Seneste nyheder

En dommer ved en føderal domstol i New York har onsdag afvist en opsigtsvækkende sag om korruption mod storbyens borgmester, Eric Adams.

Det fremgår af et retsdokument, skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

Forud for afgørelsen fra dommer Dale Ho havde USA’s justitsministerium anmodet anklagemyndigheden om at droppe sagen.

Baggrunden for anmodningen var, at justitsministeriet ville have Adams til at bidrage til præsident Donald Trumps indsats mod ulovlig indvandring.

Desuden ville retssagen unødigt forstyrre Adams‛ planer om at genopstille ved det kommende borgmestervalg i New York, mente justitsministeriet.

Dommeren i New York giver det amerikanske justitsministerium medhold i, at sagen mod borgmesteren skal lægges ned.

Men det sker ikke, for at Adams skal kunne hjælpe Trump med at bekæmpe ulovlig indvandring eller bidrage til andet politisk, understreger Dale Ho.

Han skriver, at sagen afvises endeligt. Dermed fjerner Dale Ho muligheden for, at sagen mod Adams kan genåbnes efter det kommende borgmestervalg, som finder sted 4. november 2025.

Justitsministeriet havde ellers anmodet om, at sagen blev afvist med mulighed for en senere genoptagelse.

Hvis dommeren havde fulgt dette, ville det „uvægerligt give den opfattelse, at borgmesterens frihed afhænger af hans evne til at udføre administrationens immigrationstiltag‟, skriver Dale Ho i retsdokumentet.

Ifølge AP skriver dommeren videre, at han ikke tager stilling til selve anklagerne mod Eric Adams, men at han ikke kan tvinge anklagemyndigheden til at gå videre med den.

Han skriver også, at han har haft betænkeligheder ved at følge anmodningen fra justitsministeriet.

– Alt her smager af en aftale: afvisning af tiltalen til gengæld for indrømmelser inden for indvandringspolitikken, skriver dommeren videre med henvisning til justitsministeriets anmodninger i sagen.

Eric Adams blev tiltalt i sagen i september sidste år. I alt stod han over for fem tiltalepunkter – herunder bedrageri.

Sagen var historisk i New York, da han er den første af byens 110 borgmestre, som er blevet tiltalt i en straffesag i tiden som borgmester.

Ifølge tiltalen havde han både opsøgt og taget imod goder fra velhavende udenlandske forretningsfolk og en embedsmand fra den tyrkiske regering, som angiveligt forsøgte at øve indflydelse på Adams.

Borgmesteren har nægtet sig skyldig i anklagerne.

Rigmanden og Tesla-grundlæggeren Elon Musk vil inden for de kommende uger træde tilbage fra sin rolle som rådgiver i den amerikanske administration.

Det fortæller tre anonyme kilder, der befinder sig tæt på præsident Donald Trump til mediet Politico.

Det er angiveligt Trump selv, der har meddelt Musks kommende afgang til blandt andre flere medlemmer af sin regering.

Elon Musk har en fremtrædende rolle som rådgiver og ledende figur i USA’s nyoprettede kontor for effektivisering.

Det Hvide Hus oplyser ifølge Reuters, at Musk vil træde tilbage, når hans arbejde er fuldført i kontoret for effektivisering.

Men det fremgår ikke, hvornår arbejdet ventes at være fuldført.

Af Politicos artikel fremgår det, at Trump angiveligt er tilfreds med Musks indsats, men at de to politiske partnere er blevet enige om, at Musk skal vende tilbage til sine forretninger og indtage en mere støttende rolle politisk.

Musk var indtil den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år bedst kendt for at have grundlagt elbilvirksomheden Tesla, for at have købt X – det tidligere Twitter – og for rumfartsvirksomheden SpaceX.

Men under valgkampen i USA bekendte han politisk kulør og viste sig som en stor støtte for republikanske Donald Trump.

Ifølge Politico kommer meldingen om Musks kommende exit på et tidspunkt, hvor flere og flere politiske allierede både i og uden for Trumps administration har udtrykt utilfredshed med Musk.

De skal være blevet frustrerede over, at han handler uforudsigeligt, og de skal i stigende grad se ham som en politisk belastning for Trump-lejren.

Blandt andet peger flere på, at Musk har været dårlig til at kommunikere sine politiske planer til sine kolleger i regeringen, inden han er gået ud med planerne offentligt på blandt andet X.

Selv om Trump og hans folk – herunder Elon Musk – kun har haft magten siden 20. januar, er der allerede sket store forandringer på effektiviseringsfronten, som Musk står i spidsen for.

