Seneste nyheder

Fremover vil Sund & Bælt åbne bommene efter 15 minutter ved et nedbrud lignende det, som betalingsvirksomheden Nets oplevede lørdag, der skabte ventetid for bilister på Storebæltsbroen.

Det oplyser Sund & Bælt i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Her lyder det, at en kombination af Nets nedbrud, høj ferietrafik og mange udenlandske bilister skabte en større kø, “end vi forventede”.

– Vi har efter weekendens Nets-nedbrud besluttet at opdatere vores nødprocedure, så vi hurtigere åbner bommene og undgår en lignende situation ved eventuelle fremtidige nedbrud hos Nets, lyder det fra vicedirektør ved Sund & Bælt Helene Holm Heitmann i kommentaren.

Helt konkret vil Sund & Bælt fremover ved nedbrud i højsæsonen åbne bommene for bilister, som betaler med kort, “når trafikprognoserne overstiger 15 minutters kø i dagtimerne”.

Nedbruddet, der startede omkring klokken 19 og varede frem til cirka klokken 22, skabte store problemer med kortbetalinger.

Det påvirkede trafikken på Storebæltsbroen, hvor der ifølge Vejdirektoratet opstod kø i begge retninger.

Sund & Bælt understreger, at betalingsanlægget på intet tidspunkt var lukket, men den gennemsnitlige ventetid var på omkring 30 minutter.

Kunder med Brobizz eller nummerpladebetaling var ifølge selskabet ikke direkte påvirket af nedbruddet.

Det lyder videre fra Sund & Bælt, at det undersøger muligheder for at arbejde med andre betalingsvirksomheder end Nets.

Sund & Bælt vil også fremover arbejde med at “optimere trafikafvikling og kommunikationen til bilisterne i anlægget under kommende nedbrud fra Nets”.

Til forskel fra Storebæltsbroen lod Øresundsbroen bilister passere broen uden betaling under nedbruddet.

Til Berlingske lød det søndag fra Jesper Maack, der er kommunikationschef hos Fanølinjen, at både den og Als- og Molslinjen ligesom Øresundsbroen valgte at lade folk passere.

Betalingsvirksomheden Nets skal efter et landsdækkende nedbrud lørdag redegøre for virksomhedens beredskabsplaner og selve nedbruddet.

Det oplyser Erhvervsministeriet mandag til Ritzau i en skriftlig kommentar.

– Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets’ for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser, lyder det fra ministeriet, der ikke har yderligere kommentarer.

Nedbruddet, der varede omkring tre timer frem til klokken 22 lørdag, gjorde, at kortbetalinger blev afvist.

Problemerne berørte forretninger og personer i Danmark, Norge og Sverige samt “enkelte” personer i udlandet, lød det fra Nets søndag.

Nets ved endnu ikke, hvad der var årsag til nedbruddet.

Dog afviste betalingsvirksomheden søndag, at det var udløst af “ekstern ondsindet påvirkning”.

Nets har meldt ud, at selskabet vil afklare, hvilke tiltag der kan være nødvendige for at styrke systemets robusthed i lignende situationer.

Nedbruddet fik blandt andet konsekvenser for Tivoli i København, festivalen Grøn Koncert og betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen.

Det gav blandt andet lange køer ved broen, hvor mange bilister havde problemer med at betale.

Sund & Bælt oplyste søndag, at betalingsanlægget på intet tidspunkt var lukket, men at den gennemsnitlige ventetid var på omkring 30 minutter.

Kunder med Brobizz eller nummerpladebetaling var ifølge selskabet ikke direkte påvirket af nedbruddet.

Storebæltsbroen vil kigge på sin nødprocedure og se, om der er måder, man bedre kan håndtere en lignende situation.

Samtidig kræver Sund & Bælt en handleplan fra Nets for, hvordan virksomheden fremover vil sikre en hurtig og præcis status ved nedbrud.

Engangsomkostninger på 3,3 milliarder euro betyder, at bilkoncernen Stellantis kommer ud af første halvår af 2025 med et tab på 2,3 milliarder euro.

