Seneste nyheder

Den ukrainske havneby Odesa er natten til lørdag blevet udsat for et russisk droneangreb, og et højhus er sat i brand.

Mindst én person har mistet livet, melder Odesas borgmester, Hennadij Trukhanov, på beskedtjenesten Telegram ifølge AFP.

– Odesa blev angrebet af fjendtlige droner – mere end 20 ubemandede luftfartøjer nærmede sig byen fra forskellige retninger.

– Et højhus er gået i brand, og redningsmandskab har reddet folk ud. Foreløbig har en person mistet livet, skriver Hennadij Trukhanov.

Senere oplyste Odesa-regionens redningstjeneste, at fem personer er blevet reddet ud af brændende lejligheder.

En af personerne, en kvinde, er efterfølgende afgået ved døden, lyder det fra redningstjenesten.

Odesa, der ligger ved Sortehavet, har været et regelmæssigt mål for russiske angreb i den mere end tre år lange krig.

Byens historiske centrum er på Unescos Verdensarvsliste.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret angrebet på Odesa.

Det russiske forsvarsministerium melder i stedet om ukrainske droneangreb, og at russiske luftforsvarssystemer fredag aften har nedskudt 87 ukrainske droner. Blandt andet fem omkring Moskva.

Mens krigen i Ukraine fortsætter, opfordres Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra både europæisk og amerikansk side til at stoppe den.

Fredag morgen vedtog EU-landene den 18. sanktionspakke mod Rusland.

Tidligere på ugen annoncerede USA’s præsident, Donald Trump, at han vil indføre amerikanske toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis Rusland ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage.

USA har for nylig efterkommet et fælles ønske fra forsvarsalliancen Nato og Ukraine om at levere Patriot-luftforsvarsmissiler til Ukraine.

Ukraines regering ser Patriot-systemet som afgørende for at forsvare landets byer mod russiske luftangreb.

AFP

Ansatte i USA’s forbundspoliti, FBI, er angiveligt blevet sat til at gennemgå Epstein-dokumenterne og markere alt, hvor præsident Donald Trump har været nævnt.

Det hævder Demokraternes gruppeleder i Senatet, Dick Durbin, i et brev, som han har sendt til USA’s justitsminister, Pam Bondi, fredag, skriver The Washington Post.

Durbins kontor har modtaget oplysningerne om ordren. Ifølge Durbin havde medarbejderne ikke de nødvendige kompetencer til at håndtere personfølsomme oplysninger om ofre, der er børn.

Ifølge Durbins oplysninger pressede Pam Bondi FBI til at afsætte omkring 1000 medarbejdere til gennemgangen af i alt 100.000 dokumenter vedrørende den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Medarbejderne blev sat til at arbejde i 24 timer ad gangen, lyder det videre i brevet fra Durbin.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han var anklaget for smugling af mindreårige piger til misbrug.

I brevet giver Durbin desuden udtryk for sin bekymring om en overvågningsvideo fra uden for Epsteins fængselscelle i timerne op til hans død, skriver The Washington Post.

Et notat fra den 7. juli beskrev optagelserne som rå, men Durbin skriver i brevet, at optagelserne sandsynligvis er blevet modificeret. Det viser metadata, der er indlejret i videoen, lyder det.

Trump har fået kritik fra flere af sine normalt trofaste støtter på højrefløjen, som mener, at regeringen forsøger at dække over noget i sagen. Blandt andet mangler der et minut i overvågningsvideoen.

Bondi satte over for journalister tidligere på måneden ord på det manglende minut.

– Der var et minut, der manglede, og hvad vi har fået at vide af fængselsmyndigheden (Bureau of Prisons, red.), er, at de hver nat sætter videooptagelserne i gang igen. Så hver nat nulstilles videoen, og hver nat mangler det samme minut, sagde hun.

Den brasilianske højesteretsdommer Alexandre de Moraes, hans kolleger ved højesteret og deres nærmeste familiemedlemmer vil fremover blive nægtet indrejse i USA.

Det skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på det sociale medie X.

Rubio mener, at Brasiliens højesteret bedriver en politisk heksejagt på landets tidligere præsident Jair Bolsonaro, der er under anklage for at have planlagt et kup mod den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Fredag blev Bolsonaros hjem ransaget af politiet på ordre fra Brasiliens højesteret.

Højesteretten har desuden bestemt, at den anklagede ekspræsident skal gå med fodlænke, indtil sagen mod ham er afgjort. Samtidig må Bolsonaro ikke bruge sociale medier eller kommunikere med diplomater.

Marco Rubio mener, at Brasiliens højesteret i sagen mod Bolsonaro krænker grundlæggende rettigheder.

– Jeg har derfor med øjeblikkelig virkning beordret visuminddragelse for Moraes og hans allierede ved retten samt deres nærmeste familiemedlemmer, skriver Marco Rubio.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere betegnet retssagen mod Bolsonaro som en heksejagt og har sagt, at den bør standses øjeblikkeligt.

Da Trump i sidste uge annoncerede en amerikansk importtold på 50 procent på varer fra Brasilien med virkning fra 1. august, nævnte Trump, at toldsatsen var sat højt på grund af Bolsonaro-retssagen.

Trump har kaldt retssagen et lumsk angreb, der skal forhindre afholdelsen af frie valg i Brasilien.

Jair Bolsonaro betegnede fredag restriktionerne fra højesteret og ransagningen af hans hjem som en ydmygelse og kæder det sammen med næste års præsidentvalg i Brasilien.

– De ønsker at få mig ud af det politiske spil til næste år. Uden min deltagelse vil Lula kunne slå hvem som helst, sagde Bolsonaro til Reuters.

AFP

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil inden for det næste halve år invitere tre til fem ukrainske virksomheder til at påbegynde våbenproduktion i Danmark.

Det siger han under et besøg i den ukrainske hovedstad, Kyiv, til Berlingske.

Står det til ham, vil det være oplagt at placere nogle af de nye ukrainske våbenfabrikker dér, hvor Danmark i marts etablerede et nyt dronecenter, nemlig i Odense.

Danmark skal være ambitiøs, siger Troels Lund Poulsen. Derfor er det ifølge ham ikke nok blot at invitere én virksomhed.

Om få år skal Danmark have en forsvarsindustri, som kan levere både til det danske forsvar og til allierede, siger han.

Initiativet om at invitere ukrainske virksomheder til Danmark er en del af en aftale, som Troels Lund Poulsen og hans ukrainske modstykke, Rustem Umerov, indgik i slutningen af juni.

Troels Lund Poulsen sagde her, at han forventer, at aftalen også vil gavne dansk forsvar, fordi de ukrainske virksomheder eksempelvis kan producere droner til det danske forsvar.

Det kræver dog, at Ukraine gennemfører ny lovgivning, som tillader produktion i andre lande. Men det kræver også, at Danmark gør.

Berlingske skriver videre, at Troels Lund Poulsen netop har fremsat et lovforslag, som giver den siddende og fremtidige forsvarsministre, hvad avisen betegner som nærmest uindskrænkede beføjelser til at omgå den danske lov.

Avisen spørger forsvarsministeren, hvordan man vil sikre, at korruption ikke følger med de ukrainske virksomheder til Danmark.

Han erkender, at det er en bekymring i den danske regering, at Ukraine historisk har haft store problemer med korruption.

– Det har jeg åbent sagt, at dér har vi valgt at løbe en risiko. Vi gør alt, hvad vi kan, for at følge alle de produkter, vi bestiller hos ukrainerne, for at sørge for at de rent faktisk når frem til fronten, siger han til avisen.

Han siger, at regeringen kommer til at stille som krav, at der skal være 110 procent sikkerhed i forbindelse med ukrainsk våbenproduktion på dansk jord.

Som eksempler på sikkerhed kommer han i artiklen blandt andet ind på spørgsmålet om korruption og også dansk arbejdsmarkedslovgivning.

Det amerikanske justitsministerium har bedt en føderal dommer om at offentliggøre gamle vidneudsagn fra en anklagejury i sagen mod den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver mediet CNN.

– Grundet offentlighedens interesse for det efterforskningsarbejde, som justitsministeriet og FBI har udført i forbindelse med Epstein, anmoder justitsministeriet retten om at frigive udskrifterne fra anklagejuryen i sagen USA v. Epstein, lyder det i begæringen.

USA’s præsident, Donald Trump, og justitsminister Pam Bondi indvilgede torsdag aften lokal tid i at indgive begæringen, skrev Trump blandt andet på sit eget sociale medie, Truth Social.

Trump-administrationens – ifølge CNN – klodsede håndtering af Epstein-sagen har skabt utilfredshed i Trumps vælgerskare, Maga, der står for “Make America Great Again”. Denne har presset på for at få offentliggjort dokumenter fra sagen.

Der florerer konspirationsteorier blandt Trumps støtter om, at administrationen dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år. Dermed kom han aldrig for retten.

Blandt konspirationsteorierne er, at han ikke begik selvmord, men blev myrdet.

I juni påstod rigmanden Elon Musk, at Trump skulle være nævnt i Epstein-dokumenterne.

Det har Trump afvist, og Musk slettede senere opslaget.

Anklagejuryens udsagn er ifølge CNN blot en lille del af de tusindvis af dokumenter, som findes i Epstein-sagen. Mange af dokumenterne er allerede i justitsministeriets varetægt og er muligvis ikke blevet vist til anklagejuryen under sagen.

Dommere har allerede offentliggjort hundredvis af dokumenterne fra sagen.

Størstedelen af de tilbageholdte dokumenter blev vurderet at være uhensigtsmæssige at offentliggøre af hensyn til Epsteins ofre og personer, der ikke er sigtet for kriminalitet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har anlagt sag mod selskaberne Dow Jones og News Corp samt mediemogul Rupert Murdoch.

Også to journalister fra Wall Street Journal er blevet sagsøgt.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

News Corp er Wall Street Journals moderselskab og ejes af Rupert Murdoch. Dow Jones er et datterselskab af News Corp, som udgiver Wall Street Journal.

Trump kræver ifølge Reuters og AFP mindst ti milliarder dollar – 64 milliarder kroner – i erstatning for æreskrænkelse.

En talsmand for Dow Jones siger i en udtalelse til Reuters:

– Vi har fuld tillid til vores journalistiks stringens og nøjagtighed og vil ihærdigt forsvare os mod ethvert søgsmål.

Sagsanlægget, som er indgivet ved en føderal domstol i Miami, handler om injurier, angreb og bagvaskelse, skriver CNN.

Det er den seneste udvikling i en sag, der trækker tråde til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, og som plager Trump i øjeblikket.

Torsdag omtalte Wall Street Journal en fødselsdagshilsen fra Trump til Epstein.

Fødselsdagskortet indeholder ifølge mediet en formodet tegning af en nøgen kvinde. Under taljen står der med bølget skrift “Donald”, hvilket ifølge Wall Street Journal skal ligne kønsbehåring.

Nederst på fødselsdagskortet står der “tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed”.

Over for Wall Street Journal har Trump afvist, at fødselsdagskortet er fra ham.

Trump har tidligere skrevet på Truth Social, at han havde advaret Wall Street Journal mod at bringe historien. Han har betegnet den som opdigtet.

Natten til fredag truede præsidenten både Wall Street Journal og ejer Rupert Murdoch med et søgsmål. Det er altså nu ifølge medier blevet til virkelighed.

Hele sagen truer i øjeblikket med at ryste fundamentet under Trumps Maga-bevægelse, skriver CNN.

Trump blev nemlig valgt på at rydde op i “sumpen”, som Maga kalder det.

I 2024 sagde han under sin præsidentkampagne, at han ville overveje at frigive yderligere dokumenter om Epstein, der døde i et fængsel i 2019, mens han var anklaget for smugling af mindreårige piger til misbrug.

Ifølge Maga-bevægelsen var magtfulde demokrater med til at misbruge pigerne.

Efter at Trump blev præsident, har Maga-baglandet presset på for at få en påstået liste over Epsteins kunder offentliggjort.

Men ifølge et notat fra Trumps justitsministerium tidligere på måneden findes der ikke beviser for, at Epstein førte en kundeliste, der nævnte specifikke navne, skriver CNN.

Trump blev efterfølgende beskyldt for, at hans administration dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

Fredag aften dansk tid har det amerikanske justitsministerium bedt en føderal dommer om at offentliggøre gamle vidneudsagn fra en anklagejury i sagen mod Epstein.

Fredag har USA og Venezuela indgået en stor fangeudveksling.

Hundredvis af venezuelanske migranter, der i marts blev deporteret fra USA, og som blev sendt til et topsikret fængsel i El Salvador, frigives til deres hjemland. Det skriver El Salvadors præsident, Nayib Bukele, i et opslag på det sociale medie X.

Den venezuelanske regering bekræfter ligeledes over for nyhedsbureauet Reuters, at 252 venezuelanere, der har været tilbageholdt i El Salvador, er løsladt.

Samtidig frigives ti amerikanske statsborgere, der har været tilbageholdt i Venezuela, skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på X.

– Takket være Potus’ (USA’s præsident, Donald Trump, red.) lederskab er ti amerikanere, der blev tilbageholdt i Venezuela, på vej mod friheden, lyder det fra udenrigsministeren på X.

Ud over de ti amerikanere indebærer udvekslingen også, at Venezuela skal frigive 80 venezuelanske politiske fanger, skriver Reuters.

På X takker Rubio det amerikanske udenrigsministerium og Bukele for at hjælpe med at sikre aftalen om fangeudvekslingen.

I marts blev flere end 200 venezuelanere deporteret til El Salvador, hvor de blev sendt til kæmpefængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT), som har plads til 40.000 indsatte.

Trump anvendte en 227 år gammel lov – Alien Enemies Act – til at gennemføre udvisningerne. Den er historisk blev brugt i krigstid.

Fra Trump-administrationen har argumentet været, at de udviste venezuelanere var medlemmer af banden Tren de Aaragua og dermed ulovlige immigranter i USA.

De udviste venezuelaneres familier hævder, at mange af dem ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til at overgive sig til myndighederne.

Tilbage i marts fik den føderale dommer James Boasberg nedlagt et forbud mod at bruge den gamle lov i sagen.

Men deportationerne blev sat i gang alligevel.

Siden har USA’s højesteret ophævet Boasbergs kendelse, som blokerede for deportationerne. Højesteretten har dermed muliggjort, at Alien Enemies Act kunne bruges til at udvise migranter.

