Seneste nyheder

Israel har afvist at forny FN-chefs visum til landet og anklager ham for at sprede løgne om Israel.

Det skriver Israels udenrigsminister, Gideon Saar, i et opslag på X ifølge mediet The Times of Israel.

FN-chefen Jonathan Whittall leder FN’s nødhjælpskontor (OCHA) i Gaza og Vestbredden.

I opslaget skriver udenrigsministeren, at Whittall har haft en “partisk og fjendtlig” opførsel over for Israel og har “forvredet virkeligheden, fremlagt falske rapporter og bagtalt Israel”.

Derfor har Gideon Saar ifølge opslaget bedt om, at hans visum ikke bliver forlænget.

En unavngiven israelsk embedsmand henviser ifølge det israelske medie til udtalelser fra Whittall i juni, som baggrunden for udvisningen.

Her beskrev han forholdene i Gaza som “skabt til at dræbe”.

– Vi er vidne til en massakre. Sult bruges som våben. Det er tvangsfordrivelse. Det er en dødsdom for mennesker, der blot forsøger at overleve, sagde han i den skriftlige udtalelse på OCHA’s hjemmeside.

Han tilføjede desuden, at Israel har klare forpligtelser som besættelsesmagt, og at disse ikke bliver opfyldt.

Siden krigen begyndte i oktober 2023, har Israel ifølge nyhedsbureauet AFP gjort det sværere at få visum for dem, der arbejder for OCHA og FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge (UNRWA).

Forskellige FN-organisationer har gennem krigen flere gange kritiseret den humanitære situation i Gaza, manglen på nødhjælp, drab på civile og en voksende sult.

Senest mandag aften oplyser en FN-talsperson, at FN’s generalsekretær, António Guterres, er forfærdet over den hastigt forværrede humanitære situation i Gaza.

– De sidste livliner, der holder folk i live, er ved at bryde sammen, siger FN-talspersonen Stéphane Dujarric ifølge Reuters.

Dujarric tilføjer i samme ombæring, at der er stigende meldinger om underernæring hos børn og voksne, og det er Israels pligt at tillade og facilitere den humanitære nødhjælp.

Der faldt mandag aften over 30 millimeter regn på 30 minutter ved Bjørup på Falster, og dermed er der tale om et dobbelt skybrud.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på den sociale platform X.

Ifølge DR og TV 2 var der tale om 34,1 millimeter regn på en halv time.

DMI oplyser klokken 22.30, at der over hele dagen er faldet over 60 millimeter regn mandag ved Bjørup.

Ifølge TV 2’s hjemmeside er der faldet i alt 66 millimeter regn. Det betyder ifølge mediet, at der er faldet lidt mere nedbør omkring Bjørup på et døgn, end der normalt gør på landplan i hele juli.

Omkring klokken 19.30 skrev DMI, at regnvejret, som ventes at blive kraftigt i store dele af landet, havde ramt Østersø-regionen.

Herfra bevæger det sig videre ind over Sjælland og Fyn. Undervejs intensiveres regnvejret, skrev DMI i en opdatering på instituttets hjemmeside.

DMI har hele mandag haft varsler ude om “meget farligt vejr” i dele af landet.

Betegnelsen “meget farligt vejr” bruger DMI, når der er tale om regnvejr, hvor der kan falde over 24 millimeter regn på under seks timer.

Prognoserne har vist, at der kan komme op til 120 millimeter regn de steder, der bliver hårdest ramt. Det gælder især Østjylland, Fyn, Vestsjælland og Lolland og Falster.

Normalt falder der i gennemsnit 65,8 millimeter på landsplan i juli måned.

DMI har tidligere mandag også advaret om, at de store mængder regn kan føre til hurtige og markante vandstandsstigninger i vandløb og søer.

Det kan føre til oversvømmelser. Derfor er der også udsendt varsel om lokale oversvømmelser i de dele af landet, hvor der ventes at falde kraftig regn.

Det voldsomme vejr er udløst af en front, der i løbet af mandag aften udvikler sig og frem til tirsdag kan give den kraftige regn.

Med fronten falder temperaturen også markant, skriver DMI.

Dermed kan man de kommende dage forvente dagtemperaturer omkring 20 grader.

Den amerikanske skuespiller Malcolm Jamal-Warner er død i en drukneulykke i Costa Rica. Det fortæller lokalt politi til det amerikanske medie ABC News. Han blev 54 år.

Malcolm Jamal-Warner var især kendt for at spille rollen som Theodore Huxtable, også kaldet Theo, i komedieserien The Cosby Show, der kørte fra 1984 til 1992.

Her spillede han blandt andre over for Bill Cosby, der havde rollen som faren, Cliff Huxtable, i serien, hvor man fulgte familien Huxtables dagligdag.

