Seneste nyheder

Den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse afviser at lade sig afvæbne, medmindre der etableres en uafhængig palæstinensisk stat.

Det meddeler Hamas lørdag ifølge Reuters.

I en erklæring meddeler gruppen, at dens “væbnede modstand ikke kan opgives, medmindre vores nationale rettigheder fuldt ud bliver genoprettet”.

Det gælder “først og fremmest oprettelsen af en uafhængig, fuldt suveræn palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad.”

– Disse rettigheder er anerkendt i internationale konventioner, skriver gruppen på sin Telegram-kanal ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Hamas og Israel har forhandlet med blandt andet Qatar som mægler i et forsøg på at nå til enighed om en 60-dages våbenhvile og en aftale om at frigive de israelske gidsler, der fortsat holdes fanget af Hamas i Gazastriben.

Forhandlingerne endte i sidste uge uden resultat.

Fra israelsk side er hovedkravet i forhandlingerne, at Hamas skal frigive de 49 gidsler, der stadig befinder sig i gruppens varetægt i Gazastriben. Ifølge israelsk militær er 27 af dem døde.

Israels hærchef advarer lørdag om, at den israelske offensiv vil fortsætte, hvis der ikke kommer en aftale snart, der får gidslerne hjem.

– Jeg vurderer, at vi inden for de kommende dage vil finde ud af, om vi kan nå frem til en aftale om at frigive vores gidsler, siger hærchef Eyal Zamir ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvis ikke vil kampene fortsætte uden ophør.

Både fra gidslernes familier og fra international side er der stigende pres på Israel for at indgå en aftale om våbenhvile med Hamas.

Internationale organisationer advarer om decideret hungersnød i Gazastriben, fordi Israel ikke lader nødhjælp komme ind i området i tilstrækkeligt omfang.

New Zealand indfører turistafgifter for at besøge populære turistmål.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udenlandske turister vil blive opkrævet mellem 20 og 40 newzealandske dollar, hvilket svarer til mellem 76 og 152 kroner.

Lokale vil stadig kunne besøge turistmålene gratis.

New Zealands minister for naturbevarelse, Tama Potaka, fortæller om de nye turistafgifter lørdag.

– Turister har en massiv indflydelse på vores økonomi, og ingen ønsker, at det ændrer sig.

– Men jeg har hørt flere gange fra venner, der har besøgt os, at de er chokerede over, at de kan besøge nogle af de smukkeste steder på kloden gratis, lyder det fra Potaka.

Turistafgiften er en del af regeringens tiltag, som skal fremme turismeindustrien og stimulere en haltende økonomi, og premierminister Christopher Luxon vil gøre det nemmere at drive forretning i naturområderne.

I naturområderne drives der allerede guidede vandretur og skiløb og udvikling af infrastruktur, men ifølge Luxon kræver det for lang tid og for mange kræfter at indhente tilladelserne til det.

Luxon siger, at man skal fikse Naturbeskyttelsesloven for at frigøre en ny række tiltag inden for turisme, landbrug og infrastruktur i områder, hvor det giver mening.

– Frigørelsen af økonomisk vækst på en tredjedel af New Zealands land vil skabe nye job og øge lønningerne i resten af landet, lyder det i en erklæring om turistafgiften.

Ifølge Bloomberg forventer Luxon, at New Zealand vil indkassere 235 millioner kroner efter indførelsen af den nye turistafgift, skriver NTB.

Han lover, at beløbet bliver investeret i naturområderne.

Afgiften indføres blandt andet ved havreservatet Cathedral Cove, turområderne i Tongariro Nationalpark og landets højeste bjerg, Aoraki, der også er kendt som Mount Cook.

Norge har modtaget otte nye patienter fra Gaza.

Patienterne og deres pårørende blev evakueret fra det krigsramte område og landede på norsk jord natten til den 31. juli.

Det fremgår af en pressemeddelelse på den norske regerings hjemmeside.

Regeringen besluttede i juni 2024, at landet skulle modtage 20 patienter fra Gaza.

Der ankom dog færre pårørende end planlagt i 2024. Regeringen besluttede derfor i maj i år, at Norge skulle tage imod flere patienter fra Gaza, lyder det i pressemeddelelsen.

– Jeg er meget glad for, at vi har fået hentet flere, der har brug for behandling, fra Gaza end forventet. Lidelserne i Gaza er enorme, siger udenrigsminister Espen Barth Eide.

I alt har Norge taget imod 28 patienter og 72 pårørende fra Gaza.

– Sundhedssystemet i Gaza er brudt sammen. Mange klinikker er lagt i grus. Flere patienter har skader, der ikke kan behandles lokalt.

