Seneste nyheder

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Diane Keaton er død 79 år gammel.

Det oplyser en talsperson fra familien ifølge det amerikanske medie People, der ikke har yderligere oplysninger.

Diane Keaton fik sit første store gennembrud i mafiafilmen “The Godfather” fra 1972 i rollen som Kay Adams, kæreste og senere kone til Michael Corleone.

Hun var også med i “Godfather del 2” og havde igennem 70’erne og 80’erne desuden mindeværdige roller i film som “Hvor er Mr. Goodbar?” og “Reds”.

Men det var rollen som den flyvske og usikre Annie Hall i den romantiske newyorkerkomedie “Mig og Annie” fra 1977, der indbragte hende en Oscar-statuette.

Filmen er instrueret af Woody Allen, som Keaton på et tidspunkt dannede par med.

Parløbet med Woody Allen var med til at definere starten af Diane Keatons karriere, da en hovedrolle i hans Broadway-skuespil “Play It Again, Sam” blev hendes vej ind i film og tv. Og i øvrigt starten på en kort romance mellem de to.

Kæresteforholdet til Woody Allen varede ikke længe, men de to holdt til gengæld liv i et langt og produktivt professionelt forhold.

I alt spillede Diane Keaton med i syv af hans film i 70’erne, herunder også “Manhattan” og filmudgaven af “Play It Again, Sam” – på dansk “Mig og Bogart”.

Ud over Oscar-statuetten blev hun i løbet af karrieren hædret med to Golden Globe-priser – den ene for rollen som Annie Hall og den anden for præstationen i det romantiske komediedrama “Når du mindst venter det”.

Derudover spillede hun en af hovedrollerne i film som “Ekskonernes klub”, “Book Club” og efterfølgeren “Book Club: The Next Chapter”.

Bag kameraet stod hun blandt andet bag komediedramaet “Hanging Up”, hvor hun også var på rollelisten sammen med blandt andre skuespilleren Meg Ryan og Venner-stjernen Lisa Kudrow, og filmen “Små og store helte” fra 1995.

I 2017 modtog Diane Keaton American Film Institutes Life Achievement-pris for sin lange karriere.

På privatsiden har hun også dannet par med stjerner som Warren Beatty og Al Pacino. Desuden adopterede hun to børn som alenemor.

Hendes pårørende har bedt om at få respekteret deres privatliv, oplyser talspersonen ifølge People.

En 40-årig mand er lørdag fundet død ved havneområdet i den grønlandske by Tasiilaq.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

– Sagen efterforskes som et mistænkeligt dødsfald, og politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, lyder det.

Politiet modtog anmeldelse klokken 10.12 lørdag formiddag om, at en livløs person befandt sig i vandet ved havnen.

Den afdøde blev herefter bjærges op ad vandet med hjælp fra det lokale brandvæsen.

Personen er identificeret, og mandens pårørende er underrettet.

Der bringes ikke yderligere detaljer om en eventuel årsag til dødsfaldet eller om man har nogen mistænkt i sagen.

De israelske gidsler, der bliver holdt fanget i Gaza af den militante bevægelse Hamas, kommer hjem.

Sådan lød det lørdag aften fra USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff, i en tale i den israelske by Tel Aviv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Både Witkoff, Ivanka Trump, datter af præsident Donald Trump, og hendes mand, Jared Kushner, er i Tel Aviv, hvor de alle har talt foran en stor forsamling af mennesker, der har samlet sig på pladsen Hostages Square – gidselpladsen.

– Til selve gidslerne: I kommer hjem, lød det.

Talen blev afholdt, dagen efter at en tre dage lang våbenhvile trådte i kraft.

Ifølge aftalen skal Hamas frigive alle de tilbageværende gidsler i Gaza senest mandag.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere sagt, at Israel antager, at 20 gidsler fortsat er i live, mens 28 er døde.

Når gidslerne er blevet overdraget til Israel, vil Israel løslade 250 palæstinensere, som afsoner lange fængselsstraffe i landet, samt 1700 andre, som er blevet tilbageholdt af Israel under krigen i Gaza.

Det var netop Witkoff og Kushner, som Trump sendte til Egypten for at deltage i forhandlingerne om en våbenhvile.

Flere gange under Witkoffs tale blev der i folkemængden råbt “thank you Trump”, beretter BBC.