Nedskæringer i det offentlige system har ført til fyringer af tusindvis af medarbejdere i statslige styrelser og ført til lukning af USAID, som er verdens største agentur for udviklingsbistand.

Efter at Musk er blevet en del af den amerikanske administration, er det gået ned ad bakke for Tesla, som han ejer 12 procent af.

Leveringen af biler fra Tesla faldt med 13 procent i første kvartal af 2025 på verdensplan sammenlignet med samme kvartal sidste år, viser tal, der blev offentliggjort tidligere onsdag.

Og i Danmark blev salget af Tesla-biler mere end halveret i årets første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024.

Umiddelbart efter meldingen om, at Elon Musk snart træder tilbage fra sin post i Trump-administrationen, er Tesla-aktien steget med tre procent, skriver Reuters.

Tidligere onsdag – lige efter nyheden om faldet i leveringerne i første kvartal – faldt Tesla-aktien med 6,4 procent.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er landet i lufthavnen i Nuuk i Grønland.

Det skete omkring klokken 17 dansk tid.

Hun skal være i Grønland onsdag til fredag.

Det er første gang, at Mette Frederiksen besøger Grønland efter valget til det grønlandske parlament i sidste måned.

Mette Frederiksens besøg finder sted, kort tid efter, at der er indgået aftale om en ny regering. Den nye regering er dog ikke officielt vedtaget af parlamentet endnu.

Derfor var det Grønlands afgående regeringsleder, Múte B. Egede (IA), som tog imod Mette Frederiksen og hendes mand, Bo Tengberg, ved flyet. Senere mødes hun med den nyvalgte regeringschef, Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit).

Det er også første gang, at hun besøger Grønland, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har intensiveret retorikken i forhold til at ville overtage Grønland.

At Mette Frederiksen kommer til Grønland, inden det ny parlament officielt har været samlet og godkendt den nye regering, er faldet flere partier i Grønland for brystet.

Vivian Motzfeldt (Siumut), der efter planen igen skal være minister for udenrigsanliggender, meldte mandag en hård kritik af Mette Frederiksen ud.

Hun mener ikke, at det er „passende‟, at den danske statsminister besøger Grønland.

– En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

– Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, sagde Vivian Motzfeldt til Ritzau.

I Vivian Motzfeldts optik er det et skævt signal, at man er kritisk over for besøg fra USA’s regering, men at man ikke har samme skepsis over for den danske. Hun henviser til, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i sidste uge besøgte Grønland, hvilket skabte en masse virak.

Jens-Frederik Nielsen skrev dog hurtigt på Facebook efter Motzfeldts melding, at han så frem til Mette Frederiksens besøg.

Straffesagen mod den tidligere minister Henrik Sass Larsen skal køre den 21. august.

Det oplyser Troels Jensen, kommunikationsmedarbejder i Københavns Politi, til Ritzau.

Henrik Sass Larsen skal møde for Københavns Byret klokken 9.30. Der er afsat en retsdag til sagen.

Han er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn og for at være i besiddelse af en ulovlig sexdukke, der ligner et barn.

Overgrebsmaterialet er opdelt i forskellige kategorier fra 1 til 3, alt efter hvor groft materiale der er tale om.

Kategori 3 er det groveste.

Henrik Sass Larsen er tiltalt for at have besiddet samlet cirka 2404 billeder og filmsekvenser i kategori 1, 5638 billeder og filmsekvenser i kategori 2 og cirka 450 i kategori 3.

Besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke kan straffes med bøde eller op til et års fængsel.

Henrik Sass Larsen var i mange år et fremtrædende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Han var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015. Han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

I 2019 forlod han politik og blev kort tid efter topdirektør i brancheforeningen Aktive Ejere. Her stoppede han, da anklagerne mod ham kom frem i sidste uge.

Han nægter sig skyldig i alle anklagepunkter.

– Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det, sagde Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse for nylig.

Den tidligere socialdemokratiske minister tilføjede, at han havde planlagt at offentliggøre hændelsesforløbet i forbindelse med en kommende bog.

Det var for at give en „hel og fuldstændig‟ fremstilling af sagen. Indtil bogen udkommer, har han ikke ønsket at udtale sig yderligere.

Politikens Forlag har tidligere sagt til Berlingske, at forlaget har modtaget et bogmanuskript, som Henrik Sass Larsen er forfatter til.

Forlaget valgte dog at droppe udgivelsen af hans bog, efter anklageskriftet blev offentliggjort.

USA arbejder „dag og nat‟ på fredsaftale for Ukraine.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-udenrigsministrenes møde i Bruxelles torsdag og fredag.

Her håber Nato-landenes udenrigsministre at få mere indsigt at de fredsforhandlinger, som USA fører med Rusland og Ukraine i Saudi-Arabien.

