Seneste nyheder

Sydøstjyllands Politi efterforsker et muligt drab på en ejendom ved Christiansfeld.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet modtog mandag klokken 19.30 en anmeldelse om en 68-årig mand, der var fundet død på ejendommen. Den ligger på Nefgårdvej.

Vicepolitiinspektør Christian Skyt, der leder efterforskningen, kan ikke komme nærmere ind på, hvorfor sagen betragtes som et drab. Sådan lyder det i pressemeddelelsen.

– Vi er fortsat i færd med at undersøge spor på ejendommen og gennemføre afhøringer for at danne os et billede af, hvad der er foregået.

– De undersøgelser vil formentlig pågå nogen tid endnu.

Har man som borger information eller viden, der kan hjælpe efterforskningen, opfordres man til at henvende sig til politiet på 114.

Det gælder blandt andet, hvis man har set noget mistænkeligt i nærområdet omkring Nefgårdvej mellem søndag klokken 18.00 og mandag klokken 19.30.

– Vi er også interesserede i eventuelt bemærkelsesværdige hændelser fra området mellem Taps og Vonsild i dagene frem til anmeldelsestidspunktet mandag aften, udtaler Christian Skyt.

Politiet vurderer ikke, at der er risiko for borgernes sikkerhed. Men afspærringerne i området bør respekteres, og politiets anvisninger bør følges.

Der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, oplyser politiet.

Den afdøde mands pårørende er underrettet.

Tidligere tirsdag kunne TV Syd berette, at politiet var til stede ved et “mistænkeligt forhold” i området. Mere kunne politiet dog ikke sige på daværende tidspunkt.

Christiansfeld er en by med omkring 3000 indbyggere, som ligger mellem Haderslev og Kolding.

USA’s præsident, Donald Trump, vil standse al handel med Spanien.

Det siger han på et fælles pressemøde med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Meldingen fra Trump kommer, efter at Spanien har nægtet at lade det amerikanske militær bruge spanske baser i forbindelse med weekendens angreb på Iran.

– Spanien har været forfærdelig, siger Trump ifølge Reuters og tilføjer:

– Vi vil afbryde al handel med Spanien. Vi vil ikke have noget med Spanien at gøre.

Det fremgår ikke, hvornår et eventuelt handelsstop vil træde i kraft, og hvordan det i praksis skulle foregå.

Trump kalder ifølge det spanske medie El País Spanien for en dårlig allieret og henviser også til, at Spanien er “det eneste land i Nato, der ikke vil betale fem procent af bruttonationalprodukt til forsvar”.

Ved et Nato-topmøde i juni 2025 blev stats- og regeringscheferne enige om, at landene skal op på fem procent af bruttonationalproduktet i forsvarsinvesteringer.

Den spanske regering fremhæver i en meddelelse tirsdag aften, at Spanien “er en pålidelig handelspartner for 195 lande verden over, herunder USA, som vi har et historisk og gensidigt fordelagtigt handelsforhold til”.

Hvis USA ønsker at lave om på dét, skal det ske med “respekt for private virksomheders autonomi, folkeretten og de bilaterale aftaler mellem EU og USA”, lyder det i udtalelsen ifølge El País.

Den amerikanske præsident siger ved samme lejlighed, at han heller ikke er glad for Storbritannien i øjeblikket.

Det er nogenlunde samme toner som mandag, hvor Trump erklærede sig “meget skuffet” over briterne.

Storbritannien har ikke været en del af angrebene, men har ladet USA benytte britiske baser i regionen.

– Det har taget tre-fire dage for os at finde ud af, hvor vi kan lande. Det er ikke Winston Churchill (tidligere britisk premierminister, red.), vi har med at gøre her, siger Trump tirsdag med henvisning til den nuværende britiske premierminister, Keir Starmer.

Ved den første runde angreb lørdag havde amerikanerne bedt om lov til at bruge britiske baser, blandt andet Diego Garcia-basen i Det Indiske Ocean.

Det sagde premierminister Keir Starmer nej til, skriver BBC. Over for de britiske parlamentsmedlemmer begrundede han det med, at “vi alle husker fejlene i Irak”.

Situationen ændrede sig dog søndag, da Irans “uhyrlige” modsvar udgjorde en “trussel mod vort folk, vores interesser og vores allierede”, har Starmer forklaret i parlamentet.

Dermed gav han USA lov til at bruge baserne med henblik på at ramme iransk missilinfrastruktur.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er det værste scenarie i Iran, at en ny leder i landet vil være “lige så slem som den forrige”.

Det siger han på et fælles pressemøde med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

– Vi vil gerne se nogen, der er bedre, siger han på pressemødet.

Samtidig siger præsidenten, at han mener, at “nogen indefra” vil være mere passende som Irans nye leder – dog uden at uddybe, hvad det mere konkret betyder.

Samtidig understreger Trump, at flere af de personer, som Trump-administrationen havde udset som kandidater til at lede Iran, er døde i angrebene.