I 1986 var Malcolm Jamal-Warner nomineret til en Emmy for sin rolle som Theo Huxtable i kategorien bedste birolle i en komedieserie.

Ifølge politiet druknede Malcolm Jamal-Warner ud for Cocles-stranden, der ligger ved byen Limon på Costa Ricas østkyst. Han blev ifølge politiet fanget af strømmen, og han blev fundet søndag.

En ny runde af fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland er ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, planlagt til at finde sted i Tyrkiet onsdag.

Det skriver både AFP og Reuters.

– I dag drøftede jeg med Rustem Umerov (den ukrainske forsvarsminister, red.) forberedelserne til udvekslingen og et nyt møde i Tyrkiet med den russiske side. Umerov meddelte, at mødet er planlagt til onsdag. Flere detaljer vil være tilgængelige i morgen, siger Zelenskyj ifølge AFP under sin daglige videobriefing.

Indtil videre har der været to forhandlingsrunder mellem landene i Istanbul i Tyrkiet. Begge runder har dog været uden succes.

Rusland har endnu ikke bekræftet datoen.

Tidligere på dagen oplyste unavngivne kilder til det russiske nyhedsbureau Tass, at nye forhandlinger kunne finde sted i storbyen Istanbul i Tyrkiet torsdag og fredag.

Kreml-talsperson Dmitrij Peskov bekræftede ligeledes mandag eftermiddag, at Rusland er interesseret i en tredje runde af forhandlinger mellem Ukraine og Rusland om en afslutning på krigen.

Det sagde talspersonen under et pressemøde ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. Her understregede Peskov, at en dato for mødet endnu ikke er på plads.

Den første runde, som fandt sted 16. maj, var første gang i tre år, at Rusland og Ukraine mødtes til bilaterale forhandlinger.

Derefter mødtes parterne igen 2. juni.

Indtil videre er landene kun blevet enige om at gennemføre fangeudvekslinger, og krigen er fortsat.

Rusland har den seneste tid udført en intens offensiv langs den østlige front i Donetsk-regionen i Ukraine. Landet har gentagne gange sagt, at det er klar til en ny forhandlingsrunde, men vil ikke opgive territorie i Ukraine.

Ukraine nægter at overgive territorie til Rusland til gengæld for fred.

Tidligere på ugen sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han vil indføre amerikanske toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis Rusland ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage.

Norge er klar til at betale for mere luftforsvar til Ukraine.

Det siger landets statsminister, Jonas Gahr Støre, under et møde med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, i Berlin.

Det skriver NRK.

– Ukraine har brug for vores støtte. Gudskelov er USA klar til at levere våben til Ukraine, finansieret af europæiske partnere. Tyskland og Norge vil yde et vigtigt bidrag, siger Merz ifølge det norske medie.

Til NRK siger Støre mandag aften, at en endelig aftale om luftforsvar til Ukraine dog ikke er på plads.

– Amerikanerne har sagt, at de er optagede af at hjælpe Ukraine med luftforsvar. De ønsker i bund og grund, at Europa betaler regningen. For at det kan lade sig gøre, skal det være eksisterende Patriot-systemer, der flyttes til Ukraine, siger Støre.

Ifølge statsministeren har Tyskland to Patriot-systemer, som de er klar til at sende til Ukraine. Tyskerne vil dog først have lovning på, at landet bagefter kan få erstattet luftforsvarssystemerne.

Derfor vil Støre have, at USA redegør for, hvordan det går med leveringen af Patriot-systemer.

Under mødet er de to ledere også blevet enige om at øge overvågningen i Nordatlanten og Nordsøen “for at imødegå potentielle trusler”.

Ifølge nyhedsbureauet AFP oplyser landene i en fælles udtalelse, at truslerne både gælder til havs og i luften, mens det øgede samarbejde ligeledes vil omfatte en styrket beskyttelse af kritisk infrastruktur.

I udtalelsen kalder de områderne mellem Grønland, Island og Storbritannien samt de tilstødende farvande for “afgørende for både norsk og tysk sikkerhed”.

Området mellem Grønland, Island og Storbritannien kaldes også for GIUK Gap.

Havområdet har siden Anden Verdenskrig haft en vigtig militær betydning, da området både giver adgang til Atlanterhavet fra Det Arktiske Ocean, Norskehavet og Barentshavet.

Under Den Kolde Krig var GUIK Gap en central passage for sovjetiske ubåde.

Situationen i forbindelse med Nets-nedbruddet lørdag blev overordnet set ikke håndteret godt nok.

Det siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V).