– Den bedste måde at afslutte krigen på vil være, at Rusland forlader Ukraine, men det sker desværre ikke.

– Derfor er vigtigt, at USA forsøger at bryde dødvandet. Det har USA’s præsident, Donald Trump, forsøgt at gøre. Det er godt, siger Mark Rutte.

Hidtil er det dog ikke lykkes Trump-administrationen at få Rusland til i første omgang at indgå en 30 dage lang fuld våbenhvile. Det har Ukraine ellers indvilget i.

I stedet har partnerne indgået mere begrænsede aftaler om våbenhvile i forhold til energiinfrastruktur og Sortehavet.

Men USA er på vej mod en fredsaftale for Ukraine, mener Rutte.

– Når en fredsaftale bliver indgået, så skal det stå klart for Rusland, at det ikke kan ske igen. Det skal være en varig og retfærdig fred. Det arbejder USA på, siger Mark Rutte.

Flere europæiske Nato-lande føler sig dog sat ud på et sidespor, efter Trump-administrationen har indledt fredsforhandlingerne uden i første omgang at involvere Europa.

Derfor håber man på at få mere indsigt i forhandlingerne, når USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, de kommende dage deltager på Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles.

Her vil Ukraines udenrigsminister også deltage, så Nato-landene kan få indblik i to sider af forhandlingerne.

Mens møderne mellem USA, Rusland og Ukraine fortsætter, så fokuserer de europæiske lande på at fortsætte leverancerne af militært udstyr til Ukraine.

Håbet er, at det også kan hjælpe det krigshærgede land til at opnå en bedre fredsaftale ved forhandlingsbordet.

I de første tre måneder af 2025 har Nato-landene ifølge Rutte forpligtet sig på at sende militærudstyr for mere end 20 milliarder euro til Ukraine.

Beløbet svarer til omkring 150 milliarder kroner.

Side om side trådte kong Frederik, dronning Mary, franske præsident Macron og præsidentfrue Brigitte Macron onsdag ind i den historiske Notre Dame-katedral i hjertet af Paris.

Her blev de vist rundt af katedralens rektor og ærkepræst, Olivier Ribadeau Dumas, og fik syn for det genopbygningsarbejde, der har været i fuld gang, siden katedralen brændte i 2019.

Besøget i Notre Dame var sidste officielle punkt på programmet på kongeparrets tre dage lange statsbesøg i Frankrig.

På pladsen foran katedralen var flere danskere og franskmænd stimlet sammen for at se det danske kongepar og det franske præsidentpar ankomme til kirken.

I den nye Notre Dame-katedral er der nu indbygget sikkerhedsforanstaltninger, som skal hindre en gentagelse af branden.

Der er lavet sprinkleranlæg, og sektionerne af træ er blevet adskilt, så en ny brand ikke kan brede sig så let.

Kong Frederik har gennem besøget givet udtryk for, at han så frem til at besøge katedralen.

Han nævnte katedralen som et strålende eksempel på modstandsdygtighed tirsdag i en tale i forbindelse med statsbesøget.

– Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa – inklusive Danmark – er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, sagde kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som „vi har kært‟, når det er nødvendigt.

Med det afsluttede besøg i Notre Dame onsdag er kongeparrets statsbesøg i Frankrig slut.

Her har kongeparret været vidt omkring med en sejltur på Seinen, erhvervskonference i Paris‛ gamle børs, Palais Brongniart, et besøg på en militærvirksomhed og gallamiddag på det franske præsidentpalads Élysée.

Myanmars militærjunta annoncerer onsdag en midlertidig våbenhvile efter et stort jordskælv fredag ramte landet.

Det oplyser juntaen i en udsendelse på stats-tv ifølge Reuters.

Flere ngo’er har efter jordskælvet påpeget, at situationen i landet er særlig svær.

For ud over sammenstyrtede bygninger, ødelagte veje og en generel mangel på basale forsyninger er landet præget af kampe mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

Uroligheder og sammenstød mellem parterne har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet, og kampene er indtil videre fortsat flere steder i landet trods jordskælvet.

Søndag oplyste oprørsgruppen Folkets Forsvarsstyrker (PDF), at de ville holde to ugers delvis våbenhvile i de områder af Myanmar, der blev ramt af jordskælvet.

Men landets militærjunta har indtil i dag ikke udmeldt pauser i kampene.

Jonas Nøddekær, der generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, bekræftede i en skriftlig udtalelse til Ritzau onsdag middag, at juntaen hidtil har fortsat bombardementerne af oprørsgrupperne.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, at civile og humanitære aktører udsættes for fare, sagde Nøddekær inden meldingen om våbenhvile.

