Seneste nyheder

Den danske cykelrytter Mikkel Honoré har ramt formen her sidst på sæsonen. Det beviste han igen på lørdagens kongeetape i World Tour-løbet Tour of Guangxi.

EF-danskeren sad med helt fremme i finalen på 5. etape, og på den afsluttende stigning kørte han sig til en flot tredjeplads.

Etapen blev vundet af briten Paul Double. Han trådte væk fra Honoré på den stejle rampe omkring en kilometer fra mål, og ingen kunne følge ham.

Double overtager samtidig løbets førertrøje fra Paul Magnier, der ganske som ventet ikke kunne sidde med på finalestigningen.

Franske Victor Lafay kom stærkt på de sidste 500 meter af etapen og overhalede Honoré kort før mål.

I den samlede stilling er Lafay også toer. Han har 15 sekunder op til Double forud for søndagens afsluttende etape. Honoré er nummer fire i klassementet med 19 sekunder op til Double.

Lørdagens tredjeplads er Honorés bedste placering i hele 2025, og resultatet kommer på et tidspunkt, hvor han er begyndt at vise tegn på fordums kvaliteter.

I slutningen af september kørte han et forrygende VM-linjeløb i Rwanda. Han hjalp kaptajn Mattias Skjelmose frem til finalen og sluttede selv på en fornem 12.-plads.

Tidligere på lørdagens etape var det en anden dansker, som viste sig frem. Mathias Norsgaard gik med i det udbrud, som fra etapens start blev etableret.

Seks mand fik lov at sidde i front hele dagen, men fik aldrig et forspring på mere end tre minutter. De blev hentet på målstigningen, da de klatrestærke folk trådte an.

Fire politibetjente er blevet såret i Colombias hovedstad, Bogotá, efter at demonstranter har affyret pile og sprængstoffer under en demonstration mod USA’s præsident Donald Trumps politik.

Demonstrationen fandt sted ved den amerikanske ambassade, siger Bogotás borgmester, Carlos Fernando Galan.

– Kriminelle, hvoraf nogle var hætteklædte, angreb ambassaden med sprængstoffer og pile.

– Fire politibetjente blev såret i ansigtet, på benene og på armene, siger han.

Landets forsvarsministerium har delt billeder, der viser en kaotisk scene uden for ambassaden, hvoraf ét billede viser en politibetjent med en pil i armen.

Gruppen bag demonstrationen kalder sig for Folkekongressen og fordømmer Trumps dagsorden, siger Jimmy Moreno, der er talsmand for gruppen.

Han siger, at gruppen demonstrerer for suverænitet, imod USA’s indblanding i Latinamerika og “imod alt, hvad USA har været involveret i”, herunder de trusler, som USA har fremsat i Caribien.

Gruppen begyndte på demonstrationerne forskellige steder i hovedstaden mandag, men de blev først voldelige fredag.

Colombias venstreorienterede præsident, Gustavo Petro, der flere gange har været i strid med Trump offentligt, maner til det, han betegner som maksimal forsigtighed ved den amerikanske ambassade.

Det skriver han på det sociale medie X.

– En mere radikal gruppe har angrebet politiet, der bevogter ambassaden, og adskille unge mennesker er blevet såret med pile, siger han.

Petro oplyser ikke, hvor mange civile der er såret, eller hvor han har oplysningerne fra.

Petro har fået frataget sit visum til USA, efter at han i september overværede en propalæstinensisk demonstration under FN’s Generalforsamling i New York.

Her opfordrede han gennem en megafon soldater i den amerikanske hær til at nægte Trumps ordrer.

Under sin tale i FN opfordrede han desuden til en strafferetlig proces mod Trump, efter at USA den seneste tid har udført angreb mod flere både i Caribien.

Bådene har ifølge USA været lastet med ulovlige stoffer, og Trump har sagt, at angrebene er en del af USA’s mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

AFP

USA og Kina er blevet enige om at holde nye samtaler om handlen mellem de to lande i den kommende uge.

Det fremgår af et opslag, som USA’s finansminister, Scott Bessent, natten til lørdag har delt på det sociale medie X.

Meldingen kommer, efter at Bessent har talt i telefon med He Lifeng, der er Kinas vicepremierminister.

– Her til aften har vicepremierminister He Lifeng og jeg haft en åben og detaljeret drøftelse om handlen mellem USA og Kina.

– I næste uge vil vi mødes ansigt til ansigt for at fortsætte drøftelserne, skriver Bessent.

Forhandlingerne gik i stå, da Kina i sidste uge strammede kontrollen med eksport af sjældne jordarter.

Det fik straks USA’s præsident, Donald Trump, til at advare om, at han ville lægge 100 procent told oven i de rundt regnet 57 procent, der allerede er indført på import fra Kina.

