Seneste nyheder

Liberal Alliance udelukker ikke at gøre SF’eren Sisse Marie Welling til overborgmester i København.

Det siger LA’s spidskandidat i Københavns Kommune til kommunalvalget 18. november, folketingsmedlem Alexander Ryle, til Altinget.

– Hvis SF er villige til at give indrømmelser til os i en konstituering, i stil med det vi har set ved de seneste budgetforhandlinger i København, så er jeg ikke afvisende over for, at vi kan ende med at pege på Sisse Marie Welling, siger han til Altinget.

Ryle er til gengæld “betænkelig” ved at indgå en konstitueringsaftale efter valget, som gør Socialdemokratiets spidskandidat, eksminister og tidligere folketingsmedlem, Pernille Rosenkrantz-Theil, til overborgmester.

Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester i København, afviste så sent som i sidste uge ved SF’s sommergruppemøde at tale om overborgmesterposten, og om hun selv var kandidat til den.

– Vi kommer ikke til at sætte navn på en overborgmesterkandidat eller sige, om vi går efter posten eller ej i dag, sagde Welling i den forbindelse.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfod (EL) er også spidskandidat og har meldt ud, at det vigtigste ikke er at få posten som overborgmester, selv om Enhedslisten er det største parti.

Det vigtigste er, at Socialdemokratiet ikke får den. Det kan give en åbning til netop Welling, der er udråbt som en af favoritterne ifølge iagttagere.

Rosenkrantz-Theil har tidligere sagt til DR-podcasten “Magten”, at hun ikke vil pege på en anden politiker fra et andet parti til overborgmesterposten.

Welling ville i sidste uge ikke røbe, hvem hun ser et samarbejde med, men har nævnt, at hun og SF har haft et godt samarbejde med Enhedslisten og Alternativet.

Folketingsmedlem Mette Reissmann (S), som stiller op ved kommunalvalget, kritiserer LA’s melding.

– SF har forlovet sig med Enhedslisten og Alternativet på den yderste venstrefløj. Og at Liberal Alliance nu åbner for at pege på SF som overborgmesterparti og dermed placere magten i hovedstaden på den yderste venstrefløj, synes jeg er dybt bekymrende, siger hun i en skriftlig kommentar.

Reissmann er blandt andet bekymret over, at Enhedslisten vil fjerne op mod 20.000 parkeringspladser i København. Reissmann er i dag valgt til både Borgerrepræsentationen i København og Folketinget, men har orlov fra Borgerrepræsentationen, da hun ifølge partiets regler om dobbeltmandater ikke må sidde begge steder på samme tid.

Flere brandfolk har mistet livet i kampen mod naturbrande, som igennem uger har hærget Spanien og Portugal.

Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag.

I Spanien mistede en brandmand livet, da hans brandbil væltede i den nordvestlige del af landet. Det har bragt det samlede dødstal under de spanske naturbrande op på fire.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at brande har spredt sig til de sydlige skråninger af bjergkæden Picos de Europa. En del af den populære pilgrimsrute Camino de Santiago er lukket.

Tusindvis af hektar land er brændt ned.

– Det er en brandsituation, som vi ikke har oplevet i 20 år, siger forsvarsminister Margarita Robles til radiostationen Cadena SER.

– Brandene har særlige karakteristika som følge af klimaforandringer og denne store hedebølge, fortsætter hun og fortæller, at tyk røg besværliggør arbejdet for brandslukningsfly og -helikoptere.

Også i nabolandet Portugal er en brandmand blevet dræbt i kampen mod flammerne, oplyser den portugisiske præsident, Marcelo Rebelo de Sousa. Det bringer dødstallet i Portugal op på to.

Søndag besøgte den spanske premierminister, Pedro Sánchez, provinserne Orense og Leon under fortsat meget høje temperaturer.

Sánchez havde forkortet sin sommerferie på grund af krisen.

– Der venter stadig nogle udfordrende dage, og desværre er vejret ikke på vores side, sagde han ved et pressemøde.

I alt bekæmper brandfolk i Spanien fortsat omkring 20 større brande under det, der er en af de værste brandsæsoner i årtier i Sydeuropa. Der er i Spanien tale om den tredje uge med advarsler om hedebølge.