– Forholdene i Myanmar er ekstremt vanskelige – både logistisk på grund af jordskælvet og sikkerhedsmæssigt på grund af den igangværende konflikt.

Tirsdag blev en konvoj fra kinesisk Røde Kors desuden ramt, af hvad juntaen har beskrevet som varslingsskud fra dets soldater.

2886 er døde i jordskælvet i Myanmar, oplyser det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge Reuters.

Desuden er 4639 personer såret og 373 savnes fortsat.

Det forventes, at antallet af omkomne fortsat vil stige i de kommende dage.

Danmarks første kvindelige læge hædres med statue til 750.000 kroner.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Universitetet rejser en statue af Nielsine Nielsen, som var den første danske kvinde, der blev akademiker. Statuen markerer samtidig 150-året for kvinders adgang til universitet.

Københavns Universitet og Medicinsk Museion har modtaget 750.000 kroner fra Statens Kunstfond til at opføre statuen.

Ifølge pressemeddelelsen er statuens formål at inspirere studerende, forskere og offentligheden.

– Vi arbejder stadig for lighed – også på universitetet – og det gør for kvinder en forskel at kunne spejle sig i en rollemodel som Nielsine Nielsen, siger Bente Merete Stallknecht, dekan ved det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.

Nielsine Nielsen blev født i 1850 og voksede op i Svendborg. Hun ville være læge, men det var en uddannelse, der dengang var forbeholdt mænd.

Trods den modstand hun mødte, kæmpede hun sig ind i uddannelsessystemet og blev den første kvindelige læge i Danmark.

Nielsine Nielsen blev optaget på Københavns Universitet i 1875 op til hun fik sin studentereksamen. I 1885 blev hun landets første kvindelige læge.

Kurator ved Medicinsk Museion Anne-Sofie Stampe siger i pressemeddelelsen, at forhåbningerne med statuen er, at den kan starte samtaler om repræsentation og ligestilling i dag og i fremtiden.

– Hendes kamp for adgang til universitetet var startskuddet på en udvikling, der stadig er i gang. Med denne statue ønsker vi at skabe et samlingspunkt for dialog om kvinders rolle på universiteterne, i sundhedssystemet og i samfundet generelt, siger Anne-Sofie Stampe.

Statuen forventes at stå færdig senest i 2026. Der er endnu ikke udpeget nogen kunstner til at udføre opgaven.

Israels hær, IDF, har onsdag angrebet en FN-bygning i Gaza, skriver nyhedsbureauet AFP.

Målet for angrebet var ifølge IDF Hamas militante i et kommando- og kontrolcenter, der blev brugt til at koordinere terroraktivitet.

Det oplyser hæren i en udtalelse ifølge mediet.

Over for AFP bekræfter IDF, at der lå en FN-klinik i den bygning, der blev angrebet.

Ifølge myndigheder i Gaza er 19 mennesker blevet dræbt i angrebet, herunder ni børn.

FN har ikke bekræftet angrebet.

I alt er 53 mennesker onsdag blevet dræbt af israelske angreb i Gaza, oplyser Gazas sundhedsministerium ifølge Reuters.

Angrebet på FN-bygningen kommer samme dag, som Israel har annonceret en stor udvidelse af dets militære operationer i Gaza.

I en udtalelse fra den israelske forsvarsminister, Israel Katz, uddybes det, at militæraktionens formål er at indtage store landområder i Gazastriben.

Soldater vil rydde områderne „for terrorister og infrastruktur‟ fremgår det af udtalelsen ifølge det israelske medie The Times of Israel.

Områderne vil herefter blive gjort til såkaldte israelske sikkerhedsområder.

Som følge af den udvidede militærindsats vil store dele af Gaza’s befolkning endnu en gang blive beordret evakueret.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke områder det israelske militær vil forsøge at tage kontrol over i Gaza.

Mandag beordrede det israelske militær byen Rafah og omkringliggende landsbyer i den sydlige del af Gaza evakueret.

Evakueringsordren kom efter det israelske militær havde meldt ud, at det ville udvide sin offensiv i Gaza omkring byen Rafah, der ligger lige på grænsen til Egypten.

Formålet var ifølge IDF at etablere en bufferzone langs grænsen mellem Gazastriben og Israel, lød det.

Meget tyder på, at influenzasæsonen går på hæld, og at den og andre luftvejssygdomme er ved at klinge af.

I hvert fald viser Statens Serum Instituts (SSI) overvågning, at antallet af påviste influenzatilfælde er faldet hen over den seneste uge.

Det er fjerde uge i træk, at influenzasmitten er aftagende.

