Seneste nyheder

Bayern München har taget den store pengepung i brug med et køb af kantspilleren Luis Diaz i Liverpool.

Luis Diaz skifter til Bayern München på en fireårig kontrakt, oplyser den tyske storklub på sin hjemmeside. Liverpool bekræfter også skiftet på sin hjemmeside.

Ingen af fodboldklubberne nævner noget om transfersummen, men Sky Sports skriver, at Luis Diaz koster Bayern München 65,5 millioner pund.

Beløbet inkluderer en række mulige bonusser. Det svarer til 565 millioner kroner.

Luis Diaz skiftede til Liverpool fra Porto i januar 2022, og den 28-årige colombianer havde stadig to år tilbage af sin kontrakt i England.

Liverpool betalte 37,5 millioner pund for Luis Diaz, så det engelske mesterhold har opnået en pæn fortjeneste på omkring en kvart milliard kroner.

– Jeg er meget begejstret. Det betyder meget for mig at blive en del af Bayern München, der er en af de største klubber i verden.

– Jeg vil hjælpe mit nye hold med min spillestil og personlighed, siger Luis Diaz til den tyske klubs hjemmeside.

I Liverpool nåede Diaz at spille 148 kampe og score 41 mål.

YouTube kommer også til at blive omfattet af et kommende australsk forbud mod sociale medier for børn.

Det oplyser australske myndigheder onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere stod videodelingsplatformen til at blive undtaget fra det, der bliver verdens første forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Med forbuddet må platformen ikke have brugere under 16 år i Australien. Lærere må heller ikke vise videoer på platformen til mindreårige.

Men børn og teenagere vil altså fortsat kunne gå ind på YouTube og se videoer, skriver BBC. YouTube Kids-appen undtages fra forbuddet, skriver The Guardian.

Premierminister Anthony Albanese siger i en meddelelse, at australske børn påvirkes negativt af sociale medier.

– Australske forældre skal vide, at vi støtter dem, siger han.

Loven, som blev vedtaget i november, kræver, at de sociale medier tager “rimelige” foranstaltninger for at holde australiere under 16 år væk fra platformene. Ellers kan de blive ramt af bøder på op til cirka 208 millioner kroner, skriver Reuters.

At YouTube bruges af lærere til undervisning, var netop en af årsagerne til, at regeringen i første omgang lod platformen gå fri af forbuddet, som står til at træde i kraft i december.

Men andre sociale medier, der bliver ramt, har klaget. Det gælder for eksempel selskabet Meta med Facebook og Instagram. Også Snapchat og TikTok har klaget.

De mener, at YouTube minder om deres platforme på flere måder, blandt andet ved at brugere kan kommunikere med hinanden, og at en algoritme anbefaler indhold.

YouTube har til gengæld forsvaret sig med, at platformens hovedaktivitet er, at man kan lægge videoer på den.

De australske myndigheder har i forbindelse med forbuddet henvist til en undersøgelse, der viser, at 37 procent af mindreårige melder om skadeligt indhold på YouTube.

Onsdag ventes flere detaljer om det kommende forbud at blive præsenteret for det australske parlament, skriver BBC.

En 25-årig kvinde blev sent tirsdag aften anholdt for at have truet politiet med en pistol, da en patrulje forsøgte at standse hende i byen Svebølle nær Kalundborg.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet nægtede kvinden at standse, da patruljen kom op på siden af hendes bil.

I stedet viftede hun en pistol ud af vinduet og pegede den i retning mod betjentene.

Det lykkedes kort efter en anden patrulje at få stoppet kvindens bil.

Hun nægtede i første omgang at forlade bilen, inden det lykkedes politiet at få hende til at falde til ro, hvorefter hun blev anholdt uden større palaver.

Politiet fandt i bilen den pistol, hun havde rettet mod betjentene, som blev konfiskeret.

Foruden trusler mod politiet blev den 25-årige også sigtet for at have kørt uden førerret og under påvirkning af cannabis.

Aktien i Novo Nordisk fortsatte onsdag nedturen, efter at den tirsdag lukkede med det største procentmæssige fald nogensinde.

Onsdag lukkede aktien med et fald på 6,3 procent, og dermed placerede medicinalselskabet sig i den nederste del af det danske C25-indeks.

Det markante kursfald tirsdag kom, efter at Novo Nordisk nedjusterede sine forventninger til årets salgsvækst. Da fondsbørsen i København lukkede tirsdag, var aktien nede med 23,1 procent.

