Seneste nyheder

Det danske udenrigsministerium fraråder alle rejser til hele Cambodjas grænseområde til Thailand og omvendt.

Det fremgår af ministeriets rejsevejledninger for Cambodja og Thailand, som er blevet opdateret fredag aften.

– Meget høj sikkerhedsrisiko. Hvis du vælger at rejse, bør du søge professionel rådgivning, lyder det.

Ministeriet fraråder samtidig alle ikke-nødvendige rejser til tre provinser i Cambodja, som grænser op til Thailand.

Det samme gælder for flere provinser i Thailand, som grænser op til Cambodja.

Rejsende skal være opmærksomme på, at thailandske myndigheder har erklæret undtagelsestilstand i visse provinser, skriver ministeriet.

Rejsevejledningerne opdateres som følge af voldelige sammenstød, som torsdag brød ud i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja.

Også torsdag blev rejsevejledningen for Thailand opdateret på grund af eskaleringen.

Udenrigsministeriet anbefaler således, at man til enhver tid er opmærksom på sin personlige sikkerhed, hvis man rejser til grænseområdet til Cambodja.

Danske turister opfordres til at holde sig orienteret hos thailandske og cambodjanske medier, lokale myndigheder eller hoteller og rejsebureauer.

Derudover anbefaler ministeriet, at man holder øje med Thailands turistmyndighed, TAT.

Thailand begrunder undtagelsestilstanden i otte distrikter med “Cambodjas brug af magt til at trænge ind på thailandsk territorium”.

Den militære optrapning mellem de to lande kan udvikle sig til reel krig.

Sådan lød advarslen fredag morgen fra Thailands fungerende premierminister, Phumtham Wechayachai, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Thailands sundhedsministerium oplyser, at 15 thailændere er døde som følge af sammenstødene. 14 af dem er civile, og én er soldat.

138.000 civile skulle desuden være blevet evakueret fra grænseområder mellem de to lande, oplyser thailandske myndigheder.

Fredag er omkring 1830 personer tilmeldt danskerlisten for Thailand og 180 for Cambodja. Det oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau.

Fødevarestyrelsen tilbagekalder bestemt type slik, da der er fare for, at små børn kan blive kvalt, når de spiser det.

Der er tale om Jelly Strip XL af mærket Jin Jin.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

– Slikproduktet indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Tilsætningsstofferne gør, at slikket kan svulme op i svælget, og små børn kan udsættes for kvælningsfare, hvis de spiser produkterne, lyder det på styrelsens hjemmeside.

Slikket er solgt i specialbutikker i hele landet i pakker af 300 gram.

Tilbagekaldelsen gælder alle bedst-før datoer.

Fødevarestyrelsen råder til, at man enten leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Skotland søndag.

Det skriver hun i en besked på det sociale medie X fredag.

– Vi er blevet enige om at mødes i Skotland på søndag for at drøfte de transatlantiske handelsrelationer, og hvordan vi kan holde dem stærke, skriver hun.

USA og EU har gennem noget tid været i intense forhandlinger om en handelsaftale. Det sker i håb om at undgå en handelskrig.

Begge parter truer med at lægge højere toldsatser på varer fra den anden part, hvis der ikke opnås enighed.

Trump har fastsat 1. august som frist for at få en aftale på plads.

Inden afrejsen til Skotland tidligere fredag sagde Trump, at han vurderer, at der er en “fifty-fifty” chance for, at en handelsaftale mellem EU og USA falder på plads.

Samme melding lød, da den amerikanske præsident sent fredag aften dansk tid landede i Skotland.

Hvis en handelsaftale mellem EU og USA bliver forhandlet på plads, vil det være “den største aftale af dem alle”, siger Trump.

– Med EU har vi en god fifty-fifty chance. Det vil være den største aftale af dem alle, hvis vi indgår den, siger Trump ifølge Reuters til journalister ved ankomsten til Skotland.

Her vil han efter planen opholde sig i fem dage.

Ved afrejsen fra Washington D.C. sagde Trump, at hans administration “arbejder hårdt” på en mulig handelsaftale med EU, som ifølge ham er meget opsat på at indgå en aftale.

Ifølge EU-diplomater vil en aftale kunne resultere i en bred told på 15 procent på varer fra EU. Det er halvdelen af den toldsats på 30 procent, som Trump i første omgang truede EU med.

Det vil i givet fald ligne den rammeaftale, USA har indgået med Japan.

Trump sagde tidligere i juli, at EU har behandlet USA “rigtigt pænt” i de seneste runder af forhandlinger.

Fra europæisk side har det lydt, at forhandlingerne går godt.