– Jeg ville bare ønske, at præsidenten var her, han ville elske det her, sagde Witkoff.

Til gengæld var der store buhråb, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, blev nævnt. Både i hjemlandet og internationalt er han blevet mødt af kritik for ikke at have afsluttet krigen og sikret, at gidslerne blev frigivet.

Efter sin tale overrakte Steve Witkoff mikrofonen til Jared Kushner, der sagde, at han “ikke kunne føle sig mere stolt over at være en ven af Israel”, skriver BBC.

Også Ivanka Trump talte til folkemængden.

– Gud velsigne jer alle for at stå sammen i solidaritet gennem dette mørke kapitel, lød det.

Krigen i Gaza begyndte 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. Omkring 1200 personer døde ifølge en optælling fra AFP, som baserer sig på officielle israelske tal.

Samtidig tog Hamas 251 gidsler med til Gaza.

I løbet af krigen er over 67.500 mennesker blevet dræbt i Gaza ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området. Tallene er ikke verificeret, men FN anser dem som værende troværdige.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil sikre, at landets soldater får udbetalt løn senest 15. oktober.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg bruger min autoritet som øverstkommanderende til at instruere krigsminister Pete Hegseth til at bruge alle tilgængelige midler til at betale vores tropper 15. oktober, lyder det ifølge bureauet på præsidentens medie Truth Social.

I opslaget understreger Trump, at man har fundet de nødvendige økonomiske midler til at kunne udbetale løn til soldaterne.

Udmeldingen kommer i forbindelse med den føderale nedlukning, der begyndte 1. oktober og altså snart har stået på i to uger.

Nedlukningen indtager foreløbig en fjerdeplads over de længste nedlukninger af det amerikanske statsapparat nogensinde.

Nedlukningen skyldes, at Senatet ikke kan blive enige om en ny budgetlov.

Republikanerne stillede forinden et forslag, der ville have sikret finansiering af de statslige finanser frem til 21. november.

Dette blev dog ikke godkendt af demokraterne.

Indtil en ny aftale er på plads, hjemsendes hundredtusindvis af føderalt ansatte uden løn.

Essentielle funktioner – som militæret – fortsætter dog deres opgaver, men udbetalingen af løn udskydes.

Det samme gælder blandt andet for flyveledere.

Ifølge flere analytikere er der risiko for en langvarig krise.

Det Hvide Hus har tidligere udtalt, at konsekvensen af nedlukningen kan blive fyringer af statsansatte.

Fredag gjorde Donald Trump alvor af truslen om at skære i arbejdsstyrken. Præsidenten bebrejder Demokraternes for sin beslutning.

Ifølge talspersoner er der nedskæringer på vej i blandt andet finansministeriet, uddannelsesministeriet, handelsministeriet og i afdelingen for cybersikkerhed i ministeriet for indenlandsk sikkerhed.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange der skal fyres.

Meget skal gå galt, hvis ikke Norge i november indløser billet til næste års VM i fodbold. Lørdag aften vandt Ståle Solbakkens tropper med 5-0 hjemme i Oslo over Israel i kvalifikationen.

Med sejren er Norge nu oppe på seks sejre i lige så mange kampe og en suveræn målscore, der lyder på 29-3. Det er kun Italien, der kan indhente nordmændene, som har en væsentlig bedre målscore end italienerne.

Sikkerheden havde fyldt meget forud for lørdagens kamp i Oslo.

Uden for stadion tog politiet tåregas i brug for at holde styr på demonstranter under kampen, mens der på Ullevaal var palæstinensiske flag på lægterne og spredt piften under den israelske nationalmelodi. Men da først kampen blev fløjtet op, var det sportslige i fokus.

Nordmændene fik med lidt hjælp alle muligheder for en god start, da kampens dommer Szymon Marciniak efter fire minutter tildelte værterne et straffespark, der var til den tynde side.

Erling Haaland fik ansvaret, men hans forsøg blev pillet af keeper Daniel Peretz. Han havde dog ifølge VAR forladt stregen før tid, og derfor fik Haaland en ny mulighed.

I andet forsøg pillede Peretz igen pynten af verdensstjernen. Denne gang havde keeperen læst Haalands spark i modsatte side af målet.

Efter lidt mere end et kvarter fik nordmændene på ny hjælp, og denne gang kom føringsmålet. Et indlæg fra Alexander Sørloth endte i nakken på israelske Anan Khalaili, og efterfølgende strøg bolden i gæsternes mål.

