Seneste nyheder

Inden for en overskuelig årrække vil Molslinjens færger, der sejler mellem Jylland og Sjælland, sejle på strøm i stedet for diesel.

Rederiet fortæller i en pressemeddelelse, at man har bestilt to batteridrevne katamaranfærger, der skal indsættes på ruten over Kattegat.

De to færger skal bygges på et værft i Australien. Den første forventes at være færdig ved indgangen til 2028.

Molslinjen arbejder samtidig på at få bygget en tredje og lignende færge på et andet værft. Den vil i givet fald kunne sættes ind på samme rute på samme tidspunkt.

– Det er et enormt projekt, som ud over de tre færger handler om omfattende byggerier af infrastruktur på land samt systemer til lagring af strømmen til de nye færger, siger Kristian Durhuus, der er administrerende direktør i Molslinjen.

De tre færger bliver 129 meter lange og kan rumme 1483 passagerer og 500 biler.

De er således 11 procent større end katamaranfærgen Express 5, der sejler mellem Rønne og Ystad og i dag er verdens største katamaranfærge.

Molslinjen oplyser ikke prisen på de nye færger, men fortæller, at infrastrukturen på land, der skal muliggøre driften af de nye færger, ventes at koste 3,5 milliarder kroner.

Elektrificeringen af Kattegat-forbindelsen er blandt andet gjort mulig takket være en statslig grøn pulje, der støtter sådanne projekter.

Det forventes, at man årligt kan sænke klimabelastningen af færgedriften med 132.000 ton CO2.

For at have strøm nok til turene frem og tilbage over Kattegat bliver der monteret batteripakker med en kapacitet på 45.000 kilowatttimer hver af på færgerne.

De skal lade i 30 minutter, når de er i havn, før de tager turen den anden vej igen.

Molslinjen har allerede elektrificeret en række andre færgeruter. Det gælder blandt andet Esbjerg-Fanø, ligesom man har indsat en elfærge på ruten mellem Sjælland og Samsø.

Senere på året skal der også sættes strøm til færgedriften mellem Bøjden og Fynshav.

Fire langtrækkende droner er på vej til det danske forsvar.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet tirsdag formiddag.

Dronerne skal bidrage til at styrke overvågningen i Arktis og Nordatlanten hurtigst muligt.

Det skriver Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i to pressemeddelelser tirsdag.

Dronerne er en del af en aftale indgået gennem Nato’s indkøbsorganisation.

– I en verden, hvor den sikkerhedspolitiske situation udvikler sig fra dag til dag, er det vigtigt, at Forsvaret følger med, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Finansieringen af dronerne sker via midler fra Accelerationsfonden samt tidligere indgående politiske aftaler.

Dronerne er af typen MQ-9B SkyGuardian. De kaldes af FMI “en milepæl i opbygningen af dansk overvågningsevne i Arktis og Nordatlanten”.

Med et vingefang på 24 meter, der svarer til cirka to bybusser, og en længde på næsten 12 meter minder de nye langtrækkende droner mest af alt om fly.

De store, højtflyvende droner kan med topmoderne sensorer og signalindhentningsteknologi dække store afstande og operere i nogle af verdens mest barske og ugæstfrie klimaer, skriver FMI.

Indkøbet af droner kommer, da Europa skal kunne mere selv, lyder det fra forsvarsministeren.

– Det her er et afgørende skridt i den retning. Med indkøbet af fire langtrækkende droner styrker vi både den danske og europæiske sikkerhed. Samtidig er der fokus på at styrke vores bidrag i forhold til Nato, siger Troels Lund Poulsen.

Hastighed er afgørende, når det gælder opbygningen af Forsvarets kampkraft, mener forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.

– Derfor er det godt, at der nu er indgået en aftale om levering af de langtrækkende droner, siger han i pressemeddelelsen.

Dronerne forventes leveret mellem 2028 og 2029, skriver FMI.

I første omgang skal danskerne, der skal styre dronerne, gennemføre træning i USA, inden de tages i brug, skriver FMI.

Familier og lærere samles tirsdag på den skole i Bangladesh, hvor et militært træningsfly mandag styrtede ned og dræbte 25 børn og to andre i landets dødeligste flyulykke i årtier.

Tirsdag har myndighederne i Bangladesh opjusteret dødstallet efter ulykken, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Indtil videre er 27 mennesker døde. Blandt dem er 25 børn og en er pilot, siger Sayedur Rahman fra Ministeriet for Sundhed og Familievelfærd.

Mere end 170 mennesker blev såret i ulykken, oplyser militæret, som efterforsker årsagen til flystyrtet.

De fleste af ofrene var elever på skolen. De var netop kommet ud af klassen, da et kinesiskbygget F-7 BJI-fly mandag ramte Milestone School and College.

Skolen ligger i Uttara-området nord for Bangladeshs hovedstad, Dhaka, og har næsten 2000 elever.

Myndighederne i Bangladesh har erklæret national sørgedag tirsdag.

Og på den ellers normalt travle skole er der tirsdag stille, eftersom undervisningen er aflyst.

– Skolen har mistet sit liv sammen med børnene, siger læreren Shahadat Hossain, hvis søn med nød og næppe undslap ulykken.

Kampflyet lettede lidt over middag lokal tid mandag fra en luftbase i Dhaka.

Ifølge Reuters var der tale om en rutinemæssig træningsmission, men flyet oplevede efter kort tid et mekanisk svigt.

Piloten forsøgte ifølge nyhedsbureauet at dirigere flyet væk fra tætbefolkede områder for at minimere civile tab og skader.

Men hans forsøg var forgæves, og flyet styrtede ned i en bygning og brød i brand.

Bangladeshs midlertidige leder, Muhammad Yunus, lovede mandag hjælp og en undersøgelse af ulykken.

– Tabet, som luftvåbnet, elever, forældre, lærere og personale samt andre har lidt i denne ulykke, er umuligt at komme sig over, sagde han.

Bangladeshs luftvåben har nedsat en undersøgelseskomité for at undersøge årsagen til ulykken.

Bangladesh ligger i Sydasien og grænser op til blandt andet Indien. Der bor omkring 170 millioner indbyggere i landet.

AFP

Stadig flere EU-lande stiller sig bag ønsket om hjemsendelsescentre uden for EU.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ved ankomsten til et møde for EU-landenes justits- og indenrigsministre i København tirsdag.

– For tre år siden stod Danmark ret alene med støtte fra blandt andre Østrig. Men siden har nogle regeringer skiftet mening, og andre regeringer er blevet skiftet ud, siger Kaare Dybvad Bek.

Han fremhæver, at Tyskland med Friedrich Merz’ nye regering har lagt en ny linje i asyl- og migrationspolitikken, som kan få stor betydning for Europa.

– Det er afgørende for at kunne lave innovative løsninger, at et stort land som Tyskland nu lægger sin vægt bag. Det vil gøre en stor forskel, og jeg tror, det vil lykkes, siger Kaare Dybvad Bek.

Danmark har i EU-sammenhæng længe presset på for både modtagecentre og hjemsendelsescentre uden for EU.

Modtagecentre er steder, hvor asylansøgere kan få behandlet deres asylansøgning, inden de kommer ind i EU.

Hjemsendelsescentre skal samle individer, der har fået afslag på deres asylansøgning. Her kan de vente på at blive sendt retur til deres oprindelsesland.

Det skal ifølge den danske regering være med til at dæmpe migrationsstrømmen til Europa og sikre, at de, der får adgang, faktisk har krav på beskyttelse.

– EU’s asylsystem er gået i stykker, og vi har brug for innovative løsninger.

– Vi står i en situation, hvor 50 procent af de mennesker, der søger asyl i Europa, får afslag. Men kun én ud af fire bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland, siger Kaare Dybvad Bek.

Det vil Tyskland medvirke til, fastslår Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt.

– Tyskland er tilbage på holdet af europæiske lande, der vil bremse illegal migration, siger Alexander Dobrindt.

Han samlede i sidste uge ministrene fra Frankrig, Polen, Østrig, Tjekkiet, Danmark samt EU-kommissær for migration og indre anliggender østrigske Magnus Brunner til et møde på bjerget Zugspitze.

Her var målet at sende et signal til befolkningerne om, at EU-landenes ledere nu tager deres migrationsbekymringer alvorligt.

– Tyskland vil ikke længere være en bremseklods i forhold til at bekæmpe illegal migration, siger Alexander Dobrindt, der understreger, at Tyskland står bag ønsket om flytte asylsøgningen ud af Europa og oprettet hjemsendelsescentre.

Alexander Dobrindt opfordrer samtidig til, at EU dropper reglen om, at afviste asylansøgere skal have et forhold til det land, som de bliver udvist til.

Det kunne føre til hurtigere hjemsendelser, fordi flere lande så ville kunne tage imod.

Den store udfordring for planerne bliver dog konkrete aftaler med lande uden for EU.

EU-kommissær for indre anliggender og migration, Magnus Brunner, ønsker hurtigt at vedtage lovgivningen, der skal gøre hjemsendelsescentrene mulige.

Samtidig lægger han op til at føre “migrationsdiplomati” for at få aftaler i stand med lande uden for EU.

– Vi skal lægge migration på bordet, når vi taler med tredjelande om handel og andre emner. Vi skal gøre det klart, at migration har enorm betydning for Europa, siger Magnus Brunner.

Luftfartsselskabet Ryanair har for nylig måttet tillade passagerne at medtage endnu større håndbagage, end det var tilfældet tidligere.

Nye EU-regler betyder, at det irske luftfartsselskab fremover accepterer, at passagerne gratis kan medbringe et styk håndbagage, der overholder maksimummålene 40 gange 30 gange 20 centimeter.

Men passagererne skal ikke forvente, at der bliver slækket på kontrollen med taskernes størrelse af den grund.

I dag vanker der halvanden euro (svarende til 11 kroner) ekstra i lønposen til en ansat, der udskriver en ekstraregning i form af en bagageafgift på 75 euro (560 kroner) til en passager, som har brudt håndbagagereglerne.

Administrerende direktør Michael O’Leary overvejer endda at øge bonussen for at sikre en endnu skrappere kontrol med håndbagagen.

– Passagerne kommer til at fortsætte med at betale ekstra bagageafgifter, indtil de overholder vores regler.

– 99,9 procent af vores passagerer overholder reglerne, og de bliver ikke straffet, siger Michael O’Leary til den irske radio- og tv-station RTE.

O’Leary begrunder afgifterne med, at Ryanair som oftest lykkes med at fylde sine fly op med passagerer. Derfor er der ikke plads til alles håndbagage på bagagehylderne.

Ryanair kan ifølge O’Leary kun drives effektivt, hvis boardingprocessen ikke forstyrres af problemer med at få plads til passagernes baggage.

Ryanair offentliggjorde mandag sit regnskab for første halvår af 2025.

Det viste et overskud efter skat på 820 millioner euro, hvilket er mere end dobbelt så meget, som man opnåede i samme periode sidste år.

AaB er igen ved at sælge topscorer Mathias Jørgensen.

I en børsmeddelelse tirsdag middag oplyser superliganedrykkeren, at klubben er blevet enig med en udenlandsk klub om et salg af angriberen.

Meldingen kommer, efter at AaB tidligere tirsdag meddelte, at man havde genoptaget forhandlingerne med en udenlandsk klub.

I børsmeddelelsen skriver nordjyderne at et salg vil betyde, at det økonomiske resultat for regnskabsåret vil lyde på et minus i niveauet 0-10 millioner kroner.

Hidtil har forventningen været et underskud på mellem 15 og 25 millioner kroner. I regnestykket har AaB medtaget, at man forventer at investere i sit akademi og i spillertruppen samt ende i toppen af 1. division.

Det var de samme forventninger til regnskabet, som blev annonceret, da AaB i juni også forhandlede om et salg af Mathias Jørgensen. Det gik dog i vasken.

Ifølge Tipsbladet er det den norske mesterklub Bodø/Glimt, der nu har fået sit bud på Mathias Jørgensen accepteret.

Den 24-årige offensivspiller har været i AaB siden 1. februar 2024, hvor han kom til fra Esbjerg fB. Han har spillet 52 kampe og scoret 27 mål for AaB.

Da han kom til AaB, lå klubben i 1. division, og Mathias Jørgensen spillede en afgørende rolle i oprykningen i foråret 2024.

Han kunne dog ikke ændre på, at AaB nu igen er rykket ud af Superligaen.

I nedrykningssæsonen var Mathias Jørgensen anfører for AaB, men Tipsbladet kunne i juni berette, at Jørgensen selv har smidt anførerbindet.

Da AaB lørdag åbnede sæsonen i 1. division med et nederlag til Kolding IF, var det Frederik Børsting, der bar anførerbindet. Mathias Jørgensen spillede hele kampen.

To svenske mænd er blevet anholdt i Sydsverige og udleveret til Danmark i en sag om adskillige skud, der 9. februar blev affyret mod et kolonihavehus i Odense.

Det oplyser Fyns Politis presseafdeling.

Ifølge sigtelsen affyrede mændene, der er henholdsvis 21 og 22 år, mindst 19 skud med et automatvåben mod kolonihavehuset i Biskorup Havekoloni i det nordøstlige Odense.

Ingen blev ramt i skyderiet, men mændene sigtes for drabsforsøg.

– Det er fuldstændig vanvittigt at affyre så mange skud mod et kolonihavehus, siger vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein, der er leder af afdelingen for økonomisk og organiseret kriminalitet ved Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Han siger videre:

– Selv om der formentlig ikke var personer i huset, kunne det være endt helt galt, da flere skud gik direkte gennem husets vægge.

– Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu har kunnet foretage anholdelse af disse to personer, som vi mistænker for at være gerningsmændene.

De to svenskere blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Odense, og de blev varetægtsfængslet til foreløbig 18. august, skriver Fyens Stiftstidende.

Foruden drabsforsøg sigtes de for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Svenskerne blev anholdt i Sverige for en uge siden. Forinden havde Retten i Odense afsagt en fængslingskendelse in absentia – altså uden deres tilstedeværelse.

Da vurderede retten kun, at der var begrundet mistanke om våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder og ikke drabsforsøg.

Derfor blev de heller ikke tirsdag fængslet på baggrund af sigtelsen om drabsforsøg, men sigtelsen om våbenbesiddelse.

– Men vi efterforsker videre, i forhold til om vi kan bevise, at der også har været tale om drabsforsøg, siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen til Ritzau.

Der har været flere eksempler på unge svenskere, som er rejst til Danmark og har været hyret til at skulle skyde nogen. Fænomenet er af politiet også kaldt “crime as a service”.

Det er også politiets teori i denne sag, fortæller Jesper Weimar Pedersen.

– Det er ikke noget, der ligger fast for os endnu, men vi efterforsker det, siger han.

Ligeledes ser politiet på, om skyderiet kan have rod i en bandekonflikt.

– Det er også en hypotese, som vi efterforsker, men som på nuværende tidspunkt ikke ligger fast, lyder det.

Dommeren lukkede ifølge Fyens Stiftstidende dørene i tirsdagens grundlovsforhør.

Det betyder, at politiets beviser og de sigtedes eventuelle forklaringer bliver hemmeligholdt. Sigtelsen er dog blevet læst højt.

Den britiske regering har tirsdag givet endelig grønt lys til et nyt britisk atomkraftværk, der hedder Sizewell C.

Det skriver både AFP og Reuters.

Efter planen skal kraftværket opføres i det østlige England.

Regeringen, der er den største aktionær i projektet, siger, at Sizewell C vil koste omkring 38 milliarder pund at bygge.

Det svarer til cirka 327 milliarder danske kroner.

Projektet bliver en realitet, efter at den britiske regering har sikret sig investeringer fra den canadiske pensionsfond La Caisse og det britiske energiselskab Centrica og Amber Infrastructure, skriver Reuters.

Storbritannien er nødt til at bygge nye atomkraftværker for at erstatte de aldrende, styrke energisikkerheden, nå sine klimamål og skabe nye arbejdspladser, lyder det fra den britiske regering.

– At levere næste generations, offentligt ejet, ren energi er afgørende for vores energisikkerhed og vækst, siger finansminister Rachel Reeves i en udtalelse.

Reuters

Sommermonsunen har ramt store dele af det asiatiske kontinent med fatale konsekvenser til følge flere steder.

I Sydkorea er omkring 19 mennesker døde, og ni meldes stadig savnet tirsdag morgen efter flere døgn med kraftig regn.

Flere end 2500 mennesker er fortsat fordrevne, oplyser Indenrigs- og sikkerhedsministeriet i Sydkorea ifølge Reuters.

Sydkoreas præsident, Lee Jae Myung, beder tirsdag myndighederne om, at “ingen kræfter skal spares” i eftersøgningen af savnede personer.

Skaderne på ejendomme er omfattende.

Omkring 3776 bygninger, herunder hjem, butikker og fabrikker, skal tømmes for vand, affald og jord, lyder det ifølge ministeriet.

Flere dødsfald er sket i det sydlige amt Sancheong, hvor der er faldet mere end 80 centimeter regn siden sidste uge.

Det er normalt, at der falder monsunregn i Sydkorea i juli, og at der finder oversvømmelser sted.

Sommermonsunen i Asien er en pålandsvind, der fra Det Indiske Ocean og Stillehavet bringer fugtige luftmasser ind over land, hvor de afgiver store nedbørsmængder.

Oversvømmelser drevet af voldsomme regnskyl har også ramt Filippinerne.

Ifølge det filippinske medie ABS-CBN, der citerer landets beredskabsmyndigheder, er dødstallet i landet steget til seks personer tirsdag.

I hovedstaden Manila er titusindvis ifølge Reuters blevet evakueret fra deres hjem. Mindst to personer menes at være savnet.

Skoler og offentlige kontorer i Manila og de omkringliggende provinser er tirsdag lukket, fordi floden Marikina er gået over sine bredder.

Voldsomt regnvejr har ligeledes ramt Kinas østlige provins Shandong med to dødsfald til følge.

Yderligere ti personer er savnet i Shandong, efter at et halvt års regn faldt på fem timer, rapporterer den lokale regering tirsdag ifølge Reuters.

I provinshovedstaden Jinan faldt 364 millimeter regn fra midnat tirsdag til klokken 05 lokal tid.

Det er halvdelen af Jinans gennemsnitlige årlige nedbør, skriver Reuters.

Mathieu van der Poel er udgået af Tour de France inden starten på 16. etape på grund af en lungebetændelse.

Det oplyser cykelstjernens hold, Alpecin, i en udtalelse på den sociale platform X.

– Mathieu har haft symptomer på en almindelig forkølelse i løbet af de sidste par dage. I går eftermiddag (mandag, red.) begyndte hans tilstand at forværres betydeligt, lyder det i udtalelsen.

Mathieu van der Poel blev kørt til et nærliggende hospital, da han om aftenen på hviledagen fik feber.

– Lægetjek afslørede, at Mathieu lider af lungebetændelse. I samråd med lægerne blev det besluttet, at han ikke kan længere kan fortsætte i løbet. Hans helbred har højeste prioritet, og hvile og restitution er nu afgørende.

Viborg FF har været på indkøb i 1. division og hentet Sami Jalal til klubben.

Den 20-årige offensivspiller er købt i Kolding IF, hvor han i seneste sæson var en profil i den næstbedste række.

Superligaklubben har offentliggjort købet i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

I Kolding spillede Sami Jalal primært wing back, men han skal længere frem på banen i Viborg.

– Vi ser primært Sami som en dygtig kantspiller, der er meget udfordrende, har gode tekniske færdigheder og er stærk i en-mod-en-situationer, siger sportschef Mads Agesen i pressemeddelelsen.

– Samtidig er han hårdtarbejdende og har et godt mindset, så han passer perfekt ind i rollen som kantspiller i vores spillestil, men han kan også spille andre positioner.

Sami Jalal har fået en kontrakt frem til sommeren 2030.

Han spillede 22 kampe i 1. division i sidste sæson, hvor det blev til fire assister.

Præstationerne for Kolding gav ham også debut på det danske U20-landshold.

Jalal kom til Kolding fra FA2000. Før det spillede han ungdomsfodbold i B93.

Viborg FF står stadig uden cheftræner, efter at Jakob Poulsen blev solgt til AGF.

I sæsonåbneren mod FC København fredag var det assistenttræner Nickolai Lund, der styrede tropperne, da Viborg tabte 2-3 på hjemmebane.

En ophobning af giftig alger har skabt bekymring i Australien, hvor algerne har fået et solidt tag om landets sydlige kyster.

Algerne, der er af typen Karenia mikimotoi, har gennem flere måneder kostet havdyr livet.

Fisk får skader på gællerne, hvilket leder til, at de kan blive kvalt.

Algerne udgør desuden en trussel for fiskeriet.

Regeringen i delstaten South Australia har tirsdag indkaldt til et krisemøde, hvor forskere vil gøre politikerne klogere på fænomenet.

Ifølge delstatsregeringen strakte algevæksten sig over 4400 kvadratkilometer af kystlinjen i South Australia, da de først blev observeret i midten af marts.

Mens myndighederne havde håbet på, at de giftige alger ville gå i sig selv, har de i stedet spredt sig yderligere, lyder det i den seneste opdatering fra delstaten.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, oplyste mandag, at regeringen vil bruge op til 14 millioner australske dollar – hvilket svarer til 58 millioner kroner – på at nedkæmpe de uønskede alger.

Ved populære turistområder som for eksempel Kangaroo Island, Yorke-halvøen og Fleuriea-halvøen er døde hajer, rokker, krabber og blæksprutter i den seneste tid skyllet op på stranden.

– Det er nærmest umuligt at overdrive, hvor alvorlig en miljøkrise ophobningen af algerne er i South Australia, siger havbiolog Adriana Verges.

– Vi taler om omfattende dødelighed blandt næsten 500 forskellige marinearter, herunder vigtige svampe og andre hvirvelløse dyr samt fisk. Det er fuldstændig ødelæggende, tilføjer hun.

AFP

Sygehus Sønderjylland har i knap fire år haft en mangelfuld kontrol af ulovlige opslag i patientjournaler.

Det viser en aktindsigt fra Region Syddanmark, skriver tvSyd.

Sygehuset skiftede journalsystem i 2021, hvilket medførte tekniske problemer, der først er blevet løst i juni i år.

Det betød, at det automatiske kontrolsystem, som gennem patientjournalernes log opfanger uberettigede opslag, ikke har virket efter hensigten i perioden.

Undervejs har sygehuset foretaget stikprøver i stedet for den automatiske kontrol.

Sundhedspersonale har alene ret til at se i patienters journaler, hvis der er en faglig grund til det.

Regionsdirektør i Syddanmark Jane Kraglund beklager, at de tekniske udfordringer med journalsystemerne har taget så lang tid at løse.

Hun siger til tvSyd, at sundhedspersonale “teoretisk set” har kunnet snage i patientjournaler uden at blive opdaget.

– Men jeg er heller ikke der, hvor jeg vil sige, at man så bare som medarbejder har haft viden om, at “nu kan jeg bare kigge”. Men der er måske nogle, der ikke er blevet fanget i det, og det er dybt, dybt beklageligt, hvis det er tilfældet, siger hun til mediet.

Det fremgår ikke, om der har været uberettigede opslag i journaler i perioden.

Der har den seneste tid været flere tilfælde, hvor regioner har opdaget uberettigede opslag i patientjournaler. Det gælder for flere regioner – herunder også Region Syddanmark.

Odense Universitetshospital skrev i en pressemeddelelse i begyndelsen af juli, at en sygehusansat havde misbrugt sin adgang til patientjournaler.

Den ansatte menes uberettiget at have kigget i mindst 174 patienters journaler.

Vedkommende er siden blevet afskediget, ligesom sagen blev meldt til politiet og Datatilsynet.

Siden marts 2024 har det været muligt at se, hvem der laver opslag i ens patientjournal, på sundhed.dk.

Mandag faldt der store mængder regn over Danmark, og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventer, at tirsdag bliver en lige så våd fornøjelse.

Det siger vagthavende meteorolog ved DMI Marie Timm tirsdag morgen.

– Vi har en front, der slanger sig fra Djursland over Storebælt og ned til Lolland-Falster-området.

– Og der er altså mere regn i vente, for fronten vil stille og roligt lægge sig på tværs af landet. Så selv om man bor i hovedstadsområdet, er der også regn i vente i løbet af dagen, siger hun.

Det seneste døgns tid er der faldet mellem 35 og 80 millimeter regn i slangen, og det kan svinge op over resten af landet.

Det højeste nedbørstal var 80 millimeter på Lolland-Falster, hvor der blev registreret et dobbelt skybrud.

– De fleste steder kan man forvente 50 til 80 millimeter regn. Lokalt kan der også falde mere – op til over de 100, hvis man er rigtig uheldig, siger meteorologen.

DMI har udsendt et varsel om særdeles kraftig regn, og igen får den sydlige del af landet mest nedbør. Det er Lolland-Falster, Sydsjælland og Fyn.

– Og resten af landet bliver også hårdt ramt, for 50 til 80 millimeter nedbør på et døgn er ret meget nedbør. Men det er ikke sådan, at det kommer spontant. Det er mere langvarig, silende regn, man kan forvente, siger Marie Timm.

Mange steder vil temperaturerne ligge mellem 18 og 22 grader.

– Det er jo egentlig ikke helt tosset. Men eftersom der heller ikke er super meget vind derude, vil det måske blive en klam fornøjelse, siger Marie Timm.

– At gå rundt i regntøj i 20 grader er måske ikke så behageligt, men det er det, man skal væbne sig med det kommende døgn, siger Marie Timm.

DMI har desuden udsendt et varsel om oversvømmelser.

– Åerne vil stille og roligt løfte vandstanden, og det kan give lidt udfordringer til dem, der bor tæt ved åerne. Det bedste råd, jeg kan give, er at følge med hos DMI og diverse hjemmesider, siger meteorologen.

Det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed, påpeger Marie Timm. Åerne svømmer nemlig først over, når regnen er holdt op.

– Der går et døgns tid, efter at det har kulmineret. Så onsdag vil der kunne være oversvømmelser ved de åer, hvor der er faldet mest vand, lyder det.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, var ikke på forhånd informeret om de israelske angreb i Syrien i sidste uge.

Det siger talskvinde for Det Hvide Hus Karoline Leavitt natten til tirsdag til nyhedsbureauet AFP.

Hun tilføjer, at Trump har drøftet sagen med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Israel udførte angreb på Syriens hovedstad, Damaskus, i sidste uge og den sydlige provins Sweida, hvor et flertal af den religiøse minoritet drusere bor.

Den seneste uge har kampe mellem lokale beduinstammer og drusere i Sweida ført til over 1000 dødsfald, og Syriens regeringstropper gik ind i provinsen.

Israel begrundede angrebene med, at man ville presse den syriske regering til at trække sine tropper tilbage.

Trump blev – ifølge Leavitts udsagn – taget på sengen i forhold til bombningen i Syrien og også bombningen af en katolsk kirke i Gaza.

– I begge tilfælde ringede præsidenten hurtigt til premierministeren for at rette op på situationen, siger Leavitt ifølge AFP.

Israel og Syrien indgik fredag en våbenhvile med USA som mægler. Tidligere på ugen beordrede regeringen desuden en våbenhvile i Sweida.

Kampene fortsatte dog alligevel, men søndag sænkede der sig ifølge AFP en relativ ro over byen.

Fredag ringede Netanyahu til overhovedet for den katolske kirke, pave Leo, for at undskylde for angrebet. Angrebet skyldtes et vildfarent missil, sagde Netanyahu.

Syrien har været styret af en overgangsregering siden december sidste år, hvor landets mangeårige leder Bashar al-Assad blev væltet.

Efter Syriens magtskifte har der været bekymring over, hvorvidt præsident Ahmed al-Sharaa ville beskytte landets mange religiøse minoriteter. Det har han flere gange lovet, at han vil.

Al-Sharaa ledede en stor væbnet gruppe, der engang var allieret med al-Qaeda. Trump mødtes med al-Sharaa i Saudi-Arabien i juni, kort efter at han ophævede langvarige amerikanske sanktioner mod Syrien.

Venezuela har iværksat en undersøgelse af beretninger fra 252 migranter, som USA havde sendt til et berygtet megafængsel i El Salvador, om at de blev udsat for tortur.

Migranterne blev frigivet til Venezuela fredag som led i en stor fangeudveksling mellem Venezuela og USA. Til gengæld sendte Venezuela ti amerikanske statsborgere til USA.

Venezuelanerne blev deporteret til El Salvador i marts, hvor de blev sendt til kæmpefængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT), som har plads til 40.000 indsatte.

Det var en del af en indsats for at udvise illegale indvandrere, som USA’s præsident, Donald Trump, lovede at gøre, da han overtog embedet i januar.

Efterfølgende har migranterne fortalt, at de blev slået, seksuelt misbrugt og givet rådden mad i fængslet i El Salvador.

Nogle af mændene sagde, at de frygtede ikke at slippe levende ud af fængslet, siger justitsminister Tarek William Saab på et pressemøde.

Flere havde blå mærker på kroppen og mærker fra skud med gummikugler, og én havde en flækket læbe.

En 32-årig kosmetolog ved navn Andry Hernandez Romero var blandt dem, som blev sendt til fængslet.

– Vi blev udsat for tortur, fysisk og psykisk vold. Jeg blev seksuelt misbrugt, siger han i en video, som justitsministeren viser på pressemødet.

Justitsminister Saab siger videre, at anklagemyndigheden har afhørt de hjemvendte migranter. Mange fortæller om at blive holdt i umenneskelige celler, blive berøvet sollys og ventilation samt få serveret rådden mad og beskidt drikkevand.

De havde hverken adgang til advokater eller kunne kontakte deres familier, lyder det.

Mandag eftermiddag lokal tid var migranterne endnu ikke blevet genforenet med deres familier.

Fra Trump-administrationen har argumentet for udvisningerne været, at de udviste venezuelanere var medlemmer af banden Tren de Aaragua og dermed ulovlige immigranter i USA.

Saab siger, at han vil målrette efterforskningen El Salvadors præsident, Nayib Bukele, og andre salvadoranske embedsmænd for påståede forbrydelser mod menneskeheden.

Saab opfordrer videre Den Internationale Straffedomstol (ICC) og FN’s Menneskerettighedsråd til at handle.

Venezuela står selv over for en efterforskning af ICC i Haag med lignende beskyldninger om tortur af fanger og at nægte dem adgang til advokater.

Hundredvis af mennesker holdes tilbage af politiske årsager i Venezuela, har organisationen Foro Penal oplyst.

AFP

En tidligere politibetjent er mandag blevet idømt knap tre års fængsel for at have krænket den afdøde sorte kvinde Breonna Taylors rettigheder under en forkludret ransagning af hendes hjem i 2020, hvor hun blev dræbt af skud.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt nyhedsbureauet AP og CBS News.

Politibetjenten hedder Brett Hankinson og affyrede 10 skud under en ransagning, hvor tre civilklædte betjente uden ransagningskendelse gik ind i 26-årige Breonna Taylors lejlighed i Louisville i delstaten Kentucky.

46-årige Hankinson blev dømt skyldig i november sidste år.

Ifølge CBS News kommer Hankinson ikke direkte i fængsel, og dommeren Rebecca Grady Jennings udtalte ved domsafsigelsen, at USA’s fængselsmyndighed vil beslutte, hvornår hans straf begynder.

Justitsministeriet havde anmodet om, at Hankinson blot skulle afsone én dag i fængsel. Men det har dommeren Jennings tilsidesat. Det er ikke passende, sagde hun ved domsafsigelsen.

Borgerrettighedsadvokaten Ben Crump, der repræsenterer Taylors familie, og som har hjulpet hendes familie til at sikre en erstatning på 12 millioner dollar, har kaldt justitsministeriets anmodning for en fornærmelse mod Taylors liv.

Han sagde mandag eftermiddag til AP, at han havde håbet, at Hankinson ville få en højere straf.

– Men vi er taknemmelige for, at han i det mindste skal i fængsel, at han skal tænke på Breonna Taylor i de tre år, og at hendes liv betød noget, sagde han ifølge AP.

Taylor lå og sov sammen med sin kæreste, Kennet Walker, den 13. marts 2020, da de vågnede af støj ved døren.

Walker troede, at betjentene var indbrudstyve og åbnede ild mod dem med sit håndvåben.

Politiet svarede igen med over 30 skud. Taylor blev ramt mindst fem gange. Betjentene fandt ikke noget narkotika, som ellers var formålet med aktionen.

Hankinsons skud ramte ikke Taylor, men det gjorde hans kollegers. De er ikke blevet retsforfulgt, da anklagerne har vurderet, at de havde ret til at affyre skud tilbage.

26-årige Taylors død var med til at sætte gang i store demonstrationer mod raceulighed og politibrutalitet.

Det skete, cirka to måneder før at den 46-årige sorte George Floyd blev kvalt til døde af en betjent i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Det satte gang i bevægelsen Black Lives Matter.

Tre andre politibetjente, som ikke var til stede under ransagningen af Taylors hjem, er blevet tiltalt for at have udarbejdet en forfalsket ransagningskendelse. De har endnu ikke været for retten.

Verdenssundhedsorganisationen WHO’s personalebygninger og hovedlager i Gaza blev mandag ramt af – hvad der af WHO betegnes som – israelske angreb tre gange.

Det skriver WHO’s generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på det sociale medie X.

– Israelsk militær trængte ind i området og tvang kvinder og børn til at lade sig evakuere til fods mod Al-Mawasi under en aktiv konflikt.

– Mandlige ansatte og familiemedlemmer blev lagt i håndjern, klædt af, afhørt på stedet og visiteret, mens de blev truet med pistol, lyder det.

Det skete i byen Deir el-Balah i det centrale Gaza. 32 WHO-medarbejdere og deres familiemedlemmer blev evakueret til agenturets kontor, så snart det blev muligt at tilgå det.

To WHO-medarbejdere og to af deres familiemedlemmer blev desuden tilbageholdt, lyder det videre fra Ghebreyesus.

– Tre blev senere løsladt, men én medarbejder er fortsat tilbageholdt. WHO kræver, at de tilbageholdte medarbejdere løslades øjeblikkeligt, og desuden at alle WHO-medarbejdere beskyttes, skriver han.

Han skriver videre, at WHO’s hovedlager i Deir el-Balah blev beskadiget søndag, da det blev ramt af et angreb, som forårsagede eksplosioner og brand inde i bygningen.

