Seneste nyheder

Det Demokratiske Parti har bedt en føderal domstol om at blokere et dekret fra USA’s præsident, Donald Trump, omkring strammere regler for afgivelse af brevstemmer forud for midtvejsvalget.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Trump underskrev dekretet tirsdag, og det var ventet, at det ville blive mødt med juridisk modstand.

Chuck Schumer og Hakeem Jeffries, der er demokratiske mindretalsledere i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, er blandt de demokrater, der vil have stoppet dekretet.

– Præsident Trump har igen og igen forsøgt at omskrive valgreglerne til sin egen opfattede partipolitiske fordel, står der i søgsmålet.

Valgsystemerne i USA administreres af de enkelte delstater.

Trumps dekret kræver, at alle amerikanske delstater skal oprette lister over stemmeberettigede amerikanere.

Dekretet kræver også, at stemmesedler til brevafstemning kun sendes til vælgere, der står på delstaternes godkendte lister over brevstemmevælgere.

Kuverterne med stemmesedler til brevafstemning skal desuden udstyres med en unik stregkode, så de kan spores, står der i dekretet.

Republikanske Donald Trump har i årevis fastholdt en påstand om, at hans nederlag ved præsidentvalget i 2020 skyldtes omfattende valgsvindel. Det er der dog intet, der tyder på.

Flere medier – heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP – har tidligere skrevet, at påstanden om valgsnyd er faktuelt forkert.

Tidligere har Trump annonceret, at han overvejer at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget den 3. november – uanset om Kongressen godkender det eller ej.

Ved midtvejsvalget skal Det Republikanske Parti forsøge at forsvare dets snævre flertal i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

Meningsmålinger har vist, at Det Demokratiske Parti står til fremgang.

Samtlige 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus vælges for en periode på to år. En tredjedel af de 100 medlemmer af Senatet er på valg. De vælges for seks år.

De lande, der har behov for olie fra Mellemøsten, bør stille sig i spidsen for at holde Hormuzstrædet åbent.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

– Vi vil hjælpe til, men de bør gå forrest i beskyttelsen af den olie, som de er så desperat afhængige af, siger præsidenten.

Iran har delvist blokeret Hormuzstrædet, efter at Israel og USA i en koordineret indsats iværksatte angreb på Iran.

Kun en tynd strøm af fragtskibe og tankskibe er sidenhen sejlet gennem den snævre handelsrute, hvor en femtedel af al verdens olie normalt passerer igennem.

Den delvise lukning har ført til store stigninger i olie- og gaspriserne.

Den amerikanske præsident opfordrer i sin tale natten til torsdag desuden olieafhængige lande til at købe amerikansk olie.

– Vi har et forslag. For det første, køb olie fra USA, vi har masser af det, vi har så meget.

– For det andet, opbyg noget forsinket mod – de burde have gjort det sammen med os, som vi bad om – tag til strædet og tag det bare, siger Trump.

Trump har flere gange i løbet af den seneste måneds konflikt med Iran opfordret amerikanske allierede til at hjælpe med Hormuzstrædet, ligesom han har kritiseret landene for ikke at hjælpe til i strædet.

Ifølge analytikere blev de amerikansk-israelske angreb i Iran indledt uden i nævneværdig grad at tage europæiske allierede med på råd.

Forud for nattens tale havde Trump til nyhedsbureauet Reuters sagt, at han i talen ville udtrykke sin “afsky” over for Nato.

Alligevel undlod præsidenten at nævne forsvarsalliancen i talen.

Trump har flere gange truet med at trække USA ud af Nato-alliancen.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

USA nærmer sig en fuldførelse af sine mål med krigen i Iran.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

– Det glæder mig at kunne sige, at de centrale strategiske mål nærmer sig fuldførelse, siger Trump.

De seneste dage har præsidenten sagt, at han forventer, at USA kan afslutte krigen inden for to til tre uger.

Tidshorisonten er den samme i hans tale til nationen.

– Vi vil ramme dem ekstremt hårdt de næste to til tre uger. Vi vil bringe dem tilbage til stenalderen, hvor de hører hjemme, siger Trump.

Han siger, at USA har strategiske muligheder for at presse Iran til at indgå en aftale, der skal hindre Iran i at udvikle atomvåben. Blandt andet ved at bombe landets energiinfrastruktur.

– Vi har ikke ramt deres olie, selv om det er det nemmeste mål af alle. Vi kan gøre det, og så vil det være væk, siger Trump.

I ugerne op til, at USA og Israel den 28. februar indledte krigen i Iran, havde delegationer fra USA og Iran forhandlet om en atomaftale i den schweiziske by Geneve.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der skulle begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Donald Trump kalder i sin tale til nationen krigen for en investering i fremtiden.

– I aften kan alle amerikanere se frem til en dag, hvor vi endelig er fri for den iranske aggression og truslen om nuklear afpresning, siger Donald Trump.

Præsidenten afsluttede den 19 minutter lange tale med en erklæring om, at USA vil være mere sikker, stærkere og mere velstående end nogensinde før, når krigen er overstået.

Trump kom i talen ikke ind på USA’s medlemskab af forsvarsalliancen Nato.

Præsidenten havde i et interview med nyhedsbureauet Reuters varslet, at han i sin tale ville udtrykke sin afsky over for Nato. Det skete ikke. Tidligere har Trump truet med at trække USA ud af Nato-alliancen.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

Den argentinske Benfica-spiller Gianluca Prestianni afviser beskyldninger om, at han skulle være kommet med racistiske fornærmelser rettet mod Real Madrids Vinícius Júnior i et opgør i Champions League.

Det siger Prestianni i sit første interview om beskyldningen, der førte til, at han fik karantæne i returkampen mellem de to klubber.

– Jeg tænkte på min far, min mor og mine bedsteforældre. Og på at der blev sagt så mange ting, som ikke afspejler, hvem jeg er, og som ikke er sket, siger Gianluca Prestianni til den argentinske tv-station Telefe.

– Det var grimt, og det gjorde ondt.

Vinícius Júnior hævdede efter kampen, der blev spillet 17. februar, at han blev kaldt for en “abe” af Prestianni, mens argentineren dækkede sin mund med trøjen.

Hændelsen udspillede sig, efter at Vinícius Júnior i anden halvleg havde scoret det, der skulle vise sig at være kampens sejrsmål og fejret sin scoring med en jubelscene foran Benficas fans.

Efter beskyldningen fra Real Madrid-spilleren skrev 20-årige Prestianni på det sociale medie Instagram, at Vinícius Júnior måtte have misforstået, hvad der blev sagt.

Få dage senere valgte Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) alligevel at suspendere Prestianni til returkampen i Madrid.

Benfica tabte begge kampe til Real Madrid, der avancerede til ottendedelsfinalerne i Europas største klubturnering.

Uefa igangsatte samtidig en undersøgelse af sagen, og hvis fodboldforbundet senere når frem til, at argentineren har krænket Vinícius Júnior, så risikerer Prestianni en karantæne på mindst ti kampe.

Gianluca Prestianni siger i interviewet med Telefe, at han er taknemmelig for den støtte, han har fået af sine holdkammerater i Benfica og cheftræner Jose Mourinho.

Mourinho mente efter kampen, at Vinícius Júnior havde provokeret Benficas fans med sin målfejring. Træneren talte med begge spillere og konstaterede, at de havde forskellige udlægninger af, hvad der var foregået.

Selv om Prestianni har været igennem en hård periode, så er der også lyspunkter.

Benfica-spilleren har netop været udtaget til Argentinas landshold, der har spillet et par testkampe forud for sommerens VM.

– Jeg arbejder hver dag for, at denne mulighed skulle opstå, siger han.

Prestianni fortæller, at hans største drøm er at blive udtaget til Argentinas VM-trup.

AFP

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil i næste uge rejse til den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger Allison Hart, der er talsperson for Nato, onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg kan bekræfte, at generalsekretæren vil være i Washington i næste uge i forbindelse med et længe planlagt besøg, siger Allison Hart.

Besøget er også blevet bekræftet af en embedsmand fra Det Hvide Hus.

Der er ikke umiddelbart blevet delt flere detaljer om Ruttes besøg, der finder sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i de seneste dage har skruet op for kritikken af Nato.

Onsdag sagde Trump i et interview med Reuters, at han “absolut” overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

De øvrige lande i Nato har ikke i tilstrækkelig grad støttet USA i Iran, mener han

I et andet interview med det britiske medie The Telegraph onsdag gav Trump ligeledes udtryk for, at han overvejer at trække USA ud af Nato.

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, sagde han til mediet med henvisning til den russiske præsident.

Trump holdt onsdag en tale til amerikanske allierede, der var samlet til påskefrokost i Det Hvide Hus. Her kritiserede han ifølge Reuters blandt andet Frankrig og Storbritannien.

– Vi har haft nogle meget dårlige allierede i Nato. Forhåbentlig får vi aldrig brug for dem. Jeg tror ikke, at vi får brug for dem, sagde han.

Det er langtfra første gang, at Trump langer ud efter Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han ofte, at USA’s Nato-allierede ikke havde høje nok forsvarsudgifter i forhold til Natos mål.

Han mente, at de andre lande udnyttede den sikkerhed, som samarbejdet med USA gav dem, til at betale mindre. Siden har mange lande markant løftet forsvarsudgifterne.

Mindst én person har mistet livet i Indonesien, efter at et kraftigt jordskælv natten til torsdag dansk tid ramte den østlige del af landet.

Det siger Awi Setiyono, der er vicepolitichef i den indonesiske provins Nord-Sulawesi, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Personen mistede livet, da en bygning styrtede sammen i et område nær byen Manado.

Jordskælvet havde en styrke på 7,4 og blev ifølge USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) registreret klokken 06.48 lokal tid – 00.48 dansk tid.

Skælvet havde epicenter i Molukkerhavet, der ligger mellem den indonesiske øgruppe Molukkerne og den indonesiske ø Sulawesi.

Som følge af jordskælvet udsendte USA’s Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) et varsel om risiko for en tsunami inden for en radius af 1000 kilometer fra skælvets epicenter.

Varslet omfattede blandt andet kystområder i Indonesien, Malaysia og Filippinerne.

Indonesiens geologiske agentur (BMKG) oplyser natten til torsdag, at der er blevet meldt om tsunamibølger fem steder. Et sted på den nordlige del af Sulawesi blev der registeret tsunamibølger på 75 centimeter over det normale niveau.

Agenturet har sidenhen registreret 11 efterskælv og beder offentligheden om at være på vagt.

NOAA har sidenhen vurderet, at der ikke længere er risiko for, at kyststrækninger i området omkring Indonesien kan blive ramt af en tsunami.

En journalist fra AFP, der befinder sig i byen Manado på øen Sulawesi, fortæller, at rystelserne fra skælvet vækkede både ham og flere andre i byen.

– Jeg vågnede med det samme og forlod mit hus. Folk strømmede straks ud (på gaden, red.). Der ligger en skole i nærheden, og eleverne løb ud, siger han.

Indonesien ligger i et seismisk aktivt område i Stillehavet, der kendes som “Ring of Fire” – ildringen på dansk. Mere end halvdelen af verdens vulkaner ligger i dette område.

Fire astronauter er natten til torsdag dansk tid sendt afsted på en mission, der skal sende dem rundt om Månen.

Amerikanerne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch og canadieren Jeremy Hansen var om bord på fartøjet “Orion”, da det blev opsendt fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida.

Opsendelsen var et af de kritiske punkter på den ti dage lange mission.

Hvis bare det mindste gik galt, kunne det få fatale konsekvenser for besætningen.

Klokken 18.35 lokal tid – klokken 00.35 dansk tid – steg rumfartøjet til vejrs med en stor ildsøjle under sig.

Efter tre minutter havde “Orion” opnået en fart på mere end 8000 kilometer i timen.

Opsendelsen er en del af Artemis II-missionen. Hvis den lykkes, bliver det første gang siden 1970’erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Nasa har døbt det nye rumprogram Artemis efter guden Apollos tvillingebror.

Artemis-programmet gennemføres af Nasa i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

USA har onsdag ophævet sanktionerne mod Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez.

Det fremgår af det amerikanske finansministeriums hjemmeside ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Helt præcist drejer det sig om, at Rodriguez er blevet fjernet fra listen over særligt udpegede personer – Specially Designated Nationals (SDN) – på det amerikanske finansministeriums hjemmeside.

Hvis ens navn eller virksomhed fremgår på listen, betyder det, at amerikanske institutioner skal indefryse deres aktiver og afvise transaktioner fra vedkommende.

Ophævelsen sker mindre end tre måneder efter, at amerikanske styrker pågreb den daværende præsident, Nicolas Maduro, og hans kone under en aktion i landets hovedstad, Caracas, 3. januar.

Delcy Rodriguez er blevet valgt af USA som midlertidig præsident i en overgangsregering efter kidnapningen af Maduro, på trods af at hun var vicepræsident under Maduros ledelse.

Hendes overgangsregering har samarbejdet med USA’s regering og har blandt andet lavet en aftale om, at USA kan sælge venezuelansk olie, og har udstedt undtagelser fra sanktioner for at fremme amerikanske investeringer.

Pågribelsen af Maduro kom efter flere måneders stigende spændinger mellem de to lande. Maduro og hans kone, Cilia Flores, står i øjeblikket for retten i New York anklaget for narkotikahandel.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, skriver i et brev onsdag til det amerikanske folk, at Iran ikke nærer fjendskab mod almindelige amerikanere.

Det rapporterer det statsejede Press TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– At fremstille Iran som en trussel er hverken i overensstemmelse med den historiske virkelighed eller nutidens observerbare fakta, skriver han.

Pezeshkian skriver videre, at angreb mod Irans “vitale infrastruktur” rammer det iranske folk, og at sådanne handlinger har konsekvenser, “der rækker langt ud over Irans grænser”.

Udmeldingen kommer, samtidig med at USA’s militære tilstedeværelse i Mellemøsten bliver større og større. Tirsdag skrev mediet The Wall Street Journal, at USA havde sendt et tredje hangarskib mod regionen.

Onsdag skrev mediet The New York Times på baggrund af oplysninger fra to embedsmænd i USA’s forsvarsministerium, at det amerikanske forsvarsministerium havde fordoblet mængden af A-10-kampfly i Mellemøsten ved at sende 18 fly afsted.

Donald Trump har blandt andet tidligere meldt ud på sociale medier, at hvis ikke en fredsaftale kom på plads inden for den nærmeste fremtid, så vil USA afslutte opholdet i Iran “ved at sprænge og fuldstændig ødelægge alle kraftværker, oliekilder og Kharg-øen”.

Kharg er en lille iransk ø, hvorfra 90 procent af Irans olie udskibes.

– Vi kunne tage den (Kharg-øen, red.) meget nemt, udtalte han til mediet Financial Times 30. marts.

Derudover har Trump ifølge Reuters også tidligere truet med at angribe iranske afsaltningsanlæg, der sørger for drikkevand til den iranske befolkning.

Donald Trump har onsdag meldt ud, at han vil holde en tale klokken 03 natten til torsdag dansk tid, hvor han vil udtrykke sin “afsky” over for Nato, fordi han ikke mener, at de øvrige Nato-lande har ydet tilstrækkelig hjælp til USA i Iran.

Tyske myndigheder har opgivet at redde en pukkelhval, der en uges tid har kæmpet i lavvandede områder ud for Nordtyskland.

Det 13,5 meter lange havpattedyr kom første gang i offentlighedens søgelys, da det 23. marts strandede på en sandbanke nær byen Lübeck.

Siden lykkedes det at få gravet hvalen fri.

Men den bevægede sig på ny mod lavvandede områder langs østersøkysten og ligger nu tæt på øen Poel.

– Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at give den en chance. Det er en exceptionel tragedie, siger Till Backhaus, der er miljøminister i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, ifølge NDR mandag.

Det er uvist, hvorfor hvalen er strandet.

Større hvaler er ikke hjemmehørende i Østersøen. Men nogle gange finder de alligevel vej dertil efter for eksempel at have fulgt efter fiskestimer.

Lyde under vandet kan muligvis også spille en rolle og gøre hvaler desorienterede.

Myndighederne havde håbet, at hvalen efter at være blevet gravet fri ville have søgt vestpå mod Atlanterhavet, hvor pukkelhvaler er hjemmehørende.

Men onsdag blev håbet endegyldigt opgivet efter flere dage med negative meldinger.

Forskeren Burkard Baschek, som tog del i redningsaktionen, siger ifølge nyhedsbureauet AFP:

– Vi er overbeviste om, at dyret kommer til at dø.

Han forklarer, at det er alvorligt svækket, har “meget, meget uregelmæssig” vejrtrækning og “praktisk talt” ikke reagerer på menneskers tilstedeværelse.

Der er blevet oprettet en zone på 500 meter omkring hvalen, så den ikke bliver forstyrret.

– Nu er vores opgave at give den noget fred, siger Backhaus.

Myndigheder har udelukket at aflive hvalen, skriver AFP. Det vil være for farligt for både hvalen og dem, der skal gøre det.

En række kaskelothvaler strandede i løbet af vinteren i Danmark.

Den finske præsident, Alexander Stubb, har onsdag i en telefonsamtale fortalt USA’s præsident, Donald Trump, at et mere “europæisk” Nato er ved at tage form.

Det oplyser det finske præsidentkontor i en erklæring til nyhedsbureauet Reuters.

Under opkaldet har Stubb fortalt Trump, at han ser, at Europa tager ansvar.

Ideen om et mere europæisk Nato vil være på dagsordenen ved Natos årlige topmøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, der finder sted 7. og 8. juli, oplyser Stubbs kontor ifølge Reuters.

Udmeldingen fra den finske præsident kommer i kølvandet på, at Donald Trump onsdag har meldt ud, at han “absolut” overvejer at trække USA ud af forsvarsalliancen Nato.

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, har han onsdag udtalt i et interview med det britiske medie The Telegraph.

Udtalelserne kommer, kort inden Trump skal holde en tale klokken 03 natten til torsdag dansk tid. Her vil han udtrykke sin “afsky” over for Nato, har han meldt ud.

Han mener ikke, at de øvrige lande i Nato har støttet USA i Iran i tilstrækkelig grad.

Det er ikke første gang, at Trump udtrykker sin mistillid til Nato. Under sin første embedsperiode kritiserede han USA’s Nato-allierede gentagne gange for at udnytte USA’s sikkerhedsgaranti og ikke selv bruge nok midler på forsvar.

Siden er forsvarsudgifterne steget markant i mange Nato-lande.

Donald Trump kan dog ikke alene beslutte, at USA skal trække sig ud af Nato-alliancen.

Kongressen i USA vedtog i 2023 en lov, der i udgangspunktet kræver, at Trump enten får to tredjedeles flertal i Senatet eller opbakning fra Kongressen, før han vil have magten til at gøre det.

Men de juridiske barrierer for præsidenten er “langt fra vandtætte”, siger Ilaria Di Gioia, lektor i amerikansk ret ved Birmingham University, i en mail til mediet Time Magazine.

Hun peger på, at Trump kan forsøge at omgå begrænsningerne ved at henvise til præsidentens beføjelser i udenrigspolitikken.

Det er en strategi, han tidligere har overvejet i forbindelse med udtræden af traktater for at omgå Kongressens begrænsninger af hans magt.

Rumfartsselskabet SpaceX har i hemmelighed indsendt dokumenterne til en børsnotering.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og Bloomberg onsdag på baggrund af anonyme kilder med kendskab til beslutningen.

Dermed kan selskabet potentielt have kurs mod den største børsnotering nogensinde.

Den titel tilhører aktuelt det saudiarabiske olieselskab Aramco, der gik på børsen i 2019.

SpaceX-direktør Elon Musk har tidligere kraftigt antydet, at rumfartsselskabet vil gå efter en børsnotering i 2026 eller 2027.

Væksten hos SpaceX er i høj grad blevet drevet frem af selskabets genanvendelige raketter og satellitnetværket Starlink.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt Novo-konkurrenten Eli Lillys vægttabspille Foundayo.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var ventet, at de amerikanske myndigheder ville godkende pillen i foråret.

Pillen, der er godkendt til vægttab hos personer med svær overvægt eller overvægt med en eller flere følgesygdomme, er i direkte konkurrence med Novo Nordisks Wegovy-pille, der blev lanceret i USA i starten af 2026.

Det skriver finansmediet MarketWire.

Eli Lillys aktie er kort efter udmeldingen oppe med lidt over fem procent.

Pillen vil ifølge Eli Lilly være tilgængelig til forsendelse fra 6. april gennem LillyDirect, hvor midlet leveres uden om de traditionelle apoteker direkte til brugerne.

Pillen vil blive lanceret til en pris på 149 dollar om måneden for laveste dosis for selvbetalende personer.

Amerikanere dækket af den offentlige sygesikring Medicare kan få pillen til 50 dollar om måneden, skriver MarketWire.

Novos pille koster ligeledes 149 dollar om måneden for selvbetalende brugere, men kun frem til 31. august, hvor prisen stiger til 199 dollar om måneden, skriver MarketWire.

For personer dækket af sygesikring starter prisen på 25 dollar om måneden.

MarketWire tilføjer, at Eli Lilly oplyser at have indsendt ansøgninger om godkendelse i 40 lande med planer om lancering, kort tid efter at pillen er blevet godkendt.

I pillen fra Novo er et vægttabsmiddel, som består af semaglutid. Det er det samme aktive stof, der er i Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Pillen fra konkurrenten Eli Lilly, der nu er godkendt, er baseret på det aktive stof orforglipron.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Til gengæld har data vist et højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys orforglipron-pille.

Selskabet offentliggjorde i september resultater fra et forsøg med lægemidlet, der ligesom Novos pille også skal indtages én gang dagligt.

Resultaterne viste et gennemsnitligt vægttab på 12,4 procent ved den højeste dosis, samtidig med at der også blev konstateret forbedringer, hvad angår blodtryk og kolesterolniveau.

Til sammenligning har Novo Nordisks vægttabspille Wegovy vist et gennemsnitligt vægttab på 16,6 procent.

Fitnesskæden Sats har været ramt af et “kriminelt databrud”, hvor uautoriserede har fået adgang til en række medlemsnavne, kontaktoplysninger og en begrænset gruppe medlemmers persondata.

Det skriver kæden i en meddelelse på sin hjemmeside.

– Det faktum, at der er nogle medlemsoplysninger, der er blevet kompromitteret, er beklageligt. Vi er kede af konsekvenserne af denne forbrydelse. Vi er forpligtede til at informere de berørte, skriver Sats.

Kæden fortalte 24. marts, at nogle havde fået adgang til dele af kædens it-miljø.

Og nu kan kæden altså oplyse nærmere om, hvad de uvedkommende fik adgang til.

Der er ikke tale om kædens medlemssystem, men derimod en filserver til delt lagring.

Filserveren indeholder primært interne administrative dokumenter relateret til bogføring, men nogle dokumenter indeholder altså også informationer om medlemmer.

Sats oplyser til Ritzau, at kæden fortsat er ved at kortlægge omfanget af databruddet.

Derfor kan den endnu ikke sætte et antal på, hvor mange medlemmer der er berørte.

– Det er for tidligt at give et konkret tal, og vi ønsker at sikre, at de oplysninger, vi deler, er nøjagtige og verificerede, lyder det fra kædens nordiske PR-chef, Kristin Fjeld, i en skriftlig kommentar.

Af samme årsag vil kæden heller ikke ud med, hvilken nationalitet de berørte medlemmer har.

Hun tilføjer, at sagen er meldt til det norske datatilsyn, da Sats er et norsk selskab. Tilsynet har informeret kæden om, at det derfor ikke er relevant at rapportere til tilsyn i andre lande.

Adspurgt, hvordan det kunne gå til, at medlemmers oplysninger er blevet delt, svarer hun:

– Situationen efterforskes som et kriminelt databrud, og sagen er blevet anmeldt til politiet. Vi ønsker ikke at gå i detaljer med de tekniske detaljer i proceduren, da dette er en del af den igangværende efterforskning.

Fitnesskæden oplyser, at de berørte medlemmer vil blive informeret, og at der ikke er indikationer af, at bruddet involverer mere end den pågældende filserver, lyder det.

De relevante myndigheder er orienterede, ligesom at kæden som en sikkerhedsforanstaltning har styrket “sikkerhedskontrollerne”, lyder det.

Samtidig er et fuldt team af eksterne cybersikkerhedseksperter blevet tilknyttet.

Kæden oplyser, at det er sikkert at bruge dens tjenester som normalt.

USA’s præsident, Donald Trump, ankom onsdag til USA’s højesteret og sad på helt usædvanlig vis i tilhørerlokalet, da den øverste amerikanske domstol skulle behandle en sag og høre argumenter.

Det er han den første siddende præsident, der har gjort.

Det siger Clare Cushman, som er historiker ved Supreme Court Historical Society – en forening, der ønsker at bevare og udbrede kendskabet til højesterettens historie.

Ifølge en talsperson for domstolen sad præsidenten på første række i det offentlige lokale for tilhørere.

Spørgsmålet, som retten havde oppe, var, om Trumps indskrænkning af retten til statsborgerskab ved fødsel er lovlig.

På samme dag som sin indsættelse udstedte Trump et dekret om, at amerikanske myndigheder ikke skal anerkende statsborgerskab hos børn født i USA, hvis ingen af forældrene er amerikanske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse.

Det 14. tillæg til den amerikanske forfatning er ellers længe blevet fortolket sådan, at alle børn født i USA har ret til statsborgerskab. Det gælder også børn af illegale indvandrere.

Der er kun ganske få undtagelser, for eksempel børn af udenlandske diplomater eller fra en besættelsesmagt.

Trump befandt sig i højesteretslokalet i halvanden time.

– Vi er det eneste land, der er DUMT nok til at tillade ret til statsborgerskab ved fødsel, skrev Trump på Truth Social, efter at han var kommet tilbage til Det Hvide Hus.

Onsdagens behandling af sagen varede lidt over to timer.

Flere af højesteretsdommerne signalerede skepsis over for, om Trumps dekret er lovligt. Undervejs udspurgte de en jurist fra det amerikanske justitsministerium.

Trump har i sin anden embedsperiode gjort det til en vigtig prioritet at begrænse, hvem der lever op til kravene om statsborgerskab.

En lavere domstol fandt imidlertid, at Trump-dekretet er i strid med både forfatningen og føderal lovgivning om statsborgerskab.

Uden for højesteretten var grupper af demonstranter mødt op.

Nogle holdt skilte i vejret, hvorpå der blandt andet stod “Trump skal ud” og “hænderne væk fra retten til statsborgerskab ved fødsel”.

Højesteret i USA har et konservativt flertal på 6-3. Den har en række gange støttet Trump i sager om immigration, international udviklingsstøtte og andre områder. Men for nylig stemte den imod ham i en sag om told, hvilket førte til stor vrede fra præsidenten.

Selv om Trumps besøg ifølge historikeren Clare Cushman er uden fortilfælde, er der eksempler på, at præsidenter i det 19. århundrede har ført sager i retten – dog ikke, mens de var præsidenter.

Blandt de præsidenter er John Quincy Adams, Grover Cleveland og Benjamin Harrison.

Derudover havde også William Howard Taft, som var præsident fra 1909 til 1913, tætte forbindelser til domstolen. Han blev nemlig senere højesteretspræsident.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil i en tale onsdag udtrykke sin “afsky” over for Nato.

Det siger han i et interview med nyhedsbureauet Reuters inden talen.

Han siger også, at han “absolut” overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

De øvrige lande i Nato har ikke i tilstrækkelig grad støttet USA i Iran, mener han.

Det Hvide Hus har varslet, at Trump onsdag aften lokal tid vil holde en tale til den amerikanske nation. Den kommer til at indeholde en vigtig melding om Iran, lyder det.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

De seneste dage har Trump skruet yderligere op for kritikken af den vestlige militæralliance Nato.

I et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag gav han ligesom over for Reuters udtryk for, at han overvejer at trække USA ud af Nato.

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, sagde han til mediet med henvisning til den russiske præsident.

Det er dog langtfra første gang, at Trump langer ud efter Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han ofte, at USA’s Nato-allierede ikke havde høje nok forsvarsudgifter i forhold til Natos mål. Han mente, at de andre lande udnyttede den sikkerhed, som samarbejdet med USA gav dem, til at betale mindre. Siden har mange lande markant løftet forsvarsudgifterne.

Eksperter har ifølge Reuters længe advaret om, at ethvert signal, som USA sender om ikke at ville forsvare Nato – for eksempel i tilfælde af et angreb fra Rusland eller andre – svækker samarbejdet i alvorlig grad.

Det gælder også, selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke skulle trække USA helt ud af Nato.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

Men de juridiske benspænd for præsidenten er “langt fra solide”, siger Ilaria Di Gioia, som er lektor i amerikansk ret ved Birmingham University, i en mail til Time Magazine.

– Trump kunne forsøge at omgå Kongressens lovmæssige begrænsninger ved at påberåbe sig præsidentens beføjelser inden for udenrigspolitik – en tilgang, han tidligere har overvejet for at omgå Kongressens begrænsninger i forbindelse med udtræden af traktater, skriver hun.

USA’s præsident, Donald Trump, siger i et opslag på Truth Social, at Irans præsident har bedt om en våbenhvile.

Han siger videre, at USA vil “overveje” at gå med til det, når Hormuzstrædet er åbent.

– Indtil da bomber vi dem ud i total ødelæggelse eller – som de siger – tilbage til stenalderen, skriver Trump onsdag.

Onsdag eftermiddag har en talsperson fra det iranske udenrigsministerie forholdt sig til Donald Trumps udtalelser.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fortæller talspersonen til iransk stats-tv, at den amerikanske præsidents erklæringer om at Irans præsident har bedt om en våbenhvile er både “forkerte” og “udokumenterede”.

Fra Iran lød det tidligere onsdag, at iranerne har den “nødvendige vilje” til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa. Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Det gælder “især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen”, tilføjede den iranske præsident.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei blev slået ihjel i den første bølge.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Før SF og formand Pia Olsen Dyhr ankom til regeringsforhandlingerne på Marienborg onsdag, lød det fra Pia Olsen Dyhr, at partierne er nødt til at “læne os mod hinanden” for at få regeringskabalen til at gå op.

På vej ud fra forhandlingerne næsten tre timer senere, vil hun dog ikke afsløre, hvor SF kan gå på kompromis.

– De steder, hvor vi skal gå på kompromis, er de steder, hvor vi hver især godt kan se, at vi ikke får vores model igennem.

– Og jeg kommer ikke til at sige, hvad det er endnu. For det er noget af det, vi må diskutere i et forhandlingslokale, siger Pia Olsen Dyhr efter forhandlingerne.

Foran pressen er hun flankeret af politisk ordfører Signe Munk, mens tv-billeder viser, at også Jacob Mark og næstformand Benjamin Bilde Brændemose Boelsmand har været med til forhandlingerne hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Pia Olsen Dyhr vil altså ikke sige, hvor SF kan blive nødt til at gå på kompromis, men hun vil gerne sige, hvor SF ikke kommer til at give sig.

– Der er nogle steder, hvor jeg ikke kommer til at gå på kompromis overhovedet. Det bliver i forhold til vores rene drikkevand, og det bliver i forhold til, at vi skal investere i vores folkeskole, siger Pia Olsen Dyhr.