Det svarer til 17,2 milliarder kroner.

Det viser foreløbige regnskabstal, som Stellantis – der blandt andet ejer Peugeot, Citroën og Fiat – har fremlagt mandag.

Det er blandt andet USA’s præsident Trump, der er årsag til det ekstraordinære underskud.

For det første har Trump indført ekstra told på biler, der importeres til USA fra Europa.

Det har været medvirkende til, at salget af Stellantis’ europæisk-producerede biler i USA er faldet med 25 procent.

Ifølge Stellantis’ egne tal belaster det regnskabet negativt med 300 millioner euro.

Koncernen er også ramt af, at præsidenten har droppet regler, der tvang bilproducenterne til at producere mere klimavenlige biler.

Det har betydet, at man har måttet foretage nedskrivninger på en række udviklingsprojekter og bilmodeller.

Endelig har Stellantis haft en række omkostninger i forbindelser med de fyringer, som man har iværksat som følge af det faldende salg.

Piller man alle engangsomkostningerne ud af regnestykket, har Stellantis haft et justeret driftsoverskud på en halv milliard euro.

Stellantis fremlægger sit endelige regnskab tirsdag i næste uge.

Israel har mandag angrebet byen Hodeidah i Yemen.

Det skriver Reuters.

Angrebene kommer ifølge The Times of Israel som reaktion på houthibevægelsens nylige missil- og droneangreb mod Israel.

Siden de seneste israelske angreb i Yemen den 7. juli har houthierne affyret seks ballistiske missiler og adskillige droner mod Israel, skriver mediet.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger i en erklæring, at det israelske militær, IDF, har angrebet “terrormål for houthi-terrorregimet i havnen i Hodeidah”. Det skriver AFP.

IDF “håndhæver med magt ethvert forsøg på at genoprette den tidligere angrebne terrorinfrastruktur,” lyder det.

– Houthierne vil betale en høj pris for at affyre missiler mod staten Israel, siger Katz.

I en separat erklæring fra IDF lyder det, at angrebet blandt andet berører militær infrastruktur som køretøjer, brændstofcontainere og flådefartøjer “brugt til militære aktiviteter og magtanvendelse mod staten Israel”, skriver AFP.

Der er ingen meldinger om personskade efter mandagens angreb.

En embedsmand fra houthibevægelsen bekræfter ligeledes angrebet.

– Bombningen har ødelagt havnens dok, som var blevet genopbygget efter tidligere angreb, fortæller den anonyme embedsmanden til AFP.

Houthibevægelsen har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel.

De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem.

Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.

Houthibevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas og har desuden støtte fra Iran. Den har tidligere sagt, at den angriber Israel i solidaritet med palæstinensere i Gaza.

Israel har truet bevægelsen med at indføre en blokade, der skal gælde både maritimt og i luften, hvis houthierne ikke stopper med at angribe Israel.

Det førte i maj til en større indsats med politiets aktionsstyrke, da en mand gennem et døgn forskansede sig i en lejlighed i Brønshøj med sine seks børn.

Nu er efterforskningen afsluttet, og der er rejst en tiltale mod den 45-årige mand for episoden, der udspillede sig 6. maj.

Manden tiltales for vold, trusler, frihedsberøvelse og overtrædelse af knivloven.

Det oplyser Københavns Politi mandag i en pressemeddelelse.

Ifølge tiltalen slog og sparkede manden en 41-årig kvinde i lejligheden.

Han fremsatte ifølge politiet desuden flere trusler, som var egnet til at få hende til at frygte for sit liv.

Da kvinden var flygtet ud af lejligheden, forskansede han sig i lejligheden, hvor hans seks børn i alderen to til 16 år var til stede.

I det følgende døgn forsøgte politiets forhandlere flere gange gennem dialog at få manden til at forlade lejligheden eller som minimum at lade børnene komme ud.

Det lykkedes imidlertid ikke, og hændelsen fandt sin foreløbige afslutning, da politiets aktionsstyrke overmandede den 49-årige, mens han kortvarigt opholdt sig på lejlighedens altan.