Under besøget i Skotland i weekenden er det også planen, at Trump skal mødes med den britiske premierminister, Keir Starmer. De to skal drøfte en handelsaftale mellem USA og Storbritannien.

Trump sagde, at de muligvis vil kunne forbedre aftalen, men oplyste ellers ikke yderligere detaljer om mødet med Starmer.

Esbjerg Kommune kommer til at betale et millionbeløb for de skader, som er opstået i Esbjerg efter store mængder regn og oversvømmelser torsdag.

Det fortæller borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til TV Syd fredag.

Han tror ikke, at det er muligt at gardere sig fuldkomment imod lignende tilfælde. I stedet skal kommunen fokusere på at minimere de skader, som regnen har medført, mener borgmesteren.

Først og fremmest handler det om at reparere ødelagte veje i Esbjerg.

– Det er først, når man får skrællet asfalten af og kommer ned og ser, hvor slemt det egentlig er nedenunder, at man sådan rigtig kan vurdere, hvad det kommer til at koste samlet, siger Jesper Frost Rasmussen til TV Syd.

Inden regnen begyndte at falde torsdag eftermiddag, havde Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) meldt om risiko for lokale skybrud.

Alligevel mener borgmesteren, at regnskyllet var kraftigere, “end de fleste havde forudset”.

Myndighedernes største opgave bestod ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi i at få evakueret festivalgæsterne på Grøn Koncert, der blev afviklet i Esbjerg.

Arrangøren af Grøn Koncert valgte at tømme festivalpladsen, hvor der var omkring 20.000 mennesker, af hensyn til gæsternes sikkerhed.

Senere blev resten af torsdagens koncerter aflyst.

Midt i det voldsomme regnskyl frarådede politiet, at man bevægede sig udenfor. Unødvendig kørsel i Esbjerg blev også frarådet.

Skybruddet, som blev registreret af DMI, medførte blandt andet, at brønddæksler sprang op flere steder i byen.

Tidligere fredag oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at det gik godt med at få gjort de sidste veje farbare.

Enkelte veje er imidlertid fortsat afspærrede på grund af mistanke om underminering.

Hollænderen Thymen Arensman (Ineos) vandt 19. etape af årets Tour de France, der var løbets sidste bjergetape, efter en hæsblæsende jagt indtil de sidste meter.

Danske Jonas Vingegaard blev nummer to, da han på den sidste strækning op mod mål spurtede fra Tadej Pogacar, der fortsat ligner en sikker samlet vinder af løbet.

Det var Vingegaards ottende podieplads i årets løb, men etapesejren mangler han altså stadig.

Arensman kørte solo mod mål på de sidste godt ti kilometer, og man troede, at Pogacar og Vingegaard havde timet det perfekt i forhold til at hente ham, men hollænderen sejrede med to sekunder foran Vingegaard og Pogacar og tog sin anden sejr i årets Tour.

Allerede inden Tourens sidste bjergslag blev etapen forkortet til 95 kilometer, og kategori 1-bjerget Col des Saisies blev fjernet fra ruten på grund af udbrud af smitsom sygdom i en kvægbesætning på bjerget.

Sloveneren Primoz Roglic stak af fra et tremandsudbrud med 40 kilometer tilbage, men feltet med den gule trøje – og ikke mindst bæreren af førertrøjen – lod ham aldrig få mere end et minuts forspring.

Bora-rytteren blev hentet med godt 20 kilometer tilbage, netop som de forreste skulle til at påbegynde den afsluttende stigning på La Plagna, der var et af to bjerge uden for kategori på etapen.

Pogacar var tydeligvis opsat på at hente endnu en etapesejr, og med 15 kilometer tilbage angreb han, og blandt favoritterne kunne kun Vingegaard i den prikkede trøje følge ham.

Thymen Arensman gjorde det til en trio i front, og hollænderen udnyttede passiviteten mellem Pogacar og Vingegaard til at stikke afsted.

Vingegaard var nemlig ikke indstillet på at tage føringer, og da Pogacar ikke skulle nyde noget af at brænde alle sine kræfter af, blev de hentet bagfra af Oscar Onley og Florian Lipowitz.

De fire bedste i klassementet endte med at sidde sammen næsten til målstregen, før Onley faldt fra.

Man forventede et angreb fra Pogacar på de sidste kilometer, men det udeblev, og i stedet angreb Vingegaard for etapesejren, og danskeren var tæt på, men det endte med lige ved og næsten.

Pogacar fører løbet med 4 minutter og 24 sekunder til Vingegaard, og der skal ske uheld, hvis Pogacar ikke skal genvinde løbet. Lipowitz ser ud til at fuldende podiet, efter at han øgede ned til Onley på fjerdepladsen.