Adspurgt om, hvorvidt Reza Pahlavi, søn af Irans afdøde shah og bosiddende i USA, er en mulighed for en ny leder til landet, svarer Trump, at det “nok ikke er realistisk”.

Han understreger dog, at Pahlavi “virker som en sympatisk person”.

Under pressemødet afviser Trump, at USA skulle være blevet trukket ind i krigen af Israel.

Den forklaring strider imod tidligere udmeldinger fra Trump-administrationen.

Så sent som mandag fortalte den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge New York Times, at USA angreb, fordi Israel var ved at angribe Iran.

Angrebet ville ifølge Rubio udgøre en trussel for USA, fordi Iran derefter ville være klar til at gøre gengæld mod de amerikanske styrker.

Men på tirsdagens pressemøde siger Trump omvendt, at han “måske har tvunget Israel” til at handle, fordi han mente, at Iran ville være først til at angribe.

– Baseret på den måde forhandlingerne (om en mulig atomaftale, red.) gik, så tror jeg, at de (Iran, red.) ville angribe først. Og det ville jeg ikke have skete, siger Trump ifølge AFP.

En opsigtsvækkende scene har tirsdag eftermiddag udspillet sig i Odense, hvor en bilist er kørt i havnen.

Politiet fik anmeldelsen om den forulykkede bil klokken 17.02, og da det ankom til stedet, var det lykkedes den mandlige fører at redde sig ud af bilen.

Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 49-årige mand er blevet tilset og har det efter omstændighederne godt.

Han har fortalt, at det ikke var med vilje, at han kørte i havnen, men hvad der nærmere var årsagen til, at han og hans BMW 320 endte i vandet, kan vagtchef Henrik Krøjgaard ikke sige.

Bilen lækker ikke olie eller lignende, og derfor er den ikke et problem for myndighederne. I stedet spiller vagtchefen bolden videre til mandens forsikringsselskab.

– Det bliver nok forsikringens ansvar at få den op, siger Henrik Krøjgaard.

EU er gået i gang med at hjælpe medlemslandene Italien, Østrig og Slovakiet med at bringe landenes borgere hjem fra Mellemøsten.

Det fortæller EU-kommissær for ligestilling, beredskab og krisestyring Hadja Lahbib til nyhedsbureauet AFP.

De tre lande var de første, der bad om hjælp til at finansiere fly hjem fra regionen, forklarer hun.

Mandag lød det fra EU-Kommissionen, at man øgede støtten til medlemslande, der ønsker at evakuere deres borgere som følge af konflikten i Iran.

Det oplyste kommissionen efter et møde i sikkerhedskollegiet, som er et nyt, specialiseret mødeformat, der blev indført i marts 2025.

Mødet blev holdt, mens flere EU-lande, inklusive Danmark, står i en situation, hvor tusindvis af deres statsborgere fortsat befinder sig i Mellemøsten.

Israel og USA indledte lørdag et angreb mod Iran. Siden har der været meldinger om angreb i en række andre lande i regionen.

– Kommissionen øger sin støtte til medlemsstaternes evakuerings- og repatrieringsindsats.

– Det sker blandt andet gennem EU’s civilbeskyttelsesmekanisme og beredskabskoordinationscentret. Og i tæt samarbejde med EU-delegationerne, skrev EU-Kommissionen mandag.

Det er gennem civilbeskyttelsesmekanismen, at medlemslande kan få refunderet størstedelen af omkostningerne.

Indtil videre har Slovakiet arrangeret to fly i de kommende dage under ordningen. Østrig har bedt om plads til 90 passagerer, mens Italien stadig er ved at finde ud af, hvordan landet bedst evakuerer sine borgere, oplyser Lahbib til AFP.

Hun tilføjer, at hun regner med, at flere lande vil aktivere mekanismen i de kommende dage.

EU-kommissæren anslår, at omkring 500.000 EU-borgere befinder sig i Mellemøsten. Men ikke alle ventes at ønske at rejse, lyder det.

En række EU-lande er allerede begyndt at flyve deres borgere ud uden bistand fra EU.

Mandag oplyste Udenrigsministeriets Borgerservice, at danskere i Mellemøsten bør gøre brug af de muligheder, der opstår for at rejse ud af regionen.

– Vi har ikke planer om evakuering, men der er muligheder for at rejse ud, og dem skal man gøre brug af de steder, hvor det er muligt, sagde direktør Peter Lehmann Nielsen på et kort pressemøde mandag eftermiddag.

På pressemødet sagde han, at Danmark er i dialog med “vores nordiske partnere om en fælles tilgang”.

– Vi har i øjeblikket ikke planer om evakuering, men det er klart, vi forbereder os på alle scenarier, lød det.

Venstre kører en kampagne med en soldat i uniform og et citat fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), samme dag som Forsvaret slår fast, at uniformer ikke må bruges til valgkamp.

Det sker i forbindelse med folketingsvalget, som blev udskrevet torsdag i sidste uge, hvorefter Troels Lund Poulsen sprang ud som statsministerkandidat.

– Det er ikke tilladt at bruge sin uniform fra Forsvaret i forbindelse med valgkamp. Det har Forsvaret fundet anledning til at minde om i forbindelse med valget, skriver det på sin hjemmeside.

Pressevagten hos Forsvaret oplyser til Jyllands-Posten, at påmindelsen ikke er rettet specifikt mod kandidater eller partier, men at der er tale om en generel påmindelse.

Annoncen viser en dansk soldat i uniform med Dannebrog på skulderen, som krammer et barn efter en mulig udsendelse.

– Danmark skal være et trygt samfund – også når verden er urolig, lyder citatet fra Troels Lund Poulsen.

Jyllands-Posten har rakt ud til Venstre for at høre, om det er tilladt.

Ifølge partiets pressetjeneste overholder annoncen reglerne, fordi billedet ikke forestiller en rigtig soldat.

Regeringspartiet forsvarer sig med, at annoncen – som fremgår på TV 2’s hjemmeside – er skabt af kunstig intelligens og altså ikke forestiller en rigtig person i uniform. Det fremgår af annoncen, at billedet er kunstigt skabt.

Ifølge Forsvaret, som Troels Lund Poulsen står i spidsen for, må uniformer hverken bruges på valgplakater, i foldere, brochurer og lignende.

Heller ikke på hjemmesider eller sociale medier generelt, skriver Forsvarskommandoen i et opslag på Forsvarets hjemmeside.

Soldat og folketingskandidat Frederik Storm fra Danmarksdemokraterne optræder i billeder på sin facebookprofil i, hvad der ligner en uniform. Her kæmper han for højere løn til soldaterne og bedre løn til veteraner.

Han siger dog til Ritzau, at der ikke er tale om en uniform fra Forsvaret, men blot en jakke, hvortil han tilføjer, at han er “100 procent indforstået med Forsvarets regler” angående, at dets uniformer ikke må bruges i valgkamp.

Frederik Storm har inden valgkampen været i kontakt med den juridiske afdeling i Forsvaret for at høre til, hvad han må og ikke må.

– Jeg har naturligvis overholdt alle de regler, som de har foreskrevet, og jeg er også helt med på, hvad de skriver i dag, siger han.

Ritzau afventer svar fra Forsvaret om, hvorvidt annoncen fra Venstre er inden for skiven. Forsvaret er ligeledes blevet spurgt ind til Frederik Storms brug af uniform.

Der er folketingsvalg 24. marts.

Den britiske rapper Ghetts, hvis borgerlige navn er Justin Clarke-Samuel, er blevet idømt 12 års fængsel for at have påkørt en nepalesisk studerende i oktober sidste år.

Den 20-årige studerende, Yubin Tamang, døde to dage efter påkørslen, som skete i Ilford i det nordøstlige London.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ghetts erklærede sig i december skyldig i at have forårsaget den 20-årige studerendes død som følge af farlig kørsel.

Han har også erkendt at køre farlig kørsel i sin BMW M5 inden ulykken.

Anklager Philip McGhee forklarede ved tirsdagens retsmøde, at Ghetts havde drukket hjemmefra og kørte over for røde stoplys.

Han kørte desuden med en fart på knap 113 kilometer i timen i en zone, hvor hastighedsbegrænsningen var på 50 kilometer i timen.

Det gjorde han, kort inden han ramte Yubin Tamang. Efterfølgende kørte Ghetts videre uden at stoppe, skriver Sky News.

– Hr. Tamang blev katapulteret op i luften, før han styrtede ned på vejen. Han pådrog sig fatale skader, sagde anklageren ifølge BBC.

Efterfølgende opdagede en Uber-chauffør, hvad han oprindeligt beskrev som “en bunke tøj på vejen”.

Chaufføren ringede 999, hvilket svarer til det danske nødnummer 112, da han indså, at den unge studerende var alvorligt tilskadekommen, skriver BBC.

På vegne af Ghetts læste advokat Benjamin Aina et brev op, hvori rapperen udtrykte sin anger.

– Jeg skriver ud fra et sted præget af dyb fortrydelse, skam og anger. Jeg kan ikke tilstrækkeligt udtrykke den enorme følelse af skyld og skam over den lidelse, jeg har forårsaget, lyder det i brevet ifølge Sky News.

Yubin Tamang var rejst til Storbritannien fra Nepal for at studere.

I retten var hans mor, Sharmila Tamang, til stede. Hun brød ifølge Sky News ud i gråd, da hun skulle give sit vidneudsagn via en tolk.

Hun fortalte, at “vi oplever en ekstrem smerte og en ubeskrivelig følelse af tab”.

– Min søn drømte om videre uddannelse og var nødt til at tage til Storbritannien. Han ønskede en grad herfra, fordi det er anerkendt i hele verden, forklarede hun og tilføjede:

– Desværre skete denne tragiske hændelse tæt på vores hjem, da han var på vej hjem fra arbejde.

Ghetts har blandt andet samarbejdet musikalsk med kendte musikere som Skepta, Stormzy og Ed Sheeran.

Han har også flere gange optrådt på festivalen Glastonbury, senest i 2024.

Det israelske luftvåben har tirsdag startet en ny bølge af angreb mod Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyser det israelske militær i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bygningen for Irans ekspertråd, der har til opgave at udpege, hvem der skal være det næste religiøse overhoved, er blevet bombet i israelske og amerikanske angreb.

Det oplyser lokale medier, der viser billeder af den beskadigede bygning i byen Qom lidt syd for hovedstaden, ifølge AFP.

USA og Israel angreb lørdag Iran, og senere blev det bekræftet, at den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt.

Tirsdag er fjerde dag i træk med israelske og amerikanske angreb mod Iran. Ifølge militæret er angrebet den niende bølge af angreb mod hovedstaden.

– Luftvåbenet har nu indledt en storstilet bølge af angreb rettet mod det iranske terrorregimes infrastruktur i Teheran, oplyser militæret i udtalelsen ifølge nyhedsbureauet.

Det israelske militær har ifølge Reuters beordret iranske civile til at evakuere fra flere områder nær Teheran, herunder fra et industriområde og Payam lufthavn nær Teheran.

Militæret advarer om et nært forestående angreb.

Iranske medier skriver desuden ifølge nyhedsbureauet, at Mehrabad lufthavn i hovedstaden og området Hakimieh i det østlige Teheran er blevet ramt af angreb.

Skadeomfanget ved tirsdagens angreb er endnu ukendt.

Tidligere på dagen oplyste iranske statsmedier, der citerede Røde Halvmåne, at dødstallet under de amerikanske og israelske angreb i Iran er steget til 787.

Det skrev Reuters.

Røde Halvmåne er en søsterorganisation til Røde Kors.

Siden USA og Israel angreb Iran, er en lang række lande i Mellemøsten blevet ramt af iranske gengældelsesangreb. Militser, der er allieret med Iran, har også udført angreb.

En af de kænguruer, der tidligere er blevet spottet på Lolland, er fundet død.

Det skriver Cathrine Egelund Håkonsson i et opslag delt i en Facebook-gruppe for Nakskov ifølge Lolland-Falsters Folketidende.

Det var kvindens syvårige datter, der fandt kænguruen i Svingelen i Nakskov.

– Vi var ude at gå en tur med barnevognen, og pludselig fandt Elna kænguruen inde i krattet, siger Cathrine Egelund Håkonsson om datterens fund ifølge Lolland-Falsters Folketidende.

Lolland Kommune har ifølge TV2 Øst sendt en medarbejder fra Vej og Park i Nakskov ud for at fjerne kænguruen.

Peter Boye Larsen, der er teamleder for teknik- og miljømyndigheden i Lolland Kommune, oplyser til mediet, at man ikke obducerer eller gør andet ved kænguruen.

– Vi fjerner den, fordi den ligger i en offentlig park, som er kommunalt område, siger han til TV2 Øst og tilføjer, at det sker ud fra argumentet om almindelig renhold af parken og for at undgå, at “folk går hen og piller ved den”.

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende, der beskriver kænguruerne på øen som et “mysterie”, har der angiveligt hoppet flere kænguruer rundt.

Tilbage i 2014 beskrev B.T. ifølge Lolland-Falsters Folketidende, at der var blevet set en kænguru på Lolland.

Ni år senere – i 2023 – var der igen lollikker, der berettede om kænguruer, der var blevet spottet på sydhavsøen.

Samme år blev der fundet en død kænguru i Søllested, som ligger cirka 11 kilometer øst for Nakskov.

Det bekræftede redningskoncernen Falck over for Lolland-Falsters Folketidende.

– Vi har hentet en påkørt kænguru i Søllested. Den var desværre omkommet, sagde Falcks pressechef, Alice Klitholm Duch, dengang.

– Det sker ikke så tit, men vi hører faktisk om kænguruer en gang imellem, tilføjede hun.

På Cathrine Egelund Håkonssons Facebook-opslag skriver flere, at de inden for de seneste måneder har set kænguruer i området.

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende er kænguruen en wallaby, som er en mindre art.

Både Knuthenborg Safaripark på Lolland og Guldborgsund Zoo & Botanisk Have, som ligger på Falster, har tidligere afvist over for TV2 Øst, at kænguruerne skulle være løbet væk fra dem.

Det blev en historisk dag i søndags i Superligaen. Set med FC København-briller et meget negativt nyt kapitel til historien.

For første gang nogensinde missede FCK, de forsvarende mestre, top-6 og kommer dermed ikke med i mesterskabsspillet. I stedet er klubben blandt de seks hold, der skal kæmpe for at undgå nedrykning.

Selv om mestrene har mere end almindeligt gode forudsætninger for at overleve som førende i nedrykningsspillet, så bimler alarmklokkerne i klubben. Og ikke mindst blandt fansene.

Det blev understreget tirsdag, hvor klubbens officielle fanklub har skrevet et åbent brev til ledelsen. Det indeholder en markant kritik af den udvikling, som bestyrelsen og ledelsen har taget klubben i.