Han truede desuden med at blive væk fra et topmøde i den asiatiske samarbejdsorganisation Apec.

Det kommer til at tage tid at afhjælpe hungersnøden i Gaza, og der er brug for, at alle grænseovergange til området åbnes for at få mad ind til befolkningen.

Sådan lyder meldingen fredag fra FN.

FN’s Fødevareprogram (WFP) oplyser, at det har været muligt at bringe lige knap 3000 ton fødevarer ind i det palæstinensiske område, siden en våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft fredag i sidste uge.

– Det vil tage noget tid at afhjælpe den hungersnød, som FN erklærede i slutningen af august, siger Abeer Etefa, der er talskvinde for WFP, på et pressemøde i Geneve.

– Våbenhvilen har åbnet et smalt vindue af muligheder. WFP arbejder meget hurtigt og effektivt for at øge fødevarehjælpen og nå ud til familier, der har gennemgået måneder med blokade, fordrivelse og sult, tilføjer talskvinden.

I øjeblikket uddeler WFP fødevarer på fem lokationer i Gaza. De fleste af uddelingsstederne ligger mod syd. Organisationen har en ambition om at få antallet af lokationer op på 145.

Fødevareprogrammet har de seneste dage gjort brug af grænseovergangene Kerem Shalom og Kissufim, fortæller Etefa.

Mellem lørdag og onsdag har cirka 230 lastbiler med i alt 2800 tons fødevarer krydset grænseovergange til Gaza.

Torsdag kørte yderligere 57 lastbiler med blandt andet mel ind i området.

– Vi ligger stadig under den mængde, som vi har brug for, men vi er på vej, siger Etefa.

Onsdag var ni bagerier åbne. WFP arbejder på at få 30 bagerier åbnet fordelt over hele Gaza.

– Brød er ekstremt vigtigt. Duften af friskbagt brød i Gaza er mere end næring. Det er et signal om, at livet vender tilbage, siger hun.

Etefa opfordrer til, at alle grænseovergangene til Gaza åbnes, så organisationen kan få større mængder mad ind til befolkningen.

– Jo hurtigere vi kan få hjælpen ind, jo flere liv kan vi hurtigt nå at redde, siger hun.

WFP er også begyndt at uddele fødevarer i Gaza By.

– Vi forsøger at bekæmpe hungersnøden, især for familier, der vender hjem til det nordlige Gaza, siger Etefa.

Fødevareprogrammet har planer om at udvide indsatsen, så fødevarer i løbet af de næste tre måneder kan nå ud til 1,6 millioner af Gazas indbyggere.

Også Internationalt Røde Kors og Røde Halvmåne Forbund (IFRC) opfordrer til, at alle grænseovergange til Gaza åbnes, så den livreddende nødhjælp kan nå frem.

AFP

Selv med en tocifret milliardindsprøjtning skal det årlige vedligeholdelsesbudget i Forsvaret hæves med 60 procent til næsten en milliard kroner om året, hvis ikke en nedslidning af kaserner og militærbaser skal gentage sig.

Det skriver Berlingske, som har fået aktindsigt i en censureret udgave af en rapport, der er udarbejdet af konsulentselskabet EY for Forsvaret.

– Der vil skulle tilføres flere midler til ordinært vedligehold, hvis der fremadrettet er et ønske om, at der ikke skal opbygges et (betydeligt, red.) vedligeholdelsesefterslæb igen, skriver konsulentselskabet i rapporten.

Forsvarsministeriet omtalte rapporten i en pressemeddelelse, som det udsendte i starten af maj, men sendte ikke rapporten med.

Her lød det fra forsvarsministeriet, at det i analysen estimeres, at der er et “genopretningsbehov” på mellem 6,6 og 13,5 milliarder kroner.

Rapporten, som Berlingske har fået aktindsigt i, viser ifølge avisen, at hvis politikerne ikke gør noget, vil vedligeholdelsesudgifterne stige og nå op på cirka to milliarder kroner om året.

Det er tre gange så meget, som der er til rådighed i vedligeholdelsesbudgettet nu.

I rapporten lyder det, at det bedst kan betale sig at rive hver fjerde bygning ned. En stor del af efterslæbet er desuden på belægninger som asfalt og beton.

Berlingske understreger, at de fleste beløb og lister over de mest nedslidte forsvarsinstallationer er blevet censureret i rapporten.

Det lyder i rapporten, at kasernerne i Høvelte, Skive, Almegård og Vordingborg er hårdest ramt, og at halvdelen af nedslidningen tæller militærbaser og -installationer.

Flyvestationerne i Karup og Aalborg samt Flådestation Frederikshavn er blandt de mest nedslidte militærbaser.

