Seneste nyheder

Socialdemokratiet skal være mere lyttende og mindre splittende. Partiet skal væk fra SVM-regeringen og gerne se mod centrum-venstre. Og så skal det store regeringsparti opgive at dyste mod Dansk Folkeparti om at være hårdest på udlændingepolitikken.

Det er nogle af budskaberne i et interview, som den nyligt genvalgte borgmester i Herlev Kommune, Marco Damgaard (S), onsdag giver i Jyllands-Posten.

Marco Damgaard, der har en fortid som skoleleder i den socialt udfordrede Tingbjerg-bydel, mener, at hans parti optræder for unuanceret i udlændingepolitikken.

– Det bliver for skingert i de korte budskaber. Der er kæmpe udfordringer i islam. Men vi skal stadig sørge for, at der er religionsfrihed og plads til at tro på islam i Danmark, siger Herlev-borgmesteren til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet – personificeret ved statsminister Mette Frederiksen (S) – er blevet beskyldt for magtfuldkommenhed og arrogance gennem en del år.

Adspurgt om, hvorvidt statsministeren har været god nok til at lytte, svarer Marco Damgaard:

– Hmm.

Herefter begiver han sig ud i en obligatorisk øvelse for næsten enhver socialdemokratisk politiker, nemlig at Mette Frederiksen gør det rigtig godt, og at hun er det bedste bud på en statsminister i Danmark.

Han tilføjer samtidig, at det nu er mere vigtigt end nogensinde før, at statsministeren erklærer sig villig til at lytte til politikere, andre partier og borgere.

Adspurgt om, hvorvidt Mette Frederiksen har været for splittende i sin retorik, svarer Marco Damgaard.

– Som samlet parti — med de SoMe-strategier, vi har lavet — har vi til tider været for splittende.

Marco Damgaard ser gerne, at hans parti finder tilbage til den “kernesocialdemokratiske politik”. Han afviser enhver snak om at fortsætte SVM-regeringen, dog uden at afsværge enhver form for midterregering.

Herlev-borgmesteren kan godt se for sig, at Socialdemokratiet danner en centrum-venstre-regering efter næste folketingsvalg, hvis mandaterne tillader det. Også med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

– Ja, ja, det har vi jo set før. Selvfølgelig kan man det, siger han til Jyllands-Posten.

Københavns Vestegns Politi søger vidner i forbindelse med en påkørsel i Hvidovre, hvor en kvindelig fodgænger er fundet død.

Det oplyser vagtchefen i kredsen Bo Nyberg Ris.

– Vi har en mistanke om, at det er et færdselsdrab. Der må være en flygtet part derude. Men det er stadig lidt tidligt at sige meget mere end det.

– Så hvis nogen har set noget mistænkeligt i det tidsrum eller er fører af køretøjet, opfordrer vi til, at man henvender sig på 114 og spørger efter Københavns Vestegn, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 03.41 natten til onsdag.

– Da vi kom derud, fandt vi en kvinde, der var afgået ved døden, siger Bo Nyberg Ris.

Tidligere ville politiet ikke oplyse kvindens alder, da de pårørende ikke var underrettet.

Men klokken 15.09 skrev Københavns Vestegns Politi i et opslag på X, at den afdøde kvinde var 39 år, og at de pårørende er underrettet.

Ulykken fandt sted på Avedøre Havnevej, hvor politiet er massivt til stede onsdag morgen.

– Vi har lukket Avedøre Havnevej fra Biblioteksvej og mod Avedøre Nord. Der vil formentlig være afspærret nogle timer endnu, mens undersøgelserne pågår, siger Bo Nyberg Ris.

Vagtchefen opfordrer derfor til, at man benytter sig af andre ruter.

Bo Nyberg Ris understreger, at politiet endnu ikke har flere oplysninger. Nu skal politiet efterforske.

– Vi har ikke mere for nuværende, siger han.

I opslaget på X onsdag eftermiddag opfordrer politiet fortsat til, at modparten i den formodede påkørsel henvender sig til politiet.

Haiti, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, har taget et stort skridt i retning mod afholdelse af det første valg i landet i lige knap ti år.

Landets midlertidige præsidentråd har tirsdag meddelt, at første runde af et parlamentsvalg skal afholdes i august 2026.

Ifølge rådet er det dog en forudsætning, at sikkerheden i Haiti genetableres.

– Genoprettelsen af sikkerheden er en forudsætning for afholdelsen af første runde af parlaments- og præsidentvalget, siger Jacques Desrosiers, der er formand for udvalget.

Haiti, der er det fattigste land på det amerikanske kontinent, har i flere år været hårdt tynget af en politisk og sikkerhedsmæssig krise.

Situationen er kun blevet forværret, efter at bander i begyndelsen af 2024 pressede daværende premierminister Ariel Henry fra magten.

Kriminelle bander kontrollerer i øjeblikket store dele af Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Senest de haitianske vælgere var i stemmeboksen var i 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. I 2021 blev Moise dræbt i sit hjem i byen Pelerin.

I øjeblikket ledes Haiti af et midlertidigt præsidentråd, men rådets mandat står til at udløbe i februar 2026.