Ti minutter senere fik Haaland revanche for sit dobbelte straffekiks, da han med højrefoden fordoblede føringen, og kort efter blev det 3-0 ved et nyt israelsk selvmål.

I anden halvleg rundede Haaland 50 norske landsholdsscoringer, da han efter lidt mere end en time headede bolden i kassen til 4-0, og ti minutter senere fuldendte han sit hattrick.

Uden for stadion var der under kampen demonstrationer. Ifølge AFP opløste norsk politi i Oslo en forsamling af pro-palæstinensiske aktivister med tåregas og foretog en række anholdelser.

Tre personer blev lørdag såret, da der blev affyret skud i den tyske by Giessen.

Det oplyser en talsperson fra politiet ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Politiet har igangsat en eftersøgning af gerningsmanden, der stak af til fods efter hændelsen, som skete omkring klokken 15.

Der er ingen fare for offentligheden, lyder det videre.

En polititalsmand har oplyst til mediet Bild, at ingen er døde i forbindelsen med hændelsen.

Der er ifølge dpa ingen oplysninger om, hvor alvorligt ofrene er kommet til skade.

Giessen ligger i delstaten Hessen i det centrale Tyskland.

Dpa skriver, at episoden skete i en “betting shop”, hvilket kan oversættes til et sted, hvor man kan satse penge i forskellige spil.

Det endte med en hjemmesejr på 36-34 til Flensburg-Handewitt i lørdagens lokalbrag mod THW Kiel, og det kan værterne i høj grad takke to gange Møller for.

Kevin Møller trak gardinet for i Flensburg-målet, da han kom på banen i anden halvleg, mens Lasse Møller i den anden ende med et hav af scoringer drev et tempofyldt angrebsspil.

Første halvleg i lørdagens lokalopgør, var en fysisk affære, hvor de to mandskaber skiftedes til at have momentum.

Op mod pausen var det Kiel, der havde en god periode, og gæsterne kunne derfor gå i omklædningen foran 19-16.

Den føring varede dog ikke længe efter sidebyttet. Her sendte Flensburg Kevin Møller ind i målet, og han fandt med det samme storspillet frem.

Da Lasse Møller i angrebsenden samtidig var i fremragende spillehumør, gik Flensburg fra at være nede med 18-20 til pludselig at være foran 25-21, og den ringe periode fik Kiel aldrig rettet op på.

Gæsterne havde langt sværere ved at komme til scoringer i forhold til tidligere i kampen, og hver gang de formåede det, gik der ikke længe, før bolden lå i målet i den anden ende efter et hurtigt Flensburg-opgiverkast.

I de sidste minutter slækkede Flensburg en smule på koncentrationen, og det udnyttede Kiel til at pynte lidt på tingene. Spændende blev det dog aldrig.

De to mandskaber indtog inden opgøret de øverste placeringer i Bundesligaen, og med lørdagens sejr overtager Flensburg duksepladsen med 14 point.

Kiel har på andenpladsen 13 point, men mange hold byder sig til i toppen, hvor blandt andre Magdeburg har 11 point og to kampe i hånden.

Det er “udelukket”, at der sker en afvæbning af Hamas som del af USA’s præsident Donald Trumps fredsplan for Gaza.

Det siger en unavngiven embedsmand fra den militante bevægelse lørdag til nyhedsbureauet AFP.

– Den foreslåede våbenoverdragelse er udelukket og ikke til forhandling, lyder det.

Kommentaren kommer, dagen efter at en våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft. Herefter begyndte en periode på tre døgn, som Hamas har til at løslade alle de tilbageværende gidsler i Gaza.

Nogle af punkterne fra den fredsplan, som Trump og hans administration står bag, indgår i aftalen.

Planen har 20 punkter og udelukker, at Hamas kan have en fremtidig rolle i Gazas styre.

Dog tillader den, at de af den militante bevægelses medlemmer, der forpligter sig til fredelig sameksistens og afleverer våben, kan få amnesti. Men det er altså ikke en del af den aftale, der trådte i kraft fredag.

Afvæbningen af Hamas og tilbagetrækningen af israelske styrker fra Gaza bliver ifølge AFP set som centrale stridspunkter for Trumps plan – på trods af stigende håb om en afslutning på krigen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere sagt, at Israel antager, at 20 gidsler fortsat er i live, mens 28 er døde.

