Seneste nyheder

De første amerikanske soldater er natten til lørdag ankommet til Israel, hvor de skal følge implementeringen af våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Det fortæller unavngivne embedsmænd tæt på processen til det amerikanske medie ABC News.

I alt skal 200 amerikanske soldater udstationeres i Israel.

De amerikanske styrker skal lede et internationalt koordinationscenter, hvorfra de skal holde øje med, at våbenhvilen i Gaza bliver overholdt.

Desuden skal centret hjælpe med koordinering af nødhjælpsindsatsen i Gaza.

Ingen amerikanske soldater sendes ind i det palæstinensiske område.

De 200 soldater er specialiseret inden for transport, planlægning, logistik, sikkerhed og ingeniørskab, skriver ABC News.

Ifølge mediet kommer soldaterne til Israel fra USA og fra baser andre steder i Mellemøsten.

Israel og Hamas blev torsdag enige om en aftale om våbenhvile i Gaza og frigivelse af gidsler hos Hamas og løsladelse af cirka 2000 palæstinensiske fanger, der tilbageholdes i israelske fængsler.

Våbenhvilen trådte i kraft fredag.

Hamas’ frigivelse af de tilbageværende gidsler i Gaza skal ske senest mandag.

Aftalen udgør den første fase i en afslutning af krigen og tager udgangspunkt i en 20-punktsplan, som USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration har udarbejdet.

Samtidig med våbenhvilen skal Israels militær trække sig delvist tilbage i Gaza.

Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske, når de tilbageværende israelske gidsler er blevet overdraget til Israel. Dette afhænger af de videre forhandlinger mellem Israel og Hamas.

USA vil med 20-punktsplanen fratage Hamas regeringsmagten og den militære magt i Gaza.

Efter krigen skal Gaza ledes af en midlertidig teknokratisk kommission, som skal bestå af palæstinensiske og udenlandske embedsfolk, foreslår USA.

Desuden foreslår Trump med sin fredsplan, at USA sammen med forskellige arabiske lande og andre internationale partnere etablerer en midlertidig “international stabiliseringsstyrke”, som skal indsættes i Gaza.

Styrken skal uddanne og hjælpe palæstinensisk politi i Gaza og samarbejde med Israel og Egypten om at sikre Gazas grænseområder for at forhindre, at våben sendes ind i Gaza, og for at sikre, at varer hurtigt kan transporteres ind i området i forbindelse med genopbygningen.

De dele af Trumps plan, der handler om det fremtidige styre og etableringen af en stabiliseringsstyrke, har Israel og Hamas endnu ikke taget stilling til.

Der vil ikke være nogen kommunalvalg-kandidater at se på plakater i lygtepæle, træer eller på broer på Læsø om to uger, når valgplakater må hænges op.

Lokalpolitikerne i Læsø Kommune er nået til enighed om at droppe valgplakaterne til kommunalvalget, der bliver afholdt 18. november.

Det siger Venstres spidskandidat i kommunen, Jeanette Klitgaard Andersen, til DR.

Øens kandidater til regionsrådet er dog ikke med i aftalen. Dermed kan man stadig risikere at støde på en valgplakat i kommunen.

Valgplakater til det kommende regional- og kommunalvalg må opsættes fra 25. oktober klokken 12.00.

De skal være nedtaget senest 26. november.

Lokalpolitikerne på Læsø er ikke de eneste, der har droppet valgplakaterne.

Blandt andet har de fleste lokalpolitikere i Horsens skrevet under på, at plakater ikke må hænges op af hensyn til klimaet.

Også Dansk Folkeparti i Struer har besluttet, at valgkampen bliver uden plakater.

Det fortalte partiets spidskandidat i kommunen, Jette Lund, til Dagbladet Struer i august.

– Vi gør det for klimaets og miljøet i byernes skyld, forklarede hun.

Det samme gør sig gældende for De Konservative på Bornholm. Partiet droppede plakaterne ved kommunalvalget i 2021 og gør det igen i år.

Det skyldes også primært miljøet, begrundede partiets spidskandidat i kommunen, Christian Froberg Dahl, over for Danske Kommuner i august.

– Jeg mener derudover også, at vi som politikere skal møde vælgerne i øjenhøjde og ikke som et papskilt på en lygtepæl, tilføjede han.

Netop at møde vælgerne i øjenhøjde kan blive særlig relevant til den kommende valgkamp, da et mere traditionelt kampagnegreb er sat ud af spil.

Techfirmaet Meta har nemlig lukket for politiske annoncer på Facebook og Instagram.

Det skyldes ny EU-lovgivning, som regulerer området, som Meta afviser at leve op til.

Ifølge techfirmaet stiller lovgivningen krav, som virksomheden ikke kan opfylde, hvorfor Meta har fundet det nemmere at lukke for muligheden for politiske annoncer.