Smitteniveauet for influenza karakteriseres dog fortsat som værende „højt‟, og er det næsthøjeste, der er registreret på dette tidspunkt af året siden 2020, hvor influenzaen først toppede i slutningen af marts.

Også når det gælder RS-virus og mycoplasma er smitten og antallet af indlæggelser faldende.

Til gengæld ser covid-19 ud til at holde stand. Smitten befinder sig nogenlunde på samme niveau som de seneste uger, men både antal påviste tilfælde og antallet af indlæggelser karakteriseres som værende på „lavt‟ niveau.

SSI opsummerede for nylig den igangværende influenzasæson som en af de mest intense de senere år.

Men fordi 85 procent af landets plejehjemsbeboere og 76 procent af samtlige herboende over 65 år har ladet sig vaccinere, har antallet af alvorlige sygdomsforløb kunnet begrænses.

Derfor har antallet af hospitalsindlæggelser også kunnet reduceres markant.

Zoologisk Have København har i 2024 øget antallet af gæster og vendt underskud til overskud.

Det skriver den zoologiske have i en pressemeddelelse i forbindelse med sit regnskab for 2024.

Det fremgår, at Zoologisk Have København har haft et overskud på 5,4 millioner kroner i løbet af året. Året før havde haven et underskud på 20,1 million kroner.

– Vi har vist, at Zoologisk Have både er relevant, ambitiøs, og nu har vi skabt grundlaget for fremtidens Zoo som kulturinstitution og naturbevarelsesaktør, siger havens administrerende direktør, Pernille Mehl, i pressemeddelelsen.

Overskuddet er ifølge den zoologiske have opnået gennem målrettet styring af omkostninger, prioritering af investeringer, flere gæster samt øget salg af årskortet.

Antallet af gæster steg med godt 100.000 til over 1,35 millioner i løbet af året.

Samtidig solgte Zoologisk Have København 130.000 årskort, som giver ubegrænset adgang til haven. Det er det højeste antal nogensinde, lyder det.

Ifølge den zoologiske have er det blandt andet fødsler af en række dyreunger, der har tiltrukket flere gæster til parken.

I februar 2024 blev der både født en tigerunge og en elefantunge i den zoologiske have i København.

Nogle måneder senere blev der desuden født to flodhesteunger med 14 dages mellemrum.

Den årlige optælling viser, at der ved udgangen af 2024 var 4034 dyr i Zoologisk Have København fordelt på 217 arter.

Til det hører, at der findes arter i den zoologiske have, som er for små til at tælle. Det gælder eksempelvis en koloni af bladskæremyrer, som bor i oplevelsescenteret Zoolab.

Efter en oprindelig modstand og store kvaler har SF nu besluttet sig for, at man vil bakke op om den forsvarsaftale, regeringen har indgået med USA.

Dermed vil partiet støtte, at der udstationeres amerikanske tropper og militært materiel på dansk jord.

Det fortæller partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, til DR:

– Når vi alligevel i SF kommer til at sige, at vi synes, at det er nødvendigt med amerikansk militært materiel udstationeret på dansk jord, så er det, fordi vi stadigvæk er super afhængige af USA i Europa og Danmark, når det kommer til vores sikkerhed, siger hun til mediet.

Da regeringen i første omgang indgik aftalen med den forhenværende præsident Joe Bidens administration, var SF kritiske.

Udenrigsordfører Karsten Hønge sagde dengang, at det udfordrede Danmarks suverænitet, og at det ville være et skridt i den forkerte retning.

Siden har Donald Trump overtaget magten i USA, og relationen mellem Danmark og USA har udviklet sig dramatisk.

SF ville derfor have en form for sikkerhedsgaranti skrevet ind i aftalen med amerikanerne, hvis de skulle stemme for.

Oprindeligt lød kravet fra SF, at USA skulle love, at de stadig vil være en del af Nato og støtte op om den såkaldte artikel 5 – musketereden, der sikrer et fælles forsvar ved angreb på et Nato-land.

Det står ikke klart, om regeringen nu har fået et sådant løfte fra amerikanerne.

Men det har været nok for SF, at det nu er skrevet ind i bemærkningerne til loven, at der er en gensidig anerkendelse af artikel 5.

Befolkningen er meget splittet, når den i en måling fra analyseinstituttet Voxmeter bliver spurgt, om Danmark bør annullere eller holde fast i aftalen, der blandt andet giver USA lov til at udstationere amerikanske soldater på dansk jord.

Omkring 41 procent svarer, at Danmark bør holde fast i forsvarsaftalen.

Modsat mener 33 procent, at aftalen bør annulleres, mens 27 procent svarer „ved ikke‟.