Konsulentvirksomheden fremsætter tre scenarier, hvor der tilføres mellem 6,7 og 19,5 milliarder til vedligeholdelse og renoveringer. Men selv 19,5 milliarder er ikke nok til at undgå et efterslæb på 25 procent til ikkekritiske faciliteter, lyder det.

Et svømmebad på Høvelte Kaserne, som huser Den Kongelige Livgarde, blev i 2023 et billede på Forsvarets nedslidte kaserner. Nedrivningen af det begyndte i oktober i år – 2,5 år efter, skriver Berlingske.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en erklæring, der betyder, at det tidligere republikanske kongresmedlem George Santos skal løslades øjeblikkeligt.

Det skriver præsidenten tidligt natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det tidligere kongresmedlem blev i foråret idømt over syv års fængsel for svindel og identitetstyveri. Anklager, som han havde erkendt sig skyldig i.

– George Santos var på sin vis en “skurk”, men der er mange skurke i vores land, som ikke bliver tvunget til at afsone syv år i fængsel, skriver Trump og tilføjer senere i opslaget:

– Derfor har jeg underskrevet en strafforvandling, der løslader George Santos fra fængslet med øjeblikkelig virkning.

USA’s præsident Donald Trumps administration gik fredag til USA’s højesteret for at få grønt lys til at indsætte Nationalgarden i området omkring storbyen Chicago i delstaten Illinois.

En dommerkendelse har midlertidigt forbudt Trump at indsætte hundredvis af soldater i Illinois. Den kendelse vil USA’s justitsministerium bede højesteret om at blokere.

Den omstridte dommerkendelse er afsagt, efter at flere embedsmænd i den demokratisk ledede Illinois har gjort indsigelser mod Trumps planer.

Præsidenten har den seneste tid sendt militæret til flere byer, hvor Demokraterne har flertal. Blandt dem er Washington D.C., Los Angeles i Californien og Memphis i Tennessee.

Torsdag blev dommerkendelsen om at stoppe indsættelsen i Illinois stadfæstet af en føderal appeldomstol.

I begge kendelser satte dommerne spørgsmålstegn ved Trump-administrationens begrundelser for at indsætte Nationalgarden.

Administrationen har tidligere hævdet, at vold og trusler fra demonstranter udgør en fare for oprør mod de føderale myndigheder.

USA’s justitsministerium oplyser til højesteret, at lokale myndigheder har “undladt at reagere eller på uforklarlig vis har haft en forsinket reaktion, selv når føderale agenter har stået over for livstruende vold”.

Højesteret har bedt embedsmænd fra Illinois svare på justitsministeriets anmodning senest mandag.

Illinois’ demokratiske guvernør, Jay Robert Pritzker, kommenterer sagen på det sociale medie X.

– Donald Trump vil forsætte med at forsøge at invadere Illinois med soldater – og vi vil fortsætte med at forsvare vores delstats suverænitet.

– En militarisering af flere af vores lokalsamfund mod deres vilje er ikke kun uamerikansk, men leder os også ned ad en farlig vej for vores demokrati. Hvad bliver det næste?

Trump har også beordret Nationalgarden ind i delstaten Oregon. Også denne indsættelse er blevet blokeret af en føderal dommer. Kendelsen er blevet anket til en appeldomstol, men her er der endnu ikke faldet afgørelse.

Reuters

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag, at hans møde med den amerikanske præsident, Donald Trump, har været produktivt.

– Vi stoler på, at Trump ønsker at ende krigen, lød det fra Zelenskyj efter mødet ifølge Reuters.

De to ledere mødtes i Det Hvide Hus, hvor de har drøftet, hvilke sikkerhedsgarantier USA kan tilbyde Ukraine.

Der har den seneste tid været snak om potentielt at sende de kraftfulde amerikanske Tomahawk-missiler til Ukraine.

Journalister spørger Zelenskyj, om han er mere eller mindre optimistisk i forhold til netop dette efter mødet med Trump.

– Jeg er realistisk, lyder svaret ifølge Reuters.

Den ukrainske præsident mener, at den type missiler kan presse Putin til forhandlingsbordet.

Krydsermissilerne har en rækkevidde på op til 2500 kilometer og kan dermed ramme både Moskva og flere andre russiske storbyer.

Trump talte torsdag i telefon med Putin, hvor han fortalte om muligheden for at give Ukraine missilerne.

Den idé kunne den russiske præsident ikke lide, sagde Trump til journalister i Det Hvide Hus.

USA’s præsident udtrykker dog bekymring for, om landet selv kan få brug for missilerne en dag.