– Norge deltager derfor i en EU-koordineret medicinsk evakueringsordning (Medevac) for de patienter, der har brug for specialiseret behandling, lyder det i pressemeddelelsen.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har tidligere anmodet EU-lande, heriblandt Danmark, om at evakuere og tage imod patienter fra Gaza, der er for syge eller sårede til, at hjælpen på hospitaler i Gaza rækker.

I december sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i Folketingssalen ifølge Information, at “PET har vurderet, at medicinsk evakuering fra Gaza også vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark”.

Derudover har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tidligere sagt, at han mener, at “den rigtige måde at støtte på er ved at støtte i Gaza og i øvrigt også i nærområderne”.

I et skriftligt svar til Ritzau fremhæver Sophie Løhde, at Danmark samlet set har givet 930 millioner kroner i humanitær bistand, og at der for tre uger siden blev afsat yderligere penge til nødhjælpsarbejde i Gaza.

Pengene er blandt andet gået til at etablere og drive et felthospital i Gaza og til forskellige WHO-indsatser.

– Det er den måde, pengene rækker længst på, og som, vi vurderer, bidrager bedst til at hjælpe flest mulige mennesker her og nu.

– Men vi følger situationen og afsøger løbende forskellige muligheder for yderligere humanitære bidrag og sundhedsindsatser, lyder det fra Løhde.

I slutningen af juni oplyste WHO til Politiken, at i alt 15 lande i Europa indtil videre havde taget imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza.

Krigen i Gaza havde sit udspring 7. oktober 2023, da den militante palæstinensiske bevægelse Hamas angreb Israel. Her blev over 1200 mennesker ifølge israelske myndigheder dræbt.

Samtidig tog Hamas ifølge nyhedsbureauet AFP 251 gidsler.

Siden er over 60.000 palæstinensere blevet dræbt i israelske angreb i Gaza.

Samtidig blev over 145.870 mennesker meldt såret og tusindvis savnet.

Sådan lød det fra Gazas sundhedsministerium tidligere på ugen. Tallet er ikke blevet uafhængigt verificeret, men FN har flere gange udtalt, at det anses som troværdigt.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler om lokale skybrud og torden i det meste af landet lørdag.

Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Sjælland og den østlige del af Jylland ser ud til at blive hårdest ramt, og varslet gælder frem til omkring klokken 21 lørdag aften.

Skybruddene begynder i løbet af lørdag formiddag.

Ifølge Henning Gisselø, der er vagtchef hos DMI, vil skybruddene ramme hårdest lørdag eftermiddag.

– Det bliver typisk i eftermiddag, når temperaturerne er højest. Så er der størst risiko for skybrud, forklarer han.

Risikoen for lokale skybrud og torden omfatter ikke Bornholm og den vestlige del af Jylland.

Til gengæld har DMI også udsendt en såkaldt DMI risiko om kraftig regn over Vest- og Sydvestjylland. Den udmelding gælder fra lørdag klokken 18 og frem til søndag formiddag.

– Det er mere silende regn i en længere periode, siger Henning Gisselø.

Definitionen af skybrud er, at der skal falde 15 millimeter regn eller mere på 30 minutter.

– Når vi får skybrud, fylder de ikke et særligt stort område, men der kan opstå mange af dem. Det er svært præcist at forudsige, hvor de kommer.

– Det betyder i virkeligheden, at det ikke er alle, der får skybrud, men vi kan ikke udelukke, at det kommer, siger vagtchefen.

Det er blandt andet på grund af lørdagens “ret rolige” vindforhold, at der kan forekomme skybrud flere steder, da bygerne vil bevæge sig langsomt.

Der er tale om kraftig regn, når der falder 24 millimeter regn eller mere i løbet af seks timer inden for et varslingsområde.

Ifølge DMI er der risiko for, at der lokalt kan falde mere end 30 millimeter regn over Vest- og Sydvestjylland fra lørdag klokken 18 og indtil søndag formiddag.

Herefter vil der fortsat være perioder med regn især over den sydlige del af Danmark, men dog med mindre intensitet.

To personer er nu anholdt, efter at en bilist og en cyklist fredag aften skød mod hinanden i Gentoftegade i Gentofte.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

David Buch, der er vagtchef i politikredsen oplyser, at mændene er sigtet for drabsforsøg.

De to mænd, der er henholdsvis 31 og 40 år, fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Helsingør lørdag klokken 12.

Politiet ønsker endnu ikke at oplyse, hvad der gik forud for skyderiet, eller hvad det mener, motivet bag skyderiet er.

Fredag aften oplyste politiet, at man havde anholdt en person. Her lød det, at politiet formodede, at der var tale om en gerningsmand.

Ingen kom til skade i skyderiet. I alt blev der ifølge politiet affyret mellem fem og seks skud.

Cyklisten skulle være stukket af fra gerningsstedet til fods, mens bilisten var kørt derfra. Det oplyste politiet til TV 2 fredag.

Tre personer er blevet dræbt i ukrainske droneangreb i den vestlige del af Rusland natten til lørdag.

Det oplyser flere russiske guvernører tidligt lørdag morgen.

I regionen Pensa mistede en kvinde livet, mens yderligere to personer blev såret, da et angreb ramte en virksomhed. Det skriver regionens guvernør, Oleg Melnitjenko, på beskedtjenesten Telegram.

Regionen ligger lidt over 600 kilometer sydøst for den russiske hovedstad, Moskva.

Også i regionen Rostov, der grænser op til Ukraine, har en mand mistet livet i et ukrainsk angreb, oplyser den fungerende guvernør i Rostov, Jurij Sljusar.

Manden var ifølge den fungerende guvernør vagt ved en industrigrund. Han blev dræbt, da en af bygningerne på grunden brød i brand under droneangrebet, lyder det.

I regionen Samara, der grænser op til Kasakhstan, meldes yderligere en mand omkommet i nat.

Ifølge regionens guvernør, Vjatjeslav Fedorisjtjev, brød mandens hus i brand, efter at vragdele fra en drone var faldet ned på huset.

Det russiske forsvarsministerium siger, at dets forsvarssystemer har skudt 112 ukrainske droner over russisk territorie ned i løbet af ni timer fra fredag aften til lørdag morgen.

I den ukrainske region Dnipropetrovska meldes der om tre sårede efter et natligt russisk droneangreb. Det skriver guvernøren, Serhij Lysak, på Telegram.

Han skriver desuden, at flere bygninger, hjem og biler er blevet ødelagt.

Russiske styrker har ifølge Rusland gjort fremskridt i Dnipropetrovska og har for nyligt indtaget yderligere to landsbyer i regionen.

Ukraine afviser, at der er russiske styrker i Dnipropetrovska-regionen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, gav tirsdag Ruslands præsident, Vladimir Putin, ti dage til at indstille angreb i Ukraine.

Hvis ikke Rusland stopper sine angreb, vil USA indføre nye sanktioner mod landet, lød det. Konkret vil Trump presse den russiske økonomi med told og andre virkemidler.

Fredag sagde Putin, at Rusland håber på yderligere fredsforhandlinger med Ukraine, men at momentum i krigen i øjeblikket er i Ruslands favør. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

AFP

Mere end 100 mennesker er involveret i et forsøg på at nå frem til fem minearbejdere, der i mere end et døgn har været fanget i verdens største underjordiske kobbermine, El Teniente, i Chile.

Det oplyser Andres Music, der er direktør for minen, natten til lørdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kobberminen ligger omkring 100 kilometer syd for Chiles hovedstad, Santiago de Chile, i Andesbjergene.

Minearbejderne blev fanget i minen, efter at et jordskælv ramte området torsdag klokken 17.30 lokal tid – 23.30 dansk tid.

– Indtil videre har vi ikke været i stand til at etablere kontakt til dem. Tunnelerne er lukkede, de er styrtet sammen, siger Music.

På tidspunktet for jordskælvet befandt de fem minearbejdere sig 900 meter under jorden. Deres nøjagtige placering er sidenhen blevet fastslået med specialudstyr.

En person mistede livet som følge af sammenstyrtningerne i minen.

Det statsejede chilenske mineselskab Codelco oplyser tidligt lørdag morgen dansk tid, at redningshold indtil videre har arbejdet sig gennem 4 ud af de 20 meter, der adskiller minearbejderne fra redningsfolkene.

Maximo Pacheco, der er præsident for Codelco, har lovet, at mineselskabet vil gøre alt, hvad der er muligt for at redde de fem minearbejdere.

– Al vores erfaring, al vores viden, al vores energi og al vores styrke er dedikeret til denne sag og til at gennemføre den, sagde han på et pressemøde fredag ifølge AFP.

Minearbejdernes familier er desperate efter at få nyt om deres kære.

– De har ikke forklaret os noget. Ingen har henvendt sig til os for at tale med os, for at fortælle os, om min bror er okay eller ej, sagde en bror til en af minearbejderne til AFP fredag.

Chile er verdens største kobberproducent. Landet står for lige knap en fjerdedel af den globale produktion af det rødbrune metal.

Sidste år blev der udvundet 356.000 ton kobber i minen El Teniente. Det er næsten syv procent af Chiles samlede kobberproduktion.

Thomas Franks anfører i Tottenham, Son Heung-min, har i sinde at forlade klubben denne sommer.

Det sagde den sydkoreanske angriber på et pressemøde lørdag i Sydkoreas hovedstad, Seoul, ifølge Premier League-klubbens hjemmeside.

– Før vi indleder pressemødet, vil jeg gerne fortælle, at jeg har besluttet mig for at forlade klubben denne sommer, siger Son Heung-min.

Han kalder det den sværeste beslutning, han har skullet træffe i sin karriere.

Den 33-årige sydkoreaner har spillet i den engelske klub i et årti, og nu er det tid til forandring, siger han.

– Jeg har brug for et nyt miljø til at presse mig selv. Jeg har brug for lidt forandring. Ti år er lang tid.

– Jeg kom til det nordlige London som en knægt – 23 år gammel – en meget ung alder. Jeg forlader klubben som en voksen mand, en meget stolt mand, siger han.

Sons kontrakt med Tottenham udløber i 2026.

På pressemødet siger han ikke noget om, hvor han nu skal spille. Men britiske medier har ifølge Reuters omtalt det som en mulighed, at han skal til USA og spille for Los Angeles FC.

Son Heung-min har været på banen for Tottenham i 454 kampe og har leveret 173 mål.

I 2021/22-sæsonen blev han delt topscorer og vandt Den Gyldne Støvle i Premier League.

Thomas Frank, der kom til Tottenham i juni, kalder ham en legende.

– Personligt ville jeg have elsket at arbejde sammen med denne fantastiske person og spiller. Han er på alle måder en sand Spurs-legende, siger træneren på pressemødet i Seoul.

Der var afvigelser mellem højdemålerne på den helikopter, der i januar stødte sammen med et passagerfly i Washington D.C.

Det er denne uge kommet frem ved en række høringer afholdt af USA’s nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB), skriver nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag.

Ingen af de 64 personer om bord på flyet og tre personer i helikopteren overlevede sammenstødet.

NTSB rapporterede efter en undersøgelse af helikopterens flydata i februar om en overensstemmelse mellem højdemålerne.

Afvigelserne er siden blevet undersøgt nærmere. Blandt andet er der blevet foretaget test med tre af den samme type helikopter, som styrtede sammen med passagerflyet nær Ronald Reagan-lufthavnen i januar.

Det er tale om helikoptere af typen Sikorsky Black Hawk Lima.

Resultaterne af undersøgelsen, der blev offentliggjort i denne uge, viser, at helikopternes radarhøjdemåler og barometriske højdemåler ikke angiver samme flyvehøjde.

Efterforsker Marie Moler fortalte under høringerne, at højdemålerne viste en forskel på mellem 80 og 130 fod, hvilket svarer til mellem 24 og 40 meter, under flyvning.

Inden for et kontrolleret testmiljø er der tale om en forskel på mellem 6 og 17 meter.

– Når helikopterens rotorer drejede og fik helikopteren til at stige og skabe fremdrift, faldt højdemålernes værdier betydeligt og forblev lave under hele flyvningen, sagde Moler.

Lederen for NTSB, Jennifer Homendy, har omtalt afvigelserne som betydelige og vil have undersøgt sagen yderligere.

– Jeg er bekymret. Der er en mulighed for, at det, besætningen så, adskilte sig meget fra den reelle højde, sagde hun og tilføjede:

– En forskel på 100 fod (30 meter, red.) er betydelig i dette tilfælde.

Embedsmænd har under høringer fortalt, at helikoptere skal holde sig under 200 fod, når de flyver nær floden Potomac, hvor sammenstødet skete.

Reuters

Nordjyllands Politi har sent fredag aften beslaglagt en bil efter en biljagt gennem centrum af Aalborg.

Det skriver politiet i et opslag på det sociale medie X.

I første omgang indledte politiet klokken 23.44 jagten på en sort Citroën C1 på Thorsgade, hvorfra manden bag rattet i meget høj fart kørte vestpå gennem midtbyen.

Undervejs kørte han flere gange over for rødt, skriver politiet.

Biljagten ophørte, da manden stoppede i en blindgyde på Vesterå.

– Føreren, som er en mand midt i tyverne, var formentlig påvirket af euforiserende stoffer.

– Der er tale om vanvidskørsel, og bilen er beslaglagt, skriver Nordjyllands Politi.