Det amerikanske udenrigsministerium roser i en udtalelse initiativet og opfordrer landets politiske ledere, civilsamfund og det internationale samfund til at støtte genoprettelsen af den politiske stabilitet i Haiti.

– Haitis befolkning har ventet i næsten et årti på at kunne vælge deres ledere på demokratisk vis, står der i udtalelsen.

FN’s Sikkerhedsråd sendte i 2023 en sikkerhedsmission til det caribiske land for at hjælpe Haitis politi med at bekæmpe banderne.

Indsatsen viste sig at være med blandede resultater, og i september besluttede sikkerhedsrådet at omdanne sikkerhedsstyrken til en større og decideret operationel styrke, der også tæller soldater.

Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro.

Uroen har resulteret i begrænsede forsyninger af fødevarer, og tusindvis af haitianere har måttet flygte fra deres hjem.

AFP

Peter Carl Fabergés diamantbesatte værk “Vinteræg” var tirsdag under hammeren i den britiske hovedstad, London, hvor det blev solgt for lige knap 22,9 millioner pund.

Det svarer til 195 millioner danske kroner og er det højeste beløb, der nogensinde er givet for et af de såkaldte Fabergé-æg.

Det fremgår af auktionshuset Christie’s hjemmeside.

Ægget blev i 1913 fremstillet som en påskegave til Ruslands danskfødte enkekejserinde Dagmar på bestilling af den daværende russiske zar Nikolaj II.

Kejserinde Dagmar er i Rusland bedre kendt under navnet Maria Feodorovna. Hun er danske kong Christians IX’s næstældste datter.

– Dagens salg er en ny verdensrekord for et værk af Fabergé og bekræfter endnu engang dette mesterværks varige betydning, siger Maria Oganesian, der er afdelingsleder for russisk kunsthåndværk ved Christie’s, ifølge AFP.

De seneste to gange, Fabergés “Vinteræg” var under hammeren, var i 1994 og 2002. Begge gange indbragte værket det hidtil højeste beløb for et af de eftertragtede æg.

Dansk-russiske Peter Carl Fabergé menes at have fremstillet mere end 50 æg i sin tid som russisk hofjuveler.

Der er tale om uhyre kostbare kunstæg, der fortrinsvis blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske zarfamilie.

Fabergés “Vinteræg” er besat med flere end 3000 diamanter, der skal forestille iskrystaller.

Indeni ægget finder man en kurv af forårsblomster, der er fremstillet af kvarts, belagt med platin og guld og besat med diamanter.

I dag er der ifølge AFP kun 43 kejserlige påskeæg tilbage, mens syv er forsvundet.

Traditionen med påskegaver blev indført af zar Alexander III i 1880’erne.

Hans søn Nikolaj II lagde i sin regeringstid en fast ordre på to påskeæg hos den russiske hofjuveler Fabergé hvert år. Et til hans mor og et til hans kone, inden Romanov-dynastiets fald i 1917 under den russiske revolution.

Mens det meste af zarfamilien blev myrdet i forbindelse med revolutionen, fik Dagmar en tid lov at leve på Krim. Herfra lykkedes det hende i 1919 at komme til England og siden videre til Danmark, hvor hun døde i 1928.

78 år efter sin død blev kejserinde Dagmar i 2006 genbegravet i Sankt Petersborg ved siden af sin mand, zar Alexander III.

EU har vedtaget en aftale om at udfase russisk gas fra 2027.

Det skriver den danske EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen (S), i et opslag på det sociale medie X.

– Vi har gjort det: Europa lukker for den russiske gashane for evigt. Vi har valgt energisikkerhed og uafhængighed for Europa.

– Slut med afpresning. Slut med markedsmanipulation fra Putin. Vi står stærkt sammen med Ukraine.

Aftalen betyder et juridisk bindende gradvist forbud mod import af både flydende naturgas (LNG) og rørledningsgas. Det skriver Det Europæiske Råd i en pressemeddelelse.

LNG bliver forbudt fra slutningen af næste år, mens rørledningsgas forbydes fra efteråret 2027.

Det er EU-Ministerrådet, som Danmark har formandskabet for, og EU-Parlamentet, der har vedtaget forslaget.

I pressemeddelelsen kalder Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), det for “en stor sejr for os og hele Europa”.

– Vi er nødt til at sætte en stopper for EU’s afhængighed af russisk gas, og dét at forbyde det permanent i EU er et stort skridt i den rigtige retning.

– Jeg er meget glad for og stolt over, at vi har kunnet nå til enighed med EU-Parlamentet så hurtigt. Det viser vores forpligtelse over for at styrke vores sikkerhed og beskytte vores energiforsyning, siger han.

I oktober oplyste Aagaard, at et kvalificeret flertal af EU-landene havde sagt ja til EU-Kommissionens forslag om at udfase importen af russisk gas inden januar 2028.

Aftalen er en af de mest markante under det danske EU-formandskab, der begyndte 1. juli.

EU-Kommissionen vil fremsætte et lovgivningsforslag, der udfaser russisk import af olie senest ved udgangen af 2027, lyder det i pressemeddelelsen fra Det Europæiske Råd.

I Det Europæiske Råd sidder EU’s regeringschefer og EU-præsidenten, António Costa. I Ministerrådet sidder EU’s ministre. I EU-Kommissionen sidder kommissærerne.

Et år efter at Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol indførte en militær undtagelsestilstand i landet, er der stadig meget arbejde at gøre for at håndtere konsekvenserne og sikre, at gerningspersonerne kommer for retten.

Det siger Sydkoreas nye præsident, Lee Jae-myung, i en tale til nationen natten til onsdag dansk tid.

– Den hensynsløse adfærd hos dem, der forsøgte at ødelægge den forfatningsmæssige orden og endda planlægge en krig udelukkende for deres egen personlige ambition, skal bringes for retten.

Yoons erklæring om en militær undtagelsestilstand 3. december sidste år kastede landet ud i måneder med politisk uro.

Han blev senere afsat, og Lee, der tabte til Yoon i 2022, vandt et lynvalg i juni.

Lee vil foreslå at udpege den 3. december som en national helligdag, siger han. Dagen skal ifølge Lee hylde folkets rolle i at bekæmpe forsøget på at indføre undtagelsestilstanden.

Det sydkoreanske folk fortjener at blive overvejet til Nobels Fredspris, lyder det videre fra Lee i talen.

Yoon blev fjernet fra embedet af Sydkoreas forfatningsdomstol i april og er tiltalt for blandt andet oprør.

Han indførte den militære undtagelsestilstand i en tv-tale. Her blev det meddelt, at medierne skulle underlægges kontrol, og politiske aktiviteter blev forbudt.

Årsagen var ifølge Yoon, at han ville “tilintetgøre foragtelige pro-nordkoreanske anti-statslige kræfter”.

Den militære undtagelsestilstand mislykkedes, fordi medlemmerne af parlamentet alligevel mødtes i det sydkoreanske parlament.

Imens forsøgte soldater at trænge ind i parlamentet, hvor tv-billeder viste ansatte, der prøvede at presse soldaterne ud med blandt andet brandslukkere.

I parlamentet stemte alle de tilstedeværende 190 politikere for at ophæve undtagelsestilstanden. Den varede ikke engang et halvt døgn.

Uden for parlamentet blev der meldt om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Yoon har under hele retssagen nægtet sig skyldig. Han undskyldte få dage senere.

Ud over oprør og magtmisbrug er han også tiltalt for at hjælpe en fjendtlig stat samt at fremprovokere en militær konflikt mellem Syd- og Nordkorea.

Hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han dødsstraf.

Reuters

Det færøske parlament, Lagtinget, har i en 2. behandling stemt for et lovforslag om en mere lempelig abortlov, så kvinder kan få fri abort til udgangen af den 12. graviditetsuge.

Det oplyser Hervør Palsdottir fra partiet Tjodveldisflokkurin.

17 stemte for, og 16 stemte imod forslaget. Forslaget skal gennem en 3. behandling torsdag, før det er endeligt vedtaget.

Abortlovgivningen på Færøerne stammer fra 1956.

Det er kun i særlige tilfælde, at gravide på Færøerne kan få en abort, som reglerne er i dag. Abort er dermed som udgangspunkt forbudt.

Det færøske medie Kringvarp skriver, at det tog over syv timer, før Lagtinget var klar til at stemme. Det var ifølge mediet særligt de parlamentsmedlemmer, der var imod forslaget, som holdt debatten i gang.

Bølgerne gik højt, skriver mediet videre, men uddyber ikke yderligere.

Forslaget er stort set identisk med det, der blev fremlagt sidste år, men blev stemt ned i en tæt afstemning ved forslagets 2. behandling. Her stemte 15 for, mens 15 stemte imod.

Det kræver flertal, før et forslag kan stemmes igennem i Lagtinget. Derfor blev forslaget forkastet.

Kvinder på Færøerne kan i dag kun få en abort, hvis det eksempelvis vurderes, at der er alvorlig fare for kvindens liv eller helbred, eller kvinden har været udsat for voldtægt eller incest.

Færøske kvinder tager derfor til Danmark for at få en abort, har den danske organisation Sex & Samfund tidligere oplyst.

Hervør Palsdottir fra partiet Tjodveldisflokkurin er en af de fire parlamentsmedlemmer, der fremsætter forslaget om en mere lempelig abortlov tirsdag.

Hun er desuden medstifter af foreningen Fritt Val, som kæmper for fri abort, og forkvinde for det færøske retsudvalg.

Der bor knap 55.000 mennesker på Færøerne.

Rusland og USA er ikke nået til et kompromis om fred i Ukraine efter et flere timer langt møde i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, der er den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, siger han, da en journalist spørger ind til de besatte områder i Ukraine.

– Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lyder det.

På mødet deltog USA’s særlige udsending Steve Witkoff og USA’s præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner med den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 og varede fire timer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

På mødet skulle parterne tale om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Men der er stadig meget at gøre, før dén ambition kan blive opfyldt, siger Usjakov.

Han siger, at fred ikke er kommet tættere på – men heller ikke længere væk.

– Der var nogle punkter, vi kunne blive enige om, siger Usjakov, men “præsidenten skjulte ikke vores kritiske, endda negative, holdning til en række forslag”, siger han ifølge AFP.