Umiddelbart efter anholdelsen kunne politiet komme ind i lejligheden, hvor det kunne konstateres, at børnene var i god behold.

Manden blev efter sin anholdelse varetægtsfængslet, og sagen skal for retten i slutningen af august.

En 45-årig mand er afgået ved døden efter at være involveret i en trafikulykke søndag på Djursland.

Det oplyser Østjyllands Politis presseafdeling.

Ulykken blev anmeldt klokken 09.45 søndag formiddag. To biler var kørt frontalt sammen på Keldshøjvej nær Hemmedvej ved Hemmed.

I den ene sad den nu afdøde 45-årige mand og i den anden en 78-årig mand, som ikke kom kritisk til skade.

Den 45-årige mand blev efter ulykken fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital. Her afgik han ved døden natten til mandag.

Politiet undersøger fortsat de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Den 78-årige mand er ikke blevet sigtet for noget.

En midaldrende mand, som lørdag døde efter en drukneulykke ved en strand i Frederikshavn, er blevet identificeret.

De nærmeste pårørende er blevet underrettet.

Det oplyser Nordjyllands Politi mandag formiddag.

– Den mand, som i weekenden afgik ved døden i Frederikshavn i forbindelse med en svømmetur og på daværende tidspunkt var uidentificeret, er nu blevet endeligt identificeret.

– Og de nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet, skriver politiet på det sociale medie X.

Politiet oplyser videre, at der ikke er tegn på en forbrydelse.

Efter dødsfaldet i weekenden efterlyste politiet pårørende til manden, da politiet ikke umiddelbart kunne identificere ham, fordi han ikke havde noget ID på sig.

Anmeldelsen om drukneulykken kom klokken 18.32.

Manden var ude at svømme, da han formentlig fik et ildebefindende.

Tre personer hjalp manden op på stedet og påbegyndte hjerte-lunge-redning.

Politiet sendte ambulancer og politi ud, og manden blev bragt på Aalborg Universitetshospital, hvor han blev erklæret død.

DMI advarer mandag om “meget farligt vejr” i dele af landet.

Den seneste prognose angiver, at der især i et bælte på tværs af Jylland over Fyn til Sjælland og øerne kan falde mellem 40 og 80 millimeter regn.

– En front med regn og torden er gået i land fra sydvest og bevæger sig videre mod nordøst i løbet af dagen, skriver DMI.

Prognoserne svinger en del, og da der både er tale om regn og byger, kan nedbørsmængderne over kort distance have ret store udsving, lyder det videre.

DMI holder øje med situationen og opdaterer ved behov, står der på DMI’s hjemmeside.

Der er generelt et markant vejrskifte i gang med køligere temperaturer, og der ventes at komme en del nedbør de kommende døgn.

Mens beskæftigelsen nu i 22 måneder i træk er steget, er ledigheden anderledes stabil.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at ledigheden steg med 400 personer fra maj til juni, når man korrigerer for sæson.

74.900 var på dagpenge i juni, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere udgjorde 12.300.

Dermed er der 87.200 fuldtidsledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 procent.

Det betyder, at ledighedsprocenten været den samme siden december 2023.

Kigger man et år tilbage, var der i juni 2024 86.800 ledige.

Dermed er antallet af ledige vokset med 400 hen over det seneste år.

Til sammenligning er der det seneste år kommet 33.400 flere i arbejde hen over det seneste år.

Beskæftigelsen udgjorde ifølge friske tal fra Danmarks Statistik 3.056.200 personer i maj måned.

Når beskæftigelsen kan stige, uden at ledigheden falder tilsvarende, handler det om, at arbejdsstyrken vokser, i takt med at antallet af job gør det.

Det skyldes både, at de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, og at der kommer flere udlændinge til Danmark og får job.

Mandag morgen er der fortsat ingen anholdte, efter at en 32-årig mand søndag aften blev skudt og dræbt i Tingbjerg i det nordvestlige København.

Det oplyser Torben Madsen, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi.