Når gidslerne er blevet overdraget til Israel, vil Israel løslade 250 palæstinensere, som afsoner lange fængselsstraffe i landet, samt 1700 andre, som er blevet tilbageholdt af Israel under krigen i Gaza.

Lørdag oplyser det israelske fængselsvæsen, at Israel er begyndt at overflytte palæstinensiske fanger til to fængsler som led i våbenhvilen. Det skriver AFP.

Samtidig med våbenhvilen har de israelske soldater trukket sig ud af de større byområder, men militæret kontrollerer stadig cirka halvdelen af Gaza.

Krigen i Gaza begyndte 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. Omkring 1200 personer døde ifølge en optælling fra AFP, som baserer sig på officielle israelske tal.

Samtidig tog Hamas 251 gidsler med til Gaza.

I løbet af krigen er over 67.500 mennesker blevet dræbt i Gaza ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området. Tallene er ikke verificeret, men FN anser dem som værende troværdige.

Hovedstadens Letbane sender tanker til de pårørende til den 59-årige mand, som lørdag har mistet livet i en ulykke med letbanen i Glostrup.

Det siger direktør Søren Boysen i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

– Vores fokus er lige nu på at støtte de involverede og samarbejde fuldt ud med politiet. Vi har igangsat interne tiltag for at sikre, at situationen håndteres med størst mulig omtanke, lyder det.

Tidligere lørdag var den nye letbane, som åbner senere i oktober, involveret i en trafikulykke i Ringsvejskrydset i Glostrup.

Ulykken kostede den 59-årige mand livet. De pårørende er underrettet.

Ritzau har spurgt Hovedstadens Letbane, hvordan letbanen var involveret i ulykken.

Her henviser selskabet til, at politiet har ansvaret for efterforskningen, og at man afventer dets konklusioner.

Det fremgår ikke nærmere, hvad de interne tiltag, som letbanen har sat i gang, er.

Efter planen skal ruten mellem Ishøj og Rødovre Nord, som blandt andet går igennem Glostrup, åbne 26. oktober.

For nuværende forventer Hovedstadens Letbane ikke, at lørdagens trafikulykke får betydning for åbningen, men det understreges, at man følger situationen tæt.

Københavns Vestegns Politi har afsluttet arbejdet på ulykkesstedet omkring klokken 16 lørdag.

Politiets vagtchef kan lørdag eftermiddag ikke umiddelbart oplyse yderligere om omstændighederne ved færdselsulykken.

Tidligere i oktober fik Hovedstadens Letbane de sidste godkendelser på plads fra Trafikstyrelsen til strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord.

Strækningen er den første, som letbanen åbner. Efter planen skal endnu en strækning mellem Rødovre Nord og Lundtofte åbne i 2026.

Det var top mod bund i Herreligaen, da Grindsted GIF lørdag eftermiddag tog imod Aalborg Håndbold. Og efter en jævnbyrdig første halvleg blev niveauforskellen tydelig efter pausen.

Her løb de nordjyske stjerner fra de undertippede værter i det, der endte med en Aalborg-sejr på 36-27.

Efter de første syv ligakampe topper Aalborg tabellen med maksimumpoint, mens Grindsted med to uafgjorte kampe og fem nederlag skraber bunden.

Nordjyderne hvilede i store dele af opgøret lørdag stjerneplaymakeren Thomas Arnoldsen, og det gav plads til, at Juri Knorr og Sander Sagosen kunne blomstre. De to bidrog med samlet 13 mål i sejren.

I første halvleg fulgte Grindsted faktisk ganske godt med. Juri Knorr kunne værterne dog ikke styre, og alle syv scoringer fra den lynhurtige tysker faldt før sidebyttet.

Efter en pauseføring på tre mål trådte nordjyderne på gaspedalen i anden halvleg.

Her afløste den ene kontrascoring den anden for Aalborg, der gang på gang straffede Grindsteds offensive fejl.

Samtidig kom Sander Sagosen, der i onsdags sæsondebuterede, efter en skade har holdt ham ukampdygtig i de første måneder, også godt i gang offensivt.

Nordmanden sluttede opgøret med seks scoringer og fire målgivende afleveringer.

En 59-årig kvinde til hest er lørdag formiddag kommet alvorligt til skade i en færdselsulykke ved Sunds tæt på Herning.

