Seneste nyheder

En buschauffør undgår at blive frihedsberøvet, efter at han onsdag eftermiddag i Køge påkørte en kvindelig cyklist.

Det står klart efter et retsmøde torsdag eftermiddag i Retten i Roskilde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Her har en dommer afvist at varetægtsfængsle den 40-årige mand.

Han satte sig ved rattet i en Movia-bus, selv om han var påvirket, fordi han dagen før havde indtaget kokain og cannabis.

Cyklisten, en kvinde på 75 år, blev påkørt cirka klokken 16.25 på Nylandsvej. Kvindens tilstand blev beskrevet som “yderst kritisk”.

Retten har fundet, at der en særligt bestyrket mistanke mod den 40-årige om uagtsomt legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Men hensynet til folks retsfølelse kræver altså ikke, at der sker varetægtsfængsling, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi om rettens kendelse.

Cyklisten blev påkørt bagfra. Hun pådrog sig et alvorligt hovedtraume og blev afhentet med lægehelikopter, har politiet tidligere oplyst.

Nordjyllands Beredskab rykkede torsdag formiddag ud til en større tagbrand i Haverslev.

Alle på adressen er blevet evakueret, skriver beredskabet på det sociale medie X.

Kort før klokken 13.15 lyder det fra beredskabet, at branden nu er ved at være under kontrol.

Ifølge Nordjyske er bygningen, hvor der er udbrudt brand, en del af Himmerlandscentrets Idrætsefterskole.

Efter branden har politiet sigtet en person for overtrædelse af beredskabsloven.

Det skyldes, at Nordjyllands Politi formoder, at branden er startet i forbindelse med, at en ansat har brugt en ukrudtsbrænder. Det oplyser vagtchef Lau Larsen til Nordjyske.

Ifølge Nordjyske og TV 2 Nord var der ingen elever til stede, da branden brød ud. Skolens elever var på tur.

Nordjyllands Politi skriver på X, at der aktuelt er en del røgudvikling fra branden.

Hvis man kan lugte røg, opfordrer politiet til, at man lukker døre og vinduer samt slukker for ventilationsanlæg.

Billeder, som TV2 Nord og Nordjyske har delt, viser en hvid bygning, hvor der er større skader på taget.

Biler og lægemidler fra EU bliver pålagt told på 15 procent i USA.

Det fremgår af en fælles udtalelse fra EU og USA, der skitserer flere detaljer om den handelsaftale, som de blev enige om i juli.

Dengang lød det, at der som udgangspunkt skulle betales told på 15 procent i USA på europæiske varer.

Siden har de to parter forhandlet videre om, hvordan handelsaftalen nærmere skulle se ud, og det er der nu kommet en 3,5 sider lang fælles udtalelse ud af.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, fremhæver blandt andet, at bilindustrien og lægemiddelbranchen vil nyde godt af handelsaftalen.

– Det er en seriøs, strategisk aftale, og vi støtter den fuldt ud. En bred vifte af sektorer, herunder strategiske industrier som biler, lægemidler, halvledere og tømmer, vil drage nytte af den, siger han.

Omvendt er det ikke lykkes at nå en aftale om, at vin produceret i EU kunne undtages fra told, lyder det fra Sefcovic.

AFP

Energi- og telekoncernen Norlys vil fyre op mod hver tiende medarbejder i koncernens kundeselskab.

Det skriver både Energy Supply og Finans.

Ifølge mediernes oplysninger har Norlys torsdag formiddag orienteret sine medarbejdere om den kommende fyringsrunde, som skal ske ved udgangen af september.

Norlys har bekræftet fyringsrunden over for både Energy Supply og Finans.

I en skriftlig kommentar til medierne siger Kathrine Forsberg, som er direktør for Norlys’ kundeforretning, at fyringsrunden sker som følge af koncernens opkøb af Telia samt dårlige resultater i kundeforretningen.

– Sammenlægningen medfører naturligt dobbeltfunktioner og muligheder for synergier. Derfor kommer vi desværre til at nedlægge en række stillinger og sige farvel til dygtige kolleger ved udgangen af september, lyder det.

Derudover siger Kathrine Forsberg, at der bliver kigget på omkostningerne for at skabe en bæredygtig forretning i kundeselskabet, som ifølge hende ikke leverer tilfredsstillende resultater i øjeblikket.

Norlys’ opkøb af Telia Danmark blev gennemført i april 2024.

Hele Norlys-koncernen har omkring 4500 medarbejdere i Danmark.

Kundeselskabet, som inkluderer tv- og internetforretningen, mobilforretningen og energiforretningenhar omkring 2450 medarbejdere, oplyser Norlys.

Norlys offentliggjorde i sidste uge sit regnskab for første halvår. Og også her blev det understreget, at integrationen af Telia fortsat medfører mærkbare omkostninger.

I løbet af årets første seks måneder har Norlys haft et underskud på 420 millioner kroner før skat. I første halvdel af 2024 havde selskabet et overskud på 175 millioner kroner.

Omsætningen voksede derimod med en fjerdedel og endte på 8,2 milliarder kroner.

