Seneste nyheder

USA har givet olieselskabet Chevron grønt lys til at genoptage olieproduktionen i Venezuela.

Det siger Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, natten til fredag i et interview med tv-stationen Telesur ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Chevron er blevet informeret om, at selskabet har fået tildelt licenser, der gør det muligt at fortsætte dets aktiviteter i Venezuela, siger præsidenten.

Hverken USA eller Chevron har natten til fredag bekræftet, at licenserne er blevet genoptaget.

Torsdag oplyste fem unavngivne kilder med kendskab til sagen dog til Reuters, at USA var gået i gang med at klargøre udstedelser af nye tilladelser til partnere i Venezuelas statslige olieselskab, PDVSA, heriblandt Chevron.

USA’s præsident, Donald Trump, meddelte i februar, at han ville inddrage Chevrons licenser.

Det gjorde han, efter at hans forgænger, Joe Biden, i 2022 gav Chevron tilladelse til at fortsætte selskabets aktiviteter i Venezuela, selv om han indførte sanktioner mod olieeksporten fra landet.

Chevrons licenser til at operere i Venezuela udløb i maj. Selskabet oplyste i den forbindelse, at man havde indstillet udvindingen af olie i det sydamerikanske land.

Det var tilbage i februar, at Trump oplyste, at han havde besluttet, at Chevrons licenser til at operere i Venezuela skulle ophøre.

Han begrundede dengang beslutningen med, at Venezuela ifølge Trump ikke har levet op til en aftale om hurtigt at tage imod udviste migranter.

USA har efter Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus sat gang i en større indsats for at deportere migranter, herunder at sende dem tilbage til Sydamerika på fly.

Relationen mellem Venezuela og USA har været afspændt i flere år. USA har ligesom en række andre lande ikke villet anerkende Maduros påståede valgsejr i 2024.

USA tager kraftigt afstand fra Frankrigs plan om at anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling.

Det skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på det sociale medie X.

– Denne hensynsløse beslutning tjener kun Hamas’ propaganda og forsinker fred. Det er et slag i ansigtet på ofrene for 7. oktober, skriver han.

Torsdag aften skrev Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X, at landet vil anerkende en palæstinensisk stat.

Den formelle meddelelse vil komme ved FN’s Generalforsamling i september, lød det.

– Det mest presserende i dag er at få krigen i Gaza til at stoppe og sikre nødhjælp til civilbefolkningen, skrev Macron i et brev til formanden for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, som er offentliggjort på X.

– Endelig skal staten Palæstina opbygges, dens levedygtighed sikres, og der skal gives mulighed for, at den – ved at acceptere afmilitarisering og fuldt ud anerkende Israel – kan bidrage til sikkerheden for alle i Mellemøsten, skrev præsidenten.

Andre lande – heriblandt Danmark, USA og Canada – støtter en tostatsløsning mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre.

Den militante gruppe Hamas angreb den 7. oktober 2023 Israel og dræbte omkring 1200 mennesker. Omkring 250 andre blev taget som gidsler.

Siden har der – foruden en våbenhvile på cirka halvanden måned – været daglige angreb. På det seneste har Israel fået kritik for at blokere nødhjælpslastbiler fra at komme ind i området og for angreb på civile.

Efter godt 21 måneders krig nærmer dødstallet i Gazastriben sig 60.000, har tal fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder vist.

Hvis det tal står til troende, svarer det til, at flere end én ud af 40 indbyggere i det palæstinensiske område er blevet dræbt siden 7. oktober 2023.

Thailandske myndigheder har evakueret over 100.000 mennesker langs grænsen til Cambodja, efter at der det seneste døgn er fundet de mest voldsomme militære kampe sted mellem de to lande i over et årti.

Det oplyser Thailands indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet er 100.672 mennesker blevet flyttet fra fire grænseområder til sikre steder som betonbunkere.

Sundhedsministeriet oplyser videre, at dødstallet er steget til 14.

Tidligt torsdag morgen dansk tid var der meldinger fra både Cambodja og Thailand om beskydning af deres soldater.

Landene beskyldte begge hinanden for at have åbnet ild først nær et omstridt grænseområde, hvor Ta Moan Thom-templet ligger.

Senere indsatte Thailand kampfly i området og kastede to bomber ned på en vej.

Mindst én cambodjansk civil person er blevet dræbt, og fem andre er blevet såret i sammenstødene, oplyser en cambodjansk talsperson ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Man har desuden evakueret 1500 cambodjanske familier fra et område i den nordvestlige provins Oddar Meanche, lyder det.

Situationen fik natten til fredag dansk tid Cambodjas premierminister, Hun Manet, til at anmode om et ekstraordinært møde i FN’s Sikkerhedsråd. Mødet ventes at blive afholdt fredag klokken 21.00 dansk tid.

