Seneste nyheder

Militærjuntaen i Myanmar ophæver torsdag den undtagelsestilstand, som har været gældende i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen ses som forberedelse til et valg i december, som boykottes af oppositionsgrupper og internationale observatører.

– Undtagelsestilstanden er afskaffet i dag, siger juntatalsmanden Zaw Min Tun i en udtalelse til journalister.

Der blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021.

Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder af landet og lovede at holde frie valg efter et år.

Det er endnu ikke sket, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Nu stiller Min Aung Hlaing sig i spidsen for en kommission med 11 medlemmer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Kommissionen, der er oprettet torsdag, skal sørge for, at der kan afholdes valg.

Hærchefen har omtalt et valg som en vej ud af konflikten, men oppositionsgrupper, heriblandt tidligere parlamentsmedlemmer, vil ikke deltage.

En FN-ekspert omtalte ifølge AFP sidste måned valget som et “svindelnummer”, der var designet til at give militærstyret en form for legitimitet.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Der er endnu ikke blevet sat en præcis dato for valget. Men politiske partier er i gang med at blive registreret.

Aung San Suu Kyi, der har modtaget Nobels fredspris og har været et samlingspunkt for modstanden mod militærstyret, fyldte i juni 80 år. Hun afsoner en lang række domme, der står til at vare resten af hendes liv.

Rusland hævder at have indtaget byen Tjasiv Jar i den østlige region Donetsk.

Det melder det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere meldingen fra Rusland.

Tjasiv Jar ligger nær frontlinjen i Ukraine, hvor Rusland tidligere i juli meldte, at det havde opnået kontrol med tre landsbyer.

Krigen har raset i månedsvis i og omkring den strategisk vigtige by Pokrovsk, der ligger omkring 90 kilometer sydvest for Tjasiv Jar.

Gradvist strammer russerne grebet om det ødelagte Pokrovsk, og på det seneste har Ruslands hær haft fremskridt.

Tjasiv Jar er blot én af en stribe landsbyer i Donetsk, der hævdes at være under russisk kontrol. Rusland hævder at have annekteret den ukrainske Donetsk-region, men det anerkendes ikke internationalt.

Ukraines ledelse har sagt, at over 100.000 russiske soldater presser på mod Pokrovsk.

Udtalelsen fra Rusland kommer, efter at seks personer natten til torsdag er blevet meldt dræbt i et angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Lederen af Kyivs militære administration, Tymur Tkatjenko, udtaler ifølge Reuters, at en seksårig dreng var blandt de dræbte, og at angrebet påførte skader 27 steder i Kyiv.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, har lagt en video op på det sociale medie X, hvor man ser en rygende ruin. Han skriver, at folk stadig er fanget under murbrokkerne fra en beboelsesbygning.

Sybiha opfordrer som følge af angrebet til, at der lægges mest muligt pres på Rusland.

– USA’s præsident, Donald Trump, har været meget gavmild og meget tålmodig med den russiske præsident, Vladimir Putin, og forsøgt at finde en løsning, skriver han på X.

– Putin gør det med vilje. Han er ligeglad med forsøg på at stoppe drabene. Han ønsker kun at ødelægge og dræbe.

– Det er tid til at få ham til at føle smerten og konsekvenserne af sine valg. Det er tid til at lægge maksimalt pres på Rusland, skriver han.

Tidligere på ugen gav Trump Rusland 10 dage til at indstille angreb i Ukraine. Ellers vil der blive indført sanktioner mod Rusland, lød det fra Trump.

Han havde tidligere givet Rusland et ultimatum på 50 dage. Den frist skulle efter planen udløbe 2. september.

DSV omsatte for 62 milliarder kroner i andet kvartal. Det er omkring 50 procent mere end i andet kvartal i 2024, hvor selskabet omsatte for 41,2 milliarder kroner.

Det viser DSV’s regnskab, som er det første siden Schenker blev integreret i forretningen.

Den danske logistikkæmpe overtog formelt tyske Schenker 30. april. Dermed indgår Schenker i to ud af tre måneder i andet kvartal.

Det blev meldt ud i september 2024, at DSV havde indgået en aftale med den tyske stat om at købe Schenker for 14,3 milliarder euro svarende til 107 milliarder kroner.

Opkøbet er det største, DSV nogensinde har foretaget. Det har samtidig gjort det danske selskab til det største logistikselskab i verden målt på omsætning.

I forbindelse med regnskabet bekræfter DSV, at selskabet forventer at integrationen af Schenker vil bidrage med synergieffekter for omkring ni milliarder kroner i slutningen af 2028.

Den fulde integration af Schenker ventes at ske gradvist og komme med en regning på 11 milliarder kroner. Størstedelen af udgifterne ventes at falde i 2026 og 2027, lyder det.

Selv om DSV’s omsætning er vokset markant, efter at Schenker er blevet lagt til, er indtjeningen ikke fulgt med.

I andet kvartal tjente DSV knap 2,4 milliarder kroner, hvilket er cirka 13 procent mindre end samme periode året før.

Ser man på DSV’s omsætning i andet kvartal uden Schenker, er der tale om en mindre nedgang i konstant valuta sammenlignet med samme periode året før.

For virksomheder med forretning i udlandet, kan udsving i valutakurser have en indvirkning på de rapporterede tal i danske kroner.

Når man taler om en udvikling i konstant valuta, tager man udgangspunkt i en bestemt valutakurs. På den måde kan man bedre sammenligne forskellige perioder, uden at udsving i valutakurser påvirker sammenligningen.

I hele første halvår har DSV omsat for 103,7 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 3,5 procent i konstant valuta sammenlignet med samme periode året før, hvis man ikke regner omsætningen fra Schenker med.

DSV skriver i regnskabet, at andet kvartal har været præget af usikkerhed for den globale handel i forbindelse med told og geopolitiske anliggender.

Selskabet understreger desuden, at der fortsat er usikkerhed i relation til told og geopolitisk herunder situationen i Det Røde Hav, som kan påvirke verdenshandlen.

USA’s præsident, Donald Trump, reagerer torsdag morgen dansk tid på, at Canada vil anerkende en palæstinensisk stat.

Det gør præsidenten på Truth Social.

– Wow! Canada har netop annonceret, at det bakker op om en palæstinensisk stat. Det vil gøre det meget svært at indgå en handelsaftale med dem. Åh, Canada! lyder det.

Fristen for, at USA’s handelspartnere kan indgå en toldaftale, udløber fredag den 1. august.

Anonyme kilder har sagt til mediet Politico, at Trump torsdag vil underskrive dekreter, der vil påføre flere lande toldsatser.

Blandt landene er Canada, lød det.

Onsdag sagde Canadas premierminister, Mark Carney, på et pressemøde, at Canada vil anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling til september.

– Det har vi hensigt om at gøre, fordi den palæstinensiske selvstyremyndighed, PA, har forpligtet sig til at gennemføre meget nødvendige reformer, sagde Carney ifølge CNN.

Han sagde desuden, at anerkendelsen af en palæstinensisk stat vil være nødvendig, hvis håbet om en tostatsløsning skal bevares.

Flere af verdens syv største industrilande i sammenslutningen G7 har de seneste dage meddelt, at de enten overvejer eller planlægger at anerkende en palæstinensisk stat.

Frankrig er et af dem. Den franske præsident, Emmanuel Macron, meddelte i sidste uge, at landet på FN’s Generalforsamling i New York til september planlægger formelt at meddele, at landet anerkender staten Palæstina.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, sagde så tidligere i denne uge, at landet vil gøre det samme, hvis ikke Israel lever op til en række betingelser.

Det gælder blandt andet at stoppe den nuværende situation i Gaza og gå med til en våbenhvile.

USA har indgået handelsaftaler med blandt andre Storbritannien, Thailand, Cambodja, Japan, Vietnam, Indonesien, Filippinerne og Sydkorea.

I sidste uge indgik USA en handelsaftale med EU, som resulterede i, at USA lægger en grundtold på 15 procent på varer, der bliver importeret fra EU.

Imens er topfolk i den amerikanske regering også i gang med at forhandle med Kina om en aftale.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har torsdag planer om at underskrive nye dekreter, som påfører toldsatser på flere lande.

Det drejer sig om lande, der ikke har indgået en handelsaftale med USA inden den deadline, som Trump selv har sat, nemlig fredag den 1. august.

Det skriver mediet Politico på baggrund af udtalelser fra en unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus.

Det kan omfatte en række af USA’s største handelspartnere, heriblandt Canada, Mexico og Taiwan, lyder det.

Det har ifølge Politico fået landenes ledere og embedsmænd til at drage af sted for at sikre en aftale eller forlængelse i sidste øjeblik. Men det ser sort ud hos de fleste af landene.

– USA’s toldforhandlere presser Taiwan som en citron, siger en anonym kilde med kendskab til toldforhandlingerne mellem USA og Taiwan.

– USA vil have det hele med hensyn til adgang til Taiwans markeder.

Trump skrev onsdag på sit eget sociale medie, Truth Social, at fristen den 1. august ikke vil blive forlænget.

Blandt de lande, som har indgået aftaler med USA, er Storbritannien, EU og Sydkorea. Forhandlinger med Kina er fortsat i gang.

Onsdag skrev Trump, at han vil lægge 25 procent told på varer fra Indien. Beslutningen har Trump truffet, fordi han er frustreret over, hvordan det går med forhandlingerne om en handelsaftale med Indien, lød det.

Desuden er han utilfreds med, at Indien altid har købt store dele af deres militærudstyr fra Rusland, som i 2022 invaderede Ukraine. USA støtter Ukraine i krigen, som stadig er i gang.

Torsdag morgen dansk tid skriver Trump på Truth Social:

– Jeg er ligeglad med, hvad Indien gør med Rusland. De kan rive deres døde økonomier ned sammen for min skyld. Vi har handlet meget lidt med Indien, deres told er for høj og blandt de højeste i verden.

– USA og Rusland handler ligeledes nærmest ikke sammen. Lad os fortsætte det sådan, siger han og langer ud efter Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev.

Medvedev har fremsat flere trusler under krigen i Ukraine, heriblandt om en Tredje Verdenskrig og russiske atomvåben.

– Fortæl Medvedev, den tidligere præsident, som mislykkedes, og som tror, at han stadig er præsident, at han skal være på vagt. Han bevæger sig ind på meget farligt territorium!, lyder det fra Trump torsdag morgen.

En sydkoreansk domstol har udstedt en arrestordre på den afsatte tidligere præsident Yoon Suk-yeol.

Det rapporterer nyhedsbureauet News 1 ifølge Reuters.

Yoon sidder varetægtsfængslet, efter at han i april blev afsat på grund af sit kortvarige forsøg på at indføre undtagelsestilstand i landet sidste år.

En særlig anklagemyndighed har tidligere meldt ud, at en arrestordre på Yoon skal sikre, at han fysisk deltager i afhøringer vedrørende sagen.

Reuters har ikke kunnet få fat i en talsmand for retten for at få en kommentar.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 9. juli i hovedstaden, Seoul. Han har forsøgt at blive løsladt, men det er blevet afvist.

Det er anden gang, at han er varetægtsfængslet i sagen, der har strakt sig over otte måneder.

Da Yoon Suk-yeol i anden omgang blev fængslet, lød begrundelsen, at man var bekymret for, at han kunne forsøge at ødelægge beviser mod ham.

Tilbage i april afgjorde en forfatningsdomstol i en rigsretssag, at Yoon forsømte sine pligter som præsident, da han 3. december indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Den kortvarige undtagelsestilstand tidligt i december efterlod landet i chok, men varede blot få timer.

Tv-billeder viste ansatte i det sydkoreanske parlament, der med skumslukkere forsøgte at presse soldater tilbage.

Efter eget udsagn tog Yoon beslutningen, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Der er flere anklager mod Yoon. Blandt andet er han tiltalt for at tilrettelægge et oprør og at beordre, at optegnelser blev slettet. Han er også tiltalt for, at han gennem magtmisbrug skal have hindret andre i at udøve deres rettigheder.

Desuden er han tiltalt for at have stillet sig i vejen for, at arrestordrer kunne gennemføres.

Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsstraf.

Yoon har gennem hele sagen fastholdt, at han er uskyldig.

En dommer i den amerikanske delstat New Jersey har natten til torsdag afvist et søgsmål, som skuespiller Alec Baldwin i januar indgav mod flere af statens anklagere og en ansat ved politiet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet var rettet mod anklageren Kari Morrissey, som rejste en sag mod Baldwin for uagtsomt manddrab, efter at en filmfotograf blev skudt og omkom under optagelser til filmen “Rust” i 2021.

Også de første specialanklagere på sagen, Andrea Reeb og Mary Carmack-Altwies, og en ansat ved politiet var der lagt sag an imod.

I søgsmålet blev de tre anklagere og den ansatte ved politiet beskyldt for uberettiget retsforfølgelse og krænkelse af de amerikanske borgerrettigheder.

Dommer Casey Fitch afviste sagen med begrundelse om, at der ikke var sket større fremskridt i sagen i løbet af de seneste 180 dage.

Baldwin – og sagens øvrige parter – har 30 dage, hvor de kan anmode om at få sagen genoptaget.

Skuespillerens advokat er natten til torsdag ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om en kommentar.

I juli frafaldt tiltalen mod Baldwin. Det skete, efter at en dommer havde afgjort, at anklagere og politiet tilbageholdt beviser i sagen.

Specifikt skulle politiet have beslaglagt en række patroner for at bruge dem som beviser i sagen.

Men politiet oplyste angiveligt hverken om beslaglæggelsen i sagsdokumenterne eller over for Baldwins forsvarsadvokater.

Under optagelserne i 2021 pegede Baldwin med en pistol, som han ikke troede, var ladt, har han forklaret.

Der blev affyret et skarpt skud. Det dræbte filmfotografen Halyna Hutchins og sårede filmens instruktør, Joel Souza. 67-årige Baldwin var filmens hovedrolleindehaver og producent.

Skarpe skud er forbudt under filmoptagelser, og Baldwin har forklaret, at det ikke var hans ansvar som skuespiller at holde styr på det.

I 2024 blev den våbenansvarlige på filmproduktionen, Hannah Gutierrez-Reed, idømt halvandet års fængsel for at have forvoldt en anden persons død. Hun blev prøveløsladt i maj efter at have afsonet 13 måneder, skriver mediet CBS.

Millioner af mennesker omkring Stillehavet kan atter vende hjem efter onsdagens varslinger om meterhøje tsunamibølger.

Landene har enten ophævet eller nedjusteret varslingerne, efter at faren for en katastrofe er drevet over, skriver AFP.

I Japan blev mere end to millioner mennesker langs landets kyster beordret til højere beliggende områder, efter at et jordskælv onsdag klokken 01.30 dansk tid ramte ud for Ruslands østkyst.

Jordskælvet ud for halvøen Kamtjatka havde en styrke på 8,8 og var det sjette kraftigste, der er registeret i historien.

Skælvet førte til advarsler om op til tre meter høje tsunamibølger i Japan, hvor også det nedlagte atomkraftanlæg i Fukushima blev midlertidig evakueret.

Japan har ifølge lokale medier registreret et enkelt dødsfald som følge af tsunamien, da en kvinde kørte ud over en klippe, da hun forsøgte at flygte.

I Sydamerika gennemførte Chile ifølge indenrigsministeriet den største evakuering i landets historie, da 1,4 millioner mennesker blev beordret til højere beliggende områder.

De chilenske myndigheder oplyser, at de højeste bølger som følge af tsunamien blev målt til 60 centimeter. I Chile er der foreløbig ikke registreret nogen skader som følge af tsunamien.

Flere øer i Stillehavet blev også advaret af om forhøjede bølger efter det store jordskælv øst for Rusland.

På øgruppen Galapagos, der tilhører Ecuador, blev der advaret om mulige bølger på op til tre meter, men så galt gik det ikke.

Der blev blot registreret forhøjede bølger på omkring en meter på Galapagos, hvor der ikke er sket skader.

Et institut tilknyttet Ecuadors flåde oplyser, at den værste fare på Galapagos er drevet over.

De værste skader som følge af tsunamien ramte den russiske by Severo-Kurilsk omkring 350 kilometer fra jordskælvets epicenter. Her skyllede bølgerne ind gennem havneområdet og oversvømmede en lokal fiskefabrik.

AFP

Den tidligere amerikanske vicepræsident og præsidentkandidat Kamala Harris stiller ikke op ved guvernørvalget i delstaten Californien næste år.

Det skriver hun onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

Demokraten, der i november tabte præsidentvalget til Donald Trump, har i de seneste måneder overvejet at stille op til guvernørposten i sin hjemstat, hvor den siddende demokratiske guvernør Gavin Newsom ikke genopstiller.

– Jeg elsker den her stat, dens indbyggere, og dens potentiale. Det er mit hjem. Men efter grundige overvejelser har jeg besluttet, at jeg ikke vil stille op som guvernør ved dette valg, skriver Harris.

60-årige Kamala Harris ville ellers have været favorit til at løbe med sejren. Det viser en meningsmåling fra University of California tidligere i juli ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hvad fremtiden så har at bringe for den tidligere vicepræsident, beretter Harris ikke videre om i opslaget onsdag aften.

Ved ikke at stille op til guvernørvalget holder Harris dog døren åben for en ny præsidentkampagne i 2028, skriver AFP.

Da Harris i efteråret officielt blev Demokraternes præsidentkandidat, var det efter den daværende præsident, Joe Biden, i sommeren havde meddelt, at han ikke ville genopstille til posten.

Forud gik en periode, hvor Bidens mentale og fysiske helbred havde været et dominerende emne.

Siden nederlaget til Trump har Harris holdt sig ude af rampelyset.

Ifølge AFP har hun på det seneste været i kontakt med langvarige tilhængere og donorer for at forhøre sig om sine chancer for at blive valgt som guvernør i USA’s mest folkerige delstat.

Harris har tidligere siddet i Senatet – det ene af de to kamre i Kongressen. Dengang var hun valgt for Californien.

Hun har også tidligere været delstatens justitsminister.

Harris skriver i opslaget onsdag aften, at hun vil fortælle mere om sine fremtidsplaner i de kommende måneder.

Der venter ukrainsk modstand for tennisspilleren Clara Tauson i tredje runde af WTA 1000-turneringen i Montreal.

Den 22-årige dansker skal op mod Yuliia Starodubtseva. Det står klart, efter at den 25-årige ukrainer natten til torsdag spillede sig videre i den stærkt besatte turnering i Canada.

Starodubtseva, der rangerer som nummer 73 i verden, gjorde kort proces, da hun i anden runde leverede en overraskelse mod østrigeren Magdalena Frech, der er nummer 25 i verden.

Yuliia Starodubtseva slog favoritten med 6-1, 6-1 på godt en time.

For kun en uge siden havde Frech ellers elimineret Starodubtseva i en turnering i Washington D.C. med cifrene 6-2, 6-4.

Efter sejren skal ukraineren op imod Tauson i et opgør, der gælder en plads i kvartfinalerne.

Danskeren spillede sig onsdag videre med en sikker sejr på 6-1, 6-2 over italieneren Lucia Bronzetti.

Tauson, der er nummer 19 på verdensranglisten, har aldrig mødt den tre år ældre Starodubtseva.

Det prestigefulde Brown University har indgået en aftale med USA’s præsident Donald Trumps administration, der betyder, at føderale bevillinger til universitetets forskning genoptages.

Universitetet har til gengæld forpligtet sig til en række indsatser inden for kvindesport, antisemitisme og optagelsesprocedurer. Brown skal desuden betale 50 millioner dollar til udvikling af arbejdsstyrken i delstaten Rhode Island.

Det meddeler både universitetet og Trumps administration onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Beløbet skal betales på en periode over ti år, lyder det ifølge Reuters.

Brown University er det tredje prestigefulde universitet i USA, der har indgået aftale med Trumps administration, der har kritiseret en række universiteter.

Columbia University indgik tidligere denne måned et forlig med administrationen og har forpligtet sig til at betale en bøde på 200 millioner dollar for ikke at gøre nok for at stoppe chikane af jødiske studerende.

I juli indgik University of Pennsylvania desuden en aftale med administrationen, der betyder, at transkønnede kvinder ikke længere må stille op i kvindesport.

Trump truede i april med at fjerne føderale bevillinger for 510 millioner dollar til Brown University.

Universitetet oplyste onsdag, at man havde mistet adskillige føderale tilskud, og at beløbet voksede med over tre millioner dollar om ugen.

Trumps administration har blandt andet hævdet, at Brown University har tilladt antisemitisme, ligesom den har udtrykt utilfredshed med skolens klimainitiativer, politikker for transpersoner, programmer for mangfoldighed, ligestilling og inklusion.

Trump-administrationen har også anklaget det prestigefulde Harvard University for ikke at gøre nok for at bekæmpe antisemitisme. Her er der blevet indefrosset 2,6 milliarder dollar i føderal støtte.

USA har indgået en handelsaftale med Sydkorea, der betyder, at sydkoreanske varer vil blive pålagt en amerikansk importtold på 15 procent.

Det meddeler USA’s præsident, Donald Trump, sent onsdag på sit sociale medie, Truth Social.

– Vi er blevet enige om en told på 15 procent for Sydkorea. Amerika vil ikke blive opkrævet en told, skriver Trump.

Trump havde varslet en importtold på sydkoreanske varer på 25 procent gældende fra 1. august.

Præsidenten tilføjer, at Sydkorea i aftalen er gået med til at åbne sit marked for amerikanske produkter som biler, lastbiler og landbrugsprodukter.

Sydkorea vil foretage investeringer for 350 milliarder dollar i USA, meddeler Trump. Det svarer til 2250 milliarder kroner. Han fremlægger ikke yderligere detaljer omkring de sydkoreanske investeringer.

Trump nævner også, at Sydkorea vil købe naturgas eller andre energiformer for 100 milliarder dollar i USA.

Sydkoreas præsident, Lee Jae Myung, oplyser ifølge Reuters, at amerikansk oksekød og ris ikke er omfattet af aftalen.

Samtidig forklarer præsidenten, at de to lande er blevet enige om at oprette en investeringsfond på 350 milliarder dollar, hvoraf 150 milliarder dollar målrettes et partnerskab inden for skibsbyggeri.

Den sydkoreanske opposition kritiserer ifølge Reuters handelsaftalen. Lederen for oppositionspartiet People Power Party, Song Eon-seok, mener, at der er givet for store indrømmelser.

Song Eon-seok kritiserer især størrelsen på de sydkoreanske investeringer, der nævnes i forbindelse med aftalen. Og han kræver, at der fremlægges detaljer om, hvilke sydkoreanske markeder der åbnes for amerikanske varer.

USA og Sydkorea har i mange år været nært allierede på forsvarsområdet ansporet af Sydkoreas anstrengte forhold til Nordkorea.

Spørgsmål omkring sikkerhed har ikke været på bordet i forbindelse med handelsaftalen med USA, men vil blive diskuteret om to uger, når Sydkoreas præsident, Lee Jae Myung, besøger Det Hvide Hus. Det meddeler Sydkoreas præsidentkontor ifølge Reuters.

Ifølge AFP har USA omkring 28.500 soldater udstationeret i Sydkorea.

Sidste år indgik de to lande en femårig aftale, der betyder, at de deles om udgiften for de udstationerede soldater.

Den amerikanske koncern Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, kom ud af årets andet kvartal med et overskud på 18,3 milliarder dollar – 120 milliarder kroner.

Det viser koncernens regnskab for årets andet kvartal, der er blevet fremlagt onsdag aften dansk tid.

Der er tale om en stigning i overskuddet på mere end 46 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor overskuddet var på 13,5 milliarder dollar – 87 milliarder kroner.

Regnskabet viser også en markant fremgang i Metas omsætning i årets andet kvartal. Omsætningen nåede op på 47,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 310 milliarder kroner.

Det er omkring 22 procent højere end samme periode sidste år.

Meta opjusterer desuden forventningerne til omsætningen for årets tredje kvartal. Koncernen venter således at omsætte for mellem 47,5 og 50,5 milliarder dollar.

Investorernes forventninger lå inden offentliggørelsen af regnskabet onsdag gennemsnitligt på 46,17 milliarder.

Ifølge finansmediet MarketWire stiger Meta-aktien i eftermarkedet i USA onsdag med 9,7 procent.

Selskabets omkostninger er også stigende drevet af en satsning på kunstig intelligens. Omkostningerne nåede i andet kvartal op på 17 milliarder dollar – 110 milliarder kroner.

For hele regnskabsåret forventer Meta, at omkostningerne vil nå op på mellem 66 og 72 milliarder dollar i 2025.

Analytikere betegner ifølge AFP omkostningsniveauet som særdeles højt. Det vurderes samtidig, at investorerne for nu er tilfredse med den fremgang, der er på de øvrige nøgletal.

Ud over Facebook og Instagram står Meta også bag beskedtjenesterne Messenger og WhatsApp.

Det samlede antal daglige brugere på selskabets forskellige platforme var i andet kvartal på næsten 3,5 milliarder. Det er en fremgang på seks procent i forhold til 2024.

En 42-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage efter et knivstikkeri onsdag aften på Vesterbro i København.

Det har Københavns Byret besluttet ved et grundlovsforhør.

Manden er i den forbindelse sigtet for grov vold ved at have stukket en 58-årig mand tre gange med en kniv og for at tildele ham flere knytnæveslag i ansigtet.

Desuden er han sigtet for at være i besiddelse af tre multitools.

Den 42-årige erkender begge forhold. Han bad om at få en straksdom, men det var ifølge anklagemyndigheden ikke muligt.

Knivstikkeriet fandt sted onsdag i tidsrummet 21.30 til 22.00 i Enghaveparken. Forurettede blev ramt to gange i balden og en gang mellem balderne.

Efterfølgende modtog den 58-årige behandling på hospitalet. Han blev hurtigt meldt uden for livsfare.

Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 22.01, og ud fra vidneforklaringer vurderede politiet, at der var tale om et internt opgør i hjemløsemiljøet.

Under grundlovsforhøret har den 42-årige forklaret, at de to kom op at skændes, og at den 58-årige skyldte ham nogle penge for alkohol.

Canada planlægger at anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling til september.

Det siger Canadas premierminister, Mark Carney, onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han tilføjer, at han til gengæld vil have Den palæstinensiske selvstyremyndighed, PA, til at forpligte sig til en række reformer, herunder afholdelsen af et parlamentsvalg i 2026, hvor Hamas ikke vil få lov til at stille op.

Den canadiske premierminister siger, at anerkendelsen af en palæstinensisk stat vil være nødvendig, hvis håbet om en tostatsløsning skal bevares.

Flere af verdens syv største industrilande i sammenslutningen G7 har de seneste dage meddelt, at de enten overvejer eller planlægger at anerkende en palæstinensisk stat.

Først meddelte den franske præsident, Emmanuel Macron, i sidste uge, at landet på FN’s Generalforsamling i New York til september planlægger formelt at meddele, at landet anerkender staten Palæstina.

I denne uge lød det så fra Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, at landet til september vil anerkende en palæstinensisk stat, hvis ikke Israel lever op til en række betingelser.

Israel skal blandt andet tage reelle skridt mod at sætte en stopper for den nuværende situation i Gazastriben og gå med til en våbenhvile, sagde Starmer tirsdag.

Det amerikanske techselskab Microsoft har i sit seneste regnskabsår haft et overskud på 128,5 milliarder dollar før skat, oplyser selskabet. Det svarer til 831,8 milliarder kroner.

Samlet har Microsoft haft en omsætning på 281,1 milliarder dollar det seneste år, hvilket er omkring 1819,6 milliarder kroner.

Det viser Microsofts skæve årsregnskab, der dækker perioden fra 1. juli sidste år til og med 30. juni i år.

Microsoft overgår dermed forventningerne til væksten.

I fjerde kvartal af årsregnskabet, som dækker perioden fra april til og med juni i år, havde Microsoft en omsætning på 76,4 milliarder dollar.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme periode sidste år.

I fjerde kvartal havde Microsoft et overskud før skat på 34,3 milliarder dollar, 23 procent højere end i april-juni sidste år.

– Cloud og AI (kunstig intelligens, red.) er en drivkraft i forretningstransformationen af enhver industri og sektor, siger Microsoft-topchef Satya Nadella i en pressemeddelelse fra selskabet.

Microsoft Azure, der står bag cloud-tjenesten hos Microsoft, er vokset meget igennem det seneste år, fortæller han.

– I år har Azure passeret 75 milliarder dollar i omsætning, hvilket er en stigning på 34 procent, siger Satya Nadella.

Cloud-tjenesten alene stod for 46,7 milliarder dollar af omsætningen, en stigning på 27 procent.

På cloud-området konkurrerer Microsoft blandt andet med selskaber som Amazon og Google om at kunne tilbyde sine kunder blandt andet lagerplads i skyen.

Microsoft præsenterede sit årsregnskab, umiddelbart efter at det amerikanske børsmarked lukkede.

I det såkaldte eftermarked blev selskabet belønnet for sit årsregnskab, eftersom aktien steg med cirka syv procent.

Gazas civilforsvar siger onsdag aften, at mindst 30 personer er blevet dræbt i den nordlige del af Gazastriben, mens de ventede på at modtage nødhjælp.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Mindst 30 martyrer blev dræbt, mens de ventede på nødhjælp nord for Gaza By, siger talsmand for civilforsvaret Mahmud Bassal.

Mere end 300 palæstinensere blev såret, tilføjer han.

Ifølge talsmanden åbnede israelske soldater ild mod en gruppe af mennesker.

Det er ikke blevet bekræftet af Israel, hvis militær siger, at det er ved at undersøge meldingerne.

Mohammed Abu Salmiya, der er direktør for Al-Shifa-hospitalet, siger, at hospitalet har taget imod 35 lig af personer, der er blevet dræbt i skyderiet.

Det skete angiveligt nær kysten, omkring tre kilometer sydvest for grænseovergangen Zikim, hvor lastbiler med nødhjælp kommer ind i Gaza fra Israel.

Civilforsvaret i Gaza oplyser, at 14 palæstinensere tidligere onsdag blev dræbt ved separate hændelser. Tre af dem skete angiveligt nær steder, hvor der blev uddelt nødhjælp.

Ved to af hændelserne har den israelske hær efterfølgende oplyst, at man affyrede varselsskud mod personer, der nærmede sig uddelingssteder.

Siden maj har der adskillige gange været meldinger om, at israelske soldater har åbnet ild mod civile palæstinensere i forbindelse med uddelingen af nødhjælp.

Israel har fået massiv kritik fra mange af hjælpeorganisationerne, der beskylder landet for at blokere for, at mad, medicin og andre fornødenheder kan komme ind i det krigsramte område.

Tirsdag lød det fra Integrated Food Security Phase Classification (IPC), der er et globalt initiativ støttet af FN, nødhjælpsgrupper og internationale organisationer, at hungersnød i øjeblikket er ved at udspille sig i Gazastriben.

Siden weekenden har Israel i perioder holdt humanitære pauser i tre områder i Gazastriben. Landet lovede samtidigt at lette adgangen til nødhjælp.

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag skrevet under på et dekret om at lægge yderligere 40 procent told på varer fra Brasilien.

Det oplyser Det Hvide Hus.

Den samlede toldsats lyder nu på 50 procent.

Det Hvide Hus henviser til, at den brasilianske regerings politik og handlinger udgør en trussel mod USA’s nationale sikkerhed, udenrigspolitik og økonomi.

Det fremgår af et faktaark om dekretet på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

Her nævnes det også, at retsforfølgelsen af den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro er politisk motiveret, og at han er blevet udsat for censur og chikane.

Det samme er hans støtter, skriver Det Hvide Hus.

Det udgør et alvorligt brud på menneskerettighederne, mener Donald Trump.

Han og medlemmer af hans regering har flere gange udtrykt sig kritisk om sagen mod Bolsonaro, som de omtaler som en politisk heksejagt.

Bolsonaro er under anklage for at have planlagt et kup mod den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Sagen har fået USA’s udenrigsministerium til at nægte flere brasilianske dommere indrejse i USA.

Og nu banker Trump så med toldhammeren.

Samtidig har USA onsdag indført sanktioner mod den brasilianske højesteretsdommer Alexandre de Moraes, som er dommer i sagen mod Bolsonaro.

USA anslår, at det sidste år eksporterede varer for 49,7 milliarder dollar til Brasilien, som sendte varer for 42,3 milliarder den anden vej.

Flere varer vil være undtaget den nye toldsats, oplyser Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Det gælder blandt andet appelsinjuice, nogle former for gødning og metaller, samt udvalgte flydele.

Det fremgår ikke, hvilken dato den højere told vil træde i kraft. Men Trump har tidligere sagt, at det vil gælde fra 1. august, skriver AFP.

I Brasilien bliver sanktionerne mod højesteretsdommeren kaldt vilkårlige og uberettigede.

Det siger rigsadvokat Jorge Messias.

På X skriver han ifølge AFP, at sanktionerne er et angreb på Brasiliens suverænitet.

Landets finansminister, Rogerio Ceron, siger, at man arbejder på en plan for, hvordan man skal håndtere den nye toldsats.

Den amerikanske rente bliver fastholdt på det nuværende niveau på mellem 4,25 og 4,50 procent.

Det oplyser den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), onsdag aften dansk tid i en pressemeddelelse. Meldingen følger et rentemøde, der har fundet sted tirsdag og onsdag.

På trods af at USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har sagt, at han gerne ser, at renten bliver sat ned, er det femte gang i træk, at Fed holder den i ro.

Ikke siden december sidste år har der været en rentenedsættelse. Renten er dermed ikke blevet sat ned, mens Trump har været præsident.

Beslutning om at fastholde renten hænger blandt andet sammen med, at der fortsat er stor usikkerhed om de økonomiske udsigter og inflation. Det skriver Fed i pressemeddelelsen.

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er det toldsatser fra Trump, der er med til at skabe usikkerhed om den amerikanske økonomi.

– Inflationen er fortsat en tak højere end målsætningen. Og fremtiden står fortsat i et sløret lys, hvor toldsatser leverer usikkerhed og potentiale til at levere et tryk op på inflationen, skriver han i en kommentar.

På forhånd var det ventet, at Fed ville fastholde renten onsdag. Dog stemte to medlemmer af rentekomitéen for en nedsættelse.

Det er ifølge mediet CNN første gang i mere end 30 år, at to af rentekomitéens medlemmer stemmer imod centralbankens pengepolitik.

De to medlemmer, som stemte imod, er Christopher Waller og Michelle Bowman. Begge har ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere signaleret, at de var åbne for en rentenedsættelse i juli.

Christopher Waller er en af favoritterne til at overtage posten som centralbankdirektør efter Jerome Powell, når der skal findes en ny næste år.

Ifølge Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, er det med til at øge presset internt i centralbanken.

– Det er bestemt ikke hverdagskost. Faktisk er det første gang siden 1993, at hele to direktører stemmer mod den valgte linje. Det trækker således op til en rentenedsættelse senere på året i USA, skriver han i en kommentar.

Søren Kristensen forventer, at Fed vil sænke renten en gang i år. Han hælder til, at det kommer til at ske ved næste rentemøde i september.

En dommer i London giver aktivistgruppen Palestine Action lov til at gå rettens vej for at få et forbud mod gruppen ophævet.

Forbuddet blev indført af den britiske regering, efter at aktivister brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Det var med henvisning til antiterrorlovgivning, at gruppen blev forbudt.

Medstifter Huda Ammori mener dog, at forbuddet er et angreb på ytringsfriheden, og vil derfor have sagen taget op i High Court, der svarer til en dansk landsret.

Det får hun nu lov til af dommeren Martin Chamberlain.

Han har afgjort, at man med rimelighed kan argumentere for, at forbuddet er en “disproportional indgriben” i Huda Ammoris ret til at ytre sig samt i forsamlingsretten.

Han tilføjer, at man også kan argumentere for, at regeringen forbrød sig mod principper om en retfærdig proces, fordi aktivistgruppen ikke blev hørt, før regeringen kom med forbuddet.

Det var i begyndelsen af juli, at forbuddet mod propalæstinensiske Palestine Action trådte i kraft.

Det blev en realitet, efter at en dommer 4. juli afviste et forsøg på midlertidigt at forhindre den britiske regering i at forbyde gruppen under terrorlovgivningen.

Palestine Action gik derefter til en ankedomstol, som senere samme dag afviste anken, skrev BBC.

At være medlem af gruppen eller støtte den kan resultere i en fængselsstraf på op til 14 år.

Britisk politi har anholdt over 100 mennesker i London og andre byer under demonstrationer, hvor der blev protesteret mod forbuddet.

Indenrigsminister Yvette Cooper har begrundet forbuddet med, at aktivisterne udgør en fare for landets sikkerhed.

– Det britiske forsvar er afgørende for nationens sikkerhed, og regeringen vil ikke tolerere dem, der bringer den sikkerhed i fare, sagde hun til BBC efter aktionen med flyene.

Hun tilføjede, at gruppen havde “en lang historie med uacceptable kriminelle ødelæggelser”.

Anklagemyndigheden har sagt, at aktivisterne forårsagede skader på de to fly for omkring syv millioner pund – over 60 millioner kroner.

AFP