Seneste nyheder

Op imod 11,6 millioner flygtninge risikerer at miste adgang til nødhjælp fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR i år.

Det viser en ny rapport fra organisationen.

– I UNHCR er vi jo i konstant dialog og kontakt med verdens regeringer, som er de klart største donorer til vores arbejde. Og på baggrund af de samtaler kan vi allerede nu se, at vi sammenlignet med sidste år vil få langt færre donationer, siger talsperson for UNHCR i Danmark, Andreas Fløistrup.

Han peger på, at USA med Donald Trump som præsident har skåret i deres humanitære bidrag, men der er også flere andre lande, som har stillet færre donationer i udsigt, lyder det.

Ifølge Andreas Fløistrup vil man kunne mærke den mindskede støtte flere steder – blandt andet i Afghanistan og Sudan.

Selv om UNHCR er en FN-organisation, er det kun omkring en procent af budgettet, der dækkes af FN. Det resterende dækkes af regeringer og forskellige private donationer.

Ifølge Andreas Fløistrup kommer langt størstedelen fra regeringer.

– Vi lægger endnu flere kræfter i også at lave store samarbejder med fonde og virksomheder – både i Danmark og rundt om i verden – fordi vi ved, at det kan bidrage til at skabe øget støtte til vores arbejde, siger han.

Sidste år kunne UNHCR yde beskyttelse og hjælp til 36,4 millioner mennesker. Det tal vurderer organisationen på nuværende tidspunkt vil falde med 11,6 millioner i år.

Ifølge Andreas Fløistrup håber man, at der kan komme flere penge ind end forventet, men at de 11,6 millioner er skønnet på nuværende tidspunkt.

– Men vi bliver også bare nødt til at være ærlige, både over for os selv og vores arbejde, men også over for dem, der bliver tvunget på flugt, så vi kan give dem den hjælp, som de har brug for, siger han.

Tallet dækker over støtten til specifikt UNHCR, men ifølge Andreas Fløistrup kan organisationens samarbejdspartnere også genkende, at der er mindre støtte.

UNHCR arbejder i dag i over 130 lande.

Myndighederne i Cambodja har i den seneste tid anholdt 2000 personer i forbindelse med en indsats mod internetsvindel.

De anholdte har arbejdet i centre forskellige steder i det sydøstasiatiske land, hvorfra de har svindlet.

Det er blandt andet sket ved at, at medarbejderne udgiver sig for at være andre mennesker og forsøger at få penge eller oplysninger ud af virksomheder eller privatpersoner.

I Danmark bliver et stigende antal mennesker udsat for digital svindel. Herunder såkaldt kærlighedssvindel, hvor svindleren udgiver sig for at være en potentiel kæreste for at lokke penge fra sit offer.

Internetsvindel bliver bedrevet over hele verden, men især i fattige dele af verden er det blevet en levevej for mange.

Det skal være slut i Cambodja, siger informationsminister Neth Pheaktra.

Han fortæller, at myndighederne har udført razziaer i ni af landets 25 provinser.

– Indtil videre er omkring 2000 mistænkte blevet anholdt, siger han.

Ministeren tilføjer, at der også er tale om udlændinge fra Kina, Vietnam, Indonesien og Indien.

Nogle vil blive retsforfulgt i Cambodja, mens andre vil blive sendt til deres hjemlande, fremgår det af en rapport fra politiet.

Blandt de anholdte er mindst 226 kinesiske statsborgere.

Desuden har justitsministeriet i Cambodja suspenderet en anklager. Han bliver efterforsket, efter at han løslod flere personer, som var mistænkt for cyberkriminalitet.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udgav i juni en rapport om den organiserede internetsvindel i Cambodja.

På svindelcentrene foregår der tortur, børnearbejde og slaveri, står der blandt andet i rapporten.

Mange medarbejdere i svindelcentre i Sydøstasien fortæller, at de blev lokket med med falske løfter om, hvad arbejdet ville indeholde. Andre siger, at de kom dertil gennem menneskehandel.

AFP

Tyskland har fredag hjemsendt 81 afghanske statsborgere, som skal tilbage til Afghanistan.

Det oplyser det tyske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det er de første deportationer af afghanere, siden Tyskland tidligere på året fik en ny regering med den konservative kansler, Friedrich Merz, i spidsen.

Han har lovet at skrue op for udvisninger af kriminelle udlændinge.

Alle de 81 personer, der fredag er blevet deporteret, har begået alvorlig kriminalitet, siger indenrigsminister Alexander Dobrindt.

Afghanerne forlod Tyskland fredag morgen om bord på et fly fra lufthavnen i Leipzig, skriver Deutsche Welle.