Der er kun to måneder til, at tusindkronesedlerne bliver ugyldige som betalingsmiddel.

Alligevel er der fortsat mange af dem i omløb, og de risikerer altså at blive værdiløse for ejeren på et tidspunkt.

En opgørelse, som Nationalbanken har foretaget per 31. marts, viser at der i marts måned blev indleveret tusindkronesedler til en samlet værdi af næsten 300 millioner kroner i bankerne.

Det betyder, at der fortsat er lige knap to millioner tusindkronesedler fra den nyeste serie fra 2009 i omløb.

– Vi ser fortsat et pænt indløb af indkaldte sedler, og i marts indløb for i alt 298 millioner kroner.

– Dermed er mere end 81 procent af de indkaldte sedler kommet ind, og der udestår nu 1,9 milliarder kroner i tusindkronesedler og 2,6 milliarder kroner i ældre serier, siger Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken.

Selv om man ikke længere kan bruge tusindkronesedler som betalingsmiddel efter 31. maj, så er det stadig mulig at få dem omvekslet til kontanter.

Det skal i givet fald i ske i en af de tre særlige Forex-vekselbureauer i Aarhus, Odense og København, der tilbyder at ombytte dem til gyldige sedler.

Den forlængede ombytningsmulighed gælder frem til 31. maj 2026.

Det danske rederi Mærsk ser fortsat stærk efterspørgsel i USA, men når det kommer til told, er situationen ikke til at forudsige.

Det skriver Mærsk i en global markedsopdatering, forud for at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften dansk tid ventes at lancere en stribe nye toldsatser på varer fra udlandet.

I markedsopdateringen skriver Mærsk, at det fortsat er selskabets primære forventning, at der vil være vækst i USA, men at omskiftelig geopolitik slører sigtbarheden.

– Midt i al tumulten fokuserer vi på nøgleindikatorer som skiftende mønstre for efterspørgsel og kundeadfærd, siger Mærsks kommercielle direktør, Karsten Kildahl, i markedsopdateringen.

– Vi er klar over, at dette kan ændre sig, men vores data viser, at momentum for efterspørgsel fra anden halvdel af 2024 stort set fortsatte ind i første kvartal af 2025, lyder det videre.

Mærsk understreger desuden, at USA har så stor indflydelse på den globale økonomi, at faldende forbrugertillid kan komme til at påvirke forsyningskæder.

– Forbruger, der reagerer på opfattede risici og finansiel usikkerhed, kan i sidste ende føre til forsigtigt forbrug, hvilket igen kan give yderligere ringe i vandet, skriver Mærsk.

Rederiet påpeger selv, at der på nuværende tidspunkt forud for den amerikanske regerings udmelding senere onsdag er stor usikkerhed forbundet med toldsituationen.

– Det lader til at være meget „frem og tilbage‟, lyder det fra Mærsk.

Mærsk omsatte sidste år for 55,5 milliarder dollar. Tallet dækker både over direkte omsætning på skibsfragt, men også over de to øvrige forretningsben, Logistics & Services samt Terminals.

Logistics & Services omfatter blandt andet lagertjenester, luft- og landtransport, mens Terminals omfatter aktiviteterne i de 75 havneterminaler, som Mærsk ejer og driver, og som er fordelt på 58 lande.

Den tidligere soldat og nuværende konge, kong Frederik, fik set indersiden af et militært køretøj ved et besøg på en af Frankrigs førende militærvirksomheder KNDS.

Det skete i forbindelse med det danske kongepars statsbesøg i Frankrig, hvor forsvar de seneste to dage har været i fokus.

Ved besøget på KNDS, der producerer militært materiel, blev det dansk-franske forsvarssamarbejde også styrket yderligere.

Her indgik den danske virksomhed Sima Innovation, som producerer løsninger til militære køretøjer, en aftale med KNDS.

De to virksomheder har allerede kendskab til hinanden. Kongen fik selv syn for sagen, da han blev præsenteret for KNDS‛ Caesar-artilleri med Simas såkaldte ringmounts påmonteret.

Et ringmount er et tårn på toppen af militære køretøjer, hvor mandskab bemander de militære køretøjers geværer.

Simas tårne har en vis tyngde, men da de er elektrisk drevet, kan de ved hjælp af en lille knap køres hurtigt rundt og dermed pege hele vejen rundt om køretøjet.

Det tager tårnet otte sekunder at dreje tårnet 360 grader rundt.

Den nye aftale mellem Sima og KNDS er en såkaldt strategisk samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at KNDS vil montere Simas tårne på forskellige KNDS-køretøjer.