– Jeg synes ikke, at en situation, hvor så mange danskere blev fanget, både trafikalt og andre steder, hvor man var afskåret fra at kunne betale med sit normale betalingskort, på nogen måde var en tilfredsstillende situation.

– Så der er et behov for, at der er et stærkere beredskab i lignende situationer, siger han.

Han har med tilfredshed noteret sig, at Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at indhente en redegørelse fra betalingsvirksomheden Nets, der kan kaste mere lys over forløbet ved nedbruddet.

Nedbruddet indtraf omkring klokken 19 lørdag aften. Og siden er Nets blevet mødt med krav om en forklaring fra både offentlige og private aktører.

Samtidig har Sund & Bælt meddelt, at man i lignende situationer fremover vil åbne bommene efter 15 minutter. Nedbruddet lørdag skabte ventetid for bilister, der skulle køre over Storebæltsbroen.

– Det er to af de helt konkrete ting, som er blevet sat i værk som konsekvens af nedbruddet lørdag aften, som påvirkede rigtig mange danskere, siger Torsten Schack Pedersen.

Nets, der har en dominerende markedsposition, har fået kritik for ikke at ville udtale sig om nedbruddet. Og hvad virksomheden vil gøre for at styrke beredskabet og håndteringen, når centrale betalingssystemer svigter.

Virksomheden har henholdt sig til, at den vil afvente en analyse af forløbet. Nets har dog udelukket, at nedbruddet skyldtes et eksternt angreb.

– Det er naturligt at afvente den redegørelse og ikke foregribe begivenhedernes gang, siger Torsten Schack Pedersen.

– Men det er klart, at vi skal tage læring af en hændelse som den i lørdags, og derfor har Den Nationale Operative Stab (Nost) også holdt møde i dag. Netop for at sikre, at vi får samlet op på de erfaringer, så vi kan bruge dem fremadrettet, siger han.

Ministeren opfordrer virksomheder til at at have alternative planer for betaling klar i lignende situationer, så de ikke mister omsætning. Det kunne være i form af offline-betaling, som nogle virksomheder allerede kan klare at modtage.

– Det er selvfølgelig planer, man skal have lavet klar nu og ikke først den dag, hvor systemet går ned.

– Så man har procedurer klar for, hvad man gør, hvis betalingssystemer eller internetforbindelsen forsvinder, siger han.

En 92-årig dansk mand er omkommet efter en bådkæntring i den norske flod Namsen i Overhalla kommune.

Det skriver det norske medie NRK.

– Vi bekræfter, at en mand er fundet omkommet lidt længere nede i floden. Han er blevet fundet af en helikopter, siger operationsleder i Trøndelag politidistrikt, Svein Helgetun, til nyhedsbureauet NTB.

Ifølge NRK modtog politiet i området mandag eftermiddag besked om, at en mindre træbåd var kæntret, og at flere personer derfor var endt i vandet.

Tidligere på dagen lød meldingen fra politiet, at nogle af personerne var kommet i land, men at de fortsat ledte efter én person.

To redningshelikoptere og beredskab blev efterfølgende sat ind. Et ambulancefly med dykkere blev desuden sendt til området.

Klokken 17.36 bekræftede politiet, at den eftersøgte person var fundet død i floden.

Han modtog førstehjælp på stedet, men kunne ikke reddes, oplyser Svein Helgetun, der er operationsleder i det norske politi.

De pårørende er underrettet.

Operationslederen fortæller, at det er krævende arbejde at foretage en eftersøgning i floden, da den både er stor og der er en del strøm.

Ifølge Helgetun er det endnu uklart, hvorfor båden kæntrede.

– Det har vi meget lidt information om. Det var nogle personer, som ringede ind til os, fordi de havde observeret det (ulykken, red.) fra land, siger han til NRK.

Han tilføjer, at der var flere mennesker, der slog alarm og ringede til politiet. De bliver beskrevet som tilfældige forbipasserende, der så nogen råbe om hjælp i vandet.

Ingen af de andre passagerer, der var om bord på båden, er kommet til skade.

Tidligere på dagen lød det fra Helgetun ifølge det norske medie, at den 92-årige “sandsynligvis” var iført en redningsvest under ulykken.

Krigen i Gaza skal stoppe nu. Sådan lyder budskabet fra Danmark og 24 andre lande i en fælles udtalelse mandag.

Her kritiserer landene den israelske regerings nødhjælpsmodel for at være “farlig, fremme ustabilitet og fratage gazanerne deres menneskelige værdighed”.

– Vi fordømmer denne drypvise nødhjælp og de umenneskelige drab på civile, herunder børn, som forsøger at opfylde deres mest grundlæggende behov for vand og mad, skriver landene i udtalelsen og tilføjer:

– Det er rædselsfuldt, at over 800 palæstinensere er blevet dræbt, mens de forsøgte at modtage nødhjælp. Den israelske regerings afvisning af at give livsnødvendig humanitær bistand til civilbefolkningen er uacceptabel.

