Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

De talte blandt andet om et storstilet angreb på russiske luftbaser, som fandt sted søndag, skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

– Vi drøftede Ukraines angreb på Ruslands parkerede fly og også forskellige andre angreb, som er blevet udført af begge parter.

– Præsident Putin sagde meget tydeligt, at han vil være nødt til at svare igen på det nylige angreb på luftbaserne, skriver Trump.

Samtalen varede en time og 15 minutter.

– Det var en god samtale, men ikke en samtale, der vil føre til fred lige nu, skriver den amerikanske præsident.

Ukraine har taget ansvaret for angrebet, som ramte fire russiske luftbaser, og som ifølge de ukrainske myndigheder blev udført ved hjælp af 117 droner.

Ifølge Ukraine blev 41 russiske militærfly angrebet.

Dronerne blev før angrebet skjult under taget på nogle trækasser, som var placeret på flere lastbiler, har en ukrainsk sikkerhedskilde tidligere fortalt til nyhedsbureauet Reuters.

Lastbilerne blev kørt inden for rækkevidde af de russiske militærbaser, hvorefter tagpanelerne på skurene blev åbnet via en fjernbetjent mekanisme, så dronerne kunne flyve ud og angribe.

Operationen, der har fået navnet “Operation Edderkoppespind”, var halvandet år undervejs, har præsident Volodymyr Zelenskyj fortalt.

Trump og Putin talte desuden om Iran. Her understregede Trump, at landet, som har relativt tætte bånd til Rusland, ikke må besidde atomvåben.

Iran og USA forhandler aktuelt om en atomaftale.

– Jeg forklarede Putin, at Iran ikke kan have atomvåben, og jeg tror, at vi var enige om det.

– Præsident Putin foreslog, at han deltager i drøftelserne med Iran, og at han måske kan være behjælpelig med at få en hurtig afslutning på dette, skriver Trump om forhandlingerne med Iran.

Trump og Putin har flere gange talt i telefon sammen, siden Trump blev indsat på præsidentposten i januar. Det skete senest 19. maj.

Ebbe Preisler, der har siddet varetægtsfængslet for drabet på sin kone, Mariann Preisler, er onsdag afgået ved døden.

Det oplyser børnene Jonas og Louise Preisler i et opslag på det sociale medie Facebook ifølge TV 2.

Af opslaget fremgår det, at han “selv valgte at tage herfra”, og at familien respekterer beslutningen.

Ebbe Preisler blev løsladt i begyndelsen af 2024, men han var fortsat sigtet for drabet på sin kone.

I februar fortalte Ebbe Preisler ifølge TV 2, at han ventede på at modtage et anklageskrift i sagen.

Han blev 82 år.

Mariann Preisler døde på et plejehjem på Frederiksberg tidligt om morgenen 27. december 2023. Ebbe Preisler havde givet hende en dødelig dosis metadon.

Han har sagt, at hans hustru ønskede at dø, og han forsøgte at begå selvmord efter at have givet hustruen metadon.

Få måneder forinden skrev parret en kronik i Politiken, hvor de ytrede ønske om hjælp til at afslutte livet sammen.

Mariann Preisler var alvorligt syg med Parkinsons, mens Ebbe Preisler havde lungesygdommen KOL og kræft.

På hustruens natbord lå et afskedsbrev underskrevet af Ebbe Preisler. Her takkede han personalet på plejehjemmet for indsatsen.

Han skrev samtidig, at han havde givet sin hustru en dødbringende dosis medicin. Han nægtede drabssigtelsen.

Efter konens bisættelse fortalte han til B.T., at han havde fundet noget at leve for og ville leve videre.

– Jeg har brugt rigtig meget tid på det plejehjem for at hjælpe hende og passe hende, så nu må jeg finde ud af, hvad der skal fyldes ind i den tid. Men jeg vil ytre mig. Jeg holder meget af at skrive og sige ting, sagde han til mediet.

Både byretten og landsretten vurderede, at der ikke var grundlag for at fængsle ham for at have overtrådt straffelovens paragraf 239, der handler om “medlidenhedsdrab”.

Han var i stedet sigtet og varetægtsfængslet for at have overtrådt paragraf 237, der handler om drab.

Østre Landsret besluttede at løslade Ebbe Preisler, da der ikke var grund til at antage, at han ville “forvanske efterforskningen”.

– Og under hensyn til de særlige omstændigheder med det påsigtede drab finder retten ikke, at hensyn til retshåndhævelsen er opfyldt, forklarede pressekontaktdommer Jacob Waage til Ritzau.

Italienske Jannik Sinner har indtil videre vist skræmmende styrke i dette års French Open.

Onsdag fortsatte verdensetteren den stil, da han i kvartfinalen knuste den useedede kasakher Alexander Bublik i tre sæt med cifrene 6-1, 7-5, 6-0.

Bublik havde ellers tidligere i turneringen leverede flere store overraskelser.

Han havde undervejs slået verdens nummer fem, Jack Draper, og niendeseedede Alex de Minaur.

Men mod Sinner løb han ind i overmagten.

Italieneren, der i starten af maj vendte tilbage til tennisbanen efter sin dopingkarantæne, har endnu til gode at afgive et sæt i dette års franske grand slam-turnering.

Onsdag var han præcis som alle øvrige kampe indtil videre suveræn.

Sinner lavede i første sæt stort set ingen fejl og supplerede sit spil med en række flotte detaljer.

I andet sæt var undertippede Bublik bedre med og udfordrede sågar i perioder Sinner, men det var en stakket frist.

Ved 5-5 strammede italieneren sig an og brød Bublik, inden han servede sættet hjem.

Tredje sæt var en regulær italiensk magtdemonstration.

Foran 5-0 lukkede Sinner med et rent serveparti kampen på den første matchbold.

I semifinalen kan verdensetteren formentlig forvente bedre modstand. Senere onsdag spiller verdens nummer tre, Alexander Zverev, mod Novak Djokovic om en plads i semifinalen mod Sinner.

Et af de ultraortodokse partier i Israels højrefløjskoalition truer med at forlade regeringen og støtte et forslag fra oppositionen om at opløse parlamentet.

Baggrunden er en strid om, hvorvidt ultraortodokse mænd skal gøre tjeneste i militæret på linje med andre israelere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Partialliancen Forenede Tora-Jødedom vil således trække sig, hvis ikke premierminister Benjamin Netanyahus regering sørger for, at ultraortodokse israelere fritages for militærtjeneste.

Der er uenighed internt i regeringen om spørgsmålet. Regeringen består både af ultraortodokse og sekulære højrefløjspartier.

Det er oppositionspartiet Yesh Atid, der har fremlagt et forslag om at opløse Israels parlament, Knesset.

Spørgsmålet om parlamentets opløsning skal til afstemning 11. juni.

Der skal ifølge Reuters gennemføres fire afstemninger. De kræver alle et absolut flertal, før parlamentet kan opløses.

Med 120 pladser i parlamentet kræver det mindst 61 stemmer for.

Netanyahus regering sidder på 68 pladser.

Hvis forslaget stemmes igennem, skal der udskrives valg.

Ifølge de seneste meningsmålinger vil et valg på nuværende tidspunkt blive den nuværende regerings endeligt.

Netanyahu-regeringen er blevet mødt af omfattende kritik i Israel blandt andet på grund af Israels langstrakte krig i Gaza.

En 58-årig mand er onsdag ved Retten i Horsens blevet idømt tre år og seks måneders ubetinget fængsel for grov hvidvask af mere end 75 millioner kroner.

To medgerningsmænd, på henholdsvis 26 og 49 år, blev hver idømt to år og seks måneders fængsel. De skal dog kun afsone tre måneder af straffen, da resten blev gjort betinget.

De tre mænd er dømt for i fællesskab at have hvidvasket penge mellem juli 2018 og december 2019 via et selskab, som den 26-årige, ifølge anklagemyndigheden, var stifter og ejer af.

Selskabet havde i perioden adresse i Hovedgård nær Horsens.

Begrebet hvidvask dækker over forskellige kneb, som skal skjule, at penge i virkeligheden stammer fra kriminalitet.

Ifølge anklagemyndigheden blev der i sagen fra Hovedgård udstedt et større antal fiktive fakturaer, som dannede grundlag for store pengeoverførsler til to rumænske bankkonti, som var tilknyttet et selskab, som den 26-åriges virksomhed kontrollerede.

Fra disse konti blev der overført 10,1 million euro – svarende til 75,5 millioner kroner – til et stort antal bankkonti i Danmark og i udlandet.

I dommen blev der lagt vægt på, at hovedmanden, den 58-årige Christian Degn Hansen, var i kontakt med ukendte medgerningsmænd og ligeledes rekrutterede og vejledte den 26-årige, med henblik på at hvidvaske pengene gennem hans selskab.

Han var ligeledes bevidst om størrelsen på de beløb, der blev hvidvasket og havde fuldmagt til en af de rumænske bankkonti.

Ifølge specialanklager ved National Enhed for Særlig Kriminalitet David Schmidt Hvelplund, var Christian Degn Hansens dom tæt på den, som anklagemyndigheden havde påstået.

– Vi påstod fire års ubetinget fængsel, så den er ikke så langt fra, hvad anklagemyndigheden ønskede i forhold til sanktionen. Han er sådan set dømt ud fra anklageskriftet.

– De to medgerningsmænd fik en mildere straf, da man ikke kunne finde et bevis for, at de var tilstrækkeligt vidende om størrelsen på de beløb, der skulle gå gennem den hvidvask, der foregik, siger David Schmidt Hvelplund.

En fjerde mand er også involveret i sagen, men myndigheder har ikke kunnet få kontakt til ham, da han er bortrejst til Rumænien uden gyldigt telefonnummer eller adresse.

De dømte kan inden to uger vælge at anke dommen til Vestre Landsret.

Holland skal til parlamentsvalg som følge af regeringskollapset tirsdag.

Det siger afgående premierminister Dick Schoof ifølge Reuters.

Valgdatoen er ikke fastlagt endnu, men vil snart blive annonceret af den midlertidige regering.

Ifølge Schoof er der bred opbakning i parlamentet til et nyvalg.

Meldingen kommer, efter at Geert Wilders trak sit indvandringskritiske parti, Frihedspartiet (PVV), ud af Hollands koalitionsregering tirsdag.

Få timer senere meddelte Dick Schoof, at han ville gå af som premierminister.

Tidligere onsdag modtog Hollands kong Willem-Alexander opsigelsen fra Dick Schoof, skriver nyhedsbureauet dpa.

Schoof nåede kun at stå i spidsen for regeringen i et år. Han er partiløs og er ikke valgt ind i parlamentet.

Schoof har en fortid som efterretningschef og embedsmand og blev hentet ind til posten som premierminister i juni 2024.

Regeringsforhandlingerne varede adskillige måneder og begyndte efter parlamentsvalget i november 2023.

Geert Wilders’ Frihedspartiet blev størst ved valget, men Wilders kunne ikke samle et flertal, der ville pege på ham som statsminister.

Han trak sit parti ud af regeringen, fordi han mener, at regeringen ikke har gjort tilstrækkeligt for at bremse indvandringen til Holland.

Wilders har blandt andet krævet et totalt stop for asylansøgere og en nedlukning af landets asylcentre.

Foruden Frihedspartiet bestod koalitionsregeringen af tre andre konservative partier: Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), Ny Social Kontrakt (NSC) og Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Efter regeringskollapset fortsætter en midlertidig regering bestående af ministre fra de tre sidstnævnte partier.

Regeringens sammenbrud finder sted, tre uger inden Holland er vært for det næste Nato-topmøde, hvor regeringschefer fra alliancen – herunder USA’s præsident, Donald Trump – deltager.

Dick Schoof har lovet at fortsætte som fungerende premierminister, indtil der afholdes valg. Han ventes derfor at deltage i topmødet, som skal ledes af Natos hollandske generalsekretær, Mark Rutte.

Odense Håndbold nåede i weekenden Champions League-finalen som det første danske hold siden 2010. Men fynboerne skulle slet ikke have deltaget i den fornemme klubturnering.

Nu erkender DanskHåndbold nemlig at have lavet en fejl, da man sidste år gav Odense muligheden for at få en Champions League-billet.

Det fortæller turneringsansvarlig Frank Smith til TV 2 Sport.

– Vi har desværre lavet en fejl sidste år. Det var ikke Odense, men Ikast, der skulle have haft mulighed for at anmode om en opgradering, fordi Ikast blev nummer to i grundspillet. Heller ikke EHF opdagede denne fejl, siger Frank Smith til TV 2 Sport.

Ikast Håndbolds direktør, Daniel Grønhøj, er chokeret over nyheden, fortæller han til TV 2 Sport.

– Jeg anerkender, at fejl kan ske, men fejl med så store sportslige og økonomiske konsekvenser må ikke ske, siger Daniel Grønhøj, der kalder det en skandale og nu vil drøfte situationen med sin bestyrelse.

Det enorme fokus på reglerne for kvalifikation til de europæiske turneringer er opstået, efter at Skjern Håndbolds herrer i lørdags sikrede sig adgang til DM-finalen.

Vestjyderne var overbeviste om, at det gav klubben mulighed for at søge om en plads i Champions League, men det skød DanskHåndbold ned med henvisning til forbundets regler.

Men de regler blev altså ikke fulgt til punkt og prikke, da Odense sidste år fik mulighed for at søge om billet til Champions League.

Odense har allerede taget en af de to billetter til næste sæsons Champions League, da fynboerne vandt grundspillet. Den anden plads tager Team Esbjerg.

Ikast er i første omgang kvalificeret til European League, men kan søge om at blive opgraderet til Champions League.

Der er skolebesøg, spadseretur og festmiddag på programmet, når kongeparret endelig kommer til Færøerne næste uge, efter at besøget blev aflyst sidste år på grund af en omfattende strejke.

Det fremgår af programmet for turen, der er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside onsdag.

Det er kong Frederik og dronning Marys første officielle besøg til Færøerne som kongepar. Her vil parret besøge Tórshavn, Vágur, Fámjin, Tvøroyri og Eiði, hvor de får mulighed for at besøge mange sider af det færøske samfund.

Besøget begynder onsdag i næste uge, hvor de går på land på kajen i Tórshavn fra kongeskibet “Dannebrog”.

Herefter byder programmet på en række officielle modtagelser og besøg, inden at turen går til við Tjarnir, som er en ny multihal for færinger i alle aldre.

Kongen drager videre til et rehabiliteringscenter, mens dronningen besøger en skole, der arbejder med Mary Fondens program “Fri for mobberi”.

Torsdag skal parret blandt andet besøge virksomheden Tari, der opdrætter tang og producerer tangprodukter, som kongen og dronningen vil få mulighed for at smage på.

Samme dag skal kong Frederik og dronning Mary også forbi et ældrehjem, et produktionsværksted, en kirke, en børnehave og en plantage, hvor der skal plantes et træ.

På sidstedagen, fredag, drager de kongelige til bygden Eið, hvor de skal besøge en billedkunstners atelier, omkring byrådet i bygden og til frokost, inden besøget rundes af.

Som punktum for det tre dage lange besøg afholder kongeparret traditionen tro en reception på kongeskibet fredag.

Kong Frederik og dronning Mary skulle oprindeligt have besøgt Færøerne i sommer sidste år. Men en omfattende og ugelang strejke spændte ben for besøget, der var en del af et rigsfællesskabstogt med “Dannebrog”.

Derfor blev besøget udskudt til sommeren i år.

Kongeparret besøgte senest Færøerne i 2018 – dengang som kronprinspar. Parrets fire børn var med, men om de også kommer med i år er uvist.

Den svenske regering har onsdag indgået en aftale med Estland, som vil gøre det muligt at sende op til 600 dømte kriminelle fra Sverige til et fængsel i den estiske by Tartu.

Det oplyser den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, og formanden for retsudvalget i Riksdagen, Henrik Vinge, på et pressemøde.

Det skriver nyhedsbureauet TT og mediet SVT.

Med aftalen skal Sverige efter planen leje 400 fængselsceller med plads til i alt 600 indsatte.

Inden de dømte kan transporteres over Østersøen til Tartu i det østlige Estland, skal aftalen underskrives af parterne. Det er den ikke blevet endnu, men det sker efter planen senere på sommeren.

Derudover skal planen godkendes af to tredjedele af medlemmerne i det svenske parlament, Riksdagen.

Aftalen er rettet mod både svenske og udenlandske mænd over 18 år, der er dømt i Sverige.

Baggrunden for aftalen er pladsmangel i de svenske fængsler.

Hvis aftalen godkendes af det nødvendige flertal i Riksdagen, skal de første indsatte fra Sverige efter planen sendes til Tartu i foråret 2026.

Fængslet i Tartu skal ifølge aftalen bemandes af estiske fængselsbetjente. Personalet taler engelsk, og de indsatte får ret til tolkebistand.

Det kommer til at være estisk lovgivning, der gælder i fængslet. Dog indføres en række særregler, som skal sikre, at de svenske indsattes fængselsophold kommer til at svare til et fængselsophold i Sverige.

Det betyder blandt andet, at de indsatte får ret til besøg og får mulighed for at kommunikere med omverdenen.

I store træk minder det svenske og estiske fængselsvæsen dog om hinanden, siger den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer.

Ingen dømte fra Sverige kommer til at afsone hele deres fængselsstraf i Estland, da afsoningen altid skal begynde og slutte i et svensk fængsel.

Ligesom Sverige har Danmark rettet blikket mod udlandet på grund af mangel på fængselspladser.

Det har for Danmarks vedkommende ført til en aftale med Kosovo om leje af 300 fængselspladser til udvisningsdømte, kriminelle udlændinge.

Kosovos parlament godkendte i maj 2024 aftalen, hvorefter ombygningen af det fængsel, der skal bruges, blev påbegyndt.

De udvisningsdømte fra Danmark er endnu ikke flyttet ind.

Ukraine er blevet inviteret til Nato-topmødet, som finder sted senere på måneden i den hollandske regeringsby, Haag.

Det har forsvarsalliancens generalsekretær, Mark Rutte, fortalt på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

– Jeg inviterede Ukraine til topmødet. Vi vil hurtigst muligt offentliggøre programmet med flere detaljer, sagde han forud for et forsvarsministermøde.

Rutte nævnte ikke, om det betyder, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, kommer til at deltage i topmødet.

Heller ikke Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, kunne onsdag oplyse, om Zelenskyj selv vil deltage i topmødet.

– Det er ikke altid, at Ukraine bliver inviteret, men vi vil selvfølgelig tage stilling til det, når vi bliver inviteret, siger Rustem Umerov.

Zelenskyj har deltaget de seneste Nato-topmøder i Washington og Vilnius. Det skete, efter at Ukraine blev angrebet af Rusland i februar 2022. Siden har de to lande været i krig i fuld skala.

Dette års topmøde finder sted 24. til 25. juni, og blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, vil være blandt deltagerne.

Det fortalte pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde tirsdag.

Det står højt på Ukraines ønskeliste at blive en del af Nato.

Imens har Trump før udelukket, at det krigsramte land kan blive medlem af alliancen.

Derudover har Ruslands præsident, Vladimir Putin, brugt Ukraines ønske om at blive Nato-land som en af årsagerne til, at Rusland angreb Ukraine for godt tre år siden.

I alt vil omkring 9000 personer være at finde til topmødet, herunder omkring 45 stats- og regeringschefer.

På topmødet vil landene blandt andet “træffe beslutninger om forsvar, cybersikkerhed og nye trusler”. Det fremgår af den hollandske regerings hjemmeside.

Forsvarsalliancen har aktuelt en målsætning om, at medlemslandene hvert år skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.

Men der har gennem et stykke tid været lagt op til, at det mål skal øges.

Generalsekretær Mark Rutte har foreslået at hæve målsætningen fra to procent af bnp til 3,5 procent af bnp.

Derudover skal landene ifølge forslaget bruge 1,5 procent af bnp på andre sikkerhedsudgifter.

Sidste år nåede 22 af de 32 Nato-allierede målet på mindst to procent. Danmark er blandt de lande, der lever op til målet.

Den krypterede beskedtjeneste Wickr Me havde sin storhedstid i anden halvdel af 2010’erne, hvor den tilbød en stærk kryptering, der særligt var foretrukket hos kriminelle netværk.

Det siger Jakob Demant, der er professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Han har i flere år lavet studier om onlinekriminalitet.

– Hele pointen var, at du ikke efterlod nogen personidentificerbare spor på denne her app, siger han om appen, der lovede anonymitet til brugerne.

Da appen var på sit højeste i Danmark, blev den brugt rigtig meget til at sælge illegale stoffer, forklarer han.

– Det ville ikke være overraskende, hvis den også er blevet brugt til at dele krænkelsesmateriale og planlægning af andre typer af kriminalitet, lyder det fra Jakob Demant.

Wickr bliver nævnt af tidligere minister Henrik Sass Larsen i et interview i B.T.-podcasten “Q&CO”, som udkom onsdag.

Jakob Demant forholder sig ikke til Sass’ brug eller andet af appen, men blot appens funktion.

Sass Larsen, der er tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgrebsmateriale med børn, forklarer i podcasten, at han i 2018 modtog en mail, der henviste til, at han skulle åbne appen Wickr.

Ifølge Sass viste en video på appen et seksuelt overgreb mod ham selv som barn i 1969, og det blev ifølge ham startskuddet til, at han begyndte at hente overgrebsmateriale med børn i et forsøg på at “finde de skyldige”.

Amazon lukkede Wickr i december 2023. Foruden at appen blev kritiseret for at være et foretrukken forum for kriminelle, påpeger Jakob Demant, at der kom rigtig mange andre platforme, som tilbød det samme.

Det kostede seks studerende fra Copenhagen Business School (CBS) en bortvisning, da de i 2019 stod bag en begivenhed, hvor de blandt andet inviterede til “en masse snav og body tequila”.

Men Folketingets Ombudsmand vurderede i 2022, at CBS’ bortvisning var ude af proportioner, og onsdag er skolen blevet dømt til at betale hver af de seks studerende 101.250 kroner.

Det fremgår af dommen, som Ritzau har fået oplyst af Retten på Frederiksberg.

De studerende blev bortvist fra skolen i ni måneder, og det medførte, at de kom et år bagud med studiet. De havde sagsøgt skolen, da de mente, at de skulle have erstatning for forsinkelsen.

De studerende var i august 2019 vejledere på et introforløb for nye studerende på bacheloruddannelsen HA Europæisk Business på CBS.

Et par uger efter afslutningen af forløbet inviterede de på Facebook til en begivenhed på klubben ARCH, som ikke var i regi af skolen.

– Går I også og venter på efterårsferien, så I endelig kan slappe lidt af? Så er det her luk røven arrangement ikke noget for jer. For hold kæft hvor skal den have en over nakken (!!).

– Vi har sørget for det bedste af det bedste, når vi i samarbejde med ARCH inviterer til “Slutty Fall-Break”, lød det blandt andet i opslaget.

De studerende inviterede til fri bar, “så drenge, gem kortet væk og få i stedet hældt en masse “gratis” alkohol på de piger, som I håber på at hive med hjem senere (eller toilettet, hvis det er det, man er til).”

Piger blev også opfordret til at finde den “mest nedringede trøje, korteste nederdel eller mest tætsiddende kjole frem”.

Til sidst var opslaget signeret af “vejlederteamet”.

Begivenheden vakte opsigt hos avisen Berlingske, der kontaktede CBS.

Det fik skolen til at kontakte de studerende, som forklarede, at opslaget skulle ses som en joke, og de ændrede straks begivenhedens navn og beskrivelsen af den.

Mads Pramming er advokat for fire af de studerende, som alle havde krævet omkring 100.000 kroner, som de endte med at få.

– Herfra føles det som en ren sejr. Mine klienter er superglade, siger han.

Ifølge advokaten har retten vurderet, at det var et groft fejlskøn, at CBS bortviste de studerende.

Retten har ifølge advokaten både givet erstatningen på grund af forsinket uddannelse og for krænkelse af de studerendes ret til ytringsfrihed.

De øvrige to studerende, som også blev bortvist, havde hver krævet 500.000 kroner i erstatning, men får det samme som de fire andre. De er repræsenteret af en anden advokat.

Dommen overrasker uddannelsesdekan på CBS, Anna Thomasson.

– Vi tager dommen meget alvorligt og vil se nærmere på, hvordan vi fremadrettet kan håndtere sager som denne.

– Det er vigtigt for os at lære af sagen og sikre, at vi i fremtiden handler i fuld overensstemmelse med både de forvaltningsretlige principper om proportionalitet – og vores egne værdier, lyder det blandt andet i en mail.

Ifølge juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet betyder dommen, at seksualiseret sprogbrug i festinvitationer nu er i orden – i hvert fald set i er ytringsfrihedsperspektiv.

– Dommen skaber krydspres for uddannelsesinstitutioner som CBS. De skal gå varsomt frem i forhold til mandlige studerende, der inviterer kvindelige studerende til ”puttefest”, samtidig med at CBS har pligt til at lytte til de studerende, der oplever ”puttefest-sprogbrug” som krænkende, skriver Gøtze i en skriftlig kommentar til Ritzau.

De studerende havde i sagen også sagsøgt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som i juli 2020 afviste deres klage over bortvisningen.

Men styrelsen frifindes i sagen.

Den tidligere superligatræner Jakob Michelsen bliver ny landstræner for Danmarks fodboldkvinder efter sommerens EM-slutrunde i Schweiz.

Det meddelte Dansk Boldspil-Union (DBU) onsdag på et pressemøde.

Michelsen afløser svenske Andrée Jeglertz, der har ønsket at afsøge andre jobmuligheder og derfor stopper ved kontraktudløb efter eget ønske.

Fodbolddirektør Peter Møller kalder Michelsen for forbundets topkandidat til jobbet.

– Med sine 44 år er Jakob Michelsen en ung træner, men kommer samtidig med en god ballast og kæmpe erfaring, siger Møller til dbu.dk.

– Jakob har gennem flere år fået meget ud af lidt og med energi, engagement og en stærk hånd i forhold til spillet og mandskabsledelse samt et tæt bånd til sine spillere, har vi store forventninger til, at Jakob kan opfylde vores drømme om at samle danskerne om holdet og komme med til de kommende slutrunder.

Michelsen stopper senest 31. juli i den norske klub HamKam, som han har stået i spidsen for siden 2022 og tiltræder derefter sit nye job.

Han har tidligere stået i spidsen for OB og Sønderjyske i Superligaen, Hammarby i Allsvenskan og Hobro og Skive i divisionerne.

Højdepunkterne var uomtvisteligt sølvmedaljerne med Sønderjyske i 2016 og kåringen som årets træner i 2015.

Før trænerkarrieren i herrerækkerne var han cheftræner for Skovbakkens kvindehold, som han førte op i toppen af den bedste række og langt i pokalturneringen.

Kontrakten mellem DBU og Michelsen gælder til udgangen af 2028 og bliver automatisk forlænget, hvis han kvalificerer holdet til EM 2029.

– Det er en kæmpe ære at blive landstræner for kvindelandsholdet og sit eget land. Det er et spændende hold med mange dygtige og ambitiøse spillere, og der ligger et stærkt fundament at bygge videre på, siger Michelsen.

EU vil udvinde grafit i Grønland og dermed sikre Europas adgang til kritiske råstoffer.

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Projektet er et af 13 projekter for udvinding af råstoffer, som EU vil igangsætte uden for unionens grænser.

Projekterne skal gøre EU mere konkurrencedygtige og mindre afhængige af fremmede magter.

De resterende projekter skal foregå i Canada, Kasakhstan, Norge, Serbien, Ukraine, Zambia, Brasilien, Madagaskar, Malawi, Sydafrika og Storbritannien.

Investeringer på i alt 5,5 milliarder euro er ifølge EU-Kommissionen nødvendige for at igangsætte projekterne. Det svarer til 41 milliarder kroner.

Ti af projekterne omhandler udvinding af råstoffer, som er nødvendige for produktionen af elektroniske køretøjer og produktion og lagring af batterier.

USA’s præsident Donald Trumps administration har ophævet et regeringsnotat, som blev til under forgængeren Joe Biden, og som sikrede kvinder adgang til abort i akutte tilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge notatet skulle hospitaler udføre abort på en kvinde, hvis der var tale om et akut tilfælde – også selv om den enkelte delstat havde indført et forbud mod abort. Notatet henviste til en føderal lov, der sikrer, at patienter kan modtage akut “stabiliserende behandling”.

Notatet kom i juli 2022 – kort tid efter at USA’s højesteret i måneden forinden havde omstødt en afgørelse fra 1973. Afgørelsen fra 1973 havde indtil da givet kvinder i USA ret til abort.

Ifølge agenturet Centers for Medicare & Medicaid Services (CMS), som er en del af det amerikanske sundhedsministerium, afspejler notatet ikke den nuværende administrations politik.

Derudover oplyser CMS, at det “vil arbejde med at udbedre enhver opfattet juridisk forvirring og ustabilitet skabt af den tidligere administrations handlinger.”

Det er ikke første gang, at der er sket ændringer under Trumps anden præsidentperiode, når det gælder abortspørgsmålet i landet.

Kort efter sin indsættelse i januar annullerede præsidenten to dekreter, som Joe Biden underskrev for at beskytte adgangen til fri abort i USA.

Dekretet havde til formål at udvide adgangen til nødprævention og beskytte amerikanske kvinders sundhedsdata.

Imens skulle det andet dekret gøre det muligt for kvinder, der ikke kunne få en abort i deres egen delstat, at få udført en abort i en anden delstat.

Forinden annulleringen af de to dekreter havde Donald Trump sendt en videohilsen til abortmodstandere, der var til demonstration i forbundshovedstaden Washington D.C.

Her lovede præsidenten abortmodstanderne, at han ville værne om bevægelsens “historiske fremskridt”.

Ifølge Guttmacher Institute, som kæmper for abortrettigheder, havde 13 amerikanske delstater – primært i den sydlige og østlige del af landet – “et totalt abortforbud” per 28. maj.

Selv om disse stater generelt har snævre undtagelser, i tilfælde af at den gravide kvindes liv er i fare, er det uklart, hvad der i henhold til lovgivningen omfattes af at være i en livstruende tilstand. Det skriver AFP.

Et borgerforslag om at der skal være landsdækkende efterfødselsklinikker har rundet 50.000 underskrifter.

Det fremgår af borgerforslag.dk. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Ifølge borgerforslaget bør der oprettes landsdækkende efterfødselsklinikker med specialiseret tværfagligt personale, og det skal erstatte den otte ugers undersøgelserne hos de praktiserende læger, som tilbydes i dag.

Det har blot taget borgerforslaget halvanden uge at få indsamlet over 50.000 underskrifter. Borgerforslaget har således været at finde på hjemmesiden siden 25. maj.

Ifølge borgerforslaget rammes for mange kvinder af fødselsskader.

– Og det er oftest ekstremt svært at få hjælp – især hvis ikke man er ressourcestærk nok til selv at opsøge den korrekte hjælp og har råd til at betale for den, står der i borgerforslaget.

Den otte ugers undersøgelse hos den praktiserende læge er ikke nok ifølge borgerforslaget. For “langt de fleste bliver det udelukkende en snak om prævention og sexliv og kun måske et hurtigt tjek af knibefunktionen”, hvilket ikke er godt nok, lyder det.

Som regel vil en politisk ordfører fra et parti, der støtter ordningen om borgerforslag, fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget. Herefter vil det blive behandlet som øvrige beslutningsforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Det vil sige, at borgerforslaget i første omgang bliver førstebehandlet i Folketingssalen. Herefter behandles det i et af Folketingets udvalg, hvorefter det kommer til anden og sidste behandling i Folketinget.

Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det.

Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk beretning.

Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

Bag borgerforslaget om efterfødselsklinikker står Michella Meier-Morsi Hørsholm. Hun og hendes mand, Mark, er forældre til tvillingepiger og trillingedrenge.

Tiden med operationer langt fra Natos territorium i lande som Afghanistan ser ud til at være slut. Nu er Nato på vej tilbage til klassisk forsvar af eget territorium.

Det blev understreget på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

Her fastslog Natos generalsekretær, Mark Rutte, at han forventer, at Nato-landene torsdag bliver enige om nye styrkemål, når de mødes i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Styrkemålene kommer til at reflektere et klassisk forsvar for eget territorium:

– Luftforsvar, langtrækkende missiler, logistik samt store troppeformationer er blandt topprioriteterne.

– Vi har brug for flere forsvarskapaciteter for at forsvare os, siger Mark Rutte.

Udmeldingen kommer i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Den russiske angrebskrig har flyttet Natos fokus tilbage på eget territorium.

Særligt den østlige flanke, hvor der ifølge Mark Rutte er brug for flere soldater og våben for at afskrække Rusland fra et angreb på Nato-landene.

– Vi skal være en stærkere alliance. Ingen skal nogensinde tænker i at angribe os, siger Mark Rutte.

Han fastslår, at Nato er klar til at modstå et russisk angreb i dag. Men den russiske oprustning går så hurtig på grund af krigen i Ukraine, at Nato også bliver nødt til at opruste.

Ellers vil Rusland ifølge Rutte kunne angribe et Nato-land om tre til fem år.

Torsdagens forsvarsministermøde forventes at blive afgørende for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.

Hvis det lykkes at få styrkemålene på plads, så kan Nato-landenes ledere på topmødet enes om, hvor mange penge landene fremover skal afsætte til forsvar.

Mandag fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark er klar til at støtte Mark Ruttes forslag om at hæve målsætningen fra to procent af bruttonationalproduktet (bnp) til 3,5 procent af bnp.

Derudover skal landene ifølge forslaget bruge 1,5 procent af bnp på andre sikkerhedsudgifter.

Samlet set vil det indfri USA’s præsident Donald Trumps krav om, at Nato-landene skal bruge fem procent på forsvar.

Det vil kunne mærkes, fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) mandag, hvor hun deltog i et topmøde i Vilnius med fokus på forsvar.

– Det her kommer til at blive rigtigt dyrt. Det er rigtigt dyrt allerede.

– Hver gang vi bruger en milliard på det danske forsvar, kunne den bruges på noget andet. Det kommer med et afsagn og prioriteringer, sagde Mette Frederiksen.

Mandag varslede hun en økonomisk plan i efteråret, der skal vise, hvordan regeringen vil betale det store milliardbeløb, som oprustningen vil kræve.

Med den såkaldte Accelerationsfond har regeringen afsat ekstra 50 milliarder kroner i 2025 og 2026 til investeringer i forsvar. Det vil bringe Danmark op på 3,2 procent af bnp.

Når pengene i fonden løber ud, venter der dog svære prioriteringer for politikerne på Christiansborg.

Her skal de finde veje til, at Danmark kan opretholde de høje mål for investeringer i forsvar.

Mark Rutte har lagt op til, at målene skal være indfriet inden 2032. Mette Frederiksen ønsker dog, at Danmark indfrir dem senest i 2030. Dermed skal der findes en løsning, inden pengene i fonden er brugt.

Rammerne for en længe ventet uvildig undersøgelse af internationale adoptioner til Danmark er nu faldet på plads.

Det bliver en historisk afdækning af adoptioner til Danmark fra 70 lande i perioden 1964-2016, hvor blandt andet myndighedernes praksis skal undersøges.

Det fremgår af en politisk aftale, der onsdag er indgået mellem regeringen og SF og De Konservative.

Der er i alt afsat 22,8 millioner kroner til at gennemføre den uvildige undersøgelse. Det fremgår ikke, hvornår den præcis sættes i gang, og hvornår arbejdet skal være færdigt.

Undersøgelsen blev oprindelig politisk besluttet i 2023, men det har været en langvarig proces at blive enige om rammerne for den.

En samlet opposition har flere gange krævet, at undersøgelsen også skulle kunne placere et juridisk ansvar og ikke blot være en historisk afdækning.

Det har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) afvist, og sådan er det nu endt i aftalen.

– Jeg rigtig glad for, at vi nu kan igangsætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen fra alle de lande og områder, som Danmark har adopteret fra frem til 2016. Det skylder vi de adopterede, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse.

– Samtidig sætter vi massivt ind – både her i Danmark og i fire afgiverlande – med hjælp, støtte og rådgivning til voksne adopterede, så de kan få langt bedre indsigt i deres egen historie end i dag.

Flere danske medier har fjernet annoncer, som angiveligt var blevet betalt af den israelske regering.

Det skriver både Journalisten og Berlingske.

Fagbladet Journalisten beskriver en hændelse, hvor en reklamevideo i TV 2’s redaktionelle liveblog formidlede et budskab om, at Hamas skulle lægge sine våben og frigive gidsler.

– Hamas, frigiv gidslerne, læg jeres våben. Stop krigen, lød det blandt andet.

Efter reklamevideoen fulgte TV 2’s egen video, der viste en palæstinensisk mand, som havde mistet sin bror, der ventede på nødhjælp.

TV 2 har fjernet annoncen og udelukket annoncøren fra mediets systemer, som bygger på Googles annoncenetværk.

Annoncen brød TV 2’s retningslinjer, hvor mediet kræver en tydelig afsender, og at annoncen ikke må ligne redaktionelt indhold, skriver Journalisten.

Ifølge Journalisten har Ekstra Bladet også oplevet annoncerne og efterfølgende blokeret dem.

Berlingske skriver, at bannerreklamer om truslen mod Israel fra blandt andre Hamas blev vist på medier i Berlingske Media.

I reklamen citeres et højtstående medlem af Hamas for at sige, at Hamas vil gentage sit angreb på Israel 7. oktober.

Berlingske skriver, at annoncen er købt gennem Googles annonceplatform og siden blevet fjernet, da den brød mediehusets retningslinjer.

Afsenderen af annoncerne er ifølge både Journalisten og Berlingske angivet som Israeli Government Advertising Agency, som hører under den israelske stat.

Men ifølge Berlingske Media var det ikke verificeret, at Israeli Government Advertising Agency faktisk var afsenderen.

Det siger Lisbet Røge Jensen, der er kommerciel direktør i Berlingske Media, til Berlingske.

Derfor blev den fjernet.

– Annoncen havde ingen tydelig afsender – og det er vigtigt, at det er tydeligt, hvem vi annoncerer for. Og derfor fjernede vi den, siger hun til mediet.

Google skriver i et svar til Berlingske, at man ikke tillader annoncer, som indeholder chokerende eller voldeligt indhold, og at man har fjernet nogle af de pågældende annoncer efter at have undersøgt sagen.

Realitystjernen Elvira Pitzner vil i en ny bog fortælle sin “sandhed om, hvad der faktisk skete”, da hun blev fængslet i ørkenbyen Dubai.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Bogen har været mere end et år undervejs og er nu klar til at lande fysisk i jeres hænder, skriver hun om bogen, der er blevet til i samarbejde med journalist Johanne Ramskov Erichsen.

Elvira Pitzner har tidligere fortalt om sin oplevelse i Dubai – blandt andet i en TV 2-dokumentar. Det fremgår ikke af Instagram-opslaget, hvad der ventes at være af nye oplysninger i bogen.

Den 30. november 2023 blev hun sammen med forretningsmanden Mortada Haddad anholdt og varetægtsfængslet på en rejse til Dubai. Hun var fængslet i tre dage.

Elvira Pitzner blev anholdt, fordi hendes ekskæreste bokseren Milad Saadati anklagede hende for utroskab.

Milad Saadati påstod, at Pitzner og Mortada Haddad var kærester, hvilket de begge afviste på daværende tidspunkt.

Retten i Dubai endte med at frikende Elvira Pitzner. Retten anerkendte, at Pitzner og Saadati ikke var gift.

Med et islamisk ægteskab underlægger man sig sharialoven. I De Forenede Arabiske Emirater betyder det, at man under artikel 356 kan anklages og dømmes for utroskab.

Bogen udkommer 26. august og bliver udgivet af Politikens Forlag.

Foruden historien fra Dubai handler bogen også om Pitzners liv “i tv-programmer og på sociale medier, mens hundredtusinder har fulgt med”. Det fremgår i beskrivelsen af bogen hos onlineboghandleren Saxo.

– Det er også en historie om at være datter af en diamanthandler og om at mangle en far. Og om at være fanget i usunde parforhold, hvor ét alligevel tager prisen som det værste, fremgår det på Saxo.

Elvira Pitzner er blandt andet kendt fra TV 2’s dokumentarserie om Pitzner-familien, “Diamantfamilien”. Derudover har hun medvirket i en række realityshows.