Det oplyser Andreas Andersen, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden red langs vejen, og hendes hest blev ifølge politiet skræmt, da en lastbil passerede.

– Da en lastbil passerer, bliver hesten skræmt, stejler og rammer ind i hængeren på lastbilen, siger han.

Hesten er død på ulykkesstedet af sine skader.

Kvinden blev fløjet med helikopter til behandling i Aalborg, men hun vurderes ikke at være i livsfare.

Ulykken er sket på Bækvej. Vejen var kortvarigt spærret i forbindelse med politiet og beredskabets arbejde.

Færdselsulykken blev anmeldt klokken 10.23 lørdag formiddag.

Et ukrainsk droneangreb har lørdag ramt et olieraffinaderi i den russiske by Ufa, der ligger 1400 kilometer fra Ukraine.

Det fortæller en unavngiven kilde i den ukrainske efterretningstjeneste SBU ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet udløste en brand og flere eksplosioner.

Ufa ligger i den russiske republik Basjkortostan.

– Dette er det tredje SBU-angreb i Basjkortostan inden for den seneste måned – 1400 kilometer fra Ukraine.

– Sådanne angreb viser, at der ikke er nogen sikre steder dybt inde i føderationen Rusland, siger kilden til Reuters.

Et af de tidligere ukrainske angreb var rettet mod byen Orsk, som ligger tæt på Ruslands grænse til Kasakhstan – 1300 kilometer fra Ukraine.

Også her blev et olieraffinaderi ramt.

Mindst 60 personer er lørdag blevet dræbt i et drone- og artilleriangreb på en flygtningelejr i al-Fashir i Sudan.

Det oplyser Modstandsgruppen for al-Fashir ifølge nyhedsbureauet AFP.

Modstandsgruppen for al-Fashir består af aktivister, som koordinerer nødhjælp og dokumenterer overgreb begået i forbindelse med borgerkrigen i Sudan.

– Børn, kvinder og ældre blev koldblodigt dræbt, og mange brændte op, lyder det fra gruppen, som beskriver det, der foregår i al-Fashir, som en katastrofe og folkedrab.

– Og verden forholder sig tavs, lyder det videre.

Ifølge gruppen er det den paramilitære bevægelse Rapid Support Forces (RSF), der har udført angrebet.

RSF har været i krig med Sudans hær siden april 2023 og har belejret al-Fashir i næsten halvandet år.

Byen er den sidste regionshovedstad i Darfur, som endnu ikke er under RSF’s kontrol.

FN’s menneskerettighedschef, Volker Türk, udtalte fredag, at han var “rystet” over RSF’s nylige angreb på civile i byen.

– De fortsætter i stedet med at dræbe, såre og fordrive civile og angribe civile mål, herunder… hospitaler og moskéer, uden nogen respekt for international lov, sagde Volker Türk ifølge AFP.

De cirka 400.000 indbyggere i al-Fashir er løbet tør for næsten alt.

I flere måneder har de civile levet af dyrefoder, som der nu er mangel på, og prisen for foderet er derfor strøget i vejret, skriver AFP.

I sidste måned blev 75 personer dræbt i et andet droneangreb mod en moské i samme by.

Konflikten i Sudan har siden april 2023 kostet titusindvis af liv, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder en af verdens værste humanitære kriser.

Ifølge FN står 24,6 millioner i Sudan over for akut fødevaremangel, mens to millioner i landet står over for eller er i risiko for hungersnød.

Yderligere 100 arter af vilde bier er blevet føjet til listen over truede arter i Europa.

Dermed vurderes mindst 172 biarter at være i risiko for at blive udryddet.

Det skriver naturfredningsorganisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN) i en nyudgivet rapport, skriver nyhedsbureauet AFP.

Organisationen har vurderet tilstanden hos i alt 1928 vilde biarter i Europa i dét, der beskrives som den hidtil mest omfattende undersøgelse af sin art.

– De vilde bipopulationer er i en drastisk nedgang og kan ikke bare lige erstattes af opdrættede kolonier, siger Denis Michez, som har stået i spidsen for undersøgelsen for IUCN.

Han er desuden professor ved Université de Mons i Belgien.

Det er ikke kun bierne, som er truede. Det samme gælder sommerfuglene.

Mere end 40 procent af de europæiske sommerfuglearter er i risiko for eller tæt på at være i risiko for at blive udryddet, viser rapporten fra IUCN.