Begge dele forklarede Norlys med opkøbet af Telias danske mobilforretning.

Uganda har indgået en aftale med USA om at tage imod migranter, som de amerikanske myndigheder ønsker at deportere.

Det oplyser Bagiire Vincent Waiswa, der er embedsmand i Ugandas udenrigsministerium.

– Aftalen omhandler statsborgere fra tredjelande, som ikke får asyl i USA, men som er modvillige eller har bekymringer, når det kommer til at skulle tilbage til deres hjemlande, skriver embedsmanden på X.

Aftalen sker som led i USA’s præsident Donald Trumps plan om at deportere flere millioner migranter, der opholder sig i USA uden opholdstilladelse.

USA har tidligere indgået lignende aftaler med lande som El Salvador og Eswatini i det sydlige Afrika. Det er blevet stærkt kritiseret af menneskerettighedsgrupper.

Det er endnu ikke kommet på plads, præcis hvordan aftalen skal implementeres, skriver Bagiire Vincent Waiswa.

Men Uganda har opstillet nogle krav.

– Der er tale om en midlertidig ordning med betingelser, herunder at tidligere straffede personer og mindreårige uden ledsagere ikke vil blive taget imod.

– Uganda foretrækker desuden, at det er personer fra afrikanske lande, der bliver overført til Uganda, skriver Waiswa.

Der er i forvejen et stort antal migranter, der opholder sig i østafrikanske Uganda. Omkring 1,7 millioner flygtninge er kommet til landet ifølge FN, den største gruppe af flygtninge i Afrika.

Sidste år kom et stort antal flygtninge til landet. Det var især som følge af borgerkrig i Sudan og usikre forhold i Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Nabolandene Sydsudan og Rwanda har også lavet aftaler med USA om at tage imod deporterede personer.

Fra Rwanda lød det tidligere i august, at landet ville tage imod 250 personer.

Det er ikke blevet bekræftet fra amerikansk side, at der er indgået en aftale med Uganda.

AFP

Det er blevet lidt af en folkesport at tjekke elpriser på hjemmesider og apps.

Og det ændrer sig næppe, selv om elafgiften sænkes i 2026 og 2027, sådan som regeringen lægger op til.

Sådan lyder det fra administrerende direktør i Andel Energi Marlene Holmgaard Fris.

– Den rå elpris – det vil sige elprisen uden skatter, afgifter, tariffer med videre – svinger stadig rigtig meget hen over døgnet.

– Det er ikke usædvanligt, at den rå elpris svinger med over 200 øre per kilowatt-time inden for det samme døgn.

– Derfor er der stadig et stort incitament til at følge med i priserne, siger Marlene Holmgaard Fris.

I 2022 steg elprisen til rekordniveauer som følge af den stigende gaspris i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine.

Det fik mange danskere til at interessere sig for elpriser.

– Interessen har været meget stor siden energikrisen, og den har holdt sig på et højt niveau siden.

– Vi har i dag cirka 300.000 unikke brugere hver måned, som tjekker priser i gennemsnit 10-12 gange om måneden. Det niveau forventer vi ikke, vil ændre sig, siger Marlene Holmgaard Friis.

Samme melding lyder fra energidirektør i Norlys Mads Brøgger.

– Jeg regner ikke med, at kunderne bliver mindre optaget af elpriserne, fordi elafgiften nu sænkes.

Interessen for elpriserne er ifølge direktøren steget støt siden energikrisen.

– Og når flere danskere skifter til elbil eller får installeret en varmepumpe, så har man bare et større incitament til at følge elpriserne og udnytte de billigste timer, siger Mads Brøgger.

Selskabets energiapp har ifølge direktøren flere end 100.000 unikke brugere, og de bruger i gennemsnit appen 20 dage om måneden.

Ud over elafgiften, der foreslås sænket fra 72,2 øre til 0,8 øre per kilowatt-time, består elprisen af den rå pris på elbørsen, nettariffer og moms.

Der har været talrige spekulationer om, hvem der stod bag bruddene på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

Der er gået næsten tre år siden hændelsen – ifølge myndighederne en sabotagehandling – og nu er der tilsyneladende sket et gennembrud i sagen.

Italiensk politi har anholdt en ukrainsk mand, oplyser tyske anklagere torsdag ifølge Reuters.

Han skal stilles for en tysk dommer, når han er blevet udleveret, lyder det.

Manden er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger, som forbinder Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre plantede sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm, fremgår det af en udtalelse fra anklagemyndigheden ifølge AFP.

Gruppen stævnede ud fra Rostock i Nordtyskland på en sejlbåd, lyder det videre. Båden havde nogle mellemmænd lejet af en tysk virksomhed med hjælp fra falske identitetsdokumenter.

Den anholdte mand omtales som “Serhii K.” af den tyske myndighed. Det er vanlig praksis i Tyskland, at man ikke nævner hele navnet af hensyn til privatlivets fred.

Det var 26. september 2022, at der opstod brud på de to gasrørledninger Nord Stream 1 og 2 henholdsvis øst og sydøst for Bornholm.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav efterfølgende udtryk for, at der efter danske myndigheders opfattelse var tale om sabotage.

Den ukrainske mand er blevet anholdt på baggrund af en europæisk arrestordre.

Han blev anholdt af italiensk politi natten til torsdag i byen Rimini på den italienske østkyst, siger de tyske anklagere.

Italiensk politi har bekræftet, at det har anholdt en ukrainsk mand, som Tyskland mistænker for sabotage.

Det har tidligere været fremme, at de tyske myndigheder ledte efter en ukrainer, der havde opholdt sig i Polen for derefter at vende tilbage til Ukraine.

Tyske og svenske medier har desuden tidligere skrevet, at en ukrainsk dykker er mistænkt for at stå bag sprængningerne. Der skal være tale om en mand, der har været bosat med sin familie i en forstad til den polske hovedstad, Warszawa, men siden gik under jorden.

Reuters

Oscarkapløbet er skudt i gang.

Tre danske film er nu udvalgt som kandidater i kampen om at blive Danmarks officielle bud i kategorien Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen i 2026.

Det oplyser Det Danske Filminstitut torsdag.

Den danske oscarkomité har udvalgt filmene “Den sidste viking” instrueret af Anders Thomas Jensen, “Begyndelser” af Jeanette Nordahl og “Mr. Nobody mod Putin”, der er en dokumentarfilm af David Borenstein og medinstruktør Pasha Talankin.

– Det er vigtigt at sige, at det her ikke er en jury, der mødes og beslutter, hvad der er den bedste film i Danmark lige nu og her, siger Tine Fischer, direktør for Det Danske Filminstitut og formand for oscarkomitéen.

– Vi skal se på, hvad der skal til for at komme så tæt på som muligt for at blive en del af den officielle oscarnominering, forklarer hun.

Komitéen kigger ifølge Tine Fischer på, om filmene allerede er synlige på det internationale marked.

Derudover leder komitéen også efter stærke kunstneriske visioner, og der skal gerne være universelle menneskelige problemstillinger i spil.

“Den sidste viking” er den kommende komedie fra instruktør Anders Thomas Jensen, der tidligere har stået bag film som “Blinkende lygter”, “I Kina spiser de hunde” og “Adams æbler”.

I filmens hovedroller finder man Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas. På rollelisten finder man også Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Bodil Jørgensen, Søren Malling, Nicolas Bro og Lars Ranthe.

Den står til at have biografpremiere i Danmark 9. oktober.

“Begyndelser” er et ægteskabsdrama fra instruktør Jeanette Nordahl. Som hovedrollerne i centrum finder man Trine Dyrholm og David Dencik.

Heller ikke denne film er udkommet i Danmark endnu. Den forventes at have national biografpremiere 15. januar 2026.

“Mr. Nobody mod Putin” er en dokumentarfilm om en almindelig skolelærer i en lille russisk landsby. Her dokumenterer han, hvordan propaganda og krig påvirker livet på sin skole.

Filmen havde danmarkspremiere 22. marts i år på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Der er stadig lang vej til den prestigefyldte statuette for de tre film.

17. september vælger den danske oscarkomité én af filmene som Danmarks endelige indstilling.

Herefter skal oscarakademiet i Los Angeles vurdere alle landes bidrag og snævre feltet ind til 15 internationale film.

Af dem nomineres fem, og én vinder i sidste ende prisen for Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen 15. marts 2026.

I de seneste 20 år er ni af de endelige danske Oscar-bud blevet nomineret til Bedste Internationale Film – heriblandt ”Druk” af Thomas Vinterberg og ”Hævnen” af Susanne Bier, som begge vandt prisen.

Ifølge Det Danske Filminstitut er Danmark sammen med Tyskland det land, der har opnået flest Oscarnomineringer de seneste 20 år.

Den tiltalte mand i den såkaldte Bøtø-sag fra 1999 vil muligvis tilstå.

Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

3. september vil Retten i Nykøbing Falster holde et retsmøde i sagen, hvor det skal afklares, om sagen kan afvikles som en tilståelsessag.

Det vil i praksis betyde, at en dommer skal afgøre, om den 57-årige mand, som er tiltalt i sagen, aflægger fuld tilståelse under retsmødet.

Gør han ikke det, skal sagen afvikles som hidtil planlagt, lyder det i politiets pressemeddelelse.

Den 57-årige mand blev anholdt sidste år for voldtægt og drabsforsøg på en 11-årig pige ved Bøtø på Falster i august 1999.

Det skete, efter at slægtskabssøgning førte til et gennembrud i efterforskningen.

Politiet var i mange år på bar bund i sagen, der i tiden efter overfaldet var meget omtalt i offentligheden.

Men i december sidste år kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyse om gennembruddet i efterforskningen ved hjælp af den særlige metode.

Når politiet bruger slægtskabssøgning, sammenligner det DNA-spor fra et gerningssted med DNA i politiets register for at se, om den pågældende kan have slægtskab til personen, som har sat DNA-sporet.