– For os er det ret stort at blive den kommercielle standard – det, de (KNDS, red.) går i byen med, hvis kunderne gerne vil have det. Så det er fantastisk, siger Lars Krogh Vammen, der er salgsdirektør i Sima.

Den her aftale er endnu et skridt mod danske Simas femårsplan: At blive førende inden for ringmounts på det europæiske marked.

Generelt har Sima rykket sig tættere på det mål den seneste måned. Foruden aftalen i Frankrig indgik Sima også en aftale med en finsk militærproducent på et statsbesøg i Finland i begyndelsen af marts.

– De aftaler er virkelig gode for os, fordi det giver os en blåstempling. Det betyder rigtig meget for os, og giver os en synlighed, siger Lars Krogh Vammen.

Grækenland sætter 25 milliarder euro – svarende til 186 milliarder kroner – af til forsvarsbudgettet frem til 2036.

Det oplyser landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, til parlamentet onsdag.

– Planen involverer den mest drastiske transformation af de væbnede styrker i landets moderne historie, siger Mitsotakis.

Ifølge AFP inkluderer transformationen af det græske forsvar blandt andet en „antiluftskyts kuppel‟.

I græske medier antydes det, at Athen forhandler med Israel om køb af både en forsvarskuppel og antidronesystemer.

Det israelske luftforsvar benytter typisk selv en såkaldte jernkuppel til at forsvare sig mod missiler. Jernkuplen er et avanceret forsvarssystem, som normalt opfanger størstedelen af de missiler, som sendes ind over landet.

Ud over Israel bliver Frankrig, Italien og Norge også nævnt i medierne som mulige sælgere af nye våben til Grækenlands forsvar. Det gælder blandt andet droner, radar og ubemandede fartøjer.

På grund af årtiers spændinger med Tyrkiet, har Grækenland længe brugt mindst to procent af dets bnp, bruttonationalprodukt, på forsvar, sådan som Nato-målet foreskriver.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Med den nye milliardinvestering skal landet ifølge premierministeren spille en nøglerolle i EU’s forsvar og bidrage som en af unionens „mest avancerede‟ hære.

Maria Gavouneli, der er professor i international lovgivning ved universitetet i Athen, kalder Grækenlands forestående transformation for „nødvendig‟.

– Landet er under den økonomiske krise i det sidste årti og med fastfrysningen af de offentlige udgifter kommet bagud med hensyn til modernisering (af militæret red.), siger hun til nyhedsbureauet AFP.

AFP

Elselskabet Grøn Elforsyning accepterer og betaler en bøde på 700.000 kroner for ulovligt telefonsalg og vildledning af forbrugerne.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet i oktober 2024 for at have ringet til 27 forbrugere, uden at forbrugerne havde givet gyldigt samtykke hertil.

Ifølge forbrugeraftaleloven skal en forbruger give samtykke til at blive ringet op, før en virksomhed må kontakte vedkommende med henblik på et salg.

– Forbrugerombudsmanden har i flere år haft skarpt fokus på uanmodede opkald fra virksomheder, der oven i købet vildleder, og det ser vi meget alvorligt på, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

Hvis en forbruger ikke har givet sit samtykke, inden vedkommende bliver kontaktet, er en eventuel aftale ugyldig, og forbrugeren er ikke forpligtet af den, lyder det fra Torben Jensen.

Ifølge Forbrugerombudsmanden blev 17 af de 27 forbrugere også vildledt under samtalerne med Grøn Elforsyning.

Her kom telefonsælgerne med urigtige oplysninger ved blandt andet at love besparelser uden at kende til forbrugerens nuværende elaftale, lyder det.

Nogle forbrugere oplevede desuden, at telefonsælgerne sagde, at de var fra „Grøn Energi‟ eller „Grøn El‟ i stedet for Grøn Elforsyning.

Forbrugerombudsmanden understreger, at forbrugere har 14 dages fortrydelsesret ved et telefonsalg. Ved at kontakte elselskabet skriftligt, kan forbrugeren fortryde en aftale.

Grøn Elforsyning er ikke ukendt hos myndighederne. Selskabet har ifølge Forbrugerrådet Tænk tidligere fået flere påtaler fra Forsyningstilsynet i sager, der handler om indberetning af urigtige oplysninger til hjemmesiden elpris.dk.

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark har tidligere advaret de danske elkunder mod det, organisationen kalder „skruppelløse elselskaber‟.

Her var der tale om selskaber, der uden samtykke ringede forbrugerne op for herefter at flytte vedkommende til eget selskab uden at forbrugeren var klar over det.

Ved De Olympiske Lege i Paris sidste år var Seinen så ren, at Paris‛ borgmester, Anne Hidalgo, hoppede i bølgen for at demonstrere den nyfundne gode vandkvalitet i floden.