Heller ikke Google, LinkedIn og TikTok tillader politiske annoncer. Dermed er der lukket for al politisk annoncering i Danmark på sociale medier.

Danske babyer fodres i et nyt forskningsprojekt med en naturlig tarmbakterie for at se, om det kan give spædbørn et stærkere immunforsvar.

Forhåbentlig kan bakterien dermed være med til at reducere risikoen for sygdomme som kolik, infektioner og allergi hos kommende generationer.

Det er i hvert fald håbet hos forskerne fra Region Midtjylland, der står bag projektet med navnet Begin, hvor 1000 danske babyer indgår.

Det skriver DR.

– Vi vil prøve at give dem en bakterie, som de ikke får længere via deres mor i forbindelse med fødslen, for at se, om den kan hindre, at børn får sygdom og især autoimmune sygdomme, siger overlæge bag studiet Kurt Kristensen fra Steno Diabetes Center i Aarhus til mediet.

Hovedpersonen i forskningsprojektet er en naturlig tarmbakterie, der i daglig tale kaldes B. infantis.

Bakterien er tilpasset livet i spædbørns tarme og har en unik evne til at omsætte komplekse kulhydrater i modermælken. Det skriver Region Midtjylland i en nyhed om projektet.

Her lyder det, at B. infantis i mange dele af verden stadig er en naturlig del af spædbørns tarmflora.

Men i den vestlige verden har man set et fald i forekomsten over de seneste årtier.

Det kan ifølge Kurt Kristensen skyldes mange ting. Det kan være på grund af antibiotikaforbrug, øget hygiejne, kejsersnit og udbredt brug af modermælkserstatning.

– Samtidig ser vi en stigning i sygdomme som astma, allergi og eksem – men også i metaboliske sygdomme som overvægt og diabetes. Det er nærliggende at spørge, om der kan være en sammenhæng, lyder det fra ham.

Forskerne vil følge de 1000 babyer, der skal deltage i studiet, tæt gennem barndommen og helt op til, at de fylder 18 år.

– Hvis vi kan vise, at noget så enkelt som et probiotisk tilskud kan styrke immunforsvaret, støtte en sund vækst og forebygge sygdomme, vil det have enorm betydning – både for de enkelte børn og for folkesundheden, tilføjer overlægen.

Forskerne er halvvejs i studiet, hvor de første 400 spædbørn og deres familier fra Region Midtjylland er inkluderet og i gang.

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag givet Demokraterne skylden for sin beslutning om at afskedige tusindvis af statsligt ansatte i landet.

Samtidig gør han alvor af sine trusler om at skære i arbejdsstyrken under den føderale nedlukning.

Nedskæringer er blandt andet på vej i finansministeriet, uddannelsesministeriet, handelsministeriet og i afdelingen for cybersikkerhed i ministeriet for indenlandsk sikkerhed, siger talspersoner.

Det præcise omfang af fyringerne står ikke umiddelbart klart.

Det amerikanske medie NBC skriver, at et retsdokument viser, at det drejer sig om flere end 4000 ansatte.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at 4200 ansatte har fået varsling om fyringer på tværs af forskellige statslige arbejdspladser.

Det skal gælde flere end 1400 i finansministeriet og mindst 1100 i sundhedsministeriet.

– De (Demokraterne, red.) startede det her, lød det fredag fra Trump til journalister i Det Ovale Værelse.

Den republikanske Trumps partifæller har flertal i begge Kongressens kamre.

De har dog brug for demokratiske stemmer i Senatet for at vedtage en budgetlov med finansiering til de statslige arbejdspladser.

Først når finansieringen er på plads, kan nedlukningen ophøre.

Demokraterne kræver blandt andet en permanent forlængelse af et forhøjet skattefradrag, hvilket ifølge dem skal hjælpe amerikanere med at finansiere privat sygeforsikring gennem sundhedsreformen Affordable Care Act.

Trump har flere gange truet med at afskedige statsligt ansatte under nedlukningen, der fredag nåede sin tiende dag.

Han har desuden antydet, at hans administration primært vil gå efter de dele af regeringsapparatet, som Demokraterne tillægger særlig værdi.

Fredag skrev Russ Vought, som står i spidsen for Det Hvide Hus’ kontor for administration og budget (OMB), i et opslag på X, at “RIF’erne er begyndt.”

RIF henviser ifølge AP til de såkaldte reduction-in-force-planer, der har til formål at reducere størrelsen af den føderale regering.

Reuters

Voldsom regn i Mexico har kostet mindst 44 personer livet – og flere er meldt savnet.

Det oplyser myndigheder i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Regnen har udløst flere jordskred, fået floder til at gå over deres bredder, og nogle områder er ramt af strømsvigt.