Hjemsendelserne er blevet en realitet med hjælp fra Qatar, siger Dobrindt, som også nævner såkaldte tekniske kontakter.

Han understreger, at der ikke er tale om, at Tyskland nu har diplomatiske forbindelser til Afghanistan.

Landet ledes af den militante gruppe Taliban, som fra tysk side ikke anerkendes som en legitim regering.

Tyskland gennemførte sidste år de første deportationer af afghanere siden 2021, hvor Taliban kom tilbage til magten.

Det blev mødt af kritik fra menneskerettighedsforkæmpere.

De fremførte, at det ikke er sikkert at hjemsende afghanere, fordi Taliban-regimet ikke overholder menneskerettighederne.

Også FN stiller sig kritisk.

Deportationer til Afghanistan bør indstilles øjeblikkeligt, siger en talsperson for Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, til AFP.

Især bør man være opmærksom på de flygtninge og asylansøgere, der risikerer tortur i hjemlandet, siger talspersonen.

Alexander Dobrindt fastholder dog, at deportationerne er nødvendige.

– Det er nødvendigt at blive ved med at gennemføre deportationer til Afghanistan på sikker vis.

– Man har ikke krav på ophold, hvis man har begået alvorlig kriminalitet, siger han til AFP.

Den tyske indenrigsminister er fredag til møde på Zugspitze, landets højeste bjerg.

Tyskland har inviteret ministre fra flere lande, herunder Danmark, Frankrig og Polen, til mødet for at drøfte fremtidens migrationspolitik.

Ministrene skal diskutere, hvordan man kan blive bedre til at hjemsende mennesker, der ikke har tilladelse til at være i EU, og hvilke mulige aftaler man kan lave med tredjelande om at tage imod flygtninge.

Pensionsselskabet ATP har en god nyhed til danske mænd, som kan forvente at leve endnu længere, end de hidtil har haft udsigt til.

ATP har opdateret sin såkaldte levetidsmodel på baggrund af nye data, og den viser en pæn fremgang i den forventede levetid for både mænd og kvinder.

Levetiden for 67-årige mænd er øget med fem måneder sidste år, mens jævnaldrende kvinder kan se frem til at leve 2,6 måneder mere.

– En stigning på næsten et halvt år i forventet levetid for danske mænd er rigtig meget.

– Det er kun anden gang inden for de seneste 30 år, at levetiden for mænd er steget så meget på et enkelt år, siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP.

Det er dog fortsat kvinder, der har udsigt til at leve længst. Levetiden for en 67-årig mand er opgjort til 84,2 år, mens 67-årige kvinder i snit bliver 86,7 år.

Levealderen steg både i 2023 og 2024, efter at den tog et dyk i årene efter coronaepidemien og er nu tilbage på 2020-niveau.

Og spørger man Camilla Fredsgaard Larsen, vil den fortsætte med at stige.

– De forhøjede levetider, vi i ATP regner med at se år for år, udeblev under pandemien.

– Og i dag går det langsommere med at øge levetiden, end for 10 år siden, men vi er ikke færdige med at blive ældre, siger Camilla Fredsgaard Larsen.

ATP har på baggrund af sin levetidsmodel udarbejdet en levetidsberegner, hvor man ved at indtaste sit fødselsår og køn kan få et statistikbaseret skøn af sin forventede levealder.

Syriske sikkerhedsstyrker forbereder sig fredag på at vende tilbage til Sweida, kort tid efter at de forlod området.

Det siger en talsperson for det syriske indenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Formålet med igen at indsætte soldater er at sætte en stopper for kampe mellem drusere og sunnibeduinske klaner i den sydlige region, lyder det.

En anden talsperson fra samme ministerium afviser over for et statsligt nyhedsbureau, at regeringsstyrker er ved at blive indsat i Sweida-provinsen.

Siden søndag har der været voldsomme kampe mellem de to grupper.

Da de syriske styrker i første omgang blev sendt til området, fik det volden til at eskalere.

Samtidig involverede Israel sig i konflikten med angreb mod de syriske soldater og mål tæt på præsidentpaladset i hovedstaden, Damaskus.

Begrundelsen fra israelsk side har lydt, at landet ikke vil tillade den syriske regering at indsætte soldater i den sydlige del af landet.

Onsdag blev der præsenteret en våbenhvile, hvorefter de syriske styrker trak sig natten til torsdag.

Men torsdag var der nye kampe, og Israel har udført nye angreb.

Torsdag aften anklagede Syriens præsidentkontor drusiske militante for at bryde våbenhvilen.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, som overvåger situationen, har næsten 600 mennesker mistet livet i kampene siden søndag.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel. Beduiner er en fællesbetegnelse for arabiske nomadestammer, som bor i de arabiske ørkener.

Reuters

Den tyske motorvej Autobahn A7 vil mellem fredag aften og mandag morgen være spærret af i begge retninger ved storbyen Hamburg.

Det skriver TV Syd.

Motorvejen, som over sommeren benyttes af mange danskere på kør-selv-ferie, afspærres ved Schnelsen-tunnelen, skriver Die Autobahn på sin hjemmeside.

Det skyldes, at teknik skal udskiftes og testes.

– Efter otte års kontinuerlig drift skal alle it-komponenter udskiftes med den nyeste teknologi, så driften af tunnelen forbliver sikker, skriver Die Autobahn.

Vejen bliver lukket fra klokken 22.00 fredag aften til klokken 05.00 mandag morgen.

Afspærringen vil være mellem krydset Hamburg-Schnelsen og krydset Hamburg-Nordwest, skriver TV Syd.

Det er nødvendigt at lukke tunnelen helt for at gennemføre arbejdet, skriver Die Autobahn på sin hjemmeside.

Mens it-komponenterne bliver udskiftet, bliver der også udført byggearbejde i tunnelen, og brandvæsnet vil også bruge lejligheden til at gennemføre en øvelse.

Ambitionen er at minimere, hvor mange gange det bliver nødvendigt at lukke Schnelsen-tunnelen, lyder det.

Allerede igen i august skal der dog på ny spærres af.

Det sker natten mellem 16. og 17. august, hvor tunnelen er spærret fra klokken 22.00 til klokken 10.00.

Også i begyndelsen af juli var der trafikproblemer ved Hamburg. Det skete i forbindelse med en slagerfestival og en koncert fra den britiske sanger Ed Sheeran.

Dengang blev Elbtunnelen spærret.

Vestas-aktien er ombejlet fra morgenstunden på den københavnske fondsbørs, hvor aktiekursen stiger med en tocifret procentsats fredag morgen.

Vestas-aktien handles i kurs 116, hvilket svarer til en stigning på 10 procent i forhold til torsdagens lukkekurs.

Investorers appetit på den danske vindmølleproducent kan ifølge MarketWire formentlig forklares ved et par nyheder fra det seneste døgn, der relaterer sig til Vestas.

Den første indløb allerede torsdag aften, hvor Vestas meddelte, at man havde modtaget en ordre på vindmøller med en samlet kapacitet på 527 megawatt fra en unavngivet kunde i USA.

Fredag morgen har finanshuset JP Morgan ifølge Bloomberg ændret sin vurdering af Vestas-aktien og anbefaler nu sine kunder at investere mere i den.

JP Morgan vurderede tidligere, at aktien på sigt havde potentiale til at nå en kurs på 126 kroner inden for det kommende år.

Det nye kursmål hedder i stedet 161 kroner, og det har formentlig været medvirkende til at sparke liv i morgenens handler.

Vestas-aktien har ikke været oppe i kurs 161 siden september sidste år.

Aktien har siden været under pres blandt andet på grund af valget af Donald Trump som amerikansk præsident.

Trump er en erklæret modstander af vindkraft og har erklæret kamp mod støtteordninger, der favoriserer grøn strøm i forhold til olieindustrien.

Det har skabt usikkerhed om, hvorvidt projekter, der allerede har fået godkendelse – og som Vestas har modtaget ordrer på – risikerer at blive annulleret eller miste deres støtte.

Vestas havde inden torsdagens nyhed fra USA amerikanske ordrer for omkring 7,5 gigawatt i ordrebogen i perioden frem til 2028.

EU-landene er fredag morgen blevet enige om den 18. sanktionspakke mod Rusland.

Det oplyser EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Sanktionerne vil svække Ruslands muligheder for at føre krig, skriver hun på det sociale medie X.

– Vi holder stand. EU har netop godkendt en af de hidtil hårdeste sanktionspakker mod Rusland.

– Vi skærer yderligere i Ruslands krigsbudget og sætter ind over for yderligere 105 skibe i skyggeflåden og dem, der hjælper den. Desuden begrænser vi russiske bankers adgang til finansiering, skriver udenrigschefen.

Sanktionspakken er blevet vedtaget, efter at Slovakiets premierminister, Robert Fico, torsdag aften sagde, at landet ikke længere ville blokere for nye sanktioner, som kræver enstemmighed.

Formålet med den nye pakke af sanktioner er blandt andet at ramme den russiske energisektor.

Der bliver derfor indført et lavere prisloft for råolie, som Rusland tjener mange penge på at eksportere.

Samtidig kommer der et forbud mod at gøre brug af gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

EU håber at kunne gøre det så dyrt for Rusland at føre krig mod nabolandet Ukraine, at russerne opgiver krigsambitionerne.

