imod.

Planen har også opbakning fra et flertal i Repræsentanternes Hus. Her gav politikerne grønt lys i juni.

Siden er teksten dog blevet ændret en smule. Et forslag om at skære 400 millioner dollar fra støtte til sundhedsprogrammer – herunder bekæmpelse af aids – er blevet droppet efter modstand fra flere republikanske senatorer.

Det er første gang, at Senatet har stemt om de nedskæringer, der i første omgang blev foreslået af agenturet Doge med rigmanden Elon Musk i spidsen.

Han blev efter Trumps indsættelse i januar sat til at finde besparelser i de offentlige udgifter. Siden har Musk forladt posten.

Ud af de ni milliarder dollar, som står til at blive annulleret, skulle størstedelen gå til det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID.

AFP

I maj afsluttede Nicolai Boilesen en skadesplaget fodboldkarriere, men han forlader ikke fodboldbranchen lige med det første.

Den tidligere landsholdsspiller har nemlig fået job som ekspertkommentator hos TV 2, hvor han skal være med til at dække Superligaen.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

– Det er en ny verden. Og så alligevel ikke. Jeg kender jo begge sider, da jeg allerede har dyppet tæerne med nogle ekspertopgaver. At muligheden kommer så hurtigt hos TV 2 efter min aktive karriere, gør, at jeg kan tage nogle relevante ting med direkte fra ligaen, siger Nicolai Boilesen.

Nicolai Boilesen har trods mange alvorlige knæskader haft en flot karriere hos Ajax og FC København, ligesom han fik 22 landskampe for Danmark.

Han er ikke den eneste, som TV 2 har slået kløerne i. Tv-stationen har nemlig også hyret den tidligere landsholdsspiller Luna Gevitz, der får en rolle i dækningen af kvindernes liga, som TV 2 har købt rettighederne til.

– Jeg glæder mig til at kunne være med fra start og udvikle kvindefodbolden i Danmark med den seriøse dækning, som TV 2 har lagt op til, siger Luna Gevitz.

– Der gemmer sig en masse sprudlende og legende fodbold i den bedste række, som ikke er synligt for danskerne endnu, og som jeg glæder mig til at kaste lys over. Og så ser jeg frem til at nørde en masse fodbold med dem, som følger med.

Superligaen begynder i denne uge, mens kvindernes liga begynder 9. august.

Det danske modebrand Bitte Kai Rand har fået ny ejer.

Magasin du Nord skriver i en pressemeddelelse, at man har købt selskabet for at styrke sin position inden for dansk design og håndværk.

– Bitte Kai Rand er et brand med en stærk designarv og en tydelig DNA – præcis som Magasin.

– Vi ser et stort potentiale i at videreudvikle brandet i respekt for dets historie, og vi glæder os til at aktivere synergierne med resten af Magasins univers og øvrige investeringer, siger Camilla Deichmann, der leder Magasins såkaldte ventureforretning og fremover skal være administrerende direktør for Bitte Kai Rand.

Bitte Kai Rand blev stiftet af designeren med samme navn tilbage i 1981, og hun er glad for, at modebrandet skal videreføres af Magasin.

– Faktisk var Magasin en af de første forhandlere, vi fik om bord tilbage i 1984, og jeg kan ret godt lide tanken om, at Bitte Kai Rand-eventyret på en måde både begyndte og endte sammen med Magasin, siger tøjskaberen.

Hun var 25 år gammel, da hun som nyuddannet designer købte en strikkevirksomhed og blev selvstændig.

Magasin vil ikke kun markedsføre Bitte Kai Rand i Danmark, men også på udvalgte internationale markeder.

Bitte Kai Rand har foruden en webshop fem egne fysiske butikker, ligesom mærket allerede har sin egen afdeling hos Magasin på Kongens Nytorv i København.

Derudover forhandles mærket i hundredvis af butikker herhjemme og i udlandet.

Investeringen i Bitte Kai Rand er ikke den første, som Magasin Ventures har foretaget.