Lørdag køres en kuperet etape til Pontarlier, inden det hele slutter på Champs-Élysées i Paris søndag.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) respekterer, at Frankrig vil anerkende en palæstinensisk stat.

Det siger Lars Løkke Rasmussen i et skriftligt svar og tilføjer, at han deler ønsket om fremskridt mod en tostatsløsning.

Udenrigsministeren sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om en anerkendelse “lige nu bringer os tættere på det mål”.

– Vores holdning er, at anerkendelse ideelt bør ske som resultat af en forhandlet tostatsløsning eller som led i en bredere koordineret EU-indsats.

Præsident Emmanuel Macron meddelte torsdag, at Frankrig på FN’s Generalforsamling i september formelt vil anerkende en palæstinensisk stat.

Beslutningen fra Frankrigs præsident har mødt stor modstand fra både Israel og USA.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mener, at Macrons beslutning er en belønning for terror og en eksistentiel trussel mod Israel, skriver AFP.

Samtidig har USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, skrevet på platformen X, at Frankrigs anerkendelse “kun tjener Hamas’ propaganda og forsinker fred”.

– Det er et slag i ansigtet på ofrene for 7. oktober, lød det videre.

Thailand erklærer militær undtagelsestilstand i otte distrikter, der grænser op til Cambodja.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Thailand begrunder undtagelsestilstanden med “Cambodjas brug af magt til at trænge ind på thailandsk territorium”.

Torsdag brød voldelige sammenstød ud i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja.

Fredag morgen advarede Thailands fungerende premierminister, Phumtham Wechayachai, ifølge Reuters, om at den militære optrapning mellem de to lande kan udvikle sig til reel krig.

– Vi har prøvet at nå frem til et kompromis, for vi er naboer. Men nu har vi givet det thailandske militær instrukser om at reagere omgående i nødstilfælde, siger Phumtham.

– Hvis situationen eskalerer, kan det udvikle sig til krig. Men for nu er det begrænset til sammenstød, tilføjer han ifølge AFP.

Kampene blussede op igen tidligt fredag morgen. Men ud på eftermiddagen lokal tid var der tegn på, at det atter var ved at stilne af.

Det oplyser en talsmand for det thailandske udenrigsministerium.

Han tilføjer, at Thailand er åben for forhandlinger.

Malaysia, der er Thailands naboland mod syd, har tilbudt at mægle mellem de to lande.

– Hvis Cambodja ønsker at løse dette gennem diplomatiske kanaler, bilateralt eller gennem Malaysia, er vi klar. Men indtil videre har vi ikke fået svar, siger talsmanden, Nikorndej Balankura.

Cambodjas premierminister, Hun Manet, hævder, at Thailand allerede har afvist en foreslået våbenhvile. Han siger i en meddelelse, at han afventer Thailands “ægte vilje” til at nedtrappe konflikten.

Thailands sundhedsministerium oplyser, at 15 thailændere er døde som følge af sammenstødene. 14 af dem er civile, og én er soldat.

138.000 civile skulle desuden være blevet evakueret fra grænseområder mellem de to lande, oplyser thailandske myndigheder ifølge Reuters.

Cambodja har ikke oplyst antallet af dræbte og sårede på den cambodjanske side af grænsen.

Fredag er omkring 1830 personer tilmeldt Danskerlisten i Thailand og 180 i Cambodja. Det oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau.

Det er frivilligt at til- og afmelde sig Danskerlisten, og derfor kan der både være flere eller færre danskere i de to lande.

Udenrigsministeriet opdaterede torsdag sin rejsevejledning for Thailand.

– Vi anbefaler, at du til enhver tid er opmærksom på din personlige sikkerhed, hvis du rejser til grænseområdet. Der kan være militære sammenstød, lyder det på ministeriets hjemmeside.

Striden mellem de Thailand og Cambodja handler om dele af den omkring 800 kilometer lange grænse mellem dem.

Snesevis af kilometer er omstridt territorium og har også i perioden mellem 2008 og 2011 været omdrejningspunkt for væbnet konflikt.

Ifølge israelske medier vil Israel åbne for, at lande kan nedkaste nødhjælp over Gaza med faldskærm.

Det skriver det israelske medie Hareetz, der citerer Israels militær for oplysningerne, mens nyhedsbureauet Reuters citerer en israelsk militærradio.

Nedkastningen af nødhjælp vil ifølge Reuters begynde fredag, men meldingerne er endnu ikke bekræftet fra den israelske regerings side.

Den militante bevægelse Hamas, der sidder på magten i Gazastriben, mener, at den seneste melding blot er et mediestunt.

– Gazastriben har ikke brug for flyakrobatik. Den har brug for en åben humanitær korridor og en stabil daglig strøm af nødhjælp for at redde de belejrede, sultende civile, siger Ismail al-Thawabta, direktør for Hamas’ mediekontor i Gaza, til Reuters.

