Seneste nyheder

Det prestigefulde Columbia University har indgået forlig med USA’s præsident Donald Trumps administration og skal betale en bøde på 200 millioner dollar for ikke at gøre nok for at stoppe chikane af jødiske studerende.

Det skriver universitetet i en udtalelse ifølge flere internationale medier, heriblandt nyhedsbureauet Reuters.

Bøden, der svarer til knap 1,3 milliarder danske kroner, skal betales over en periode på tre år, lyder det.

– Under den aftale, der er blevet indgået i dag, vil langt størstedelen af de føderale bevillinger, som blev stoppet eller sat på pause i marts 2025, blive genindført, og Columbias adgang til milliarder af dollar i nuværende og fremtidige bevillinger vil blive genetableret, skriver universitetet.

Meldingen kommer, dagen efter at universitetet disciplinerede adskillige studerende for propalæstinensiske demonstrationer på campus.

I marts stoppede Trump-administrationen bevillinger og kontrakter til en værdi af omkring 400 millioner dollar til Ivy League-universitetet, med den begrundelse at der foregik antisemitisk chikane på og omkring universitet i New York City.

Det har også ført til tilbageholdelse af en propalæstinensisk aktivist.

Det var den studerende Mahmoud Khalil, som har været en af de ledende kræfter bag Columbia Universitys Gaza-demonstrationer.

Han blev anholdt den 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Han var tilbageholdt i mere end 100 dage og har krævet erstatning.

Trump-administrationen har også anklaget det prestigefulde Harvard University for ikke at gøre nok for at bekæmpe antisemitisme. Her er der blevet indefrosset 2,6 milliarder dollar i føderal støtte.

Harvard har efterfølgende lagt sag an mod Trump-administrationen, som universitets mener, holder støtten tilbage i et forsøg på at kontrollere de akademiske beslutninger på universitetet.

Sagen følges tæt af andre universiteter, hvis støtte også er blevet skåret i af administrationen. Harvard er det første og indtil videre eneste universitet, der har lagt sagt an.

USA’s præsident, Donald Trump, vil sætte en lavere importtold på varer fra EU, hvis EU åbner markedet for amerikanske selskaber.

Det siger Trump natten til torsdag i en tale ved en konference om kunstig intelligens.

– Vi har tilbudt en sådan handel til EU, som vi er i seriøse forhandlinger med.

– Hvis de går med til at åbne unionen op for amerikanske selskaber, så vil vi lade dem betale en lavere told, siger Trump fra talerstolen.

Præsidenten uddyber ikke, hvilke markeder der er tale om.

EU-Kommissionen har tidligere meddelt, at EU ikke vil slække på eksempelvis de europæiske fødevarestandarder som del af en forhandling med USA.

Trump fortæller, at “åbningen af et land” har stor betydning for toldsatsen.

Trump har truet EU med en amerikansk importtold på 30 procent på varer fra EU fra 1. august, mens parterne er i forhandlinger om en aftale.

Onsdag erfarede medierne Financial Times og Politico fra unavngivne kilder tæt på forhandlingerne, at EU nærmer sig en aftale, der indeholder en amerikansk told på 15 procent på varer fra EU.

Dette er ikke bekræftet af hverken EU eller USA.

Trump annoncerede onsdag en handelsaftale med Japan, hvor Trump havde lempet tolden fra 25 til 15 procent.

Som en del aftalen åbner Japan sit marked for amerikanske producenter af blandt andet biler og landbrugsprodukter.

Trump fortæller natten til torsdag, at der forhandles med en række lande, men der vil ikke blive indgået aftaler med alle.

– Man kan ikke forhandle med alle lande, så vi sætter en told på mellem 15 og 50 procent. Nogle får 50 procent, fordi vi ikke kommer så godt ud af det med dem, siger Trump.

En delegation fra Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, vil besøge Iran om to til tre uger.

Det oplyser Irans viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi, i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi har accepteret at modtage en delegation fra IAEA, en teknisk delegation, som meget snart vil besøge Iran. Det sker inden for to til tre uger, siger Gharibabadi i udtalelsen.

Besøget kommer ifølge ham til at fokusere på at etablere nye relationer med IAEA, og delegationen kommer ikke for at besøge Irans atomanlæg.

Besøget kommer, efter at Irans præsident i starten af juli gav en endelig godkendelse til at suspendere samarbejdet mellem Iran og IAEA.

IAEA har ikke kommenteret direkte på besøget til Iran, skriver Reuters.

Tidligere har agenturet sagt, at det er afgørende, at det igen får mulighed for at gennemføre inspektioner i Iran efter luftangrebene mod iranske atomanlæg fra Israel og USA tilbage i juni.

IAEA har ikke haft adgang til Irans atomanlæg, efter at Israel angreb Iran 13. juni. Formålet med angrebet var ifølge Israel at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Natten til den 22. juni sendte USA militærfly mod Iran for at angribe de iranske atomanlæg Natanz, Isfahan og Fordow.