Selskabet har tidligere købt sig ind i mærkerne Messy Weekend, Copenhagen Cartel og Lust Copenhagen, ligesom man har investeret i kosmetikfirmaerne Blid og Relevant.

Parterne vil ikke oplyse salgsprisen.

En ung mand har som den første i landet fået forbud mod at opholde sig i et særligt område på grund af sin opførsel, som gør andre utrygge.

Forbuddet er rettet mod en 22-årig mand i Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi torsdag.

1. juli trådte en ændring af politiloven i kraft om opholdsforbud, og sagen mod den 22-årige mand er ifølge politikredsen den første sag på landsplan.

Det indebærer, at han i 30 dage ikke må opholde sig i et område ved bebyggelsen Grønneparken. Forbuddet gælder 500 meter fra Havevang.

Indgrebet er en administrativ afgørelse truffet af politiet, som forinden har givet den 22-årige mulighed for at udtale sig.

Politikredsen oplyser, at den 22-årige er kendt både for at handle med narkotika og for at begå hærværk mod overvågningskameraer i Grønneparken.

Han har ikke adresse i området.

Det nye opholdsforbud kan ifølge loven kun bruges af politiet i områder, som generelt er plaget af utryghed.

Grønneparken er netop et sådant område, lyder det fra politiet.

Bebyggelsen, som også er blevet kaldt Vang-området, optræder på en liste fra december sidste år fra Social- og Boligministeriet over såkaldte forebyggelsesområder.

Det skyldes blandt andet, at flere end 30 procent af beboerne i bebyggelsen er uden for arbejdsmarkedet.

Men en anden betingelse for et udstede forbud er, at personen skal have opført sig på en måde, der gør andre utrygge.

Om den 22-årige siger politiinspektør Thomas Tarpgaard, at han var en “oplagt kandidat”.

Da justitsministeren sidste sommer besøgte Holbæk og det lokale politi, blev han sat ind i en særlig udfordring, som opstår, når boligselskaber har sat problematiske lejere ud:

Nemlig at de unge fra disse familier ofte vender tilbage til området, og at de dermed skruer op for utrygheden.

– Vi kan ikke vide, om besøget har bidraget til lovændringen, men vi mener, at vi har fået et godt værktøj, siger politiinspektøren.

En overtrædelse af opholdsforbuddet ventes at føre til en bøde på 10.000 kroner i førstegangs tilfælde. Derefter er det fængsel.

En borger kan klage til rigspolitiet over et forbud.

Den nye bestemmelse kan ikke bare tages i brug i plagede boligområder. Den kan også anvendes, hvis der har været utryghed på for eksempel en station eller i et butikscenter.

Rigsadvokaten har tre gange – senest i 2015 – afvist, at den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir kan forbydes ved lov. Nu vil regeringspartier forsøge igen.

Både Venstre og Moderaterne vil have undersøgt, om et forbud er muligt. Det skriver B.T.

Fungerende politisk ordfører Louise Elholm (V) mener, at organisationen “aktivt forsøger at modarbejde vores demokratiske værdier”.

– Den tilgang er vi i Venstre skarpe modstandere af, og vi ser derfor meget gerne, at man hurtigt undersøger, om det vil være juridisk muligt at opløse Hizb ut-Tahrir, siger Louise Elholm til B.T.

Fra Moderaternes fungerende politiske ordfører, Rosa Eriksen, lyder det, at “det tjener intet godt formål at have sådan en organisation i Danmark”.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener ikke, at Hizb ut-Tahrir hører hjemme i Danmark. Det svarer han i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, hvor folketingsmedlemmer kan få oplyst en ministers holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende.

– Det er derfor også min klare holdning, at der skal arbejdes aktivt for, at foreningen bliver opløst, hvis myndighederne på et tidspunkt måtte vurdere, at der er grundlag for det, lyder det i svaret fra justitsministeren.

Der er kommet fornyet fokus på Hizb ut-Tahrir, efter at B.T. har kunne berette, at medlemmet Sebastian Østerfelt er ansat som stærkstrømsingeniør i Energinet.