Nyheden kommer på et tidspunkt, hvor mange ngo’er og FN-organisationer advarer om udbredt sult i Gaza.

Gazas sundhedsmyndigheder siger fredag, at yderligere ni palæstinensere er døde i det seneste døgn som følge af underernæring eller sult. Adskillige andre er døde de seneste uger, mens sulten er blevet værre.

Fredag oplyser Læger uden Grænser i en pressemeddelelse, at hver fjerde af alle små børn samt gravide og ammende kvinder, der blev screenet i organisationens klinikker i Gaza i sidste uge, var underernærede.

– Vi indskriver 25 nye patienter om dagen på grund af underernæringen. Vi ser udmattelsen og sulten hos vores egne kolleger, siger Caroline Willemen, projektkoordinator ved Læger uden Grænsers klinik i Gaza By.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, holder fredag hastemøde med sine tyske og franske modparter. Her vil de tre lande drøfte, hvad der kan gøres for at “standse drabene i Gaza og sikre, at folk får den mad, de desperat har brug for”.

– Lidelserne og sulten i Gaza er ubeskrivelige og uforståelige. Situationen har længe været alvorlig, men den har nået nye dybder og bliver stadig værre. Vi er vidner til en humanitær katastrofe, sagde Starmer torsdag i en udtalelse.

For to dage siden advarede over 100 organisationer i en fælles erklæring om, at sult spreder sig i Gaza.

De opfordrede til våbenhvile, at grænserne til Gaza åbnes, og at der ikke lægges nogen begrænsninger på, hvor meget nødhjælp der kan komme ind.

Ifølge Haaretz siger det israelske forsvar, at de humanitære forhold i Gaza er årsagen til, at Israel åbner for nødhjælpsnedkastning, skriver norske NTB.

Samtidig insisterer de dog på, at der ikke er hungersnød i den palæstinensiske enklave.

Storbritanniens forbud mod aktivistgruppen Palestine Action er et “foruroligende” misbrug af britisk terrorlovgivning.

Sådan lyder det fredag fra Volker Türk, som er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Menneskerettighedschefen opfordrer samtidig den britiske regering til at trække beslutningen tilbage. Han kalder den “ude af proportion og unødvendig”.

– Den begrænser rettighederne for mange personer, der er involveret i eller støtter Palestine Action, men som ikke selv har deltaget i nogen kriminel handling, siger Türk i en udtalelse og tilføjer:

– De har blot udøvet deres ret til ytringsfrihed, fredelig forsamling og foreningsfrihed.

Forbuddet mod gruppen trådte i kraft 5. juli.

Derfor bliver det nu anset som en strafbar handling at tilhøre eller støtte gruppen.

Straffen kan lyde på op til 14 års fængsel, skrev BBC i forbindelse med forbuddet.

Det var i slutningen af juni, at den britiske regering først meddelte, at den ville forbyde Palestine Action.

Beslutningen kom, efter at to medlemmer af gruppen kort tid forinden brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Britisk politi har ifølge AFP anslået, at der blev lavet skader for omkring syv millioner pund. Det svarer til cirka 60,2 millioner kroner.

Siden forbuddet trådte i kraft, har der været afholdt flere demonstrationer over hele Storbritannien til støtte for gruppen.

Senest lørdag i sidste uge blev mere end 100 personer anholdt, mens de protesterede mod forbuddet.

Demonstrationerne blev afholdt i London, Manchester, Edinburgh, Bristol og Truro.

Med lørdagens anholdelser er mere end 200 personer blevet anholdt, siden forbuddet trådte i kraft.

En person frygtes omkommet efter en brand i en roklub ved Langør Havn på Samsø.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Da politi og beredskab ankom til stedet sent torsdag aften, stod høje flammer op gennem taget i roklubben.

Brandvæsenet indledte slukningsarbejdet, men bygningen var overtændt, og branden var vanskelig at få under kontrol.

Ud fra vidneforklaringer frygter politiet, at der kan have været flere personer i bygningen, da branden brød ud.

– På nuværende tidspunkt kan vi ikke udelukke, at der kan have været flere mennesker i bygningen, da branden brød ud.

– Det kan vi ikke kommentere nærmere, før det er muligt at komme ind i bygningen, oplyser Østjyllands Politi tidligere fredag.

Politiet forventer, at kunne give en melding på, om der er nogle omkomne i forbindelse med branden i løbet af fredag eftermiddag eller aftenen. Det siger Flemming Nørgaard, vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, til TV 2 Østjylland.