– Da hovedlageret er ude af drift, og størstedelen af de medicinske forsyninger i Gaza er udtømt, er WHO alvorligt begrænset i at kunne yde tilstrækkelig støtte til hospitaler, akutmedicinske hold og andet lægefagligt personale, da de allerede kritisk mangler medicin, brændstof og udstyr.

Ghebreyesus kommer med en opfordring til medlemsstaterne i FN, som WHO hører ind under:

– WHO opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at hjælpe med at sikre en vedvarende og regelmæssig strøm af medicinske forsyninger til Gaza.

– Da WHO er det ledende sundhedsagentur, lammer det hele sundhedsindsatsen i Gaza, når man kompromitterer WHO’s operationer.

– En våbenhvile er ikke bare nødvendig, den er på høje tid, afslutter Ghebreyesus.

Israels militær, IDF, har endnu ikke kommenteret meldingen fra WHO.

Storbritannien og over 20 andre lande opfordrede mandag til en øjeblikkelig afslutning på krigen i Gaza og kritiserede den israelske regerings model for levering af nødhjælp, efter at hundredvis af palæstinensere er blevet dræbt nær steder, der uddeler mad.

USA’s præsident Donald Trumps administration har mandag offentliggjort 230.000 sider med dokumenter relateret til drabet på borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr.

Det siger USA’s justitsminister, Pam Bondi, i en pressemeddelelse på justitsministeriets hjemmeside.

– Det amerikanske folk fortjener svar årtier efter det frygtelige attentat på en af vores nations store ledere, siger hun.

Offentliggørelsen er resultatet af måneders samarbejde mellem flere agenturer, siger Bondi videre i udtalelsen.

Justitsministeriets advokater har ifølge Bondi brugt hundredvis af timer på at klargøre og digitalisere dokumenterne før offentliggørelsen.

Borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr. blev myrdet i 1968 i Memphis i den amerikanske delstat Tennessee. James Earl Ray blev dømt for mordet og døde i fængslet i 1998. Kings børn har dog udtrykt tvivl om, hvorvidt han var den skyldige.

Ifølge nyhedsbureauet AFP sker offentliggørelsen på trods af, at Martin Luther King Jr.’s familie har udtrykt bekymring omkring frigivelsen.

Mandag sagde Kings to børn, Martin Luther King III og Bernice King, at de støtter gennemsigtighed og historisk ansvarlighed, men at de er bekymrede for, at dokumenterne kan bruges til at sværte deres fars eftermæle til.

– Vi beder dem, der beskæftiger sig med frigivelsen af disse filer, om at gøre det med empati, tilbageholdenhed og respekt for vores families fortsatte sorg, lød det.

I april offentliggjorde Trump-administrationen ligeledes tusindvis af sider med dokumenter relateret til drabet på senator Robert F. Kennedy i 1968.

I marts fremlagde arkivet titusindvis af dokumenter om drabet på hans bror præsident John F. Kennedy, der blev dræbt i 1963.

Det er en del af en bredere indsats fra Trump-administrationen, som vil offentliggøre tidligere hemmelig-stemplet information om drabene på en række prominente amerikanere.

Israel har afvist at forny FN-chefs visum til landet og anklager ham for at sprede løgne om Israel.

Det skriver Israels udenrigsminister, Gideon Saar, i et opslag på X ifølge mediet The Times of Israel.

FN-chefen Jonathan Whittall leder FN’s nødhjælpskontor (OCHA) i Gaza og Vestbredden.

I opslaget skriver udenrigsministeren, at Whittall har haft en “partisk og fjendtlig” opførsel over for Israel og har “forvredet virkeligheden, fremlagt falske rapporter og bagtalt Israel”.

Derfor har Gideon Saar ifølge opslaget bedt om, at hans visum ikke bliver forlænget.

En unavngiven israelsk embedsmand henviser ifølge det israelske medie til udtalelser fra Whittall i juni, som baggrunden for udvisningen.

Her beskrev han forholdene i Gaza som “skabt til at dræbe”.

– Vi er vidne til en massakre. Sult bruges som våben. Det er tvangsfordrivelse. Det er en dødsdom for mennesker, der blot forsøger at overleve, sagde han i den skriftlige udtalelse på OCHA’s hjemmeside.

Han tilføjede desuden, at Israel har klare forpligtelser som besættelsesmagt, og at disse ikke bliver opfyldt.

Siden krigen begyndte i oktober 2023, har Israel ifølge nyhedsbureauet AFP gjort det sværere at få visum for dem, der arbejder for OCHA og FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge (UNRWA).

Forskellige FN-organisationer har gennem krigen flere gange kritiseret den humanitære situation i Gaza, manglen på nødhjælp, drab på civile og en voksende sult.

Senest mandag aften oplyser en FN-talsperson, at FN’s generalsekretær, António Guterres, er forfærdet over den hastigt forværrede humanitære situation i Gaza.

– De sidste livliner, der holder folk i live, er ved at bryde sammen, siger FN-talspersonen Stéphane Dujarric ifølge Reuters.

Dujarric tilføjer i samme ombæring, at der er stigende meldinger om underernæring hos børn og voksne, og det er Israels pligt at tillade og facilitere den humanitære nødhjælp.