Seneste nyheder

Frankrig, Storbritannien, Tyskland og EU har torsdag på et møde advaret Iran om sanktioner, hvis der ikke sker fremskridt henimod en aftale om Irans atomprogram.

Det meddeler Frankrigs udenrigsministerium ifølge AFP.

På mødet deltog udenrigsministrene fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland og EU’s udenrigschef samt Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fortæller en unavngiven diplomatisk kilde til Reuters.

Abbas Araghchi blev på mødet informeret om, at fremskridtene skal ske frem mod slutningen af sommeren.

Hvis det ikke er tilfældet, truer Frankrig, Storbritannien og Tyskland med at tage en særlig mekanisme kendt som “snapback” i brug fra den nuværende atomaftale, som blev indgået mellem seks lande og Iran i 2015.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland er sammen med Kina og Rusland de eneste lande, der fortsat holder fast i aftalen. USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af aftalen i 2018.

Aftalen betyder, at landene løftede en række sanktioner mod Iran, der til gengæld blev påført restriktioner i forhold til landets atomprogram.

Tidligere på måneden suspenderede Iran samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, der derfor ikke længere har adgang til landets atomanlæg.

Det skete, efter at USA havde angrebet de iranske atomanlæg Natanz, Isfahan og Fordow.

USA og Iran forhandlede i foråret om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra for syv år siden.

Forhandlingerne gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

De efterfølgende dage udvekslede Israel og Iran angreb, inden USA natten til den 22. juni sendte militærfly mod Iran for at angribe tre af landets atomanlæg.

Få dage efter det amerikanske angreb blev der forhandlet en våbenhvile på plads mellem Iran og Israel.

AFP

Rusland melder, at russiske styrker har opnået kontrol over tre landsbyer i tre forskellige områder ved frontlinjen, der løber gennem Ukraine.

Meldingen kommer fra Ruslands forsvarsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ministeriet drejer det sig om Kamjanske, som ligger i den sydøstlige Zaporizka-region, Dehtjarne i den nordøstlige Kharkiv-region og Popiv Yar i Donetsk-regionen.

Reuters har ikke uafhængigt kunne bekræfte meldingerne.

Samtidig er der fra Ukraine meldinger om den 1000 kilometer lange frontlinje, som er i strid med oplysningerne fra Rusland.

Vladyslav Voloshyn, som er talsperson for Ukraines militær, fortæller således til det ukrainske medie liga.net, at fortsat ukrainsk kontrol over Kamjanske er nødvendigt for at beskytte Zaporizjzja, som er hovedby i regionen.

Ifølge Voloshyn har ukrainske styrker formået at angribe russiske styrker, når de har nærmet sig Kamjanske.

– Russerne kan ikke gå ind i landsbyen og tage den, siger han ifølge Reuters til det ukrainske medie.

Han siger også, at byen efter lange perioder med kampe er blevet ødelagt.

– Der er ikke et eneste hus tilbage, ikke en eneste mur, der er ikke noget at tage, ingen mulighed for at søge dækning, lyder det.

Ukraine har ikke kommenteret den russiske påstand om, at Popiv Yav skal være kommet under russisk kontrol.

Landsbyen ligger nordøst for Pokrovsk, som ligger i Donetsk og i flere måneder har været centrum for russiske angreb i regionen.

Russiske styrker er vestpå i gang med en langsom fremrykning – primært gennem Donetsk. Ifølge Reuters melder Rusland på næsten daglig basis at have fået kontrol over ukrainske landsbyer.

Telegram-kanalen “DeepState”, der deler opdateringer om kampene i Ukraine, har den seneste uge kategoriseret Popiv Yav som en såkaldt grå zone, hvor det er uvist, hvem der har kontrollen.

Der er ingen ukrainske meldinger om situationen i Dehtjarne.

Syriens præsidentkontor anklager drusiske militante i byen Sweida for at bryde den våbenhvileaftale, der betød, at syriske regeringsstyrker natten til torsdag trak sig tilbage fra området.

Det fremgår af en udtalelse fra præsidentkontoret. Det skriver nyhedsbureauet AFP torsdag aften dansk tid.

Her anklages fredløse styrker for at bryde aftalen med “forfærdelig vold” mod civile. Ifølge AFP bruger den syriske regering udtrykket fredløse styrker om drusiske grupper i landet.

– Forbrydelser, der fuldstændigt strider mod forpligtelserne om mægling, direkte truer den civile fred og fremmer kaos og et sikkerhedsmæssigt sammenbrud, lyder anklagen fra præsidentkontoret.