Der er tale om arter, som kun lever i Europa.

Den primære trussel mod vilde bier og sommerfugle er tab af levesteder. Det er især landbrug og skovbrug, der truer insekterne, som trives i vild natur såsom engområder med mange blomster.

Udbredt brug af pesticider og gødning i landbruget, private haver og offentlige parker er et særskilt problem.

Dels gør midlerne, at der er færre forskellige planter, som insekterne kan samle livsvigtig nektar og pollen fra, og dels kan midlerne være giftige for bier og sommerfugle.

Både bier og sommerfugle spiller en vigtig rolle for bestøvningen – og dermed formeringen – af blomster, og nedgangen i de vilde bi- og sommerfuglearter er derfor et problem for de vilde blomster.

– Hvis de vilde bier forsvinder, kan mange vilde planter også være i fare, siger Denis Michez.

Op mod 90 procent af alle blomstrende planter i Europa er helt afhængige af insekters bestøvning.

Israel har natten til lørdag gennemført angreb i Libanon, hvor mindst én person er blevet dræbt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Libanons præsident, Joseph Aoun, fordømmer angrebet med reference til den nylige våbenhvileaftale i Gaza.

– Endnu en gang har det sydlige Libanon været mål for en afskyelig israelsk aggression mod civile installationer – uden nogen begrundelse eller påskud, siger Aoun ifølge AFP.

– Alvoren i dette seneste angreb ligger i, at det kommer efter våbenhvileaftalen i Gaza.

Israel og Hamas blev torsdag enige om en våbenhvileaftale. Den trådte i kraft fredag klokken 12.00 lokal tid.

Ifølge det libanesiske sundhedsministerium har et israelsk luftangreb i Al-Msayleh-området i det sydlige Libanon dræbt én person og såret yderligere syv.

Libanons nationale nyhedsbureau oplyser, at israelske kampfly gennemførte ti luftangreb, angiveligt rettet mod områder med bulldozere og gravemaskiner.

Den israelske hær har ifølge AFP bekræftet angrebene.

I en erklæring udtaler hæren, at man har “ramt og nedlagt Hizbollahs terroristinfrastruktur i det sydlige Libanon, hvor ingeniørmateriel blev brugt til at genetablere terroristinfrastruktur i området”.

AFP

En politibetjent fra Stockholm-området i Sverige er blevet sigtet for 22 tilfælde af seksuelle overgreb begået mod børn.

Betjenten har været varetægtsfængslet siden april og er blandt andet sigtet for fire tilfælde af voldtægt.

Det skriver det svenske medie TV4.

Sagen begyndte i januar, da svensk politi modtog en anmeldelse om et seksuelt overgreb på et barn i Stockholm-området.

Efter noget tids efterforskning pegede pilen på én fra politiets egne rækker: en politibetjent i 30’erne.

Siden er efterforskningen fortsat, og sagen mod betjenten er vokset i omfang, fortæller chefanklager Åsa Ideström til TV 4.

– Sagen begyndte med en anmeldelse fra en værge og voksede efter en ransagning, hvor der blev beslaglagt computere og telefoner hos den mistænkte, siger Åsa Ideström.

Betjenten er indtil videre sigtet for fire voldtægter og 12 tilfælde af andre seksuelle overgreb og seksuelle krænkelser.

Desuden er han tiltalt for seks gange at have fået børn til at posere på en seksuel måde.

Ud over computere og telefoner har politiet gennemgået en Snapchat-konto i forbindelse med efterforskningen.

Der er ifølge anklageren omkring ti ofre i sagen, men antallet kan stige, som efterforskningen skrider frem, siger hun.

Alle de kendte ofre var under 15 år på gerningstidspunkterne.

Overgrebene blev ifølge anklagen begået i 2024 og begyndelsen af 2025.

Politibetjenten nægter sig skyldig.

De første amerikanske soldater er natten til lørdag ankommet til Israel, hvor de skal følge implementeringen af våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Det fortæller unavngivne embedsmænd tæt på processen til det amerikanske medie ABC News.

I alt skal 200 amerikanske soldater udstationeres i Israel.

De amerikanske styrker skal lede et internationalt koordinationscenter, hvorfra de skal holde øje med, at våbenhvilen i Gaza bliver overholdt.

Desuden skal centret hjælpe med koordinering af nødhjælpsindsatsen i Gaza.

Ingen amerikanske soldater sendes ind i det palæstinensiske område.

De 200 soldater er specialiseret inden for transport, planlægning, logistik, sikkerhed og ingeniørskab, skriver ABC News.

Ifølge mediet kommer soldaterne til Israel fra USA og fra baser andre steder i Mellemøsten.

Israel og Hamas blev torsdag enige om en aftale om våbenhvile i Gaza og frigivelse af gidsler hos Hamas og løsladelse af cirka 2000 palæstinensiske fanger, der tilbageholdes i israelske fængsler.

Våbenhvilen trådte i kraft fredag.

Hamas’ frigivelse af de tilbageværende gidsler i Gaza skal ske senest mandag.

Aftalen udgør den første fase i en afslutning af krigen og tager udgangspunkt i en 20-punktsplan, som USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration har udarbejdet.

Samtidig med våbenhvilen skal Israels militær trække sig delvist tilbage i Gaza.

Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske, når de tilbageværende israelske gidsler er blevet overdraget til Israel. Dette afhænger af de videre forhandlinger mellem Israel og Hamas.

USA vil med 20-punktsplanen fratage Hamas regeringsmagten og den militære magt i Gaza.

Efter krigen skal Gaza ledes af en midlertidig teknokratisk kommission, som skal bestå af palæstinensiske og udenlandske embedsfolk, foreslår USA.

Desuden foreslår Trump med sin fredsplan, at USA sammen med forskellige arabiske lande og andre internationale partnere etablerer en midlertidig “international stabiliseringsstyrke”, som skal indsættes i Gaza.

Styrken skal uddanne og hjælpe palæstinensisk politi i Gaza og samarbejde med Israel og Egypten om at sikre Gazas grænseområder for at forhindre, at våben sendes ind i Gaza, og for at sikre, at varer hurtigt kan transporteres ind i området i forbindelse med genopbygningen.

De dele af Trumps plan, der handler om det fremtidige styre og etableringen af en stabiliseringsstyrke, har Israel og Hamas endnu ikke taget stilling til.

Der vil ikke være nogen kommunalvalg-kandidater at se på plakater i lygtepæle, træer eller på broer på Læsø om to uger, når valgplakater må hænges op.

Lokalpolitikerne i Læsø Kommune er nået til enighed om at droppe valgplakaterne til kommunalvalget, der bliver afholdt 18. november.

Det siger Venstres spidskandidat i kommunen, Jeanette Klitgaard Andersen, til DR.

Øens kandidater til regionsrådet er dog ikke med i aftalen. Dermed kan man stadig risikere at støde på en valgplakat i kommunen.

Valgplakater til det kommende regional- og kommunalvalg må opsættes fra 25. oktober klokken 12.00.

De skal være nedtaget senest 26. november.

Lokalpolitikerne på Læsø er ikke de eneste, der har droppet valgplakaterne.

Blandt andet har de fleste lokalpolitikere i Horsens skrevet under på, at plakater ikke må hænges op af hensyn til klimaet.

Også Dansk Folkeparti i Struer har besluttet, at valgkampen bliver uden plakater.

Det fortalte partiets spidskandidat i kommunen, Jette Lund, til Dagbladet Struer i august.

– Vi gør det for klimaets og miljøet i byernes skyld, forklarede hun.

Det samme gør sig gældende for De Konservative på Bornholm. Partiet droppede plakaterne ved kommunalvalget i 2021 og gør det igen i år.

Det skyldes også primært miljøet, begrundede partiets spidskandidat i kommunen, Christian Froberg Dahl, over for Danske Kommuner i august.

– Jeg mener derudover også, at vi som politikere skal møde vælgerne i øjenhøjde og ikke som et papskilt på en lygtepæl, tilføjede han.

Netop at møde vælgerne i øjenhøjde kan blive særlig relevant til den kommende valgkamp, da et mere traditionelt kampagnegreb er sat ud af spil.

Techfirmaet Meta har nemlig lukket for politiske annoncer på Facebook og Instagram.

Det skyldes ny EU-lovgivning, som regulerer området, som Meta afviser at leve op til.

Ifølge techfirmaet stiller lovgivningen krav, som virksomheden ikke kan opfylde, hvorfor Meta har fundet det nemmere at lukke for muligheden for politiske annoncer.

Heller ikke Google, LinkedIn og TikTok tillader politiske annoncer. Dermed er der lukket for al politisk annoncering i Danmark på sociale medier.