– Vi vil fortsætte med at øge omkostningerne, så den eneste farbare vej for Moskva (Ruslands hovedstad, red.) bliver at stoppe aggressionen, skriver Kaja Kallas på X.

Slovakiet har indtil nu stillet sig i vejen for sanktionspakken for at få indrømmelser fra EU-Kommissionen i forhandlinger om stoppe import af russisk gas fra 2028.

Slovakiet vil gerne kunne fortsætte med at købe gas fra Rusland i længere tid.

Torsdag aften lød det så fra Fico, at Slovakiet havde opnået så meget, som det kunne på nuværende tidspunkt.

– Det vil være kontraproduktivt at fortsætte med at blokere for den 18. sanktionspakke i morgen, sagde han i en videomeddelelse på Facebook.

Reuters

Det er for besværligt at håndtere, når ukendte droner flyver over lufthavne, havne eller anden kritisk infrastruktur.

Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen (V).

Han vil med et nyt lovforslag give visse offentlige myndigheder og “infrastrukturforvaltere” mulighed for at nedtage droner.

– Det er vigtigt, at man hurtigt og effektivt kan nedtage de her droner. Lovforslaget handler om vores kritiske infrastruktur. Det er havne, det er lufthavne, og det kan også være Sund & Bælt. I dag er der simpelthen for mange led, inden man kan nedtage en drone, siger han til Ritzau.

Ifølge ministeren er dronerne tit væk, når politiet når frem for at håndtere dem. Men med forslaget får en havn selv mulighed for at nedtage dronen – eksempelvis ved at skyde den ned.

Thomas Danielsen siger, at den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, og at der generelt er flere droner i luften end tidligere.

Konkret skal lovforslaget gøre det lovligt for visse offentlige myndigheder og “infrastrukturforvaltere” at neutralisere droner i områder, der er udpeget som geografiske dronezoner.

De geografiske dronezoner er områder, hvor man skal søge om tilladelse på forhånd, hvis man ønsker at flyve med drone.

Konkret skal det ifølge Transportministeriet være muligt at fjerne droner, som enten opererer ulovligt, eller hvor dronen bruges til kriminelle formål.

Lovforslaget lægger ifølge transportministeren op til, at eksempelvis havne, som søger om det, selv skal kunne udstede dronetilladelser.

På den måde skal det være nemt for medarbejderne at tjekke, om en konkret drone må flyve. Hvis svaret er nej, skal de kunne fjerne den.

Der stilles med lovforslaget ikke nogen krav til, hvordan det skal foregå – dog skal det foregå på lovlig vis, lyder det fra ministeren.

– Det vigtigste er sådan set bare, at vi kan være hurtigere, fra at vi konstaterer en ukendt drone, og til at vi kan nedtage den, siger han.

Droneflyvning er i de seneste år blevet mere udbredt.

Thomas Danielsen medgiver på den baggrund, at der nok er en større chance for, at man nedskyder privates droner end droner, der bruges til kriminelle formål.

– Hvis du for eksempel flyver tæt på en lufthavn, er det jo lige meget, om du gør det for sjov, eller om du gør det for at spionere. Hvis der ryger en drone i en flymotor, kan det jo have en dødbringende udgang, siger han.

Trafikstyrelsen har tidligere gjort opmærksom på, at der sidste år var en stor stigning i antallet af registrerede hændelser, hvor droner fløj for højt eller for tæt på lufthavne.

Sidste år var der 206 hændelser. Det er tre gange så mange som året før.

Selv om der er tale om friske tal, ligner Danske Banks halvårsregnskab for de første seks måneder af i år på mange måder en genudsendelse af det, der blev sendt ud for et år siden.

Indtægterne løber op i 27,9 milliarder kroner, hvilket er 100 millioner mindre end i samme periode sidste år.

Omkostningerne var med 12,7 milliarder kroner også tæt på tallet for samme post i første halvår af 2024.

Og overskuddet er stort set også uforandret på 11,2 milliarder kroner mod 11,5 milliarder i sammenligningsperioden.

– I første halvdel af året opnåede vi et solidt finansielt resultat, drevet af god kundetilgang, som førte til robuste indtægter fra kernebankforretningen og en stigning i nettohandelsindtægterne sammenlignet med året før.

– Nettoresultatet forblev stabilt, på trods af påvirkningen fra renteudviklingen og markedsvolatiliteten, konstaterer administrerende direktør Carsten Egeriis.

Kigger man på de forskellige kundesegmenter, bidrog privatkunderne lidt mindre til overskudsfesten, blandt andet på grund af lavere konverteringsaktivitet inden for boliglån end i sammenligningsperioden.

Omvendt betød en tilgang af nye erhvervskunder og tilbageførsel af nedskrivninger, at indtægterne steg inden for dette segment.

Danske Banks forventninger til det samlede regnskabsår er uforandrede.

Fredag vil man kunne se et skuespil i den franske by Avignon, som bygger på den meget omtalte retssag om en lang række voldtægter af den franske kvinde Gisèle Pelicot.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Det var netop i Avignon, at retssagen mod Pelicots eksmand, Dominique Pelicot, var for retten i 2024.

Her blev Pelicot dømt for gentagne gange at have bedøvet sin hustru og ladet fremmede mænd voldtage hende.

Han filmede voldtægterne og gemte optagelserne på sin computer.

Pelicot har tilstået at have orkestreret voldtægterne, som stod på i en periode på næsten ti år. Mændene havde han mødt på nettet.

De 50 andre mænd, som var tiltalt i sagen, blev ligeledes dømt for voldtægt og overgreb.

Sagen fik international opmærksomhed, da Gisèle Pelicot insisterede på, at offentligheden skulle kende hendes navn og sagens detaljer.

Instruktøren af stykket er schweiziske Milo Rau, som ifølge The Guardian også har lavet stykker baseret på retssagerne mod medlemmer af det russiske punkband Pussy Riot samt den tidligere rumænske leder Nicolae Ceausescu.

Det nye stykke, som har fået opbakning fra Gisèle Pelicots advokater og feministiske grupper, har fået titlen “The Pelicot Trial: Tribute to Giséle Pelicot.”

Stykket havde ifølge nyhedsbureauet AFP premiere i Østrigs hovedstad Wien i juni.

Teaterstykket består af oplæsninger af udtalelser fra retten, men også af tekster og materialer, som skal illustrere debatten omkring sagen.

Gisèle Pelicots advokater har samarbejdet med instruktøren og manuskriptforfatteren, Servane Decle, ved at dele dokumenter fra sagen med dem.

Ved premieren, som blev opført i en kirke, var det forventningen, at stykket kunne tage op til syv timer at gennemføre.

Publikum kunne dog komme og gå, som de ville.

The Guardian skriver, at stykket skal opføres i flere andre europæiske byer. Blandt andet Lissabon og Warszawa.

Repræsentanternes Hus i USA har fredag morgen dansk tid vedtaget en række tiltag fra landets præsident, Donald Trump, der blandt andet vil sænke udviklingsbistanden markant.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mere end ni milliarder dollar – 58 milliarder kroner – står til at blive skåret fra støtte til humanitær bistand rundtom i verden samt støtte til offentlige radio- og tv-stationer.

216 medlemmer af Repræsentanternes Hus stemte for spareplanen. 213 stemte imod.

Tiltagene fik torsdag også grønt lys fra Kongressens andet kammer, Senatet.

Præsidentens spareplan vil nu blive sendt til Det Hvide Hus, hvor den formelt skal underskrives af Trump, inden den træder i kraft.

Planen har været upopulær i dele af Det Republikanske Parti, som sidder på flertallet i begge Kongressens kamre.

Teksten blev således ændret en smule, inden den denne uge kom til afstemning i Senatet og Repræsentanternes Hus.

Et forslag om at skære 400 millioner dollar fra støtte til sundhedsprogrammer – herunder bekæmpelse af aids – blev droppet efter modstand fra flere republikanske senatorer.

Ifølge Mike Johnson, der er republikanernes formand for Repræsentanternes Hus, indfrier Trump med afstemningen et løfte fra valgkampen om at få styr på de amerikanske udgifter. Det skriver han i en udtalelse efter afstemningen.

– Præsident Donald Trump og republikanerne i Repræsentanternes Hus lovede økonomisk ansvarlighed og effektivitet i regeringen.

– I dag lever vi endnu en gang op til det løfte, skriver Johnson ifølge AFP.

Det er første gang, at Kongressen har stemt om de nedskæringer, der i første omgang blev foreslået af agenturet Doge med rigmanden Elon Musk i spidsen.

Han blev efter Trumps indsættelse i januar sat til at finde besparelser i de offentlige udgifter.

Siden har Musk forladt posten.

Ud af de ni milliarder dollar, som står til at blive sparet, skulle størstedelen gå til det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID.

Branden i Skagen Klitplantage har haft nogle små opblusninger i løbet af natten til fredag.

Det oplyser indsatsleder Per Hansen fra Nordjyllands Beredskab fredag morgen til Ritzau.

– Lige nu er vi ved at lokalisere de her hotspots, som er nede i jorden. Det vil der nok gå en dag eller to med, siger han.

Indsatslederen understreger, at det er et øjebliksbillede fredag morgen.