Der lyder i udtalelsen samtidig en advarsel mod “fortsat åbenlys israelsk indblanding i Syriens interne anliggender”.

– Hvilket kun fører til yderligere kaos og ødelæggelse og komplicerer situationen i regionen mere.

Israel udførte luftangreb mod Syriens hovedstad, Damaskus. Angrebet skyldes ifølge Israel, at man vil forhindre syriske regeringsstyrker i at skade druserne.

Syriske statsmedier har ifølge Reuters rapporteret, at Israel torsdag har udført et luftangreb nær Sweida. Det har Israel ikke umiddelbart kommenteret.

Den syriske melding om brud på aftalen om våbenhvile er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Kampene mellem drusere og sunnibeduinske klaner i Sweida har raset siden søndag. Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, siger, at 594 personer har mistet livet i kampene.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel. Beduiner er en fællesbetegnelse for arabiske nomadestammer, som bor i de arabiske ørkener.

Ifølge journalister fra AFP, som torsdag har været til stede i Sweida, er byen øde. Her kan ifølge journalisterne ses butikker, som er blevet udplyndret, huse, som er blevet nedbrændt, og der ligger lig i gaderne.

Den danske miniserie “Reservatet” er blandt de meste sete Netflix-serier i årets første seks måneder.

Serien, der udkom 15. maj, har på to måneder fået næsten 34 millioner visninger og ligger dermed nummer 21 over de mest sete serier.

Det fremgår af en oversigt, der er landet torsdag aften i forbindelse med Netflix’ regnskab.

Her fremhæver streamingtjenesten den danske serie som en hitserie.

“Reservatet” har på engelsk fået titlen “Secrets We Keep”. Den udspiller sig i et rigmandsmiljø nord for København, hvor en filippinsk au pair pludselig forsvinder sporløst.

Ifølge Netflix bliver skandinaviske serier og film mere og mere populære.

Samtidig udgør indhold på et andet sprog end engelsk mere end en tredjedel af visningerne i perioden fra januar til juni, lyder det.

I toppen af Netflix’ liste ligger den britiske serie “Adolescence”, der udkom i marts, med knap 145 millioner visninger.

Sæson to og tre af den sydkoreanske serie “Squid Game” ligger på anden- og tredjepladsen med henholdsvis 117 millioner og 72 millioner visninger.

Serien “Dept Q”, som er Netflix’ udgave af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie, er blevet set 25 millioner gange siden udgivelsen 29. maj. Dermed placerer “Dept Q” sig som nummer 32 på listen over de mest sete serier i første halvår af 2025.

Torsdag aften har Netflix også præsenteret sit regnskab for andet kvartal.

Her fremgår det, at selskabets omsætning voksede med 16 procent sammenlignet med samme periode sidste år og endte på 11,1 milliarder dollar. Det svarer til 71,4 milliarder kroner.

På bundlinjen endte Netflix med et overskud på 3,1 milliarder dollar – svarende til 20 milliarder kroner.

Ifølge nyhedsbureauet AFP skyldes fremgangen højere indtægter fra reklameforretningen samt prisstigninger på abonnementer.

Lokale skybrud og torden kan ramme store dele af Jylland og på Fyn fredag.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) torsdag aften på instituttets hjemmeside.

Varslet gælder fredag fra klokken 12.00 og frem til 20.00.

– I løbet af i morgen, fredag, dannes byger, der lokalt kan være meget kraftige og med torden. Nogle af disse byger kan være så kraftige, at der forekommer skybrud eller måske dobbelt skybrud, skriver DMI.

Et skybrud er defineret ved, at der falder 15 millimeter nedbør på en halv time, mens et dobbelt skybrud forekommer, når der falder 30 millimeter nedbør eller mere på en halv time.

Varslet gælder for Vest-, Midt- og Sønderjylland samt Fyn.

DMI har samtidig varslet risiko for lokale skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland fredag fra klokken 14.00 til 20.00.

Den østrigske basejumper Felix Baumgartner er omkommet i en paragliderulykke i Italien.

Det beretter det østrigske nyhedsbureau APA og avisen Kronen Zeitung.

Derudover har nyhedsbureauet AFP fået det bekræftet af en unavngiven højtstående beredskabskilde.

Politiet i byen Porto Sant’Elpidio, hvor ulykken skete torsdag, har samtidig identificeret Baumgartner, oplyser kilden til AFP.

Det østrigske udenrigsministerium og det italienske brandvæsen bekræfter også dødsfaldet over for det tyske nyhedsbureau dpa.

Over for APA har brandvæsnet bekræftet, at Baumgartner skal have mistet kontrollen over sin motoriserede paraglider på grund af et pludseligt ubehag, hvorefter han styrtede ned i en hotelpool.