Det arbejde skal fortsætte, og legene har kun styrket borgmesteren i at tro, at Seinen fortsat kan holdes ren.

– Nu har vi idéerne. Vi vil give hende (Seinen, red.) muligheden for at forsvare sig selv. Lave vigtige projekter med borgerne og give Seinen en personlighed, siger borgmesteren.

Det sker ved en dansk-fransk energikonference på de fuldt elektrisk drevne båd på Seinen i forbindelse med det danske kongepars statsbesøg i Frankrig.

Bådtrafik, fækalier fra private bådejeres afløb og oversvømmede kloakker efter store mængder nedbør har udfordret vandkvaliteten i Seinen.

Derfor blev der brugt mere end ti milliarder kroner op til legene på at forbedre kloaksystemet og forhindre bakterierne i at flyde frit rundt.

Energikonferencen, som kongeparret overværer åbningen af, foregår på den elektriske båd „Mistinguett‟, der tidligere sejlede på diesel.

Den danske klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) glæder sig over at se flere danske og franske energivirksomheder på konferencen, siger han i en tale.

Her kommer han omkring den grønne omstilling, og hvordan alle sektorer står over for en omstilling, hvor energieffektivitet er i front.

– I nogle sager handler det om at gøre en dieselbåd elektrisk, siger han.

– Både Frankrig og Danmark har vist, at den grønne omstilling er mulig, siger han og ser frem til et styrket samarbejde på energiområdet mellem Danmark og Frankrig og København og Paris.

Energi er sammen med forsvar og sundhed de primære kerneområder på det danske statsbesøg i Frankrig.

Frankrig er Danmarks fjerdestørste eksportmarked inden for grøn energi ifølge Dansk Industri (DI).

Handelsforbindelserne mellem Danmark og Frankrig er kun blevet vigtigere i lyset af klimaforandringerne, pointerer DI i en analyse.

I Myanmar er nødhjælpsindsatsen – efter et stort jordskælv fredag ramte landet – usædvanlig svært.

For ud over sammenstyrtede bygninger, ødelagte veje og en generel mangel på basale forsyninger er landet præget af kampe mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

Uroligheder og sammenstød mellem parterne har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet, og kampene er fortsat flere steder i landet trods jordskælvet.

Onsdag bekræfter landets militærjunta, at dens soldater har affyret skud rettet mod en kinesisk Røde Kors-konvoj.

Det oplyser Zaw Min Tun, der er talsperson for militærjuntaen, ifølge Reuters.

Talspersonen kalder skuddene „advarselsskud‟ og siger, at tre skud blev affyret, da den kinesiske konvoj ikke lyttede til militærets ordre om at stoppe.

Kort efter skælvet, der blev målt til en styrke på 7,7, kom lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, ellers med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra „ethvert land‟.

Men flere nødhjælpsorganisationer beretter ifølge AFP, at deres arbejde hæmmes af kampene.

– Man kan ikke bede om hjælp med den ene hånd og bombe med den anden, siger Joe Freeman, der er Amnesty Internationals Myanmar-researcher i en pressemeddelelse.

Også Folkekirkens Nødhjælp, der har samarbejdspartnere i området, genkender billedet af besværlige forhold for nødhjælpsarbejdet.

– Det, vi hører lokalt i regionen, er, at militærjuntaen kun tillader internationale nødhjælpsindsatser at komme frem til områder, de selv kontrollerer, siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Han bekræfter, at juntaen fortsætter bombardementerne af oprørsgrupperne og fortæller, at der er meldinger om nødhjælpsarbejdere, der bliver beskudt.

Samtidig understreger han behovet for, at det internationale samfund arbejder for at få nødhjælpsindsatser frem til de områder, militærjuntaen ikke kontrollerer.

Generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl, fortæller ligeledes i en skriftlig kommentar, at organisationen er „opmærksomme på meldinger om et angreb‟ på en kinesisk konvoj.

Han understreger dog, at Røde Kors ikke kan bekræfte præcist, hvad der er sket, men kalder det „fuldstændigt uacceptabelt, at civile og humanitære aktører udsættes for fare‟.

Det kinesiske udenrigsministerium, oplyser, at både kinesisk redningsmandskab og dets forsyninger er i sikkerhed efter hændelsen.

Ifølge militærjuntaens talsperson havde kinesisk Røde Kors ikke informeret hverken regeringen eller ambassaden om konvojens tilstedeværelse.

To mænd på henholdsvis 27 og 40 år er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig i sag om drab i Københoved.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

En 32-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet i sagen.

Klokken 13 vil de to mænd blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg.

Her vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre.