Seneste nyheder

Libanons hær skal bruge mindst fire måneder på at implementere anden fase af militærets plan om at afvæbne den militante gruppe Hizbollah i den sydlige del af landet.

Sådan lyder meldingen fra Libanons regering.

Libanons regering forpligtede sig sidste år til at afvæbne Hizbollah, der var stærkt svækket efter en nylig krig med Israel, og hæren fik til opgave at udarbejde en plan for det.

I januar lød det fra militæret, at det havde afsluttet den første fase af planen, der gælder området mellem Litani-floden og den israelske grænse, der ligger omkring 30 kilometer længere sydpå.

Anden fase gælder området mellem Litani- og Awali-floderne, omkring 40 kilometer syd for Libanons hovedstad, Beirut.

Libanons informationsminister, Paul Morcos, siger på et pressemøde, at regeringen tager hærledelsens præsentation om den anden fase af planen til efterretning.

– Der er en tidsramme på fire måneder, som kan forlænges, afhængigt af tilgængelige kapaciteter, israelske angreb og hindringer på jorden, siger han.

Israel har beskyldt Hizbollah for at opruste igen og har også kritiseret hærens håndtering af opgaven.

Landet har derfor fortsat sine regelmæssige angreb på Libanon, på trods af at der blev indgået en våbenhvileaftale i november 2024. Aftalen afsluttede over et års angreb mellem de to parter.

Israel har desuden fastholdt sine soldater i fem områder i det sydlige Libanon. Hizbollah har modsat afvist at lade sig afvæbne nord for Litani-floden.

Hizbollahs sundhedsministerium oplyser, at israelske angreb mandag dræbte to personer i den sydlige del af landet.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

AFP

Der er åbnet igen på Djurslandmotorvejen, efter at fire køretøjer kørte sammen mandag aften og blokerede det ene spor.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Dion Emdal.

– Der er ryddet op derude og farbart igen, siger han.

De implicerede parter var tre personbiler samt en lastbil. Personerne fra personbilerne blev kørt til tjek på Skejby Sygehus, men ingen var kommet alvorligt til skade, siger Dion Emdal.

Vagtchefen ved Østjyllands Politi oplyste tidligere på aftenen, at snefygning og glatte veje var årsag til uheldet.

– En part blev pludseligt overrasket over, at det føg en del, og så røg bilen over i en lastbil. Så holdt de der, og så kom der yderligere to biler og kørte op i dem, lød det.

Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 20.47.

Franske myndigheder har åbnet en efterforskning af en højreorienteret aktivists død sidste uge.

Det siger en offentlig anklager mandag efter hændelsen, der efterforskes som et “bevidst drab” og “grov vold”.

Quentin Deranque døde i en alder af 23 år, efter at han havde fået alvorlige hjerneskader som følge af at være blevet angrebet af “mindst seks” mennesker. Det oplyser anklager Thierry Dran på et pressemøde mandag.

Angrebet har øget spændingerne mellem højre- og venstrefløjen i Frankrig.

Det fandt sted torsdag i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Der er ikke sket nogen anholdelser ifølge Thierry Dran. Myndighederne arbejder fortsat på at identificere de maskerede og hætteklædte mistænkte, oplyser anklageren.

Frankrig står foran flere valg i et anspændt politisk klima.

I marts er der lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg. Her ses det højreorienterede National Samling stå med sin hidtil bedste chance for at få præsidentposten i landet.

Regeringen har langet ud efter retorikken fra venstreorienterede Det Ukuelige Frankrig (LFI) i forbindelse med Deranques død.

Partiet har ifølge regeringen bidraget til et “voldeligt klima” i flere år.

– Der ligger derfor i lyset af det politiske og voldelige klima et moralsk ansvar hos LFI, sagde Maud Bregeon, som er talsperson for regeringen, til franske BFMTV mandag.

Den mangeårige leder af LFI, Jean-Luc Melenchon – der ventes at stille op ved næste præsidentvalg – har afvist, at partiet skulle have et ansvar.

Selve episoden ved demonstrationen er der forskellige udlægninger af.

Det immigrationskritiske kollektiv Nemesis har sagt, at den dræbte Deranque var til stede ved demonstrationen for at beskytte Nemesis-medlemmer.

Nemesis giver en antifascistisk ungdomsgruppe skylden for drabet – nemlig Jeune Garde eller Den Unge Garde, der dog har afvist forbindelser til de “tragiske begivenheder”.

Også Deranque-familiens advokat har afvist Nemesis’ påstand om, at Deranque var der som led i at beskytte Nemesis’ medlemmer.

En anonym kilde tæt på efterforskningen siger, at der var en “aftalt kamp mellem medlemmer af det yderste venstre og det yderste højre”.

AFP

EU kan være på vej til at styrke euroens plads internationalt i kølvandet på USA’s præsident, Donald Trumps, handelsopgør med lande i flere dele af verden.

På mandagens eurogruppemøde var der opbakning til at gå videre med EU-Kommissionens oplæg.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis på et pressemøde mandag aften.

– Det er ikke et nyt mål. Men den tiltagende globale kompleksitet har givet en ny kontekst og nye grunde til at handle.

– Der er bred enighed blandt landene om at se på mulighederne for at styrke euroen internationalt, siger Valdis Dombrovskis efter mødet.

Han nævner ikke direkte Trump og handelsopgørene med USA som årsag til, at EU-Kommissionen nu fornyer sit pres for at give euroen en større rolle.

Men tanken er en del af EU’s fornyede fokus på uafhængighed, efter at både USA og Kina har demonstreret, at de ikke altid er pålidelige partnere, når det gælder samhandel og køb af vigtige råstoffer.

– En større international rolle for euroen kan være en vigtig hjørnesten i vores strategi for at mindske risici og hjælpe med at skabe økonomisk og finansiel stabilitet og sikkerhed, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen lægger blandt andet op til, at EU-lande skal gennemføre flere af deres store transaktioner, som for eksempel køb af energi, i euro.

Det vil kunne øge euroens betydning, fordi der ofte er tale om meget store summer, der ellers typisk vil blive afregnet i dollar.

– Øget brug af euroen i international handel er en del af kommissionens forslag. Det forslag var der bred enighed om på mødet i dag, siger Valdis Dombrovskis.

Han mener, at en styrket euro vil have flere fordele, som vil medvirke til at styrke EU’s konkurrenceevne.

– Det kan for eksempel medvirke til at sænke omkostningerne ved at låne. Og det kan skærme EU-importører og -eksportører fra udsving i valutakurserne, siger Valdis Dombrovskis.

Den amerikanske skuespiller Robert Duvall, som blandt andet er kendt fra “Godfather”-filmene og “Dommedag nu”, er død.

Han blev 95 år.

Det skriver hans hustru, Luciana, i et opslag på Robert Duvalls facebookside mandag.

– I går sagde vi farvel til min elskede mand, kære ven og en af de bedste skuespillere i vores tid. Bob gik bort i fred derhjemme omgivet af kærlighed og støtte, skriver hun.

Duvall blev igennem en over 60 år lang karriere kendt som en af Hollywoods mest respekterede og alsidige skuespillere.

Han spillede mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i Francis Ford Coppolas “The Godfather” fra 1972 og efterfølgeren fra 1974.

Imens spillede han i Coppolas Vietnam-film “Dommedag Nu” fra 1979 den maniske oberstløjtnant Bill Kilgore.

– Jeg elsker lugten af napalm om morgenen, sagde Duvall i rollen som Kilgore i det, der er blevet et af filmhistoriens mest kendte citater.

I 1983 spillede han hovedrollen i “Den sidste drøm” om en alkoholiseret countrysanger, der forsøger at komme tilbage på ret kurs.

Den fik Duvall en Oscar for – nemlig som Bedste Skuespiller.

– For resten af verden var han en Academy Award-vindende skuespiller, en instruktør, en historiefortæller. For mig var han simpelthen alt, skriver hans hustru.

Robert Duvall, der blev født 5. januar 1931, var søn af en flådeadmiral og en amatørskuespillerinde. Han voksede op i byen Annapolis i delstaten Maryland.

Egentlig startede han ud i militæret – som sin far – men begyndte senere at studere drama i New York.

Her blev han venner med Gene Hackman og Dustin Hoffman, mens de tre kommende kæmpestjerner jagtede selv helt små roller.

Han slog selv for alvor igennem i 1962 med “Dræb ikke en sangfugl”, hvor en sort mand under depressionen i 30’erne anklages for at have voldtaget en hvid kvinde i Alabama.

Hans lange karriere bød på et hav af forskellige roller, men han har selv sagt, at hans yndlingsrolle var som den tidligere Texas Ranger Augustus McCrae i miniserien “Lonesome Dove” fra 1989.

Serien er baseret på en bog af Larry McMurtry, og Duvall har kaldt McCrae en af de “store karakterer i litteraturen”.

Duvall har sagt, at han ikke blev skuespiller for at blive stjerne. Da mediet The Daily Beast i 2018 spurgte Duvall om, hvordan han så på sin karriere, sagde han:

– Jeg har lavet en masse skidt, men jeg har også lavet en masse gode ting.

Selv i en ganske høj alder var han aktiv, og så sent som i 2022 spillede han med i Netflix-filmen “Hustle” om en falleret basketball-talentspejder, der kæmper for et comeback.

Donald Trumps kamp for at få de amerikanske medicinpriser ned kan betyde, at danske patienters adgang til ny medicin bliver dårligere.

Det mener Morten Freil, som er direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter.

– Vi frygter, at virksomhederne ikke vil markedsføre deres produkter i Danmark, eller at de ikke vil give tilstrækkeligt store rabatter, så produkterne kan blive tilgængelige i Danmark, siger han.

– Det kan få alvorlige konsekvenser for patienterne.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus haft en ambition om at få sænket amerikanernes udgifter til medicin.

Priserne i USA er nogle af de højeste i verden og i mange tilfælde markant højere end i europæiske lande.

I maj underskrev præsidenten et dekret, som skal indføre et princip om, at medicinpriserne i USA ikke må overgå priserne i en række udvalgte lande.

Princippet kaldes Most Favored Nation (på dansk mest begunstigede land, red.).

Morten Freil forklarer, at princippet endnu ikke er indført, og at det endnu er usikkert, hvordan det helt konkret kommer til at fungere i praksis.

Men sikkert er det, at Danmark er nævnt på nogle af de lister med lande, som de amerikanske medicinpriser skal fastsættes ud fra.

Og det kan altså betyde, at medicinalselskaber bliver tilbageholdende med at give en stor rabat på et nyt lægemiddel, hvis det betyder, at midlet skal sælges til samme pris på det store amerikanske marked.

Faktisk vurderer Morten Freil, at virksomhederne allerede er blevet mere tilbageholdende.

– Alene på grund af usikkerheden oplever vi, at virksomhederne er tilbageholdende med at lancere nye produkter, og at de ikke vil give de rabatter, som de ellers ville give tidligere, siger han.

I Danmark vurderer Medicinrådet nye lægemidler ud fra en afvejning af virkning og pris. I den proces giver lægemiddelproducenterne ofte klækkelige rabatter.

Hvis rabatterne bliver mindre end tidligere, vil Medicinrådet inden for den nuværende økonomiske ramme kunne anbefale færre lægemidler som standardbehandling, forklarer Morten Freil.

Derfor mener Danske Patienter, at regeringen og Danske Regioner bør udvide budgetrammen allerede i 2026, så danske patienters adgang til medicin sikres.

Det er dog ikke en løsning, som organisationen anbefaler på længere sigt, da det potentielt bare presser medicinpriserne op.

I stedet ser Danske Patienter gerne, at man fremover i højere grad forhandler sammen i eksempelvis Norden eller EU.

– Vi ønsker mere åbenhed om priserne, så landene ikke bliver spillet ud mod hinanden med hemmelige rabatter, siger Morten Freil.

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvilke konsekvenser Most Favored Nation-princippet har for lægemiddelindustrien.

Østrigske anklagere har mandag rejst tiltale mod en ung mand for planer om at angribe en Taylor Swift-koncert i Wien i 2024.

Efter at myndigheder havde advaret om planerne, blev tre af den amerikanske popstjernes koncerter i den østrigske hovedstad aflyst i sommeren 2024.

Den 21-årige mand anklages blandt andet for flere brud på terrorlovgivning.

Han har været i fængsel siden sin anholdelse i august 2024.

Manden anklages for siden maj 2023 at have været medlem af en terrororganisation med det formål “at planlægge og forberede et terrorangreb mod en Taylor Swift-koncert”. Det skriver statsanklageren i Wien i en pressemeddelelse.

Han skal have delt propaganda for Islamisk Stat (IS) på beskedtjenester og dermed åbent have vist, at hans holdninger flugter med den militante islamistiske organisations, hedder det videre.

Hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han op mod 20 års fængsel.

Koncerterne skulle have været en del af Swifts såkaldte Eras-turné. Efter aflysningen af koncerterne skrev Swift på Instagram:

– Årsagen til aflysningerne har fyldt mig med en ny følelse af frygt og en voldsom skyldfølelse, fordi så mange mennesker havde planlagt at komme til de koncerter.

– Men jeg er også så taknemmelig over for myndighederne, fordi takket være dem, så sørgede vi over koncerterne og ikke tab af liv.

I forbindelse med planerne om angrebet forsøgte den 21-årige mand angiveligt at få fat i våben, samtidig med at han forsøgte at lave en fragmentationsbombe.

Ifølge anklagerne er den slags bomber, som splintres i mange, små skarpe stumper, karakteristiske for IS-angreb.

Han fik instruktioner fra andre IS-medlemmer om, hvordan han skulle håndtere sprængstofferne, hævder anklagerne videre.

Manden anklages også for at have været involveret i andre angrebsplaner uden for Østrig, heriblandt planer i Dubai og Istanbul. Disse planer blev ikke udført.

En syrisk teenager blev sidste år dømt i Berlin for at have bidraget til angrebsplanerne.

Den 16-årige fik en betinget dom på 18 måneder. Amerikanske efterretninger bidrog til, at planerne blev afværget.

AFP

Regeringen har indgået en aftale, så omkring 230 statslige tjenestemænd i Grønland får samme vilkår som statens ansatte i Danmark.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder generelt, at statens tjenestemænd i Grønland får mere i løn samt lavere arbejdstid.

Statens tjenestemænd i Grønland vil også opleve forbedringer af barselsvilkår, pension og seniorordninger, skriver Finansministeriet.

– Der har historisk været forskel på løn- og ansættelsesvilkår mellem statens ansatte i Grønland og Danmark. Med denne aftale tager vi et vigtigt skridt for at ensarte vilkårene og skabe bedre rammer for statens tjenestemænd på tværs af rigsfællesskabet, hvor geografi ikke skal være afgørende for ens ansættelsesvilkår, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen.

Blandt de statslige tjenestemænd, som vil nyde godt af aftalen, er politibetjente. Det glæder justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er en stor og vigtig milepæl, at vi nu har indgået en aftale om ligestilling af løn- og ansættelsesvilkår for statens tjenestemænd i Grønland, som blandt andet omfatter grønlandske politi- og anstaltsbetjente, der hver dag går på arbejde for at skabe tryghed for borgerne i Grønland, siger Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Der er også tilfredshed hos formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.

– Anstaltsbetjentene løfter en samfundskritisk opgave under krævende vilkår. Det er kun rimeligt, at deres løn matcher det ansvar, siger han i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

Mùte B. Egede, der er Grønlands minister for Finanser og Skatter, kalder det ligeledes for en vigtig aftale.

– Nu følger det videre arbejde med ligestilling for både statens tjenestemænd og overenskomstansatte – og for ikke mindst de tjenestemænd, som allerede er gået på pension. Det er således et arbejde, som vi ser frem til, siger han i pressemeddelelsen fra Finansministeriet.

Aftalen gælder fra 1. april 2026.

I forhold til tjenestemandspensioner skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i samarbejde med Grønlands Selvstyre udarbejde et notat inden sommerferien 2026.

Det skal belyse “de historiske og tekniske forskelle mellem tjenestemandspensioner i henholdsvis Grønland og Danmark”. Og det skal komme med løsningsmodeller for en ligestilling af pensionerne. Herefter vil der være politiske forhandlinger mellem Danmark og Grønland.

Desuden skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen også forhandle om ligestilling af løn- og ansættelsesvilkår for statens overenskomstansatte i Grønland. Forhandlingerne går i gang i foråret 2026, skriver Finansministeriet.

Selskabet Gor-Toms ApS, der driver to natklubber på Lolland og Falster, er mandag blevet idømt en bøde på 503.000 kroner for ulovligt at markedsføre alkohol til børn under 18 år på Facebook.

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Selskabet stod tiltalt i 59 anklagepunkter og er blevet kendt skyldig i samtlige af punkterne.

Det er endnu uvist, hvad der er blevet lagt vægt på i forbindelse med dommen.

Bøden, som selskabet er blevet dømt til at betale, er en smule mindre, end hvad der ifølge anklageskriftet blev krævet.

Her lød det, at selskabet blev krævet idømt en bøde på mindst 516.500 kroner.

Gor-Toms ApS står bag natklubberne Kalas Club i Nykøbing Falster og Club Zanzi Event & Nightclub i Nakskov.

Selskabet blev politianmeldt af forbrugerombudsmand Torben Jensen tilbage i juli 2024, lød det i en pressemeddelelse.

Ifølge Forbrugerombudsmanden blev alkohol omtalt, der blev vist billeder af alkohol eller henvist til alkohol i opslagene på Facebook, som har været rettet mod børn og unge.

Enhver form for omtale af, billeder af og henvisninger til alkohol er ifølge markedsføringsloven forbudt i en reklame, hvis den retter sig mod børn og unge under 18 år.

Det gælder, uanset om der reelt er sket udskænkning af alkohol til børn og unge, fremgår det af pressemeddelelsen.

Forbrugerombudsmanden tog sagerne op efter at have modtaget en klage over selskabet fra foreningen Alkohol og Samfund.

Også Alkoholreklamenævnet klagede ifølge pressemeddelelsen over markedsføringen.

Bødetaksten er 10.000 kroner per opslag på sociale medier.

USA går meget op i, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, opnår succes ved det kommende parlamentsvalg.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, under et møde med Orbán mandag.

– Præsident Trump er stærkt engageret i din succes, fordi din succes er vores succes, siger Rubio ved mødet.

– Vi ønsker, at dette land gør det godt. Det er i vores nationale interesse, især så længe du er premierminister og lederen af landet, lyder det fra den amerikanske udenrigsminister, mens han står ved siden af Orbán.

Orbán har længe været blandt Trumps nærmeste allierede i Europa. Samtidig har han været på kollisionskurs med de øvrige EU-medlemmer på en række områder – især Ukraine.

Ved et valg 12. april står Orbán over for sin hidtil største politiske udfordring, siden hans parti, Fidesz, kom til magten i 2010.

Et gennemsnit af målinger fra Politico sætter Fidesz omkring ti procentpoint bag oppositionspartiet Tisza.

Rubios kommentarer er kommet på andendagen af en todagestur til Ungarn og Slovakiet, der begge har konservative ledere med tætte bånd til Trump. Begge ledere har også hyppigt kritiseret EU.

Den amerikanske udenrigsminister spår en stor fremtid for det amerikansk-ungarske forhold.

– Vi går ind i en gylden æra i relationerne mellem vores lande – og ikke blot fordi vores befolkninger er på linje med hinanden – men også på grund af det forhold, som du har med USA’s præsident, siger Rubio til Orbán.

Han siger, at udfaldet af det ungarske valg er op til de ungarske vælgere, men han siger flere gange, at Orbáns “ekstraordinært stærke” forhold til USA skaber fordele i det bilaterale forhold mellem landene.

Den amerikanske udenrigsminister holdt lørdag tale ved den årlige sikkerhedskonference i München.

Talen blev fulgt tæt af europæiske lande, da det var i München, at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, sidste år vakte stor opmærksomhed med en skarp kritik af USA’s europæiske allierede.

Tonen var mindre skarp i år.

– USA og Europa hører sammen.

– Vores skæbne vil altid hænge sammen, sagde Rubio blandt andet, men fastholdt samtidig en kritik af Europa.

Reuters

De seks største økonomier i EU er gået sammen i et nyt mødeformat for at finde vej til at styrke EU’s uafhængighed og konkurrenceevne.

Det oplyser en talsmand for det tyske finansministerium i en skriftlig kommentar. Den kommer efter et møde mandag i den såkaldte E6-gruppe.

– Dagens møde fokuserede på to indsatsområder. Hvordan man kan fremskynde arbejdet med oprettelsen af en opsparings- og investeringsunion.

– Og hvordan man kan styrke forsyningskædernes modstandsdygtighed for kritiske råstoffer, siger talsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

EU’s seks største økonomier er Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Spanien og Holland.

Dermed er der ved at samles en koalition af villige lande i hjertet af EU.

Det sker kort efter, at EU-landenes ledere i sidste uge var samlet på det belgiske slot Alden Biesen.

Her talte de bag lukkede døre om, hvordan EU kan styrke sin konkurrenceevne og uafhængighed i en verden præget af stadig hårdere konkurrence fra USA og Kina.

Det er en diskussion, som går mange år tilbage, men hvor centrale forslag om styrkelse af det indre marked og oprettelsen af opsparings- og investeringsunion gang på gang er blevet bremset af modvillige EU-lande.

I forbindelse med sidste uges uformelle topmøde fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dog at tiden er ved at løbe ud.

EU kan ikke længere vente på EU-lande, der eksempelvis ikke vil være med til at færdiggøre opsparings- og investeringsunionen, lød det fra von der Leyen.

Mandagens møde i E6-gruppen kunne tyde på, at de seks største økonomier i EU nu seriøst afprøver, om de kan samle sig om et resultat, som andre EU-lande kan tilslutte sig, hvis de vil.

Ifølge von der Leyen var der på det uformelle topmøde konkret enighed om, at man skal gennemføre den første fase af opsparings- og investeringsunionen senest ved topmødet i juni.

Sker det ikke, så lagde von der Leyen i sidste uge op til, at en mindre gruppe af EU-lande må gå videre alene for at blive færdig.

– Jeg foretrækker, at det sker med alle 27 lande. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan vi falde tilbage på “forbedret samarbejde” (enhanced coorporation, red.), sagde von der Leyen i sidste uge.

Det er en EU-omskrivning for, at den bedste tænkelige løsning – opbakning fra alle EU-lande – må opgives, så færre lande i stedet får lov at gå videre alene.

EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, fastslår mandag ved Eurogruppens møde i Bruxelles, at opsparings- og investeringsunionen kan give et enormt boost til investeringerne i europæiske virksomheder.

– Lige nu har europæerne mere end 1000 milliarder euro som for største parten står ubenyttede hen på bankkonti.

– Vi ser på, hvordan vi kan få de aktiveret de meget store opsparinger til gavn for europæisk økonomi og til gavn for ejerne i form af et højere afkast, end de får på en bankkonto, siger Valdis Dombrovskis.

Mandagens møde i E6-gruppen vil blive fulgt op om få uger den 9.-10. marts, oplyser talsmanden for det tyske finansministerium.

– Under det næste møde vil ministrene fokusere på, hvordan man kan styrke euroens internationale rolle og gøre investeringer i forsvaret mere effektive, siger talsmanden.

Megafood tilbagekalder nudelproduktet Korean Street Topokki sweet-spicy. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen drejer sig udelukkende om smagsvarianten sweet-spicy.

De tilbagekaldte nudler har en bedst før-dato, der hedder “13.02.2027” og “10.03.2027” angivet på sig, informerer firmaet.

Nudlerne er tilbagekaldt på grund af forhøjet indhold af Bacillus cereus-bakterier, hvilket i visse tilfælde kan føre til kvalme, opkast og diarré.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skriver om bakterien, at man vil kunne opleve symptomer inden for 15 minutter og op til seks timer efter indtagelse af fødevarer med bakterien.

Spor fra bakterien kan tåle høj varme og overleve opvarmning. Derfor lyder anbefalingen fra Megafood, at man ikke spiser produktet.

– Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og tager situationen meget alvorligt. Forbrugernes sikkerhed har højeste prioritet, skriver Megafood i sin pressemeddelelse.

Megafood har hovedsæde i Brabrand, Aarhus, og leverer fødevarer til supermarkeder i Danmark. De står blandt andet bag retter fra Asien, Mellemøsten og Balkan.

Tidligere i februar tilbagekaldte Megafood samme nudelvariant. Dengang med en bedst før-dato som hed “15.04.2027”.

Hvis man har købt produktet, anbefales man at bortskaffe eller returnere varen til købsstedet.

Det er ikke angivet i pressemeddelelsen, hvilke butikker der har solgt nudlerne.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, mødes i Retten på Frederiksberg 18. august.

Det skriver Politiken.

Der er tale om en civil retssag, hvor førstnævnte har stævnet sidstnævnte.

Sagen handler kort om, at Messerschmidt har stævnet Lidegaard i forbindelse med udtalelser fra Lidegaard om, at DF’s hjemrejsepolitik handler om hudfarve.

Der er afsat den ene retsdag i sagen, oplyser Messerschmidts advokat, Carlo Siebert, til Ritzau.

Sagens omdrejningspunkt er et Messerschmidt-interview i Weekendavisen fra sidste år.

Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund end dansk ud af Danmark. Blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Lidegaard mener, at Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration og bragte derfor emnet op i forbindelse med et debatmøde i Randers i november.

– Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde Lidegaard ifølge DR.

Lidegaard anerkendte efterfølgende, at Messerschmidt ikke brugte ordet “hudfarve”, og at det er skarpt skåret op. Men Lidegaard holdt fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.

– Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, sagde Lidegaard.

Det ville Messerschmidt dog ikke finde sig i, så han stævnede Lidegaard for injurier.

– Selv om man har en vid ytringsfrihed som politiker, så er der også en grænse for, hvad man må udtale om andre. Og det er den grænse, vi synes, der er overskredet, siger Siebert til Politiken.

Ifølge Politiken er Lidegaard stævnet for ærekrænkelser efter straffelovens paragraf 267. Der er ifølge mediet hverken krævet erstatning eller nedlagt påstand om mulig straf til Lidegaard. Den radikale leder går i øvrigt efter at blive frifundet, og han har tidligere udtalt, at han tager sagen ganske roligt.

– Det er en politisk debat, det hører slet ikke til i en retssag. Men nu tager vi den, og jeg sover helt trygt om natten, siger Lidegaard til Politiken.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama afviser, at han skulle have set beviser på, at rumvæsner har taget kontakt til menneskeheden.

Det skriver han i et opslag på Instagram.

Meldingen kommer, efter at den tidligere præsident lørdag deltog i et interview med den amerikanske podcastvært Brian Tyler Cohen.

I interviewet blev Obama i en såkaldt “lynrunde” spurgt, om rumvæsner findes.

– De er virkelige, men jeg har ikke set dem.

– De bliver ikke opbevaret i Area 51. Der findes ingen underjordisk facilitet, medmindre nogen i en enorm konspiration har holdt det skjult for USA’s præsident, svarede han.

I opslaget på Instagram skriver eks-præsidenten, at han i sit svar forsøgte at holde sig til “ånden” i lynrunden, men at han gerne vil tydeliggøre, hvad han mente med sine udtalelser, fordi de har vakt stor opmærksomhed.

– Statistisk set er universet så enormt, at oddsene for, at der findes liv derude, er gode. Men afstanden mellem solsystemerne er så stor, at chancerne for, at vi har fået besøg af rumvæsener, er små, skriver han i opslaget og tilføjer:

– Jeg har ikke i min præsidentperiode set noget bevis på, at rumvæsner har taget kontakt til os.

Area 51 er en amerikansk militærbase ved Groom Lake i det sydlige Nevada.

Den har gennem tiden været omgærdet af utallige konspirationsteorier om rumvæsner.

Med til at give liv til teorierne, som tog fart i 1950’erne, har været flere personers meldinger om at have set uidentificerede flyvende objekter i området samt amerikanske myndigheders hemmelighedsfuldhed.

UFO-debatten har i de seneste år fået nyt liv med en øget åbenhed blandt myndighederne og høringer i Kongressen, hvor blandt andet amerikanske soldater har fortalt om observationer af uidentificerede objekter.

Den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, skriver, at den ikke har “fundet nogen troværdige beviser for udenjordisk liv”. Den ser heller “ingen beviser for, at UAP’er er udenjordiske”.

UAP (Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena, red.) er en i stigende grad anvendt betegnelse for ufoer.

Efter Region Syddanmark søndag anmeldte Dao til Datatilsynet for muligt brud på persondatasikkerhed, har de to parter holdt møde mandag.

Det bekræfter koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen i en udtalelse til Ritzau.

Selvom Dao i en pressemeddelelse søndag udelukkende omtalte fejlene som menneskelige fejl, har koncerndirektøren ikke samme syn på sagen efter mødet.

– Det er vores vurdering ud fra snakken med Dao, at der både har været tale om udfordringer med deres organisering og menneskelige fejl, udtaler Kurt Espersen.

Han fortæller, at Dao lagde sig fladt ned og indrømmede, at de ikke havde udvist “rettidig omhu”.

– På mødet fik vi vendt de klare udfordringer, vi har oplevet, inklusiv problemer med patientsikkerheden og mulige brud på persondatasikkerheden, og vi har fået en uforbeholden undskyldning, siger koncerndirektøren.

Ud over den uforbeholdne undskyldning fortæller Kurt Espersen også, at Dao har sat gang i en lang række tiltag for at sikre, at problemerne bliver løst.

Det involverer blandt andet et øget ledelsesmæssigt fokus på omdelingen.

Anmeldelsen af Dao til Datatilsynet kom på baggrund af, at regionen flere gange havde konstateret, at post med følsomme personoplysninger var blevet stillet på offentligt tilgængelige steder.

Selvom der indtil videre ikke er nogen tegn på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, valgte regionen søndag alligevel at anmelde Dao på grund af risikoen.

Kurt Espersen anerkender, at det er forventeligt, at der i en overgang med så stor en opgave som omdeling af post for en region kan opleves udfordringer og behov for tilpasninger i opstartsforløbet.

– Vi har også fra tid til anden oplevet udfordringer før i tiden, men det, vi har oplevet i forhold til Daos overtagelse, har både i omfang og alvorlighed givet anledning til både stor bekymring og anmeldelser til Datatilsynet, udtaler han.

Det er også årsagen til, at regionen valgte at indkalde Dao til et møde mandag.

Dao og Region Syddanmark skal mødes igen om 14 dage for at følge op på problemet og de initiativer, Dao kommer til at iværksætte efter mandagens møde.

EU-Kommissionen bliver ikke del af Donald Trumps Fredsråd (Board of Peace), men EU-kommissæren for Middelhavsområdet, Dubravka Šuica, deltager i denne uge som observatør i et møde Washington D.C.

Det oplyser EU-Kommissionen.

– Kommissæren vil deltage i den del af mødet, der handler om Gaza.

– Men lad mig understrege, at EU-Kommissionen ikke bliver medlem af Fredsrådet, siger talsmand for EU-Kommissionen, Guillaume Mercier.

Formålet med Fredsrådet var i første omgang at styre genopbygningen og arbejdet med at sikre fred i Gazastriben, men siden har Trump dog gjort det klart, at rådets mandat vil blive udvidet til også at omfatte andre konflikter verden over.

Rådet har indtil videre 27 medlemmer og ledes af USA’s præsident. Kritikere mener dog, at det er Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.

Flere lande, heriblandt Norge, Sverige og Storbritannien, har takket nej til at være medlemmer af Trumps fredsråd. Danmark var ikke blandt de inviterede.

EU har også sagt nej til at deltage, understreger Guillaume Mercier.

– Vi deltager som observatør i dette møde netop på grund af vores mangeårige engagement i gennemførelsen af våbenhvilen i Gaza samt for at deltage i de internationale bestræbelser på at støtte genopbygningen og genopretningen efter krigen i Gaza, siger Guillaume Mercier.

EU måtte se til fra sidelinjen, mens USA forhandlede våbenhvilen i Gaza på plads med Israel og Hamas.

Men EU har en stor rolle i genopbygningen som den største yder af bistandsmidler.

– EU spiller en stor rolle i Gaza. Vi er den største donor til palæstinenserne. Sidste år lavede vi et flerårigt støtteprogram på 1,6 milliarder euro til palæstinenserne.

– Vi har også bidraget med 500 millioner euro i humanitær hjælp siden 2023, siger Guillaume Mercier.

En ung mand med syrisk statsborgerskab skal udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år i en sag om grov vold.

Højesteret har mandag således valgt at stadfæste en dom fra Vestre Landsret fra marts sidste år.

Det skriver Højesteret på sin hjemmeside.

Manden blev dømt til udvisning i Vestre Landsret 11. marts sidste år for grov vold begået som 16-årig, men han valgte at anke landsrettens afgørelse om udvisning.

I forening med andre udøvede han vold mod en dengang 14-årig dreng på forskellige lokationer i Horsens begået 1. marts 2024.

Her tildelte de drengen adskillige knytnæveslag, slag med genstande, spark og tramp i hovedet og på kroppen, ligesom de hoppede ned på ham fra en bænk og brændte ham flere gange med cigaretter og en lighter.

Syreren blev også dømt for at have tvunget den forurettede til at ryge en joint og for at have frarøvet ham hans taske og halskæde.

På grund af tidligere advarsler om udvisning ved domme for voldskriminalitet valgte landsretten at fastsætte straffen til fængsel i et år og ni måneder og udvisning med indrejseforbud i seks år.

Men afgørelsen om udvisning skulle ifølge den unge mand og hans advokat, Gert Dyrn, ændres til en advarsel med begrundelsen om, at han var mindreårig på tidspunktet for voldsepisoden, og at han har en stærkere tilknytning til Danmark end Syrien.

Højesteret skulle derfor alene tage stilling til spørgsmålet om udvisning.

Manden ankom til Danmark som flygtning fra Syrien, da han var syv år.

Hans advokat har fremført, at han siden 2023 har været i et fast kæresteforhold med en dansk statsborger, at han taler dansk, og at han har afsluttet 9. klasse.

Hans forældre og søskende bor i Danmark, og han har begrænset kontakt til Syrien ud over, at hans bedsteforældre bor der.

Men det var altså ikke nok til, at han kunne undgå udvisningen.

Højesteret læner sig op ad Vestre Landsrets argumenter og lægger desuden vægt på, at han begik grov vold igen, efter at der var faldet dom i sagen i byretten.

Der forelå tilstrækkeligt med “tungtvejende grunde, som efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kræves for at kunne udvise en udlænding for kriminalitet begået som mindreårig”, skriver Højesteret i afgørelsen mandag.

Advokat Gert Dyrn kan godt forstå Højesterets dom med tanke på, at den unge syrer begik ny grov vold efter dommen i byretten.

– Men jeg synes, at den virker lidt hård set i lyset af, at knægten var mindreårig. Der plejer man at vurdere det noget anderledes. Man kan reintegrere og hjælpe ham på vej, siger han til Ritzau.

Forsvarsadvokaten havde håbet, at Højesteret ville se på, hvor alvorlige skaderne på den 14-årige egentlig var, og tage det med i afgørelsen.

– Han har fået flænger og nogle mærker, men han skulle ikke behandles for noget. Det lå i den nederste kant, men det blev bedømt som grov vold, siger advokaten.

Grønlands vestkyst har slået vejrrekord, da den overståede januar har været den varmeste nogensinde målt.

Det oplyser DMI i en pressemeddelelse.

I Nuuk var den varmeste dag 11,3 grader, og gennemsnittet for måneden lå lige over frysepunktet – på 0,1 grad.

Den tidligere varmerekord i Nuuk var minus 1,3 grader i gennemsnit for januar måned. Januar i år ligger dermed 1,4 grader højere end den tidligere højeste måling.

– Vi både ved og ser tydeligt, at den globale opvarmning er i fuld gang, hvilket helt forventeligt giver flere rekorder i den varme ende af temperaturskalaen, siger klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI Martin Olesen.

Hele den vestlige del af Grønland har oplevet de rekordhøje målinger, hvor flere bygder har haft exceptionelle temperaturer for årstiden.

Helt fra sydspidsen og vejen op langs vestkysten – en strækning på over 2000 kilometer – har termometeret flere steder været i plus.

Ifølge Nordic co-operation har Grønland omkring 56.500 indbyggere, hvor de fleste grønlændere er bosat på vestkysten og hovedsageligt i hovedstaden, Nuuk.

Varmerekorden kommer ikke som en overraskelse for klimaforskeren Martin Olesen.

For fra tid til anden sker det, at varmen og kulden bytter plads. Det fører så til de høje målinger og plusgraderne.

– Vi både ved og ser tydeligt, at den globale opvarmning er i fuld gang, hvilket helt forventeligt giver flere rekorder i den varme ende af temperaturskalaen og gradvist færre rekorder i den lave ende af temperaturskalaen.

Det er ifølge Martin Olesen et faktum, at Arktis generelt opvarmes tre til fire gange hurtigere end det globale gennemsnit.

Den aktuelle varmesituation, hvor det er varmt i Nuuk og koldt i Danmark, er ikke et ukendt fænomen. Dog menes det, at de grønlandske varmegrader har fået et skub af den globale opvarmning.

Det er dog ikke udelukkende den globale opvarmning, som påvirker de grønlandske temperaturer. Det er en kombination af flere forskellige faktorer. Det fortæller klimatolog Caroline Drost Jensen fra DMI til Ritzau.

– Det, der er meget dominerende for januar 2026, det er det, vi kalder temperaturvippen.

Temperaturvippen er et begreb, som er defineret af tryk oppe i atmosfæren og tryk forskellige steder i verden. Dette tryk påvirker jetstrømmene, og de bugter sig også oppe i atmosfæren og deler kulde og varme.

Hos DMI vil de fortsætte med at holde øje med Grønlands temperaturmålinger, da vinteren kan byde på flere rekorder.

– For vinteren og især på grund af den januar, vi startede året med, så kommer der også til at være rekorder for hele den samlede vinterperiode. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Caroline Drost Jensen.

Der har også været målinger på den grønlandske østkyst, men her har der ikke været rekorder målt i samme periode.

Under de kommende fredsforhandlinger om Ukraine, der skal finde sted i denne uge i Genève i Schweiz, vil de “vigtigste spørgsmål” blive diskuteret, herunder territorier.

Det oplyser Kreml-talsperson Dmitrij Peskov ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han uddyber desuden, at både den russiske præsident Vladimir Putins rådgiver, Vladimir Medinskij, den militære efterretningschef, Igor Kostjukov, og Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev vil deltage i forhandlingerne mellem Rusland, Ukraine og USA.

Sammenlignet med forhandlingerne i Abu Dhabi, der fandt sted tidligere på måneden, vil de nye forhandlinger, som forventes at starte tirsdag, dække “en bredere række” af emner, fortæller Peskov ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Disse forhandlinger blev beskrevet som konstruktive, men de førte ikke til nogen gennembrud.

Rusland har oplyst, at dets delegation til Genève ledes af Vladimir Medinskij.
Det er en ændring fra forhandlingerne i Abu Dhabi, hvor den russiske delegation havde den militære efterretningschef i spidsen.

– Denne gang planlægger vi at diskutere et bredere sæt af emner fokuseret på de centrale spørgsmål relateret til territorier og andre krav, siger Peskov ifølge Tass og tilføjer:

– Det er derfor, tilstedeværelsen af vores chefforhandler Medinskij er nødvendig.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde lørdag ifølge Reuters, at han håber, at de diplomatiske forhandlinger, der skal finde sted i Genève tirsdag, bliver seriøse og substantielle.

Nyhedsbureauet beskriver, hvordan Ukraine er under et stigende pres fra USA for at indgå en aftale. Samtidig kræver russerne, at Ukraine afgiver hele Donbas-området.

Aalborg Kommune har åbnet for skøjteløb på ni udvalgte søer i kommunen, da isen nu er tyk nok til, at man kan færdes på den.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse, hvor det dog også lyder, at der skal være et skilt med påskriften “Færdsel på isen er tilladt”, før man må træde ud.

Det drejer sig blandt andet om søen ved motorvejen i Tylstrup, en sø på Lindholmsvej i Nørresundby, den sydligste sø i Østerådalen, Mølledammen i Kongerslev og bydammen i Ulsted.

Det er kommunen, der skal tillade, at man må bevæge sig ud på isen på udvalgte søer og damme.

Her er istykkelsen sat til at skulle være minimum 13 centimeter, før at kommunen åbner søer eller damme til skøjteløb.

Efter flere døgn med hård frost valgte kommunen at måle istykkelsen på udvalgte søer mandag og har netop på den baggrund kunnet konkludere, at isen nu er sikker nok på de ni.

Der er nogle steder i kommunen, der aldrig bliver frigivet til færdsel eller skøjtebane, lyder det videre.

Det gælder søen i Østre Anlæg, Nordens Kridtgrav, Poulstrup Sø og Limfjorden. Det skyldes dybden og strømforhold, der gør, at der skal være meget hård døgnfrost i længere tid, før isen bliver sikker.

Derfor er kommunens råd, at man holder sig på land og nyder udsigten.

Kommunen er mandag i gang med at opsætte skilte omkring færdsel på søerne og understreger, at hvis der ikke er et skilt, er færdsel på isen ikke tilladt.

I Aarhus frarådes al ophold på søerne. Sådan lyder det på kommunens hjemmeside.

– Selv om isen ser tyk og sikker ud, kan det være farligt at bevæge sig derud. Vi skilter ikke med, at isen er usikker, skriver kommunen.

Sådan ser det ligeledes ud i Odense. Kommunen skrev senest om færdsel på søerne 3. februar.

– Isen er stadig for tynd. Vi lover at sige til, når det er sikkert at gå ud på de isdækkede søer. Det er det endnu ikke her i Odense, skrev kommunen på Facebook.

Tre søer i København er derimod frosne nok til, at man kan færdes på dem.

Det drejer sig om Brønshøj Gadekær, Brønshøj Kirkemose og Peblinge Sø.