Seneste nyheder

Russiske angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, har torsdag dræbt mindst 14 mennesker, heriblandt en seksårig dreng.

Over 100 andre mennesker blev såret, oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters.

Snesevis af mennesker er på hospitalet, siger han. 14 af de sårede er børn.

Ukraines redningstjeneste sætter antallet af dræbte til 15 og siger, at 145 er såret.

Ifølge Zelenskyj har Rusland brugt mere end 300 droner og otte missiler i angrebet torsdag morgen.

– I dag (torsdag, red.) har verden igen set Ruslands svar på vores ønske om fred, skriver Zelenskyj på beskedtjenesten Telegram.

– Derfor er fred uden styrke umulig.

Over 1200 politifolk og redningsarbejdere tager sig af følgerne af angrebet.

Skoler og hospitaler er blandt de bygninger, der blev beskadiget i 27 forskellige områder af hovedstaden, oplyser myndighederne.

– Angrebet var ekstremt udspekuleret og bevidst designet til at overbelaste luftforsvaret, skriver Zelenskyj på X.

Den ukrainske præsident beder sine allierede om at presse på for at få et regimeskifte i Rusland, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved en videotale til en konference, der markerer 50-året for underskrivelsen af Helsinki-aftalerne fra Den Kolde Krig, siger Zelenskyj, at Rusland efter hans mening kan presses til at stoppe krigen.

– Men hvis verden ikke har som mål at ændre regimet i Rusland, betyder det, at selv efter krigen er slut, vil regeringen i Moskva stadig forsøge at destabilisere nabolandene, siger Zelenskyj.

USA’s præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at han senest 8. august vil have en aftale på plads om, at Rusland afslutter sin krig i Ukraine.

Det har den amerikanske diplomat John Kelley meddelt FN’s Sikkerhedsråd torsdag.

– Både Rusland og Ukraine må forhandle en våbenhvile og en holdbar fred på plads. Nu er tiden inde til at indgå en aftale. Præsident Trump har gjort det klart, at det skal ske senest 8. august, siger Kelley.

– USA er klar til at indføre yderligere tiltag for at sikre freden, lyder det videre.

Trump sagde tirsdag, at Rusland inden for ti dage skal indstille angreb i Ukraine, hvis ikke USA skal indføre nye sanktioner mod landet.

– Dette er Putins svar på Trumps deadlines, siger den ukrainske premierminister, Julija Svyrydenko.

– Verden må svare igen med et tribunal og maksimalt pres.

Reuters

Efter en del spekulationer om Formel 1-stjernen Max Verstappens fremtid bekræfter den forsvarende verdensmester, at han også i næste sæson vil køre for Red Bull.

– Jeg tænker, at det er tid til at stoppe alle rygterne. Det har hele tiden været klart for mig, at jeg bliver, siger Verstappen ifølge nyhedsbureauet Reuters forud for weekendens grandprix i Ungarn.

– Sådan har følelsen været i hele teamet, fordi vi altid diskuterer, hvad vi kan gøre med bilen. Hvis man ikke bliver, holder man op med at tale om den slags ting. Og det har jeg aldrig gjort.

Verstappen har kontrakt med Red Bull til udgangen af 2028, men henover sommeren har der været rygter om et tidligt exit for hollænderen, og klausuler i hans kontrakt ville gøre et skifte muligt.

Mercedes’ George Russell har blandt andet holdt liv i spekulationerne ved at sige, at hans team har haft samtaler med Verstappens bagland om hollænderens fremtid.

Red Bull-teamet har i denne sæson ikke ramt det samme sportslige niveau som i de seneste sæsoner.

Verstappen, der har vundet verdensmesterskabet i de seneste fire år, ligger aktuelt nummer tre i VM-stillingen et godt stykke fra de to øverste pladser, som indtages af Mercedes-kørerne, George Russell og Oscar Piastri.

Derudover har der også været en del intern uro på holdet, og tidligere på sommeren skilte man sig af med den mangeårige succesfulde teamchef Christian Horner.

Det har dog ikke ændret på, at Verstappen nu har sagt, at han vil være en del af holdet i den kommende sæson.

West Hams Lucas Paqueta er torsdag blevet frifundet for anklager om brud på bettingregler.

Det oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Det er en uafhængig undersøgelseskommission, der har frifundet brasilianeren, som har nægtet alle anklager.