Politiet skriver afslutningsvist, at det gerne vil i kontakt med eventuelle vidner til hændelsen.

Den polske tennisspiller Iga Swiatek er klar til ottendedelsfinalerne i WTA 1000-turneringen i Montreal i Canada.

Her venter et opgør med danske Clara Tauson.

Natten til lørdag klarede Swiatek sig sikkert gennem turneringens tredje runde med en sejr over tyskeren Eva Lys i to sæt med cifrene 6-2, 6-2.

Verdens nummer tre var tydeligt for stor en mundfuld for Lys, som dog gjorde sit bedste for at gøre kampen interessant.

Det er første gang i to år, at 24-årige Iga Swiatek når fjerde runde i turneringen.

– Det er altid sjovt her. Det var en god kamp, så jeg er glad for at få chancen til at spille endnu en her, lød det fra hende efter kampen.

Swiatek og Tauson var sidst i duel under sommerens Wimbledon. Her trak polakken sig sejrsrigt ud af en kamp, der var præget af, at den 22-årige dansker var skidt tilpas.

Swiatek gik derefter hele vejen og tog trofæet med hjem.

I Montreal ser Clara Tauson dog ud til at være i storform.

Fredag aften spillede hun sig forbi ukrainske Yuliia Starodubtseva i to sæt med cifrene 6-3, 6-0.

Ghislaine Maxwell er blevet overført fra et føderalt fængsel i den amerikanske delstat Florida til et kvindefængsel i delstaten Texas.

Det oplyser det føderale fængselsvæsen i USA, Bureau of Prisons (BOP), fredag ifølge flere medier, heriblandt BBC og The Guardian.

Maxwell afsoner i øjeblikket en fængselsstraf på 20 år for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein.

Det fremgår ikke, hvorfor Maxwell er blevet overført til en andet fængsel.

– Vi kan bekræfte, at Ghislaine Maxwell er i fængselsvæsenets varetægt i det føderale fængsel Bryan i Texas, skriver en talsperson for fængselsvæsnet i en udtalelse.

David Markus, der er advokat for Maxwell, har ligeledes bekræftet overførslen. Han afviser overfor The Guardian at kommentere yderligere på sagen.

Maxwells overførsel til et fængsel i Texas sker, efter at hun i juli to gange mødtes med USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche.

Der er ikke blevet offentliggjort nærmere detaljer om, hvad der blev talt om på de to møder.

Et kongresudvalg i USA afviste tidligere denne uge en anmodning fra Maxwell om at få immunitet, mod at hun vidner i en sag omhandlende Epstein og præsident Donald Trump.

Anmodningen kom, efter at Maxwell var blevet indkaldt som vidne over for et udvalg i Repræsentanternes Hus, der fører tilsyn med regeringens aktiviteter.

Planen er, at hun skal vidne den 11. august, men hun er bekymret for, at hendes vidneforklaring kan inkriminere hende yderligere, lød forklaringen fra hendes advokat, David Markus, i et brev til udvalget.

Hun har desuden anmodet USA’s højesteret om at omstøde hendes dom.

Trump har tidligere sagt, at han ikke overvejer at benåde hende.

I et interview med mediet Newsmax siger Trump natten til lørdag, at ingen har anmodet om en benådning af Maxwell.

– Jeg har ret til at gøre det, men ingen har bedt mig om det. Jeg ved intet om det. Jeg ved intet om sagen, men jeg ved, at jeg har ret til at gøre det, siger han ifølge Reuters.

Maxwell afsonede tidligere sin dom i et fængsel i Tallahassee. Fængslet huser over 800 mandlige og kvindelige indsatte.

Fængslet i Bryan, som Maxwell er blevet overført til, huser kun kvindelige indsatte. Begge fængsler har et lavt niveau af sikkerhed.

Adriana Kugler, der sidder i bestyrelsen i den amerikanske centralbank, forlader posten. Hun har opsagt stillingen.

Det oplyser centralbanken, Federal Reserve (Fed), fredag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP og Washington Post.

Centralbanken har syv bestyrelsesmedlemmer, heriblandt centralbankchef Jerome Powell.

Kugler blev udpeget som bestyrelsesmedlem af forhenværende præsident Joe Biden i 2023. Hendes mandat stod til at udløbe i januar 2026.

Hun har ikke umiddelbart givet nogen begrundelse for sin fratrædelse, der formelt træder i kraft den 8. august.

Det er den amerikanske præsident, Donald Trump, der får til opgave at udpege Kuglers efterfølger.

Dermed har præsidenten mulighed for at forme ledelsen omkring Powell, hvilket ultimativt kan være med til at ændre balancen i centralbankens rentepolitik, skriver Washington Post.

Trump har gennem længere tid presset på for at få Fed og centralbankchef Jerome Powell til at sænke renten.

Sidste gang centralbanken sænkede renten, var i december sidste år, hvilket var før, at Trump i januar blev taget i ed som præsident.

Senest i denne uge besluttede centralbanken endnu en gang at fastholde renten. Fed begrundede beslutningen med fortsat stor usikkerhed om de økonomiske udsigter og inflation.

Beslutningen om igen og igen at fastholde renten er mildest talt ikke faldet i god jord hos den amerikanske præsident. Tværtimod har han flere gang sagt, at han gerne ser, at centralbankchefen forlader posten.

En opfordring, som han fredag gentager i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Powell burde sige op ligesom Adriana Kugler, der blev udpeget af Joe Biden. Hun vidste, at han (Powell, red.) handlede forkert med hensyn til renten. Han burde også sige op, skriver Trump.

Det var Trump selv, der i 2018 udpegede Powell som chef for centralbanken, mens Joe Biden i 2022 forlængede ham med yderligere fire år.

Powells periode som centralbankchef udløber i maj 2026.

Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

De kommende års oprustning i Forsvaret vil betyde en årlig udledning på mindst 3,3 millioner ton CO2.

Det viser en beregning, som Jannick Schmidt, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, har foretaget for Berlingske.

Danmark og resten af landene i forsvarsalliancen Nato forpligtede sig i juni til fremover at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhed.

Det betyder, at der i Danmark skal foretages massive investeringer.

Det kommer med en pris for klimaet, der formentlig vil blive større end de 3,3 millioner ton CO2, som beregningen viser, siger Jannick Schmidt.

Det skyldes, at beregningen tager udgangspunkt i tal for, hvor meget der udledes, hvis man bruger én krone i en sektor, der omfatter både forsvar, politi, ministerier og kommuner.

– Én krone brugt i Forsvaret forurener meget mere end at drifte et ministerium. Så tallet kan sagtens være det dobbelte eller det tredobbelte. Der er ret mange usikkerheder, siger Jannick Schmidt.

Allerede før det nye mål om fem procent blev vedtaget i Nato, var der store investeringer i forsvar på tegnebrættet i Danmark.

I sommeren 2023 kom et bredt forsvarsforlig på plads. Partierne bag aftalen afsatte cirka 143 milliarder kroner, der skulle bruges mellem 2024 og 2033.

Forliget indebar, at Danmark ville leve op til den daværende målsætning i Nato om at bruge to procent på forsvar og sikkerhed.

Siden er rammen for investeringer blevet udvidet.

I juni forpligtede Danmark sig så til årligt at bruge 3,5 procent af bnp på forsvar og 1,5 procent skal gå til sikkerhed mere bredt. Det kan for eksempel være cybersikkerhed.

De 3,5 procent vil årligt koste 108 milliarder kroner. De 1,5 procent vil årligt koste 46 milliarder kroner.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Et nævningeting i Florida i USA har fredag afgjort, at Tesla er ansvarlig for en dødsulykke i 2019, hvor en Tesla-model kørte med aktiveret autopilot.

Det skriver Reuters.

Bilfirmaet skal betale 243 millioner dollar i bøde og erstatning, heraf et større beløb til den afdøde kvindes familie. Det svarer i alt til over 1,5 milliard kroner.

Ifølge Reuters siger Teslas direktør, Elon Musk, at bilfirmaet kommer til at anke dommen.

Nævningetinget i Miami påpeger, at autopiloten i den pågældende Tesla Model S svigtede, og at ikke al skyld kan placeres på chaufføren, selv om chaufføren har indrømmet at være blevet distraheret af sin mobiltelefon.

Ulykken fandt sted i Key Largo i 2019.

En 22-årig kvinde mistede livet, mens hendes kæreste blev alvorligt såret.

Nævningetinget har besluttet, at Tesla bar 33 procent af ansvaret for ulykken, og gav føreren skylden for resten. Han har tidligere indgået et forlig med familien om et ikke oplyst beløb, skriver Reuters.

Beslutningen kommer i en tid, hvor Elon Musk har forsøgt at overbevise amerikanerne om, at hans virksomheds biler er sikre nok til at køre uden chauffør.

Musk planlægger at udrulle en selvkørende taxatjeneste i flere byer i de kommende måneder, skriver NTB.

Tidligere har en amerikansk myndighed undersøgt autopiloten i Tesla-biler i forbindelse med en række ulykker, hvor nogle har kostet menneskeliv.

Konklusionen lød dengang, at over to millioner af elbilproducentens biler på det amerikanske marked skulle opdateres.

Mediet AP har tidligere beskrevet, at fortalere for trafiksikkerhed i årevis har kaldt på mere kontrol og regulering med autopilotsystemer.

Særligt har de efterspurgt bedre regulering med systemer, der skal registrere om førerens hænder er på rattet, når autopilotsystemet er slået til.

Hamas’ væbnede gren, Ezzedine Al-Qassam Brigaderne, har fredag offentliggjort en video med et israelsk gidsel, der holdes fanget i Gazastriben.

Den afmagrede og skæggede mand, der tilbageholdes i en smal tunnel af beton, menes at være 24-årige Evyatar David.

Han blev bortført fra Israel 7. oktober sammen med en ven. Begge deltog i musikfestivalen Nova i det sydlige Israel.

Torsdag offentliggjorde en anden militant gruppe i Gazastriben – Islamisk Jihad – en video med et andet gidsel, den tysk-israelske mand Rom Braslavski.

Ud af de 251 gidsler, der blev taget under Hamas’ angreb, holdes 49 fortsat fanget i Gaza. Heraf vurderer det israelske militær, at 27 er døde.

I den seks minutter lange video ses manden, 21-årige Rom Braslavski, tale hebraisk, mens han ser nyhedsoptagelser om sultkatastrofen i Gaza.

Han identificerer sig og bønfalder den israelske regering om at sikre hans frigivelse.

Islamisk Jihad sagde i sidste uge, at gruppen havde mistet kontakten med gidslet. I videoen gentager gruppen den påstand og antyder dermed, at optagelserne er over en uge gamle.

Videoernes ægthed kan ikke umiddelbart bekræftes.

Men billeder af udmagrede og svage gidsler lægger yderligere pres på premierminister Benjamin Netanyahu.

I Israel er der jævnligt demonstrationer mod ham og hans regering. Mange israelere mener, at han bør afslutte krigen i Gazastriben for at få gidslerne hjem.

Israelske restriktioner på indførsel af varer og nødhjælp til Gaza har medført alvorlig mangel på mad og andre fornødenheder. Det har også ført til flere internationale krav om en våbenhvile.

AFP

Fredag aften har der været et skyderi i Gentoftegade midt i Gentofte nord for København.

Det skriver Ekstra Bladet.

Til mediet fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch, at der er tale om skyderi på åben gade mellem en cyklist og en bil.

Til Ritzau oplyser politiet, at en person er blevet anholdt i forbindelse med episoden.

– Vi har foretaget anholdelse af en, som, vi formoder, er gerningsmanden, lyder det.

Politiet undersøger de nærmere omstændigheder, siger vagtchefen.

– Vores efterforskere skal finde ud af, hvad der er hoved og hale i alt det her, siger politiet.

Ifølge Ekstra Bladet understreger vagtchefen, at der ikke er fare på færde for borgere i området.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Politiet er fredag aften fortsat til stede i Gentofte.

Til TV 2 har vagtchefen fortalt, at cyklisten stak af til fods, mens bilen også var kørt bort fra stedet.

Politiet oplyser ikke, om det er cyklisten eller en person i bilen, der er anholdt. Det vides heller ikke, hvor mange der sad i bilen.

Der blev i alt affyret fem til seks skud, uddybes det.

Til Ekstra Bladet påpeger vagtchefen, at det er for tidligt at sige, om skudepisoden er banderelateret.

AaB’s sæsonstart på næstøverste niveau har ikke været prangende, og trods holdet i løbet af ugen har fået styr på cheftrænerposten med Steffen Højer, fortsatte de tendenser fredag aften.

Hjemme i Aalborg leverede nordjyderne en tam indsats spillemæssigt, da det blev til 1-1 mod Hobro IK i 1. division.

Gæsterne kom i første halvleg i front, mens AaB efter pausen kom på omgangshøjde efter et klodset begået straffespark fra Hobro.

Med det uafgjorte resultat er AaB fortsat uden sejr efter tre kampe i landets næstbedste række.

AaB var i første halvleg mest på bolden, men det var ikke meget, værterne skabte.

Det gjorde Hobro til gengæld efter lidt mere end et kvarter.

Villads Rasmussen sendte et indlæg ind i AaB-feltet, og her var det Oliver Klitten, der timede sit indløb perfekt og flot headede gæsterne i front.

Det ændrede ikke på, at AaB slet ikke kunne få spillet til at hænge sammen, og der skulle et klodset straffespark til for at bringe værterne tilbage i kampen.