En mand på 26 år har fredag aften mistet livet i en trafikulykke på Hovmosevej mellem Viborg og Ørum.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen til TV Midtvest.

Den 26-årige mand og en 24-årig mand kørte sammen fra et arrangement, de havde været til.

– De har så mistet herredømmet over bilen i en kurve, sandsynligvis på grund af for høj fart, siger vagtchef Anders Bøje Hansen til TV Midtvest.

Bilen fortsatte ud på en mark og trillede rundt. Det tyder ifølge vagtchefen på, at de unge mænd ikke var iført sikkerhedssele.

Den 26-årig mand førte bilen. Han var død på stedet, da politiet ankom. Den 24-årig slap ifølge TV Midtvest med lettere skader.

De pårørende er underrettet.

Politiet har taget blodprøver på de to mænd.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bør gå ind i sagen om sanktionerede russiske fiskeskibe, der har lov til at sejle i færøsk farvand og lægge til i færøske havne.

Det mener De Radikale, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, skriver DR.

Danmarksdemokraternes udenrigsordfører, Charlotte Munch, mener, at det er “ansvarsfralæggelse” fra Udenrigsministeriets og ministerens side.

– Det nytter ikke noget, at Lars Løkke Rasmussen lukker øjnene. Sagen ligger på hans bord, og den bliver han nødt til at deale med. Også selv om det er en enormt følsom sag, siger hun til DR.

I mandags bevægede den russiske trawler “Melkart 2” fra rederiet Murman Sea Food sig ind i færøsk farvand. Det har det færøske medie Kringvarp Føroya tidligere skrevet.

Både EU og Norge har sanktioneret det russiske rederi og dets skibe, fordi det vurderes, at skibene udgør en trussel mod den nationale sikkerhed.

Skibene har lov til både at sejle i færøsk farvand og lægge til i færøske havne på grund af en fiskeriaftale, som Færøerne har med Rusland.

Lars Løkke Rasmussen har ifølge DR afvist at gå ind i sagen. Udenrigsministeriet begrunder det i et svar til mediet med, at fiskeri og handel er områder, der varetages af Færøerne.

Politisk leder hos De Radikale Martin Lidegaard mener derimod, at sagen også har et sikkerhedspolitisk aspekt. Det siger han til DR.

I rigsfællesskabet er det kun Danmark, der kan varetage sikkerhedspolitikken.

I tirsdags sagde Færøernes udenrigs- og erhvervsminister, Sirið Stenberg, til Kringvarp Føroya, at det kræver en ny lovhjemmel, hvis de russiske skibe ikke længere skal have lov til at sejle i færøsk farvand.

Her sagde hun også, at hun forventer, at sagen vil blive taget op på et møde i landsstyret 25. juli.

Over for det færøske medie understregede Sirið Stenberg desuden, at Færøerne fordømmer Ruslands invasion af Ukraine, og at man bakker op om Ukraine.

Hun har tidligere i denne uge besøgt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Der har været rift om de første biografbilletter til den kommende film “The Odyssey”, som den anerkendte filminstruktør Christopher Nolan står bag.

Det skriver det britiske medie The Guardian fredag.

Filmens premieredato er dog først sat til 17. juli næste år, den har ikke fået nogen officiel spilletid, og optagelserne er fortsat i gang.

Et år før premieredatoen blev billetterne til de første visninger sat til salg. De dækker over 26 IMAX-biografer i forskellige lande verden over.

I USA blev næsten alle billetter solgt inden for en time, og der har været meldinger om billetter, der er blevet solgt videre for op mod 400 dollar – omkring 2500 danske kroner.

Imens solgte den australske biograf IMAX Melbourne 1800 billetter til i alt fire visninger.

IMAX er et filmformat, og de visninger, der er solgt billetter til, vil blive vist i opløsningsformatet 1570.

Det er det største og højeste opløsningsformat, der findes, og Nolans foretrukne ifølge mediet.

Christopher Nolan er blandt de mest succesfulde instruktører i verden.

Hans film tæller titler som “Oppenheimer”, der blandt andet vandt en Oscar for Bedste Film, og science fiction-filmen “Interstellar”, som havde Hollywood-skuespilleren Matthew McConaughey i hovedrollen.

“The Odyssey” baserer sig på Homers klassiske værk “Odysseen”.

Filmen følger Odysseus på sin lange vej hjem fra Den Trojanske Krig. I rollen ses den amerikanske skuespiller Matt Damon.

Andre store navne, der ligeledes er på rollelisten, er Robert Pattinson, Charlize Theron, Anne Hathaway, Zendaya og Tom Holland.

Tre personer har fredag mistet livet i en eksplosion ved et træningsanlæg tilhørende det lokale sherifkontor i Los Angeles.

Det bekræfter sherif i Los Angeles amt Robert Luna på et pressemøde fredag aften dansk tid. Det skriver CBS News.