Usjakov bemærker, at de to parter ikke formåede at nå frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Han tilføjer, at samtalen var konstruktiv, men at der er meget arbejde forude både i Washington D.C. og i Moskva, skriver AFP.

Usjakov siger videre, at de to parter blev enige om ikke at løfte sløret for indholdet i forhandlingerne.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, siger ifølge AFP onsdag morgen til Fox News, at der blev gjort “nogle fremskridt” i forbindelse med mødet.

– Og det, vi har forsøgt at gøre, og jeg tror, vi har gjort nogle fremskridt, er at finde ud af, hvad ukrainerne kan leve med, der giver dem sikkerhedsgarantier for fremtiden, siger han.

Onsdag formiddag udtaler præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, sig om mødet. Han siger, at Putin gik med til nogle amerikanske forslag, mens der var andre, han ikke gik med til. Peskov uddyber ikke umiddelbart hvilke forslag, men siger, at det er en del af en normal forhandlingsproces.

Rusland er klar til at mødes med USA, så mange gange det kræves for at nå frem til en aftale, siger talsmanden ifølge Reuters.

Det statslige nyhedsbureau Ria rapporterer ifølge Reuters, at Witkoff efter mødet tog til den amerikanske ambassade i Moskva. Senere har han forladt landet.

Forud for mødet var en ukrainsk delegation i Florida for at mødes med amerikanske embedsmænd.

Europæiske ledere har desuden mødtes i Genève i Schweiz for at forhandle om det amerikanske udkast.

Udkastet blev justeret, efter at Europa og Ukraine kritiserede det for at være for imødekommende over for Rusland.

Indholdet af fredsplanen er endnu ikke delt med offentligheden.

Somaliske indvandrere skal ud af USA, for de bidrager ikke med noget.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et kabinetsmøde tirsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet AP.

– De bidrager ikke med noget. 88 procent eller sådan noget får velfærdsydelser (the welfare is like 88 % or something). Jeg vil ikke have dem i vores land.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, siger Trump.

En kilde fortæller til AP, at de føderale myndigheder planlægger en indsats i delstaten Minnesota, som primært vil være rettet mod somaliske indvandrere, der opholder sig ulovligt i USA.

Kilden, som er orienteret om planlægningen, står ikke frem med navn.

Indsatsen ventes at gå i gang inden for få dage og vil være rettet mod somaliere, der befinder sig i storbyen Minneapolis og nabobyen St. Paul, og som har fået ordre på at forlade USA.

Trump har sagt, at somaliere i netop Minnesota har “skabt en masse problemer”.

Talsperson for USA’s ministerium for indenrigssikkerhed Tricia McLaughlin vil hverken be- eller afkræfte, at en skærpet indsats mod somaliere er på vej.

Hun siger, at ministeriet ikke vil drøfte “kommende eller potentielle operationer”, skriver AP.

Hidtil har de amerikanske immigrationsmyndigheder i høj grad haft fokus på indvandrere fra Latinamerika i år, og mange er blevet deporteret.

Der er blandt andet blevet foretaget razziaer i Los Angeles og Chicago.

Razziaerne har medført store protester flere steder i landet.

Herning Blue Fox har gang i et imponerende efterår i Metal Ligaen, og tirsdag aften udbyggede midtjyderne sejrsstimen trods en lille sten i skøjten.

Holdet, der suverænt topper den bedste danske ishockeyliga, vandt 2-1 hjemme over Aalborg Pirates efter overtid.

Det var blot anden gang i sæsonen, at herningenserne satte point til på hjemmebane.

I slutningen af oktober fremtvang Odense Bulldogs overtid i Herning, der også vandt det opgør.

I tirsdagens kamp mod Aalborg var det erfarne Morten Poulsen, der blev matchvinder og skaffede to point, da han i overtiden strøg afsted i en kontra og sendte pucken i det nordjyske net.

Herning har efter 24 ligakampe blot lidt 2 nederlag.

Aalborg, der inden nederlaget tirsdag aften var inde i en god periode, tager på tredjepladsen et point med i jagten på Herlev Eagles.

Værterne fra Herning fik den planmæssige start på kampen, da backen Mads Larsen efter få minutter sendte pucken i nettet et stykke udefra.

Derfra kom de nordjyske gæster bedre med i en kamp, hvor hårdt spil og dueller fyldte mere end teknisk ishockey.

Halvvejs i anden periode formåede gæsterne at bringe balance på resultattavlen, da Kobe Walker satte sidste stav på et Aalborg-angreb, hvor værterne blev spillet tynde.

Kort forinden havde Hernings Patrick Bjorkstrand skabt en stor chance, men den blev misbrugt.

De to mandskaber var ikke i stand til at afgøre det efter 60 minutter, selv om værterne brændte flere store muligheder. Derfor skulle der overtid til.

Den varede dog blot 30 sekunder, før rutinerede Morten Poulsen sikrede topholdet sejren.

I den anden kamp i Metal Ligaen tirsdag aften vandt Odense Bulldogs 4-3 over Rungsted Seier Capital.