I løbet af fredagen vil der komme yderligere beredskab til, som skal hjælpe med arbejdet med at finde de såkaldte hotspots.

– Vi har en drone svævende oppe i luften. Den har et termisk kamera, som lokaliserer, hvor der er varmekilder nede på jorden. Så er der nogle brandmænd, der går ud og kigger på de her spots og får dem slukket, siger Per Hansen.

Når man finder varmekilderne, er der typisk enten flammer eller gløder, som skal slukkes, inden det blusser op.

Det er ifølge indsatslederen en tidskrævende opgave.

Per Hansen fortæller, at det er meget naturligt, at der opstår lommer med gløder og flammer.

– Og så er der også den bevoksning herude, som bare gør, at det brænder godt ned i jorden, og at det er sværere for os at komme frem, siger han.

Branden i naturområdet brød ud mandag eftermiddag. Her blev det oplyst, at der var gået ild i et område på cirka 27 hektar eller 900 gange 300 meter.

Årsagen til branden er fortsat ukendt.

Ingen er umiddelbart kommet til skade i forbindelse med den omfattende brand.

Nordjyllands Politi har bedt borgere henvende sig, hvis man ved noget, der kan hjælpe politiet i efterforskningen.

Skagen Klitplantage ligger syd for Skagen.

Natten til fredag har der for anden gang i denne uge været en eksplosion ved en boligblok i Greve.

Det oplyser vagtchef Lasse Jensen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

– Vi fik anmeldelsen klokken 00.15 om en form for sprængning eller eksplosion. Foran en opgangsdør var der en genstand, der var sprunget, siger Lasse Jensen.

– Vi har iværksat undersøgelser for at få klarlagt, hvad der er sket. Vi er færdige nede på stedet, og det vil foregå videre efterforskning, siger han.

Der er ifølge vagtchefen ikke nogen tilskadekomne.

Eksplosionen skete i et boligområde ved Bøgehegnet. En sprængning natten til onsdag gik ud over et indgangsparti ved Gersagerparken, hvor glasset blev knust.

Der var heller ingen, der kom til skade i forbindelse med eksplosionen i Gersagerparken.

I fredagens døgnrapport skriver politiet, at det endnu ikke kan sige, om der er en sammenhæng mellem sprængningerne.

– Vi kigger ind i, om der er en sammenhæng, og vi har meget fokus på at være synlige dernede, siger Lasse Jensen.

Midt- og Vestsjællands Politi var til stede i Greve med hundepatruljer og får assistance fra teknikere fra National Enhed for Særlig Kriminalitet samt ammunitionsrydningstjenesten (EOD).

I fredagens døgnrapport opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi borgere, der har set mistænkelige personer eller køretøjer i området lige før og efter sprængningen, til at henvende sig på 1-1-4.

Ejere af Teslaer eller andre biler, der filmer omgivelserne, bliver bedt om at tjekke optagelserne for at se, om der er billeder, politiet kan bruge i efterforskningen.

Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, vil ikke tage imod ordrer vedrørende told fra nogen udlænding.

Det siger han med henvisning til USA’s præsident, Donald Trump, som har meddelt, at varer fra Brasilien fra 1. august vil blive pålagt en amerikansk importtold på 50 procent.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lula kalder også den nye told fra USA for uacceptabel afpresning.

Ordene fra den brasilianske præsident kommer natten til fredag dansk tid, hvor han har holdt to taler.

Trump har blandt andet begrundet toldsatsen mod Brasilien med Brasiliens behandling af den tidligere præsident Jair Bolsonaro. Han mener, at retssagen mod Bolsonaro er en heksejagt.

Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

Lula og hans kabinet har samtidig understreget Brasiliens suverænitet og opfordret til, at forhandlinger om en handelsaftale med USA finder sted.

– Ingen udlænding skal give ordrer til den her præsident, siger Lula i en tale.

Han tilføjer, at Brasilien ville fortsætte med regulering og beskatning af amerikanske tech-virksomheder.

Senere torsdag – i en anden tale – siger Lula, at Brasilien har forhandlet med USA om told og gentager, at landet i maj sendte et forslag til en aftale til USA.

– Vi forventede et svar, og det, vi fik, var uacceptabel afpresning i form af trusler mod brasilianske institutioner og falske oplysninger om handel mellem Brasilien og USA.

Brasilien har afholdt drøftelser med forskellige industriforeninger og virksomheder, som vil blive påvirket af tolden.

Landet gør sig også klar til en mulig gengældelsestold, hvis forhandlinger ikke bærer frugt.

Landets udenrigsminister, Mauro Vierira, siger ifølge Reuters til CNN Brasil, at Lula er åben over for at snakke med Trump. De to har endnu ikke mødt hinanden.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have fremlagt alle relevante vidneudsagn fra justitsministeriets undersøgelse af den afdøde finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver Trump natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social.