Trump sagde umiddelbart efter det amerikanske angreb, at atomanlæggene var blevet udslettet.

Der har efterfølgende været forskellige vurderinger af, hvor langt Irans atomprogram er blevet sat tilbage.

IAEA’s chef, Rafael Grossi, sagde efter det amerikanske angreb, at det har højeste prioritet for ham at få genoptaget agenturets inspektioner af de iranske atomanlæg.

Forud for Israel og USA’s angreb havde USA og Iran i foråret forhandlet om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra for syv år siden.

Elbilproducenten Tesla oplevede i andet kvartal af 2025 et fald i omsætningen på 12 procent til 22,5 milliarder dollar, cirka 143,2 milliarder kroner, når man sammenligner med samme kvartal sidste år.

Det fremgår af Teslas kvartalsrapport, som er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid, efter at det amerikanske aktiemarked lukkede.

Selskabets overskud endte på 1,2 milliarder dollar, 7,6 milliarder kroner.

Tesla, der ledes af Elon Musk, oplyste tidligere i juli, at de globale leverancer af elbiler ville falde med 13,5 procent.

Tesla oplyser i en pressemeddelelse onsdag, at selskabet i andet kvartal producerede 410.000 køretøjer, hvoraf 384.122 er blevet leveret.

Det skyldtes blandt andet, at selskabet havde lukket produktion ned for at etablere faciliteter til at lave nye modeller.

Tesla har i andet kvartal i år blandt andet lanceret en ny og forbedret model Y.

Tesla gik i juni i gang med at lave de første modeller af en ny og mere prisvenlig bil.

I samme måned blev de første robottaxaer, Robotaxi, sendt på gaden i Austin, Texas.

Det har været et hårdt år for Tesla og Elon Musk.

Da Tesla i april præsenterede sit regnskab for første kvartal af året, var omsætningen faldet med ni procent, når man sammenlignede med samme periode sidste år.

Omsætningen for første kvartal i år var faldet med 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år, når man udelukkende ser på salget af Tesla-biler.

Tesla angav blandt andet den toldkrig, som USA’s præsident, Donald Trump, havde sat i gang, som en af årsagerne til det skuffende bilsalg.

Elon Musk var på det tidspunkt en af Donald Trumps store støtter.

Musk stod i den periode i spidsen for USA’s Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der har som mål at fjerne udgifter i det offentlige budget i USA.

Selskabet Alphabet, der blandt andet står bag it-virksomheden Google, havde en stigning i omsætningen på 14 procent i andet kvartal af 2025 i sammenligning med samme periode sidste år.

Selskabet omsatte for 96,43 milliarder dollar mod 84,74 milliarder dollar sidste år i andet kvartal, fremgår det af Alphabets kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Dermed steg Alphabets overskud i andet kvartal også markant i forhold til sidste år, nemlig en stigning på cirka 4,5 milliarder dollar.

I år lød overskuddet på 28,2 milliarder dollar, som svarer til 179,5 milliarder kroner.

– Vi har haft et fortræffeligt kvartal, hvor vi har haft robust vækst i hele virksomheden. Vi er førende inden for AI (kunstig intelligens, red.), og vi leverer i et utroligt tempo, udtaler topchefen i Alphabet, Sundar Pichai, i regnskabet.

Alphabet står også bag YouTube, der ligeledes har været med til at øge omsætningen.

Det er dog Googles forskellige aktiviteter, der udgør den store faktor i den øgede omsætning.

Blandt andet Google Cloud voksede i omsætning med over tre milliarder dollar i forhold til sidste år.

Google Cloud tilbyder blandt andet forskellige former for lagringsløsninger af data til virksomheder og private.

Alphabet forventer, at Google Cloud i år vil omsætte for 50 milliarder dollar – hvilket svarer til 317 milliarder kroner.

– Med den stærke og voksende efterspørgsel efter vores Cloud-produkter og -tjenester øger vi vores investeringer til omkring 85 milliarder dollar i kapitaludgifter i 2025.

– Vi er meget begejstrede over de muligheder, som ligger foran os, udtaler Pichai.

Det Hvide Hus kalder onsdag rapporter, om at USA’s præsident Donald Trumps navn skulle være nævnt i dokumenter vedrørende den afdøde finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein, for “fake news”.

– Dette er ikke andet end en fortsættelse af de falske nyhedshistorier, som er opdigtet af Demokraterne og de liberale medier, siger Steven Cheung, der er talsperson for Det Hvide Hus, i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters.

Udmeldingen kommer som en kommentar på en artikel fra det amerikanske medie Wall Street Journal.

Her oplyser flere unavngivne højtstående embedsmænd, at da embedsmænd fra justitsministeriet tidligere på året gennemgik en stor mængde dokumenter relateret til Epstein, opdagede de, at Trumps navn optrådte flere gange i dem.

Derfor blev Trump ifølge embedsmændene oplyst om dette.

Det understreges i artiklen, at det at være nævnt i materialet ikke i sig selv er en tegn på noget kriminelt.

Wall Street Journal påkaldte sig i sidste uge Donald Trumps vrede, da avisen bragte en historie om et fødselsdagskort, som ifølge avisen blev givet fra Trump til Epstein i 2003 på Epsteins 50 års fødselsdag.

Trump afviste, at fødselsdagskortet var fra ham og betegnede historien som opdigtet. Præsidenten har efterfølgende sagsøgt to journalister og avisens ejere.

Fødselsdagskortet indeholdt ifølge mediet en formodet tegning af en nøgen kvinde. Under taljen stod der med bølget skrift “Donald”, hvilket ifølge Wall Street Journal skulle ligne kønsbehåring.

Nederst på fødselsdagskortet stod der “tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed”.

Wall Street Journal er modsat andre medier blevet udelukket fra at rejse med præsidentflyet, Air Force One, når Donald Trump fredag rejser på besøg i Skotland.

En tredje runde af forhandlinger mellem Ukraine og Rusland er ovre.

Det rapporterer både det statslige russiske nyhedsbureau Tass og den ukrainske tv-station Suspilne.

Ifølge begge medier varede forhandlingerne under en time.

En unavngiven kilde siger ifølge Tass, at det ikke forventes, at den tredje runde vil fortsætte yderligere.

Forhandlingerne fandt sted i Tyrkiets millionby Istanbul.

Putins rådgiver, der ledte forhandlingerne for Rusland, Vladimir Medinskij, siger efterfølgende, at de to lande er blevet enige om at udveksle flere krigsfanger.

Han oplyser ligeledes, at Rusland skulle have foreslået Ukraine at overveje et antal af korte våbenhviler og en udveksling af civile fanger.

En talsperson for Ukraines udenrigsminister kalder forslaget om flere korte våbenhviler for “ikke oprigtige ophør af fjendtlighederne”.

Rustem Umerov, leder af Ukraines Nationale Forsvars- og Sikkerhedsråd, førte forhandlingerne for Ukraine.

Han understreger i kølvandet på mødet, at Ukraine er klar til en våbenhvile og fortæller, at landet har tilbudt Rusland at afholde et topmøde mellem landenes ledere inden udgangen af august.

Formålet med topmødet skulle ifølge Umerov være at komme frem til en afslutning på krigen.

Adspurgt om Ukraines opfordring til et møde mellem landenes præsidenter er Medinskij dog ikke helt på samme side som Umerov.

Russeren mener, at et eventuelt møde mellem Volodymyr Zelenskyj og Vladimir Putin kun skal bruges til at underskrive dokumenter – ikke til at forhandle.

De to lande er på mødet ikke kommet tættere på en løsning på den mere end tre år lange krig, siger Medinskij.

– Vi drøftede indgående de respektive positioner, som fremlagt i de memoranda, der blev indsendt sidste gang. Positionerne er ganske forskellige. Vi blev enige om at fortsætte kontakten, sagde Medinskij til journalister.

Reuters

En læge erkender sig onsdag skyldig i at forsyne den amerikanske skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin før hans død.

Det skriver Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er en af fem personer, der er sigtet i sagen om Perrys død.

Ingen af dem er endnu blevet idømt en straf.

Plasencia afgav sin tilståelse ved en føderal domstol i Los Angeles. Han risikerer op til 40 års fængsel ved domsafsigelsen, oplyser anklagerne ifølge nyhedsbureauet.

Lægen erkender sig skyldig i fire tilfælde af ulovlig distribution af det receptpligtige medicin.

Under tilståelsen erkendte han at have injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død. Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

En anden læge ved navn Mark Chavez, som også er anklaget i sagen, erkendte sig skyldig i oktober sidste år. Chavez indrømmede her, at han solgte ketamin til Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

De solgte ifølge AFP ketaminen til Perry for en pris, som var presset voldsomt op.

– Jeg undrer mig over, hvor meget denne idiot vil betale, skrev Plasencia i en sms til Chavez om Perry, viser retsdokumenter ifølge Reuters.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Friends”, døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

Jernbaneforbindelsen over Femern Bælt vil blive forsinket i flere år.

Det skriver det regionale medie sn.dk på baggrund af et dokument fra den tyske styrelse for jernbaner, Eisenbahn-Bundesamt.

Ifølge sn.dk skriver den tyske styrelse, at det kommer til at tage seks et halvt år for Deutsche Bahn, som er det tyske svar på DSB, at bygge den 2,2 kilometer lange tunnel, som skal forbinde togsporene mellem den tyske ø Femern og det tyske fastland.

Da byggeriet af tunnelen endnu ikke er godkendt, kan der ifølge sn.dk derfor tidligst køre tog over Femern Bælt-forbindelsen i slutningen af 2032. Det kan blive endnu senere ved forsinkelser af projektet.

Målet er, at Femern-forbindelsen skal stå klar i 2029. Den skal også rumme biltrafik.

Femern A/S vil ikke forholde sig til udmeldingen fra den tyske jernbanestyrelse.

– Vi er bekendt med de aktuelle artikler i tyske medier om Femern Sund-tunnelen.

– Såfremt tidsplanen for de tyske landanlæg ændrer sig, så forventer vi, at den tyske regering vil orientere den danske regering, siger pressechef i Sund & Bælt Jens Villemoes i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Transportminister Thomas Danielsen (V) siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han er blevet præsenteret for en bekendtgørelse, som den tyske jernbanestyrelse udstedte 21. juli.

– Af bekendtgørelsen fremgår nye oplysninger om, at anlægsperioden for Femern Sund-tunnelen og de dertilhørende landanlæg forventeligt udgør seks år og fem måneder fra den dag, byggetilladelsen til projektet udstedes, siger han.

Thomas Danielsen understreger, at forsinkelsen ikke vil påvirke forbindelsen for blandt andet biler, da broen over Femern Sund i Tyskland fortsat vil kunne benyttes.

– Mit ministerium har rakt ud til det tyske transportministerium og bedt om en uddybende forklaring af oplysningerne i den udstedte bekendtgørelse. Jeg følger naturligvis sagen tæt, siger han.

En mulig forsinkelse af jernbanedelen af Femern-forbindelsen er tidligere blevet beskrevet i flere medier.

I oktober sidste år skrev Ekstra Bladet, at der var store problemer for Tyskland med at få færdiggjort den tyske del af jernbaneforbindelsen til tiden.

Mediet kunne dengang beskrive, at transportminister Thomas Danielsen i fortrolighed havde orienteret Folketingets transportordførere om, at jernbaneforbindelsen måske først ville åbne fire-fem år senere end i 2029.

Ekstra Bladet havde dengang fat i Deutsche Bahn, som oplyste, at man fra tysk side fortsat forventede, at den tyske del af tunnelforbindelsen ville blive færdig samtidig med den danske del af tunnelen fra Lolland.

Det er heller ikke sikkert, at der kommer til at køre biler over Femern Bælt-forbindelsen i 2029.

Det konkluderede Sund & Bælt i marts i sin årsrapport for 2024.

– Tidsplanen med at åbne ultimo 2029 er væsentligt udfordret, lød det i årsrapporten.

Det er Sund & Bælt, der står for den danske side af byggeriet.

Femern Bælt-forbindelsen er en 18 kilometer lang undervandstunnel, der skal forbinde Rødbyhavn på Lolland med Femern i Tyskland.

Det Hvide Hus har onsdag offentliggjort en ny plan for kunstig intelligens, AI, i USA.

Her understreges det, at USA “skal vinde AI-kapløbet”.

– For at vinde AI-kapløbet skal USA være førende inden for innovation, infrastruktur og globale partnerskaber. Samtidig skal vi sætte de amerikanske arbejdere i centrum og undgå orwellianske anvendelser af AI, siger David Sacks, der er Det Hvide Hus’ AI- og kryptochef, i pressemeddelelsen.

– Denne handlingsplan giver en køreplan for netop det, tilføjer han.

Handlingsplanen har tre søjler: innovation, infrastruktur samt international diplomati og sikkerhed.

Den har til formål at deregulere branchen og gøre det nemmere og mindre risikabelt for amerikanske virksomheder at eksportere deres teknologier til udlandet.

Blandt nøglepolitikkerne er derfor en plan om at fjerne “besværlige føderale regler,” som ifølge den amerikanske regering hæmmer udviklingen og indførelsen af AI.

For at finde ud af hvilke regler der skal fjernes, vil regeringen ifølge planen indhente input fra den private sektor.

Planen indeholder ifølge Reuters omkring 90 anbefalinger og ses som et markant brud med den tidligere præsident Joe Bidens “høje hegn”-tilgang til AI, som begrænsede global adgang til eftertragtede AI-chips.

Ifølge nyhedsbureauet planlægger USA at samarbejde med AI-industrien om at skabe eksportpakker med chips og software til USA’s venner og allierede.

Derudover vil regeringen opdatere de føderale indkøbsretningslinjer på AI.

Det skal sikre, at staten kun indgår kontrakter med udviklere af avancerede store sprogmodeller, som garanterer, at “deres systemer er objektive og frie for topstyret ideologisk bias”.

Med den nye AI-plan vil regeringen desuden fremme en hurtig udbygning af USA’s datacentre og lave nye nationale initiativer, der skal øge antallet af blandt andet elektrikere og teknikere, som der ifølge planen er stor efterspørgsel på.

FN’s øverste domstol har onsdag åbnet for, at lande, der bryder deres klimaforpligtelser, kan blive pålagt at betale erstatning til de lande, der bliver påvirket negativt af klimaforandringer.

Sådan lyder det i en udtalelse fra Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, Holland. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang, at FN-domstolen udtaler sig om, hvilke forpligtelser verdens lande har på klimaområdet.

– De juridiske konsekvenser ved at begå en internationalt uretmæssig handling kan omfatte fuld erstatning til de ramte stater, lyder det fra ICJ ifølge AFP.

For at en erstatning kan være påkrævet, skal der ifølge domstolen være tilstrækkelige beviser og en direkte årsagssammenhæng mellem handlingen og skaden.

Domstolen er desuden af den opfattelse, at lande, der ikke overholder deres klimaforpligtelser, begår en “uretmæssig handling”.

Udtalelsen er en såkaldt rådgivende udtalelse, og den er dermed ikke bindende. Men ifølge AFP har den stor moralsk og juridisk betydning.

ICJ betragtes som FN’s øverste domstol og kan ud over rådgivende udtalelser også afsige egentlige domme, der er bindende.

Domstolen har skullet tage stilling til to spørgsmål:

Hvilke forpligtelser har stater ifølge international ret til at beskytte Jordens klima mod drivhusgasser?

Og hvad er de juridiske konsekvenser for stater, som har voldt betydelig skade mod klimaet og andre dele af miljøet?

Det andet spørgsmål henvender sig særligt til den skade, klimaforandringer har haft for små og sårbare lande.

Juridisk rådgiver Danilo Garrido fra Greenpeace kalder afgørelsen for “et vendepunkt for klimaretfærdighed”.

– Det vil åbne døren for nye sager og forhåbentlig bringe retfærdighed til dem, der på trods af at have bidraget mindst til klimaforandringer, allerede lider under de mest alvorlige konsekvenser, siger han i en pressemeddelelse fra Greenpeace.

Østaten Vanuatu har været drivkraft bag beslutningen om, at rejse spørgsmålet hos ICJ.

Ifølge Vanuatus miljøminister, Ralph Regenvanu, er glad for domstolens afgørelse.

– Det er en milepæl for klimaindsatsen, siger han ifølge AFP.

Vanuatu og en række andre østater er meget udsat for stigende havniveau som følge af klimaforandringer.

Sprinterne fik chancen på 17. etape af Tour de France, og den spildte de ikke.

Efter 160 kilometer endte det onsdag i en våd massespurt i Valence, og her var Jonathan Milan (Lidl-Trek) hurtigst og tog sin anden etapesejr.

Danske Tobias Lund Andresen (Picnic) skulle egentlig have kørt for Pavel Bittner, men tjekken blev fanget i et styrt. Det gav danskeren mulighed for at køre spurten, og han greb den med manér.

Den 22-årige københavner kørte sig ind på en flot tredjeplads lige efter Jordi Meeus (Red Bull-Bora).

Tobias Lund Andresen har tidligere fortalt, at han drømte om at køre sig i top-3 på en Tour de France-etape, og den drøm har han nu gjort til virkelighed. Tidligere i løbet trampede han sig til en sjetteplads.

Tim Merlier (Quick-Step), der har vundet to etaper i spurter, blev fanget bag det store styrt, der skete med et par kilometer til mål. Han nåede derfor aldrig frem til spurten.

Biniam Girmay (Intermarché), der vandt den grønne pointtrøje sidste år, styrtede også i finalen. Han kom over målstregen, men lignede en mand, der havde ondt i den ene arm eller skulder.

Rytterne kørte de sidste 30 kilometer i regnvejr, og det så faktisk længe ud til, at det skulle ende uden stor dramatik på de sidste kilometer.

Men pludselig var der styrt midt i feltet, og derfor var der kun 11-12 ryttere tilbage i den forreste gruppe, som kæmpede om sejren.

For Lidl-Trek blev der tale om en stor succeshistorie.

Holdet tog nemlig kontrol over etapen fra start. Det skete i kampen for at holde sprinteren Jonathan Milan inde i spillet om en etapesejr og flere point til den vigtige kamp om den grønne trøje, hvor han havde Tadej Pogacar lige efter sig.

Derfor blev alle større udbrud lukket ned, og først da fire mand kørte væk, fik de lov.

Lidl-Trek gav dog ikke Quentin Pacher (FDJ), Mathieu Burgaudeau (TotalEnergies), Jonas Abrahamsen (Uno-X) og Vincenzo Albanese (EF) mere snor, end at de ikke kom længere end knap tre minutter væk.

Det var helt tilpas i forhold til at holde dem inden for passende afstand og samtidig langt nok væk, til at andre udbrydere ikke kunne springe derop.

Derfor var etapens dramatiske højdepunkt, at Milan kom i store problemer på dagens første kategori-4-stigning og måtte kæmpe længe for at nå op til feltet igen.

Efter dagens anden og sidste lille stigning var status, at Milan og de øvrige sprintere sad godt med i feltet, og de fire ude foran havde godt 50 sekunder ned til feltet med 43 kilometer til mål.

På mellemhånd lå Wout Van Aert (Visma), der ikke kunne holde sig i ro og var gået i et håbløst soloangreb.

Jonas Abrahamsen var den mest ihærdige udbryder og blev først hentet med lidt mere end fire kilometer til mål.

Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et såkaldt kategori 3-varsel for kraftig regn i dele af landet.

Et kategori 3-varsel beskrives som “meget farligt vejr”, og varslet var det første af sin slags siden januar 2000, hvor DMI begyndte at udsende varsler.

Det skriver DMI onsdag i en pressemeddelelse.

Varslet gjaldt mandag og tirsdag, og især Sydsjælland og Lolland-Falster var hårdt ramt af regnen.

Fra mandag til og med onsdag formiddag blev der målt 100 millimeter nedbør på 27 målingsstationer.

I Bjørup ved Nykøbing Falster faldt der mest med 165,6 millimeter regn, mens Nedble på Møn fik 158,6 millimeter og Nørreby på Femø fik 155,9 millimeter.

I Næstved faldt der mest nedbør på et døgn. Fra tirsdag klokken 00.00 til onsdag klokken 00.00 faldt 135,0 millimeter regn.

– Det er den fjerde højeste døgnnedbør, der nogensinde er målt i en juli her i landet, skriver DMI i pressemeddelelsen.

Normalt falder der 65,8 millimeter nedbør i hele juli.

Der blev registreret 24 skybrud i alt i løbet af mandag og tirsdag, men ifølge DMI har der med sikkerhed været flere.

– Selv om det ikke kan siges med sikkerhed, om det er klimaforandringer, der medvirkede til de enorme mængder nedbør først på ugen, er det lige præcis denne vejrtype, DMI’s klimaforskere ved Nationalt Center for Klimaforskning, kan se i vejrmodellerne, når de kigger ind i et varmere klima, hvor der vil ske mere fordampning, skriver DMI.

Et kategori 3-varsel defineres af DMI ved, at der er høj risiko for, at vejrudviklingen kan påvirke omgivelser og forstyrre samfundets funktioner.

Hos forsikringsselskaberne fik man dog færre anmeldelser om skader efter regnen, end man havde frygtet.

Samlet fik Topdanmark, If, Tryg, Alm. Brand, Codan og GF Forsikring omkring 1100 anmeldelser.

– Vi har fået en hel del færre anmeldelser, end vi først havde forventet, når man tager varslingerne i betragtning, har boligchef ved If og Topdanmark Helene Vogt Ibsen sagt.

AaB har fundet sin nye sportschef.

Superliganedrykkeren har ansat John Møller, der er hentet i Brøndby IF, hvor han var rekrutteringsansvarlig.

Det oplyser AaB i en pressemeddelelse.

44-årige John Møller tiltræder dog først fra september, når transfervinduet er slut.

– I vores proces med at finde en ny sportschef har vi, som man også bør forvente af os, været grundige og kigget i mange retninger, siger administrerende direktør Michael Tuxen Boll.

– Derfor har vi også taget os den tid, der skulle til, så vi bedst muligt kunne matche den kompetenceprofil, som vi har arbejdet ud fra, og med ansættelsen af John Møller får vi en person, der efter vores vurdering passer godt ind i AaB som menneske.

John Møller har været en del af Brøndby de seneste 12 år i forskellige roller. Før det var han hos AB.

AaB står fortsat uden en cheftræner, men forventer nu at kunne præsentere en ny cheftræner “inden for relativ kort tid” efter ansættelsen af John Møller, lyder det.

Godt en uge, efter at nedrykningen til 1. division var en realitet i maj, sagde AaB farvel til både sportschef James Gow og cheftræner Kristoffer Wichmann.

James Gow kom til AaB i 2023 som teknisk chef og blev sportsdirektør i juli 2024.

Kort efter sagde også bestyrelsesformand Jan Peters farvel i juni, da han trak sig fra posten efter en længere periode med uro omkring klubben og utilfredse fans.

Kritikken var særligt rettet mod Jan Peters og resten af den tyske investorgruppe Sports Strategy Excellence 22 (SSE22), der også har trukket sig fra den daglige drift af klubben.

En mand er i Norge blevet tiltalt for at have spioneret mod Norge og USA for Rusland.

Det skriver det norske medie NRK.

Manden er tiltalt for såkaldt grov efterretningsvirksomhed. Han risikerer at få en fængselsstraf på op til 21 år.

Ifølge tiltalen udleverede han oplysninger, som kunne være til skade for nationale interesser, til Iran og Rusland.

Det skal være sket på møder i Serbien, Tyrkiet og Norge, står der i tiltalen, skriver NRK.

– Det er en sjælden type sag. Det er første gang, at vi bruger netop disse bestemmelser, siger statsadvokat Carl Fari, der fører sagen.

Manden var ansat som sikkerhedsvagt på den amerikanske ambassade i Oslo.

Han skal blandt andet have udleveret plantegninger over ambassaden og forskellige oplysninger om diplomater og deres familier.

Han skal også have udleveret en liste over kurerer fra Efterretningstjenesten, som er en del af Norges forsvar.

Også den norske tv-station TV 2 har set anklageskriftet.

Manden blev anholdt den 20. november sidste år af politiets sikkerhedstjeneste.

Han er også anklaget for at have udleveret oplysninger om sikkerhedsrutiner på den amerikanske ambassade og planlagte besøg. Han skal også have videregivet billeder af garageanlæg og kommunikationsudstyr, skriver TV 2.

Den tiltalte fik omkring 200.000 norske kroner i betaling for oplysningerne. Det svarer omtrent til 125.000 danske kroner.

Pengene fik han blandt andet i bitcoin.

NRK skriver, at det ikke er lykkedes at få en kommentar fra mandens forsvarsadvokater.

Han har erkendt de faktiske forhold i sagen, men mener ikke, at han skal straffes.

Manden er ikke den eneste nordiske spionagesag i den seneste tid. 26. juni blev en dansk statsborger anholdt for at spionere for Iran.

Han blev sigtet for at have spioneret mod jødiske personer og lokaliteter i Tyskland for Iran og er efterfølgende blevet udleveret til Tyskland.

Fotografen, der tirsdag var skyld i, at Jonas Vingegaard styrtede efter målstregen, har fået karantæne i to dage fra Tour de France.

Det skriver det hollandske medie Wielerflits.

Mediet har talt med Visma-holdchef Richard Plugge, der fortæller, at fotografen onsdag morgen har undskyldt for episoden ved Vismas holdbus.

Plugge mener ikke, at fotografen burde have lov til at vende tilbage til Årets Tour de France.

– Det kunne have været slutningen på hans (Vingegaards, red.) Tour, siger Plugge til Wielerflits.

Jonas Vingegaard forklarede tirsdag, at styrtet skete lige efter, at den danske cykelrytter havde krydset målstregen på Mont Ventoux.

– En fotograf løb lige ind foran mig efter målstregen. Jeg ved ikke, hvad han lavede.

– Jeg røg ned. Folk i målområdet skal bruge deres øjne mere, sagde Jonas Vingegaard til TV 2 Sport.

Han siger til TV 2 Sport før starten på onsdagens 17. etape, at han har fået et lille slag på skulderen og knæet.

– Jeg håber, at det er helt okay. Men det kan man først mærke, når man er ude at køre, siger Vingegaard til TV 2 Sport.

Vingegaard angreb Tadej Pogacar flere gange på Mont Ventoux, men måtte til sidst se sig slået med et par sekunder.

Derfor er danskeren fortsat over fire minutter efter sin rival, inden de sidste fem etaper.

Der var en reel tro på, at farligt vejr ville strømme ind flere steder i landet mandag og tirsdag, da Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varslede om “meget farligt vejr”.

Det siger meteorolog og rådgiver ved DMI Brüna Kilic.

Mens særligt Sydsjælland og Fyn har været ramt af det voldsomme vejr de seneste to døgn, udeblev de ellers forudsete voldsomme vandmasser flere steder.

– Vi varsler ikke bare for at varsle. Vi varsler, fordi vi reelt tror, at der vil komme noget farligt vejr, siger Brüna Kilic og tilføjer:

– Farligt vejr i denne her sammenhæng er særdeles kraftig regn og længerevarende regn, som kan give lokale oversvømmelser. Og det har vi jo set, at der har været, siger hun om de seneste to døgns nedbør flere steder i landet.

DMI udsendte mandag et varsel i kategori 3, der dækker for “meget farligt vejr”.

Det betyder, at der er høj risiko for, at vejrudviklingen kan påvirke omgivelser og forstyrre samfundets funktioner.

Varsel 3 gjaldt blandt andet for Østjylland. Regnvejret i det østjyske og andre steder viste sig ikke at blive lige så slemt, hvorfor varslet også blev nedjusteret tirsdag formiddag.

De skiftende meldinger fra DMI og prognoser, der ikke holder vand, har skabt frustration.

Det gælder blandt andet for campingpladsejere, der over for TV 2 Østjylland har beskrevet, at det kan få gæster til at holde sig væk, og forlystelsesparken Fårup Sommerland, hvor direktøren mener, at mange gæster har udskudt besøget på grund af mulig regn.

Hos DMI kan man godt forstå frustrationen.

– Men det handler om sikkerhed. Vi vil gerne gøre borgerne opmærksomme på, at man skal holde sig orienteret, holde øje med vejrudviklingen og følge myndighedernes vejledninger og råd, siger Brüna Kilic.

DMI evaluerer altid prognoser, modeller og varsler efter større vejrhændelser, tilføjer hun og understreger, at det samme vil gøre sig gældende denne gang.

Hun råder til, at man skal læse de uddybende varslingstekster fra meteorologerne, når DMI sender en varsel ud.

– Det er ikke nok bare at kigge på kortet og så måske gå i panik, siger hun.

En kvindelig rejsende er blevet stoppet i Københavns Lufthavn med 5000 dopingpiller samt en halv liter flydende doping.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Kvinden var ankommet til Københavns Lufthavn, da tolderne fattede mistanke til hende, hvorefter de skannede hendes taske.

Tasken viste sig at indeholde 5000 dopingpiller samt en halv liter flydende doping.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) glæder sig over, at det lykkedes tolderne at finde de skadelige stoffer, inden de for alvor blev bragt ind i landet, men bekymrer sig stadig over, at denne slags sager forekommer.

– Der er desværre utrolig mange mennesker, der får ødelagt deres krop og liv, fordi de tager doping, og derfor bliver jeg både glad og bekymret, når jeg hører om sager som denne.

– Jeg er glad for, at Toldstyrelsen forhindrer de her skadelige varer i at komme ind over landets grænser, før de når at gøre skade. Samtidig bliver jeg naturligvis også bekymret og bestyrket i min opfattelse af, at det er vigtigt, at vi har en god og effektiv kontrol, siger Rasmus Stoklund.

Toldstyrelsen i Københavns Lufthavn samarbejder med politiet i Københavns Lufthavn, som har overdraget sagen til Københavns Politi.

Sagen skriver sig ind i en tendens af et stigende antal doping, der forsøges smuglet ind i landet.

For femte år i træk er antallet af sager om doping tilbageholdt i tolden nemlig steget.

Konkret blev 1833 forsøg på at smugle doping ind i landet forhindret, og mere end 205.000 piller og ampuller blev tilbageholdt sidste år. Yderligere blev 40 kilo råstof, der kan anvendes til at producere doping, tilbageholdt.

I 2023 blev 1375 forsøg på dopingsmugling forhindret, og 153.284 piller og ampuller blev opdaget af tolden.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lover onsdag, at der hurtigt vil komme en ny plan for bekæmpelse af korruption.

Det sker, efter at han har skrevet under på en lov, der indskrænker to antikorruptionsagenturers handlefrihed.

Det har ført til protester i flere ukrainske byer.

Agenturerne såvel som oppositionspolitikere og europæiske embedsmænd har opfordret til, at loven rulles tilbage.

Zelenskyj har fastholdt, at det er nødvendigt at “rense ud”, efter at sikkerhedstjenester mandag anholdt to ansatte, der arbejdede med antikorruption.

De er mistænkt for at have forbindelser til Rusland, som fører krig mod Ukraine.

Onsdag morgen har Zelenskyj mødtes med de to antikorruptionsagenturer, der er omfattet af den nye lov.

Efterfølgende fortæller han, at der vil komme en ny plan for bekæmpelse af korruption inden for to uger.

Han skriver samtidig på beskedtjenesten Telegram, at han lytter til det ukrainske folk.

– Vi lytter til samfundet. Vi har alle en fælles fjende: den russiske besættelsesmagt. Beskyttelsen af den ukrainske stat kræver, at retsvæsnet og systemerne til antikorruption er stærke nok, og at der er en ægte retsfølelse, skriver han.

Reuters

En russisk delegation er onsdag formiddag på vej fra Ruslands hovedstad, Moskva, til den tyrkiske storby Istanbul, hvor der er planlagt fredsforhandlinger med Ukraine.

Det bekræfter Dmitrij Peskov, der er talsmand for Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge Reuters.

Samtalerne begynder efter planen onsdag aften, siger han.

Talsmanden tilføjer, at forhandlingerne ikke vil blive nemme.

Tidligere onsdag erfarede flere russiske nyhedsbureauer, at den russiske delegation var taget afsted fra Rusland.

En unavngiven ukrainsk embedsmand har desuden sagt til AFP, at der er en ukrainsk delegation på vej til Istanbul.

Det statslige russiske nyhedsbureau Tass skriver, at delegationen fra Rusland ifølge en kilde består af fire primære medlemmer og fire eksperter.

Tass skriver videre, at forhandlingerne ventes at begynde klokken 19 lokal tid – klokken 18 dansk tid. Det russiske nyhedsbureau citerer den tyrkiske tv-station TRT Haber.

Samme tidspunkt nævner en kilde fra Tyrkiets udenrigsministerium over for AFP.

Kilden tilføjer, at den tyrkiske udenrigsminister, Hakan Fidan, ventes at komme med nogle indledende bemærkninger ved mødets begyndelse.

Forhandlingerne ventes ifølge nyhedsbureauet at foregå på Ciragan Palads, der i dag er omdannet til et hotel.

Det er tredje runde med forhandlinger i Tyrkiet mellem Ukraine og Rusland, som har været i krig siden 2022.

Tirsdag lød det fra Dmitrij Peskov, at Rusland ikke forventede noget “mirakuløst gennembrud” ved de kommende forhandlinger.

Peskov understregede, at Rusland har til hensigt at forfølge sine interesser og opfylde de målsætninger, som landet har haft “fra starten”.

Den første runde, som fandt sted 16. maj, var første gang i tre år, at Rusland og Ukraine mødtes til bilaterale forhandlinger.

Derefter mødtes parterne igen 2. juni.

Indtil videre er landene kun blevet enige om at gennemføre fangeudvekslinger, og krigen er fortsat.

Rusland har den seneste tid udført en intens offensiv langs den østlige front i Donetsk-regionen i Ukraine.

Landet har gentagne gange sagt, at det er klar til en ny forhandlingsrunde, men vil ikke opgive territorium i Ukraine. Ukraine nægter at overgive territorium til Rusland til gengæld for fred.