Den mand, der er mistænkt for at have skudt to medlemmer af Nationalgarden i Washington D.C., er tirsdag blevet sigtet for drab.

Det er sket ved et retsmøde, hvor han deltog in absentia – altså uden at være til stede, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

29-årige Rahmanullah Lakanwal kunne ikke være fysisk til stede ved retsmødet, da han er indlagt på et hospital.

På retsmødet besluttede en dommer, at han skal være varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse, indtil retssagen mod ham begynder.

Skyderiet fandt sted onsdag i sidste uge på Farragut Square tæt på Det Hvide Hus i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Her blev to soldater fra Nationalgarden ramt af skud.

Den ene – en 20-årig kvinde – døde siden af sine skader. Den anden soldat – en 24-årig mand – blev alvorligt såret, men overlevede.

Rahmanullah Lakanwal, der kommer fra Afghanistan, blev selv ramt af skud efter angrebet og har siden været indlagt.

Ved retsmødet nægtede han sig skyldig i drab via sin advokat.

Lakanwal ankom til USA i 2021 som led i USA’s evakuering af afghanere, der havde hjulpet amerikanske soldater under den 20 år lange krig i Afghanistan.

USA’s militær trak sig ud af Afghanistan i 2021, hvorefter Taliban tog magten, og tusindvis af afghanere flygtede ud af landet.

Nationalgarden blev indsat i Washington D.C. i efteråret, hvor enheden også blev indsat i flere andre amerikanske storbyer – herunder Los Angeles i Californien og Memphis i Tennessee.

Ifølge præsident Donald Trump er Nationalgarden nødvendig for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsreglerne og bekæmpe kriminalitet.

Soldaterne er blevet indsat i byer, som er styret af medlemmer af Det Demokratiske Parti – altså Trumps politiske modstandere.

En 28-årig mand, der tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør sigtet for terrorfinansiering, er til aften blevet løsladt.

Det oplyser politiinspektør ved Københavns Politi Lars O. Karlsen.

En 59-årig mand, der ligeledes blev fremstillet i sagen, var i forvejen varetægtsfængslet på grundlag af mistanke om terrorfinansiering.

Han er fortsat varetægtsfængslet efter forhøret, oplyser politiinspektøren.

– Den 28-årige er løsladt, men efterforskningen fortsætter, og pågældende er fortsat sigtet for terrorfinansiering, siger Lars O. Karlsen.

Det otte timer lange grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg blev holdt bag lukkede døre.

Politiinspektøren har ikke yderligere oplysninger omkring årsagerne til, at en dommer valgte at løslade den 28-årige mand.

Han har heller ikke yderligere kommentarer, i forhold til om politiet ønsker at få løsladelsen prøvet ved landsretten.

De to mænd skal ifølge politiet have indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terrororganisation.

Sigtelsen mod de to er rejst efter straffelovens paragraf 114 b nummer to, der handler om – direkte eller indirekte – at have tilvejebragt eller indsamlet midler til en terrorgruppe.

Helt præcist indsamlede de to ifølge sigtelsen 5.684.573 kroner.

Pengene blev enten overdraget eller forsøgt overdraget til Hamas via et netværk af foreninger i Danmark eller udlandet.

Den 28-årige mand blev anholdt tirsdag morgen klokken 04.50, mens den 59-årige – helt usædvanligt – har siddet varetægtsfængslet i cirka to år.

Han blev varetægtsfængslet i december 2023.

Det skete, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og flere af landets politikredse havde udført en koordineret aktion på baggrund af en mistanke om forberedelse af et terrorangreb.

I første omgang blev han varetægtsfængslet på grund af en mistanke om droner indkøbt til Hamas.

Men siden oktober 2024 har fængslingen i stedet været begrundet med en anden mistanke, der handler om pengeoverførsler til udlandet – herunder Europa og Mellemøsten.

Begge mænd er sigtet på baggrund af en omfattende efterforskning foretaget af Københavns Politi og PET, oplyste PET tidligere på dagen til Ritzau.

I forbindelse med anholdelsen er der blevet ransaget på en række adresser i Københavnsområdet.

Begge mænd nægter sig skyldige.

Den aktuelle korruptionssag i toppen af den ukrainske regering får ikke udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at ryste på hånden i forhold til den danske milliardstøtte til det krigshærgede land.

Det siger han i en skriftlig kommentar.

– De seneste uger har vist os, at Ukraine har nogle anti-korruptionsinstitutioner, der ikke er bange for at tage gulvkluden frem og vaske trapperne helt fra toppen af samfundet. Det kan man vist ikke sige om Rusland, lyder det.

En korruptionssag i Ukraine har i den seneste tid trukket tråde helt op til den øverste top i regeringen, hvor præsident Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, har forladt sin post.

Det er sket, efter at hans hjem og kontor er blevet ransaget.

De ukrainske antikorruptionsmyndigheder har ikke sagt, hvad de ledte efter. Jermak har sagt, at han samarbejder fuldt ud.

Jermak er dog blevet beskyldt for at have været involveret i en sag, som ifølge ukrainske efterforskere omhandler, at hundredvis af millioner er blevet trukket ud af den ukrainske energisektor.

Eks-stabschefen er ikke officielt blevet udpeget som mistænkt i sagen.

Men både aktivister, oppositionen og politikere i Zelenskyjs eget parti har opfordret til hans afgang.

I den danske regering vil man dog fortsætte støtten til Ukraine.

– Vi er ikke naive, og det er godt, at konkrete anklager bliver undersøgt. Men vi har ikke set noget, der får os til at ryste på hånden, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Vi kommer også fremover til at stå bag den ukrainske forsvarskamp mod Rusland.

Ukraine har i årevis kæmpet med korruptionsproblemer. Men udenrigsministeren advarer mod, at man bruger korruptionssagen til at så tvivl om støtten til Ukraines kamp mod Rusland.

– Ukraine er et ungt demokrati. Det er ikke ufejlbarligt, men det er værd at kæmpe for. I sidste ende for vores egen skyld, så Putin bliver stoppet og ikke rykker længere frem, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han tilføjer kortfattet, at det endda kan være svært at se, hvad man ellers skulle gøre end at fortsætte støtten.

– Hvad er alternativet?

Trods omfattende kritik af USA’s dobbeltangreb på en formodet smuglerbåd i Caribien har landets forsvarsminister, Pete Hegseth, ingen planer om at indstille indsatsen mod narkosmuglere.

Tværtimod.

Det siger han under et kabinetsmøde, som præsident Donald Trump er vært for tirsdag, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

– Vi er kun lige begyndt med at angribe narkobåde og sende narkoterrorister ned på bunden af havet, for de har forgiftet det amerikanske folk, lyder det fra Pete Hegseth.

Angrebet på båden fandt sted i september i Det Caribiske Hav.

Ifølge USA’s militær var skibet lastet med narkotika.

Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan – ifølge flere eksperter – have været ulovligt.

Ifølge Washington Post gav Hegseth ordre til, at alle på båden skulle dræbes.

To personer overlevede det første angreb, hvorefter det næste fandt sted – ifølge avisen med det formål at dræbe de overlevende.

Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.

Hegseth siger på kabinetsmødet tirsdag, at han fulgte med i realtid, da det første angreb fandt sted. Han afviser dog at have set, at der efterfølgende skulle have opholdt sig overlevende på båden.

– Jeg så det første angreb live. I krigsministeriet (forsvarsministeriet, red.) har vi meget at se til, så jeg blev der ikke. Jeg gik videre til mit næste møde, siger Hegseth tirsdag.

Først et par timer senere fik Hegseth ifølge ham selv besked om, at admiral Frank Bradley havde givet ordre til endnu et angreb på båden.

– Admiral Bradley traf den rigtige beslutning ved i sidste ende at sænke båden og eliminere truslen, siger Hegseth.

Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde på et pressemøde mandag, at admiralen gav ordre til angrebene og handlede inden for de rammer, som Hegseth havde udstukket.

– Admiral Bradley handlede fuldt ud inden for sin myndighed og lovens rammer, da han ledte operationen for at sikre, at båden blev ødelagt, og at truslen mod USA blev elimineret, sagde Leavitt.

Søndag blev Trump spurgt ind til dobbeltangrebet. Her sagde han, at han gerne ville have været det andet angreb foruden.

– Det ville jeg ikke have ønsket – ikke det andet angreb, sagde han ifølge AP.

Præsidenten tilføjede, at Hegseth havde fortalt ham, at de to overlevende ikke blev dræbt på forsvarsministerens ordre.

Admiralen Frank Bradley ventes torsdag at informere om forløbet omkring angrebet i Det Caribiske Hav ved et fortroligt orienteringsmøde med medlemmer af Kongressen, skriver AP.

Det blev på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag et ja tak fra medlemmerne af FC Rosengård til, at selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, køber sig ind i den svenske fodboldklub.

Det skriver FCK på fodboldklubbens hjemmeside.

Aftalen er stadig betinget af en endelig godkendelse fra det svenske fodboldforbund.

– Vi går ind i det her ejerskab med ambitionen om, at der over tid kan udvikles dygtige, unge spillere, som kan bidrage til både FC Rosengårds fremgang og FC Københavns skandinaviske stamme, siger FCK’s udviklingsdirektør, Morten Grahn, der skal stå i spidsen for arbejdet sammen med den svenske klub.

Investeringen sker sammen med Rosengårds nuværende hovedsponsor, Danir.

Parken Sport & Entertainment og Danir investerer gennem et holdingselskab et “væsentligt millionbeløb” i fodboldklubben, der aktuelt ligger i den tredjebedste svenske række.

Der vil i den forbindelse blive etableret en fælles fodboldorganisation, som skal udvikle ejerskabet i den svenske klub.

– Både Danmark og Sverige er små lande med små ligaer, og sammen er vi stærkere. Der er mange synergier i, at vi som partnerklubber forener os på tværs af grænserne, siger FCK-direktør Jacob Lauesen.

FCK skriver, at partnerskabet på sigt kan udvides med flere hold.

På den anden side af Øresund glæder man sig over samarbejdet, der begyndte for to år siden omkring ungdomsfodbold.