Han er også kendt som Aqeel Abu Osama og er gået viralt på sociale medier med en video om, at studenterkørsel er haram, hvilket er et begreb for ting, der er ulovlige inden for islamisk lov.

Det er dog ikke et problem, at han er ansat i Energinet, mener forsyningsminister Lars Aagaard (M).

– Medarbejdere i Energinet og andre steder i staten har samme ret som den øvrige befolkning til, inden for lovens rammer, at have forskellige politiske og religiøse overbevisninger, skrev han i et folketingssvar om sagen i sidste uge.

Hizb ut-Tahrir er ulovlig i flere europæiske lande, men altså ikke i Danmark.

Organisationen kæmper for indførelsen af et islamisk kalifat. Flere medlemmer er dømt i Danmark for billigelse af terror, senest i november 2024.

Ifølge B.T. blev det i både 2004, 2008 og 2015 forsøgt fra politisk side at forbyde organisationen. Alle gange lød det fra Rigsadvokaten, at det ville være i strid med Grundloven.

I 2015 var det statsminister Mette Frederiksen (S), der var justitsminister og fik Hizb ut-Tahrir og vurderingen fra Rigsadvokaten på sit bord.

– Lige så snart Rigsadvokaten måtte vurdere, at der er mulighed for et forbud, ser jeg frem til, at Rigsadvokaten rejser sagen. Man rejser selvfølgelig kun en sag, hvis man forventer, at den kan føre til dom, sagde Mette Frederiksen dengang i et samråd.

Distributionsselskabet Allente, der tilbyder tv-løsninger via både satellit og streaming, har hidtil været ejet af Viaplay og Telenor i fællesskab.

Men Viaplay har nu overtaget alle aktierne i Allente og er dermed eneejer af selskabet.

Det fremgår af en pressemeddelelse, der er udsendt i forbindelse med Viasats regnskab for andet kvartal.

Her står der også, at Viaplay betaler 1,1 milliard svenske kroner for Telenors aktiehalvdel. Det svarer til 730 millioner danske kroner.

– Vi er stolte over alt, hvad vi har opnået med Allente og Viaplay de sidste fem år.

– Når selskabet går ind i sit næste kapitel, passer Allente bedre ind i Viaplays strategi end i Telenors, siger Dan Ouchterlony, der er chef for Telenors investeringsafdeling, som kaldes Telenor Amp.

Danske Jørgen Madsen Lindemann, der er administrerende direktør for Viaplay Group, ser frem til endnu bedre at kunne udnytte mulige synergier i et tættere samarbejde.

– Vi forventer, at handlen vil skabe mulighed for, at både Allente og Viaplay Group kan udvide deres kundebase og forbedre deres produkt- og tjenestetilbud, siger han.

Det var Viaplay og Telenor, der i fællesskab stiftede Allente tilbage i 2020, da man lagde Canal Digital og Viasat sammen.

Selskabet har 840.000 streaming- og satellitkunder i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Derudover tilbyder selskabet også bredbåndsløsninger til kunder i Sverige.

Omsætningen lyder på 6,5 milliarder svenske kroner, svarende til 4,3 milliarder danske kroner.

Salget af Allente forventes gennemført inden for seks måneder. Det kan dog kun gennemføres, hvis konkurrencemyndighederne giver tilladelse til det.

På det danske arbejdsmarked tjener en indvandrer i gennemsnit 9,2 procent mindre end en person med dansk oprindelse.

Det skyldes i høj grad adgangen til højbetalte brancher.

Det viser et nyt, internationalt studie, der er blevet udgivet i det britiske tidsskriftet Nature, skriver Copenhagen Business School i en pressemeddelelse.

Studiet har analyseret data fra 13,5 millioner medarbejdere og arbejdsgivere i ni lande – heriblandt Danmark.

Resultaterne viser, at på tværs af de ni lande tjener i gennemsnit indvandrere 17,9 procent mindre end personer født i landet.

Danmark ligger dermed under gennemsnittet.

Blandt studiets medforfattere er lektor Lasse Folke Henriksen fra CBS. Han peger på en primær årsag til forskellen i løn.

– Det, som vores studie påviser, er, at det i meget høj grad er adgangen til de her job, som er svær for indvandrerne. Så det er simpelthen det at bevæge sig ind i de her brancher med mere velbetalte job og job med bedre vilkår, der er svær, siger han.

Lasse Folke Henriksen forklarer videre, at den svære adgang eksempelvis kan skyldes manglende netværk og manglende anerkendelse af kvalifikation i forhold til uddannelse og sprogkundskaber.

– Vi har ikke data på, hvilken specifik mekanisme der forklarer det her, men vi kan vise med vores data, at det er primært i adgangen til de her job, at løngabet optræder og i mindre grad, fordi der er lønforskel mellem indvandrere og danskere, der er i samme job og arbejder for samme arbejdsgiver.

Studiet viser nemlig også, at når en indvandrer og en person med dansk oprindelse har samme job og arbejdsgiver, tjener indvandreren 2,3 procent mindre. Dermed er der altså 6,9 procent, der skal forklares på anden vis.

De ni analyserede lande i studiet er Canada, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Spanien, Sverige, USA og Danmark.

Det er i Spanien, der er den største lønforskel mellem en indvandrer og en person med spansk oprindelse. Her tjener en indvandrer 29,3 procent mindre.

Renterne er hen over det seneste år faldet en hel del, og det kan ses på det halvårsregnskab, som Nordea har præsenteret for første halvår 2025.

Her opnåede banken et driftsoverskud på knap 3,2 milliarder euro. Det svarer til knap 24 milliarder kroner.

Det er en smule lavere end i samme periode sidste år, hvor det blev til et driftsplus på 3,5 milliarder euro.

Årsagen til tilbagegangen findes ud for to poster i regnskabet, blandt andet de føromtalte nettorenteindtægter.

Selv om bankerne både sænker renterne på indlån og udlån, når Nationalbanken sænker sin rente, så har den slags bevægelser det med at falde negativt ud i deres favør – ligesom nettorenteindtægterne oftest øges, når det går den anden vej.

Samtidig med, at renteindtægterne altså er faldet, ligger driftsudgifterne 120 millioner euro højere end i sammenligningsperioden.

Her udgør øgede personaleomkostninger på 90 millioner euro størstedelen af stigningen.

Når skatten er betalt, er der 2,5 milliarder euro tilbage på bundlinjen, hvilket er omtrent 200 millioner euro mindre end nettoresultatet i første halvår af 2024.

Administrerende direktør Frank Vang-Jensen konstaterer i bemærkningerne til regnskabet, at bankens kunder har reageret afdæmpet på den megen uro på de finansielle markeder i andet kvartal.

Det endda på trods af, at den amerikanske toldkrig har fået aktiekurserne til at svinge voldsomt.

– Vores resultater indtil videre i år fremhæver tydeligt styrken i vores veldiversificerede forretningsmodel og den strukturelt forbedrede rentabilitet.

– Det afspejler også fordelene ved at operere på de stærke og stabile nordiske markeder, siger han.

Nordeas forventninger til regnskabsåret under et er uforandrede.

5. november holder banken kapitalmarkedsdag i London, hvor man vil præsentere den nye strategi for 2026 og årene fremover.

Store mængder monsunregn har i denne uge ramt Sydkorea, og et enkelt sted gik det særdeles voldsomt for sig.

Torsdag blev der registreret 114,9 millimeter regn på en time i byen Seosan i den sydlige Chungcheong-provins, oplyser Sydkoreas vejrtjeneste til nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang, at der er faldet så megen regn på en time, siden Sydkorea i 1904 begyndte at registrere vejret.

Billeder fra sydkoreansk tv viser oversvømmede markeder, lejligheder, gader og parkeringskældre.

De store mængder nedbør skyldes varm og fugtig luft, der strømmer ind over Sydkorea fra Stillehavet, meddeler vejrtjenesten. Luftstrømmen har udløst en stærk atmosfærisk ustabilitet.

Flere indbyggere i Chungcheong-provinsen blev torsdag morgen beordret væk fra området og bedt om at søge i sikkerhed på grund oversvømmelser.

Foreløbig har en person mistet livet på grund af regnen, der ramt flere områder af Sydkorea.

En mandlig bilist døde, efter at en mur gav efter for vandmasserne og kollapsede, så den knuste hans bil. Det skete i byen Osan – omkring 50 kilometer syd for hovedstaden Seoul.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, siger, at beskyttelsen af drusere og deres rettigheder er en prioritet for Syrien.

Det siger han i en tale på syrisk tv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er Ahmed al-Sharaa første tv-tale, efter at Israel onsdag udførte luftangreb mod Syriens hovedstad, Damaskus.

Ifølge Israel handler angrebene om at forhindre syriske regeringsstyrker i at skade druserne.

I talen henvender præsidenten sig direkte til druserne.

– Vi afviser ethvert forsøg på at lade jer falde i hænderne på en ekstern part.

Beskyttelsen af drusere og deres rettigheder er en prioritet, lyder det videre.

– Vi er ikke blandt dem, der frygter krigen. Vi har brugt vores liv på at møde udfordringer og forsvare vores folk.

I Sweida i Syrien har der i flere dage været sammenstød mellem drusere og sunnibeduinske klaner. Onsdag aften meldte Syriens forsvarsministerium, at syriske regeringsstyrker var begyndt at trække sig ud af byen.

Det skete, efter at indenrigsministeriet samme dag offentliggjorde, at der var indgået en aftale om våbenhvile i Sweida.

Tidligere onsdag meddelte det israelske militær, IDF, at det havde angrebet et mål i området omkring præsidentpaladset i Damaskus.

Reuters beskriver Israels angreb som en markant eskalering af situationen.

Mere end 350 personer har mistet livet i sammenstødene siden søndag. Det meldte Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, tidligt natten til torsdag.

Blandt de dræbte er 134 drusere, hvoraf 55 er civile, siger Sohr. Derudover er 18 beduiner og 189 fra sikkerhedsstyrkerne i området blevet dræbt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger Ahmed al-Sharaa i sin tale også, at dem, der har udført vold mod drusere, skal stå til ansvar for deres handlinger.

– Vi er opsat på at holde dem, der har mishandlet vores drusiske folk, til ansvar, da de er under statens beskyttelse og ansvar.

Israel, som selv har et mindretal af drusere, har erklæret, at landet vil beskytte drusere i Syrien.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel. Beduiner er en fællesbetegnelse for arabiske nomadestammer, som bor i de arabiske ørkener.

Det norske kvindelandshold i fodbold måtte onsdag aften forlade EM i Schweiz efter et kvartfinalenederlag på 1-2 til Italien.

Holdet største profil, anføreren Ada Hegerberg, indtog en hovedrolle i den norske nedtur, da hun undervejs udlignede til 1-1 og brændte et straffespark.

Det var anden gang under EM, at den ellers så sikre straffesparksskytte missede et forsøg fra pletten.

– Det er meget hårdt. Det er simpelthen ikke godt nok. Mere har jeg ikke at sige om det, siger Ada Hegerberg om det brændte straffespark til TV 2 Norge.

Italien havde taget en føring på 1-0 i begyndelsen af anden halvleg, men nordmændene fik en god chance for at komme på omgangshøjde, da Norge efter en time fik tilkendt et straffespark.

Den 30-årige Lyon-angriber blev sat til at eksekvere, men profilen ramte forbi målet.

Bare seks minutter senere sørgede Hegerberg for udligningen til 1-1, men det var en ringe trøst efter kampen.

Kort før slutfløjt sørgede Cristiana Girelli for italiensk jubel og en plads i semifinalerne.

Ada Hegerberg havde håbet på et andet udfald.

– Det er meget surt. Jeg er meget stolt af den her spillergruppe, og hvordan vi har vist os frem, hvis jeg skal være ærlig. Vi var meget tæt på at spille os i top-fire i Europa, siger angriberen.

Italien skal enten møde Sverige eller de forsvarende europamestre fra England i semifinalen. De to lande mødes torsdag aften klokken 21.00.

I de øvrige kvartfinaler står Frankrig og Tyskland over for hinanden, mens Spanien møder de schweiziske værter.

Russisk luftforsvar har natten til torsdag nedskudt tre ukrainske droner, der var på vej mod den russiske hovedstad, Moskva.

Det oplyser Moskvas borgmester, Sergei Sobyanin, på beskedtjenesten Telegram.

Det fremgår ikke, om der er nogen tilskadekomne, eller om der er sket materiel skade som følge af droneangrebet.

Sobyanin skriver i opslaget videre, at specialister i øjeblikket er ved at undersøge de steder, hvor vragdele fra dronerne er faldet ned.

Luftforsvaret har onsdag aften og natten til torsdag været i aktion flere steder i Rusland.

Onsdag aften var der meldinger om, at et ukrainsk droneangreb i den russiske by Belgorod har dræbt en person, mens yderligere seks personer meldes såret.

Det oplyser Vjatsjeslav Gladkov, der er guvernør i regionen Belgorod, der grænser op til Ukraine.

De seks sårede bliver behandlet på hospitalet, efter at de er blevet ramt af granatsplinter, lyder det fra guvernøren.

Seks boliger meldes desuden beskadiget som følge af angrebet.

I en unavngiven landsby, der ligger nord for byen Belgorod, meldes yderligere en person såret.

Russisk luftsvar har ifølge landets forsvarsministerium nedskudt 48 droner i en periode på mere end tre timer onsdag aften.

29 af dronerne blev ødelagt over regionen Belgorod, mens 16 droner meldes nedskudt over regionen Bryansk. Begge regioner grænser op til Ukraine.

Også i den russiske grænseregion Voronezj og i regionen Smolensk, der grænser op til Belarus, har der ifølge guvernører været meldinger om ukrainske droner. I Smolensk meldes én person såret.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angrebene.

Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at angribe civile i krigen, der er godt inde i sit fjerde år. Begge sider afviser dette.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han har overtalt drikkevarekoncernen Coca-Cola til at begynde at bruge rørsukker i deres sodavand.

Det gør han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg har været i dialog med Coca-Cola om at bruge ægte rørsukker i Coca-Cola i USA, og de er indvilget i at gøre det. Jeg vil gerne takke alle dem, der er en del af ledelsen i Coca-Cola, skriver præsidenten.

– Det vil være et godt træk fra deres side, kommer I til at se. Det smager bare bedre!

Coca-Cola, der sælges på det amerikanske marked, bliver oftest produceret med majssirup for at give den søde smag. I en række andre lande produceres det i stedet med rørsukker.

Coca-Cola har ikke umiddelbart bekræftet en amerikansk ændring i ingredienserne til den populære sodavand.

En talsperson for koncernen, der har hovedkvarter i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia, siger ifølge Reuters dog, at Coca-Cola snart vil dele nye oplysninger om produktudbuddet. Talspersonen siger også, at man værdsætter Trumps begejstring over Coca-Cola.

Trumps administration har med initiativet “Make America Healthy Again (Gør USA sundt igen, red.) presset på for, at fødevarevirksomheder i USA fjerner ingredienser som kunstige farvestoffer fra deres produkter.

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. har blandt andet været kritisk over for den mængde af sukker, amerikanere indtager.

Han har varslet, at ministeriet denne sommer vil komme med en ny kostvejledning, hvor befolkningen vil blive rådgivet til at spise flere uforarbejdede fødevarer.

En ændring i ingredienserne i USA vil ikke have nogen indflydelse på Trumps personlige favorit – den sukkerfri variant Coca-Cola Light.

Trump blev i januar genindsat i Det Hvide Hus. Her fik han ifølge nyhedsbureauet AFP geninstalleret en særlig knap i Det Ovale Værelse, som er præsidentens kontor.

Når han trykker på knappen kommer en medarbejder angiveligt med en dåse Coca-Cola Light til ham.