Voldtægten i 1999 fandt ifølge tiltalen imod den 57-årige sted om eftermiddagen, hvor manden henvendte sig til pigen – under påskud af at spørge hende, hvad klokken var – og herefter viste hende en pistollignende genstand.

Derpå tog han hårdt fat i hendes arm og trak hende væk fra en sti, hvorefter han voldtog hende, lyder det i anklageskriftet.

Efterfølgende skal han have taget halsgreb på pigen, indtil hun mistede bevidstheden.

Vurderer dommeren, at den tiltalte mand ikke tilstår, skal retssagen behandles som en nævningesag med start 8. september.

Retten i Nykøbing Falster har afsat fem dage til nævningesagen.

En 31-årig dansk statsborger er blevet udleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater med henblik på retsforfølgelse for dødsulykke på Langebro i 2019.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Manden er tiltalt for flere forhold, herunder vanvidskørsel og uagtsomt manddrab under særligt skærpede omstændigheder, oplyser politiet.

Den 31-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret fredag.

Det ventes at ske i Dommervagten klokken 09.30, oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.

Ulykken, som kostede den 35-årige politibetjent Magnus Buhl Hansen livet, fandt sted om natten den 23. juli 2019.

Ifølge anklagemyndigheden kørte den tiltalte over Langebro mod Amager med en al for høj fart på 108 kilometer i timen. Efter ulykken flygtede han fra stedet.

Den nu 31-årige blev efterfølgende tiltalt i sagen og sad varetægtsfængslet. Men han blev løsladt måneden efter, da tekniske undersøgelser viste, at han hverken var påvirket af alkohol eller stoffer.

Derudover var efterforskningen så langt, at der ifølge vurderingen ikke var risiko for, at den sigtede kunne påvirke eventuelle vidner.

Men da sagen skulle for retten i december 2020, dukkede den talte ikke op. Undskyldningen lød, at han havde coronasymptomer og var i udlandet.

Men retten købte ikke dokumentationen og varetægtsfængslede ham in absentia, altså uden at den tiltalte selv var til stede.

I februar 2021 fortalte politiet, at manden var blevet anholdt i Dubai. Efterfølgende skrev flere medier herunder DR og Berlingske, at han var blevet løsladt mod kaution.

Ifølge Københavns Politi har den tiltalte opholdt sig i De Forenede Arabiske Emirater, siden han flygtede dertil i forbindelse med retssagen.

I 2022 underskrev den daværende justitsminister, Nick Hækkerup (S), en udleveringsaftale med De Forenede Arabiske Emirater.

I den forbindelse fremhævede ministeren to sager, hvor udleveringsaftalen kunne bringe de mistænkte til Danmark, så de kunne blive retsforfulgt.

Det gjaldt sagen om svindel med udbytteskat, hvor den hovedmistænkte, Sanjay Shah, blev udleveret i december 2023, og sagen om dødsulykken på Langebro.

Den nuværende justitsminister, Peter Hummelgaard (S), er glad for, at den 31-årige danske statsborger er udleveret til Danmark i sagen.

Han takker myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater for samarbejdet i sagen.

– Personer, som er mistænkt for at begå alvorlig kriminalitet, skal ikke kunne skjule sig i udlandet og undgå retsforfølgelse – de skal stilles til ansvar for deres forbrydelser.

– Det er først og fremmest vigtigt for ofrene og deres pårørende, men det er også afgørende for vores retssamfund, at alle kan blive retsforfulgt, uanset hvor i verden man befinder sig, siger Hummelgaard.

Væksten hos den danske biotekkoncern Novonesis er aftaget en smule, efterhånden som året er skredet frem.

I andet kvartal var den organiske vækst hos Novonesis på otte procent.

Det bragte selskabets omsætning op på lige over en milliard euro i kvartalet. Det svarer til omkring 7,5 milliarder kroner.

Omsætningen i hele første halvår var på 2,1 milliard euro, hvilket svarer til en organisk vækst på ni procent.

Det viser Novonesis’ regnskab for første halvdel af 2025. Regnskabet er blevet offentliggjort torsdag.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder. På den måde kan det give et mere retvisende billede af, hvordan udviklingen i en virksomhed er.

Novonesis har i forbindelse med regnskabet løftet den nedre del af intervallet for forventningerne til årets vækst.

Nu forventer selskabet en organisk vækst i omsætningen mellem seks og otte procent. Tidligere var intervallet på mellem fem og otte procent.

Også på bundlinjen går det frem for selskabet, som er et resultat af en stor fusion mellem selskaberne Chr. Hansen og Novozymes.

I første halvår har Novonesis tjent 323 millioner euro efter skat. I samme periode året før var indtjeningen på 64 millioner euro.

Selv om det går frem på både omsætningssiden og indtjeningssiden, sender investorerne i Novonesis aktien ned fra børsens åbning.

Omkring klokken 10.30 falder aktien over seks procent.

Topchefen i Novonesis, Ester Baiget, erklærer sig meget tilfreds med væksten i første halvår.