– Vi er glade for, at Lucas er blevet frikendt. Han har fastholdt sin uskyld fra start, og som klub har vi støttet ham gennem hele processen. Trods det utrolige pres, har Lucas præsteret uge efter uge for klubben, siger klubbens næstformand, Karren Brady.

Midtbanespilleren var mistænkt for bevidst at forsøge at pådrage sig gule kort ved flere lejligheder. Helt præcist drejede det sig om West Hams kampe mod Leicester i november 2022, Aston Villa i marts 2023, Leeds i maj 2023 samt Bournemouth i august 2023.

Paqueta har gennem hele forløbet spillet fast for London-klubben og spillede i seneste sæson 36 kampe.

– Siden første dag i denne efterforskning har jeg fastholdt min uskyld over for disse ekstremt alvorlige beskyldninger, siger Paqueta.

Brasilianeren slipper dog ikke helt for en straf.

Det Engelske Fodboldforbud (FA) skriver, at Paqueta er fundet skyldig i anklager om ikke at samarbejde undervejs i efterforskningen, og han vil få en passende straf for det på et senere tidspunkt.

Libanons præsident, Joseph Aoun, øger presset for at få den militante gruppe Hizbollah til at lægge sine våben.

Regeringen vil i næste uge drøfte en amerikansk plan, der skal føre til en afvæbning af Hizbollah.

USA’s plan giver Hizbollah fire måneder til at lade sig afvæbne. Til gengæld skal Israel trække de sidste soldater ud af det sydlige Libanon og stoppe alle luftangreb mod landet.

Præsident Aoun opfordrer alle Libanons partier til at “gribe den historiske mulighed og presse på for, at våben udelukkende er i hænderne på hæren og sikkerhedsstyrkerne”.

Han tilføjer, at det blot vil give Israel en undskyldning for at angribe Libanon igen, hvis Hizbollah stadig har våben.

Staten skal have kontrol over hele Libanon, understreger Aoun.

Den militante gruppes leder, Naim Qassem, sagde i en tv-tale onsdag, at det kun er til gavn for Israel, hvis Hizbollah lægger våbnene.

De to parter har flere gange været i krig mod hinanden. Det skete senest i 2023-2024, hvor Israel bombede store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

Under den konflikt blev omkring 4000 mennesker dræbt i Libanon, mange af dem Hizbollah-medlemmer.

Også de fleste af gruppens ledere blev dræbt, herunder Hassan Nasrallah, der havde stået i spidsen for Hizbollah i over 30 år.

Desuden ødelagde Israel en stor del af gruppens våbenarsenal.

Spørgsmålet om afvæbning af Hizbollah splitter den libanesiske befolkning. Mange ser gruppen som en form for modstandsbevægelse mod fjenden i syd, Israel.

Den shiamuslimske gruppe, der har opbakning fra Iran, var den eneste af Libanons militser, der ikke lod sig afvæbne efter borgerkrigen i 1975-1990, som Taif-fredsaftalen ellers krævede.

Reuters

Trafikken står stille på motorvej E20 i vestgående retning mellem afkørsel 36 Ringsted Nord og Tuelsø Rasteplads nær Sorø på grund af et uheld.

Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.

Politi og beredskab har været til stede ved ulykkesstedet og fået ryddet vejen.

Men ifølge Vejdirektoratet skal bilister forvente mellem 1-3 timers forlænget rejsetid grundet kø på strækningen.

– Der er ingen tilskadekommende i forbindelse med uheldet, og det er kun materielle skader, der er sket derude.

– Vi har været nødt til at spærre den ene vognbane, så bilisterne må trille forsigtigt forbi ulykkesstedet i første vognbane og i nødsporet, oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han fortæller, at ulykken blev forårsaget af to biler, og at en kø på godt 6,5 kilometer strækker sig fra ulykkesstedet hen til før afkørsel 35 Ringsted Ø.

Vejdirektoratet oplyser klokken 16.10, at vejen igen er åben.

Motorvej E20 er helt spærret i vestgående retning fra Kolding mod Esbjerg på grund af et uheld.

Det skriver Vejdirektoratet i en melding på sin hjemmeside.

Det er en kassevogn, der er væltet og spærrer vejen, skriver P4 Trafik.

Uheldet er sket mellem 62 Kolding Øst og 63 Bamdrupdam. Kassevognen ligger i det venstre og det midterste spor.

Den spærrede motorvej betyder, at der er voksende kø på strækningen.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Man forventer at genåbne vejen i løbet af eftermiddagen, lyder det fra Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), vil undersøge mulighederne for at øge presset på Israel, hvis ikke “den israelske regering selv træffer de nødvendige og rigtige beslutninger”.

Det siger hun i et skriftligt citat til Ritzau.

– Vi er i meget tæt kontakt med vores europæiske og internationale partnere om, hvordan vi kan øge presset på Israel, hvis ikke den israelske regering selv træffer de nødvendige og rigtige beslutninger, siger hun.

– Det gælder også i vores særlige rolle som EU-formandskab, hvor alle muligheder for at øge presset på Israel må afsøges, hvis der ikke sker en forandring, lyder det videre.

Mette Frederiksen understreger behovet for, at Israel giver fuld humanitær adgang, og at kampene i Gaza stopper.

Hun mener desuden, at det er afgørende, at der bliver genstartet en reel fredsproces om en tostatsløsning.

Statsministeren kommenterer ikke på, hvorvidt Danmark vil eller ikke vil anerkende en palæstinensisk stat.

Ritzau har spurgt Statsministeriet, om Danmark vil anerkende en palæstinensisk stat. Statsministeriet henviser til Udenrigsministeriet.

I sidste uge sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et skriftligt svar, at han deler ønsket om fremskridt mod en tostatsløsning.

Han satte dog spørgsmålstegn ved, om en anerkendelse “lige nu bringer os tættere på det mål”.

En tostatsløsning refererer til en model, hvor der findes både en israelsk og en palæstinensisk stat.

Med afsæt i den humanitære katastrofe i Gaza meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i sidste uge, at Frankrig vil anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling i september.

Tirsdag sagde Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, at landet vil anerkende en palæstinensisk stat til september, hvis ikke Israel lever op til en række krav.

Israel skal blandt andet tage reelle skridt mod at sætte en stopper for den nuværende situation i Gazastriben og gå med til en våbenhvile, sagde Starmer.

Senest har Canadas premierminister, Mark Carney, sagt, at Canada vil anerkende en palæstinensisk stat.

Tirsdag lød det fra IPC, som er en global overvågningsenhed for fødevaresikkerhed støttet af FN, at “det værst tænkelige scenarie med hungersnød” i øjeblikket udspiller sig i Gazastriben.

Advarslen fra IPC klassificerer ikke formelt Gaza som ramt af hungersnød, da sådan en klassificering kun kan fastslås gennem en særlig analyse, som IPC nu vil igangsætte med det samme.

IPC erklærer heller ikke selv hungersnød, men leverer analyser, som gør det muligt for regeringer og andre at foretage en sådan erklæring.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger torsdag, at han har underskrevet en lov, der genopretter to antikorruptionsmyndigheders uafhængighed.

Tidligere på dagen blev loven vedtaget i det ukrainske parlament med 331 stemmer mod nul.

Zelenskyj skiftede sidste uge kurs i sagen efter store protester.

Præsidenten havde fået hård kritik for at indskrænke myndighedernes handlefrihed med en lov, som ville fjerne uafhængigheden for centrale myndigheder, der bekæmper korruption.

Nu har han forsøgt at komme kritikerne i møde.

– Jeg har netop underskrevet dokumentet, og teksten vil blive offentliggjort med det samme, siger Zelenskyj torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Dette garanterer antikorruptionsmyndighedernes normale, uafhængige arbejde, fortsætter præsidenten.

Sagen er blevet beskrevet som en politisk krise, der har svækket troen på præsidentens lederskab.

Demonstranter var gået på gaden over hele Ukraine for at protestere mod loven.

Det var de første store demonstrationer i landet, siden krigen begyndte for over tre år siden.

Den omstridte lov, som altså nu bliver fortid, betød, at både Ukraines Nationale Antikorruptionsbureau (Nabu) og det Specialiserede Anklagemyndighed mod Korruption (Sapo) skulle kontrolleres af den politisk udpegede rigsadvokat.

Loven vakte også bekymring i EU, der har været en af Ukraines vigtigste allierede siden den russiske invasion i februar 2022.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, betegner da også den nye lov som “et velkomment skridt”.

– Ukraines reformer inden for retsstat og bekæmpelse af korruption bør fortsætte. De er fortsat afgørende for Ukraines fremskridt på den europæiske vej, skriver hun på det sociale medie X.

EU har understreget, at reformer er afgørende for en tættere europæisk integration på vej mod et potentielt EU-medlemskab til Ukraine.

De to antikorruptionsmyndigheder i centrum for sagen blev oprettet i kølvandet på den revolution i 2014, der førte til den prorussiske præsident Viktor Janukovytjs afgang.

Zelenskyj ønskede med den nu afskaffede lov blandt at fjerne “russisk indflydelse” fra Nabu og Sapo, sagde han.

Ifølge nyhedsbureauet dpa vil der under den netop vedtagne lov fortsat være fokus på mulig russisk indflydelse i de to myndigheder. Ansatte med adgang til statshemmeligheder skal gennem hyppige løgnedetektortests. De vil også blive udspurgt om, hvorvidt de samarbejder med Rusland.

Efter flere dages rygter har den engelske fodboldklub Sheffield Wednesday nu bekræftet, at danske Henrik Pedersen er ny cheftræner i klubben.

Det fremgår af klubbens hjemmeside.

Pedersen kom til klubben i oktober 2023 som assistent, men med øjeblikkelig virkning sætter han sig permanent i chefsædet.

Det sker efter afskeden med cheftræner Danny Röhl.

Sheffield Wednesday er placeret i Englands næstbedste række, The Championship.

47-årige Henrik Pedersen indledte sin udlandskarriere som træner i Red Bull Salzburg og nåede også en tur forbi Ghana i sin Red Bull-tid.

På dansk grund har han været hos HB Køge og Vendsyssel FF, mens han også tidligere har været assistent i tyske Union Berlin.

Han har haft cheftrænerjob i Eintracht Braunschweig og Strømsgodset, før han vendte retur til Vendsyssel i et par år inden turen til Sheffield.

Traditionsklubben fra stålbyen er blandt verdens ældste fodboldklubber med sin grundlæggelse i 1867.

Det er blevet til fire engelske mesterskaber gennem tiden – det seneste dog helt tilbage i 1930.

Tre FA Cup-pokaler pryder også klubbens pokalskab, den seneste med 90 års støv på sig.

Sheffield Wednesday var fast inventar i Premier League i 90’erne, men efter nedrykningen i 2000 er man aldrig vendt tilbage til det fineste nationale selskab.

I sidste sæson sluttede man midt i tabellen.

En 32-årig svensker er blevet idømt livstid for sin rolle i drabet på en jordansk pilot for over ti år siden.

Det meddeler Stockholms Tingsrätt torsdag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Baggrunden er en hændelse den 24. december 2014, hvor et jordansk fly blev skudt ned i Syrien.

Piloten blev taget til fange af Islamisk Stat (IS), og den svenske mand er dømt for sin rolle i det efterfølgende drab på piloten.

Anklagemyndigheden skriver, at piloten på et tidspunkt mellem nedskydningen og den 3. februar 2015 blev tvunget ind i et metalbur, som der blev sat ild til.

En 22 minutter lang film blev bagefter spredt som IS-propaganda.

På filmen er en af de bevæbnede vagter blevet identificeret som Osama Krayem, der også er tidligere dømt for terrorforbrydelser i Paris i 2015 og Bruxelles i 2016.

Anklager Henrik Olin udtalte sig om propagandafilmen, da der blev rejst tiltale:

– Det her udgjorde et nyt, hidtil uset skridt i IS’ voldspropaganda. Det rettede sig især mod staten Jordan, men også mod alle stater, som var en del af koalitionen mod IS.

Ifølge anklagen vidste Krayem, at gerningen skulle filmes og bruges til at fremme IS’ sag. Han poserede angiveligt og gav instruktioner undervejs i forløbet.

I Stockholms Tingsrätt, som er første instans, valgte Krayem ikke at sige noget. Men han har tidligere hævdet, at han ikke vidste, hvad der ville komme til at ske.

Når retsprocessen i Sverige er ovre, skal Krayem sendes tilbage til et fransk fængsel. Han blev midlertidigt overdraget til Sverige i marts.

Videoen blev delt i løbet af 2015, og den jordanske politiske ledelse reagerede med stærk fordømmelse, hvorefter Jordan optrappede sin indsats mod Islamisk Stat i Syrien med blandt andet bombardementer.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

IS er fortsat aktiv en række steder verden over.

TT

Schenkers fragt gennem Rusland skal stoppes, så selskabets aktiviteter flugter med DSV’s politik.

Det siger DSV’s topchef, Jens Lund, på en telekonference for journalister, skriver Børsen.

– Vi har bekræftet, at vi har den samme politik. Vi har nu gennemgået bøgerne i Schenker, og vi er i proces med at udfase de volumener, siger han ifølge mediet.

Ifølge topchefen vil de fleste kontraktlige forpligtelser være afsluttet inden årets udløb, mens enkelte potentielt vil udløbe i 2026.

DSV overtog formelt Schenker 30. april i år.

I kølvandet på krigen i Ukraines start lød det fra DSV, at det ikke længere ville benytte russiske jernbaner til at fragte varer. Den politik har Schenker ikke haft.

Da DSV formelt overtog Schenker i slutningen af april, lød det fra Jens Lund, at DSV ville være nødt til at leve op til de kontraktlige forpligtelser, som Schenker havde.

Samtidig åbnede topchefen for, at DSV’s politik om ikke at fragte varer gennem Rusland kunne blive ændret. Det skrev mediet MobilityWatch.

Både DSV og Schenker skilte sig af med sine aktiviteter i Rusland i 2022, skriver MobilityWatch.

Selv om DSV har en politik om ikke at fragte varer gennem Rusland, er det alligevel sket.

Det erkendte selskabet over for MobilityWatch og ShippingWatch i august 2024.

Her lød det, at der i et enkelt tilfælde var blevet gennemført ordrer på transport af biler fra Kina til Rusland.

Desuden havde en af selskabets underleverandører transporteret tøj til Europa via Rusland.

Brugen af russiske jernbaner har ikke været ramt af internationale sanktioner. Derfor er der ikke tale om, at DSV har brudt sanktioner, men at selskabet ikke har levet op til sin egen politik.

Torsdag understreger Jens Lund, at beslutningen om, at Schenker skal stoppe med at fragte varer gennem Rusland har økonomiske konsekvenser.

– Det er ikke noget, der som sådan skader vores forretning, men det er betydeligt, siger han ifølge MobilityWatch.

Shotsrør fra Spritfabrikken i samarbejde med rapgruppen Suspekt må ikke markedsføres med navnet “Rent slik” – heller ikke selv om producenten mener, at det henviser til sæd og ikke slik.

Det fastslår Alkoholreklamenævnet i en afgørelse torsdag.

Spritfabrikken bruger betegnelsen “begyndersæt” om en serie på tre shotsrør med navnene “Lakrids”, “Hundepik” og “Rent slik”.

Intentionen med betegnelsen har ifølge Spritfabrikken været at introducere til produktserien. Hvis man ønskede “at starte festen”, kunne man vælge dette sæt, argumenterer Spritfabrikken i et høringssvar.

Det har ikke været hensigten at appellere til børn og unge, lyder det.

Men Alkoholreklamenævnet finder det problematisk, at ordet “begyndersæt” bruges sammen med et alkoholprodukt med titlen “Rent slik”.

Det bidrager “til et samlet indtryk, hvor den erhvervsdrivende ikke i tilstrækkelig grad har udvist hensyn til ansvarlig adfærd”, konkluderer nævnet.

Selve navnet “Rent slik” har nævnet også set på.

Ifølge Spritfabrikken selv skal det ses i en anden kontekst end søde sager. Det skal ses som en reference til Suspekts musik, hvor det blandt andet indgår i sangen “Gonzo”.

– Det bruges i slangform og henviser – som det også er velkendt blandt bandets voksne fanbase – til sæd, ikke til slik som konfekture, skriver Spritfabrikken i høringssvaret.

Men nævnet mener ikke, at referencen til Suspekts sangtekst kan forventes at være bredt kendt i et omfang, hvor forbrugeren naturligt tænker på sæd og ikke slik, når de hører navnet.

– Alkoholreklamenævnet vurderer på den baggrund, at navnet “Rent slik” på et shotrør som udgangspunkt må forstås i ordets direkte betydning.

– Det er hertil Alkoholreklamenævnets vurdering, at navnet “Rent slik” på et alkoholholdigt produkt udgør markedsføring, som ikke lever op til ansvarlig adfærd ved markedsføring af alkoholholdige produkter, lyder det i afgørelsen.

I detailhandlen har produktet fået et “Censur”-mærkat på for at imødekomme misforståelser, noterer Spritfabrikken i høringssvaret.

Sådan et mærkat har det andet shotsrør “Hundepik” også fået på.

Men Alkoholreklamenævnet noterer sig, at rørene uden de censurerede navne forhandles ved andre webshops ud over tabushop.dk, som forhandler Suspekts merchandise.

Nævnet opfordrer til at erstatte emballagen, så “Censur”-mærkatet optræder på tværs af alle markedsførings- og salgskanaler.

Spritfabrikken angiver i høringssvaret, at der er sat gang i en proces med at ændre navnet på varen på tabushop.dk.

Alkoholreklamenævnet ledes af en uafhængig forperson.

Forbrugerrådet og Bryggeriforeningen er permanente medlemmer af nævnet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fast observatørstatus.

Følges nævnets afgørelser ikke, kan det bede Forbrugerombudsmanden om at foretage retlige skridt.

Litauens premierminister, socialdemokratiske Gintautas Paluckas, træder tilbage midt i korruptionsundersøgelser.

Det siger Litauens præsident, Gitanas Nauseda, torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Paluckas ringede til mig denne morgen og meddelte sin afgang, siger Nauseda.

Et parti i Litauens regering truede onsdag med at trække sig fra samarbejdet, medmindre Paluckas gik af.

Kritikken handler om forbindelser mellem et selskab, som Paluckas er medejer af, og hans svigerindes selskab.

I aftalen solgte det selskab, der er delvist ejet af Paluckas, batterier til svigerindens selskab. Det skete som led i en aftale støttet af regeringen.

Sidste uge meddelte svigerindens selskab dog ifølge Reuters, at det ikke ville tage imod støtten. Selskabet afviste samtidig at have gjort noget forkert.

Paluckas har efter præsidentens udmelding bekræftet sin afgang. Han stopper også som leder af de litauiske socialdemokrater.

– På trods af min beslutning om at forlade mine nuværende pligter så vil jeg fortsætte med at forsvare min ære og værdighed, og jeg venter på konklusionerne af undersøgelserne, som jeg er sikker på vil adskille fakta fra insinuationer, siger han.

Med torsdagens beslutning står det klart, at Paluckas får mindre et år på posten som litauisk regeringsleder. Han blev nemlig premierminister i december 2024, efter at landet havde været til valg i oktober.

Paluckas er tidligere blevet dømt for embedsmisbrug som kommunaldirektør i Litauens hovedstad, Vilnius.

Landets højesteret fandt, at han i en sag om bekæmpelse af gnavere havde betalt mere, end udbyderne havde bedt om.

Den 48-årige kvinde, der onsdag blev anholdt og sigtet for kontaktbedrageri, varetægtsfængsles i fire uger.

Det er blevet afgjort torsdag ved Retten i Næstved, hvor hun blev fremstillet i grundlovsforhør.

Kvinden nægter sig skyldig.

Ifølge politiet har kvinden på en uge svindlet for 3,3 millioner kroner ved at ringe til borgere i Slagelse og udgive sig for at være fra Nordsjællands Politi.

Her skal hun have fortalt, at deres konti var blevet hacket, og efterfølgende skal hun have instrueret sine ofre i at udlevere deres kort- og kontooplysninger til hende.

Hun forklarede dem desuden, at det var meget vigtigt, at de ikke fortalte noget til nogen om henvendelsen af hensyn til efterforskningen og henviste til retsplejeloven.

Efter anholdelsen oplyste politiet, at der var blevet fundet effekter, der er interessante for sagen.

– Den seneste tid har vi modtaget flere anmeldelser om såkaldte kontaktbedragerier, hvor fremgangsmåden netop har været, at de kriminelle udgiver sig for at være fra politiet.

– De kriminelle udnytter folks tillid til politiet og franarrer dem pengene. Det er grænseoverskridende at blive udsat for, og der er desværre en stor risiko for at miste penge, siger politikommissær i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Adfelt.

I de fleste tilfælde retter bedragerierne sig mod ældre og udsatte borgere, men politiet opfordrer alle til aldrig at oplyse deres bankoplysninger til nogen, der ringer og udgiver sig for at være fra politiet.

Retten i Helsingør har fundet begrundet mistanke for, at en 80-årig mand har forsøgt at dræbe sin 82-årige kone.

Manden blev onsdag varetægtsfængslet frem til 12. august. Det oplyser senioranklager Rikke Hald til Ritzau.

Den 80-årige har taget forbehold for at kære kendelsen.

Han blev anholdt og sigtet tirsdag eftermiddag af Nordsjællands Politi.

Konen er syg og sengeliggende. Den 80-årige skal have lagt en pude over hendes hoved for at slå hende ihjel, har politiet tidligere oplyst.

Drabsforsøget fandt sted i parrets hjem, og det blev anmeldt, efter at hustruen havde talt med en veninde.

Der er nedlagt navneforbud for både den 80-årige og hans kone.

Onsdagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Luftfartskoncernen Air France-KLM har øget både sin omsætning og sin indtjening i andet kvartal.

Her tjente selskabet 649 millioner euro, hvilket svarer til omkring 4,8 milliarder kroner. Det er knap fire gange så meget som i samme kvartal året før.

Det viser Air France-KLM’s regnskab for andet kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag.

I kvartalet rejste knap 27,3 millioner passagerer med koncernens fly. Det er en stigning på 5,9 procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Air France-KLM ejer i øjeblikket 19,9 procent af det skandinaviske luftfartsselskab SAS.

Tidligere i juli meddelte koncernen, at den vil øge sin ejerandel til 60,5 procent.

Det skal ske ved at købe kapitalfonden Castlelakes og investeringsselskabet Lind Invests aktieposter i SAS.

Den danske stat vil beholde sin ejerandel på 26,4 procent samt sine pladser i bestyrelsen.

Benjamin Smith, som er topchef i Air France-KLM, siger, at koncernen ønsker at styrke globale forbindelser gennem partnerskaber.

Og her fremhæver han, at koncernen har taget de indledende skridt for at øge sin ejerandel i SAS.

– Dette markerer et vigtigt skridt i retning af at styrke vores position i Nordeuropa og udvide vores netværks rækkevidde, siger han i en kommentar i regnskabet.

Air France-KLM’s omsætning i andet kvartal lyder på 8,4 milliarder kroner. Det er 6,2 procent mere end i samme periode året før.

Allerede i marts, da Air France-KLM offentliggjorde sit årsregnskab for 2024, lød det, at man så lovende resultater fra ejerandelen i SAS.

På det tidspunkt havde selskabet ifølge regnskabet investeret 144,5 millioner dollar i det skandinaviske luftfartsselskab.

Det er ikke oplyst, hvad Air France-KLM skal betale for at købe sig til størstedelen af aktierne i SAS. Det vil blive baseret på SAS’ finansielle resultater, lyder det.

Air France-KLM er en sammenlægning af franske Air France og hollandske KLM. De to selskaber fusionerede i 2004 og opererer stadig som selvstændige forretningsben.

I dag har koncernen to såkaldte hub-lufthavne, som fungerer som en form for knudepunkter, hvor mange passagerer mellemlander for at nå deres endedestination.

Benjamin Smith har tidligere sagt, at Air France-KLM vil investere i Københavns Lufthavn for at gøre den til koncernens tredje hub.

En mand, der angreb et julemarked i den tyske by Magdeburg i december 2024, har skrevet breve til flere ofre.

Det skriver lokalmediet Magdeburger Volksstimme denne uge.

Til tyske medier fortæller personer efter angrebet, at brevene var et skridt tilbage i forsøget på at komme sig efter hændelsen.

– Vi var chokerede, da vi kom hjem efter ferie og fandt et brev i postkassen. Hvordan kan en morder få de overlevendes adresser?, siger en mand til mediet MDR Sachsen-Anhalt.

Ved angrebet 20. december 2024 kørte en saudiarabisk mand, der i tyske medier identificeres som Taleb A., sit køretøj ind i en menneskemængde, der var til julemarked i den tyske by Magdeburg i Sachsen-Anhalt.

Seks mennesker blev dræbt, og over 300 kom til skade.

I brevene, som der skal være sendt mindst fem af, beder Taleb A. om en undskyldning og beskriver handlingen fra sit perspektiv. Det skriver MDR.

Hvis han sender flere breve, vil ofrene få en advarsel inden da, meddeler anklagemyndigheden i Naumburg til regionalmediet, der skriver, at brevene rent juridisk ikke blot kan tilbageholdes, medmindre der er strafferetligt relevant indhold i dem.

Forsøger manden, der er varetægtsfængslet, igen at tage kontakt til ofre, vil de blive kontaktet skriftligt, hvorefter de kan beslutte, om de vil modtage brevet eller ej.

Indtil nu er flere af brevene blevet videresendt i en separat kuvert med et følgebrev. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Modtagere af brevene beskriver dem som usammenhængende. I brevene skal Taleb A. have advaret om “farlige muslimske immigranter”. Det gjorde han også på sociale medier inden angrebet.

Der er usikkerhed hos myndighederne om, hvordan den varetægtsfængslede fik fat i ofrenes adresser. Men de blev muligvis kopieret fra dokumenter, som hans forsvarsadvokater var i besiddelse af, skriver Deutsche Welle.

Både politi og beredskab har torsdag morgen været til stede ved Meny på Smedelundsgade i Holbæk, hvor der var udbrudt en brand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

I politikredsens døgnrapport fremgår det, at man klokken 06.51 modtog en anmeldelse om røg fra supermarkedet.

– Ilden var startet i et køkken, og flammerne nåede også at få fat i taget, står der i døgnrapporten.

Alle personer er ude af bygningen, lyder det videre. Der er ingen tilskadekomne.

Branden blev slukket klokken 08.26, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Militærjuntaen i Myanmar ophæver torsdag den undtagelsestilstand, som har været gældende i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen ses som forberedelse til et valg i december, som boykottes af oppositionsgrupper og internationale observatører.

– Undtagelsestilstanden er afskaffet i dag, siger juntatalsmanden Zaw Min Tun i en udtalelse til journalister.

Der blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021.

Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder af landet og lovede at holde frie valg efter et år.

Det er endnu ikke sket, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Nu stiller Min Aung Hlaing sig i spidsen for en kommission med 11 medlemmer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Kommissionen, der er oprettet torsdag, skal sørge for, at der kan afholdes valg.

Hærchefen har omtalt et valg som en vej ud af konflikten, men oppositionsgrupper, heriblandt tidligere parlamentsmedlemmer, vil ikke deltage.

En FN-ekspert omtalte ifølge AFP sidste måned valget som et “svindelnummer”, der var designet til at give militærstyret en form for legitimitet.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Der er endnu ikke blevet sat en præcis dato for valget. Men politiske partier er i gang med at blive registreret.

Aung San Suu Kyi, der har modtaget Nobels fredspris og har været et samlingspunkt for modstanden mod militærstyret, fyldte i juni 80 år. Hun afsoner en lang række domme, der står til at vare resten af hendes liv.

Rusland hævder at have indtaget byen Tjasiv Jar i den østlige region Donetsk.

Det melder det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere meldingen fra Rusland.

Tjasiv Jar ligger nær frontlinjen i Ukraine, hvor Rusland tidligere i juli meldte, at det havde opnået kontrol med tre landsbyer.

Krigen har raset i månedsvis i og omkring den strategisk vigtige by Pokrovsk, der ligger omkring 90 kilometer sydvest for Tjasiv Jar.

Gradvist strammer russerne grebet om det ødelagte Pokrovsk, og på det seneste har Ruslands hær haft fremskridt.

Tjasiv Jar er blot én af en stribe landsbyer i Donetsk, der hævdes at være under russisk kontrol. Rusland hævder at have annekteret den ukrainske Donetsk-region, men det anerkendes ikke internationalt.

Ukraines ledelse har sagt, at over 100.000 russiske soldater presser på mod Pokrovsk.

Udtalelsen fra Rusland kommer, efter at seks personer natten til torsdag er blevet meldt dræbt i et angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Lederen af Kyivs militære administration, Tymur Tkatjenko, udtaler ifølge Reuters, at en seksårig dreng var blandt de dræbte, og at angrebet påførte skader 27 steder i Kyiv.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, har lagt en video op på det sociale medie X, hvor man ser en rygende ruin. Han skriver, at folk stadig er fanget under murbrokkerne fra en beboelsesbygning.

Sybiha opfordrer som følge af angrebet til, at der lægges mest muligt pres på Rusland.

– USA’s præsident, Donald Trump, har været meget gavmild og meget tålmodig med den russiske præsident, Vladimir Putin, og forsøgt at finde en løsning, skriver han på X.

– Putin gør det med vilje. Han er ligeglad med forsøg på at stoppe drabene. Han ønsker kun at ødelægge og dræbe.

– Det er tid til at få ham til at føle smerten og konsekvenserne af sine valg. Det er tid til at lægge maksimalt pres på Rusland, skriver han.

Tidligere på ugen gav Trump Rusland 10 dage til at indstille angreb i Ukraine. Ellers vil der blive indført sanktioner mod Rusland, lød det fra Trump.

Han havde tidligere givet Rusland et ultimatum på 50 dage. Den frist skulle efter planen udløbe 2. september.