– Det, vi frygter, er, at der kan være en ældre kvinde, der er omkommet. Vi savner en ældre kvinde, som bør være på stedet, og som ikke er der umiddelbart, siger han til mediet.

Brandårsagen kendes endnu ikke, men skal undersøges.

Vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi oplyser til TV 2, at man fredag eftermiddag forsat er i gang med det tekniske arbejde ved roklubben.

– Det kommer til at tage et stykke tid endnu, siger vagtchefen til mediet.

Fødevarepriserne er steget med omkring 30 procent de seneste år, men der er udsigt til, at prisstigningerne bliver mere afdæmpede den kommende tid.

Det viser tal fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for erhvervene for juli måned, der er offentliggjort fredag.

Her er et stort antal virksomheder blandt andet blevet spurgt, om de forventer at hæve priserne de kommende tre måneder.

Indenfor detailhandel med fødevarer er det kun 11 procent, der svarer ja til det spørgsmål. Seks procent forventer ligefrem at sænke priserne.

For bare to måneder siden hed de tilsvarende tal 27 procent og nul procent.

Det viser ifølge cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank, at der er udsigt til en mere moderat prisudvikling.

– Det er en verden til forskel fra det, som danskerne tidligere har oplevet. For to måneder siden var det oppe på hver fjerde, som forventede at hæve priserne, mens det tilbage i 2022 var helt oppe på otte ud af ti, skriver han i en kommentar.

Jeppe Juul Borre forklarer, at detailhandlens forudsigelser om prisudviklingen som oftest holder stik, med mindre der sker noget meget uventet.

Og han mener også, at der er gode grunde til at forvente en mere moderat prisudvikling på kort sigt.

– Fødevarepriserne er sammensat af en række komponenter, blandt andet råvarepriser, energipriser og lønninger.

– Der er kommet ro på alle tre, og derfor giver det også mening, at det samme sker med fødevarepriserne, siger han til Ritzau.

Jeppe Juul Borre forventer heller ikke, at en optrapning af toldkrigen mod USA kan ændre billedet.

– Vores import af fødevarer fra USA er ret begrænset, og mange af varerne vil man formentlig kunne skifte ud med tilsvarende varer andre steder fra. Så lige på det område tror jeg ikke, at højere told får den store effekt, siger han.

Konjunkturbarometret laves hver måned på baggrund af en stikprøveundersøgelse blandt 6000 danske virksomheder, hvoraf de 1400 driver detailhandel.

De skal svare på deres forventninger til blandt andet omsætning, beskæftigelse og prisudvikling.

Svarene omsættes til en samlet erhvervstillidsindikator, der giver et fingerpeg om erhvervslivets generelle forventninger til den kommende tid.

Er indikatoren over 100, er der generelt en positiv forventning til udviklingen, og er den under 100, forholder det sig omvendt.

Danmarks Statistik har opgjort den samlede erhvervstillidsindikator for juli til at være 104,8. Det er en fremgang fra 103,2 i juni.

En 34-årig mand er sigtet for at have fremsat bombetrusler mod Københavns Kommune torsdag. Han blev anholdt torsdag og fremstilles i grundlovsforhør fredag formiddag.

Det oplyser både Fyns Politi og Østjyllands Politi på X.

Manden blev anholdt på sin bopæl i Aarhus V efter et samarbejde mellem de to politikredse.

Anklagemyndigheden vil bede om lukkede døre i grundlovsforhøret, oplyser Østjyllands Politi.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Aarhus klokken 10.30.

– Den 34-årige er desuden sigtet for flere tidligere forhold om trusler på livet og trusler mod personer i offentlig tjeneste, skriver Østjyllands Politi på X.

Lidt efter klokken 10.00 torsdag modtog TV 2 en bombetrussel på en mail. Efterfølgende blev politiet tilkaldt.

Truslen var målrettet TV 2 på Kvægtorvet i Odense. Medarbejderne på Kvægtorvet blev evakueret, mens politi med sprængstofhunde afsøgte området.

Ingen bombe blev fundet.

Politiet i Hongkong udlover fredag en dusør for 19 aktivister i udlandet.

Aktivisterne anklages for “undergravende virksomhed” under Hongkongs nationale sikkerhedslov.

Den omfattende sikkerhedslov blev indført af kinesiske myndigheder i Beijing i 2020 som en reaktion på store demonstrationer i byen.

Aktivisterne er anklaget for at have organiseret eller deltaget i gruppen “Hong Kong Parlament”. Det er en pro-demokratisk ngo etableret i Canada.

Gruppen meddelte i starten af måneden på sociale medier, at de afholdt en uofficiel onlineafstemning for at danne en “lovgivende forsamling” med det mål at “modsætte sig etpartidiktatur og tyranni og stræbe efter at folk fra Hongkong skal styre Hongkong”.