Danske babyer fodres i et nyt forskningsprojekt med en naturlig tarmbakterie for at se, om det kan give spædbørn et stærkere immunforsvar.

Forhåbentlig kan bakterien dermed være med til at reducere risikoen for sygdomme som kolik, infektioner og allergi hos kommende generationer.

Det er i hvert fald håbet hos forskerne fra Region Midtjylland, der står bag projektet med navnet Begin, hvor 1000 danske babyer indgår.

Det skriver DR.

– Vi vil prøve at give dem en bakterie, som de ikke får længere via deres mor i forbindelse med fødslen, for at se, om den kan hindre, at børn får sygdom og især autoimmune sygdomme, siger overlæge bag studiet Kurt Kristensen fra Steno Diabetes Center i Aarhus til mediet.

Hovedpersonen i forskningsprojektet er en naturlig tarmbakterie, der i daglig tale kaldes B. infantis.

Bakterien er tilpasset livet i spædbørns tarme og har en unik evne til at omsætte komplekse kulhydrater i modermælken. Det skriver Region Midtjylland i en nyhed om projektet.

Her lyder det, at B. infantis i mange dele af verden stadig er en naturlig del af spædbørns tarmflora.

Men i den vestlige verden har man set et fald i forekomsten over de seneste årtier.

Det kan ifølge Kurt Kristensen skyldes mange ting. Det kan være på grund af antibiotikaforbrug, øget hygiejne, kejsersnit og udbredt brug af modermælkserstatning.

– Samtidig ser vi en stigning i sygdomme som astma, allergi og eksem – men også i metaboliske sygdomme som overvægt og diabetes. Det er nærliggende at spørge, om der kan være en sammenhæng, lyder det fra ham.

Forskerne vil følge de 1000 babyer, der skal deltage i studiet, tæt gennem barndommen og helt op til, at de fylder 18 år.

– Hvis vi kan vise, at noget så enkelt som et probiotisk tilskud kan styrke immunforsvaret, støtte en sund vækst og forebygge sygdomme, vil det have enorm betydning – både for de enkelte børn og for folkesundheden, tilføjer overlægen.

Forskerne er halvvejs i studiet, hvor de første 400 spædbørn og deres familier fra Region Midtjylland er inkluderet og i gang.

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag givet Demokraterne skylden for sin beslutning om at afskedige tusindvis af statsligt ansatte i landet.

Samtidig gør han alvor af sine trusler om at skære i arbejdsstyrken under den føderale nedlukning.

Nedskæringer er blandt andet på vej i finansministeriet, uddannelsesministeriet, handelsministeriet og i afdelingen for cybersikkerhed i ministeriet for indenlandsk sikkerhed, siger talspersoner.

Det præcise omfang af fyringerne står ikke umiddelbart klart.

Det amerikanske medie NBC skriver, at et retsdokument viser, at det drejer sig om flere end 4000 ansatte.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at 4200 ansatte har fået varsling om fyringer på tværs af forskellige statslige arbejdspladser.

Det skal gælde flere end 1400 i finansministeriet og mindst 1100 i sundhedsministeriet.

– De (Demokraterne, red.) startede det her, lød det fredag fra Trump til journalister i Det Ovale Værelse.

Den republikanske Trumps partifæller har flertal i begge Kongressens kamre.

De har dog brug for demokratiske stemmer i Senatet for at vedtage en budgetlov med finansiering til de statslige arbejdspladser.

Først når finansieringen er på plads, kan nedlukningen ophøre.

Demokraterne kræver blandt andet en permanent forlængelse af et forhøjet skattefradrag, hvilket ifølge dem skal hjælpe amerikanere med at finansiere privat sygeforsikring gennem sundhedsreformen Affordable Care Act.

Trump har flere gange truet med at afskedige statsligt ansatte under nedlukningen, der fredag nåede sin tiende dag.

Han har desuden antydet, at hans administration primært vil gå efter de dele af regeringsapparatet, som Demokraterne tillægger særlig værdi.

Fredag skrev Russ Vought, som står i spidsen for Det Hvide Hus’ kontor for administration og budget (OMB), i et opslag på X, at “RIF’erne er begyndt.”

RIF henviser ifølge AP til de såkaldte reduction-in-force-planer, der har til formål at reducere størrelsen af den føderale regering.

Reuters