I udtalelsen fordømmer landene den fortsatte tilbageholdelse af de israelske gidsler og kræver dem øjeblikkeligt løsladt samt opfordrer den israelske regering til straks at ophæve restriktioner på nødhjælp.

Landene retter også fokus på et israelsk forslag om at flytte den palæstinensiske befolkning til en “humanitær by” – et forslag, som i udtalelsen kaldes “fuldstændig uacceptabelt”.

– Vi er stærkt imod enhver handling, der sigter mod territoriale eller demografiske ændringer i de besatte palæstinensiske områder, skriver de.

Foruden Danmark har blandt andet de nordiske lande, Storbritannien, Canada, Australien, Japan og Frankrig underskrevet erklæringen.

Det samme har EU-kommissæren for ligestilling, beredskab og krisestyring, Hadja Lahbib.

I en skriftlig kommentar til Ritzau gentager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen budskaberne fra udtalelsen.

– Der findes ikke ord, som er stærke nok til at beskrive, hvor forfærdelig situationen i Gaza er. Over 800 palæstinensere er nu blevet slået ihjel, mens de har forsøgt at hente nødhjælp, hvilket på alle måder er uacceptabelt, siger han og tilføjer:

– Sammen med mine kolleger fra blandt andet Storbritannien, Frankrig samt de nordiske og baltiske lande sender vi et klart budskab: Den israelske regering skal øjeblikkeligt ændre kurs, gidslerne skal frigives, og krigen i Gaza skal stoppe.

Ifølge mediet Politico afviste EU så sent som i sidste uge at indføre sanktioner mod Israel for dets handlinger i krigen.

En talsperson for Israels udenrigsministerium afviser mandag aften den fælles udtalelsen, skriver Reuters.

Ministeriet kalder udtalelsen for “afkoblet fra virkeligheden” og mener, at den “sender det forkerte signal til Hamas”.

Sommervarmen bringer danskerne ud på hav og strande, og det betyder også, at risikoen for, at folk kommer i havsnød, stiger.

Det oplevede Dansk Søredningsselskab (DSRS) i weekenden, hvor rekordmange havde brug for assistance i de danske farvande.

Mellem torsdag og søndag måtte DSRS rykke ud 65 gange for at hjælpe danskere, der var kommet i problemer på havet.

Det oplyser DSRS i en pressemeddelelse.

– Vi havde en usædvanlig travl weekend. Vi fik de første anmodninger om hjælp klokken fire om morgenen torsdag, og det stilnede først af igen omkring midnat, siger formand for DSRS, Steen Wintlev-Jensen.

Den travleste station var Kerteminde, der stod for 12 redninger i løbet af weekenden, tæt forfulgt af Juelsminde, Helsingør og Assens blandt andre.

I København og Køge gik det dog mere stille for sig. Her blev der kun registreret to redninger til sammen.

– Heldigvis var der ingen alvorlige episoder, og der er ingen tvivl om, at mange fik en langt bedre sejltur, fordi vi var i stand til at hjælpe dem.

– Mange af vores frivillige fik en lang og varm weekend på havet, men sådan går det nogle gange, siger Steen Wintlev-Jensen.

DSRS er en forening, der hjælper sejlere, fritidsfolk og andre, der har behov for assistance til søs.

Foreningen har i øjeblikket 14 stationer rundt omkring i landet, hvor der kan sendes redningsbåde ud til sejlere i havsnød.

Midtbaneprofilen Simen Nordli skifter efter en fremragende sæson i Randers FC til Rosenborg i hjemlandet.

Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside.

Den norske kant var en profil i 2024/25-sæsonen i Superligaen og kronede det med at blive kåret til årets spiller i ligaen.

– Han havde en sidste sæson, som var helt vildt god, hvor han både leverede mange mål og assists og havde en enorm betydning for holdet. Det er en fed historie: at man henter ham, bygger ham op og sælger ham videre, siger Randers’ fodbolddirektør, Søren Pedersen.

25-årige Nordli lavede 14 mål og 12 oplæg i seneste superligasæson.

Han kom til Randers i januar 2023 fra Aalesunds FK. I alt er det blevet til 75 kampe for kronjyderne.

– Simen er et godt billede på den udvikling, vi har haft i Randers FC rent spillestilsmæssigt. Han har været med til, at vi har kunnet spille en mere teknisk og flydende form for fodbold, siger cheftræner Rasmus Berthelsen.