– De er voldsomme og kraftige. De er meget præcise og gode, men vi har også selv brug for dem. Jeg ved ikke, hvad vi gør ved det, siger han.

To unavngivne kilder, der er blevet orienteret om mødet, siger til det amerikanske medie Axios, at Trump under mødet sagde til Zelenskyj, at han ikke for nuværende har hensigt om at sende Tomahawk-missiler til Ukraine.

Forinden mødet lød det fra den ukrainske præsident, at han var overbevist om, at man med Trumps hjælp kunne stoppe den mere end tre år lange krig.

Trump håber, at det kan klares uden brug af Tomahawk-missilerne.

Og efter mødet lyder det fra den amerikanske præsident, at han endnu en gang har opfordret til at indgå en aftale.

– Jeg sagde til ham (Zelenskyj, red.), hvilket jeg også stærkt har foreslået over for præsident Putin, at det er tid til at stoppe med at slå ihjel og til at lave en aftale, skriver Reuters.

Zelenskyj siger, at han er åben for alle slags møder, hvis det fører Ukraine tættere på fred.

Der er fredag udbrudt brand på Kobbelvænget i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg.

– Der er umiddelbart fire personer, der er kommet til skade. Én har brækket benet, og der er tre, der bliver undersøgt for røgforgiftning, lyder det.

Vagtchefen oplyser, at ingen er alvorligt tilskadekomne, og at branden er slukket.

Han oplyser, at branden er opstået i nogle studieboliger på gaden.

Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 21.46, og klokken 22.09 var flammerne slukket, lyder det.

Martin Kajberg har endnu ikke et overblik over, hvor mange der er berørt af branden, eller hvor voldsomme skader, der er tale om.

Politiets arbejde går nu i gang med at finde årsagen til branden, samt hvor den er opstået.

Israels militær har modtaget liget af endnu et gidsel, som den militante palæstinensiske bevægelse Hamas har overdraget til Røde Kors.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Hamas oplyste ifølge AFP tidligere fredag aften, at bevægelsen klokken 22.00 dansk tid ville frigive liget af endnu et gidsel til Røde Kors.

Klokken 23.30 ville Røde Kors overlevere gidslet til Israel.

Angiveligt blev liget af det afdøde gidsel fundet tidligere fredag.

Israel har lagt pres på Hamas for at få gruppen til at udlevere samtlige gidsler – også de døde. Men nogle af ligene kan ikke lokaliseres, har Hamas sagt.

Der vil blive holdt en militær ceremoni for gidslet i Israel, inden de jordiske rester bringes videre til et retsmedicinsk institut, der skal identificere den afdøde. Det skrev The Jerusalem Post tidligere fredag aften.

Den våbenhvileaftale, der er indgået mellem Hamas og Israel, indebærer frigivelse af alle israelske gidsler.

Indtil videre har Hamas frigivet 20 gidsler, der stadig er i live efter to års fangenskab i Gazastriben.

Ni dræbte gidsler er blevet overdraget fra Gazastriben. Men ligene af 19 gidsler mangler stadig at blive udleveret til Israel.

Israel presser på for at få de øvrige lig udleveret.

Hamas har sagt, at gruppen har tekniske problemer, og at den mangler tungt graveudstyr til at finde frem til de dræbte gidsler i det sønderbombede palæstinensiske område.

Problemet har kastet en mørk skygge hen over våbenhvileaftalen, der er første fase i en plan bestående af 20 punkter, der skal føre til krigens afslutning.

Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, sagde på et pressemøde tidligere fredag, at det israelske pres på Hamas var bekymrende.

– Vil Israel bruge Hamas’ manglende evne til at finde ligene under murbrokkerne som en undskyldning og bryde våbenhvilen? Der er bekymring i det internationale samfund over det, sagde ministeren ifølge Reuters.

Tyrkiet, der har mæglet mellem Hamas og Israel, har sendt specialister inden for katastrofehjælp til Gaza for at hjælpe med at finde ligene af de afdøde gidsler.

Britiske prins Andrew, bror til kong Charles, opgiver kongelige titler efter anklager mod ham.

Det oplyser han i en skriftlig udtalelse ifølge BBC.

– I drøftelser med kongen samt min nærmeste og udvidede familie er vi nået frem til, at de fortsatte anklager mod mig fjerner fokus fra Hans Majestæts og kongefamiliens arbejde, siger han i udtalelsen og tilføjer:

– Med Hans Majestæts samtykke føler vi, at jeg nu må tage et skridt videre. Jeg vil derfor ikke længere bruge min titel eller de hædersbevisninger, der er blevet tildelt mig. Som jeg tidligere har sagt, benægter jeg på det kraftigste de anklager, der rettes mod mig.