På baggrund af det anklager myndighederne gruppen for at forsøge “ulovligt at vælte og underminere det grundlæggende system”.

Med fredagens dusør er det fjerde gang, at myndighederne i Hongkong har udstedt dusører for hjælp til at pågribe personer, der anklages for at overtræde sikkerhedsloven.

Dusørerne anses i stor udstrækning for at være symbolske. Det skyldes, at de vedrører personer, der opholder sig i lande, der sandsynligvis ikke vil udlevere politiske aktivister til Hongkong eller Kina.

Hongkong blev under en aftale fra 1997 med Storbritannien overdraget til Kina under den betingelse, at Hongkong blev oprettet som en særlig region.

Den har delvist selvstyre efter devisen “ét land – to systemer”. Aftalen løber frem til 2047.

Kina beskyldes for i stigende grad at stramme grebet om Hongkong. Det er blandt andet sket med en særdeles hård fremfærd mod de prodemokratiske protester. Her har den nationale sikkerhedslov spillet en stor rolle.

AFP

Ligesom mange andre bilproducenter gør toldkrigen med USA ondt på Volkswagen.

Bilkoncernen har fredag offentliggjort sit halvårsregnskab, og her kan det sort på hvidt læses, hvad den amerikanske præsident Donald Trumps armlægning med EU har kostet det tyske selskab.

Volkswagen skriver i et særskilt afsnit i regnskabet om de nye toldsatser på biler og reservedele, der er indført.

Før hed tolden 2,5 procent på begge dele, men den er nu hævet til 27,5 procent.

Det har blandt andet betydet, at Volkswagen har måttet nedskrive værdien af deres nordamerikanske lager af biler og reservedele, og det har påvirket driftsresultatet i første halvår med 1,3 milliarder euro.

Selskabets overskud efter skat falder samtidig fra 4,5 milliarder euro til 2,8 milliarder euro.

Omsætningen stod næsten stille med en lille tilbagegang fra 158,8 milliarder euro i årets første seks måneder mod 158,4 milliarder i samme periode sidste år.

Der blev i alt leveret 4,25 millioner nye Volkswagen-personbiler verden over i første halvår, når man tæller de kinesiske samarbejder med. Det svarer til en fremgang på 1,5 procent.

Volkswagen-koncernen omfatter foruden Volkswagen-brandet også mærker som Skoda, Seat, Audi og Porsche.

Volkswagen har et kinesisk datterselskab, der via lokale samarbejder producerer og sælger mærkerne Volkswagen, Audi, Skoda og Jetta i Kina.

Det kinesiske marked udgjorde omkring 30 procent af Volkswagens omsætning i 2024, men salget er presset af kinesiske producenter af elbiler.

Når der bygges nye bygninger i landets kommuner, har kommunerne med loven i hånden mulighed for at kræve, at der også bygges beskyttelsesrum.

Men det krav har ingen kommuner benyttet sig af det seneste år, viser en rundspørge, som DR har lavet.

DR har spurgt alle landets 98 kommuner, hvoraf 59 har svaret. Her lyder det samstemmende, at der ikke er blevet stillet krav om at opføre beskyttelsesrum.

Det er ellers en mulighed for kommunalbestyrelser.

I loven om beskyttelsesrum lyder paragraf 2, at “kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i nye bygninger og anlæg skal opføres offentlige beskyttelsesrum”.

Der mangler beskyttelsesrumsplads i Danmark. En opgørelse fra Beredskabsstyrelsen viste sidste år, at der er 3,6 millioner pladser i landets beskyttelsesrum. Det dækker 61 procent af befolkningen, skriver DR.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) lyder det fra formanden for Klima- og Miljøudvalget, Johannes Lundsfryd Jensen (S), at kommunerne i “øjeblikket har rigtig travlt med at parere cyberangreb”.

Der er desuden en række andre ting, der har været prioriteret højere end beskyttelsesrum ved nybyggeri.

– Det har været vigtigt at sikre elevatorer, så folk kan komme op og ned. Og det har været vigtigt at sikre klimaet. Og at man ikke bygger for lavt. Så der ligger en masse krav til nybyggeri, og det kan da sagtens være, at beskyttelsesrum er noget af det nye, man skal til at se på, siger Johannes Lundsfryd Jensen, der er borgmester i Middelfart, til DR.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) siger til DR, at han godt forstår, at kommuner ikke har benyttet sig af muligheden, da beskyttelsesrum ikke har været “i fokus i rigtig, rigtig mange år”.

Han afventer lige nu et eftersyn af landets beskyttelsesrum. Det blev besluttet i maj i en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne.

I aftalen lyder det, at man “er enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i Danmark”.