– Nu tager vi næste skridt sammen, implementerer FCK-modellen og arbejder systematisk med talentudvikling. Vi skal føre FC Rosengårds herrehold op i rækkerne, og vi skal skabe et ungt, sultent hold med masser af potentiale, siger FC Rosengårds bestyrelsesformand, Håkan Wifvesson.

Helt lavpraktisk overføres Rosengårds licens til et aktieselskab, hvor det nye holdingselskab har 49 procent af stemmerne, mens FC Rosengårds forening fortsat har 51 procent af stemmerne.

Svenske regler dikterer, at medlemmerne af en idrætsforening skal have mindst 51 procent af stemmerne.

Parterne vil nu gå i dialog med det svenske fodboldforbund, så den endelige godkendelse af konstruktionen kan falde på plads inden den svenske sæsonstart i marts 2026.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har smidt Liberal Alliance ud af forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.

Det beretter han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Årsagen er blandt andet, at regeringen ønsker at finansiere et løft af politiet og anklagemyndigheden med midler fra det økonomiske råderum.

Liberal Alliance har tidligere meddelt, at partiet ønsker, at den seneste opjustering af råderummet skal bruges på skattelettelser.

De to prioriteter kan ikke forenes, mener justitsministeren

– Derfor underminerer det tilliden og troværdigheden i samarbejdet, når Liberal Alliance den ene dag lover danskerne at bruge hele råderummet på skattelettelser, og den næste dag vil bruge de samme penge på at styrke politiet og anklagemyndigheden, siger Peter Hummelgaard i kommentaren.

De pågående forhandlinger skal fastlægge den økonomiske ramme for politiet og anklagemyndigheden i de kommende år.

Her vil regeringen afsætte flere midler, så budgetter er 1,5 milliarder kroner højere i 2030 end i dag.

Det får Liberal Alliance ikke lov til at være med til, selv om partiet har forsøgt sig i forhandlingerne.

Socialdemokraten Peter Hummelgaard har flere argumenter for udsmidningen.

Han er også stødt af, at Liberal Alliance har været modstander af at give politiet udvidede muligheder for at bruge nye værktøjer som ansigtsgenkendelses-teknologi.

– For mig er det afgørende, at politiet kommer til at kunne drage nytte af de nye redskaber, teknologien giver mulighed for. Der kan vi ikke give et parti som LA vetoret over de næste fem år, siger Peter Hummelgaard.

I Liberal Alliance ryster man på hovedet af ministeren.

– Regeringen er i panik, lyder det fra retsordfører Steffen Larsen.

I hans øjne vidner udmeldingen om, at SVM-regeringen er på vej i graven, og at man nu er i gang med “desperate” forsøg på at vende udviklingen.

– Dette siger alt om SVM-regeringen. Den slår sig op på skåltaler om at samle Danmark og lave en ansvarlig politik. I virkeligheden er den et populistisk foretagende, siger Steffen Larsen.

EU kan være på vej til at styrke muligheden for at hjemsendelse afviste asylansøgere.

I hvert fald er udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) optimistisk forud for det afgørende ministermøde på mandag i Bruxelles.

Efter et besøg hos Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt, tirsdag i Berlin, siger den danske minister:

– Jeg er forsigtig optimist frem mod den kommende uge. Jeg har en klar fornemmelse af, at medlemsstaterne, heriblandt Tyskland, er meget optaget af, at vi lykkes i fællesskab nu.

– Det er meget vigtigt, at store lande som Tyskland går så konstruktivt ind i samarbejdet, siger Rasmus Stoklund.

Dermed kan EU-landene være på vej til at bane vejen for forslag, som for få år siden blev anset for umulige i EU-sammenhæng.

Det gælder blandt andet udsendelsescentre og modtagecentre i tredjelande. Altså i lande uden for EU.

– Det kan være lidt a la den model, som Holland har lavet med Uganda. Hvor man sender folk, der kommer til Holland, til et udsendelsescenter i Uganda og så håndterer dem derfra. Det er én model.

– En anden er at skabe et grundlag for at lave den model, som vi var i gang med i forhold til Rwanda. Altså et modtagecenter uden for Europa. Det skal vi skabe forudsætningerne for i forbindelse med mødet på mandag, siger Rasmus Stoklund.

Han peger på, at Danmark kunne arbejde med den omstridte Rwanda-model, fordi Danmark i EU-sammenhæng har et retsforbehold.

Det har de øvrige EU-lande ikke.

Derfor skal der skabes et lovligt grundlag for, at de øvrige EU-lande også kan gå med i ordninger med eksempelvis modtagecentre.

– Hvis vi kan få fremdrift på mandag, kan der være grundlag for, at de andre lande kan gå med.

– Så kan vi samarbejde på tværs af medlemsstaterne om forskellige typer af løsninger. Det vil være en fordel, siger Rasmus Stoklund.

Han vil dog endnu ikke sætte navn på mulige lande uden for EU, der kan eller vil rumme udsendelses- eller modtagecentre.

– Jeg tror, at det vil være muligt at lave aftaler med lande, hvor der er noget i det for begge parter. For der skal også være noget i det for dem.

– Det kan være et styrket handelssamarbejde, eller at man betaler for det, så der er en gensidig interesse i det, siger Rasmus Stoklund.