Eksplosionen skete ved Biscailuz Center Training Academy i det østlige Los Angeles. Ifølge tv-stationen KSBY bliver det brugt af flere specialenheder.

Alle tre dræbte var ansat ved sherifkontoret. På pressemødet siger Robert Luna, at der hænger en “sort sky” over kontoret efter eksplosionen.

Samtidig konstaterer han, at det er det “største tab af menneskeliv”, kontoret har oplevet siden 1857, skriver BBC.

Robert Luna ønsker ikke at oplyse navnene på de tre dræbte, fordi nogle familiemedlemmer stadig mangler at blive underrettet.

Fredag aften er det fortsat uklart, hvad der er årsag til eksplosionen.

På pressemødet gentager Luna flere gange, at en efterforskning er i gang, og at det kommer til at tage noget tid at fastslå, hvad der skete.

Unavngivne kilder i politiet, der er blevet orienteret om efterforskningen, har sagt til CBS News, at eksplosionen efterforskes ud fra en teori om, at det muligvis var materiale, der blev fundet torsdag, som eksploderede.

Men det står altså ikke klart, om det rent faktisk var det, der var skyld i eksplosionen.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, berettede i et opslag på det sociale medie X om hændelsen kort før klokken 18.00 dansk tid.

Her skrev hun, at mindst tre var døde i, “hvad der ser ud til at være en forfærdelig hændelse”. Senere skrev hun blandt andet, at agenter fra blandt det amerikanske forbundspoliti (FBI) var på stedet.

Borgmesteren i Los Angeles, Karen Bass, har ligeledes kaldt det en “forfærdelig hændelse” på X. Hun skrev videre, at alle indbyggere i Los Angeles tænker på dem, der er berørt af eksplosionen.

På pressemødet understreger sherif Robert Luna, at der ikke er nogen trussel mod lokalsamfundet.

Politiets kriminalteknikere og Sikkerhedsstyrelsen har fredag været til stede ved en transformerstation i Lemvig i forbindelse med en anmeldelse om hærværk.

Det oplyser Hans Roost, som er politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau.

– Når det har noget med Danmarks sikkerhedssituation og kritisk infrastruktur at gøre, så kigger vi selvfølgelig på det, siger han og understreger samtidig, at det ikke er sikkert, at der er sket noget.

Efter fredagens undersøgelser står det nemlig ikke klart, om transformerstationen har været udsat for hærværk.

– Vi er nødt til at vente på, at vores eksperter laver en erklæring til os. Det korte svar er, at vi simpelthen ikke kan fortælle noget om det endnu, siger Hans Roost.

En transformerstation er et anlæg, der fungerer som mellemled ved at føre strøm fra et kraftværk til husstande og virksomheder.

Det var medarbejdere på transformerstationen, der i onsdags anmeldte hærværket til politiet.

Ifølge politiinspektøren konstaterede medarbejderne, at der var “nogle ting, som ikke så ud, som de plejede”.

– Vi rykker selvfølgelig ud, men man skal også huske på, at det her er meget højteknologisk, og der er rigtig mange spørgsmål, som vi skal have fundet svar på, siger Hans Roost.

Fem medarbejdere har fået taget deres DNA for at udelukke dem fra eventuelle fund, siger Hans Roost til TV Midtvest.

Over for mediet bekræfter også Politiets Efterretningstjeneste (PET) at være involveret i sagen.

– PET er opmærksom på sagen og følger den aktivt – herunder er PET i dialog med Midt- og Vestjyllands Politi om sagen, skriver PET i et svar til TV Midtvest.

Der er tale om en transformerstation, der ligger på Voldervej syd for Lemvig. Den er knyttet til Thor Havvindmøllepark, som skal opføres 22 kilometer ud for Thorsminde på den jyske vestkyst.

Havvindmølleparken, der kommer til at være den største i Danmark, ventes at være opført i 2027.

Derfor har det mulige hærværk heller ikke ramt nogle borgeres strømforsyninger, siger politiinspektør Hans Roost.

Årets Tour de France er kun lidt over halvvejs, men verdensmesteren Tadej Pogacar har allerede vundet fire etaper.

På fredagens bjergenkeltstart på 13. etape var UAE Emirates-kaptajnen endnu en gang bedste mand og satte igen rivalen Jonas Vingegaard (Visma) til vægs.

Pogacar vandt i tiden 23 minutter rent. Det var 36 sekunder hurtigere end Vingegaard, mens Primoz Roglic (Red Bull-Bora) viste tænder og tog tredjepladsen – 1 minut og 20 sekunder efter Pogacar.

I den samlede stilling fører Pogacar nu med 4 minutter og 7 sekunder foran Vingegaard.

Remco Evenepoel (Quick-Step) havde en skidt dag på Peyragudes, hvor han blot blev nummer 12 og måtte se sig overhalet af Vingegaard på de sidste 50 meter.

Verdensmesteren i enkeltstart er stadig nummer tre i klassementet, men er nu over syv minutter efter, mens Florian Lipowitz (Red Bull-Bora) ånder ham i nakken seks sekunder efter.

Hvor mange af de først startende på den 10,9 kilometer lange bjergetape op ad bjerget Peyragudes tog den med ro, var klassementets nummer 132, Lucas Plapp (Jayco), på jagt efter et resultat.

Australierens tid på 24 minutter og 58 sekunder gav ham en foreløbig førsteplads gennem flere timer.

Først da Primoz Roglic nåede toppen af Peyragudes, blev Plapps tid slået med 38 sekunder, men tiden endte med at række til en overraskende femteplads.

Modsat Vingegaard og flere andre klassementsryttere valgte Pogacar at køre enkeltstarten på en almindelig cykel.

Det stoppede dog ikke Pogacar i allerede fra første mellemtid at være bedst, selv om de første kilometer af enkeltstarten var flade.

Herfra øgede sloveneren sit forspring ved anden mellemtid og igen på målstregen.

Dermed blev den anden etapesejr i træk og fjerde i alt i årets Tour de France en realitet for den forsvarende vinder af verdens største cykelløb.

Pogacar har nu 21 etapesejre i Tour de France i alt og haler hastigt ind på Mark Cavendish, der har rekorden med 35 etapesejre.

Lørdag er Pogacar igen et godt bud på en etapevinder, når der venter endnu en hård bjergetape. Feltet skal over tre kategoriserede stigninger, inden etapen slutter i Luchon-Superbagnères efter en afsluttende stigning på 12,6 kilometer med 7,5 procent i gennemsnit.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro er fredag blevet pålagt at gå med fodlænke, mens han afventer en afgørelse i en retssag, der kører mod ham.

Det har en højesteretsdommer afgjort, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

Jair Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2023. Han tabte valget i 2022 til Silva.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den tidligere præsident desuden fået forbud mod at kontakte flere personer. Det gælder blandt andre sønnen Eduardo Bolsonaro, der er kongresmedlem og har ført lobbyarbejde i Washington D.C for at hjælpe sin far.

Derudover må Jair Bolsonaro heller ikke længere bruge sociale medier eller kommunikere med diplomater.

CNN Brasil har ifølge Reuters rapporteret, at beslutningerne bunder i en frygt for, at den tidligere præsident kunne finde på at flygte til USA.

Selv siger Bolsonaro, at han aldrig har overvejet at flygte fra Brasilien. Han mener også, at fodlænken er en “suveræn ydmygelse”.

I marts besluttede den brasilianske højesteret sig for at behandle sagen mod Bolsonaro og syv andre personer, herunder flere officerer, som er sigtet for at have planlagt et kup.

I juni nægtede Bolsonaro under sin retssag, at han stod i spidsen for et forsøg på at vælte regeringen.

Men han har erkendt, at han deltog i møder, der skulle omgøre valgresultatet.

Et panel bestående af fem dommere skal nu afgøre, om de skal findes skyldige.

Sker dette, kan Bolsonaro og hans medtiltalte ifølge Reuters blive idømt op til 40 års fængsel.

Samtidig har den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere blandet sig i retssagen. Blandt andet har han betegnet den som en “heksejagt”.

– Lad Bolsonaro være!, skrev Trump på sit sociale medie Truth Social tidligere på måneden.

Bolsonaro havde et godt forhold til Trump, da de begge var ved magten.

Ordet “heksejagt” har Trump tidligere brugt hyppigt om de rigsretssager og diverse andre anklager, der før har været rejst mod ham selv.

Britisk politi kommer ikke til at foretage sig yderligere i en sag om den irske rapgruppe Kneecap, der under en optræden på festivalen Glastonbury udtrykte modstand mod Israel.

Det oplyser Avon og Somerset Politi fredag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters. Festivalen foregår i Somerset.

Under Kneecaps koncert i slutningen af juni proklamerede et af gruppens medlemmer Mo Chara, at “Israel er krigsforbrydere”.

Herefter råbte han “befri, befri Palæstina”.

Britisk politi oplyste efterfølgende, at det havde åbnet en efterforskning af episoden.

Her har politiet rådført sig med den offentlige anklagemyndighed Crown Prosecution Service (CPS).

– Efter den rådgivning har vi truffet beslutningen om ikke at foretage os yderligere, da der ikke er tilstrækkelige beviser til at give en realistisk udsigt til domfældelse for nogen lovovertrædelse, fremgår det i udtalelsen.

Efter den nye melding fredag skriver gruppen i et længere opslag på det sociale medie Instagram, at efterforskningen er politisk motiveret.

Mo Chara var ikke den eneste, der fordømte Israel fra scenen på Glastonbury.

Inden Kneecaps optræden var punkduoen Bob Vylan på scenen. Her blev der også råbt propalæstinensiske og antiisraelske sange.

Bobby Vylan, der er det ene af Bob Vylans to medlemmer, fik publikum til at råbe med, da han fra scenen på Glastonbury råbte “befri, befri Palæstina” og “død, død over IDF”. IDF henviser til Israels militær.

Også i dette tilfælde åbnede britisk politi en efterforskning, som stadig pågår, oplyses det ifølge Reuters.

Mo Chara fra Kneecap blev tilbage i maj tiltalt for terrorisme.

Ifølge anklagerne har han under en koncert fremvist et flag, der repræsenterer den iranskstøttede militante gruppe Hizbollah.

Han har selv nægtet sig skyldig.

Israel har mødt stor modstand og fordømmelse mod sin fremfærd i Gaza, hvor tusindvis af mennesker er blevet dræbt. Krigen i området begyndte i oktober 2023, efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas angreb Israel.

I Brøndby har de store forhåbninger til den 17-årige angriber Jacob Ambæk, og nu får han lov at vise sig frem på øverste niveau.

Sammen med 20-årige Mathias Jensen bliver han nemlig rykket permanent op i klubbens Superliga-trup.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside fredag.

Jacob Ambæk har scoret mål på samlebånd i U19 Ligaen, selv om han egentlig kun har været U17-spiller, og faktisk har han allerede fået debut på Superliga-holdet.

Debuten kom mod Randers FC i marts, og igen i maj kom han på banen mod FC København, hvor han dog ikke kunne gøre noget ved, at Brøndby led et 0-3-nederlag til ærkerivalen.

– Både Mathias og Jacob har været med på træningsbanen og kampene i Superliga-truppen i den seneste sæson, og det er nogle talenter, vi virkelig tror på kan udvikle sig yderligere og lægge på deres spil, og derfor giver det også god mening, at vi nu rykker dem permanent op i Superliga-truppen, siger sportsdirektør Benjamin Schmedes.

Mathias Jensen har endnu sin debut til gode på Brøndbys førstehold.

Brøndby indleder den nye sæson søndag mod Silkeborg IF.

Op imod 11,6 millioner flygtninge risikerer at miste adgang til nødhjælp fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR i år.

Det viser en ny rapport fra organisationen.

– I UNHCR er vi jo i konstant dialog og kontakt med verdens regeringer, som er de klart største donorer til vores arbejde. Og på baggrund af de samtaler kan vi allerede nu se, at vi sammenlignet med sidste år vil få langt færre donationer, siger talsperson for UNHCR i Danmark, Andreas Fløistrup.

Han peger på, at USA med Donald Trump som præsident har skåret i deres humanitære bidrag, men der er også flere andre lande, som har stillet færre donationer i udsigt, lyder det.

Ifølge Andreas Fløistrup vil man kunne mærke den mindskede støtte flere steder – blandt andet i Afghanistan og Sudan.

Selv om UNHCR er en FN-organisation, er det kun omkring en procent af budgettet, der dækkes af FN. Det resterende dækkes af regeringer og forskellige private donationer.

Ifølge Andreas Fløistrup kommer langt størstedelen fra regeringer.

– Vi lægger endnu flere kræfter i også at lave store samarbejder med fonde og virksomheder – både i Danmark og rundt om i verden – fordi vi ved, at det kan bidrage til at skabe øget støtte til vores arbejde, siger han.

Sidste år kunne UNHCR yde beskyttelse og hjælp til 36,4 millioner mennesker. Det tal vurderer organisationen på nuværende tidspunkt vil falde med 11,6 millioner i år.

Ifølge Andreas Fløistrup håber man, at der kan komme flere penge ind end forventet, men at de 11,6 millioner er skønnet på nuværende tidspunkt.

– Men vi bliver også bare nødt til at være ærlige, både over for os selv og vores arbejde, men også over for dem, der bliver tvunget på flugt, så vi kan give dem den hjælp, som de har brug for, siger han.

Tallet dækker over støtten til specifikt UNHCR, men ifølge Andreas Fløistrup kan organisationens samarbejdspartnere også genkende, at der er mindre støtte.

UNHCR arbejder i dag i over 130 lande.

Myndighederne i Cambodja har i den seneste tid anholdt 2000 personer i forbindelse med en indsats mod internetsvindel.

De anholdte har arbejdet i centre forskellige steder i det sydøstasiatiske land, hvorfra de har svindlet.

Det er blandt andet sket ved at, at medarbejderne udgiver sig for at være andre mennesker og forsøger at få penge eller oplysninger ud af virksomheder eller privatpersoner.

I Danmark bliver et stigende antal mennesker udsat for digital svindel. Herunder såkaldt kærlighedssvindel, hvor svindleren udgiver sig for at være en potentiel kæreste for at lokke penge fra sit offer.

Internetsvindel bliver bedrevet over hele verden, men især i fattige dele af verden er det blevet en levevej for mange.

Det skal være slut i Cambodja, siger informationsminister Neth Pheaktra.

Han fortæller, at myndighederne har udført razziaer i ni af landets 25 provinser.