Det fremgik ikke af aftalen, hvor mange penge der er sat af til eftersynet. Heller ikke, om der er afsat penge til eventuel istandsættelse af beskyttelsesrum, der måtte vise sig at være i dårlig stand.

Berhane Tesfay, der vandt Copenhagen Marathon i maj, er blevet suspenderet fra atletiksporten, da han afleverede en positiv dopingprøve netop ved triumfen i København.

Det skriver DR Sporten.

Det er Atletiksportens disciplinærinstans, Athletics Integrity Unit, der har suspenderet langdistanceløberen, da dopingprøven, som Tesfay afleverede, viste spor af epo.

38-årige Tesfay er udelukket, indtil undersøgelserne er færdiggjort.

Langdistanceløberen fra Eritrea var den hurtigste på de 42.195 meter i Københavns gader. Han brugte 2 timer, 8 minutter og 25 sekunder på at tilbagelægge distancen. Det var 44 sekunder hurtigere end nummer to.

– Grundlæggende er det jo ærgerligt, især når det er en, man har udråbt som vinder. Vi vil, som alle andre, gerne have et rent løb i København. Det skal være fair for alle, siger Copenhagen Marathons elitemanager, Kristian Friis, til DR.

Berhane Tesfay har været med til OL i 2021 og 2024, og ud over Copenhagen Marathon har han i 2025 også vundet Mumbai Marathon i Indien.

Den militære optrapning mellem Thailand og Cambodja ved grænsen mellem de to lande kan udvikle sig til en reel krig.

Det siger Thailands fungerende premierminister, Phumtham Wechayachai, til journalister fredag morgen.

Indtil videre har der været tunge våben involveret i kampene, siger han. Det specificeres ikke yderligere.

Siden sammenstødene brød ud torsdag, har de to lande beskyldt hinanden for at have angrebet først. Torsdag lukkede Thailand alle grænseovergange til Cambodja som følge af kampene.

Thailands militær fordømte tidligere fredag Cambodjas brug af langtrækkende våben til at ramme civile områder.

Landet beskyldte desuden Cambodja for at begå, hvad det betegnede som barbariske handlinger, som “meningsløst har kostet adskillige uskyldige civile livet og såret dem”.

Thailands sundhedsministerium har oplyst, at 15 thailandske personer er døde som følge af sammenstødene.

138.000 civile skulle desuden være blevet evakueret fra grænseområder mellem landene, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.

En cambodjansk myndighed, som varetager landminer, har beskyldt Thailands militær for at bruge et stort anal klyngebomber. Den udtrykte desuden bekymring over, hvad den betegnede som en alvorlig krænkelse af humanitære bestemmelser.

Myndigheden henviste til en militær rapport, som tidligt fredag angiveligt viste, at et stort antal klyngebomber blev anvendt to gange inden for 90 minutter i Preah Vihear-provinsen ved grænsen til Thailand.

Den beskyldning har Thailands udenrigsministerium ikke umiddelbart reageret på.

Thailand og Cambodja har i over 100 år kæmpet om suverænitet over den 817 kilometer lange grænse. Konflikten kredser især om suverænitet over blandt templer i grænseområderne.

De seneste måneder har stemningen mellem de to lande været anspændt, fordi de to landes hære har mobiliseret sig ved grænsen.

Den 28. maj blev en cambodjansk soldat dræbt, og den 16. juli blev tre thailandske soldater såret, efter at landminer detonerede.

Torsdag førte det så til skududvekslinger, og kampene har stået på siden.

Fredag formiddag oplyser talsperson for Thailands udenrigsministerium Nikorndej Balankura, at landet er klar til at løse konflikten via diplomatiske kanaler, hvis Cambodja også ønsker det.

Talspersonen peger på Malaysia som en eventuel mægler mellem landene.

Reuters

En venezuelansk mand, som blev deporteret til et berygtet fængsel i El Salvador, tog torsdag de første skridt mod at sagsøge USA’s præsident Donald Trumps administration.

Han er ifølge The New York Times den første blandt i alt 252 venezuelanske migranter, som har indgivet en klage over sin behandling i fængslet.

Manden hedder Neiyerver Adrian Leon Rengel og er 27 år. Venezuelanerne blev deporteret til El Salvador i marts, hvor de blev sendt til kæmpefængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT).

Det var en del af en indsats for at udvise illegale indvandrere, som Trump lovede at gøre, da han overtog embedet i januar. Argumentet for udvisningerne var, at de udviste venezuelanere var medlemmer af banden Tren de Aaragua og dermed ulovlige immigranter i USA.

De blev deporteret, uden at sagen kom for retten.

Som led i en fangeudveksling med USA blev migranterne i sidste uge sendt tilbage til Venezuela og løsladt.