– Efterspørgslen på vores biosolutions er stærk, og som en konsekvens løfter vi den lave ende af vores forventninger til den organiske salgsvækst til seks til otte procent, siger hun i en kommentar til regnskabet.

– Vores profitabilitet er også fortsat robust på trods af stærk modvind fra valutakurser, lyder det videre.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof.

Det Dyreetiske Råd, der rådgiver fødevareministeren om dyrevelfærd og dyreetik, retter skarp kritik af forholdene i den danske svineproduktion.

Det fremgår af en udtalelse fra rådet, der er udgivet torsdag.

Kritikken går blandt andet på, at dyrevelfærdslovens minimumskrav ikke sikrer tilstrækkelig dyrevelfærd.

– Det Dyreetiske Råd konstaterer, at diskussionen om dyrevelfærd i svineproduktionen har stået på i årtier uden at føre til den forventede forbedring for dyrene, siger rådets formand, Bengt Holst.

Rådet udtalte sig første gang om forholdene i 1993, men der er ifølge formanden “fortsat store dyrevelfærdsmæssige udfordringer”, ligesom de “aftalte mål i handlingsplaner generelt ikke – eller kun delvist – er nået”.

– Der er sket forbedringer hen ad vejen, men det går meget langsomt. Mange af de problemer, der blev påpeget i 1993, har vi stadig, siger Bengt Holst.

Det gælder eksempelvis fiksering med metalbøjler af søer, der skal føde smågrise.

– For eksempel forhindres de fikserede søer i redebygningsadfærd og i at kunne bevæge sig på en naturlig måde, og velfærden for slagtesvin er svær at tilgodese med de gældende minimumskrav til areal og berigelse, hvilket ikke er acceptabelt, siger Bengt Holst.

Rådet anbefaler, at lovgivningen på området evalueres “i lyset af tidssvarende viden om dyrevelfærd og normer for hold af dyr”.

– Vores anbefaling er, at man bruger de retningslinjer, vi laver for den dyrevelfærd, man bør stræbe efter, som reference, når man skal tilrettelægge loven.

– Samtidig bør man iværksætte bedre sanktionsmuligheder for dem, der bryder loven, og sørge for, at forvaltningen kommer i overensstemmelse med intentionerne bag loven, siger Bengt Holst.

Hos Dyrenes Beskyttelse mener chefkonsulent Birgitte Iversen Damm, at forholdene i den danske svineproduktion er en “dyrevelfærdsmæssig katastrofe” og udtryk for et “etisk kollaps”.

Det kalder på øjeblikkelig handling fra fødevareminister Jacob Jensen (V), mener hun.

– Det er ministeriets eget rådgivende råd, der peger på så mange centrale forhold i produktionen som værende uacceptable.

– De ansvarlige politikere må hurtigst muligt råde bod på det massive svigt af grisene og få Danmark væk fra den her fødevaremæssige blindgyde med verdens mest intensive produktion af svin, siger Birgitte Iversen Damm i en kommentar.

Kritikken deles af organisationen World Animal Protection Danmark.

– Den måde, de konventionelle grise holdes på, er under al kritik. Det er uansvarligt og gammeldags, og der er i den grad brug for både nytænkning og hurtig handling, siger seniorrådgiver Pernille Fraas Johnsen i en kommentar.

Det var den irske myndighed Financial Intelligence Unit (FIU), som i juni 2023 kom på sporet af, at den tidligere minister Henrik Sass Larsen havde købt børnepornografisk materiale.

Myndigheden havde registreret, at der på internettet var sket køb af billeder eller film ved brug af kryptovaluta via en såkaldt wallet, som tilhørte Henrik Sass Larsen.

Det fortæller specialanklager Maria Cingari fra Københavns Politi torsdag i Københavns Byret, hvor Henrik Sass Larsen sidder tiltalt i sagen.

Cingari fortæller, at det i Danmark var den økonomiske efterretningsenhed Hvidvasksekretariatet, som hører under National enhed for Særlig Kriminalitet, som modtog underretningen fra FIU.

Sagen blev anmeldt til Københavns Politi, som på den baggrund foretog ransagning i den tidligere politikers lejlighed på Amager, hvor flere elektroniske enheder blev beslaglagt.

Henrik Sass Larsen erkender torsdag i retten at have været i besiddelse af materialet, men nægter sig alligevel skyldig i overtrædelse af straffeloven, oplyser hans advokat Berit Ernst.

Henrik Sass har tidligere i et interview med BT-podcasten “Q & Co.” fortalt, at han havde købt materialet, fordi han prøvede at finde frem til gerningsmændene bag seksuelle overgreb begået mod ham selv, da han var lille.

– Det bestrides ikke, at min klient har været i besiddelse af materialet, men besiddelsen er ikke omfattet af formålet med loven, og det gøres gældende, at der skal være straffrihed eller ske frifindelse, lyder det fra Berit Ernst.

Sagens hovedperson ankom – bortset fra retsformanden og de to domsmænd – som den sidste i retslokalet.

Han er iført en lyseblå skjorte og en mørkeblå blazer og hilste på de fremmødte pressefolk og tilhører med et nik og et smil, inden han tog plads ved siden af sin forsvarsadvokat.

Efter de indledende bemærkninger fra anklageren har Sass taget plads i vidneskranken for at forklare og forsvare sig i sagen.

– Det hele begyndte med, at jeg i 2018 fik tilsendt et link til en video af, hvor jeg selv blev misbrugt som barn, lyder det fra den tidligere topsocialdemokrat.

Han fortæller, at hans forklaring i dag vil være den samme som den, der er beskrevet i hans bog.

– Lige pludselig ser man mig som barn. Voldtaget af en voksen mand. Jeg er to-tre år, fortæller Henrik Sass.

På videoen er en mand og en kvinde, hvis ansigter han ikke kan se. Og hans mission bliver derefter at finde frem til, hvem de er. Og det er i den forbindelse, at han – ifølge sin forklaring – kommer i besiddelse af materialet.

Den tidligere topsocialdemokrat forlod politik efter folketingsvalget i 2019. Her opnåede han trods sin fremtrædende rolle i partiet lige nøjagtig nok personlige stemmer til at blive valgt ind.

Men det var i en periode, hvor han havde været sygemeldt, og kort efter valget valgte han at træde ud af Folketinget.

Han blev i stedet direktør i organisationen Aktive Ejere, der er en brancheorganisation for private investorer samt kapital- og venturefonde. Men i marts forlod han den stilling.

Det skete, da Berlingske skrev, at han var blevet tiltalt i en sag om børnepornografisk materiale.

Nogle dage senere blev anklageskriftet tilgængeligt for pressen, og her fremgik det, at Henrik Sass Larsen ved to ransagninger i henholdsvis juli 2023 og i februar 2024 var fundet i besiddelser afbilleder og film, hvor der medvirkede børn i forskellige seksuelle sammenhænge.

Torsdag formiddag kommer til at forløbe med afhøringen af Sass. Efter frokost skal to politifolk, som deltog ved ransagningerne afhøres, og så skal en tredje politimand fra politiets it-sektion også afgive forklaring.

Sagen ventes afsluttet torsdag, men når man ikke at blive færdig, er der berammet en reservedag 1. september.

Et regnskab fra danske GN Store Nord har givet genlyd hos investorerne.

Kort efter klokken 11 stiger aktien over 13 procent.

Det sker, efter at selskabet har offentliggjort sit regnskab for årets andet kvartal.

Her fremgår det, at lydkoncernens omsætning er faldet med otte procent til knap 4,2 milliarder kroner.

Samtidig er selskabets driftsresultat steget til 546 millioner kroner. I samme kvartal året før var driftsresultatet på 374 millioner kroner.

Ifølge MarketWire lander både omsætningen og driftsresultatet over analytikernes forventninger. Analytikernes estimater bliver indsamlet af selskabet selv forud for et regnskab.

GN Store Nord indsnævrer i forbindelse med regnskabet sine forventninger til årets vækst.

Nu venter selskabet en organisk vækst mellem minus to og to procent. Tidligere var forventningen en vækst i intervallet minus tre til tre procent.

I maj fik GN Store Nords forventninger et ordentligt nøk ned, da selskabet nedjusterede fra en forventning på en omsætningsvækst mellem tre og syv procent.

Det skyldtes især de højere amerikanske toldsatser og den usikkerhed, som de medfører, lød det.

En del af GN Store Nords produktion til det amerikanske marked foregår i Kina, og bliver derfor ramt hårdt af de forhøjede toldsatser.

Selskabet er dog i fuld gang med at indføre afbødende tiltag. Forventningen lyder, at størstedelen af produkterne til det amerikanske marked vil blive produceret uden for Kina i slutningen af året.

GN Store Nord producerer og sælger høreapparater, høretelefoner og headsets.

I den del af forretningen, som sælger høreapparater, har den organiske vækst i andet kvartal været på otte procent. Det skyldes, at GN Store Nord i denne del har vundet markedsandele.

Omvendt er salget gået tilbage i den del af forretningen, som sælger udstyr som headsets til virksomheder. Her er salget faldet syv procent blandt andet som følge af usikkerhed i forbindelse med den globale handelssituation.

Salget af gamingudstyr har også været udfordret og ligger på samme niveau som samme kvartal året før, hvis man ser på den organiske vækst.

Et topmøde mellem præsidenterne for Rusland og Ukraine kan finde sted i for eksempel Østrig, Schweiz eller Tyrkiet.

Det er i hvert fald de lande, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag fremhæver. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Schweiz, Østrig. Det er vi enige i, siger han og tilføjer også Tyrkiet som en mulighed.

– Set fra vores side er Tyrkiet et Nato-land og en del af Europa. Vi er ikke imod det, siger ukraineren.

Zelenskyj tilføjer, at han først vil mødes med sin russiske modpart, Vladimir Putin, når Ukraine har fået sikkerhedsgarantier.

– Vi vil gerne inden for syv til ti dage have styr på, hvordan sikkerhedsgarantierne skal skrues sammen. Og baseret på den aftale har vi ambitioner om at holde et trilateralt møde, hvor USA’s præsident, Donald Trump, også er med.

Forbrugernes syn på deres egen og landets økonomiske situation – også kaldet forbrugertilliden – er faldet en anelse.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik torsdag.

I juli viste forbrugertilliden et minus på 15,7. Det var i august dykket yderligere til et minus på 17,2.

Den faldende tillid kan hænge sammen med stigende fødevarepriser, lyder det fra vicedirektør i Dansk Industri Morten Granzau.

– Kombineres de stigende fødevarepriser med den fortsat store usikkerhed i verden, så har vi opskriften på en dårlig cocktail for forbrugernes syn på økonomien, siger han i en kommentar.

Sommerens handelsaftale om told mellem USA og EU har ifølge vicedirektøren ikke været tilstrækkeligt til at betrygge danskerne, lyder vurderingen.

– Selv om vi nu kender toldsatsen over for USA, så ændrer det ikke på den korte bane ved, at vi mangler at se, hvordan det reelt kommer til at påvirke os i Danmark, ligesom vi heller ikke kan vide os sikre på, hvilke udmeldinger Trump kan komme med i den kommende tid, siger Morten Granzau.

Den ulmende bekymring for de økonomiske udsigter får danskerne til at polstre sig økonomisk, lyder det fra chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

– Den negative stemning blandt forbrugerne giver blandt andet udslag i, at vi er meget tilbageholdende med at bruge penge for tiden.

– Danskerne sætter store summer til side hver måned, blandt andet fordi bekymringer om økonomien får mange til at polstre sig bedre, siger hun i en kommentar.

Men danskerne har grund til at være mere positive, når det gælder deres egne økonomiske forhold, lyder det fra cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen.

– Lønningerne stiger nemlig mere end priserne gør det, og arbejdsløsheden er fortsat lav.

– Hvis det hænger ved i den resterende del af 2025, så er vi også fortsat fortrøstningsfulde i forhold til privatforbruget og dansk økonomi som helhed, siger han i en kommentar.

En person er blevet dræbt, og flere er såret i den vestlige del af Ukraine efter russiske angreb, siger ukrainske embedsmænd torsdag morgen.

Over 500 droner og 40 missiler har Rusland sendt mod nabolandet over natten, melder Ukraine.

Det er blandt andet byen Lviv omkring 60 kilometer fra den polske grænse, der meldes ramt af angreb.

– En person blev dræbt, og to blev såret som følge af et kombineret drone- og missilangreb i Lviv, siger Maksym Kozytskyj, der er chef for den militære administration i regionen.

– Flere beboelsesejendomme blev også beskadiget, tilføjer han i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Også i Mukatjevo og Lutsk er der meldinger om angreb.

I angrebene over natten har Rusland både brugt ballistiske og hypersoniske missiler, skriver Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på X.

Han tilføjer, at en amerikansk elektronikproducent er blevet ramt. Han sætter ikke navn på virksomheden.

– Det er fuldt ud en civil facilitet, som intet har at gøre med forsvar eller militæret.

– Der er intet militært formål eller behov. Det er blot terror mod mennesker, virksomheder og det normale liv i vores land, skriver udenrigsministeren.

Rusland har gennem den mere end tre år lange krig afvist, at civile bliver angrebet bevidst. Torsdag lyder det fra det russiske forsvarsministerium, at der over natten er blevet angrebet energiinfrastruktur og militær industri i Ukraine.

Det skriver det statslige nyhedsbureau Ria ifølge Reuters.

Angrebet på elektronikproducenten skete i Zakarpatska-regionen, siger præsident Volodymyr Zelenskyj.

Ifølge ham blev 15 personer såret, skriver Reuters.

Zakarpatska er den vestligste region i landet og ligger ved grænsen til Slovakiet og Ungarn. Blandt de største byer er Mukatjevo, hvor byrådet også melder om sårede i et russisk angreb.

Her lyder det, at 12 personer er kvæstet.

Det står ikke klart, om der er tale om et andet angreb end på den amerikanske elektronikproducent.

I Lutsk længere nordpå, siger borgmester Іhor Polisjtjuk, at der har været et angreb med droner og missiler.

– På nuværende tidspunkt er der ingen tilskadekomne eller dræbte, siger han.

Samtidig melder det russiske forsvarsministerium om ukrainsk aggression. 49 ukrainske droner er blevet skudt ned i løbet af natten, siger ministeriet.

Omvendt er der i de russiske angreb blevet brugt 574 droner og 40 missiler, lyder det fra Ukraines luftvåben.

AFP

Beskæftigelsen fortsætter op og steg i juni med 2300 personer. Dermed var der 3.057.800 lønmodtagere.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af lønmodtagere er steget inden for både virksomheder og organisationer og i den offentlige forvaltning og service.

I virksomheder og organisationer er der kommet 1400 flere lønmodtagere i juni. Denne del består primært af private virksomheder.

I den offentlige forvaltning og service er der kommet 900 flere med et lønmodtagerjob.