– For mange af os begyndte det med en stormende forelskelse. En kærlighed, der ikke forsvinder. Derfor er det også ubærligt at føle, at den, man elsker, har ændret sig så markant, at man knap kan genkende det, man forelskede sig i, skriver fansene blandt andet om udviklingen i FCK i det åbne brev.

Der har ifølge fansene de seneste år været tilsagn fra klubledelsen om, at man ønskede et forum, hvor ledelse og fans kunne møde, så fansenes syn på tilstandene også blev taget med i et formaliseret samarbejde.

Det er endnu ikke sket, men det bør ske straks, mener fansene.

– Det er nu mere end nogensinde nødvendigt, at fans inviteres ind i en del af maskinrummet og tages med på råd i forhold til nogle af de beslutninger, som træffes i FC København, lyder det i brevet.

Og så sendes der også en klar opfordring til ejerkredsen.

– Vi opfordrer ejerne og bestyrelsen til at forstå, hvad de har investeret i. Vi fans er mindst et lige så stort aktiv som kontortårne, Lalandia og den næste Victor Froholdt, står der i brevet.

– Vi skal plejes, lyttes til og tages seriøst. Mange af os var her før jer, og vi er her også efter. Det eneste, vi kræver, er, at I behandler klub og fans med respekt og ordentlighed.

Møbelproducenten ScanCom, der er ejet af Lars Larsen Group, lukker.

Det skriver ScanCom i en pressemeddelelse.

Med lukningen mister over 2300 ansatte deres job i ScanCom, skriver Børsen.

ScanCom blev grundlagt i Korsør i 1995 og laver udendørsmøbler.

I 2019 overtog Lars Larsen Group, der også står bag boligindretningskæden Jysk, 100 procent af virksomheden fra grundlægger Bøje Bendtzen.

Men coronapandemien og konsekvenserne af den har vist sig for store at overkomme, skriver ScanCom. Det til trods for “en dedikeret indsats fra virksomheden med støtte fra eksterne konsulenter”.

– Over de seneste to år har virksomheden forsøgt en markant vending af udviklingen efter flere år med faldende omsætning og omkostningspres.

– Selv om bestyrelsen og ejerne har udvist stor opbakning og tålmodighed, og ledelsesteamet er blevet udskiftet og styrket, har de nødvendige tegn, der kunne skabe tillid til en profitabel fremtid, desværre ikke vist sig, lyder det.

Fra 2020/2021-regnskabet til og med 2024/2025 tabte ScanCom ifølge Børsen samlet 366 millioner kroner.

ScanCom har hovedkvarter i Danmark og aktiviteter i en lang række lande. Blandt andet Vietnam og Indonesien, hvor de har produktion.

I december lød det fra Lars Larsen Group, at koncernen i sit seneste regnskabsår havde omsat for 53,1 milliard kroner.

Det var rekordhøjt, lød det.

Rekordresultatet hang ifølge Lars Larsen Group sammen med, at Jysk ligeledes leverede sit bedste resultat nogensinde med en omsætning på 46,3 milliarder kroner.

Koncernens driftsresultat voksede med næsten otte procent til 5,8 milliarder kroner.

Resultatet før skat endte på lidt mere end fire milliarder kroner. Det er omkring 500 millioner kroner mindre end året før.

Lars Larsen Group står ud over Jysk og Sofacompany også bag møbelkæder som Ilva og Bolia.

Musikeren Michel Belli, der er søn af rocksangeren Peter Belli, tager på turné med sin fars musik.

Her hylder han sin far og spiller en stribe af sin fars numre.

Det annoncerer Michel Belli i en pressemeddelelse.

Ifølge Michel Belli bliver der blandt andet genhør med Peter Belli-sange som “Ulven Peter”, “Helt igennem respektabel” og “Hvis jeg nu var arbejdsløs”.

Numrene tager han med rundt i landet fra 29. april, hvor turnéen indledes i Holbæk, inden den slutter 16. maj i Aarhus.

Herimellem optræder Michel Belli blandt andet i DR Koncerthuset i København, Herning Kongrescenter og Musikkens Hus i Aalborg.

Med sig har Michel Belli en stribe musikere, som alle har spillet med Peter Belli.

Peter Belli gik bort 8. juni 2023 – ti dage inden sin 80-års fødselsdag – efter længere tids sygdom.

Han indstillede karrieren i 2017 efter næsten 60 år på landets scener.

I 2023 – kort inden sin død – medvirkede han i duetten “En sidste sang” med Michel Bellis band, Den syvende søn.

Peter Belli var blandt modtagerne af Det Danske Rockakademis hæderspriser i 2023. Prisen blev overrakt i september 2023, men Peter Belli havde fået at vide inden sin død, at han ville modtage hæderen.

Han skulle også have optrådt til ceremonien, hvilket han ifølge Det Danske Rockakademi havde glædet sig til.

Michel Belli modtog prisen på vegne af sin far og sang nogle af Peter Bellis numre i stedet.

Det var “en helt speciel og rørende oplevelse” for Michel Belli, “der i et kort øjeblik følte sin fars nærvær”, lyder det i pressemeddelelsen.

– Sangene og musikken blev med ét lige så levende og kraftfulde, som da Peter selv optrådte på landets scener.

– Selv om Michel Belli altid har gået sin egen vej, føles tiden nu helt rigtig til en tour rundt i landet med en hyldest til sin fars musik og alle de elskede sange, der har betydet så meget for så mange og ikke mindst for Michel selv.

Det fremgår ikke, hvilke andre sange fra Peter Bellis repertoire Michel Belli vil fremføre – foruden “Ulven Peter”, “Helt igennem respektabel” og “Hvis jeg nu var arbejdsløs”.

Men der er sange fra over 40 albummer at vælge imellem.

Her finder man blandt andet “Bli’ væk fra vores kvarter”, “Istedgade” og “Ingen regning”.

Superligaen vil også efter denne sæson officielt hedde 3F Superliga.

Fagforeningen 3F har således forlænget sit hovedsponsorat af landets bedste fodboldrække for herrer, som man har været sponsor for siden sæsonen 2019/20.

Det oplyser Divisionsforeningen, som repræsenterer superligaklubberne, i en pressemeddelelse.

Den nye aftale gælder for de to kommende sæsoner.

– Danmarks største fagforening er en perfekt partner for Danmarks største sportsturnering, og vores samarbejde har fungeret utroligt godt de seneste seks år, siger formanden i Superligaen A/S, Thomas Christensen, i pressemeddelelsen.

– Ligesom hos 3F står fællesskab og sammenhold højt på dagsordenen – og 3F Superliga er med til at samle Danmark og danskerne, uanset om det er på lægterne eller foran tv’et, og på tværs af alder, fag og indtægt.

Fem personer har mistet livet i en brand, der mistænkes at være påsat, i den finske by Vantaa.

Det skriver det finske medie YLE.

Beredskaber fik klokken 05.41 en anmeldelse om branden, som fandt sted i en etageejendom.

En mor, en far og tre børn i alderen tre, seks og otte år fra samme familie blev fundet døde i opgangen. Familiens få måneder gamle spædbarn blev bragt svært kvæstet til hospitalet.

Politi og beredskaber tror, at familien forsøgte at flygte fra branden via opgangen, men ikke kom ud på grund af kraftig røgudvikling.

En 70-årig mand, der bor i samme hus, er blevet anholdt efter at have anmeldt sig selv.

Politiet tror ikke, at gerningen var rettet mod en person, men hændelsen efterforskes alligevel som drab og grov sabotage.

Ifølge det finske medie kan handlinger, der har ført til et offers død, efterforskes og retsforfølges som drab, hvis de er udført på en rå eller grusom måde.

Politiet ønsker ikke at offentliggøre, hvordan branden startede, eller hvorfor den mistænkes at være påsat.

Den dræbte familie er af somalisk oprindelse.

Det formodes ikke, at der har været et racistisk motiv med branden, skriver YLE.

I alt 57 personer blev evakueret som følge af branden, og 29 blev efterfølgende undersøgt af redningspersonale. Ingen af dem havde behov for yderligere behandling.

Vantaa – eller på svensk Vanda – ligger i det sydlige Finland og er Finlands fjerdestørste by med omkring 240.000 indbyggere. Den er også en del af hovedstadsregionen.

Landets forsikringsselskaber modtager “mange opkald” fra danskere, der er strandet rundt omkring i verden som følge af situationen i Mellemøsten.

Men henvendelserne burde rettes til flyselskaberne og rejsearrangørerne, pointerer brancheorganisationen Forsikring & Pension.

– Vores medlemmer (forsikringsselskaberne, red.) oplever opkald fra kunder, som står i en situation, som de ikke rigtigt kan overskue. Og de har brug for hjælp. Men det, der er vanskeligt for vores medlemmer, er, at de ikke rigtigt kan hjælpe i første omgang, fortæller underdirektør Pia Holm Steffensen.

– Der skal man tage fat i dem, man har købt rejsen eller transporten hos. Det vil sige flyselskabet eller rejseselskabet. Det er dem, der i første omgang skal hjælpe, i forhold til hvordan og hvornår man kan komme hjem.

Flere luftrum er lukket som følge af situationen i Mellemøsten. Samtidig har en stribe flyselskaber indstillet deres flyvninger til og fra en række lufthavne i området, som er et trafikalt knudepunkt for internationale rejsende.

Siden USA og Israel indledte angreb mod Iran lørdag, har der været meldinger om gengældelsesaktioner og angreb fra Iran flere steder i regionen.

Det gælder blandt andet De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Bahrain og Jordan.

Der er omkring 8000 personer registreret på danskerlisten i Mellemøsten.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Udenrigsministeriet har oplyst til Ritzau, at danskerlisten i Mellemøsten omfatter personer i Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet og Yemen.

Det er ikke nødvendigvis alle ovennævnte lande, som folk opfordres til at forlade. Man kan i stedet tjekke rejsevejledningen for de individuelle lande.

Fire kvinder og fire mænd genfortæller i et retslokale i Næstved tirsdag, hvad der overgik dem for 36 år siden på færgen “Scandinavian Star”.

De er blandt de overlevende ved brandene, som blev påsat, mens færgen om natten var i fart mellem Oslo og Frederikshavn.

Flere beretter om de personlige omkostninger.

For eksempel havde en lastvognschauffør i tiden efter katastrofen så store problemer med angst, at han måtte have sin hustru med på de første ture.

Dommerne bag podiet får også beskrivelser af de sikkerhedsmæssige mangler på skibet.

I alt 159 mennesker mistede livet efter katastrofen, som skete natten til 7. april 1990.

Retssagen er rejst af en gruppe overlevende og pårørende.

De beskylder staten for svigt. Dels fordi færgen ikke blev kontrolleret af Søfartsstyrelsen, inden den blev sat ind på ruten. Og dels fordi en uafhængig undersøgelse først blev gennemført efter 32 år.

En af passagerne var 18 år dengang. Hun var ung pige i huset i Norge og skulle med en veninde hjem til Danmark for at feste i påsken.

– Vi opdagede det ikke før, en kvinde i trusser og BH kom løbende ind og helt panisk råbte, at det brænder, siger hun.

Det lykkedes hende at komme ud på dækket og ned i en redningsbåd.

– Vi kom halvvejs ned ad skibssiden, og så gik den i stå. Så hænger vi der. Vi råber og skriger på hjælp.

Lidt efter kom båden dog ned på vandet. Men udstyret var ikke i orden. Der var intet nødblus.

– Vi sejlede ud i mørket og så det brændende skib, fortæller kvinden. Hun havde et kamera med.

Blitzen fra kameraet forsøgte hun at bruge som et slags nødblus. Det virkede tilsyneladende. Hun og de andre blev samlet op af et russisk skib.

Andre overlevende fortæller om redningsbåde, der manglede en motor. I en båd var den ene åre knækket.

Og et generelt billede er, at besætningen enten var fraværende eller ude af stand til at håndtere situationen.

“Oh my God,” udbrød et besætningsmedlem, da han åbnede en branddør og så røg. Derefter løb han, fortæller en af de overlevende.

Blandt de otte er også Jan Halvor Harsem fra Norge. Med sin familie skulle han på ferie i et sommerhus ved Løkken.

Hans gravide hustru, Kristina, omkom i branden, mens Harsem og parrets søn på halvandet år overlevede.

Retssagen fortsætter 18. marts, og sidst på måneden holder advokaterne deres afsluttende indlæg. Søfartsstyrelsen vil frifindes. Et argument er, at sagen er forældet. Et andet, at styrelsen ikke havde pligt til at kontrollere færgen.

Den russiske centralbank lægger sag an mod EU på grund af EU’s beslutning om at indefryse russiske midler på ubestemt tid.

Et krav fra centralbanken blev indgivet til Den Europæiske Unions Ret 27. februar – altså fredag.

Men der er først tirsdag blevet udsendt en pressemeddelelse om det seneste juridiske skridt.

Rusland har løbende kritiseret vestlige landes indefrysning af midler, som ifølge centralbanken løber op i knap 2000 milliarder kroner.

Hovedparten er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Midlerne er indefrosset som følge af sanktioner mod Rusland efter invasionen i Ukraine.

Centralbanken beskylder EU for “alvorlige procedurebrud” ved at have truffet beslutning om indefrysningen med kvalificeret flertal i stedet for den enstemmighed, der normalt skal til i udenrigspolitikken.

For blot at bruge kvalificeret flertal henviste EU-landene til EU-traktatens særlige artikel 122.

Den er tidligere blevet anvendt i forbindelse med andre økonomiske nødsituationer som covid-19-pandemien og energikrisen, skriver mediet Euronews.

Men EU-Kommissionen anlagde en ny fortolkning af den og argumenterede for, at Ruslands krig i Ukraine har haft “alvorlige økonomiske konsekvenser” for EU som helhed.

EU-dokumentet om indefrysningen, som blev offentliggjort 12. december, udelukker muligheden for, at Rusland kan tage retlige skridt ved EU-domstole.

Kravet ved Retten, som ligger i Luxembourg, er ikke det eneste russiske forsøg på at udfordre EU’s indefrysning.

Centralbanken lagde således også i december sag an ved en domstol i den russiske hovedstad, Moskva.

Risikoen for sagsanlæg og krav fra Rusland har skabt bekymringer i Belgien, da det er her, værdipapirdepotet Euroclear ligger.

Reuters

Den 53-årige amerikanske skuespiller Eric Dane, der gik bort 19. februar, døde af respirationssvigt.

Respirationssvigt er nedsat indhold af ilt i blodet som følge af svigt i respirationsapparatets evne til at tilføre blodet ilt. Det kan føre til åndenød og kvælningsfornemmelse.