Skyderiet fandt sted ved Ruten i Tingbjerg og blev anmeldt til politiet søndag aften klokken 18.52.

Foruden den dræbte blev to mænd på henholdsvis 21 og 22 år såret i skyderiet. De forventes at overleve.

Det er fortsat uvist, hvad motivet er.

Politiet kan mandag morgen fortsat hverken be- eller afkræfte, om skyderiet har relation til bandemiljøet.

Søndag aften oplyste politiet, at den formodede gerningsmand var blevet set.

Der er tale om en høj, spinkel mand iført sort maske, sorte handsker, grå bukser og sort hættetrøje.

Mandag morgen er der ikke ændringer til det signalement.

Vidner, der har set den formodede gerningsmand, kan henvende sig til politiet på telefon 114.

Politiet er færdige med de indledende undersøgelser på gerningsstedet, men efterforskningen pågår med almindelige efterforskningsskridt.

– Vi afhører vidner og ser, om vi kan få anden information via videoovervågning og så videre. Og så afventer vi svar fra de tekniske undersøgelser, siger Torben Madsen.

De pårørende til den dræbte 32-årige mand er underrettet.

Fire nye små tigerunger kravlede om deres mor i Zoologisk Have i København, da dyrepasserne mødte ind i tigeranlægget for 12 dage siden.

Den ældste huntiger i den zoologiske have er nemlig nedkommet med fire unger, skriver Zoologisk Have i København i en pressemeddelelse.

Den ene af ungerne var dog afkræftet og trods forsøg fra dyrlæger og dyrepassere på at redde dens liv, stod det efter et par døgn klart, at det ikke kunne reddes.

– Vi forsøgte alt, hvad vi kunne med både ekstra næring og varme, men tigerungen var simpelthen for afkræftet på trods af vores hjælp – og til sidst var der ikke mere at gøre, siger Zaco Sonne, der er dyrepasser i rovdyrsafdelingen.

Det er havens håb, at de små unger vil kunne ses af gæsterne gennem ruden ved tigeranlægget om fire til fem uger, lyder det.

Alt tyder ifølge Zoologisk Have på, at de tre nyfødte tigerunger har det godt. Men der er ingen garantier for, at de alle tre overlever.

– Vores huntiger har god erfaring, og vi ved fra sidst, hun fødte, at hun har et meget stort omsorgsgen – så stort, at der helt sikkert er nok til alle ungerne, lyder det fra Zaco Sonne.

Der vil gå et par uger, før dyrepassere og dyrlæger kan lave et udvidet sundhedstjek af de tre unger.

Også sidste år i februar kom der en tigerunge til den zoologiske have. Det var første gang i ni år, der blev født en tigerunge i Zoologisk Have i København.

Her havde han- og huntigeren gået side om side siden 2022, uden at romantikken blomstrede. Indtil oktober i 2023, hvor tigerne parrede sig.

Tigerungen er en del af det europæiske avlsprogram for den sjældne amurtiger. Det anslås, at der er færre end 500 af disse tigre tilbage i naturen.

Zoologisk Have forventer også, at de tre nye tigerunger bliver en del af avlsprogrammet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, opfordrer til, at Washingtons fodboldhold og Clevelands baseballhold vender tilbage til deres tidligere navne, som af kritikere blev betragtet som racistiske mod indfødte amerikanere.

Søndag gik Trump til tasterne på sit eget sociale medie, Truth Social.

Her skrev han, at klubberne bør ændre deres navne.

Ellers vil præsidenten muligvis “sætte restriktioner” på klubberne, lyder det i opslaget.

Det drejer sig om NFL-holdet Washington Commanders og baseballholdet Cleveland Guardians.

De bør skifte tilbage til deres tidligere navne Washington Redskins og Cleveland Indians, mener Trump.

Han truer desuden Washington Commanders med ikke at kunne få et nyt stadion, hvis ikke holdet skiller sig af med det “latterlige” nye navn.