Han kalder situationen for en uprovokeret og overlagt militær aggression, skriver Reuters.

Thailands fungerende premierminister, Phumtham Wechayachai, har ifølge Reuters fordømt Cambodjas brug af magt.

– Vi er stadig forpligtede til at bruge fredelige ressourcer, og der bør være forhandlinger, men det, der skete, var en provokation, og vi var nødt til at forsvare os, sagde han til journalister torsdag.

En konflikt mellem de to lande har luret under overfladen, siden en cambodjansk soldat i slutningen af maj blev dræbt under et sammenstød. Siden har de to landes militær oprustet på begge sider af grænsen.

Ifølge Reuters understreger Thailands brug af kampfly landets militære overlegenhed i forhold til Cambodja, både hvad angår størrelse og forsvarsmateriellets rækkevidde.

Sammenstødene har skabt uro i regionen, og Filippinerne og Vietnam har opfordret til, at de to lande holder sig tilbage med at eskalere konflikten yderligere.

Kina har desuden udtrykt, at det gerne vil hjælpe med at nedtrappe konflikten.

USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, vil fredag endnu en gang mødes med den fængslede Ghislaine Maxwell.

Det oplyser Blanche i et opslag på det sociale medie X.

Her tilføjer vicejustitsministeren, at justitsministeriet på et senere tidspunkt vil fremlægge, hvad der er kommet ud af møderne.

Torsdag mødtes Todd Blanche med Maxwell, der i 2021 blev idømt 20 års fængsel for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein.

Møderne finder sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, den seneste tid er blevet beskyldt for, at hans administration dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

Todd Blanche var i 2024 forsvarsadvokat for Trump i flere retssager. Da Trump i januar blev taget i ed som præsident, udnævnte han Blanche til vicejustitsminister.

Det er uvist, hvad Blanche og Ghislaine Maxwell har talt om på torsdagens møde, der fandt sted i et føderalt retshus i byen Tallahassee i Florida.

Maxwells advokat, David Oscar Markus, fortæller, at hans klient svarede på alle Blanches spørgsmål, men vil ikke sige noget om mødets indhold.

– Af åbenlyse årsager vil vi ikke kommentere på indholdet af mødet, siger advokaten ifølge Reuters.

Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten i 2000’erne.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

I 2021 blev den nu 63-årige Maxwell idømt 20 års fængsel i sagen.

Mindst 12 personer har torsdag mistet livet under en række eksplosioner ved et våbenlager i den nordvestlige del af Syrien.

Mere end 100 personer meldes desuden såret.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, som overvåger situationen fra Storbritannien, torsdag aften.

– Flere eksplosioner i et våben- og ammunitionslager tilhørende Tyrkistans Islamistiske Parti (TIP) dræbte mindst 12 og sårede mere end 100 personer i Maaret Misrin i den nordlige provins Idlib, meddeler Sohr.

En kvinde og et barn er ifølge observatoriet blandt de dræbte.

De syriske myndigheder er natten til fredag ikke kommet med udmeldinger om, hvad der har forårsaget eksplosionerne.

AFP

Tre områder i Esbjerg er fortsat spærret af efter store mængder regn og oversvømmelser i byen torsdag eftermiddag.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag aften.

Her fremgår det, at alle de vejstrækninger, hvor myndighederne er bekendt med, at der har været oversvømmelser, torsdag aften er pumpet fri for vand.

De tre områder, der fortsat er spærret af, er Strandby Kirkevej ved jernbanen, Skolebakken ved stationen og Storebæltsvej, skriver politiet.

Årsagen er mistanke om underminering – hvilket betyder, at vejene kan være ødelagte.

Risikoen for underminering vil blive undersøgt nærmere fredag morgen. Indtil da opretholdes afspærringen, fortæller vagtchef Jacob Matthiesen natten til fredag.

Myndighederne beder desuden trafikanter om at være opmærksomme på forholdene enkelte steder i byen, ligesom der få steder fortsat er mindre afspærringer på grund af åbne kloakriste.

Broer i Nøddelunden og Den Hemmelige Skov har desuden taget skade, fremgår det af pressemeddelelsen.

I Esbjerg fik de store mængder regn og de medfølgende oversvømmelser torsdag eftermiddag politiet til at fraråde, at man bevægede sig uden for i området.

Brønddæksler sprang op og politiet frarådede desuden unødvendig kørsel i byen.

Festivalen Grøn Koncert, der torsdag var i gang i Esbjerg, blev desuden evakueret.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyste torsdag eftermiddag, at der var blevet registeret skybrud i området.

Frankrigs præsident Emmanuel Macrons beslutning om at anerkende Palæstina som en selvstændig stat er en belønning for terror og en eksistentiel trussel mod Israel.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

– Palæstinensere ønsker ikke en stat ved siden af Israel. De søger en stat i stedet for Israel, siger Netanyahu.

Macron risikerer ifølge Netanyahu med sin anerkendelse at bidrage til skabelsen af en palæstinensisk stat, der reelt styres af Iran. Det er, hvad der er sket med Gaza, mener Netanyahu.

– Det vil være et springbræt til at udslette Israel – ikke at leve i fred ved siden af det, siger han.

Emmanuel Macron annoncerede tidligere torsdag aften på det sociale medie X, at Frankrig vil anerkende en palæstinensisk stat.

Den formelle meddelelse vil komme ved FN’s Generalforsamling i september, lød meldingen fra Macron.

Frankrig er det første af G7-landene – en sammenslutning af syv af verdens største industrilande – der har meddelt, at det vil anerkende Palæstina som stat.

Israels udenrigsminister, Gideon Saar, betegner Macrons beslutning som absurd og useriøs.

Han mener, at en palæstinensisk stat vil blive styret af den militante gruppe Hamas, som Israel i øjeblikket er i krig med i Gaza.

Det skriver Saar ifølge mediet Times of Israel på X.

– En palæstinensisk stat vil være en Hamas-stat. Ligesom den israelske tilbagetrækning fra Gazastriben for 20 år siden førte til, at Hamas overtog det, skriver Saar.

Fra spansk side er der opbakning fra premierminister Pedro Sánchez til udmeldingen fra Macron.

– Sammen må vi beskytte, hvad Netanyahu er i gang med at ødelægge. En tostatsløsning er den eneste løsning, skriver Pedro Sánchez.

Internationalt er der voksende kritik af Israel på grund af det høje dødstal og den sultkatastrofe, der i øjeblikket breder sig i Gazastriben.

Efter godt 21 måneders krig nærmer dødstallet i Gazastriben sig 60.000, viser tal fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder.

Det svarer til, at flere end én ud af 40 indbyggere i det palæstinensiske område er blevet dræbt i krigen, der begyndte 7. oktober 2023.

AFP

Frankrig vil anerkende en palæstinensisk stat, skriver præsident Emmanuel Macron i et opslag på det sociale medie X torsdag aften.

Den formelle meddelelse vil komme ved FN’s Generalforsamling i september.

Det skriver Macron i et brev til formanden for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, som er offentliggjort på X.

– Fred er mulig, skriver den franske præsident.

– Det mest presserende i dag er at få krigen i Gaza til at stoppe og sikre nødhjælp til civilbefolkningen.

Derpå skal der indgås våbenhvile og sikres en afmilitarisering af Hamas, lyder det videre.

– Endelig skal staten Palæstina opbygges, dens levedygtighed sikres, og der skal gives mulighed for, at den – ved at acceptere afmilitarisering og fuldt ud anerkende Israel – kan bidrage til sikkerheden for alle i Mellemøsten, skriver præsidenten.

– Der er intet alternativ.

Meldingen fra præsident Macron er ifølge Israels vicepremierminister Yariv Levin “en sort plet på fransk historie og en direkte støtte til terrorisme”, siger han til i en første kommentar.

Frankrigs “skamfulde beslutning” betyder, at tiden nu er inde til at “indføre israelsk suverænitet” på Vestbredden, siger Levin ifølge nyhedsbureauet AFP.

Internationalt er der voksende kritik af Israel på grund af det høje dødstal og den sultkatastrofe, der breder sig i Gazastriben.

Efter godt 21 måneders krig nærmer dødstallet i Gazastriben sig 60.000, viser tal fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder.

Hvis det tal står til troende, svarer det til, at flere end én ud af 40 indbyggere i det palæstinensiske område er blevet dræbt i krigen, der begyndte 7. oktober 2023.

Med en formel anerkendelse af en palæstinensisk stat vil Frankrig blive det hidtil mest indflydelsesrige vestlige land, der tager det skridt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Frankrig er det første af G7-landene – en sammenslutning af syv af verdens største industrilande – der har meddelt, at det vil anerkende Palæstina som stat.

Meldingen fra Macron kommer ikke helt uventet. Både han og den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, har i de seneste måneder varslet, at den var på vej.

En række andre europæiske lande har allerede anerkendt en palæstinensisk stat.

Den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse kalder i en udtalelse torsdag aften Frankrigs løfte om at anerkende en palæstinensisk stat for et positivt skridt.

– Vi opfordrer alle lande i verden – især de europæiske nationer og de lande, der endnu ikke har anerkendt staten Palæstina – til at følge Frankrigs eksempel, skriver Hamas.

I maj 2024 meddelte Irland, Spanien og Norge i en fælles melding, at de alle tre anerkender en palæstinensisk stat.

Dermed har over 140 af FN’s 193 medlemslande sagt, at de anerkender en palæstinensisk stat. Danmark er ikke et af dem.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, vil fredag holde hastemøder med Tyskland og Frankrig for at drøfte, hvad der kan gøres for at “standse drabene” i Gaza og “sikre, at folk får den mad, de desperat har brug for”.

– Lidelserne og sulten i Gaza er ubeskrivelige og uforståelige. Situationen har længe været alvorlig, men den har nået nye dybder og bliver stadig værre. Vi er vidner til en humanitær katastrofe, siger Starmer i en udtalelse.

På mødet vil de tre lande drøfte, hvad de “akut kan gøre for at standse drabene og sikre, at folk får den mad, de desperat har brug for, samtidig med at vi samler alle nødvendige skridt for at opbygge en varig fred,” lyder det videre.

Starmer opfordrer til, at Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse indgår våbenhvile.

Desuden skal der tages skridt i retning af at oprette en palæstinensisk stat.

– En våbenhvile vil bringe os på vej mod anerkendelsen af en palæstinensisk stat og en tostatsløsning, som garanterer fred og sikkerhed for både palæstinensere og israelere, siger den britiske leder.

Det er over 21 måneder siden, at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Her dræbte gruppen omkring 1200 mennesker og tog omkring 250 andre som gidsler. Af dem er 49 stadig i Gaza, men kun 20 menes at være i live.

Angrebet udløste Israels omfattende krig mod det palæstinensiske område.

Dødstallet i Gazastriben nærmer sig 60.000, viser de seneste tal fra sundhedsmyndigheder i det Hamas-kontrollerede område.

Blandt dem er omkring 800 mennesker, der siden slutningen af maj er blevet dræbt af militæret i et forsøg på at få udleveret nødhjælp fra den omstridte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Samtidig er Israel under stigende internationalt pres for at tillade en betydelig forøgelse af nødhjælp til de over to millioner palæstinensere i Gaza.

Internationale hjælpeorganisationer advarer om en nært forestående hungersnød.

Israel og Hamas har forhandlet indirekte i Qatar for at nå frem til en våbenhvile. Men indtil videre har forhandlingerne ikke ført til konkrete resultater.

AFP

USA henter sine forhandlere hjem fra Doha, hvor forhandlinger om en våbenhvile i Gazastriben foregår.

De skal hjem “til konsultationer” i Washington D.C., oplyser den amerikanske udsending Steve Witkoff i et opslag på X.

Han skriver videre, at det seneste udspil fra den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse “tydeligt viser en manglende vilje til at opnå en våbenhvile i Gaza”.

– Vi vil nu overveje alternative muligheder for at få gidslerne hjem, skriver Witkoff.

Tidligere torsdag meddelte den israelske side noget tilsvarende – at den kalder sine forhandlere hjem til yderligere konsultationer.

– I lyset af det svar, som Hamas kom med her til morgen, er det besluttet at kalde forhandlingsteamet tilbage for at fortsætte konsultationer i Israel, hed det i en meddelelse fra premierminister Benjamin Netanyahus kontor.

Netanyahu beskylder Hamas for at blokere for, at næsten to års krig kan blive afsluttet.

Hamas sagde tidligere torsdag, at gruppen har givet sit svar på det seneste udkast til en aftale om 60 dages våbenhvile.

En sådan aftale omfatter også frigivelse af gidsler samt levering af mad og andre fornødenheder til Gazas nødlidende befolkning.

En palæstinensisk kilde med kendskab til forhandlingerne sagde tidligere torsdag til nyhedsbureauet AFP, at Hamas’ svar indeholdt ændringsforslag om adgang for nødhjælp.

Desuden har Hamas nævnt de områder, hvorfra den israelske hær skulle trække sig tilbage, lige som gruppen vil have garantier for en varig afslutning på krigen.

Steve Witkoff beskylder dog Hamas for ikke at “handle i god tro”. Gruppens seneste svar viser ifølge Witkoff “tydeligt manglende vilje til at nå en våbenhvile i Gaza”.

Hamas skriver i en udtalelse torsdag aften, at man er overrasket over Witkoffs udtalelser.

– Bevægelsen bekræfter sin vilje til at fortsætte forhandlingerne og deltage i dem på en måde, der hjælper til at overvinde hindringer og fører til en permanent våbenhvileaftale, skriver Hamas.

Israel har afvist anklager om, at det er ansvarligt for den voksende sultkatastrofe i Gaza.

Det er en krise, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kalder “menneskeskabt”, og som Frankrig har kaldt resultatet af en israelsk “blokade”.

I stedet anklager Israel Hamas for at forhindre nødhjælp i at blive uddelt, for at plyndre nødforsyninger til eget forbrug eller videresalg til opskruede priser, samt for at skyde på civile, der søger hjælp.

De indirekte samtaler mellem Israel og Hamas i Qatars hovedstad, Doha, har i denne omgang stået på i over to uger, men indtil videre uden gennembrud.

Reuters

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80’erne og 90’erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen “Rocky III” fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA’s præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

– Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod “Trump” og “Vance”.

I et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenterer Trump også på Hulk Hogans død.

– Hulk Hogan var Maga (Make America Great Again, red.) hele vejen – stærk, sej, klog, men med det største hjerte.

– Han holdt en fuldstændig elektrisk tale ved det republikanske konvent, som var et af ugens absolutte højdepunkter, skriver Trump og tilføjer, at Hulk Hogan vil blive savnet.

I 2005 blev den tidligere wrestler optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

– En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980’erne.

– WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen – denne gang med Sky Daily.

Det danske udenrigsministerium har torsdag opdateret sin rejsevejledning til Thailand. Det sker efter militære sammenstød mellem Thailand og Cambodja.

Sådan lyder det på Udenrigsministeriets hjemmeside og i et opslag på det sociale medie X.

– Udenrigsministeriets rejsevejledning er opdateret på grund af en eskalering af konflikten i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja.

– Vi anbefaler, at du til enhver tid er opmærksom på din personlige sikkerhed, hvis du rejser til grænseområdet. Der kan være militære sammenstød, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Udenrigsministeriet opfordrer danske turister til at holde sig orienteret hos thailandske og cambodjanske medier, lokale myndigheder eller hoteller og rejsebureauer.

Derudover anbefaler ministeriet også, at man holder øje med Thailands turistmyndighed, TAT.

TAT har tidligere torsdag i et opslag på det sociale medie Facebook frarådet turister at rejse til en række turistattraktioner i syv forskellige provinser, der ligger tæt på grænsen til Cambodja.

Provinserne tæller blandt andet Surin, Sisaket og Buriram.

Tidligere torsdag oplyste en embedsmand i Thailands hær ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Thailand lukkede alle grænseovergange til Cambodja.

Landene har begge beskyldt hinanden for at have åbnet ild først nær et omstridt grænseområde, hvor Ta Moan Thom-templet ligger.

Kernen i striden mellem Thailand og Cambodja har i mange år været templet Preah Vihear og området omkring.

Templet ligger i Cambodja, men Thailand hævder, at landet har været den retmæssige ejer siden opførslen i 1100-tallet.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) har to gange afgjort, at templet er Cambodjas.

Der har flere gange gennem årene været sammenstød i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja.

Holland og 40 andre medlemslande af OSCE har bedt om en uafhængig undersøgelse af den tortur og mishandling, som russiske styrker angiveligt har udsat ukrainske krigsfanger for.

Det skriver den hollandske udenrigsminister, Caspar Veldkamp, torsdag på det sociale medie X.

En sådan undersøgelse skal bidrage til at finde sandheden og placere et ansvar for russiske krigsforbrydelser i Ukraine, skriver ministeren.

Han oplyser ikke, hvilke andre lande der havde tilsluttet sig anmodningen.

OSCE, der står for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, består af 57 medlemslande, heriblandt også Danmark.

Det er uvist, hvor mange ukrainske krigsfanger, der sidder fængslet i Rusland, og hvor mange russiske krigsfanger, der tilbageholdes i Ukraine.

De to lande har været i krig i over tre år, og det antages, at de hver især holder tusindvis af krigsfanger.

Med jævne mellemrum har de udvekslet fanger. De billeder, der er blevet offentliggjort fra ukrainsk side, viser i flere tilfælde tynde og afkræftede soldater.

En del ukrainske krigsfanger har fortalt om barske forhold og tortur i de russiske fængsler.

Ukraine har registreret 70.000 soldater og civile som savnede.

En ukendt del af de 70.000 antages at være krigsfanger. Men Ukraine registrerer savnede som savnede, indtil de bekræftes at være krigsfanger, eller indtil deres lig identificeres.

OSCE blev stiftet i 1973 for at fremme fred, sikkerhed, tillid, samarbejde og dialog på tværs af det europæiske kontinent.

Blandt medlemmerne er USA, de vest- og centraleuropæiske lande, Rusland, Belarus og landene i Kaukasus.

AaB har efter længere tids forhandlinger solgt Mathias Jørgensen til den norske klub Bodø/Glimt. Det oplyser AaB på fodboldklubbens hjemmeside.

24-årige Mathias Jørgensen, der havde kontrakt med AaB indtil sommeren 2028 ser tilbage på en god tid i den nordjyske klub, som lige er rykket ud af Superligaen.

– På det personlige plan har jeg haft en fantastisk tid i AaB, hvor jeg har fået lov til at dele omklædningsrum med en masse dygtige fodboldspillere og endnu bedre mennesker.

– Derfor nager det mig også dybt, at vi rykkede ned i sidste sæson, og jeg håber af hele mit hjerte, at AaB kommer tilbage i Superligaen, siger Mathias Jørgensen til klubbens hjemmeside.

Den 24-årige offensivspiller har været i AaB siden 1. februar 2024, hvor han kom til fra Esbjerg. Han har spillet 52 kampe og scoret 27 mål for AaB.

Da han kom til AaB, lå klubben i 1. division, og Mathias Jørgensen spillede en afgørende rolle i oprykningen i foråret 2024.

Han kunne dog ikke ændre på, at AaB nu igen er rykket ud af Superligaen.

– Jeg er utroligt stolt over at have været anfører for en fodboldklub med så fantastiske fans, og jeg er mødt glad ind på Hornevej hver eneste dag.

– Men den mulighed, jeg har fået nu, er så stor, at den er umulig for mig at sige nej til, fordi jeg får chancen for at komme til en klub, der kæmper for mesterskaber og europæisk deltagelse, siger han.

Nordjyderne oplyser, at salget betyder, at det økonomiske resultat for regnskabsåret vil lyde på et minus i niveauet nul til ti millioner kroner.

Hidtil har forventningen været et underskud på mellem 15 og 25 millioner kroner. I regnestykket har AaB medtaget, at man forventer at investere i sit akademi og i spillertruppen samt ende i toppen af 1. division.

Dermed sikrer salget af Mathias Jørgensen AaB et tocifret millionbeløb.

AaB åbnede sæsonen i 1. division med et nederlag til Kolding IF. Mathias Jørgensen spillede hele kampen, og Frederik Børsting bar anførerbindet.

Luftforureningen i store dele af København er torsdag på sit højeste niveau, der er defineret som “meget høj”.

Det fremgår af Københavns Kommunes hjemmeside Byens Luft, som viser et overblik over luftforureningen i kommunen.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Hjemmesiden henvender sig til borgere, som er særligt sårbare over for luftforurening.

Når luftforureningen er meget høj, anbefales det, at man begrænser sin færden på stærkt trafikerede veje.

I stedet skal man færdes i grønne områder eller på stille veje medmindre trafik, lyder det.

Personer, der kan være særligt sårbare over for forureningen, er ifølge kommunen blandt andet gravide og personer med astma, KOL eller hjertesygdomme.

Både Indre By og brokvartererne – Østerbro, Nørrebro og Vesterbro – samt Christianshavn og dele af Amager er ramt af “meget høj” forurening.

Luftforurening er betegnelsen for uønsket indhold af skadelige stoffer i luften, som kan have negativ effekt på sundheden.

Det kan være partikler, væsker og gasser.

De primære lokale kilder til luftforurening i Københavns Kommune er vejtrafik, brændefyring samt kraftvarme- og fjernvarmeværker.

For børn med astma kan høj luftforurening udløse og forværre symptomer som hoste og åndenød, skriver kommunen.

For gravide kan luftforurening medføre komplikationer for moderen som eksempelvis forhøjet blodtryk under graviditeten.

Personer med astma, KOL og hjerte-kar-sygdomme er særligt sårbare, fordi kroppen i forvejen er svækket, lyder det.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger torsdag, at han har godkendt et forslag til en ny lov, der skal sikre, at de myndigheder, der skal bekæmpe korruption i landet, forbliver uafhængige.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Det kommer, efter at der har været demonstrationer i Ukraine mod en anden lov, der indskrænker to antikorruptionsagenturers handlefrihed.

Den lov vakte også bekymring i EU, der har været en af Ukraines vigtigste allierede siden den russiske invasion i februar 2022.

EU har understreget, at reformer er afgørende for en tættere europæisk integration.

Zelenskyj lovede onsdag, at han ville fremsætte et nyt lovforslag om antikorruptionsorganerne og sende det til parlamentet.

Det er en beslutning, EU har taget positivt imod.

– Jeg har netop godkendt teksten til et lovudkast, der garanterer en reel styrkelse af retsstaten i Ukraine, uafhængigheden af antikorruptionsorganerne og pålidelig beskyttelse af retsstaten mod enhver russisk indflydelse eller indblanding,” skriver Zelenskyj torsdag på X.

Han tilføjer, at lovforslaget ville blive sendt til parlamentet torsdag.

– Det er vigtigt, at vi respekterer alle ukrainernes holdning og er taknemmelige over for alle, der står sammen med Ukraine, skriver han videre.

Tusindvis af mennesker gik i denne uge på gaden over hele Ukraine for at protestere mod de ændringer, der ville fjerne uafhængigheden for centrale myndigheder, der bekæmper korruption.

Det var de første store demonstrationer i landet, siden krigen begyndte for over tre år siden.

Den omstridte lov betyder, at både Ukraines Nationale Antikorruptionsbureau (NABU) og det Specialiserede Anklagemyndighed mod Korruption (SAPO) bliver direkte kontrolleret af rigsadvokaten, som udpeges af præsidenten.

Torsdag har Zelenskyj talt i telefon med den britiske premierminister, Keir Starmer.

De to er blevet “enige om vigtigheden af uafhængige korruptionsbekæmpende myndigheder i hjertet af Ukraines demokrati”, lyder det ifølge Reuters fra Starmers kontor.

Det helt store festfyrværkeri af en duel mellem Jonas Vingegaard (Visma) og Tadej Pogacar (UAE Emirates) udeblev på 18. etape af Tour de France.

I stedet udnyttede den australske rytter Ben O’Connor (Jayco) stilstanden blandt de helt store favoritter og snuppede sejren på kongeetapen, der bød på tre store stigninger.

O’Connor stak afsted i det tidlige morgenudbrud, og han var den mest sejlivede af udbryderne.

Omkring 16 kilometer fra mål kørte han fra Einer Rubio (Movistar), som i slutfasen var den sidste, der var i stand til at følge med australieren.

Derfra holdt O’Connor fast i føringen hele vejen mod toppen uden at kigge sig tilbage. Pogacar kom i mål 1 minut og 45 sekunder efter etapevinderen.

Hvis man havde regnet med et tidligt og storstilet angreb fra Vingegaard på det sidste målbjerg, Col de la Loze, blev man skuffet.

Først med lidt under en kilometer til mål forsøgte Vingegaard at angribe på det sidste bjerg. Angrebet var dog forgæves.

Pogacar sad klistret til danskerens baghjul og lod ikke til at have vanskeligheder ved at følge med.

Tværtimod kørte Pogacar kontra og lykkedes med at hente yderligere ni sekunder til den solide føring, sloveneren har i forvejen.

Pogacar fører nu med 4 minutter og 26 sekunder ned til Vingegaard i den samlede stilling.

Starten på torsdagens etape gav danske cykelfans håb om mere, end det endte med.

Visma havde tidligt på etapen forsøgt at skabe et højt tempo, og Vingegaard angreb allerede på det næstsidste bjerg Col de la Madeleine. Lidt over fire kilometer fra toppen forsøgte Vingegaard at ryste Pogacar.

Men som sædvanlig havde Pogacar ikke de store problemer med at følge med.

Forceringen fra Vingegaard betød til gengæld, at alle andre faldt fra, og frem til det sidste bjerg sad Vingegaard isoleret uden hjælp fra holdkammerater, så tempoet gik gevaldigt ned.

Problemet for Vingegaard var dog i den situation, at Pogacar kunne slappe godt og grundigt af og få forceringen fra Col de la Madeleine ud af kroppen.

Det langsomme tempo udnyttede Florian Lipowitz (Bora) til at stikke afsted og lynhurtigt skabe et hul på mere end tre minutter ned til Vingegaard og Pogacar.

Vingegaard ventede samtidig på, at holdkammeraterne Sepp Kuss og Simon Yates kom op til ham inden det sidste bjerg.

Men hverken Kuss eller Simon Yates var i stand til at gøre den store forskel.

På det sidste bjerg blev Lipowitz hentet med otte kilometer til toppen. Men den store duel mellem Vingegaard og Pogacar udeblev trods endnu et lille forsøg fra danskeren til slut.

Efter store mængder regn og oversvømmelser i Esbjerg torsdag eftermiddag fraråder Syd- og Sønderjyllands Politi, at man bevæger sig udenfor i området.

Det skriver politikredsen i et opslag på platformen X.

Ifølge politiet er Esbjerg blevet ramt af et skybrud, som har medført oversvømmelser. En del brønddæksler er sprunget op, lyder det videre.

Politiet, der ikke har registreret nogen personskade, fraråder også unødvendig kørsel i byen.

Festivalen Grøn Koncert, der torsdag finder sted i Esbjerg, er i gang med at blive evakueret.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyser på X, at en kraftig byge over Esbjerg var ledsaget af torden.

Instituttet bekræfter samtidig, at der er registreret skybrud i området.

Strækningen mellem Esbjerg og Ringkøbing vil resten af eftermiddagen og de tidlige aftentimer være præget af kraftige byger, tilføjer DMI.

Arrangøren af Grøn Koncert har valgt at tømme festivalpladsen af hensyn til gæsternes sikkerhed, skriver TV Syd.

Ifølge Morten Bjørkmann, som er festivalens sikkerhedschef, drejer det sig om omkring 18.000 mennesker.

Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt musikprogrammet fortsætter senere torsdag.

– Men vi følger vejrudviklingen tæt og tager stilling til, om vi kan genoptage Grøn i Esbjerg, siger sikkerhedschefen.

En koncert med sangerinden Pil blev afbrudt på grund af regnen.

Tidligere torsdag opjusterede DMI en risikomelding for lokale skybrud og torden til et såkaldt kategori 1-varsel, der gælder frem til klokken 21.

Opjusteringen gælder det meste af Jylland, og der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

Et kategori 1-varsel dækker over “voldsomt vejr”.

Ifølge DMI skal man være opmærksom på, “at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter”.

Torsdag eftermiddag bekræfter Bavarian Nordic, at et konsortium bestående af to kapitalfonde overvejer at byde på det danske vaccineselskab.

Det skriver Bavarian Nordic i en fondsbørsmeddelelse.

Konsortiet består af svenske Nordic Capital og britiske Permira.

– Da disse drøftelser pågår, er der ingen sikkerhed for, at Nordic Capital og Permira vil afgive et bud på Bavarian Nordic, eller hvornår et sådant bud eventuelt vil blive fremsat, eller på hvilke vilkår, lyder det i meddelelsen.

Bavarian Nordic har ikke yderligere kommentarer.

Meldingen fra det danske selskab kom i kølvandet af rygter om, at et muligt bud fra de to kapitalfonde var på vej.

Da rygterne begyndte at svirre, steg Bavarian-aktien markant med 16,3 procent.

Efterfølgende blev aktien suspenderet. Det betyder, at man hverken kan købe eller sælge aktien.

Ifølge mediet MarketWire forklarede fondsbørsen Nasdaq Copenhagen suspenderingen ved “manglende offentliggørelse af intern viden om udstederen eller det finansielle instrument”.

Aktien steg voldsomt, da den blev frigivet igen lidt efter klokken 16.00. Og torsdag lukker den med en stigning på 21 procent.

Det er den største stigning for Bavarian-aktien siden maj 2022 og den næststørste stigning i selskabets tid i det danske aktieindeks C25, skriver MarketWire.

Ifølge mediet er Bavarian Nordics markedsværdi steget med 3,2 milliarder kroner torsdag som følge af aktiens kursstigning.

Nu lyder markedsværdien på 18,4 milliarder kroner.

Bavarian Nordic producerer en række vacciner, heriblandt en koppevaccine, der bruges mod mpox – også kendt som abekopper.

Selskabet forventer i år en omsætning på mellem 5,7 og 6,7 milliarder kroner.

Efter planen skal Bavarian Nordic aflægge halvårsregnskab 22. august.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har på et rentemøde torsdag besluttet at fastholde indlånsrenten på to procent.

Det skriver ECB i en pressemeddelelse.

Det er første gang i år, at renten ikke bliver sat ned i forbindelse med et rentemøde.

Ved det foregående rentemøde i juni blev det besluttet, at renten skulle sænkes med 0,25 procentpoint. Det var ottende gang på et år, at renten blev sat ned.

Det var ventet, at ECB denne gang ville lade renten forblive på det nuværende niveau.

Det skyldes, at inflationen i eurozonen har nået det ønskede niveau på to procent, lyder det fra Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

– Renten fra ECB har nået et neutralt niveau. Kommer renten meget længere ned, er der en fare for, at det øger inflationen igen. Det er kun, hvis væksten for alvor skuffer, at ECB vil sætte renterne meget længere ned, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Allan Sørensen forventer, at renten bliver sænket en smule i efteråret.

Det samme mener Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Han forventer dog, at der vil komme to rentenedsættelser inden nytår.

På et pressemøde torsdag siger formanden for ECB, Christine Lagarde, at spændinger på handelsområdet gør økonomien usikker.

– Blandt de største risici (for den økonomiske vækst i EU, red.) er en eskalering af globale handelsspændinger og usikkerheder herved, som kan dæmpe eksporten og mindske investeringer og forbrug, siger Lagarde på pressemødet.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at indføre told på 30 procent på varer fra EU fra 1. august.

Onsdag erfarede medierne Financial Times og Politico fra unavngivne kilder tæt på forhandlingerne, at EU er ved at nærme sig en aftale om en amerikansk told på 15 procent fra varer fra EU.

Dette er hverken bekræftet af EU eller USA.

Lagarde understreger, at ECB følger forhandlingerne, og at man håber på en hurtig løsning.

En aftale om told vil mindske den økonomiske usikkerhed, mener Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit.

– En toldaftale mindsker usikkerheden, og sammenlignet med en situation med en eskalerende handelskrig mindsker det sandsynligheden for, at der kommer flere rentenedsættelser end i vores prognose, skriver han i en kommentar til Ritzau.