Prins Andrew siger ikke, hvilke anklager det drejer sig om, men han er blandt andet blevet beskyldt for voldtægt og er blevet kritiseret for sit venskab med den nu afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er blevet beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang – ifølge eget udsagn – i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Tre år senere frasagde han sig sine militære titler, protektorroller og tiltaleformen Hans Kongelige Højhed.

Prins Andrew har afvist at have forgrebet sig på Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Avisen The Daily Telegraph skrev dengang, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede til 106 millioner kroner.

Virginia Giuffre begik selvmord tidligere i år.

Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i 2019, mens han var varetægtsfængslet. Han stod til en dom på op til 45 år.

Hans tidligere kæreste Ghislaine Maxwell blev i 2021 idømt 20 års fængsel for at have rekrutteret og manipuleret unge piger og kvinder til at have sex med Jeffrey Epstein.

Det er uklart, om det er alle kongelige titler, prins Andrew vil frasige sig.

Ifølge BBC vil han fortsat være prins, men han vil blandt andet frasige sig titlen som hertug af York, lyder det.

Ifølge BBC og Sky News vil han fortsætte med at bo i Royal Lodge i Old Windsor, hvor han har officiel residens.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, “er ikke klar” til fred, mener den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Han er fredag aften dansk tid ankommet til Det Hvide Hus, hvor han mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Det viser direkte billeder på tv.

Zelenskyj indledte mødet med at rose Trump for hans bidrag til en våbenhvile i den to år lange krig mellem Israel og Hamas i Gazastriben.

– Jeg er overbevist om, at vi med din hjælp kan stoppe krigen i Ukraine, siger den ukrainske leder.

Trump, der talte i telefon med Putin i over to timer torsdag, deler ikke Zelenskyjs opfattelse af, at den russiske præsident ikke er klar til fred.

Den amerikanske præsident vurderer, at Putin også vil være med til at forhandle en aftale på plads.

– Jeg tror, at præsident Putin ønsker at stoppe krigen, siger Trump.

Han erkender dog, at den russiske præsident muligvis blot trækker processen i langdrag ved at holde endnu et møde på højeste niveau.

På et spørgsmål fra en journalist om, hvorvidt Trump er bekymret for, om Putin forsøger at købe sig tid, svarer den amerikanske præsident:

– Det er muligt. Men lidt tid, det går nok. Jeg synes, at jeg er ret god til den slags ting. Jeg håber, at han vil lave en aftale.

Putin og Trump mødtes i Alaska i august. Det møde er blevet kritiseret for, at der intet kom ud af det – ud over, at Putin kom et stort skridt ud af sin internationale isolation.

Fredag skal Trump og Zelenskyj blandt andet drøfte muligheden for, at Ukraine får langtrækkende krydsermissiler af typen Tomahawk fra USA.

De har en rækkevidde på op til 2500 kilometer og kan dermed ramme både Moskva og flere andre russiske storbyer.

– Men forhåbentlig kan vi få krigen stoppet uden brug af Tomahawk-missiler, siger Trump som svar på et spørgsmål fra journalister i Det Hvide Hus.

Han udtrykker dog bekymring for, om USA har tilstrækkeligt af denne type missiler og måske selv kan få brug for dem en dag.

– Vi har brug for Tomahawk-missiler, og vi har brug for masser af andre ting, vi har sendt til Ukraine i de seneste fire år. Vi gav dem meget, siger han til den forsamlede presse.

En gruppe republikanske medlemmer af USA’s Kongres beder landets justitsministerium undersøge, om den særlige anklager Jack Smith uberettiget har fået adgang til politikeres teledata.

Det fremgår af et brev, som avisen New York Post har set.

Smith blev i 2022 udpeget til at efterforske præsident Donald Trump efter stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021, få uger inden at Trumps første embedsperiode sluttede.

Ifølge New York Post skriver den republikanske senator Marsha Blackburn i et brev til justitsminister Pam Bondi, at hun vil have Smith undersøgt af ministeriet.

I brevet står, at justitsministeriet under Smiths efterforskning “udstedte stævninger til flere teleselskaber i 2023 vedrørende vores mobiltelefondata”.

Derved fik han “adgang til tidspunkter, modtagere, varighed og lokalitet for opkald foretaget fra vores enheder mellem den 4. januar 2021 og den 7. januar 2021”.

Hvis ministeriets kontrolorgan finder, at Smith har fået uretmæssig adgang til disse data, risikerer han at miste retten til at virke som advokat.

Ud over Blackburn har fire andre republikanske kongresmedlemmer skrevet under på brevet til Bondi.

Trump har længe hævdet, at Smiths efterforskning var en politisk motiveret “heksejagt”.