– Når holdet spiller godt, er der også spillere, der træder frem, og han var det helt store eksempel på det. Han ender med en flot titel som årets spiller og nu med et flot skifte til en stor klub i hans hjemland.

Nordli var ikke en del af Randers’ sæsonpremiere mod Vejle søndag, da et klubskifte, som altså nu er blevet aktuelt, lå og lurede.

– Nu er tiden kommet for mig til at vende tilbage til Norge og Rosenborg. Min familie og jeg har haft det helt fantastisk i Randers, og det er vi meget taknemmelige for, siger Nordli.

Han er i Rosenborg blevet udstyret med en kontrakt til udgangen af 2029.

Beredskaber flere steder i landet opfordrer beboere til at sikre deres hjem og grunde så meget som muligt, inden DMI’s varslede “meget farligt vejr” rammer landet mandag.

Det indebærer blandt andet at tjekke alle tagrender og afløb samt at fjerne værdigenstande fra gulve i kældre eller værelser, der er i fare for at blive oversvømmet.

Lokalt kan der falde over 120 millimeter regn mellem klokken 16 mandag og tirsdag aften, oplyser DMI.

– Vi har stillet så mange folk til rådighed som muligt, både fastansatte og værnepligtige. Så bør vi have den nødvendige stabsstørrelse til at kunne koordinere og være til stede fysisk, hvor det er nødvendigt, siger vagtchef i Midtjyllands Beredskab, Erik Breum.

Han fortæller, at beredskabet vil have kontant kontakt til DMI, så det får de seneste vejropdateringer hurtigst muligt.

Regnvejret forventes at ramme Lolland, Falster og Sydsjælland først, inden det driver nordvest ind over Fyn og Midtjylland senere på aftenen og natten til tirsdag.

– Vi har oprettet nogle depoter i Guldborgsund, hvor folk kan komme og hente sandsække, som man kan bruge til at bygge en barriere med, som kan holde vandet ude siger Morten Andersen, der er chefvagt i Lolland-Falsters Beredskab.

– Hvis man bevæger sig ud i trafikken skal man sørge for at være særligt opmærksom på lavninger, hvor der kan være stående vand. Man skal ikke tro, at man kan buldre igennem med 80 kilometer i timen, for så går det galt, siger han.

Den danske rekord for regn på et døgn blev målt på Ærø den 8. og 9. juli 1931, hvor der faldt 168,9 millimeter nedbør.

DMI har mandag omkring klokken 15.30 opdateret deres landskort og tilføjet yderligere seks “røde kommuner”.

For de røde kommuner gælder et kategori 3-varsel om “meget farligt vejr”.

De nye kommuner på kortet er Assens, Middelfart, Kolding, Vejle, Fredericia og Ærø.

Der er generelt et markant vejrskifte i gang med køligere temperaturer, og der ventes at komme meget nedbør de kommende døgn.

På grund af et slemt styrt i Ungarn Rundt i maj har Frederik Wandahl ikke kørt cykelløb i flere måneder, men Red Bull-Bora har fortsat fidus til ham.

I hvert fald meddeler det tyske World Tour-hold mandag, at man har forlænget kontrakten med den 24-årige dansker, som har været på holdet siden 2021.

– Over årene er det her hold blevet som en familie for mig. Der har været op- og nedture, siden jeg kom til i 2021, men jeg har altid følt mig velkommen, og jeg er stolt af at blive, siger Frederik Wandahl ifølge holdets hjemmeside.

Efter styrtet i maj måtte Frederik Wandahl en tur på hospitalet i Ungarn, hvor han blev tilset på grund af en voldsom hjernerystelse.

Han slap dog for brækkede knogler og er så småt på vej tilbage i form. Red Bull-Bora oplyser, at danskeren gør comeback i løbet af i år.

Det er indtil videre ikke blevet til nogen professionelle sejr for 24-årige Frederik Wandahl, men han har været rigtig godt kørende både i år og sidste år.

Ved VM sidste år sad han længe med favoritterne, og i år snuppede han en femteplads i den tyske klassiker Eschborn-Frankfurt.

Nu venter han på at få sin grand tour-debut og ser frem mod de endagsløb, hvor han føler sig bedst kørende.

– Det er et af mine største mål at køre en grand tour, men jeg har ikke fået min debut på grund af tilbageslag, siger han med henvisning til styrtet i Ungarn og et brækket lårben i 2023.

– Jeg vil gerne se, hvor jeg står over tre uger, og hvordan jeg kan vokse af sådan en oplevelse. Samtidig vil jeg gerne fokusere mere på endagsløb. Det er der, jeg føler jeg har mine styrker, siger Frederik Wandahl.

Hvor længe hans nye kontrakt løber, melder historien intet om.

En dansk narkobande er blevet pågrebet af portugisisk politi med næsten 1,7 ton kokain, som var om bord på en båd.

Det oplyser de spanske myndigheder, skriver DR Nyheder.

Tre danske statsborgere og en brite blev anholdt tidligere på sommeren, da det store narkofund – 1680 kilo kokain – blev gjort på en båd.

Ifølge den spanske avis El Pais deltog 50 soldater i aktionen, der foregik over 700 kilometer fra øen Flores, der er en del af den portugisiske østat Azorerne.

Desuden blev der foretaget to ransagninger i den spanske ferieby Torremolinos, hvor der er beslaglagt 63.000 euro i kontanter og en række andre genstande.

Den ene af danskerne skal angiveligt være leder af narkobanden. Han blev anholdt i Torremolinos.

Ifølge de spanske myndigheder begyndte efterforskningen i marts 2024, da betjente fik identificeret en række mistænkte, som angiveligt har fragtet narko fra Sydamerika til Europa med sejlbåde.

Der blev fundet en forbindelse mellem den danske gruppe og kriminelle i sydamerikanske narkokarteller, hvor kokainen menes at stamme fra.

Myndighederne fik nys om, at en af gruppens sejlbåde var i en havn i østaten Trinidad og Tobago, der ligger ud for Venezuelas kyst.

21. maj forlod båden havnen i Trinidad og fulgte angiveligt en rute, som ofte bruges af både, som fragter narko til Europa.

14. juni lokaliserede portugisiske myndigheder båden flere hundrede kilometer fra Azorerne, og her blev tre af de mistænkte anholdt, og det store narkofund blev gjort. Den fjerde mistænkte blev anholdt i Spanien.

Der er ifølge de spanske myndigheder udstedt en international arrestordre på endnu et medlem af den kriminelle gruppe, som stadig er på fri fod.

Mindst 19 er blevet dræbt, efter at et fly er styret ned i en skole i Bangladesh.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters er der tale om et træningsfly fra Bangladeshs luftvåben, der er styrtet ned i et skoleområde ved hovedstaden Dhaka mandag.

Mere end 50 mennesker, herunder børn og voksne, er blevet indlagt på hospitalet med forbrændinger, skriver nyhedsbureauet.

Tv-billeder har vist, at flammer og røg steg op fra stedet.

Brandmænd har forsøgt at slukke ilden fra flyet, som ser ud til at være ramt siden af en bygning, viser Reuters tv-billeder.

Skolen ligger i Uttara-området nord for hovedstaden og har næsten 2000 elever.

Bangladeshs midlertidige leder, Muhammad Yunus, lover hjælp og en undersøgelse af ulykken.

– Tabet, som luftvåbnet, elever, forældre, lærere og personale samt andre har lidt i denne ulykke, er umuligt at komme sig over, siger han.

Reuters.

Den sociale medieplatform X beskylder mandag en fransk undersøgelse for at være “politisk motiveret” og true brugernes ytringsfrihed.

Det skriver Reuters.

Kommentaren kommer, efter at anklagere i Paris tidligere på måneden har intensiveret en indledende undersøgelse af X for mistanke om svindel med dataudtræk og en partiskhed i platformens algoritme.

X benægter alle beskyldninger og siger ifølge Reuters, at man ikke vil efterkomme undersøgelsen.

– Baseret på vores hidtidige viden mener X, at denne undersøgelse forvrænger fransk lov for at tjene en politisk dagsorden og i sidste ende begrænse ytringsfriheden, lyder det fra X ifølge Reuters.

– Af disse grunde har X ikke efterkommet de franske myndigheders krav, hvilket vi har juridisk ret til, lyder det videre.

X er ejet af rigmanden Elon Musk, der er tidligere rådgiver for USA’s præsident, Donald Trump.

I sit forsvar hævder X også, at undersøgelsen er blevet iværksat af Eric Bothorel, der er medlem af Frankrigs nationalforsamling.

Han beskylder X for at manipulere sin algoritme med “udenlandsk indblanding” som formål, lyder det fra X.

En påstand, der er “fuldstændig falsk”, skriver platformen i sin udtalelse.

Anklagemyndigheden i Paris er ikke vendt tilbage på Reuters anmodning om en kommentar. Det er Eric Bothorel heller ikke.

Elon Musk har tidligere beskyldt europæiske regeringer for at angribe ytringsfriheden.

Han har desuden udtrykt sin støtte til nogle af Europas højrefløjspartier, herunder det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD).

Rigmanden har også ytret skarpe holdninger til emnet:

– Dem, som for alvor har begrænset ytringsfrihed, er folk som Stalin, Hitler og Mussolini.