Tidligt lørdag havde myndighederne meldt ud, at mindst 27 personer havde mistet livet.

Det tal opjusteres søndag aften til 44.

I delstaten Hidalgo i det centrale Mexico melder myndighederne for civilbeskyttelse, at 16 personer er døde. Mindst 1000 hjem og hundredvis af skoler er på forskellige måder desuden påvirket af situationen, lyder det.

I Puebla, som også ligger centralt i landet, siger guvernør Alejandro Armenta, at mindst ni personer har mistet livet. Det er blandt andet sket i forbindelse med jordskred i delstaten.

To personer var tidligere meldt savnet i delstaten Veracruz. Reuters oplyser nu, at 18 personer er døde i delstaten.

Mexicos myndigheder koordinerer redningsindsatser i 139 berørte byer.

– Vi arbejder på at støtte befolkningen, åbne veje og genoprette elforsyningen, skrev Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, tidligere i et opslag på det sociale medie X.

Hun har også delt billeder af akutberedskab, der går igennem oversvømmede gader.

Landets forsvarsministerium har sagt, at et mandskab på 5400 personer er blevet sendt på arbejde for at overvåge situationen, evakuere indbyggere og rydde op i de ramte områder.

En video delt af Mexicos flåde viser en officer, som leder efter personer, som er strandet i oversvømmelser.

Her kan officeren ifølge Reuters ses i vand op til halsen, mens han bevæger sig igennem en oversvømmet gade i Poza Rica i Veracruz.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Mexico i 2025 været særligt hårdt ramt af regn, hvor der i landets hovedstad, Mexico City, er blevet sat rekord.

AFP skriver også, at der er blevet åbnet nødhjælpscentre til folk, der som følge af regnen har været nødt til at forlade deres hjem.

USA’s præsident Donald Trumps helbred er fremragende.

Sådan lyder konklusionen fra præsidentens læge i et notat, som er blevet offentliggjort af Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reutes.

Det sker, efter at Trump fredag amerikansk tid har været til helbredsundersøgelse på hospitalet Walter Reed National Military Medical Center i delstaten Maryland.

– Trumps helbred er fortsat fremragende, og han udviser stærk kardiovaskulær, lungemæssig, neurologisk og fysisk ydeevne, siger lægen Sean Barbabella i notatet.

Det fremgår også, at den 79-årige Trump fredag fik det, der kaldes forebyggende screeninger, ligesom han blev vaccineret – blandt andet med den årlige influenzavaccine.

Han fik også covid-19-boostervaccination, hvilket sker som led i forberedelserne til hans kommende udlandsrejser, lyder det.

Ifølge nyhedsbureauet AFP sagde Det Hvide Hus tidligere på ugen, at fredagens helbredsundersøgelse er Trumps rutinemæssige årlige undersøgelse – selv om Trump også i april i år var til helbredsundersøgelse.

I juni oplyste Det Hvide Hus, at Trump var blevet diagnosticeret med en kronisk venelidelse efter at være blevet undersøgt for hævelser i benene.

Det blev af Det Hvide hus beskrevet som en godartet og almindelig lidelse, hvor beskadigede vener i benene forhindrer blodet i at løbe ordentligt rundt.

Fra Trump selv lød det torsdag, at han skulle til “en slags semiårlig undersøgelse”.

– Jeg er i fantastisk form. Fysisk har jeg det rigtig godt. Mentalt har jeg det rigtig godt, lød det.

Trump er flere gange blevet kritiseret for ikke at være transparent nok omkring sit helbred. Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved transparensen, når resultaterne fra tidligere helbredsundersøgelser er blevet offentliggjort.

Under den amerikanske valgkamp i 2015 offentliggjorde Trumps læge Harold Bornstein et brev, hvor der stod, at Trumps blodtryk var “forbløffende fremragende”.

Ifølge AFP sagde Bornstein dog efterfølgende til mediet CNN, at Trump selv havde dikteret hele brevet om resultaterne.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har sent fredag overværet en stor militærparade, hvor landets nye interkontinentale ballistiske missil blev vist frem.

Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Militærparaden markerede 80-årsdagen for stiftelsen af regeringspartiet og fandt sted på Kim Il Sung-pladsen i hovedstaden, Pyongyang.

Ifølge KCNA blev det nye Hwasong 20-missil vist frem under paraden.

Det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap skriver, at missilet fortsat er under udvikling, men at KCNA beskriver det som landets mest kraftfulde strategiske atomvåben.

Til militærparaden holdt Kim Jong-un desuden en tale. Han udtrykte “varm opmuntring” til de nordkoreanske soldater, der er del af landets operationer i udlandet.

Militærets heltemod kan ikke kun ses i forsvaret af Nordkorea, men også i det, han kalder socialistiske forposter, lød det ifølge KCNA fra den nordkoreanske leder.

Fredag deltog Kim Jong-un i et møde med den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev.

Han var i anledning af militærparaden rejst til Nordkorea med en russisk delegation.

Fra Medvedev lød det, at det, han kalder ofringen af nordkoreanske soldater, der har kæmpet for Rusland i den russiske Kursk-region, er et bevis på tilliden mellem Rusland og Nordkorea.

Kim Jong-un sagde ifølge KCNA under mødet, at han håber, at samarbejdet med Rusland fortsat vil blive styrket, og at de to lande vil engagere sig i flere “udvekslinger” for at opnå fælles mål.

Også Kinas premierminister, Li Qiang, og To Lam, som er leder af Vietnams kommunistiske parti, overværede fredagens militærparade.

Ifølge nyhedsbureauet AFP melder KCNA, at der også blev fremvist blandt andet langtrækkende strategiske krydsermissiler, fartøjer til affyringer af droner og flere andre slags missiler.

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag i Det Hvide Hus præsenteret en aftale med medicinalselskabet AstraZeneca om lavere priser på selskabets medicin.

Som led i aftalen vil nogle af selskabets receptpligtige midler blive solgt til lavere priser til den offentlige sygeforsikring Medicaid.

Til gengæld slipper AstraZeneca for, at deres produkter bliver pålagt told.

Aftalen minder om den, som Pfizer i sidste uge indgik med Trump-administrationen.

Trump har siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus haft en ambition om at få sænket amerikanernes udgifter til medicin.

Priserne er nogle af de højeste i verden, i mange tilfælde markant højere end i europæiske lande.

Efter måneder med trusler om høj told på medicin fra udlandet sendte Trump i slutningen af juli et brev til 17 førende medicinalselskaber, heriblandt danske Novo Nordisk.

I brevet krævede han markante prisnedsættelser.

I sidste uge kom der så en aftale på plads med Pfizer, og nu med AstraZeneca.

Det er i aftalerne også planen, at selskaberne skal producere mere i USA.

De får tre år, hvor der ikke lægges told på deres produkter produceret i udlandet, til at flytte produktionen til USA.

Medicaid er en offentlig sundhedsforsikring til amerikanere med lav indkomst.

Mere end 70 millioner mennesker er dækket af forsikringen.

Det offentliges udgifter til Medicaid er dog langtfra så store som til Medicare. Den forsikring gælder for mennesker over 65 år eller personer med handicap.

I aftalen præsenteret fredag fremgår der ikke noget om, at der kommer lavere priser til Medicare.

I forvejen har Medicaid-programmet de laveste medicinpriser i USA.

Derfor kan de nye besparelser vise sig at være beskedne. Det siger Craig Garthwaite, der er professor i ledelse i sundhedsvæsnet på Northwestern University i USA.

– Hvis man ser på AstraZenecas portefølje, tror jeg ikke, at der er en masse præparater, hvor de kommer til at give en stor rabat til Medicaid, siger han.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, regner med at rejse til Egypten og så videre til Israel, hvor han skal tale til Knesset, som er Israels parlament.

Det siger han til journalister i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, præcis hvornår præsidenten tager afsted, men han siger, at han tirsdag vil vende tilbage til USA.

En våbenhvile trådte fredag i kraft i Gaza, efter at alle parter natten til torsdag meldte ud, at der var enighed om første fase af en plan for fred.

Den palæstinensiske gruppe Hamas har efter våbenhvilens start 72 timer til at udlevere gidsler ifølge aftalen.

Trump siger natten til lørdag til journalisterne i Det Hvide Hus, at gidslerne efter planen skal “komme tilbage” mandag.

Der vil i den forbindelse være omkring 28 lig, der skal frigives, lyder det.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ligeledes tidligere sagt, at Israel antager, at 20 gidsler fortsat er i live, mens 28 er døde.

Det israelske medie Times of Israel berettede fredag også om Trumps planer om at rejse til Israel. En unavngiven israelsk embedsmand sagde her til mediet, at Trump under sit besøg i Israel skal møde gidsler, som er blevet frigivet fra Gaza.

En forening for pårørende til de israelske gidsler har inviteret Trump til at tale på den plads, der kaldes Gidselpladsen i Tel Aviv. Det er dog fra officielt hold ikke blevet bekræftet, om Trump har accepteret invitationen.

Trump har i denne uge også selv sagt, at han ville prøve at komme til Mellemøsten.

Det skete, efter at både Netanyahu og parlamentsformand Amir Ohana har inviteret præsidenten til at tale til Knesset.

Trump ventes at lande i Israel klokken 09.20 lokal tid mandag morgen, lyder det fra den israelske tv-station Channel 12 ifølge Times of Israel. Han ventes at forlade landet igen senere samme dag.

Det vil ifølge Times of Israel være Trumps første besøg i Israel, siden han i januar blev indsat i Det Hvide Hus til sin anden embedsperiode.

USA vil indføre told på kinesiske varer, der er 100 procent højere end den allerede eksisterende toldsats.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, i et opslag på det sociale medie Truth Social.

Ifølge Trump kommer den forhøjede toldsats til at træde i kraft den 1. november.

Donald Trumps beslutning sker efter, at Kina har meddelt, at landet vil stramme kontrollen over eksporten af sjældne jordarter.

Desuden udvider Kina restriktioner på landets eksport af teknologiprodukter.

– På baggrund af, at Kina har indtaget denne hidtil usete holdning, vil USA fra den 1. november 2025 indføre en told på 100 procent på Kina, ud over den told, de i øjeblikket betaler, skriver Trump.

Den amerikanske præsident skriver videre, at USA vil indføre eksportkontrol på “alt kritisk software”, der også vil træde i kraft 1. november.

Det kinesiske ministerium har forklaret, at tiltagene skal beskytte Kinas “nationale sikkerhed og interesser”, har Financial Times berettet. Det skal forebygge “misbrug af materialer i den militære sektor og andre følsomme sektorer”.

Kina producerer over 90 procent af verdens forarbejdede sjældne jordarter og magneter baseret på sjældne jordarter.

De sjældne jordarter er en gruppe af 17 metaller, der bruges i eksempelvis elbiler, mobiltelefoner, missilsystemer og anden elektronik.

Tidligere fredag skrev Donald Trump, at han netop overvejede at forhøje toldsatserne mod Kina.

Det sendte lynhurtigt rystelser gennem det amerikanske aktiemarked.

Det brede S&P 500-indeks faldt 2,7 procent, mens Nasdaq-indekset gik ned med 3,6 procent.

Det er de to aktieindeksers største fald på en enkelt dag siden 10. april.

I et opslag på Truth Social tidligere fredag såede Donald Trump desuden tvivl om, hvorvidt han stadig vil mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping, i Sydkorea om få uger, hvor et møde mellem de to ellers er planlagt.

Den franske premierminister, Sébastien Lecornu, er blevet genudnævnt som landets premierminister.

Det oplyser det franske præsidentkontor ifølge Reuters.

I et opslag på X skriver Lecornu, at han har genoptaget sin rolle som premierminister “af pligt”.

Så sent som 6. oktober var meldingen ellers, at Lecornu ville træde tilbage fra posten efter knap en måned som premierminister.

Lecornu blev udpeget som premierminister 9. september, efter at den tidligere premierminister François Bayrou tabte en tillidsafstemning i parlamentet og måtte indgive sin afskedsbegæring til Macron.

Dagen inden, at Lecornu annoncerede sin fratrædelse, havde han præsenteret et stort set uændret hold af ministre, og hans regeringssammensætning blev mødt med hård kritik.

Jordan Bardella, der er formand for det højrenationale parti National Samling (RN), siger kort efter annonceringen af Lecornus genudnævnelse ifølge Reuters, at han og RN-partiet vil stemme imod Lecornus kommende regering.

I en tale mandag formiddag gav premierministeren – der på det tidspunkt blev set som afgående – de politiske partiers “uforsonlighed” skylden for sin afgang.

En af de primære årsager til den seneste tids politiske uro i Frankrig er landets dårlige økonomi. Der er brug for store besparelser, men partierne i parlamentet kan ikke blive enige om, hvordan det skal ske.

François Bayrou og hans regering, der faldt for en måned siden, fremlagde – inden de blev væltet – en finanslov, som skulle få budgetunderskuddet ned, men som ikke kunne få den fornødne opbakning i parlamentet.

Sébastien Lecornus første opgave bliver netop at fremlægge et budget til en finanslov mandag.

Hvis Frankrig skal have et budget for det kommende år på plads i tide, skal det ifølge forfatningen senest præsenteres af premierministeren mandag, skriver Reuters.

Hamas afviser enhver “udenlandsk formynder” og understreger, at styringen af Gaza helt og aldeles er et internt palæstinensisk anliggende.

Det oplyser Hamas i en fælles udtalelse med Islamisk Jihad og Folkefronten for Palæstinas Befrielse, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet udtrykte grupperingerne i udtalelsen desuden deres parathed til at modtage arabisk og international bistand i genopbygningen af Gaza.

I den amerikanske præsident Donald Trumps 20-punkts fredsplan for Gaza, som Israel og Hamas har afholdt indirekte forhandlinger ud fra, er forslaget, at der skal etableres en midlertidigt “Fredsbestyrelse” (Board of Peace) i Gaza.

Det skriver AFP.

“Fredsbestyrelsen” skal overvåge administrationen af Gaza og ledes af Trump selv.

Allerede torsdag afviste den højtstående Hamas-repræsentant Osama Hamdan dog Trumps forslag.

Det gjorde han i et interview med den Qatar-baserede tv-station Al Araby, skriver AFP.

– Ingen palæstinenser vil acceptere dette. Alle fraktioner, inklusive Den Palæstinensiske Myndighed, afviser det,” sagde Hamdan og tilføjede:

– Ingen vil acceptere en tilbagevenden til mandatperiodens og kolonialismens tidsalder.

En våbenhvile trådte fredag i kraft i Gaza, efter at alle parter natten til torsdag udmeldte, at der var nået enighed om første fase af en plan for fred.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas har efter våbenhvilens start 72 timer til at udlevere gidsler ifølge aftalen.

Israel forventes ligeledes at løslade hundredvis af palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.

Våbenhvilen er første skridt i fredsplanen.

De præcise detaljer i udvekslingen kendes dog endnu ikke. Således står det blandt andet ikke klart, hvornår og hvor den vil finde sted.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er tusindvis af borgere Gaza begyndt at bevæge sig nordpå, efter at der er kommet en officiel udmelding om våbenhvilen.

Geert Wilders, der er leder af det indvandrerkritiske højrefløjsparti Frihedspartiet i Holland, dropper sine resterende kampagneaktiviteter forud for valget den 29. oktober.

Det skriver han i et opslag på X.

Årsagen er hans egen sikkerhed, skriver Wilders.

Ifølge opslaget har Hollands nationale anti-terroragentur nemlig underrettet ham om, at de to personer, der torsdag blev anholdt i Belgien under mistanke om at planlægge angreb mod politikere, også havde ham som mål.

Selvom agenturet ifølge opslaget ikke længere vurderer gruppen som en trussel, har Wilders “en dårlig mavefornemmelse”, hvorfor han aflyser sine kampagneaktiviteter.

Hollands nationale anti-terroragentur har endnu ikke selv kommenteret meldingen fra Wilders.

Ann Fransen, der er en føderal anklager fra Belgien, oplyste på en pressekonferencen torsdag, at de to anholdte personer er mistænkt for forsøg på terrorrelateret mord og for deltagelse i aktiviteter forbundet med en terrororganisation.

Det skriver mediet Politico.

– Der er tegn på, at hensigten var at udføre et jihadistisk inspireret terrorangreb rettet mod politikere, sagde anklageren ifølge mediet.

Først lød meldingen at tre personer var anholdt, men den ene blev efterfølgende løsladt, mens de to andre blev varetægtsfængslet.

Senere samme dag bekræftede Belgiens udenrigsminister, at Bart de Wever, landets premierminister og leder det flamsk-nationalistiske parti Ny-Flamsk Alliance (N-VA), var blandt de politikere, som de mistænkte planlagde angreb mod.

Flere er døde efter en eksplosion på en sprængstofvirksomhed i den amerikanske delstat Tennessee.

Det oplyser lokale myndigheder til det amerikanske medie CNN.

– Vi kan bekræfte, at nogle personer er omkommet, men jeg vil ikke sætte tal på det, siger Humphreys Countys sherif Chris Davis på en pressekonference fredag ifølge mediet.

19 mennesker er meldt savnet, og et endnu ukendt antal mennesker har mistet livet, skriver AFP.

Ifølge CNN er der tale om virksomheden Accurate Energetic Systems, som ligger cirka en time fra delstatens hovedstad Nashville, og specialiserer sig i at lave militærsprængstof.

Luftfotos fra stedet viser ødelagte bygninger og køretøjer omkring fabrikkens område.

Myndighederne kan endnu ikke fastlægge årsagen til eksplosionen, skriver Reuters.

I første omgang lød meldingen fra myndighederne, at flere redningsarbejdere var rykket ud til stedet for eksplosionen, men at de holdt sig på afstand af frygt for yderligere eksplosioner.

Hen imod formiddagen lokal tid er det dog lykkedes for myndighederne at sikre området, skriver mediet.

Ifølge CNN’s oplysninger er tre personer med “lette kvæstelser” fra eksplosionen blevet behandlet på en skadestue.

– Familierne er ved hovedkontoret og venter på at få nyheder og finde ud af, hvad der er sket med deres kære, siger Humphreys Countys beredskabstalsperson, Grey Collier, til BBC.

Hun tilføjer, at myndighederne fokuserer på at give besked til dem, “der åbenlyst ved, at deres familier gik på arbejde, men nu ikke ved, hvad der foregår”.

Nyhedsbureauet AP har talt med flere personer, som bor i nærheden af virksomheden. De fortæller til mediet, at de kunne mærke kraften fra eksplosionen, da hændelsen skete.

– Jeg troede, at mit hus ville kollapse med mig indeni det, siger Gentry Stover, der bor i Lobelville, som ligger en 20 minutters køretur fra stedet, hvor eksplosionen skete, til AP.

Danmark køber yderligere 16 F-35-kampfly og investerer samtidig 27,4 milliarder kroner i Arktis og Nordatlanten.

Det sker i den anden delaftale om Arktis og Nordatlanten, som regeringen og forsvarsforligskredsen har indgået fredag aften.

I aftalen afsættes 29 milliarder kroner til anskaffelsen af 16 nye F-35-kampfly.

På den måde vil den samlede flåde af kampfly komme op på 43 F-35-kampfly.

Med den forventede anskaffelse af yderligere 16 F-35-kampfly foretager Danmark en “historisk styrkelse” af Forsvaret, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– Jeg besøgte USA i juli, hvor jeg drøftede muligheden for hurtigt at anskaffe yderligere F-35-kampfly med chefen for det internationale F-35-kampflyprogram.

– Den mulighed er der nu afsat midler til at forfølge, så vi kan lave en anskaffelse, der styrker opbygningen af Forsvarets kampkraft både hurtigt og markant, siger forsvarsministeren.

Danmark råder aktuelt over 15 F-35-kampfly på dansk jord, mens seks er placeret på en uddannelsesbase i USA.

Leveringen af de sidste kampfly fra den nuværende bestilling på 27 kampfly forventes leveret i 2026.

Herefter skal de 16 nye F-35-fly leveres, og den samlede kapacitet forventes at være fuldt operativ i 2027, lyder det.

Investeringer på 27,4 milliarder kroner i Arktis og Nordatlanten er sket i tæt samarbejde med det færøske landsstyre og Grønlands regering, Naalakkersuisut.

Investeringerne i Arktis og Nordatlanten indebærer et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.

Desuden indeholder delaftalen indkøb af to yderligere arktiske skibe, flere droner og maritime patruljefly.

– Forsvarets opgave er at varetage sikkerheden i hele Kongeriget. Og om nødvendigt at forsvare Grønland, Færøerne og Danmark i rammen af Nato i alle domæner. Med aftalen om de nye anskaffelser styrker vi Forsvarets kampkraft og opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten markant, siger forsvarschef Michael Hyldgaard.

Forligskredsen har samlet set lavet aftaler og investeringer for omkring 350 milliarder kroner, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen vil i begyndelsen af 2026 præsentere en plan for yderligere finansiering i forsvar og sikkerhed, lyder det fra forsvarsministeren.

Nobelinstituttet skal undersøge mistanker om mulig lækage.

Det skriver det norske medie Aftenposten.

Fredag formiddag fik den venezuelanske politiker María Corina Machado tildelt Nobels fredspris, men dagen forinden var hun end ikke nævnt som en af favoritterne til prisen.

I løbet af natten til fredag blev hun dog pludselig en favorit hos bettingplatformen Polymarket.

Fra midnat til klokken to steg platformens sandsynlighed for Machado som fredsprismodtager fra 3,74 procent til 72,9 procent, skriver det norske medie.

– Jeg tror, det er for tidligt at være skråsikker på, at det er en lækage. Men det er noget, vi nu vil undersøge, siger Kristian Berg Harpviken, der er direktør i Nobelinstituttet, til Aftenposten.

Han tilføjer, at han ser det som mest sandsynligt, at der er tale om en “digital lækage.”

Ifølge Finansavisen havde flere brugere om natten sat store beløb på, at Machado ville vinde. Blandt andet satte en person, der aldrig havde lavet andre væddemål på platformen, 67.820 dollar på Machado.

Det svarer til 436.172 danske kroner.

Machado modtog fredsprisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lød det i motiveringen fra komitéen.

Den 58-årige politiker er lederen af den demokratiske bevægelse i Venezuela, der kæmper for frie valg og folkevalgte regeringer.

Hun er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til den siddende præsident, Nicolás Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Han blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

I 2023 annoncerede den nykårede nobelprismodtager selv sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, men blev afvist at stille op af højesteretten i Venezuela.

Hun har i det seneste år levet i eksil, skriver Nobelinstituttet.

Et politisk flertal er enige om en forsvarsaftale for Arktis og Nordatlanten samt anskaffelse af flere F-35-kampfly.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

I samme ombæring inviterer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til et pressemøde fredag aften klokken 18, hvor aftalen præsenteres.

De præcise elementer i forsvarsaftalen bliver præsenteret på pressemødet.

I pressemeddelelsen fremgår det dog, at det blandt andet indebærer anskaffelsen af flere F-35-kampfly.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, skriver i en pressemeddelelse, at aftalen indebærer et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.