Som særanklager har Smith rejst to føderale straffesager mod Trump. Begge sager blev sat i bero og siden opgivet helt, efter at Trump vandt præsidentvalget i november sidste år.

Jack Smith har siden opsagt sin stilling i USA’s justitsministerium.

Han nåede dog at udarbejde en rapport om straffesagerne mod Trump. Her vurderede han, at der var fundet tilstrækkelig med beviser til, at Trump kunne kendes skyldig i forsøg på at omstøde præsidentvalget i USA i 2020.

New York Posts oplysninger om, at republikanske politikere nu kræver Smith efterforsket, kommer samme dag, som en anden Trump-kritiker – tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton – mødte i retten i en sag om ulovlig håndtering af fortrolige oplysninger.

Reuters

Grønlandske kvinder kan nu søge om godtgørelse, hvis de efter 1. januar 1992 har fået opsat en spiral eller anden form for prævention uden samtykke.

Det skriver den grønlandske regering, Naalakkersuisut, i en pressemeddelelse.

– Denne sag kan ikke reduceres til at handle om jura – det handler om menneskers værdighed og om at anerkende den smerte, der er blevet påført, siger den grønlandske minister for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA), i meddelelsen.

Naalakkersuisut gav tilbage i september en officiel undskyldning til de kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke.

Det samme gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) ved samme begivenhed, som blev afholdt i Grønland.

Muligheden for godtgørelse er ifølge pressemeddelelsen en del af Naalakkersuisuts arbejde med at anerkende de “overgreb”, der fandt sted i forbindelse med spiralsagen.

Særordningen tilfalder derfor også kun kvinder, der har fået indført prævention uden deres vidende efter hjemtagelsen af sundhedsområdet i 1992.

Der kan umiddelbart søges om godtgørelse, hvis der er blevet indsat spiral eller p-stave, eller hvis man har fået injektioner med præventionsmidlet DepoProvera eller er blevet steriliseret, lyder det.

Under “særlige forudsætninger” kan andre præventionsformer dog også tages i betragtning.

For at kunne ansøge skal der desuden være tale om hændelser, som er sket i det grønlandske sundhedsvæsen enten på et sygehus eller på en anden offentlig institution.

Hvis indgrebet er udført andetsteds, men er betalt af Naalakkersuisut, kan der også søges om godtgørelse.

Det danske Indenrigs- og Sundhedsministerium udgav i september en udredning af spiralsagen.

Da lød vurderingen, at mindst 4070 grønlandske piger og kvinder havde fået opsat en spiral ved udgangen af 1970.

Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

72 mennesker er bekræftet omkommet i Mexico som følge af oversvømmelser og jordskred i flere regioner, der har oplevet kraftigt regnvejr.

Yderligere 48 mennesker er savnet.

Det meddeler den mexicanske præsident, Claudia Sheinbaum, fredag ifølge Reuters.

Dødsofrene fordeler sig på fem delstater i det centrale og østlige Mexico.

Den mexicanske nationalgarde har sendt nødhjælp ud til de berørte områder fra en base i Pachuca, der er hovedby i delstaten Hidalgo. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Indbyggere i den centrale delstat Xochicoatlan stillede sig torsdag i kø ved et fly, hvorfra soldater uddelte forsyninger.

– Der er ikke længere noget tilbage at købe i butikkerne, siger Marilyn Cortes, en 37-årig beboer i delstaten, til AFP.

– Det her vil hjælpe os meget. Vi har virkelig brug for det. Det giver os håb.

Forsyningerne omfatter blandt andet tun, mælk, havregryn, toiletpapir og sæbe.

Ud over at levere nødhjælp transporterer nationalgarden også sårede til hospitaler.

Uvejret begyndte i sidste uge med flere dage med usædvanligt kraftig regn.

De efterfølgende oversvømmelser og jordskred har isoleret omkring 160 lokalsamfund i det centrale og østlige Mexico, efter at veje og hovedfærdselsårer er blevet blokeret eller ødelagt.

Delstaten Hidalgo, der grænser op til hovedstaden Mexico City, har 84 afskårne kommuner. Mange af dem ligger i bjergområder, hvor vejene er blevet ødelagt af jordskred.

En toldsats på over 100 procent på kinesiske varer er “ikke holdbart”, erkender USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med tv-stationen Fox News.

– Men de tvang mig til at gøre det, siger Trump.

I interviewet oplyser han også, at han skal mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, om to uger i forbindelse med et asiatisk topmøde i Sydkorea.

Det møde vil i givet fald være det første mellem Trump og Xi, siden Trump tog hul på sin anden embedsperiode i januar.

– Jeg tror, det nok skal gå med Kina, men vi skal have en fair aftale. Den skal være retfærdig, siger Trump til Fox News.