Beskæftigelsen er gradvist kravlet op, og over det seneste år er der kommet 34.400 flere lønmodtagere i Danmark. Det svarer til en stigning på 1,1 procent, skriver Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen er steget hver måned siden januar 2024 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

I december 2023 var der et fald på små 200 personer, men også i månederne inden steg beskæftigelsen.

I juni er det blandt andet inden for hotel- og restaurationsbranchen, at der er kommet flere i arbejde. Her har der været en stigning på 600 lønmodtagere, viser tallene.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, hæfter sig ved, at det ikke i samme grad som tidligere er industrien, herunder medicinalbranchen, som driver fremgangen.

– Det er bestemt bemærkelsesværdigt og formentlig et varsel om, at det nu i højere grad er oplevelseserhvervene, der vil drive jobvæksten herhjemme, skriver han i en kommentar.

Fra maj til juni er der kommet knap 300 flere lønmodtagere i industrien. Det er omtrent samme stigning som måneden før, men mindre end tidligere.

Tore Stramer forventer, at beskæftigelsen fremover vil stige mindre end tidligere og måske vil der være enkelte måneder, hvor beskæftigelsen falder, lyder det.

– Vi forventer dog helt overordnet en fortsat fremgang i beskæftigelsen igennem 2025 og 2026, skriver han.

Kør i god tid, og vær forberedt på kø og forsinkelse.

Sådan lyder rådet fra Vejdirektoratet til bilister, der har tænkt sig at benytte motorvej E45 omkring Horsens og Hedensted på lørdag.

Det forventede trafikpres skyldes en koncert i Horsens med amerikanske Post Malone, der finder sted, samtidig med at en bro over motorvej E45 nedrives.

I den forbindelse vil motorvejen blive spærret i begge retninger, og der vil blive etableret en omkørselsrute.

Det er en motorvejsbro ved Hedensted, der skal rives ned i forbindelse med den igangværende udbygning af motorvejen.

Det vil ifølge Vejdirektoratet medføre trængsel og risiko for kødannelser og ekstra rejsetid.

Trængslen vil formentlig sætte ind allerede midt på eftermiddagen og forventes at vare til efter midnat.

Hvis man kommer sydfra og skal til koncert i Horsens, skal man lørdag efter klokken 16.45 dreje fra allerede ved frakørsel 60 Vejle N og følge omkørselsruten.

Kommer man nordfra, skal man bruge frakørsel 55 Horsens N eller frakørsel 56b Horsens C, lyder det fra Vejdirektoratet.

Hvis man kommer kørende fra Aarhus, Odder eller Skanderborg lyder anbefalingen, at man benytter rute 451 Haldrupvej/Oddervej.

Afspærringen af motorvejsstrækningen varer fra lørdag klokken 16.45 til søndag klokken 09.00.

Det er en god idé at søge trafikinformation på trafikinfo.dk, før man kører, og holde sig orienteret via P4 Trafik, skriver Vejdirektoratet.

Koncerten med Post Malone ventes ifølge Horsens Folkeblad at trække mellem 22.000 og 25.000 tilhørere til Nordstern Arena i Horsens.

Samme dag afholdes i øvrigt også Horsens Pride, skriver mediet.

Norges regering vil fra 2026 gøre det ulovligt at sælge energidrik til unge under 16 år i Norge.

Det skriver mediet NRK.

Norges sundhedsminister, Jan Christian Vestre, mener, at det er nødvendigt at stramme lovgivningen for drikkevarerne, der ofte indeholder store mængder koffein.

– Vi ved, at et for højt indtag af energidrik fører til uro, søvnproblemer og koncentrationsbesvær.

– Det kan også medføre skader på hjerte-kar-systemet og centralnervesystemet, siger sundhedsminister Jan Christian Vestre til NRK.

I første omgang vil butikker, der overtræder forbuddet, få en mundtlig advarsel, hvis de sælger energidrikke til børn og unge under 16 år.

Senere kan der vanke en bøde.

– Vi vil også foreslå en bøde for overtrædelse på sigt, hvis reglerne ikke overholdes, siger Jan Christian Vestre.

Den norske lægeforening, tandlægeforening og Statens Institut for Folkesundhed i Norge har tidligere argumentet for, at aldersgrænsen for køb af energidrik skulle sættes ved 18 år.

Formand for lægeforeningen Ståle Onsgård Sagabråten er derfor skuffet over, at grænsen er endt på 16 år.

– Vi havde forventet en mere ambitiøs folkesundhedspolitik fra regeringen – en politik, der satte børn og unges sundhed først og var i tråd med forsigtighedsprincippet, siger Sagabråten til NRK.

Sundhedsminister Jan Christian Vestre mener, at 16-årige er modne nok til at træffe et valg omkring energidrikke.

– Der findes argumenter for at sætte aldersgrænsen til 18 år. Men vi har foretaget en helhedsvurdering, og vi mener, at mange 16-årige er modne nok til at kunne træffe oplyste og gode valg, siger Vestre til NRK.

Tidligere i år vedtog Norges regering også et forbud markedsføring af usund mad og drikke rettet mod børn. Forbuddet omfattede også energidrikke.