Efterfølgende har migranterne fortalt, at de blev slået, seksuelt misbrugt og givet rådden mad i fængslet i El Salvador. De havde heller ikke mulighed for hverken at kontakte en advokat eller deres familie, har de sagt.

27-årige Rengel tilbragte fire måneder i fængslet og fortæller, at han blev udsat for fysisk vold. Han kræver 1,3 millioner dollar i erstatning.

– Hvis de havde undersøgt hver enkelt person, ville de ikke have sendt os til CECOT, siger Rengel til AFP fra sit hjem i Venezuela.

Klagen er indgivet på Rengels vegne af Democracy Defenders Fund (DDF) og League of United Latin American Citizens.

– Føderale embedsmænd tilbageholdt og udviste uretmæssigt og uagtsomt Hr. Rengel fra landet uden grundlag eller retssikkerhed, lyder det fra DDF.

DDF skriver videre, at en føderal domstol havde beordret regeringen til ikke at udvise ham – eller at fragte ham tilbage, hvis han allerede var udvist. Den ordre blev ifølge DDF ignoreret, skriver AFP.

De udviste migranters familier fastholder, at mændene ikke var bandemedlemmer.

USA har givet olieselskabet Chevron grønt lys til at genoptage olieproduktionen i Venezuela.

Det siger Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, natten til fredag i et interview med tv-stationen Telesur ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Chevron er blevet informeret om, at selskabet har fået tildelt licenser, der gør det muligt at fortsætte dets aktiviteter i Venezuela, siger præsidenten.

Hverken USA eller Chevron har natten til fredag bekræftet, at licenserne er blevet genoptaget.

Torsdag oplyste fem unavngivne kilder med kendskab til sagen dog til Reuters, at USA var gået i gang med at klargøre udstedelser af nye tilladelser til partnere i Venezuelas statslige olieselskab, PDVSA, heriblandt Chevron.

USA’s præsident, Donald Trump, meddelte i februar, at han ville inddrage Chevrons licenser.

Det gjorde han, efter at hans forgænger, Joe Biden, i 2022 gav Chevron tilladelse til at fortsætte selskabets aktiviteter i Venezuela, selv om han indførte sanktioner mod olieeksporten fra landet.

Chevrons licenser til at operere i Venezuela udløb i maj. Selskabet oplyste i den forbindelse, at man havde indstillet udvindingen af olie i det sydamerikanske land.

Det var tilbage i februar, at Trump oplyste, at han havde besluttet, at Chevrons licenser til at operere i Venezuela skulle ophøre.

Han begrundede dengang beslutningen med, at Venezuela ifølge Trump ikke har levet op til en aftale om hurtigt at tage imod udviste migranter.

USA har efter Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus sat gang i en større indsats for at deportere migranter, herunder at sende dem tilbage til Sydamerika på fly.

Relationen mellem Venezuela og USA har været afspændt i flere år. USA har ligesom en række andre lande ikke villet anerkende Maduros påståede valgsejr i 2024.

USA tager kraftigt afstand fra Frankrigs plan om at anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling.

Det skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på det sociale medie X.

– Denne hensynsløse beslutning tjener kun Hamas’ propaganda og forsinker fred. Det er et slag i ansigtet på ofrene for 7. oktober, skriver han.

Torsdag aften skrev Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X, at landet vil anerkende en palæstinensisk stat.

Den formelle meddelelse vil komme ved FN’s Generalforsamling i september, lød det.

– Det mest presserende i dag er at få krigen i Gaza til at stoppe og sikre nødhjælp til civilbefolkningen, skrev Macron i et brev til formanden for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, som er offentliggjort på X.

– Endelig skal staten Palæstina opbygges, dens levedygtighed sikres, og der skal gives mulighed for, at den – ved at acceptere afmilitarisering og fuldt ud anerkende Israel – kan bidrage til sikkerheden for alle i Mellemøsten, skrev præsidenten.

Andre lande – heriblandt Danmark, USA og Canada – støtter en tostatsløsning mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre.

Den militante gruppe Hamas angreb den 7. oktober 2023 Israel og dræbte omkring 1200 mennesker. Omkring 250 andre blev taget som gidsler.

Siden har der – foruden en våbenhvile på cirka halvanden måned – været daglige angreb. På det seneste har Israel fået kritik for at blokere nødhjælpslastbiler fra at komme ind i området og for angreb på civile.

Efter godt 21 måneders krig nærmer dødstallet i Gazastriben sig 60.000, har tal fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder vist.

Hvis det tal står til troende, svarer det til, at flere end én ud af 40 indbyggere i det palæstinensiske område er blevet dræbt siden 7. oktober 2023.