Den amerikanske præsident havde ellers truet med at blive væk fra topmødet i den asiatiske samarbejdsorganisation Apec.

Han advarede i sidste uge også om, at han vil lægge 100 procent told oven i de rundt regnet 57 procent, der allerede er indført på import fra Kina.

På Fox News’ spørgsmål om, hvorvidt det så vil medføre en samlet toldsats på omkring 157 procent, svarer Trump:

– Det er ikke holdbart, men det er sådan, tallet ser ud.

– Vi står over for en meget stærk modstander, og de respekterer kun styrke, siger han videre.

Trump giver Kina skylden for, at de igangværende handelsforhandlinger er fastlåst.

Forhandlingerne gik i stå, da Kina strammede kontrollen med eksport af sjældne jordarter.

Kina dominerer det marked, som er vigtigt for produktion af elbiler, mobiltelefoner og anden elektronik.

USA sendte endnu et signal om en mulig optøning i spændingerne mellem dem, da USA’s finansminister, Scott Bessent, meddelte, at han skal tale i telefon med Kinas vicepremierminister He Lifeng.

De skal tale om de strandede handelsforhandlinger mellem de to lande, rapporterer tv-stationen CNBC fredag.

Det er ikke umiddelbart bekræftet af det amerikanske finansministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på ugen beskyldte Bessent en af He Lifengs øverste rådgivere for at være “ude af kontrol” i de seneste samtaler med amerikanske forhandlere. Det er en påstand, som Kina har afvist.

Mange personer er kommet til skade, flere af dem alvorligt, under en statsbegravelse fredag af Kenyas mangeårige oppositionsleder og tidligere premierminister Raila Odinga.

Her forsøgte store folkemængder at trænge sig frem til Odingas kiste.

Det førte til en paniksituation i Kenyas hovedstad, Nairobi, hvor begravelsen fandt sted.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

17 personer er efterfølgende blevet behandlet for kvæstelser på Kenyatta-hospitalet i Nairobi, oplyser en kilde på hospitalet til Reuters.

Begravelsen fandt sted, dagen efter at mindst tre personer blev dræbt, da sikkerhedsstyrker åbnede ild mod en menneskemængde ved en ceremoni på et stadion, hvor folk var samlet for at tage afsked med Odinga.

Odinga blev onsdag erklæret død efter et hjertestop i Indien som 80-årig.

Dødsfaldet har ført til stor sorg i Kenya, som af mange var kendt under kælenavnet “Baba”, som betyder far på swahili.

– Han vandrede blandt os som et menneske, men også som en bevægelse for forandring, en bevægelse for retfærdighed … for et bedre og større Kenya, sagde præsident William Ruto ifølge AFP til de mange fremmødte på Nyayo-stadion i Kenyas hovedstad, Nairobi, under fredagens begravelse.

Kort efter opstod der kaos, da en stor gruppe sørgende forsøgte at nå frem til kisten på stadionets græsplæne, og adskillige personer kom til skade.

Ifølge AFP-journalister på stedet var mange besvimet, nogle havde brækkede knogler eller havde svært ved at trække vejret efter at være blevet mast.

Mindst fem ambulancer kørte ind på banen for at hjælpe de tilskadekomne.

Raila Odinga var premierminister fra 2008 til 2013.

Selv om han fem gange stillede op som præsidentkandidat uden at vinde, blev han betragtet som en central figur i kampen for demokratiske reformer i landet.

– Jeg har ytringsfrihed på grund af Raila … Jeg er her på grund af, at han er faderen, fortæller Paul Oloo, en tilhænger ved begravelsen, til AFP.

Odingas død har skabt stor uro i de seneste dage.

Torsdag ankom hans lig fra Indien og blev fremvist på et andet stadion i Nairobi.

Da store folkemængder strømmede mod en VIP-indgang, åbnede sikkerhedsstyrker ild og dræbte mindst tre personer ifølge menneskerettighedsorganisationen Vocal Africa.

Det er ifølge AFP endnu uklart, om sikkerhedsstyrkerne affyrede skud direkte mod folkemængden, og om de skød med skarpt.

AFP

Et uheld på Esbjergmotorvejen fredag medførte, at der i en times tid var spærret for trafik mod vest ved Bramming.

Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge de første meldinger var flere mennesker kommet til skade, men vagtchefen oplyser senere, at der ikke skete alvorlig tilskadekomst.

Den nye portrætserie af kronprins Christian er blevet retoucheret af kongehuset i sådan en grad, at fotografer kalder det for voldsomt og meget tydeligt.

Det vurderer blandt andre fotograferne Petra Kleis og Søren Pagter, som også er den faglige leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Billederne af kronprinsen, der blandt andet binder et slips og læner sig op ad en dørkarm, blev offentliggjort af kongehuset onsdag i forbindelse med hans 20-års fødselsdag.