Der er ikke nogen officielle udtalelser fra familien.

Østrigeren blev i 2012 verdensberømt i forbindelse med et spektakulært udspring.

Her kastede han sig ud fra sin ballonbårne platform i 39 kilometers højde og susede mod Jorden for at blive den første nogensinde til at bryde lydmuren i et frit fald.

Ifølge Kronen Zeitung ramte 56-årige Baumgartner under torsdagens styrt en kvindelig hotelansat, som blev kørt på hospitalet.

Baumgartners hustru, der var i området med sin mand, er blevet underrettet om hans død, skriver avisen.

På ulykkestidspunktet var der mange mennesker i nærheden af swimmingpoolen, herunder mange børn, skriver APA.

Felix Baumgartner er født i Salzburg og begyndte allerede at springe faldskærm som teenager.

Han kom i militæret, hvor han videreudviklede sin passion. Og i 1999 slog han ny verdensrekord i faldskærmsudspring, da han kastede sig ud fra Petronas Tower-bygningerne i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Samme år slog han også rekorden for det laveste basejump, da han sprang ud fra armen på den ikoniske Kristus-statue i Rio de Janeiro.

Hans helt store bedrift var dog rekordspringet fra 2012. Det var sponsoreret af energidrikfirmaet Red Bull og blev livetransmitteret.

Rekorden holdt dog ikke længe. Allerede to år efter i 2014 sprang den 57-årige Google-direktør Alan Eustace ud fra 41,4 kilometers højde og slog dermed Baumgartners rekord.

USA’s præsident, Donald Trump, er blevet diagnosticeret med en kronisk venelidelse efter at være blevet undersøgt for hævelser i benene.

Det oplyser Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, til journalister torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Konkret har præsidentens læge fundet frem til, at 79-årige Trump har “kronisk venøs insufficiens”, fortæller Leavitt.

Det er ifølge AFP en tilstand, hvor beskadigede vener i benene forhindrer blodet i at løbe ordentligt rundt.

Leavitt kalder det samtidig for en “godartet og almindelig lidelse”. Han oplever heller ikke ubehag i forbindelse med lidelsen.

Over for journalisterne citerer hun et brev fra Trumps læge. Her fremgår det ligeledes, at præsidenten har gennemgået flere undersøgelser og en ultralydsskanning af sine ben.

– Derudover har nylige billeder af præsidenten vist mindre blå mærker på bagsiden af hans hånd, siger Karoline Leavitt ifølge Reuters.

Hun fortæller videre, at dette skyldes mindre irritation i det bløde væv.

Det opstår, fordi han ofte trykker hånd med andre og bruger aspirin, som han tager “som en del af en standard kardiovaskulær forebyggelseskur”.

Ifølge Leavitt er der derudover ikke fundet nogen tegn på mere alvorlige lidelser.

Yderligere undersøgelser fandt desuden frem til, at der ingen tegn er på “hjertesvigt, nedsat nyrefunktion eller systemisk sygdom,” siger Leavitt.

Systemisk sygdom rammer eller påvirker – modsat lokal sygdom – hele kroppen.

Tilbage i foråret gennemgik præsidenten sin årlige lægeundersøgelse.

Her fremgik det i en lægeerklæring, at Donald Trump “udviser fremragende kognitivt og fysisk helbred og er fuldt ud egnet til at udføre opgaver som den øverstbefalende og statsoverhoved”.

Selv har den 79-årige politiker tidligere udtalt, at hans helbred intet fejler.

– Jeg har aldrig haft det bedre, men ikke desto mindre skal de her ting gøres, skrev Trump tilbage i april – få dage inden sin helbredsundersøgelse – på Truth Social.

Island skal forhandle om et sikkerheds- og forsvarssamarbejde med EU.

Det har Islands premierminister, Kristrún Frostadóttir, fortalt på et fælles pressemøde torsdag sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pressemødet er foregået i den islandske by Keflavík. Her lød det fra den islandske leder, at hun håber at nå en afslutning i forhandlingerne i slutningen af året.

– Det er meget vigtigt for os at vise, at vi kan samarbejde om kritisk infrastruktur, civilbeskyttelse, enhver form for investering i dobbelt anvendelse i forsvar – og det omfatter også hybride og cybertrusler, lød det fra Kristrún Frostadóttir.

Island er ikke en del af EU, men deltager i det europæiske økonomiske samarbejde gennem EØS-aftalen.

I 2009 søgte Island om EU-medlemskab, og forhandlinger mellem landet og EU gik i gang året efter.

Men i 2013 – efter en ny borgerlig regering var trådt til – anmodede man fra islandsk side om, at forhandlingerne blev sat i bero. Og i 2015 ønskede Island ikke længere at blive betragtet som et kandidatland.

I dag har man ifølge udenrigsminister Þorgerður Gunnarsdóttir nok støtte i befolkningen til at genoptage forhandlinger om optagelse i EU. Det har hun sagt til det amerikanske medie Politico forud for von der Leyens besøg.

Over for mediet siger udenrigsministeren, at det er afgørende at genoptage medlemskabsforhandlingerne, når det gælder den geopolitiske situation.

58 procent af Islands befolkning støtter at genoptage forhandlinger om optagelse i EU. Det viser en meningsmåling fra i år ifølge Politico.

Men støtten til et faktisk EU-medlemskab er lavere. Her tilkendegav 45 procent at være for, mens 35 procent var imod. 20 procent var “ubeslutsomme”, skriver Politico.

Den nuværende islandske regering har lovet en folkeafstemning om genoptagelse af medlemskabsforhandlinger med EU i 2027.

Den belgiske musikfestival Tomorrowland arbejder med to mulige scenarier forud for åbningen fredag, efter at en voldsom brand ramte festivalen tidligere på ugen.

Det skriver Tomorrowland i et opslag på det sociale medie Instagram torsdag aften.

Branden brød ud onsdag, hvor hovedscenen brændte helt ned.

En talsmand har tidligere bekræftet, at festivalen vil begynde fredag som planlagt – dog uden hovedscenen.

Torsdag skriver festivalen, at hvis området omkring hovedscenen kan sikres, og en ny opsætning kan blive en realitet, åbner festivalområdet som planlagt.

Det vil gælde for alle besøgende og alle billettyper.

Hvis ikke festivalen kan åbne for samtlige gæster, vil teltpladsen DreamVille og festivalområdet fungere som to separate områder fredag. Det skal øge sikkerheden for alle gæster.

Denne model vil betyde forskellige ændringer.

For det første vil de kunstnere, der skulle have optrådt på hovedscenen fredag, i stedet spille på Gathering-scenen, der hører til i DreamVille.

Derudover vil DreamVille-besøgende ikke få adgang til festivalområdet. Det vil være åbent for alle andre besøgende.

Festivalen forventer at have mere klarhed over situationen fredag morgen.

De danske Brevdueforeninger har torsdag modtaget adskillige henvendelser fra borgere, der har fundet forsvundne brevduer.

Det oplyser Martin Hansen, der er formand for Brevdueforeningen i Aalborg og omegn.

– Vi har fået vildt mange tilbagemeldinger. Telefonen har ikke været stille hele dagen. Jeg snakkede med en, som havde en due, for en halv time siden og igen for fem minutter siden, så der har været knald på eftersøgningen i dag, og det er super godt, siger han.

Alene på Facebook er der ifølge ham kommet over 100 henvendelser.

I facebookgruppen “Nødstedte/fundne brevduer – Danmark” er der hele torsdag blevet delt en lang række opslag fra folk, der mener at have fundet en af de forsvundne duer.

Martin Hansen har ikke det præcise tal for, hvor mange brevduer der er blevet fundet. Han ved heller ikke, hvor mange der er kommet hjem igen.

– Vi er flere fra foreningen, der er blevet kontaktet om duerne, så jeg kan ikke sige, hvor mange der er blevet fundet. Men vi tror og håber på, at vi får rigtig mange af dem hjem, siger han.

Duerne er primært blevet fundet i det sydlige Jylland.

Lørdag for op mod 900 brevduer vild, skrev DR tidligere torsdag.

De var en del af et væddeløb for duer – også kaldet kapflyvning – der blev afholdt i Vejen. Herfra skulle de flyve hjem til Nordjylland.

Men da duerne blev sluppet løs, mistede de orienteringen på grund af vejret. Ifølge DR var der en front med kulde i den ene side og varme i den anden, hvilket forvirrede duerne.

Martin Hansen fra Brevdueforeningen fortæller, at han aldrig har set noget lignende.

– Vi ved stadig ikke rigtigt, hvorfor det gik så mærkeligt til, for de andre flyvninger den dag gik rigtig fint, siger han.

Under en tidligere kapflyvning lørdag blev 500 duer sluppet løs. De fandt alle hjem.

Finder man en af de forsvundne brevduer, kan man i første omgang forsøge at lokke dem hen med lidt vand eller mad.

– Så kan man prøve at indfange den ved for eksempel at lægge en vasketøjskurv over den, siger Martin Hansen.

Brevduer minder om de duer, man kan se på pladser rundt om i byer. Men på hvert ben har de en ring.

– Der er et nummer på den ene ring, så hvis man finder en, kan man skrive nummeret på Facebook (i gruppen “Nødstedte/fundne brevduer – Danmark”, red.), og så sidder vi en hel flok klar til at hjælpe med at finde frem til, hvem der ejer duen, siger Martin Hansen.

Tadej Pogacar har sat kurs mod sin fjerde triumf i Tour de France.

Sloveneren vandt torsdag det første store bjergslag i overlegen stil, da han knuste alle konkurrenterne på finalebjerget Hautacam.

UAE Emirates-stjernen angreb 12 kilometer fra mål, og selv om Jonas Vingegaard kortvarigt bevarede visuel kontakt, var Visma-danskeren ikke i nærheden af at matche sin evige rival.

Vingegaard sled sig i mål over to minutter efter Pogacar, som overtager førertrøjen fra irske Ben Healy (EF), der slap på første bjerg.

Thyboen er toer i klassementet. Han er 3 minutter og 31 sekunder fra førstepladsen, som lidt over halvvejs i Touren synes langt væk.

Tourens første store bjergslag inspirerede tilsyneladende en stor del af feltet til at tage del i festen.

Hele 52 mand rev sig løs, og blandt dem sad danske Mattias Skjelmose (Lidl-Trek).

Efter cirka 120 kilometer begyndte der for alvor at ske noget i cykelløbet. Rytterne ramte kategori 1-stigningen Col du Soulor, og straks blev podiekandidaten Remco Evenepoel (Quick-Step) sat.

Det samme gjorde Jonas Vingegaards holdkammerat Matteo Jorgenson kortvarigt, og det tvang Visma-holdet til at skrue en anelse ned for tempoet i favoritgruppen.

Oppe foran fik Skjelmose sorteret dødvægten fra med et stærkt angreb, der fik medudbryderne til at lide i den bagende varme.

En håndfuld ryttere fulgte med, og med godt en kilometer til toppen fortsatte Michael Woods (Israel-Premier Tech) alene.

Skjelmose var toer på toppen og høstede dermed otte point til bjergkonkurrencen, og også på den efterfølgende stigning kørte han over som nummer to.

Tempoet blev sænket i favoritgruppen, og det betød, at Evenepoel og flere andre kom tilbage, før det hele skulle afgøres på Hautacam.

Forinden var Skjelmose og hans følgesvende blevet opslugt, og kun Bruno Armirail (AG2) holdt liv i den optimistiske mission i udbruddet.

Men også franskmanden måtte strække våben tidligt på det 13,5 kilometer lange finalebjerg.

Bagfra kom Pogacar stormende, og slovenerens kraftfulde ryk gik også ud over Vingegaard, som blev sat.

Danskeren fandt hurtigt sit eget tempo, men tabte mere og mere tid på vej mod toppen.

Imens udspillede kampen om tredjepladsen udspillede sig bagved.

Her blev Evenepoel igen kørt agterud, mens Red Bulls Florian Lipowitz kørte sig tættere på podiet med en stor præstation, der kastede en tredjeplads af sig på etapen.

Efter 65 år med militær tilstedeværelse har Frankrig formelt overdraget landets sidste to militærbaser i Senegal til det vestafrikanske land.

Det er sket under en større ceremoni i hovedstaden Dakar, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Der er tale om Camp Geille, som er Frankrigs største base i Senegal, samt en flyvebase.

Senegals præsident, Bassirou Diomaye Faye, meddelte sidste år, at Frankrigs militærbaser i landet var uforenelige med Senegals suverænitet og skulle overdrages.

De to lande blev enige om at afslutte den proces inden udgangen af 2025.

Øverstbefalende for de franske styrker i Afrika general Pascal Ianni overrakte under ceremonien en nøgle til Camp Geille. Også det senegalesiske flag blev hejst til tonerne af nationalsangen.

– Dagens overdragelse af Camp Geille markerer en ny fase i udviklingen af partnerskabet mellem vores to væbnede styrker, sagde Ianni til journalister ifølge Reuters.

– Det er et svar på de senegalesiske myndigheders ønske om ikke længere at have permanente udenlandske styrker til stede på deres territorium, lød det videre.

Omkring 350 franske soldater, der primært har til opgave at udføre fælles operationer med den senegalesiske hær, skal nu forlade landet.

Det markerer afslutningen på en tre måneder lang proces, der begyndte i marts. Det skriver AFP.

Senegal var en af Frankrigs første kolonier i Afrika. Frankrig er blevet kritiseret for at udstationere soldater, længe efter at landet fik selvstændighed i 1960.

Torsdag sagde den senegalesiske generalstabschef, general Mbaye Cissé, at overdragelsen markerer “et vigtigt vendepunkt i vores to landes rige og lange militære rejse”.

Landets præsident lovede sidste år, hvor der var præsidentvalg, at gøre sit land mere selvforsynende. Han kom med en frist for, at alle udenlandske hære skulle have trukket sig tilbage ved udgangen af 2025.

– Senegal er et uafhængigt land, det er et suverænt land, og suverænitet accepterer ikke tilstedeværelsen af militærbaser i et suverænt land, sagde Bassirou Diomaye Faye i slutningen af 2024.

Han fastholdt dog, at Frankrig forblev “en vigtig partner for Senegal” ifølge AFP.

Naturbranden, der siden mandag har hærget i Skagen Klitplantage, blussede torsdag eftermiddag kortvarigt op igen.

Det fortæller Frank Winther, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, til Ritzau.

– Vi får sat massivt ind på denne her brand, så vi når at få standset den, inden den udvikler sig. Vi frygtede, at den ville sprede sig på grund af vindretningen, men vi nåede at fange den, siger han.

Beredskabet blev bekendt med opblusningen af branden, da en borger ringede og fortalte, at man kunne se røg ind over området.

Dronebilleder bekræftede efterfølgende, at en ny brand var blusset op.

Det drejede sig om et område på 2500 kvadratmeter i den sydlige del af det ramte naturområde.

Der er stadig en del mandskab på stedet, oplyser Frank Winther.

– Vi er vel 20 mand fra Nordjyllands Beredskab, og så yderligere 50 mand fra Beredskabsstyrelsen, som også er i gang med stille og roligt at rydde op, siger han.

Den brød ud mandag eftermiddag, og et område på 27 hektar svarende til 270.000 kvadratmeter var i brand. Senere samme dag blev den meldt under kontrol.

Tirsdag blussede branden så op, og der blev tilkaldt forstærkninger fra tre nordjyske brandstationer. Nogle timer senere kunne beredskabet meddele, at det var lykkedes at forhindre spredning af branden.

Frank Winther fra Nordjyllands Beredskab forventer fortsat, at man er færdig med slukningsarbejdet torsdag i løbet af aftenen.

– Vores mål er, at vi er færdige med slukningsarbejdet i aften, og at vi kan gå over til at have en brandvagt herude. Og så håber vi på, at der ikke er mere at komme efter i morgen tidlig (fredag, red.), siger han.

Årsagen til branden er fortsat ukendt.

Nordjyllands Politi har bedt borgere henvende sig, hvis man ved noget, der kan hjælpe politiet i efterforskningen. Der er dog ingen mistanke om, at den er påsat, skriver DR.

Københavns Kommune er gået i gang med at underrette de borgere, hvor en tidligere ansat i kommunen mistænkes for uberettiget at have skaffet sig adgang til deres oplysninger i CPR-registret.

Det oplyser kommunen i et skriftligt svar til DR.

Indtil videre har man holdt sig tilbage af hensyn til politiets efterforskning, lyder det.

Men da sagen kom frem i offentligheden onsdag, har man nu indberettet databruddet til Datatilsynet og går i gang med at underrette borgerne.

Onsdag kom det frem, at politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anholdt en 27-årig mand, som tidligere har været ansat i kommunen.

Han mistænkes for uberettiget at have skaffe sig adgang til 1742 borgeres oplysninger i CPR-registret.

Han er desuden sigtet for medvirken til afpresning ved at have skaffet oplysninger som CPR-nummer og adresse på 66 personer og videredelt dem på beskedtjenesterne Telegram og Signal.

Han er desuden sigtet for medvirken til et drabsforsøg i Herning sidste år ved at have delt oplysninger om målet for drabsforsøget.

Manden erkender delvist, at han uberettiget har skaffet sig adgang til personoplysningerne. Men han nægter sigtelserne om medvirken til drabsforsøg og afpresning.

Den mistænkte blev onsdag varetægtsfængslet i forbindelse med et grundlovsforhør.

Her valgte dommeren at beskytte manden med et navneforbud. Det gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, som kan være med til at identificere ham.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, og af den grund er det ikke muligt at få et nærmere indblik i politiets beviser, eller hvad den sigtede eventuelt har forklaret.

Inden grundlovsforhøret kom det dog frem, at NSK mistænker, at de oplysninger, den sigtede angiveligt har videredelt, er blevet brugt til planlægning af drabsforsøg i det kriminelle miljø.

Ukraines parlament har torsdag stemt ja til at gøre Julija Svyrydenko til landets nye premierminister.

Det oplyser flere parlamentsmedlemmer.

Ifølge politikerne har 262 ud af de 450 medlemmer af parlamentet givet opbakning til Svyrydenko.

Hun har også støtte fra præsident Volodymyr Zelenskyj, som for nylig sagde, at han ønskede en regeringsrokade, så regeringen i højere grad kan fokusere på at fjerne regler og udvide det økonomiske samarbejde med allierede lande.

39-årige Julija Svyrydenko har siden 2021 været økonomiminister og en af flere vicepremierministre.

Hun har blandt andet stået i spidsen for forhandlinger med USA’s finansminister, Scott Bessent.

De to lande nåede tidligere på året til enighed om en aftale om at give USA adgang til ukrainske mineraler. Omvendt vil USA levere finansiering til Ukraines genopbygning.

Julija Svyrydenko har også fået til opgave at styrke Ukraines forsvarsproduktion.

I en tale til parlamentet torsdag siger Zelenskyj, at han forventer, at den nye regering i løbet af et halvt år vil øge andelen af våben til det ukrainske militær, der produceres inden for landets grænser, fra 40 procent til 50 procent.

Den ukrainske præsident siger desuden, at der vil komme flere aftaler med USA. Han går ikke nærmere i detaljer.

Svyrydenko selv lover, at hun vil have fart på i sin nye rolle.

– I krig er der ikke plads til forsinkelser, skriver hun på sociale medie X.

– Vores prioriteter for de første seks måneder er klare: pålidelige forsyninger til hæren, en udvidet indenlandsk våbenproduktion og at forbedre forsvarets teknologiske kunnen.

Julija Svyrydenko overtager posten efter Denys Sjmyhal. Zelenskyj havde i forvejen foreslået Sjmyhal som ny forsvarsminister.

Det har parlamentet ligeledes givet grønt lys til torsdag, oplyser parlamentsmedlem Jaroslav Zjeleznjak.

Ukraine har siden 2022 været i krig med Rusland, som iværksatte en invasion af nabolandet og siden har opnået kontrol over flere regioner.

Ukraines håb er, at en stærkere våbenindustri kan gøre landet bedre i stand til at stå imod den russiske krigsmaskine.

Reuters

To danske medlemmer af banden Loyal To Familia er i en straffesag i Finland blevet dømt for at bedrage ældre i flere lande.

Det oplyser politiet ifølge TV 2 Kosmopol torsdag.

Fra en lejlighed i Helsinki blev der drevet et callcenter, hvorfra der blev ringet til især ældre borgere i Finland, Danmark og Sverige.

Formålet var at narre personerne til at overføre penge. De fik at vide, at de talte med en person fra banken eller politiet.

I Københavns Politi siger vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard til TV 2 Kosmopol, at man ser flere og flere eksempler på, at bandemedlemmer er involveret i de såkaldte kontaktbedragerier.

Dansk politi har været involveret i sagen, og dele af komplekset behandles af norsk politi.

Efter en påsat brand i en restaurant på Englandsvej i København er en 29-årig mand fra bandemiljøet torsdag blevet varetægtsfængslet.

Det er den anden fængsling i sagen om branden, der opstod natten til lørdag 12. juli.

Flere beboere i ejendomskomplekset blev evakueret, og politiet har rejst sigtelse om en særlig farlig brandstiftelse, fordi menneskeliv blev bragt i fare.

Ifølge politiet blev der først knust en rude ind til restauranten på Englandsvej 371, hvorefter der blev smidt brandbar væske ind i lokalerne.

Der skete omfattende ødelæggelser i restaurant Indian Ocean, hedder det i sigtelsen, som torsdag er blevet oplæst i et retsmøde i Københavns Byret.

Den 29-årige mand har forbindelse til den forbudte bande Loyal To Familia, erfarer Ritzau.

Anholdelsen skete onsdag aften “efter intens efterforskning”, lyder det fra politiet i et opslag på den sociale platform X.

Han nægter sig skyldig, men dommeren har besluttet at fængsle ham i 26 dage.

Det er sket blandt andet med henvisning til, at manden på fri fod vil lægge hindringer i vejen for politiets forsøg på at opklare sagen.

Onsdag blev en dreng på 17 år varetægtsfængslet i samme sag. Han sigtes for at have udført forbrydelsen. Også han nægter sig skyldig.

Der er fundet kokain i 12 forskellige supermarkeder i forbindelse med en aktuel sag om narkotika i banankasser.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, til Ritzau torsdag.

Coop-kæden samarbejder med politiet om sagen, og fundene blev gjort i kædens forretninger mandag og tirsdag.

De 12 forretninger ligger i to forskellige politikredse: Nordsjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.

Blandt de berørte er Kvickly i Kalundborg, har det regionale medie sn.dk rapporteret.

Onsdag formiddag oplyste NSK første gang om sagen, og det blev sagt, at der er tale om en “større mængde” kokain.

Torsdag ønsker politienheden fortsat ikke at være mere præcis om antallet af kilo. Årsagen er hensynet til efterforskningen, lyder det.

Men NSK bekræfter, at der er indledt et samarbejde med Europol, det europæiske politisamarbejde.

Som en udløber af sagen blev en ansat i Coop varetægtsfængslet onsdag. I bagagerummet på mandens bil i Højby i Odsherred fandt betjente et kilo kokain.

Et retsmøde med manden i Holbæk blev holdt bag lukkede døre, og det har ikke været muligt at få oplyst, om fundet i hans bil har sammenhæng med den større sag.

Coop driver SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365Discount. Onsdag afviste Coop Danmarks informationsdirektør at besvare spørgsmål om sagen.

At kokain i nogle tilfælde smugles fra Sydamerika til Europa skjult i bananer, er ikke et nyt fænomen.

Sidste år blev der fundet 95 kilo kokain i en kasse med bananer i et tysk lavprissupermarked.

Og i december 2023 blev der fundet 134 kilo narko i en bananforsendelse til Norge.

Regeringen i Storbritannien har planer om at give 16-årige og 17-årige stemmeret ved alle valg i landet.

Det skriver regeringen i en pressemeddelelse torsdag.

I dag skal man ligesom i Danmark være 18 år for at stemme ved parlamentsvalg i Storbritannien.

Men hvis det står til den britiske Labour-regering, skal de 16- og 17-årige allerede fra næste parlamentsvalg kunne stemme. Valget skal afholdes senest i 2029.

Formålet med at sænke valgretsalderen er at styrke demokratiet, siger vicepremierminister Angela Rayner i en pressemeddelelse.

– I for lang tid har tilliden til vores demokrati lidt skade, og tiltroen til vores institutioner er blevet mindre.

– Vi griber til handling for at nedbryde barriererne for deltagelse. Det vil sikre, at flere mennesker har mulighed for at engagere sig i det britiske demokrati, siger Angela Rayner.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2024 fik socialistiske Labour 411 pladser i Underhuset, som har i alt 650 medlemmer. Regeringen har altså et bredt flertal bag sig.

Der er endnu ikke blevet fremlagt et konkret lovforslag. Det står dermed ikke klart, hvornår parlamentet kan begynde at behandle det.

Allerede i dag er det muligt for 16-årige at stemme ved valg til parlamenterne i Skotland og Wales, men altså ikke på nationalt plan.

Udover at sænke valgretsalderen har regeringen også planer om at fjerne andre barrierer. Det skal blandt andet være muligt at bruge et betalingskort til at bevise sin identitet, når man møder op for at stemme.

Valgretsalderen blev sidst sænket i Storbritannien i 1969 fra 21 til 18 år.

I Danmark fik 18-årige lov at stemme i 1978.

Løftet om at lade unge under 18 stemme kom Labour allerede med op til valget i 2024. Valgdeltagelsen – 59,7 procent – var den laveste i over to årtier.

Til sammenligning var stemmeprocenten i Danmark over 84 procent ved det seneste folketingsvalg i 2022.

En 24-årig mand på Fyn er blevet anholdt for at have haft en håndgranat og for at have givet den videre.

Han er torsdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Odense, oplyser en anklager i National enhed for Særlig Kriminalitet.

Ifølge sigtelsen skal han på kommunikationstjenesten Signal i maj have afsendt beskeder om mindst en håndgranat.

Her skal han have omtalt en håndgranat som et “æble”.

Tilsyneladende fremsatte den anklagede også et tilbud om at udføre en kriminel handling.

Et “æble” ind i en butik eller i et hjem kunne angiveligt klares for “100 K”, altså 100.000 kroner, fremgår det af sigtelsens omtale af beskederne. Andre har angiveligt en pris på 200.000 kroner.

Men den 24-årige er ikke blevet sigtet for et angreb. Sigtelsen drejer sig i stedet om besiddelse og overdragelse af mindst en håndgranat, hvilket han nægter sig skyldig i.

Resultatet af retsmødet er blevet en varetægtsfængsling i fire uger, oplyser anklager Cecilie Quist.