– Jeg vil ikke lave en aftale om, at de skal bygge et stadion i Washington. Holdet vil være meget mere værdifuldt (hvis det havde beholdt sit tidligere navn, red.), og aftalen vil være mere spændende for alle, skriver Trump.

Navnet Redskins blev ændret i 2020.

Det blev betragtet som en stor sejr for aktivister, der længde havde kaldt navnet en fornærmelse mod USA’s oprindelige befolkning, skriver dpa.

Holdet hed Washington Football Team i to sæsoner og blev omdøbt til Washington Commanders i 2022.

Cleveland droppede navnet Indians i 2020, før holdet annoncerede skiftet til Guardians i 2021.

Mange sportshold i USA genovervejede deres navne under protestbevægelser mod racisme udløst af George Floyds død i politiets varetægt i 2020, skriver dpa.

Donald Trump mener imidlertid ikke, at navene krænker den oprindelige befolkning i USA.

– Vores store indianske folk, i massivt antal, ønsker, at dette skal ske, skriver Trump på Truth Social om den ønskede navneændring.

– Deres arv og prestige bliver systematisk taget fra dem. Tiderne er anderledes nu, end de var for tre eller fire år siden. Vi er et land præget af passion og sund fornuft, fortsætter præsidenten.

Det kan være en stor fordel at spænde cykelhjelmen fremfor at lade den ligge derhjemme, når man cykler ud i trafikken.

Det er konklusionen fra en analysegruppe på Odense Universitetshospital, der henviser til en norsk rapport fra Transportøkonomisk Institutt i Oslo, skriver Jyllands-Posten.

Den norske rapport viser, at cykelhjelmen kan halvere cyklisters risiko for hovedskader og for at dø i en ulykke, skriver mediet.

Cykelhjelmen reducerer samtidig risikoen for skader i ansigtet med cirka 25 procent, lyder det videre i rapporten.

Forskerne bag har gennemgået 83 videnskabelige studier af skader efter ulykker med cyklister.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik bruger 51 procent af voksne cyklister cykelhjelm, mens 82 procent af cyklende skolebørn ifører sig hjelmen.

Luftfartsselskabet Ryanair løftede omsætningen med 20 procent, mens overskuddet blev mere end fordoblet i første kvartal af det forskudte regnskabsår 25/26.

Tallene, der stammer fra månederne april, maj og juni, viser et overskud efter skat på 820 millioner euro, svarende til 6,1 milliarder kroner.

Det svarer til en forbedring på 128 procent sammenlignet med samme periode sidste år, fortæller Ryanair i en regnskabsmeddelelse.

Overskuddet er sket på trods af, at passagermængden kun voksede med fire procent til 57,9 millioner.

Alligevel lykkedes det takket være højere priser at øge omsætningen fra 3,6 milliarder euro til 4,3 milliarder.

– Vores billetpriser nød godt af, at hele påskeferien lå i april og af et svagt sammenligningsgrundlag, fortæller Ryanairs administrerende direktør, Michael O’Leary i pressemeddelelsen.

Han siger også, at Ryanairs strategi med at låse oliepriserne fast i god tid har betydet, at selskabet har sparet så mange penge, at driftsomkostningerne kun steg med fem procent trods øgede lufthavns- og miljøgebyrer.

Ryanair ejer nu 618 fly, hvoraf de 181 er af typen B737-8200 fra Boeing, som har været ramt af produktion- og leveringsforsinkelser.

Selskabet forventer dog at få leveret de sidste 29 af slagsen inden næste forår.

Der kører færre tog mellem København H og Helsingør mandag morgen på grund af en mulig nedfalden køreledning på Klampenborg Station.

Det vil medføre længere rejsetid, skriver DSB klokken 07.25.

Togene vil køre hver halve time på strækningen.

Tidligere mandag morgen lød det, at der ikke kørte tog mellem Østerport og Rungsted Kyst på grund af et udfald i kørestrømmen mellem København H og Klampenborg.

Her lød det, at DSB arbejdede på at anskaffe togbusser.

Klokken 07.25 lyder det, at der ikke vil blive indsat togbusser, som ellers tidligere var meldt ud.

Banedanmark arbejder på at få rettet fejlen, skriver DSB.

Usædvanligt store mængder nedbør skal i begyndelsen af ugen ind over Danmark, inden der midt på ugen er udsigt til almindeligt dansk sommervejr med byger og solskin.

Det fortæller Thor Hartz, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

– Efter en weekend med varme og hedebølge er vi nu i gang med et markant vejrskifte. En kraftig front ligger mandag morgen over den sydvestlige del af landet og bevæger sig mod øst, lyder det fra meteorologen.

Fronten ventes at bringe store mængder nedbør over det meste af landet frem til onsdag.

Således venter DMI, at der vil falde mellem 40 og 80 millimeter nedbør mandag og tirsdag.

– Enkelte prognoser viser, at der kan være risiko for over 100 millimeter. Det er halvanden måneds almindelig julinedbør på bare et par døgn, siger Thor Hartz.

I de nordlige og østlige egne af Danmark begynder mandag dog med nogen sol og tørt vejr, inden regnen rammer også her.

Flere steder i landet er der risiko for kraftig regn og lokale skybrud frem til mandag eftermiddag.

Fra klokken 16.00 advarer DMI om decideret farligt vejr i det meste af landet. Årsagen er det kraftige regnvejr.

– Lokalt er der risiko for oversvømmelser. Det gælder især i lavtliggende områder og langs vandløb, hvor vandstanden i øjeblikket er forhøjet efter store mængder nedbør i sidste uge, siger Thor Hartz.

Temperaturerne ventes mandag at nå lige op over 20 grader. Vinden bliver svag til jævn fra sydøstlig retning.

Det kraftige regnvejr fortsætter tirsdag, hvor der stedvis ventes meget store nedbørsmængder.

Temperaturen vil nå lige op over 20 grader, hvor det er varmest, mens vinden bliver svag til jævn fra skiftende retninger.

– Efter et par våde dage begynder vi onsdag at vende tilbage til et mere normalt dansk sommervejr, siger Thor Hartz.

På trods af spredte byger, der lokalt kan være kraftige og med torden, vil der onsdag også være perioder, hvor der er plads til solskin.

Temperaturer ventes onsdag at nå op mellem 18 og 23 grader.

Torsdag og fredag vil byde på god plads til solen, men der vil også være spredte byger. Temperaturer på samme niveau som onsdag.

Rusland har natten til mandag affyret endnu en byge af droner og missiler mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Mindst én er blevet dræbt.

Det melder lederen af Kyivs militære administration, Tymur Tkatjenko, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Desværre har vi fået oplysninger om, at én person er omkommet som følge af angrebet, lyder det.

Han tilføjer, at yderligere to personer er blevet såret under nattens angreb.

Fire distrikter blev ramt i angrebene, melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, i et andet Telegram-indlæg.

Redningsfolk og læger er tidligt mandag morgen til stede flere steder i hovedstaden.

Angrebene satte flere beboelsesejendomme, en butik og en skole i brand, lyder det. En børnehave, flere butikker og indgangen til metrostationen Lukjanivska meldes desuden beskadiget.

Ukrainske medier skriver ifølge nyhedsbureauet dpa, at tyk røg kan ses inde på metrostationen, hvor indbyggere i Kyiv havde søgt ly for nattens angreb.

Mange indbyggere bruger metrostationer som beskyttelsesrum, når byen er under russiske angreb.

Angrebene finder sted, dagen efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har foreslået en ny runde fredsforhandlinger med Rusland.

Indtil videre har to forhandlingsrunder mellem de to lande i Istanbul i Tyrkiet ikke medført fremskridt i krigen, der har varet knap 3,5 år.

En 30-årig mand er natten til mandag blevet anholdt for at have skudt en 32-årig mand i halsen med et luftgevær i Græsted.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Nick Jensen.

– Det var umiddelbart noget uvenskab og jalousi, der lå til grund for handlingen, siger han.

Luftgeværet skød med hagl, lyder det.

Manden er i stabil tilstand og er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor det skal vurderes, om han skal opereres.