Petra Kleis siger til Politiken, at hun særligt lægger mærke til huden under kronprinsens øjne på nogle af billederne.

Her påpeger hun, at det har en anden tekstur og tone end huden i resten af ansigtet.

– Det har fået lov at blive på nogle af billederne, men er blevet helt fjernet fra andre. Det er der ikke noget unormalt i, det er bare dårligt arbejde og derfor meget tydeligt, siger hun og tilføjer, at huden ligner marcipan.

Søren Pagter siger til Berlingske, at der i hans øjne ikke er nogen tvivl om, at billederne er blevet retoucheret – og kalder redigeringen “for voldsomt”.

– Med sådan en redigering fjerner man netop muligheden for den identifikation, som folk gerne vil have. Det ødelægger muligheden for at identificere sig med kongehuset og i dette tilfælde kronprinsen, siger han til mediet.

Kongehuset skriver på sin hjemmeside, at deres billeder aldrig manipuleres. Hvad der ligger i ordet “manipuleres” oplyses ikke.

– I visse tilfælde foretages justering af lys, farver og kontrast. Billedernes indhold ændres ikke, lyder det videre på hjemmesiden.

Kongehuset har ingen kommentarer til kritikken eller billederne af kronprinsen – heller ikke til hvorvidt billederne er blevet redigeret og i hvilket omfang, oplyser det til Ritzau.

Kongehuset har tidligere tiltrukket sig opmærksomhed, hvad angår redigeringen af deres billeder.

Det skete, blandt andet i forbindelse med at de kongelige tvillinger Vincent og Josephine fyldte 13 år i januar sidste år.

Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et “nyt billede” af tvillingparret.

Efterfølgende blev det rettet til, at der “blev bragt et billede”. Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.

Det oprindelige billede var et gruppebillede af hele den kongelige familie.

Her stod prins Vincent længst mod venstre flankeret af sin mor, dronning Mary.

Prinsesse Josephine stod til gengæld længst til højre – ved siden af sin søster, prinsesse Isabella.

På fødselsdagsbilledet, der blev offentliggjort ved deres 13-års fødselsdag, der både blev lagt på Instagram og kongehuset hjemmeside, stod de to tvillinger ved siden af hinanden.

Kongehuset har aldrig kommenteret kritikken fra dengang eller be- eller afkræftet, at billedet skulle være photoshoppet.

En ukrainsk dykker anholdt i Polen og mistænkt for Nord Stream-sabotagen udleveres ikke til Tyskland.

Det har en polsk domstol afgjort fredag, skriver Reuters.

Han blev anholdt i Polen i september efter at have været eftersøgt af de tyske myndigheder i forbindelse med Nord Stream-eksplosionerne tilbage i september 2022.

Anklagemyndigheden har omtalt manden som “Volodymyr Z.”.

Tysklands øverste anklagemyndighed mener, at Volodymyr Z. var en del af en gruppe, der er mistænkt for at leje en sejlbåd og nær Bornholm at placere sprængstoffer på gasrørledningerne, der løber fra Rusland til Tyskland.

Eksplosionerne afbrød i vid udstrækning russiske gasforsyninger til Europa, hvilket markerede en større eskalering i Ukraine-konflikten og pressede energiforsyningerne.

Selvom afgørelsen om udlevering alene er domstolens, har Polens premierminister, Donald Tusk, tidligere i oktober argumenteret for, at udleveringen af manden ikke ville være i Polens interesse.

Problemet var ifølge premierministeren ikke, at rørledningerne blev sprunget i luften, men at de overhovedet blev bygget til at begynde med.

Den ukrainske dykker står over for anklager om at have konspireret for at begå et sprængstofangreb og om “forfatningsstridig sabotage”.

Hans polske advokat afviser beskyldningerne og siger, at Volodymyr Z. ikke har gjort noget forkert.

Han har også sat spørgsmålstegn ved, om en sag om ødelæggelse af russisk ejendom begået af en ukrainer på et tidspunkt, hvor landene er i krig, er en straffesag.

Den ukrainske dykker er ikke den eneste mistænkte i sagen om eksplosionerne.

Så sent som i midten af september afgjorde en italiensk domstol, at en anden ukrainsk mand, der af tysk politi bliver omtalt som “Serhii K.”, skulle udleveres til Tyskland i sagen om sabotage på de to gasledninger Nord Stream 1 og 2.

Den tyske anklagemyndighed oplyste i august, at den ukrainske mand ligeledes var blevet anholdt af italiensk politi på baggrund af en europæisk arrestordre.

Serhii K. er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger.