Seneste nyheder

Torsdag eftermiddag bekræfter Bavarian Nordic, at et konsortium bestående af to kapitalfonde overvejer at byde på det danske vaccineselskab.

Det skriver Bavarian Nordic i en fondsbørsmeddelelse.

Konsortiet består af svenske Nordic Capital og britiske Permira.

– Da disse drøftelser pågår, er der ingen sikkerhed for, at Nordic Capital og Permira vil afgive et bud på Bavarian Nordic, eller hvornår et sådant bud eventuelt vil blive fremsat, eller på hvilke vilkår, lyder det i meddelelsen.

Bavarian Nordic har ikke yderligere kommentarer.

Meldingen fra det danske selskab kom i kølvandet af rygter om, at et muligt bud fra de to kapitalfonde var på vej.

Da rygterne begyndte at svirre, steg Bavarian-aktien markant med 16,3 procent.

Efterfølgende blev aktien suspenderet. Det betyder, at man hverken kan købe eller sælge aktien.

Ifølge mediet MarketWire forklarede fondsbørsen Nasdaq Copenhagen suspenderingen ved “manglende offentliggørelse af intern viden om udstederen eller det finansielle instrument”.

Aktien steg voldsomt, da den blev frigivet igen lidt efter klokken 16.00. Og torsdag lukker den med en stigning på 21 procent.

Det er den største stigning for Bavarian-aktien siden maj 2022 og den næststørste stigning i selskabets tid i det danske aktieindeks C25, skriver MarketWire.

Ifølge mediet er Bavarian Nordics markedsværdi steget med 3,2 milliarder kroner torsdag som følge af aktiens kursstigning.

Nu lyder markedsværdien på 18,4 milliarder kroner.

Bavarian Nordic producerer en række vacciner, heriblandt en koppevaccine, der bruges mod mpox – også kendt som abekopper.

Selskabet forventer i år en omsætning på mellem 5,7 og 6,7 milliarder kroner.

Efter planen skal Bavarian Nordic aflægge halvårsregnskab 22. august.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har på et rentemøde torsdag besluttet at fastholde indlånsrenten på to procent.

Det skriver ECB i en pressemeddelelse.

Det er første gang i år, at renten ikke bliver sat ned i forbindelse med et rentemøde.

Ved det foregående rentemøde i juni blev det besluttet, at renten skulle sænkes med 0,25 procentpoint. Det var ottende gang på et år, at renten blev sat ned.

Det var ventet, at ECB denne gang ville lade renten forblive på det nuværende niveau.

Det skyldes, at inflationen i eurozonen har nået det ønskede niveau på to procent, lyder det fra Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

– Renten fra ECB har nået et neutralt niveau. Kommer renten meget længere ned, er der en fare for, at det øger inflationen igen. Det er kun, hvis væksten for alvor skuffer, at ECB vil sætte renterne meget længere ned, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Allan Sørensen forventer, at renten bliver sænket en smule i efteråret.

Det samme mener Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Han forventer dog, at der vil komme to rentenedsættelser inden nytår.

På et pressemøde torsdag siger formanden for ECB, Christine Lagarde, at spændinger på handelsområdet gør økonomien usikker.

– Blandt de største risici (for den økonomiske vækst i EU, red.) er en eskalering af globale handelsspændinger og usikkerheder herved, som kan dæmpe eksporten og mindske investeringer og forbrug, siger Lagarde på pressemødet.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at indføre told på 30 procent på varer fra EU fra 1. august.

Onsdag erfarede medierne Financial Times og Politico fra unavngivne kilder tæt på forhandlingerne, at EU er ved at nærme sig en aftale om en amerikansk told på 15 procent fra varer fra EU.

Dette er hverken bekræftet af EU eller USA.

Lagarde understreger, at ECB følger forhandlingerne, og at man håber på en hurtig løsning.

En aftale om told vil mindske den økonomiske usikkerhed, mener Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit.

– En toldaftale mindsker usikkerheden, og sammenlignet med en situation med en eskalerende handelskrig mindsker det sandsynligheden for, at der kommer flere rentenedsættelser end i vores prognose, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Det holdt hårdt, men til sidst lykkedes det badmintonspilleren Anders Antonsen at sikre en plads i kvartfinalen ved Super 1000-turneringen China Open.

Danskeren besejrede i tre sæt, der næsten ikke kunne blive tættere, Chun Yi Lin fra Taiwan med cifrene 21-19, 20-22, 22-20.

I det tredje sæt så det til sidst ud til, at Antonsen havde momentum og i sikker stil kunne tage sejren, men en dom imod danskeren gav anledning til store frustrationer.

Antonsen kom dog tilbage på rette spor og er dermed klar til en kvartfinale mod den 26-årige franskmand Toma Junior Popov.

Her er han eneste danske islæt tilbage i den store turnering i alle kategorierne.

Torsdag røg først mixeddoublen med Mads Vestergaard og Christine Busch ud i to sæt til et indonesisk par, og senere røg Mads Vestergaard igen ud – denne gang i herredouble sammen med Daniel Lundgaard.

Herredoublen tabte i to sæt til et sydkoreansk par.

I starten af Antonsens kamp torsdag blev det hurtigt tydeligt, at det ikke ville blive en nem opgave for danskeren på det grønne halvgulv i Changzhou.

Chun Yi Lin spillede god badminton, og samtidig skulle Antonsen lige finde sig til rette. Da det skete, fik danskeren mere overskud, mens taiwaneren samtidig begyndte at lave flere fejl.

Foran 20-19 sikrede Antonsen sættet, da han pressede modstanderen til at sende fjerbolden i nettet.

I andet sæt genfandt Chun Yi Lin sit gode spil. Ingen af de to formåede at sætte flere gode point sammen i træk og skabe et hul.

Derfor endte det igen med at komme ned til marginalerne, da sættet skulle afgøres, og denne gang gik det taiwanerens vej.

Antonsen kom en smule slukøret ud til det afgørende sæt, men præcis som i første sæt fik danskeren langsomt bedre fat. Fra at være bagud 3-8 vendte Antonsen det rundt og bragte sig foran 11-10 ved opholdet.

Danskeren kom foran også 18-15, og der lignede det, at han var på sejrskurs, da en kontroversiel dom gav anledning til store frustrationer.

Servedommeren mente, at danskeren ramte en bold, der var på vej ud. Det var Antonsen bestemt ikke enig i.

Det tog kortvarigt fokus, men til sidst lykkedes det Antonsen at hive kvartfinalepladsen i land. Chun Yi Lin sendte på den tredje danske matchbold fjerbolden i nettet.

To mennesker er omkommet i en skovbrand på Cypern i Middelhavet.

Det oplyser politiet torsdag.

De to personer er blevet fundet i en udbrændt bil nær byen Limassol på den sydlige del af Cypern.

Politiet mener, at bilen blev fanget i branden, der brød ud onsdag eftermiddag.

Branden har hurtigt spredt sig, ikke mindst på grund af kraftig vind og høje temperaturer, der ventes at nå op på 44 grader.

I første omgang brød skovbranden ud i landsbyen Malia, der ligger i et kuperet område nær Limassol. Indtil videre har branden spredt sig over et område på 100 kvadratkilometer. Det svarer omtrent til Amagers størrelse.

Sundhedsmyndigheder oplyser, at to personer er blevet bragt til hospitalet med alvorlige forbrændinger.

Yderligere 16 mennesker har fået behandling for mindre alvorlige skader.

Torsdag ved middagstid er status fra brandvæsnet, at der ikke er nogen såkaldte aktive fronter, men at der løbende blusser små brande op i området.

Myndighederne har udsendt en advarsel om ekstrem varme på middelhavsøen, som er et yndet turistmål.

Mere end 250 brandfolk og 75 biler er blevet sat ind, og regeringen i Cypern har bedt nabolande om at sende fly, der kan hjælpe med brandslukningen.

Justitsminister Marios Hartsiotis har sagt til tv-kanalen CyBC, at Jordan har to fly klar, der kan tages i brug, mens det også ventes, at der kommer to fra Spanien.

Ministeren siger videre, at man har evakueret mennesker fra flere landsbyer. 106 personer har overnattet i midlertidig indkvartering.

Billeder viser udbrændte huse, og der er frygt for, at mange hjem er blevet ødelagt eller beskadiget.

I 16 lokalsamfund er der ikke strøm, så indbyggerne kan ikke bruge klimaanlæg til at køle deres hjem ned.

Nikos Logginos, der er chef for brandvæsnet, siger til CyBC, at vidneudsagn indikerer, at branden kan være påsat.

Skovbrande sker næsten hvert år på Cypern. Tilbage i 2021 mistede fire landbrugsarbejdere livet i en skovbrand på øen.

AFP

Medarbejderne hos TV 2 i Odense er torsdag formiddag blevet evakueret på grund af en bombetrussel.

Det oplyser Fyns Politi og TV 2.

Det var lidt over klokken 10.00, at TV 2 modtog truslen, og kort efter blev politiet tilkaldt.

– TV 2 modtog en trussel på mail, og vi er rykket ud og har iværksat en evakuering af Kvægtorvet.

– Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvad truslen drejer sig om, oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel.

TV 2 skriver i mediets liveblog, at medarbejdere modtog et varsel om bombetruslen på sms med beskeden “KVÆGTORVET – BOMBETRUSSEL. Forlad bygningen ad nærmeste sikre udvej. Følg politiets anvisninger.”

– Vi kan bekræfte, at der er blevet sendt en bombetrussel mod TV 2 på Kvægtorvet i Odense. Politiet er til stede, og medarbejderne er blevet evakueret, oplyser TV 2 i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Vi har for nuværende ikke flere oplysninger.

Fyns Politi vil sende bombehunde ind på Kvægtorvet for at undersøge området.

– Medarbejderne har forladt bygningen og er blevet evakueret. Lige nu arbejder vi på at få afdækket, om der er brændstof i bygningen.

– Arbejdet med hundene kommer nok til at tage mindst en time, og vi er gået i gang med at efterforske, hvor truslen stammer fra, siger Mads Boel.

Politiet oplyser på det sociale medie X, at Rugårdsvej i Odense er spærret i forbindelse med evakueringsarbejdet.

Det var en teknisk fejl i Nets’ systemer, der var årsag til det nedbrud, der lørdag skabte store problemer med at gennemføre kortbetalinger.

Det skriver forklarer Nets torsdag i en pressemeddelelse. Af den fremgår det, at der var tale om en “sjælden komponentfejl” i den bagvedliggende infrastruktur, som håndteres af en “global partner”.

Da fejlen blev konstateret, skulle et backup-system være trådt til, men det kunne ikke lade sig gøre, forklarer Allan Bonke, der er landechef for Nets.

– Normalt bemærker man ikke, hvis der er fejl på netværket, fordi vores backupsystem tager over, og så kører servicen videre. Desværre var denne fejl så kompliceret og anderledes, at det ikke skete.

– Men nu har vi brugt nogle dage på at analysere, hvad der skete, og denne fejl kommer ikke til at opstå igen, siger han til Ritzau.

Systemnedbruddet betød blandt andet, at det for mange bilister ikke kunne lade sig gøre at passere Storebælt, ligesom det også umuliggjorde betalinger på musikfestivalen Musik i Lejet og ved Grøn Koncert.

Og både forretningsdrivende og kunder har efterfølgende beklaget sig over manglende information fra Nets.

– I de sidste fire-fem dage har vi været i telefonisk og skriftlig kontakt med mange af vores kunder, og vi tager kritikken til efterretning.

– Der er nogle, der ikke synes, vi har kommunikeret godt og hurtigt nok, og der skal vi ind og kigge på vores proces for at se, hvordan vi kan ændre den, så den opfylder ønsket i markedet.

– Og så skal vi også kigge på, hvordan vi bedst kommunikerer om sådanne nedbrud til offentligheden, siger Allan Bonke.

Han glæder sig over, at mange butikker fik omstillet deres systemer til såkaldte offlinebetalinger, hvor man kan tage imod dankort, selv om der ikke er forbindelse til Nets.

– Men vi må også erkende, at vi skal uddanne vores kunder bedre i det.

– Og så er vi i gang med at rulle en ny offlinefunktion ud, hvor man kan bruge internationale kort eller mobiltelefonen i en sådan situation.

– Vi starter med de store supermarkedskæder og apotekerne, fordi det er mest kritisk der, men bagefter vil andre butikker følge efter, siger Allan Bonke.

Systemerne var nede i omkring tre timer, før det lykkedes at få dem op at køre igen.

Erhvervsministeriet bad mandag Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets, der forklarer, hvordan nedbruddet kunne ske, og hvilke beredskabsplaner Nets har, når noget sådant sker.

Nets – der i 2020 blev solgt til den italienske betalingskoncern Nexi – har en markedsandel, når det gælder indløsning af kortbetaling i Danmark, på op mod 80 procent.

Ineos’ spanske bjerghåb Carlos Rodriguez er udgået af Tour de France inden løbets kongeetape torsdag.

Det skriver det britiske cykelhold på X.

Rodriguez styrtede voldsomt på onsdagens 17. etape, og de efterfølgende undersøgelser har vist, at spanieren har pådraget sig et brud på bækkenet.

Den 24-årige klatrer havde inden onsdagens voldsomme styrt haft svært ved at finde melodien i dette års Tour.

På flere af de store bjergetaper hidtil lykkedes det ellers spanieren at ramme det rigtig udbrud, men i finalerne har han ikke haft niveauet.

Hans bedste placering på en etape var en 11.-plads på 14. etape, der sluttede på toppen af Superbagnères.

Rodriguez blev i 2023-udgaven af Tour de France nummer fem og vandt undervejs en etape, mens han sidste år sluttede på en samlet syvendeplads.

Derudover vandt han i 2024 Romandiet Rundt og har etapesejre i blandt andet Baskerlandet Rundt og Critérium du Dauphiné på cv’et.

Viborg FF har siden juni stået uden fast cheftræner, men nu har fodboldklubben fundet den nye mand i spidsen for superligaholdet.

Valget er faldet på 37-årige Nickolai Lund, der har haft jobbet midlertidigt, siden daværende cheftræner Jakob Poulsen i juni blev købt fri af AGF.

Det skriver Viborg i en pressemeddelelse.

Lund blev i juni forfremmet fra assistent til midlertidig cheftræner, og han har altså udnyttet tiden fornuftigt og gjort et godt indtryk.

– I den tid, processen har været i gang, har det løbende stået mere og mere klart for os, at Nickolai er det helt rigtige match som cheftræner for vores klub, siger sportschef Mads Agesen.

– Sideløbende med rekrutteringsprocessen har vi fået mulighed for at observere Nickolais måde at håndtere det hele på som midlertidig cheftræner, og der har vi set en meget kompetent træner, der stiller ekstremt høje krav til spillerne, staben og resten af sine omgivelser.

Cheftræneren har fået en treårig kontrakt med klubben fra domkirkebyen.

Der er ikke fundet nogen overlevende blandt de næsten 50 personer, der var om bord på et fly, der torsdag styrtede ned i det østlige Rusland.

Det oplyser en talsperson for Ruslands statslige undersøgelseskommission ifølge nyhedsbureauet Tass.

– Alle personer om bord på flyet er døde, siger talskvinde Svetlana Petrenko.

Tidligere torsdag mistede luftfartsmyndigheder i Rusland kontakten til passagerflyet, der er af typen Antonov An-24.

Efterfølgende meldte det russiske nyhedsbureau Ifax, at der var blevet fundet vragrester i Amur-regionen.

Samtidig sagde en embedsmand fra beredskabet, at en helikopter havde fundet flyet, og at der var brand i skroget.

Fra helikopteren blev der ikke set nogen tegn på, at nogen har overlevet, oplyser redningsarbejdere ifølge AFP.

Det er fortsat ikke bekræftet, hvor mange der var om bord på flyet, som skulle til byen Tynda i Amur-regionen.

Flyet har plads til 44 passagerer. Der er forskellige meldinger om, hvor mange passagerer der var om bord.

Den lokale guvernør, Vasilij Orlov, siger, at der ifølge foreløbige data var 43 passagerer – heriblandt fem børn – og seks ansatte på flyet. Altså 49 personer.

Det russiske beredskabsministerium siger, at tallet er nærmere 40.

Flyet forsvandt fra radarskærme, da det nærmede sig Tynda.

Det blev fundet på en bjergside 16 kilometer fra Tynda, oplyser beredskabet til Tass.

Det nedstyrtede fly bruges af luftfartsselskabet Angara, der har hovedkvarter i Sibirien.

Guvernøren Vasilij Orlov skriver på beskedtjenesten Telegram, at flyet afgik fra Blagovesjtjensk.

Byen ligger længere sydpå i Amur-regionen ved grænsen til Kina.

Det står endnu ikke klart, hvad der har forårsaget flystyrtet.

Men myndighederne ser det som en mulig forklaring, at mandskabet begik en fejl i forbindelse med at skulle lande. Det siger en unavngiven kilde fra beredskabet til Tass.

Sigtbarheden var dårlig på det tidspunkt, hvor flyet skulle lande, siger kilden, som tilføjer, at andre mulige årsager også bliver undersøgt.

Myndighederne mistede kontakten til flyet omkring klokken 13 lokal tid – klokken 06 dansk tid.

Reuters

Thailand lukker alle grænseovergange, som landet deler med Cambodja, efter sammenstød mellem de to landes hære.

Det oplyser den thailandske embedsmand i hæren Surasant Kongsiri.

Embedsmanden siger videre, at kampe med Cambodja har fundet sted seks steder, og at Cambodja indsatte droner og soldater bevæbnet med raketdrevne granater.

Thailand har indsat et F-16-kampfly mod Cambodjas væbnede styrker, oplyser den thailandske hær. Det blev sendt af sted mod Cambodja og ødelagde et militært mål, lyder det.

Thailand og Cambodja har begge beskyldt hinanden for at have åbnet ild først nær et omstridt grænseområde, hvor Ta Moan Thom-templet ligger.

Cambodjas forsvarsministerium skriver i en udtalelse, at det fordømmer, hvad det betegner som hensynsløse og brutale militære angreb. Det beskylder desuden Thailand for at bryde en aftale, der skulle nedtrappe spændingerne.

Det bekræfter desuden, at thailandske kampfly er blevet indsat og har kastet to bomber ned på en vej.

Thailand anklager omvendt Cambodja for at rette angreb mod civile. Det siger det thailandske udenrigsministerium.

Blandt andet er et hospital blevet ramt, hvor flere er kommet til skade, siger ministeriet.

Det thailandske militær siger til AFP, at ni civile er blevet dræbt i de seneste angreb fra Cambodja. De meldinger har Cambodja ikke kommenteret.

Hvis landet fortsætter med at angribe, er Thailand forberedt på at skrue op for det, som landet betegner som sit selvforsvar, lyder det fra udenrigsministeriet.

Kernen i striden mellem Thailand og Cambodja har i mange år været templet Preah Vihear og området omkring.

Templet ligger i Cambodja, men Thailand hævder, at landet har været den retmæssige ejer siden opførslen i 1100-tallet.

Den Internationale Domstol (ICJ) har to gange afgjort, at templet er Cambodjas.

Der har flere gange gennem årene været sammenstød i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja.

Reuters

Fastfoodkæden Kentucky Fried Chickens (KFC) danske restauranter er ramt af konkurs.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af oplysninger fra Statstidende. Heraf fremgår det, at Isken Aps, der har retten til at drive KFC-restauranter i Danmark, kom under konkursbehandling 18. juli.

Isken Aps ejede indtil konkursen 11 restauranter rundt om i Danmark og havde knap 200 ansatte.

Konkursen er en realitet, efter at en DR-dokumentar i juni viste, hvordan restaurantens ansatte snød med datomærkningen på kyllingekød.

Tidligere ansatte forklarede over for DR, at man havde forlænget optøet kyllings datomarkering.

Det fik Fødevarestyrelsen til at undersøge samtlige restauranter. Kontrolbesøgene kastede fire sure smileys af sig.

Fødevarestyrelsens rapport fra KFC i Odense beskrev blandt andet, at der kunne ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.

Efterfølgende opsagde KFC’s europæiske hovedkontor aftalen med Isken Aps og krævede, at restauranterne blev lukket.

Det valgte Isken Aps i første omgang at ignorere. Men for to uger siden stod det klart, at der ikke var penge nok i kassen til at udbetale løn til de ansatte.

Foruden Odense og København fandtes der KFC-restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle og Herning.

Kentucky Fried Chicken stammer fra USA og blev stiftet for mere end 70 år siden.

Kæden har mere end 30.000 restauranter i 145 lande verden over og har specialiseret sig i at servere friturestegt, paneret kylling på forskellige måder.

Kinas præsident, Xi Jinping, har torsdag lokal tid mødtes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU’s præsident, Antonio Costa.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mødet markerer begyndelsen på et topmøde, som er præget af spændinger om blandt andet handel og krigen i Ukraine.

Xi siger efter mødet, at de to parter kan finde fælles fodslag.

– Jo mere alvorlig og kompleks den internationale situation er, desto vigtigere er det, at Kina og EU styrker kommunikationen, øger den gensidige tillid og udvider samarbejdet, sagde han.

Kina har ifølge nyhedsbureauet AFP den seneste tid forsøgt at få EU tættere på og positionere sig selv som en mere pålidelig samarbejdspartner end USA.

EU har dog gjort det klart, at man vil diskutere dybe uenigheder som handel og bekymringen for, at billige, statsstøttede kinesiske varer vil oversvømme europæiske markeder.

Desuden vil man tage fat på Kinas stiltiende støtte til Ruslands krig mod Ukraine.

Selv om topmødet officielt skulle markere 50 års diplomatiske forbindelser, har den lange liste over uenigheder været med til at skabe grundlag for et konfliktfyldt møde.

Flere medier, heriblandt Politico og Euronews, har således skrevet, at forventningerne til reelle fremskridt som følge af mødet er lave.

Von der Leyen betegnede under mødet forholdet mellem Kina og EU som et af de vigtigste og mest betydningsfulde i verden, skriver Reuters.

– I takt med at vores samarbejde er udvidet, er ubalancerne det også. Vi er nået til et vendepunkt. Det er afgørende, at vi får genoprettet balancen i vores bilaterale forhold, sagde hun.

EU-præsidenten, Antonio Costa, opfordrede Kina til at bruge sin indflydelse i Rusland til at afslutte Ukraine-krigen.

– Som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd opfordrer vi Kina til at bruge sin indflydelse på Rusland til at respektere FN-pagten og få afsluttet krigen mod Ukraine, sagde han ifølge AFP.

Han kom også ind på handel mellem de to lande.

– Vi har brug for konkrete fremskridt angående problemer med handel og økonomi. Vi ønsker begge, at vores forhold skal være gensidigt gavnligt.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel for lokale skybrud og torden i hele landet med undtagelse af Bornholm.

Det meddeler DMI natten til torsdag på sin hjemmeside.

Varslet gælder fra klokken 11 til klokken 21.

– Lun og fugtig luft strømmer ind over landet fra nordøst og nord, og i dagens løb kan der i store dele af landet dannes regn- og tordenbyger.

– Da der samtidig ikke er megen vind, vil bygerne bevæge sig meget langsomt hen over landet, og derfor kan de kaste megen regn af sig, der hvor de rammer, skriver DMI.

Selv om bygerne kan ramme det meste af landet, så er risikoen størst i Jylland.

Et skybrud er defineret ved, at der falder 15 millimeter nedbør på en halv time.

Mindst to civile meldes dræbt som følge af sammenstød mellem thailandske og cambodjanske styrker nær et omstridt grænseområde mellem de to lande.

Yderligere to civile meldes desuden såret.

Det oplyser en thailandsk embedsmand tidligt torsdag morgen dansk tid.

Tidligere lød det fra næstkommanderende talsmand i den thailandske hær Richa Suksuwanont, at mindst to thailandske soldater er blevet såret i sammenstødene.

Thailands hær meldte tidligere natten til torsdag dansk tid, at de to hære var stødt sammen i et omstridt grænseområde mellem de to lande.

I udtalelsen lød det fra Thailands militær, at cambodjanske styrker åbnede ild i et område nær det omstridte Ta Moan Thom-tempel, der ligger omkring 360 kilometer fra Thailands hovedstad, Bangkok.

Det lød videre, at Cambodjas hær først havde sendt en drone ind i området, før tungt bevæbnede soldater blev indsat.

Sammenstødet bekræftes af Cambodjas forsvarsministerium. Men derfra lyder det, at det var de thailandske soldater, der først åbnede ild. Derefter svarede Cambodjas hær tilbage, lyder det.

I Thailand er omkring 40.000 civile fra 86 landsbyer blevet bedt om at flytte sig til mere sikre steder. Det oplyser Sutthirot Charoenthanasak, der er leder i distriktet Kabcheing i provinsen Surin.

Thailands fungerende premierminister, Phumtham Wechayachai, siger til journalister, at situationen er følsom og bør håndteres med omtanke.

– Vi skal være varsomme. Vi vil følge folkeretten, siger han uden at uddybe yderligere.

Sammenstødet finder sted, dagen efter at Thailands regerende Pheu Tai-parti oplyste, at landet tilbagekalder sin ambassadør i Cambodja og samtidig vil udvise Cambodjas ambassadør i Thailand.

Årsagen til udvisningen er en mineeksplosion, der onsdag sårede en thailandsk soldat langs grænsen mellem de to lande.

Pheu Thai-partiet oplyste desuden, at regeringen har beordret lukning af alle grænseovergange.

Det thailandske udenrigsministerium har indgivet en formel protest til Cambodja og oplyste på sociale medier, at de miner, der blev fundet i området, var nyudlagte og ikke tidligere var blevet opdaget under patruljering.

Thailand har tidligere anklaget Cambodja for at have placeret landminer på thailandsk side af grænsen efter en anden episode den 16. juli, hvor tre soldater blev såret. Én mistede en fod.

Cambodja har afvist, at der skulle være udlagt nye miner.

Landet udtalte mandag aften, at de thailandske soldater havde afveget fra de aftalte patruljeruter og var kommet ind i cambodjansk territorium, hvor der stadig findes ueksploderede miner fra tidligere konflikter.

Thailand og Cambodja har i mere end et århundrede kæmpet om suverænitet over flere dele af deres 817 kilometer lange fælles grænse. Det har gennem årene ført til sammenstød og mindst ti dødsfald, heriblandt under en ugelang konflikt i 2011.

Der ligger fortsat landminer i store dele af Cambodja efter årtiers krig.

Reuters

Rusland og Ukraine udveksler natten til torsdag gensidige droneangreb, efter at kortvarige forhandlinger mellem de to lande blev afsluttet onsdag aften.

I den sydlige russiske regionen Krasnodar, som grænser op til Sortehavet, er en kvinde blevet dræbt, efter vragrester fra en drone styrtede ned i området, skriver beredskabsmyndighederne i regionen i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Yderligere en kvinde er blevet bragt til hospitalet, hvor hun behandles for sine skader, lyder det fra myndighederne.

Et olielager i Sirius, der ligeledes ligger i det sydlige Rusland, meldes desuden ramt i angrebet. Omfanget af skader på lageret er natten til torsdag ukendt.

I den ukrainske havneby Odesa er der natten til torsdag meldinger om, at russiske droneangreb har udløst flere brande i beboelsesejendomme og andre bygninger i byen.

Guvernør i området, Oleh Kiper, siger, at der er udbrudt brand i en boligblok på flere etager. Han tilføjer, at der også er udbrudt brand i en bygning i to etager, i kiosker og på en tankstation.

Odesas historiske centrum, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, er også blevet ramt, siger Kiper.

Det står endnu uklart, om der er dræbte eller sårede som følge af nattens russiske droneangreb i Ukraine.

Ukrainske og russiske forhandlere mødtes onsdag i den tyrkiske millionby Istanbul til den tredje runde af forhandlinger mellem de to lande.

Ifølge ukrainske og russiske medier varede forhandlingerne under en time, før de blev afsluttet.

Putins rådgiver, der ledte forhandlingerne for Rusland, Vladimir Medinskij, sagde efterfølgende, at de to lande er blevet enige om at udveksle flere krigsfanger.

Det fremgår ikke, hvor mange fanger der vil blive udvekslet, og hvornår det vil ske.

Reuters

Salvadoranske Kilmar Abrego Garcia, der i marts blev fejlagtigt deporteret fra USA til El Salvador, skal løslades mod kaution.

Det har Waverly Crenshaw, der er føderal distriktsdommer i Nashville, afgjort onsdag.

Garcia har siden juni siddet fængslet i delstaten Tennessee, hvor han afventer en straffesag for menneskesmugling.

Distriktsdommeren mener ikke, at anklageren har fremlagt bevis for, at Garcia udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed. Der er ifølge dommeren heller ingen risiko for, at han vil flygte.

Tilbage i 2022 blev Garcia stoppet med ni passagerer i en bil. Selv om politiet i Tennessee mistænkte ham for menneskesmugling, fik han dengang lov til at køre videre.

I marts i år blev han anholdt og tre dage senere deporteret til El Salvador sammen med mere end 200 personer, som af USA’s præsident, Donald Trump, blev betegnet som bandemedlemmer.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, har tidligere sagt, at Garcia har smuglet kvinder og børn såvel som medlemmer af den salvadoranske bande MS-13, som regeringen mener, at Garcia er tilknyttet.

Regeringen har tidligere truet Garcia med, at han med det samme vil blive pågrebet af immigrationsmyndighederne og deporteret ud af USA, hvis han bliver løsladt.

Garcias forsvarsadvokater ser gerne, at Garcia løslades, mens han afventer den verserende retssag i Tennessee, men ikke hvis han straks pågribes og bliver deporteret.

Onsdag har føderal dommer i delstaten Maryland Paula Xinis beordret, at den amerikanske regering skal give Garcia et varsel på tre dage, hvis den vil indlede en deportationssag mod ham.

Garcia, der er bosat i Maryland, kom til USA illegalt i 2011, men har haft arbejdstilladelse siden 2019.

Han er desuden gift med en amerikansk statsborger, som han har et barn med.

Reuters

13 nye voksfigurer af den succesrige amerikanske sanger Taylor Swift vil i den kommende tid blive udstillet på et udvalg af Madame Tussauds 22 museer.

Det oplyste voksmuseet i en pressemeddelelse onsdag.

Lanceringen af figurerne er – ifølge Madame Tussauds – museets største og mest ambitiøse projekt nogensinde.

Voksfigurerne er alle inspireret af Swifts kostumer under Eras Tour, der er blevet vurderet til den mest indbringende turné til dato.

Turnéen strakte sig over mere end halvandet år og blev afrundet i december 2024. Den indbragte et godt stykke over to milliarder dollar.

– Madame Tussauds markerer denne arv ved at forevige ikoniske øjeblikke fra den historiske turné for fans over hele verden, skriver voksmuseet i pressemeddelelsen.

I mere end et år har 40 af museets kunstnere arbejdet på figurerne af popdronningen.

– Dette her er det mest ambitiøse projekt i Madame Tussauds 250 år lange historie, og det føles helt rigtigt at fremhæve Taylor Swifts stjernestatus, siger Danielle Cullen, der er museets ledende figurstylist, til AFP.

To af de nye voksfigurer vil blive udstillet i Storbritannien – en på museet i London og en på museet i Blackpool.

Yderligere ti af figurerne vil permanent blive udstillet på Madame Tussauds museer i Amsterdam, Berlin, Budapest, Hongkong, Las Vegas, Los Angeles, Nashville, New York, Orlando og Sydney.

Den sidste af figurerne vil ikke få en permanent placering, men vil i stedet løbende få en ny lokation. I første omgang udstilles den på museet i Shanghai.

Den første af figurerne udstilles på museet i London. Her kan swifties, som Taylor Swifts fans kaldes, og øvrige museumsgæster fra og med fredag få figuren at se.

Tidligere kriminologistuderende Bryan Kohberger er onsdag blevet idømt fire gange livstid for drabene på fire universitetsstuderende i den amerikanske delstat Idaho i november 2022.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

30-årige Kohberger erklærede sig i begyndelsen af juli skyldig i drabene. Det skete som følge af en aftale indgået med anklagemyndigheden for at undgå dødsstraf.

Motivet for drabene er ukendt.

De dræbte var alle i alderen 20-21 år, da Kohberger sent natten til den 13. november 2022 trængte ind i et hus, hvor de fire personer blev dræbt med en kniv.

Tre af de dræbte var kvinder, som boede i huset. Den fjerde var kæreste med en af de dræbte kvinder, som han overnattede hos.

Kohberger var under retsmødet onsdag iklædt en orange fangedragt. Han forholdt sig under hele mødet udtryksløst.

Da han inden domsafsigelsen fik mulighed for at komme til ordre, afslog han.

Det gjorde de pårørende til de dræbte, der også var mødt op til retsmødet, ikke.

– Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg nogensinde skulle tale til en person, der er så blottet for menneskelighed, sagde moren til en af de dræbte kvinder.

Også en søster til en af dræbte valgte under retsmødet at tage ordet.

– Jeg vil kalde dig, hvad du er – sociopat, psykopat, morder, sagde hun.

Hun forlangte under retsmødet forgæves at få svar på, hvordan Kohberger havde udvalgt sine ofre, og hvad hendes søsters sidste ord var.

Da Kohberger tidligere i juli indgik en aftale med anklagemyndigheden, der skånede ham for dødsstraf, vakte det stor utilfredshed blandt flere af de dræbtes efterladte.

– Bryan Kohberger står til at blive idømt livstid. Det betyder, at han stadig kan tale, indgå relationer og engagere sig i verden. I mellemtiden er vores kære blevet bragt til tavshed for evigt, skrev familien til en af de dræbte i et opslag på Facebook.

På drabstidspunktet var Kohberger ph.d.-studerende ved Washington State University i nabostaten Washington, hvor han studerede kriminologi.

Det prestigefulde Columbia University har indgået forlig med USA’s præsident Donald Trumps administration og skal betale en bøde på 200 millioner dollar for ikke at gøre nok for at stoppe chikane af jødiske studerende.

Det skriver universitetet i en udtalelse ifølge flere internationale medier, heriblandt nyhedsbureauet Reuters.

Bøden, der svarer til knap 1,3 milliarder danske kroner, skal betales over en periode på tre år, lyder det.

– Under den aftale, der er blevet indgået i dag, vil langt størstedelen af de føderale bevillinger, som blev stoppet eller sat på pause i marts 2025, blive genindført, og Columbias adgang til milliarder af dollar i nuværende og fremtidige bevillinger vil blive genetableret, skriver universitetet.

Meldingen kommer, dagen efter at universitetet disciplinerede adskillige studerende for propalæstinensiske demonstrationer på campus.

I marts stoppede Trump-administrationen bevillinger og kontrakter til en værdi af omkring 400 millioner dollar til Ivy League-universitetet, med den begrundelse at der foregik antisemitisk chikane på og omkring universitet i New York City.

Det har også ført til tilbageholdelse af en propalæstinensisk aktivist.

Det var den studerende Mahmoud Khalil, som har været en af de ledende kræfter bag Columbia Universitys Gaza-demonstrationer.

Han blev anholdt den 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Han var tilbageholdt i mere end 100 dage og har krævet erstatning.

Trump-administrationen har også anklaget det prestigefulde Harvard University for ikke at gøre nok for at bekæmpe antisemitisme. Her er der blevet indefrosset 2,6 milliarder dollar i føderal støtte.

Harvard har efterfølgende lagt sag an mod Trump-administrationen, som universitets mener, holder støtten tilbage i et forsøg på at kontrollere de akademiske beslutninger på universitetet.

Sagen følges tæt af andre universiteter, hvis støtte også er blevet skåret i af administrationen. Harvard er det første og indtil videre eneste universitet, der har lagt sagt an.

USA’s præsident, Donald Trump, vil sætte en lavere importtold på varer fra EU, hvis EU åbner markedet for amerikanske selskaber.

Det siger Trump natten til torsdag i en tale ved en konference om kunstig intelligens.

– Vi har tilbudt en sådan handel til EU, som vi er i seriøse forhandlinger med.

– Hvis de går med til at åbne unionen op for amerikanske selskaber, så vil vi lade dem betale en lavere told, siger Trump fra talerstolen.

Præsidenten uddyber ikke, hvilke markeder der er tale om.

EU-Kommissionen har tidligere meddelt, at EU ikke vil slække på eksempelvis de europæiske fødevarestandarder som del af en forhandling med USA.

Trump fortæller, at “åbningen af et land” har stor betydning for toldsatsen.

Trump har truet EU med en amerikansk importtold på 30 procent på varer fra EU fra 1. august, mens parterne er i forhandlinger om en aftale.

Onsdag erfarede medierne Financial Times og Politico fra unavngivne kilder tæt på forhandlingerne, at EU nærmer sig en aftale, der indeholder en amerikansk told på 15 procent på varer fra EU.

Dette er ikke bekræftet af hverken EU eller USA.

Trump annoncerede onsdag en handelsaftale med Japan, hvor Trump havde lempet tolden fra 25 til 15 procent.

Som en del aftalen åbner Japan sit marked for amerikanske producenter af blandt andet biler og landbrugsprodukter.

Trump fortæller natten til torsdag, at der forhandles med en række lande, men der vil ikke blive indgået aftaler med alle.

– Man kan ikke forhandle med alle lande, så vi sætter en told på mellem 15 og 50 procent. Nogle får 50 procent, fordi vi ikke kommer så godt ud af det med dem, siger Trump.