Meldingen kommer, efter at Trump i flere dage er blevet beskyldt for, at hans administration dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

– Baseret på den latterlige mængde omtale, Jeffrey Epstein har fået, har jeg bedt justitsminister Pam Bondi om at fremlægge alle relevante vidneudsagn fra en storjury – med forbehold for rettens godkendelse, skriver Trump på Truth Social.

Den republikanske præsident betegner sagen som et svindelnummer, som Demokraterne står bag.

Justitsminister Pam Bondi har efter anmodningen fra Trump i et opslag på X meddelt, at hun vil begære om en offentliggørelse af vidneudskrifter fra den amerikanske anklagejury – den såkaldte grand jury.

Den amerikansk tv-station CBS dropper tv-programmet “The Late Show With Stephen Colbert” fra maj 2026.

Det meddelte vært Stephen Colbert selv under optagelser af programmet torsdag, skriver det amerikanske medie AP.

– Næste år vil være vores sidste sæson. Tv-stationen stopper “The Late Show” i maj. Det er slutningen på “The Late Show” på CBS. Jeg bliver ikke erstattet. Det forsvinder bare alt sammen, lød det.

CBS har samtidig selv delt nyheden i en pressemeddelelse.

Her bekræfter ledelsen også, at programmet ikke får en ny vært.

– Det her er udelukkende en økonomisk beslutning, late night-talkshows (shows der sendes sent om aftenen, red.) er udfordret. Der er på ingen måde relateret til programmets resultater, indhold eller andre anliggender i Paramount, lyder det ifølge Reuters.

Paramount er CBS’ moderselskab.

Fra Colbert lød det torsdag, at han først selv havde fået besked om, at programmet stopper, dagen inden – onsdag.

Paramount har søgt om godkendelse til en fusion med produktionsselskabet Skydance Media for 8,4 milliarder dollar – knap 54 milliarder kroner – hos FCC, som er den amerikanske kommunikationskomité.

Tidligere på måneden gik Paramount med til at indgå et forlig i et søgsmål, som var blevet indgivet af USA’s præsident, Donald Trump.

Paramount gik her med til at betale 16 millioner dollar.

Søgsmålet fra Trump drejer sig om et interview med USA’s tidligere vicepræsident, Kamala Harris, som var Trumps demokratiske modstander i sidste års præsidentvalg.

Meddelelsen om, at CBS dropper “The Late Show With Stephen Colbert” kommer to dage efter, at Colbert offentligt udtalte sig om sagen, skriver AP.

– Jeg er krænket. Jeg ved ikke, om noget kan reparere min tillid til det her selskab. Men et skud fra hoften kunne være, at 16 millioner dollar ville hjælpe, lød det i mandagens udsendelse fra Colbert.

Han kaldte også sagen for en stor, fed sag om bestikkelse.

Ifølge det amerikanske CNN har forliget og den forestående fusion skabt spekulationer om, hvorvidt Colbert ville have en fremtid hos CBS.

Han beskrives af flere medier som en af de mest fremtrædende kritikere af Trump inden for tv.

Adam Schliff, som er demokratisk senator for delstaten Californien, var gæst i torsdagens udsendelse af programmet.

– Hvis Paramount og CBS har stoppet “The Late Show” af politiske årsager, fortjener offentligheden at vide det. Og (de, red.) fortjener bedre, skriver han på X.

“The Late Show”-udsendelserne har med en række forskellige værter været en grundsten i CBS’ katalog af programmer i mere end 30 år.

Colbert overtog værtstøjerne fra David Letterman i 2015.

Frankrig, Storbritannien, Tyskland og EU har torsdag på et møde advaret Iran om sanktioner, hvis der ikke sker fremskridt henimod en aftale om Irans atomprogram.

Det meddeler Frankrigs udenrigsministerium ifølge AFP.

På mødet deltog udenrigsministrene fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland og EU’s udenrigschef samt Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fortæller en unavngiven diplomatisk kilde til Reuters.

Abbas Araghchi blev på mødet informeret om, at fremskridtene skal ske frem mod slutningen af sommeren.

Hvis det ikke er tilfældet, truer Frankrig, Storbritannien og Tyskland med at tage en særlig mekanisme kendt som “snapback” i brug fra den nuværende atomaftale, som blev indgået mellem seks lande og Iran i 2015.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland er sammen med Kina og Rusland de eneste lande, der fortsat holder fast i aftalen. USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af aftalen i 2018.

Aftalen betyder, at landene løftede en række sanktioner mod Iran, der til gengæld blev påført restriktioner i forhold til landets atomprogram.