Desuden indeholder delaftalen indkøb af to yderligere arktiske skibe, flere droner og maritime patruljefly, fremgår det meddelelsen fra den grønlandske regering.

Samlet set er der lagt op til anskaffelser på 27,4 milliarder kroner, skriver Naalakkersuisut.

Ifølge Naalakkersuisut indeholder den nye forsvarsaftale “substantielle” investeringer, der skal styrke Forsvarets og Natos opgaveløsning i regionen.

I begyndelsen af året præsenterede forligskredsen den første “delaftale” for Arktis.

Dengang blev der afsat penge til nye skibe og droner over Arktis, men Troels Lund Poulsen sagde også, at aftalen var “den første af flere” i 2025.

Tilbage i 2021 blev der også indgået en Arktis-aftale, der dengang blev omtalt som en Arktis-kapacitetspakke. Der blev afsat 1,5 milliarder kroner til blandt andet langtrækkende arktiske droner og radarstationer.

I løbet af året har forsvarsministeren ligeledes ytret, at han vil købe flere F-35-kampfly for at styrke Danmarks flåde af kampfly.

Fodboldlandsholdets sidste og potentielt afgørende VM-kvalifikationskamp mod Skotland på udebane 18. november bliver vist på TV 2 Charlie.

Der er kommunal- og regionsrådsvalg samme dag, og det gør, at landsholdet må vige pladsen på TV 2’s hovedkanal til politikerne.

Det skriver fagbladet Journalisten.

Ifølge Frederik Lauesen, der er sportschef på TV 2, har man forsøgt at rykke kampen til et andet tidspunkt, så den kunne blive vist på tv-stationens hovedkanal. Men det blev afvist af Det Europæisk Fodboldforbund (Uefa).

– De sagde til os, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, fordi kampen af hensyn sportslig fairness skal afvikles på samme tidspunkt som de andre kvalifikationskampe, siger han til Journalisten.

Kampen spilles på Hampden Park i Glasgow og er den sidste af efterårets seks VM-kvalifikationskampe.

Aktuelt ligger begge mandskaber efter tre kampe med syv point i toppen af gruppen, hvor førstepladsen ryger direkte til VM, mens nummer to skal spille playoff til foråret.

Den forestående situation med nødhjælp i Gaza forventes at blive en af de største operationer i nyere tid.

Det skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse som reaktion på våbenhvilen mellem Israel og gruppen Hamas.

– Den humanitære situation kan ikke fikses på en dag med nødhjælp. Den kan ikke fikses på en uge eller på en måned. Det vil tage år at få bragt Gaza på fode, lyder det fra Jonas Nøddekær, der er generalsekretær i organisationen.

En våbenhvile er fredag trådt i kraft i Gaza, og den militante palæstinensiske gruppe Hamas har ifølge aftalen om våbenhvile herefter 72 timer til at udlevere gidsler.

Israel forventes ligeledes at løslade hundredvis af palæstinensiske fanger.

Våbenhvilen er første skridt i fredsplanen for Gaza.

Og hvis planen holder, så bliver det som minimum nødvendigt med levering fra omkring 400 lastbiler om dagen, fortæller generalsekretæren.

– Hvis ordlyden i fredsplanen holder stik, så vil mængderne af hjælp som et minimum være i overensstemmelse med den hjælp, der blev lukket ind i forbindelse med våbenhvileaftalen fra den 19. januar i år.

– Det ser vi frem til, men det er slet, slet ikke nok. Situationen er kun blevet værre siden starten af året. Nu er der tale om hungersnød, lyder det.

Som en begyndelse handler det ifølge organisationen om at få leveret mad, vand og hygiejneartikler.

Regeringen er klar til at se på, om forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven skal være længere end de nuværende fem år, sådan som en række partier i Folketinget ønsker det.

Regeringen har dog ingen planer om at gøre noget inden 4. november, hvor fristen udløber i forhold til statsminister Mette Frederiksens (S) ansvar i Minksagen.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) fredag i et samråd i Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget.

– Men vi er åbne over for at drøfte en generel forlængelse af forældelsesfristerne. Vi er heller ikke tonedøve.

– Jeg er selv af den opfattelse, at man skal være yderst varsom med det, siger han.

Peter Hummelgaard mener, at hver en sten er vendt i Minksagen, som blandt andet blev undersøgt i Granskningskommissionen.

Berlingske og B.T. har for nylig bragt historier om, at ikke alle metoder blev anvendt til at genskabe sms-beskeder i Minksagen.

Sagen handler om, at alle mink i Danmark i november 2020 blev beordret aflivet under covid-19 for at forhindre spredning med coronavirus. Det viste sig senere, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Sagen ser ud til at koste statskassen omkring 30 milliarder kroner i erstatning til minkavlere.