– Restriktioner på ytringsfriheden er sammen med et stort regeringsapparat fundamentalt og åbenlyst fascistisk, har han tidligere udtalt.

Reuters

Det skal ikke være op til enkelte selskaber at lave nødprocedurer i tilfælde af nedbrud i den kritiske infrastruktur.

Det mener Alternativet, der savner en statslig handleplan ved nedbrud.

– Vi bliver nødt til fra statens side at gå ind og lave noget overordnet koordinering, siger partiets mobilitetsordfører, Christina Olumeko, efter Nets’ nedbrud lørdag, der skabte betalingsproblemer over hele landet.

– Der bliver vi nødt til at have en fælles standard fra statens side.

Betalingssystemet Nets brød sammen lørdag aften.

Nedbruddet, der varede omkring tre timer frem til klokken 22, gjorde, at kortbetalinger blev afvist.

Det fik blandt andet konsekvenser for trafikken over Storebæltsbroen, hvor der opstod kø i begge retninger på grund af problemer med kortbetaling ved betalingsanlæggene.

Til forskel fra Storebæltsbroen lod Øresundsbroen bilister passere broen uden betaling under nedbruddet.

Christina Olumeko nævner blandt andet forskellen i håndteringen af nedbruddet, når man ser på de to broer.

– Der skal laves fælles nødplaner, så der ikke er så stor forskel på for eksempel Øresundsbroen og Storebæltsbroen, siger hun.

Christina Olumeko peger på Ministeriet for Beredskab og Samfundssikkerhed, som hun mener, bør lave en statslig handleplan for alle selskaber, der arbejder med kritisk infrastruktur.

Det bør ske i samarbejde med de pågældende selskaber og Nets, understreger hun.

Hvis FC København spiller sig forbi FC Drita fra Kosovo i anden kvalifikationsrunde til Champions League, kan der vente et lokalbrag runden efter.

Københavnerne skal nemlig i en mulig tredje kvalifikationsrunde møde vinderen af opgøret mellem svenske Malmö FF og FC RFS fra Letland.

Det står klart efter mandagens lodtrækning.

De mulige kampe i tredje kvalifikationsrunde spilles 5. eller 6. august og 12. eller 13. august, og vinderen af FCK mod Drita starter på udebane.

Mens FCK er klar favorit i anden runde mod holdet fra Kosovo, er Malmö FF ligeledes favorit til at spille sig videre mod letterne.

FCK og Malmö FF stødte senest sammen i efteråret 2019, da holdene var i Europa League-gruppe sammen.

Dengang spillede klubberne 1-1 på den svenske side af Øresund, mens opgøret i Parken endte med en 1-0-sejr til svenskerne.

Malmö FF vandt det svenske mesterskab i 2023 og 2024, men har i 2025 ikke været på samme niveau. Holdet ligger efter 17 kampe af Allsvenskan på en fjerdeplads – ti point fra Mjällby i toppen.

Hvis FCK flopper og ryger ud til FC Drita fra Kosovo, er blandt andre Lech Poznan og Breidablik blandt de mulige modstandere i Europa League-kvalifikationen.

Den turnering trækkes der lod til klokken 13. Her er danske FC Midtjylland også med i bowlen. Midtjyderne møder skotske Hibernian i anden kvalifikationsrunde.

De mulige modstandere i tredje runde for midtjyderne er schweiziske Lugano, rumænske Cluj, slovenske Celje, cypriotiske Larnaca, østrigske Wolfsberger og norske Fredrikstad.

Israel har iværksat et jord- og luftangreb på byen Deir al-Balah i det centrale Gaza, hvor militæret ikke tidligere har iværksat angreb fra jorden.

Det skriver Reuters.

Israelske kampvogne er mandag trængt ind i området, hvor militæret ifølge kilder mener, at nogle af de resterende gidsler muligvis holdes fanget, skriver Reuters.

Søndag opfordrede Israel palæstinensere i det centrale Gaza til at søge væk fra området omkring Deir al-Balah.

Ifølge BBC er området fyldt med tusindvis af fordrevne mennesker fra det sydlige Gaza.

Den israelske offensiv begyndte tidligt mandag.

Lokale journalister fortæller til BBC, at kampvogne og militærkøretøjer trængte ind i byen under tungt artilleri og luftdækning.

Læger i Gaza oplyser ifølge Reuters, at mindst tre palæstinensere er blevet dræbt og adskillige såret i beskydning fra kampvogne, der har ramt otte huse og tre moskéer i området, lyder det.

Angrebet har fået flere familier, der var blevet tilbage, til at flygte og drage vestpå mod kysten og det nærliggende Khan Younis.

I Khan Younis har et andet israelsk luftangreb tidligere mandag dræbt mindst fem mennesker, oplyser læger.