SF vil gerne være en del af en regering, hvis det bliver uden Venstre og De Konservative, hvilket Pia Olsen Dyhr igen slår fast onsdag.

Mette Frederiksen har givet sig selv mandat til at afsøge en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene, og derfor forhandles der også med en række andre partier. De tre partier har tilsammen 68 mandater.

De Radikale er klokken 15 mødt ind på Marienborg, mens Moderaterne skal til forhandlinger onsdag aften.

Tidligere onsdag har Alternativet været forbi Mette Frederiksen, mens de nordatlantiske mandater og Enhedslisten var der tirsdag.

Enken efter købmanden Herman Salling, 82-årige Karin Salling, er blevet bestjålet i sit hjem i Højbjerg uden for Aarhus, imens hun var hjemme.

Det skriver hendes datter, Tina Salling, på Facebook onsdag og understreger, at der ikke er tale om en aprilsnar.

Indbruddet skete tirsdag aften, og et ukendt antal tyve slap ifølge datteren afsted med blandt andet et Fabergé-æg og designertasker fra Louis Vuitton.

– En person fandt det absolut nødvendigt at kravle gennem et vindue i overetagen, mens hun (Karin Salling, red.) sad nede i stuen, skriver datteren i opslaget.

Til lokalavisen Din Avis fortæller Tina Salling, at indbruddet ser ud til at være udført af professionelle.

Lyset ude i villaens have tænder normalt ved bevægelse, men det skete ikke tirsdag aften, og det skyldtes ifølge Tina Salling, at alle ledninger i haven var kappet over.

Derfor opdagede Karin Salling først tyvene, da hun blev alarmeret af sine hunde.

– Det var vildt ubehageligt. Hun sad i stuen, og de var ovenpå, og lige pludselig går hendes hunde fuldstændig bananas. Da de bliver ved, går det op for hende, at der er et eller andet galt, fortæller datteren til avisen.

Karin Salling kom ikke i nærkontakt med tyvene. De var nemlig ude af huset, da hun nåede ovenpå. Hun er ved godt mod, men blev meget forskrækket over, at hun var hjemme, imens det skete, siger datteren.

Østjyllands Politi bekræfter over for avisen, at sagen efterforskes.

Tina Salling tilføjer, at værdien af tyvekosterne endnu er ukendt. Familien er fortsat ved at danne sig et overblik.

Der er dog tale om kostbare effekter, som Salling-enken har ligget inde med.

Den tidligere russiske hofjuveler Peter Carl Fabergé blev i slutningen af 1800-tallet berømt for at designe de overdådige påskeæg dekoreret med guld og ædelstene, der fik navnet Fabergé-æg.

Flere af dem blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske tsarfamilie.

Æggene, der varierer i størrelse, kan være mange millioner værd, men værdien af Karin Sallings æg, kendes altså ikke.

19 migranter, herunder en baby, er druknet i et bådforlis onsdag ud for det sydvestlige Tyrkiet.

Det oplyser den tyrkiske kystvagt ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge kystvagten havde man forsøgt at stoppe båden, da den begyndte at tage vand ind i Det Ægæiske Hav.

Omkring 20 personer blev reddet op af vandet i live, lyder det.

Migranterne – de fleste fra Afghanistan – befandt sig ifølge myndighederne i en oppustelig gummibåd.

Idris Akbiyik, der er guvernør i Mugla-provinsen, fortæller ifølge AFP, at båden forliste på grund af dårlige hav- og vejrforhold, og at eftersøgningen af migranter i havet stadig er i gang.

Det Ægæiske Hav er en del af Middelhavet, som mange migranter hvert år forsøger at krydse.

Selv om der har været færre forsøg på at krydse havet og komme til Europa end tidligere, har antallet af migranter, der er døde i forsøg på at rejse over havet, været rekordhøjt de første to måneder af 2026.

Det viser data fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN.

Mindst 655 mennesker døde eller blev meldt savnede i januar og februar. Det er over dobbelt så mange som de 287 personer i samme periode sidste år.

Ngo’er og forskere siger, at der er mange grunde. De omfatter storme, grænselukninger og problemer for redningsoperationer.

EU’s grænseagentur, Frontex, sagde i sidste uge, at det høje dødstal skyldes “ekstreme vejrforhold” i perioden.

Det gælder blandt andet stormen Harry, som ramte Middelhavsregionen i midten af februar.

Samtidig kritiserer EU-grænseagenturet menneskesmuglere for at bruge usikre fartøjer til at sejle migranterne over havet.