Eric Dane var ramt af amyotrofisk lateral sclerose (ALS). Nervesygdommen anføres som den underliggende dødsårsag på dødsattesten.

Det skriver flere internationale medier, herunder People.

Eric Dane medvirkede inden sin død i Netflix’ udgave af TV 2-programmet “Det sidste ord”, der på streamingtjenesten bærer titlen “Famous Last Words”.

Sine sidste ord dedikerede han til sine to døtre, Billie på 16 år og 14-årige Georgia, som han har med Beverly Hills 90210-skuespilleren Rebecca Gayheart.

– I er hele mit hjerte.

Eric Dane oplyste i foråret 2025, at han var diagnosticeret med ALS.

Sygdommen rammer de motoriske nerveceller i hjerne, hjernestamme og rygmarv.

Den uhelbredelige sygdom forværres gradvist. Efterhånden bliver de fleste muskler i kroppen påvirket, og man får ifølge Sundhed.dk svært ved at bevæge arme og ben, tale, tygge, synke og trække vejret.

Eric Dane fortalte i sommeren 2025 i programmet “Good Morning America”, at hans første symptomer på sygdommen var en svækkelse af den højre hånd.

Eric Dane medvirkede op til sin død i HBO-serien “Euphoria”. Ifølge mediet The Guardian kan man se Eric Dane i den kommende tredje sæson, som får premiere senere på året.

Den er optaget, mens Eric Dane sad i kørestol som følge af sin sygdom.

Han har været meget åben omkring diagnosen for at sætte fokus på sygdommen og forskning i den.

Blandt Eric Danes sidste ord var fire ting, han havde lært af sygdommen: Lev i nuet, forelsk jer – gerne i en person, men også i en passion – vælg jeres venner med omhu, og kæmp.

– Når I står over for udfordringer, om det er helbredsmæssige eller andre udfordringer, så kæmp. Giv aldrig op. Kæmp til jeres sidste åndedrag, sagde han i Netflix-interviewet.

Eric Dane fik i 2006 sit store gennembrud i lægeserien “Greys hvide verden” i rollen som Mark “McSteamy” Sloan.

Samme år kunne han ses i X-Men-filmen “The Last Stand”.

Danskerne indbetalte rekordmeget til deres pension i 2025.

Ifølge tal fra Danmarks Nationalbank endte de samlede pensionsindbetalinger på 175 milliarder kroner.

Det er 7,4 procent mere end året før, skriver Danmarks Nationalbank på sin hjemmeside.

Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i AL Sydbank, peger på, at både stigende beskæftigelse og lønstigninger har været med til at øge danskernes indbetaling til deres pension.

– I løbet af 2025 er der kommet næsten 40.000 personer i arbejde, mens lønningerne både på det private og offentlige arbejdsmarked havde pæn pil op, skriver han i en kommentar.

– Det bidrager alt sammen til at øge pensionsindbetalingerne, som oftest er sat som en procentdel af lønnen, skriver han videre.

Indbetalingerne har været højere end det, som er blevet udbetalt til landets pensionister. Samtidig har pensionsselskaberne også hentet afkast på investeringer.

Det betyder, at den samlede pensionsformue er steget til knap 4600 milliarder kroner.

Spørger man Mads Moberg Reumert, som er cheføkonom i pensionsselskabet Danica, er de rekordhøje indbetalinger også et tegn på, at der er øget opmærksomhed på pension.

– Særlige skattefordele sidste år, debatterne om folkepensionen og tilbagetrækningsmuligheder har sandsynligvis været med til at skubbe på udviklingen, skriver han i en kommentar.

I Danica har man desuden set en øget tendens til, at kunderne frivilligt vælger at lave ekstra indbetalinger til deres pension.

– Det er en positiv udvikling, der vidner om øget ansvarlighed og fokus på fremtidens økonomi, skriver Mads Moberg Reumert.

Ifølge Danica er det særligt kvinderne, som i stigende grad vælger at lave frivillige indbetalinger til deres pension.

Frankrig har sendt kampfly i luften over De Forenede Arabiske Emirater for at beskytte franske flåde- og luftbaser i landet mod iranske angreb.

Det fortæller Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, til den franske tv-station BFMTV, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om franskproducerede Rafale-kampfly.

– Rafale-flyene og deres piloter er blevet mobiliseret for at sørge for vores faciliteters sikkerhed.

– De har udført operationer for at sikre luftrummet over vores baser, siger Jean-Noël Barrot.

Han tilføjer, at et fransk hangarskib, der befandt sig på en fransk flådebase i De Forenede Arabiske Emirater, blev angrebet af en drone søndag.

De Forenede Arabiske Emirater ligger på den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø ud til Den Persiske Golf og Omanbugten.

Siden Israel og USA angreb Iran lørdag morgen, har Iran angrebet en lang række lande i Mellemøsten, hvor USA har militærbaser.

Det gælder blandt andet De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Bahrain og Jordan.

Frankrigs militære tilstedeværelse i Mellemøsten er begrænset til De Forenede Arabiske Emirater.