Hobro-keeper Jonas Dakir tabte bolden og begik efterfølgende straffespark, og det udnyttede en kølig Oliver Ross.

Udligningen ændrede ikke på, at det var en flok fantasiløse AaB-spillere, når de havde bolden, og ingen af de to hold var for alvor tæt på at tage alle tre point i slutfasen.

USA’s præsident, Donald Trump, har beordret statistikchefen i det amerikanske beskæftigelsesministerium fyret.

Det kommer, efter at det såkaldte kongetal fredag eftermiddag dansk tid viste, at der blev skabt færre arbejdspladser end ventet i USA i juli.

– Efter min mening var der pillet ved dagens jobtal for at stille Republikanerne og mig i et dårligt lys, skriver Trump fredag aften dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Han beskylder også statistikchefen for at have forfalsket jobtal forud for valget i 2024 for at hjælpe hans modkandidat, Kamala Harris.

– Jeg har netop fået at vide, at vores lands “jobtal” bliver produceret af en Biden-udnævnt embedsmand, dr. Erika McEntarfer, skriver Trump i et forudgående opslag.

Hun “forfalskede jobtallene før valget for at forsøge at øge Kamalas chancer for at vinde”, skriver Trump videre.

– Jeg har bedt mit team om straks at fyre denne politiske Biden-udnævnelse. Hun vil blive erstattet af en, der er meget mere kompetent og kvalificeret, skriver Trump på Truth Social.

– Vigtige tal som disse skal være retfærdige og nøjagtige. De må ikke manipuleres af politiske grunde, lyder det videre fra præsidenten.

– Økonomien BOOMER under “TRUMP” på trods af en centralbank, der også spiller spil, denne gang med renten, understreger Trump og gentager, at han gerne så centralbankchef Jerome Powell fyret.

Økonomiske iagttagere peger på flere grunde til, at den amerikanske jobskabelse var usædvanligt svag i juli.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri ser cheføkonom Allan Sørensen en direkte forbindelse til Trumps politik.

Det gælder både hans mange toldstigninger rettet mod hele verden og indsatsen for at få slanket den offentlige sektor i USA. Særligt det sidstnævnte sætter sine spor i jobtallene.

Også cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank peger på Trumps egen politik som årsag til de svage jobtal.

Blandt andet er deportationer af illegale immigranter et potentielt benspænd for et arbejdsmarked, der har været meget afhængig af den udenlandske arbejdskraft, siger han i en skriftlig kommentar.

Ud over, at jobtallene for juli lå et godt stykke under forventningerne, kom USA’s beskæftigelsesministerium med ændringer for tallene i juni.

I stedet for den oprindelige udmelding om en stigning i beskæftigelsen på 147.000, vurderes der nu blot at være tale om en stigning på 14.000 for juni.

Den danske tennisspiller Clara Tauson viser forrygende form ved WTA 1000-turneringen i Montreal i Canada.

Fredag spillede danskeren sig uden problemer forbi Yuliia Starodubtseva i turneringens tredje runde. Ukraineren blev besejret i to sæt med cifrene 6-3, 6-0 efter mindre end fem kvarters tennis.

I danskerens første kamp i Canada leverede hun også fremragende spil, og med fredagens sejr er Tauson klar til ottendedelsfinalerne, hvor der potentielt venter en revanche fra sommerens Wimbledon mod polske Iga Swiatek.

Verdens nummer tre spiller natten til lørdag dansk tid, og hvis hun avancerer, er det altså Tausons modstander i næste runde.

Ved sommerens Wimbledon var det polakken, der blev endestationen for Tauson, der i det opgør også var tydeligt svækket fysisk.

De problemer har hun dog for længst lagt bag sig, og fredag åbnede hun stærkt i første sæt. Hun var sikker i egen serv, og særligt hendes forhånd var et godt våben.

Samtidig var det sjældent, at Starodubtseva fik sat sin førsteserv, og det udnyttede danskeren til flere gange at lægge pres på.

Det gav flere danske brud, og foran 5-3 sikrede Tauson sættet med et stærkt serveparti.

I andet sæt blev den danske suverænitet kun mere tydelig.

Tauson var særdeles velspillende og drev ukraineren fra side til side. Samtidig sendte danskeren en række forhåndsvindere afsted.

Selv i egen serv var Starodubtseva chanceløs. Danskeren dominerede hver eneste bold, mens ukraineren blev mere og mere magtesløs.

Forhånden var stadig et livsfarligt våben, og det var netop den, der sikrede Tauson tre matchbolde foran 5-0. Her var en enkelt nok. Danskeren udnyttede den første mulighed til at spille sig videre.