Tirsdag præsenterede Novo Nordisk også den nye topchef, der skal overtage posten efter Lars Fruergaard Jørgensen.

Det bliver Maziar Mike Doustdar, som har arbejdet i Novo Nordisk i 33 år. Han træder til 7. august – dagen efter at selskabet offentliggør sit halvårsregnskab.

Tirsdag var Novo Nordisk akkurat lige på listen over de 50 mest værdifulde selskaber i verden.

Men onsdag er selskabet rykket ned på plads nummer 65 ifølge hjemmesiden companiesmarketcap.com.

Novo Nordisk er blevet overhalet af selskaber som Toyota, L’Oréal og Goldman Sachs.

Det danske medicinalselskab har i perioder været det mest værdifulde selskab i Europa. Efter onsdagens kursfald er Novo Nordisk det 11. mest værdifulde, overgået af blandt andet Nestlé, Roche og LVMH.

Novo-aktiens nedtur har stået på siden sommeren 2024, hvor aktien toppede. Siden er der skåret omkring to tredjedele af selskabets værdi.

Novo Nordisk står over for en række udfordringer – særligt på det amerikanske marked.

Da selskabet tirsdag nedjusterede forventningerne, blev det blandt andet begrundet med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy, på trods af at midlet ikke længere er i mangel.

I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, der er mangel på.

I første del af 2025 var der mangel på Wegovy, men det lykkedes Novo Nordisk at skrue så meget op for produktionen, at midlet blev fjernet fra mangellisten.

Salget af kopivarianterne skulle stoppe senest 22. maj. Men ifølge Novo Nordisk finder salget altså fortsat sted, og det går ud over salget af Wegovy, lyder det.

Nu forventer Novo Nordisk, at omsætningen vil vokse med mellem 8 og 14 procent i 2025 mod tidligere forventede 13 til 21 procent.

En række lande og områder med kyststrækninger ud til Stillehavet har onsdag i løbet af dagen nedjusteret tsunamivarsler, efter at et enormt jordskælv ud for det nordøstlige Rusland først fik alarmklokkerne til at ringe.

Både på Hawaii, i Japan og de fjernøstlige dele af Rusland er varslinger blevet nedjusteret. Det samme gælder for Filippinerne.

Men i dele af Fransk Polynesien er der ved 14-tiden dansk tid varslinger om, at der kan komme bølger på op mod fire meter.

Den franske forsvarsminister, Sebastien Lecornu, skriver på X, at beredskabet er højt.

– Vores væbnede styrker i Fransk Polynesien er på vagt som en forebyggende foranstaltning, fastslår han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han skriver, at de er klar til at hjælpe “borgere og statslige tjenester med potentielle eftersøgnings- og redningsoperationer eller evakueringer”.

En række områder og lande med kyster ud til Stillehavet har været – eller er fortsat – i alarmberedskab efter det kraftige jordskælv ud for den russiske halvø Kamtjatka.

Skælvet ramte omkring klokken 01.30 dansk tid med en styrke på 8,8 og en dybde på cirka 20 kilometer. Det er registreret som det sjette kraftigste nogensinde.

Der er foreløbig ingen meldinger om døde eller alvorligt tilskadekomne, skriver Reuters.

Men billeder fra det russiske Fjernøsten viser skader på bygninger, og jordskælvet har ifølge Reuters også ført til, at folk i Rusland har måttet søge lægehjælp.

Tsunamibølger har også ramt blandt andet Japan efter skælvet, og titusindvis af japanere har været under evakueringsordre.

I den russiske by Severo-Kurilsk omkring 350 kilometer fra jordskælvets epicenter skyllede bølgerne ind gennem havneområdet og oversvømmede en lokal fiskefabrik. Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.

De op til fire meter høje bølger nåede ind til byens mindesmærke for Anden Verdenskrig ifølge borgmesteren. Det ligger omkring 400 meter fra kysten.

Evakueringer blev dog ifølge myndighederne udført rettidigt, og fra regeringskontorerne i Kreml lød det, at “varslingssystemer” havde fungeret, som de skulle.

– Gudskelov var der ingen dødsofre, sagde den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge AFP.

Atomkraftværket Fukushima i Japan er blevet evakueret efter et tsunamivarsel forårsaget at et jordskælv i Stillehavet.

Det meddeler atomkraftværket ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har evakueret alle arbejdere og ansatte, siger en kvindelig talsperson fra kraftværket.

Hun tilføjer, at der ikke er registreret nogen uregelmæssigheder på anlægget.

Atomkraftværket i Fukushima har været lukket siden 2011 efter en nedsmeltning forårsaget af en tsunami.

Omkring 880 ton farligt og til dels radioaktivt affald befinder sig inde på det lukkede atomkraftværk.

Den tredobbelte katastrofe – jordskælvet, tsunamien og nedsmeltningen – var skyld i næsten 20.000 dødsfald, og 160.000 blev nødt til at flygte fra deres hjem.

USA’s Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) udsendte natten til onsdag et varsel om en tsunami på op til tre meter ud for Japans kyster efter et jordskælv i Stillehavet.

Jordskælvet ramte ud for den russiske halvø Kamtjatka omkring klokken 01.30 dansk tid med en styrke på 8,8 og en dybde på cirka 20 kilometer.

Ifølge det amerikanske medie CNN er jordskælvet det sjette kraftigste, der er registeret i historien.

Det er ifølge CNN på størrelse med et jordskælv, der i 2010 ramte Chile og dræbte mere end 500 mennesker.

Jordskælvet øst for Rusland tangerer desuden størrelsen på et jordskælv fra 1906, der forårsagede en tsunami, som dræbte omkring 1500 mennesker i Ecuador og Colombia.

Da de første bølger natten til onsdag gik i land i Japan klokken 03.45 dansk tid, var de omkring 30 centimeter over normalen.

Tsunamien har også ramt den amerikanske delstat Alaska, hvor der ifølge CNN også berettes om forhøjede bølger på omkring 30 centimeter.

NOAA har også udsendt tsunamivarsler for alle øvrige stater langs USA’s vestkyst – Californien, Oregon og Washington.

I New Zealand meddeler landets katastrofeberedskab, at man forventer at blive ramt af uforudsigelige bølger langs kysten.

Et republikanskledet kongresudvalg i USA har tirsdag afvist en anmodning fra Ghislaine Maxwell om frihed fra retsforfølgelse, mod at hun vidner i en sag omhandlende finansmanden Jeffrey Epstein og præsident Donald Trump.

En talsperson for udvalget besvarede anmodningen med en e-mail:

– Tilsynsudvalget vil snart svare Ghislaine Maxwells advokat, men det vil ikke overveje at give kongresimmunitet for hendes vidneudsagn, skriver talspersonen.

Maxwell blev i 2021 idømt 20 års fængsel for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med Epstein.

Hun sidder fængslet i Florida, men er blevet indkaldt som vidne over for et udvalg i Repræsentanternes Hus, der fører tilsyn med regeringens aktiviteter.

Planen er, at hun skal vidne den 11. august, men hun er bekymret for, at hendes vidneforklaring kan inkriminere hende yderligere, lyder det fra hendes advokat, David Markus, i et brev til udvalget.

– Ghislaine Maxwell kan ikke risikere yderligere kriminel eksponering i et politisk ladet miljø uden formel immunitet, lyder det.

Hun har anmodet USA’s højesteret om at omstøde hendes domfældelse. Trump har sagt, at han ikke overvejer at benåde hende.

Hvis Maxwell benådes, vil hun vidne for udvalget offentligt, har hendes advokat sagt.

USA’s præsident, Donald Trump, er den seneste tid blevet beskyldt for, at hans administration dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

Angiveligt findes der en liste over Epsteins kunder, som Trumps bagland – Maga-bevægelsen – vil have gjort offentlig. Den hævder, at flere prominente demokrater har været blandt Epsteins kunder.

Mediet Wall Street Journal udgav tidligere i juli en artikel med flere unavngivne højtstående embedsmænd. Fra kilderne lød det, at også Trumps navn optræder flere steder i en stor mængde dokumenter relateret til Epstein.

Det afviser Det Hvide Hus.

Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten i 2000’erne.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Reuters

Tre ukrainske soldater er tirsdag blevet dræbt i et russisk missilangreb, der også har såret 18 ukrainske soldater.

Det melder Ukraines landstyrker på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

– I dag den 29. juli har fjenden angrebet et område for en af vores træningsenheder.

– Til trods for sikkerhedsforanstaltninger var det ikke muligt at undgå tab af personel, meddeler Ukraines landstyrker.

Det fremgår ikke af beskeden, hvor angrebet har fundet sted.

Rusland har ikke kommenteret angrebet.

Tilbage i juni blev en anden ukrainsk træningsenhed udsat for et russisk angreb, der kostede 12 soldater livet og efterlod flere sårede.

Angrebet i juni fik Mykhajlo Drapatyj, der var øverstkommanderende for de ukrainske landstyrker, til at trække sig fra posten.

Ukraine og Rusland mødtes i sidste uge i den tyrkiske storby Istanbul til den tredje runde af forhandlinger om krigen i Ukraine.

De to lande blev enige om at udveksle krigsfanger, men kunne ikke nå hinanden, når det kom til vilkårene for en våbenhvile. Allerede få timer efter mødet i Istanbul var der meldinger om, at landene havde påført hinanden gensidige droneangreb.

De seneste dage har USA’s præsident, Donald Trump, skærpet retorikken over for Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at få afsluttet den mere end tre år lange krig i Ukraine.

Trump truede både mandag og tirsdag Putin med amerikanske sanktioner, hvis ikke angrebene i Ukraine blev indstillet.

– Jeg vil sætte en ny deadline på omkring 10 eller 12 dage fra i dag. Der er ingen grund til at vente, vi ser bare ingen fremskridt, sagde Donald Trump mandag.

Konkret vil Trump presse den russiske økonomi med told og andre virkemidler.

Trump har ikke hørt noget fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, siden meldingen mandag.

40 procent af de amerikanske vælgere synes om Donald Trumps arbejde som præsident for USA.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Det er den laveste opbakning, som er blevet målt i Trumps anden embedsperiode.

Den nye meningsmåling, der har deltagelse af 1023 amerikanere, har en fejlmargin på tre procent.

Især Trumps håndtering af immigrationspolitik og økonomi bekymrer ifølge meningsmålingen amerikanerne.

Målingen, der blev foretaget hen over tre dage og blev afsluttet mandag, viser en stor splittelse blandt amerikanske vælgere.

83 procent af de republikanske vælger synes om Trumps arbejde, mens det kun gør sig gældende for tre procent af de demokratiske vælgere.

Omkring en tredjedel af de vælgere, der ikke stemmer på de to store partier, blåstempler også Trumps arbejde.

Målingen undersøger den såkaldte “approval rating” – den andel af en befolkning, som udtrykker opbakning til nogen eller noget.

I den seneste måling, der blev foretaget af Ipsos den 15. og 16. juli, svarede 41 procent af de amerikanske vælgere, at de syntes om Trumps arbejde.

Umiddelbart efter at Trump blev taget i ed som præsident den 20. januar, viste en meningsmåling en opbakning på 47 procent.

Donald Trump vendte tirsdag tilbage til Washington D.C. efter et ophold i Skotland, hvor han spillede golf og havde flere møder, blandt andet med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Lørdag annoncerede Trump en handelsaftale med EU, der betyder, at europæiske varer fremover vil blive pålagt en amerikansk importtold på 15 procent.

Som led i aftalen skal EU købe energi af USA for 750 milliarder dollar i de kommende år. Derudover vil europæiske lande foretage investeringer for 600 milliarder dollar i USA, sagde Trump. Der ventes blandt andet store europæiske våbenindkøb i USA.

Reuters

En yngre mand er tirsdag aften blevet ramt af skud i Glostrup og er i kritisk tilstand.

Det oplyser vagtchef Jannich Stæhr ved Københavns Vestegns Politi natten til onsdag.

– Vi fik en anmeldelse om skyderi i Glostrup tirsdag aften klokken 21.36.

– Fremme på stedet fandt vi en ung mand ramt af skud. Han er i en kritisk tilstand og er fortsat under behandling, siger Jannich Stæhr.

Vagtchefen kan ikke sige mere om skudofferet, ud over at han nu befinder sig på hospitalet.

Tirsdag aften klokken 22.46 meddelte Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X, at det var til stede på vejen Grankoglen i forbindelse med et skyderi.

Samtidig efterlyste politiet vidner til skudhændelsen.

Området i det forholdsvist nybyggede boligområde er blevet afspærret, mens politiet foretager undersøgelser.

Vagtchef Jannich Stæhr fortæller, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvad der er foregået.

– Vi efterforsker bredt og er ude på stedet. Vi foretager de undersøgelser, som vi nu skal. Vi har tilkaldt de relevante ressourcer, siger vagtchefen.

Han vil ikke uddybe, hvilke ressourcer der er tale om.

Jannich Stæhr kan heller ikke udtale sig om et muligt motiv bag skudhændelsen.

– Det er for tidligt at lægge sig fast på noget, siger vagtchefen.

Amerikanske og kinesiske forhandlere er under møder i Stockholm blevet enige om at forsøge at forlænge den 90 dage lange toldpause.

Men det vil i sidste ende være op til USA’s præsident, Donald Trump, om pausen skal forlænges, siger amerikanske embedsmænd.

Forhandlere for de to lande har mandag og tirsdag holdt møder om handel i den svenske hovedstad.

Fra begge sider lyder det tirsdag aften, at det har været nogle gode drøftelser.

Men der er ikke blevet præsenteret nogen store gennembrud fra forhandlingerne.

De to lande blev i maj enige om at sætte deres tårnhøje toldsatser på pause i 90 dage – indtil 12. august – mens de forhandlede om en handelsaftale.

Det var Donald Trump, der i første omgang indførte omfattende told på kinesiske varer, hvorefter Kina svarede tilbage.

Handelskrigen mellem verdens to største økonomier har ført til øget økonomisk usikkerhed og udsigt til lavere vækst i den globale økonomi.

Forhandlerne har ikke meldt noget ud om, hvor meget toldpausen kan blive forlænget.

En mulighed er at forlænge den med yderligere 90 dage, siger USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer.

Men det vil være op til Trump, understreger han.

USA’s finansminister, Scott Bessent, siger, at der sandsynligvis vil blive afholdt et nyt møde mellem amerikanske og kinesiske repræsentanter om cirka 90 dage.

– Der er blevet bygget en god, personlig interaktion op og gensidig respekt. Jeg tror, at vi forstår deres dagsorden meget bedre, siger Bessent.

Også Li Chenggang, Kinas topforhandler, omtaler møderne i Stockholm positivt.

Begge sider anerkender, hvor vigtigt det er at opretholde et stabilt og stærkt økonomisk forhold, siger han.

Samtalerne kan bane vejen for et topmøde mellem Trump og Kinas præsident, Xi Jinping. De amerikanske forhandlere siger dog, at sådan et møde ikke har været på bordet i Stockholm.

Selv siger Trump tirsdag, at han tror, at han vil holde møde med Xi inden årets udgang. Det siger han til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

Han uddyber ikke yderligere sin udtalelse.

Reuters

Flyproducenten Boeing har i andet kvartal reduceret sit underskud, og samtidig har man leveret det største antal fly siden 2018.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal, der er blevet offentliggjort tirsdag.

Underskuddet lød i perioden på 697 millioner dollar – svarende til 4,5 milliarder kroner. I andet kvartal sidste år havde Boeing et underskud på 1,4 milliarder dollar. Dermed er underskuddet halveret.

Salget steg desuden med 35 procent til 22,7 milliarder dollar – mere end 146 milliarder kroner – og selskabet leverede 150 fly i perioden.

Det er ifølge administrerende direktør, Kelly Ortberg, et tegn på fremgang efter flere år med krise.

– Forandring tager tid, men vi er begyndt at se en forskel i vores resultater på tværs af virksomheden.

– Hvis vi fortsætter med at håndtere det vigtige arbejde, der ligger foran os, og fokuserer på sikkerhed, kvalitet og stabilitet, så kan vi navigere i det dynamiske globale miljø og gøre 2025 til vores vendepunkt, siger han ifølge mediet CNBC.

De seneste år har Boeing været ramt af flere problemer med sikkerheden på deres fly.

I starten af 2024 var et fly af typen 737 Max involveret i en episode, hvor et vinduespanel kort efter afgang blæste ud og efterlod et stort hul i siden af flyet.

Ingen kom til skade i forbindelse med hændelsen, men det medførte et flyveforbud for 171 Boeing-fly i USA, som skulle undersøges for mulige tekniske fejl.

Tilbage i 2018 og 2019 var 737 Max-fly involveret i to forskellige styrt i henholdsvis Indonesien og Etiopien.

Sammenlagt kostede ulykkerne 348 mennesker livet, og de førte efterfølgende til forlig i milliardklassen.

Boeing gik blandt andet med til at betale omkring 1,5 milliarder kroner i forlig for at have misledt investorer om flyenes sikkerhed.

737 Max-flyene er den flytype, som Boeing sælger flest af. I andet kvartal leverede flyproducenten 38 737 Max-fly om måneden.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Boeing et ønske om at få lov til at levere 42 737 Max-fly om måneden. Det er den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, der skal godkende stigningen.

Boeing vil arbejde videre på at få godkendelsen i tredje kvartal, skriver AFP.

Donald Trump, USA’s præsident, siger tirsdag, at Rusland inden for 10 dage skal indstille angreb i Ukraine, hvis ikke USA skal indføre nye sanktioner mod landet.

– 10 dage fra i dag, siger præsidenten til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One, skriver AFP.

Konkret vil Trump presse den russiske økonomi med told og andre virkemidler.

Den amerikanske præsident sagde mandag, at han ville give Ruslands præsident, Vladimir Putin, mellem 10 og 12 dage til at stoppe angrebene mod Ukraine.

Tidligere havde han givet Rusland et ultimatum på 50 dage. Den frist skulle efter planen udløbe 2. september.

Men USA har ikke set nogen fremskridt, så der er ingen grund til at vente, sagde Trump mandag, hvor han var i Skotland.

Tirsdag er han på vej hjem til den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Han har ikke hørt noget fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, siden meldingen mandag, lyder det.

– Jeg har ikke fået noget svar. Det er en skam, siger Trump.

Han tilføjer, at han ikke ved, om de økonomiske virkemidler vil få Rusland og Putin til at gå med til en våbenhvile.

– Vi kommer til at indføre told og lignende. Jeg ved ikke, om det vil påvirke Rusland, for tydeligvis vil han gerne have krigen til at fortsætte, siger Donald Trump.

Storbritannien vil i september anerkende en palæstinensisk stat, hvis ikke Israel lever op til en række betingelser.

Det har landets premierminister, Keir Starmer, sagt tirsdag til regeringen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Israel skal blandt andet tage reelle skridt mod at sætte en stopper for den nuværende situation i Gazastriben og gå med til en våbenhvile, siger Starmer.

I september afholdes FN’s Generalforsamling i New York.

Her planlægger Frankrig formelt at meddele, at landet anerkender staten Palæstina.

Det sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, i sidste uge.

Helt så langt går Keir Starmer ikke.

Men han har på mødet med sin regering slået fast, at det kan blive en realitet.

– Han sagde, at Storbritannien vil anerkende staten Palæstina i september ved FN’s Generalforsamling, hvis ikke den israelske regering tager væsentlige skridt mod at sætte en stopper for den rystende situation i Gaza og opnår en våbenhvile, står der i pressemeddelelsen.

Desuden skal Israel gøre det klart, at der ikke vil foregå nogen annektering af Vestbredden, og landet skal forpligte sig til at deltage i en fredsproces, der fører til en tostatsløsning, har Starmer videre sagt på mødet.

Den britiske leder har samtidig understreget, at den nye linje ikke ændrer på Storbritanniens krav til den militante Hamas-bevægelse.

Den skal løslade alle gidsler, gå med til en våbenhvile, afruste og acceptere, at den ikke skal spille nogen rolle i ledelsen af Gaza.

Israel mener, at der er tale om en belønning til Hamas.

– Skiftet i den britiske regerings holdning på dette tidspunkt – efter det franske skridt og internt politisk pres – udgør en belønning til Hamas og skader forsøgene på at opnå en våbenhvile i Gaza og en aftale om at løslade gidslerne, skriver landets udenrigsministerium på X.

Tidligere regeringer i Storbritannien har sagt, at landet på et tidspunkt vil anerkende en palæstinensisk stat.

Men der er ikke før blevet udpeget et konkret tidspunkt.

Flere EU-lande anerkender allerede Palæstina som en suveræn stat, men det gør sig ikke gældende for Danmark.

I sidste uge sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han deler ønsket om fremskridt mod en tostatsløsning, sagde han i et skriftligt svar.

Han satte dog spørgsmålstegn ved, om en anerkendelse “lige nu bringer os tættere på det mål”.

En tostatsløsning vil betyde, at der bliver skabt to stater på det territorium, der i dag er kendt som Israel og de palæstinensiske områder på Vestbredden og i Gaza.

Reuters

Superligaklubben Brøndby mistede denne sommer et stort aktiv i forsvaret, da anfører Jacob Rasmussen blev solgt til Red Bull Salzburg.

Nu har klubben så fundet erstatningen, der som Rasmussen er en venstrebenet midtstopper. Brøndby har skrevet kontrakt med den 23-årige engelske forsvarsspiller Luis Binks.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.

Binks kommer til klubbens på den københavnske vestegn fra Coventry City fra Englands næstbedste række. Han har fået en femårig kontrakt.

– Luis er en moderne venstrebenet midtstopper, som kombinerer en god pasningsfod med aggressivitet i duellerne, siger Brøndbys fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, til klubbens hjemmeside.

– Han er godt skolet og har erfaring fra flere internationale ligaer trods sin unge alder, og derfor passer han også godt ind i både vores spillestil og vores kultur.

Trods sin relativt unge alder har Binks allerede prøvet en del i sin karriere efter at være kommet ud af Tottenhams ungdomsakademi.

Han har spillet kampe på flere af Englands ungdomslandshold og har på klubplan været på kontrakt i canadiske Montreal, de italienske klubber Bologna og Como samt senest altså Coventry i hjemlandet.

Nu er han klar til at trække trøje nummer 4 over hovedet i Brøndby.

– Brøndby IF er en kæmpe klub med en stor historie, og jeg vil gerne være med til at skrive videre på den, lyder det fra Binks til brondby.com.

– Jeg kender til flere af de legender, der har spillet her som Schmeichel, Laudrup, Agger og så videre, og det vidner derfor om en klub med store koryfæer.

Brøndby har vundet sæsonens to første kampe i Superligaen og topper tabellen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tirsdag underskrevet en lov, der lader personer over 60 år blive en del af militæret.

Ukraine har i stigende grad problemer med at skaffe nok folk til hæren, som på fjerde år kæmper mod russiske styrker.

Den nye lov vil lade ukrainere over 60 år blive ansat på en etårig kontrakt, hvor de ikke bliver involveret i direkte kamphandlinger.

Det fremgår af et notat, der er offentliggjort på det ukrainske parlaments hjemmeside.

Man skal gennem en lægeundersøgelse, før man kan godkendes til tjeneste.

I notatet lyder det, at loven afspejler et ønske i befolkningen.

– Et anseligt antal borgere, der er 60 år eller ældre, har givet udtryk for et stærkt ønske om frivilligt at tilslutte sig landets forsvar.

– Det er nødvendigt at involvere et større antal mennesker, som ønsker at forsvare Ukraines suverænitet og territoriale integritet, står der.

Tiltaget er det seneste i rækken af forsøg i Ukraine på at få flere af landets indbyggere ind i militæret, som er hårdt presset.

Der er blandt andet blevet søsat et initiativ, der skal tiltrække flere i alderen 18 til 24 år.

De bliver tilbudt økonomiske fordele og muligheder for at uddanne sig, hvis de gør tjeneste i militæret.

Desuden blev alderen for værnepligt sidste år sat ned fra 27 til 25 år. Værnepligten i Ukraine gælder, indtil man fylder 60 år.

USA havde opfordret Ukraine til at sætte værnepligtsalderen ned til 18 år, men sådan blev det altså ikke.

Ukraine har været i krig med Rusland siden februar i 2022, hvor Rusland indledte en invasion i den østlige del af Ukraine.

Der har ad flere omgange været fredsforhandlinger mellem de to lande. Men det har endnu ikke ført til en våbenhvile i krigen.

AFP

En 80-årig mand er tirsdag eftermiddag blevet anholdt og mistænkt for drabsforsøg på sin 82-årige kone i Humlebæk.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi David Eckert.

Kvinden er syg og sengeliggende, og den ældre mand har ifølge politiet lagt en pude over kvindens hoved for at slå hende ihjel.

Det mislykkedes dog, og kvinden har umiddelbart ikke taget skade af det.

Drabsforsøget fandt sted i parrets hjem i Humlebæk, og det blev anmeldt, efter at hustruen havde talt med en veninde.

Manden sigtes for drabsforsøg, og det skal nu vurderes, om den ældre mand skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Aktien i Novo Nordisk lukker tirsdag med et fald på 23,1 procent. Det er det største fald nogensinde, som selskabet har haft på en enkelt dag.

Samtidig lukker aktien i det laveste niveau siden marts 2022, skriver mediet MarketWire. Lukkekursen endte på 346,90 kroner.

Dermed har Novo Nordisk på en enkelt dag mistet 465,5 milliarder kroner i markedsværdi. Det skriver MarketWire.

Faldet kommer efter en dag, hvor Novo Nordisk har annonceret nedjusteringer i selskabets forventninger til væksten i 2025.

Nu venter medicinalselskabet, at salget i år vil vokse med 8 til 14 procent mod tidligere ventet 13 til 21 procent.

Driftsresultatet er ligeledes blevet nedjusteret, og nu venter man en vækst på mellem 10 og 16 procent mod tidligere 16 til 24 procent.

Nyheden sendte Novo-aktien ud i et voldsomt fald. På et tidspunkt faldt aktien med 28 procent ifølge TV 2.

Derudover har man tirsdag udpeget en ny administrerende direktør, der skal tage over efter Lars Fruergaard Jørgensen.

Det bliver Maziar Mike Doustdar, der fra 7. august er topchef i Novo Nordisk.

På et pressemøde tirsdag eftermiddag kommenterede han kursfaldet.

– Jeg bryder mig ikke om det (kursfaldet, red.) hverken som medarbejder eller som kommende administrerende direktør, og i særdeleshed ikke som aktionær, sagde Doustdar ifølge MarketWire.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver tirsdag på X, at han har talt med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S).

De to talte blandt andet om Ukraines europæiske integration.

Landet, som siden februar 2022 har ligget i krig med Rusland, er et af ni ansøgerlande til medlemskab af EU.

– For vores del gør vi alt, vi kan, for at opfylde vores forpligtelser i relation til EU, skriver Volodymyr Zelenskyj.

De to regeringschefer talte også om bekæmpelsen af korruption i Ukraine.

Her har Zelenskyj været i uheldigt fokus på det seneste, da flere tusinde mennesker for nylig demonstrerede mod et lovforslag, der var blevet vedtaget i parlamentet.

Lovforslaget begrænsede uafhængigheden for to offentlige organer, som bekæmper korruption.

Det vakte stor bekymring i EU, og Volodymyr Zelenskyj godkendte senere et lovforslag, der skal sikre, at de myndigheder, der skal bekæmpe korruption i landet, forbliver uafhængige.

EU har understreget, at reformer er afgørende for en tættere europæisk integration.

– Præsidentens lovforslag, der skal garantere uafhængighed for antikorruptionsenheder, er allerede blevet registreret i Verkhovna Rada (det ukrainske parlament, red.).

– Jeg er taknemmelig for Danmarks støtte. Vi er enige om, at parlamentet skal stemme om dette forslag uden forsinkelse, allerede i denne uge, skriver Volodymyr Zelenskyj.

Novo Nordisks nyudpegede topchef, Maziar Mike Doustdar, har tirsdag annonceret, at der vil komme “besparelser og effektiviseringer” i selskabet.

Det gælder såkaldte “mindre vigtige områder”.

Sådan sagde han på et investorkald tirsdag eftermiddag ifølge Børsen.

På et efterfølgende pressemøde blev Maziar Mike Doustdar spurgt til, om besparelserne kommer til at medføre fyringsrunder.

Det ville den nye topchef ikke svare på.

– Jeg vil endnu ikke gå i detaljer omkring, hvor besparelserne skal findes, men der skal findes effektiviseringer, så vi kan øge væksten, sagde han ifølge Børsen.

Investorkaldet og pressemødet følger en eftermiddag, hvor Novo Nordisk er kommet med flere nyheder.

Maziar Mike Doustdar blev udnævnt som ny administrerende direktør. Fra 7. august overtager han posten efter Lars Fruergaard Jørgensen, der har siddet i toppen af selskabet i otte år.

Tirsdag blev der også annonceret nedjusteringer i selskabets forventninger til væksten.

Nu venter Novo Nordisk, at salget i år vil vokse med 8 til 14 procent mod tidligere ventet 13 til 21 procent.

I en meddelelse skrev Novo Nordisk, at salgsvæksten af Wegovy og Ozempic i USA ventes at blive lavere. Det skyldes ifølge selskabet, at der fortsat bliver solgt kopivarianter af GLP-1-medicin, som både Wegovy og Ozempic bygger på.

Det er anden gang i år, at der kommer nedjusteringer fra Novo Nordisk.

I maj, da selskabet aflagde regnskab for første kvartal, sænkede man også forventningerne til salgsvæksten. Inden nedjusteringen ventede man en vækst på mellem 16 og 24 procent.

Også her var nedjusteringen et resultat af, at kopier af Wegovy blev solgt af andre producenter i USA.

Den nyudpegede direktør blev tirsdag eftermiddag spurgt til, hvad han ville have gjort anderledes for at undgå den situation, som selskabet står i nu.

– Når man har en høj vækst, kan man overse ting, og det er nok noget af det, vi ser ske, sagde Maziar Mike Doustdar på investorkaldet ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge ham kan man løse udfordringerne ved på mellem og lang sigt at “fremme sin pipeline”. Mens man på kort sigt skal udnytte de eksisterende produkter bedre kommercielt.

Novo Nordisk er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle flere forskellige lægemidler inden for vægttab, herunder Amycretin og Cagrisema.