Italien har allerede indgået en aftale med Albanien om et modtagecenter uden for EU.

I praksis har italienske domstole dog underkendt modellen, men det billede kan ændre sig med et nyt retsgrundlag, mener Rasmus Stoklund.

Han diskuterede også direkte udsendelser fra Europa til Syrien og Afghanistan under besøget i Tyskland.

– Jeg havde en rigtig god snak med Dobrindt om det tema også. Der er ikke noget, der er hugget i granit. Men vi er meget interesserede i at høre om, hvordan det er lykkedes Tyskland at kunne udsende til Afghanistan.

– Vi har også en fælles interesse i at kunne udsende til Syrien. Det vil vi også tale videre om, siger Rasmus Stoklund.

Indtil videre vil den syriske regering kun tage imod syrere, der vender frivilligt hjem.

Til gengæld siger Syrien nej til tvangsudsendelser.

Det kan gøre det svært for Europa at udsende eksempelvis kriminelle syrere.

Det betyder dog ikke, at tvangsudsendelser af syrere er umulige, mener Rasmus Stoklund:

– Vi skal finde ud af, hvordan Syrien bliver parat til det, siger den danske minister.

Amira Smajic – kendt fra TV 2-dokumentaren “Den sorte svane” – har trukket en anmodning om en retlig kendelse om navneforbud i forbindelse med en kommende sag om bedrageri og forsøg på bedrageri.

Det skriver Ekstra Bladet.

Også en medtiltalt i sagen, juristen Julie Moosmand, har opgivet at få retten til at nedlægge navneforbud, skriver mediet.

Sagen om muligt navneforbud skulle tirsdag have været behandlet af Retten i Odense.

Men ønsket om navneforbud blev ifølge Ekstra Bladet trukket tilbage kort forinden.

I “Den sorte svane” agerede Amira Smajic lokkedue, der sørgede for, at skjulte kameraer og mikrofoner dokumenterede, hvordan for eksempel hvidvask og anden økonomisk kriminalitet blev planlagt.

Samtidig var hun meddeler for politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet.

I januar i år fandt Retten i Odense hende skyldig i en anden sag om bedrageri. Dommen lød på fængsel i et år og tre måneder.

I august sidste år dømte Retten i Herning Smajic for dokumentfalsk. Her blev straffen fængsel i tre måneder.

Den nye sag handler om om aktiviteter i 2019.

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte Amira Smajic – ifølge tiltalen – samme nummer i tre andre tilfælde.

Det skete ifølge tiltalen i samarbejde med den medtiltalte i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Retssagen er berammet til august næste år.

Julie Moosmand nægter sig skyldig i tiltalen om bedrageri.

Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at få oplyst, hvordan Amira Smajic stiller sig til tiltalen.

Israel har tirsdag modtaget ligdele, der formodes at stamme fra det ene af to tilbageværende afdøde gidsler i Gaza.

Det oplyser Israels premierministerkontor ifølge den israelske avis Haaretz.

Ligdelene er blevet transporteret til Israels retsmedicinske institut, hvor identificeringen finder sted.

Når det står klart, om der er tale om et af de tilbageværende gidsler, får de pårørende besked, lyder det fra premierministerkontoret.

De to tilbageværende afdøde gidsler er israeleren Ran Gvili og thailænderen Sudthisak Rinthalak.

Som led i våbenhvileaftalen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel, som trådte i kraft 10. oktober, skulle Hamas overdrage alle tilbageværende gidsler i Gaza – både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Alle overlevende og 26 af de afdøde gidsler er blevet overdraget til Israel.

Et konsortium ledet af PensionDanmark skal bygge nye bygninger på en række af landets kaserner.

Her skal der opføres 1566 nye værelser til værnepligtige fordelt på 31 bygninger.

Det sker som led i en tiltænkt forbedring af forholdene for indkvartering af værnepligtige, som regeringen vil øge antallet af.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et doorstep tirsdag eftermiddag.

– De værnepligtige skal have bedre vilkår, når de bliver del af det danske forsvar.

Byggeriet skal foregå mellem 2026 og 2028.

De nye bygninger til værnepligtige vil blive opført på 11 forskellige tjenestesteder.

Det drejer sig om Flådestation Frederikshavn, Bangsbo, Aalborg Kaserne, Skive Kaserne, Flyvestation Karup, Holstebro Kaserne, Varde Kaserne, Oksbøl Kaserne, Ryes Kaserne, Flådestation Korsør og Antvorskov Kaserne.

Værelserne skal indrettes til at kunne rumme fire personer og to personer, og der skal være plads til udrustning samt separat toilet og bad.

Projektet sker som et offentligt-privat-partnerskab (OPP), hvor tre konsortier har afgivet bud på opgaven.

Ud fra det er det besluttet, at PensionDanmark har vundet opgaven i spidsen for et konsortium med MT Højgaard.

OPP-formatet betyder, at det bliver den private leverandør, der har ansvaret for at opføre, drive og vedligeholde bygningerne i hele kontraktperioden, mens Forsvaret betaler løbende for ydelsen.

Denne kontrakt gælder for tyve år og spænder over syv milliarder kroner, mens der skal bruges tre milliarder i første omgang.