Tidligere på måneden suspenderede Iran samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, der derfor ikke længere har adgang til landets atomanlæg.

Det skete, efter at USA havde angrebet de iranske atomanlæg Natanz, Isfahan og Fordow.

USA og Iran forhandlede i foråret om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra for syv år siden.

Forhandlingerne gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

De efterfølgende dage udvekslede Israel og Iran angreb, inden USA natten til den 22. juni sendte militærfly mod Iran for at angribe tre af landets atomanlæg.

Få dage efter det amerikanske angreb blev der forhandlet en våbenhvile på plads mellem Iran og Israel.

AFP

Rusland melder, at russiske styrker har opnået kontrol over tre landsbyer i tre forskellige områder ved frontlinjen, der løber gennem Ukraine.

Meldingen kommer fra Ruslands forsvarsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ministeriet drejer det sig om Kamjanske, som ligger i den sydøstlige Zaporizka-region, Dehtjarne i den nordøstlige Kharkiv-region og Popiv Yar i Donetsk-regionen.

Reuters har ikke uafhængigt kunne bekræfte meldingerne.

Samtidig er der fra Ukraine meldinger om den 1000 kilometer lange frontlinje, som er i strid med oplysningerne fra Rusland.

Vladyslav Voloshyn, som er talsperson for Ukraines militær, fortæller således til det ukrainske medie liga.net, at fortsat ukrainsk kontrol over Kamjanske er nødvendigt for at beskytte Zaporizjzja, som er hovedby i regionen.

Ifølge Voloshyn har ukrainske styrker formået at angribe russiske styrker, når de har nærmet sig Kamjanske.

– Russerne kan ikke gå ind i landsbyen og tage den, siger han ifølge Reuters til det ukrainske medie.

Han siger også, at byen efter lange perioder med kampe er blevet ødelagt.

– Der er ikke et eneste hus tilbage, ikke en eneste mur, der er ikke noget at tage, ingen mulighed for at søge dækning, lyder det.

Ukraine har ikke kommenteret den russiske påstand om, at Popiv Yav skal være kommet under russisk kontrol.

Landsbyen ligger nordøst for Pokrovsk, som ligger i Donetsk og i flere måneder har været centrum for russiske angreb i regionen.

Russiske styrker er vestpå i gang med en langsom fremrykning – primært gennem Donetsk. Ifølge Reuters melder Rusland på næsten daglig basis at have fået kontrol over ukrainske landsbyer.

Telegram-kanalen “DeepState”, der deler opdateringer om kampene i Ukraine, har den seneste uge kategoriseret Popiv Yav som en såkaldt grå zone, hvor det er uvist, hvem der har kontrollen.

Der er ingen ukrainske meldinger om situationen i Dehtjarne.

Syriens præsidentkontor anklager drusiske militante i byen Sweida for at bryde den våbenhvileaftale, der betød, at syriske regeringsstyrker natten til torsdag trak sig tilbage fra området.

Det fremgår af en udtalelse fra præsidentkontoret. Det skriver nyhedsbureauet AFP torsdag aften dansk tid.

Her anklages fredløse styrker for at bryde aftalen med “forfærdelig vold” mod civile. Ifølge AFP bruger den syriske regering udtrykket fredløse styrker om drusiske grupper i landet.

– Forbrydelser, der fuldstændigt strider mod forpligtelserne om mægling, direkte truer den civile fred og fremmer kaos og et sikkerhedsmæssigt sammenbrud, lyder anklagen fra præsidentkontoret.

Der lyder i udtalelsen samtidig en advarsel mod “fortsat åbenlys israelsk indblanding i Syriens interne anliggender”.

– Hvilket kun fører til yderligere kaos og ødelæggelse og komplicerer situationen i regionen mere.

Israel udførte luftangreb mod Syriens hovedstad, Damaskus. Angrebet skyldes ifølge Israel, at man vil forhindre syriske regeringsstyrker i at skade druserne.

Syriske statsmedier har ifølge Reuters rapporteret, at Israel torsdag har udført et luftangreb nær Sweida. Det har Israel ikke umiddelbart kommenteret.

Den syriske melding om brud på aftalen om våbenhvile er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Kampene mellem drusere og sunnibeduinske klaner i Sweida har raset siden søndag. Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, siger, at 594 personer har mistet livet i kampene.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel. Beduiner er en fællesbetegnelse for arabiske nomadestammer, som bor i de arabiske ørkener.

Ifølge journalister fra AFP, som torsdag har været til stede i Sweida, er byen øde. Her kan ifølge journalisterne ses butikker, som er blevet udplyndret, huse, som er blevet nedbrændt, og der ligger lig i gaderne.