– Indtil videre er omkring 2000 mistænkte blevet anholdt, siger han.

Ministeren tilføjer, at der også er tale om udlændinge fra Kina, Vietnam, Indonesien og Indien.

Nogle vil blive retsforfulgt i Cambodja, mens andre vil blive sendt til deres hjemlande, fremgår det af en rapport fra politiet.

Blandt de anholdte er mindst 226 kinesiske statsborgere.

Desuden har justitsministeriet i Cambodja suspenderet en anklager. Han bliver efterforsket, efter at han løslod flere personer, som var mistænkt for cyberkriminalitet.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udgav i juni en rapport om den organiserede internetsvindel i Cambodja.

På svindelcentrene foregår der tortur, børnearbejde og slaveri, står der blandt andet i rapporten.

Mange medarbejdere i svindelcentre i Sydøstasien fortæller, at de blev lokket med med falske løfter om, hvad arbejdet ville indeholde. Andre siger, at de kom dertil gennem menneskehandel.

AFP

Tyskland har fredag hjemsendt 81 afghanske statsborgere, som skal tilbage til Afghanistan.

Det oplyser det tyske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det er de første deportationer af afghanere, siden Tyskland tidligere på året fik en ny regering med den konservative kansler, Friedrich Merz, i spidsen.

Han har lovet at skrue op for udvisninger af kriminelle udlændinge.

Alle de 81 personer, der fredag er blevet deporteret, har begået alvorlig kriminalitet, siger indenrigsminister Alexander Dobrindt.

Afghanerne forlod Tyskland fredag morgen om bord på et fly fra lufthavnen i Leipzig, skriver Deutsche Welle.

Hjemsendelserne er blevet en realitet med hjælp fra Qatar, siger Dobrindt, som også nævner såkaldte tekniske kontakter.

Han understreger, at der ikke er tale om, at Tyskland nu har diplomatiske forbindelser til Afghanistan.

Landet ledes af den militante gruppe Taliban, som fra tysk side ikke anerkendes som en legitim regering.

Tyskland gennemførte sidste år de første deportationer af afghanere siden 2021, hvor Taliban kom tilbage til magten.

Det blev mødt af kritik fra menneskerettighedsforkæmpere.

De fremførte, at det ikke er sikkert at hjemsende afghanere, fordi Taliban-regimet ikke overholder menneskerettighederne.

Også FN stiller sig kritisk.

Deportationer til Afghanistan bør indstilles øjeblikkeligt, siger en talsperson for Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, til AFP.

Især bør man være opmærksom på de flygtninge og asylansøgere, der risikerer tortur i hjemlandet, siger talspersonen.

Alexander Dobrindt fastholder dog, at deportationerne er nødvendige.

– Det er nødvendigt at blive ved med at gennemføre deportationer til Afghanistan på sikker vis.

– Man har ikke krav på ophold, hvis man har begået alvorlig kriminalitet, siger han til AFP.

Den tyske indenrigsminister er fredag til møde på Zugspitze, landets højeste bjerg.

Tyskland har inviteret ministre fra flere lande, herunder Danmark, Frankrig og Polen, til mødet for at drøfte fremtidens migrationspolitik.

Ministrene skal diskutere, hvordan man kan blive bedre til at hjemsende mennesker, der ikke har tilladelse til at være i EU, og hvilke mulige aftaler man kan lave med tredjelande om at tage imod flygtninge.

Pensionsselskabet ATP har en god nyhed til danske mænd, som kan forvente at leve endnu længere, end de hidtil har haft udsigt til.

ATP har opdateret sin såkaldte levetidsmodel på baggrund af nye data, og den viser en pæn fremgang i den forventede levetid for både mænd og kvinder.

Levetiden for 67-årige mænd er øget med fem måneder sidste år, mens jævnaldrende kvinder kan se frem til at leve 2,6 måneder mere.

– En stigning på næsten et halvt år i forventet levetid for danske mænd er rigtig meget.

– Det er kun anden gang inden for de seneste 30 år, at levetiden for mænd er steget så meget på et enkelt år, siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP.

Det er dog fortsat kvinder, der har udsigt til at leve længst. Levetiden for en 67-årig mand er opgjort til 84,2 år, mens 67-årige kvinder i snit bliver 86,7 år.

Levealderen steg både i 2023 og 2024, efter at den tog et dyk i årene efter coronaepidemien og er nu tilbage på 2020-niveau.

Og spørger man Camilla Fredsgaard Larsen, vil den fortsætte med at stige.

– De forhøjede levetider, vi i ATP regner med at se år for år, udeblev under pandemien.

– Og i dag går det langsommere med at øge levetiden, end for 10 år siden, men vi er ikke færdige med at blive ældre, siger Camilla Fredsgaard Larsen.

ATP har på baggrund af sin levetidsmodel udarbejdet en levetidsberegner, hvor man ved at indtaste sit fødselsår og køn kan få et statistikbaseret skøn af sin forventede levealder.