Der er umiddelbart ingen israelske kommentarer til angrebene på Deir al-Balah og Khan Younis.

Den militære offensiv kommer, efter at de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza har advaret om potentielle “massedødsfald” i de kommende dage på grund af den stigende sult.

Ifølge sundhedsmyndighederne er hospitalerne ved at løbe tør for brændstof, nødhjælp og medicin, hvilket risikerer at stoppe vitale operationer.

Mindst 67 skulle desuden være blevet dræbt af israelsk beskydning søndag, mens de ventede på, at FN’s hjælpelastbiler skulle køre ind i Gaza.

Delegationer fra Israel og Hamas har over de seneste to uger været i indirekte forhandlinger om en mulig våbenhvile på 60 dage og en aftale om at løslade 10 gidsler, der stadig er i live.

Reuters

Fremover vil Sund & Bælt åbne bommene efter 15 minutter ved et nedbrud lignende det, som betalingsvirksomheden Nets oplevede lørdag, der skabte ventetid for bilister på Storebæltsbroen.

Det oplyser Sund & Bælt i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Her lyder det, at en kombination af Nets nedbrud, høj ferietrafik og mange udenlandske bilister skabte en større kø, “end vi forventede”.

– Vi har efter weekendens Nets-nedbrud besluttet at opdatere vores nødprocedure, så vi hurtigere åbner bommene og undgår en lignende situation ved eventuelle fremtidige nedbrud hos Nets, lyder det fra vicedirektør ved Sund & Bælt Helene Holm Heitmann i kommentaren.

Helt konkret vil Sund & Bælt fremover ved nedbrud i højsæsonen åbne bommene for bilister, som betaler med kort, “når trafikprognoserne overstiger 15 minutters kø i dagtimerne”.

Nedbruddet, der startede omkring klokken 19 og varede frem til cirka klokken 22, skabte store problemer med kortbetalinger.

Det påvirkede trafikken på Storebæltsbroen, hvor der ifølge Vejdirektoratet opstod kø i begge retninger.

Sund & Bælt understreger, at betalingsanlægget på intet tidspunkt var lukket, men den gennemsnitlige ventetid var på omkring 30 minutter.

Kunder med Brobizz eller nummerpladebetaling var ifølge selskabet ikke direkte påvirket af nedbruddet.

Det lyder videre fra Sund & Bælt, at det undersøger muligheder for at arbejde med andre betalingsvirksomheder end Nets.

Sund & Bælt vil også fremover arbejde med at “optimere trafikafvikling og kommunikationen til bilisterne i anlægget under kommende nedbrud fra Nets”.

Til forskel fra Storebæltsbroen lod Øresundsbroen bilister passere broen uden betaling under nedbruddet.

Til Berlingske lød det søndag fra Jesper Maack, der er kommunikationschef hos Fanølinjen, at både den og Als- og Molslinjen ligesom Øresundsbroen valgte at lade folk passere.

Betalingsvirksomheden Nets skal efter et landsdækkende nedbrud lørdag redegøre for virksomhedens beredskabsplaner og selve nedbruddet.

Det oplyser Erhvervsministeriet mandag til Ritzau i en skriftlig kommentar.

– Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets’ for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser, lyder det fra ministeriet, der ikke har yderligere kommentarer.

Nedbruddet, der varede omkring tre timer frem til klokken 22 lørdag, gjorde, at kortbetalinger blev afvist.

Problemerne berørte forretninger og personer i Danmark, Norge og Sverige samt “enkelte” personer i udlandet, lød det fra Nets søndag.

Nets ved endnu ikke, hvad der var årsag til nedbruddet.

Dog afviste betalingsvirksomheden søndag, at det var udløst af “ekstern ondsindet påvirkning”.

Nets har meldt ud, at selskabet vil afklare, hvilke tiltag der kan være nødvendige for at styrke systemets robusthed i lignende situationer.

Nedbruddet fik blandt andet konsekvenser for Tivoli i København, festivalen Grøn Koncert og betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen.

Det gav blandt andet lange køer ved broen, hvor mange bilister havde problemer med at betale.

Sund & Bælt oplyste søndag, at betalingsanlægget på intet tidspunkt var lukket, men at den gennemsnitlige ventetid var på omkring 30 minutter.

Kunder med Brobizz eller nummerpladebetaling var ifølge selskabet ikke direkte påvirket af nedbruddet.

Storebæltsbroen vil kigge på sin nødprocedure og se, om der er måder, man bedre kan håndtere en lignende situation.

Samtidig kræver Sund & Bælt en handleplan fra Nets for, hvordan virksomheden fremover vil sikre en hurtig og præcis status ved nedbrud.