Han ringede selv til politiet og anmeldte episoden klokken 01.06.

– Han blev ikke ramt et vitalt sted. Han var hele tiden ved bevidsthed og klar i tale og sprog, siger Nick Jensen.

Da politiet ankom, var gerningsmanden kørt fra stedet i bil. Han blev dog anholdt godt en halv time senere på en adresse kort derfra.

De to mænd kendte hinanden i forvejen, siger vagtchefen.

Den 30-årige mand er anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Politiet har endnu ikke vurderet, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Gerningsmanden er kendt af politiet i forvejen.

– Vi har været til stede derude og er i gang med alle de undersøgelser, vi skal udføre, siger Nick Jensen.

Flere hundrede færgepassagerer slap med livet i behold, efter at en færge søndag brød i brand ud for kysten til den indonesiske ø Sulawesi.

Det oplyser indonesisk redningsmandskab natten til mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

Mere end 560 meldes ifølge AP reddet, mens nyhedsbureauet AFP søndag meddelte, at mere end 200 var blevet reddet.

Indonesiske myndigheder oplyste søndag eftermiddag, at fem personer havde mistet livet som følge af branden.

Senere har det nationale redningsmandskab nedjusteret dødstallet og oplyser natten til mandag, at i alt tre personer har mistet livet – heriblandt en gravid kvinde. Det fremgår ikke, om der er sårede.

Færgen “Barcelona 5” havde kurs mod byen Manado, der er hovedstaden i den indonesiske provins Nord-Sulawesi, da branden søndag ved middagstid brød ud i færgens agterstavn.

Det oplyser Franky Psuna Sihombing, der er leder af flådebasen i Manado, til AP.

“Barcelona 5” var tidligere på dagen stævnet ud fra havnen Melonguane, der ligger i provinsen Nanusa, nordøst for Manado.

Sihombing tilføjer, at et af kystvagtens skibe, seks redningsfartøjer og adskillige gummibåde deltog i redningsaktionen.

Billeder og videoer, der er blevet delt på sociale medier, viser passagerer kaste sig i vandet, mens de flygter fra store, orange flammer, skriver AP.

Branden blev ifølge Sihombing slukket, omkring en time efter at den var brudt ud.

Ifølge færgens passagerliste var 280 passagerer og 15 besætningsmedlemmer om bord på færgen. Fra det indonesiske redningsmandskab lyder det, at i alt 568 har overlevet branden.

Færgen havde kapacitet til 600 passagerer og besætningsmedlemmer.

I Indonesien er det ifølge AP almindeligt, at antallet af passagerer på færger afviger markant fra passagerlisterne.

Færger benyttes ofte som transportform i landet, der består af over 17.000 øer.

Færgeulykker sker ofte i Indonesien og tilskrives typisk ringe håndhævelse af sikkerheden.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU’s præsident, Antonio Costa, besøger torsdag den 24. juli Kina, hvor de skal mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.

Det oplyser Kinas udenrigsministerium natten til mandag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Præsident Xi Jinping skal mødes med dem. Premierminister Li Qiang og de to EU-ledere skal sammen stå i spidsen for det 25. topmøde mellem Kina og EU, lyder det ifølge AFP fra ministeriet.

Topmødet markerer 50-års jubilæet for diplomatiet mellem EU og Kina.

Ifølge AFP skal de på topmødet udglatte en række uenigheder i forhold til handel.

Fredag vedtog EU-Kommissionen den 18. sanktionspakke mod Rusland. Målet med sanktionspakkerne er at svække Rusland, men kinesiske virksomheder, som leverer varer til anvendelse på slagmarken, var også på listen.

Natten til mandag lyder det fra Kinas handelsministerium, at EU’s tiltag har en alvorlig negativ indflydelse på det økonomiske forhold mellem Kina og EU samt det finansielle samarbejde.

Det lyder videre, at ministeriet vil indføre, hvad det betegner som nødvendige foranstaltninger for at beskytte kinesiske virksomheders og finansielle institutioners rettigheder og interesser.