Sánchez oplyste søndag, at flere soldater ville blive sat ind for at slukke brandene. Det skal bringe det samlede antal soldater, som er sat ind mod brandene, op på 1900 i Spanien.

I de seneste dage er omkring 70.000 hektar land brændt ned i Spanien. Det fremgår af tal fra Effis, Europas informationsmyndighed for skovbrande. Det skriver AFP.

Siden begyndelsen af året er 185.000 hektar land blevet ødelagt af brande i Portugal.

Regeringspartiet Moderaterne nærmer sig spærregrænsen i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Moderaterne står til 2,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Målingen er den første fra Voxmeter efter sommerferien.

For Moderaterne er det et lavpunkt, da det er den laveste måling for Moderaterne i denne regeringsperiode i Voxmeters målinger. Det vil sige siden november 2022.

Ved folketingsvalget i 2022 sikrede Moderaterne sig 9,3 procent af vælgerne. Dengang fik Moderaterne 16 mandater i Folketinget. I dag har partiet 12 mandater, og ifølge den seneste meningsmåling på 2,7 procent vil det svare til estimeret 5 mandater.

Der er en statistisk usikkerhed på 1,0 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.

Den seneste måling er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1065 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 11. august til 17. august.

Vestas-aktien overstråler de øvrige aktier i det danske C25-indeks mandag morgen, hvor den handles i niveauet omkring kurs 128.

Det er omkring 11 procent mere, end det var tilfældet ved børsluk fredag.

Årsagen til kursstigningen er formentlig, at de amerikanske skattemyndigheder fredag aften dansk tid fjernede en del af den tåge, der har omgivet vindmølleinvesteringer i USA, efter at Donald Trump indtog Det Hvide Hus i januar.

Det har givet klarhed om, hvad der skal til for at få adgang til de ændrede støtteordninger for grøn energi, og det har investorerne altså kvitteret for.

Godt nok skriver myndighederne, at man strammer op på, hvornår et vindmølleprojekt er berettiget til støtte.

Til gengæld vil der fortsat være mulighed for at opnå støtte, og det er ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank positivt.

– De værste scenarier uden mulighed for at opføre vindmøller med PTC-tilskud efter 2027 er taget af spillepladen med de nye skattespecifikationer, og det er rigtig godt nyt for Vestas, skriver han i en frisk analyse mandag.

Hos investeringsbanken Jefferies mener man, at Vestas-aktien hen over det kommende år skal op i kurs 149, og derfor anbefaler man fortsat at købe aktien.

– Vi ser historien udvikle sig i andet halvår med stigende ordrer i USA på baggrund af Big Beautiful Bill og støttende vejledning fra skattemyndighederne fredag, skriver finanshuset ifølge MarketWire i en analyse.

Her forudser man også, at Vestas foruden stigende aktivitet i USA også vil få gode forretningsmuligheder i Europa.

De amerikanske nyheder smitter også af på havvindudvikleren Ørsted, der stiger med 2,7 procent.

Novo Nordisk-aktien har ligeledes en god mandag morgen, efter at medicinalselskabet ligeledes fredag efter børsluk kunne fortælle, at vægttabsmidlet Wegovy nu også er godkendt i USA til behandling af sygdommen fedtlever.

Det kan føre til endnu større efterspørgsel på det vigtige amerikanske marked, og det er sandsynligvis medvirkende til, at aktien stiger 3,5 procent.

Tidligere leder og borgmesterkandidat for De Konservative i Roskilde Kommune Lars Lindskov skifter til Moderaterne.

Det skriver Moderaterne i en pressemeddelelse.

Skiftet finder sted blot tre måneder inden kommunal- og regionalvalget 18. november.

Byrådsmedlemmet Lindskov valgte i januar at trække sig som De Konservatives borgmesterkandidat. Han blev i april afløst af folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), der har oplyst, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Foruden at sidde i byrådet i Roskilde Kommune er Lindskov også medlem af regionsrådsmedlem i Region Sjælland.

Lindskov blev valgt ind i byrådet første gang i 2001 og har de seneste ti år været leder for De Konservative i Roskilde.

– Som tingene ser ud i dag, hvor jeg i nogle måneder har haft mulighed for at se tingene lidt fra sidelinjen, ser jeg bedst mig selv i Moderaterne, og jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af et parti, der ønsker at bygge bro i en verden, der mere end nogensinde har brug for sammenhængskraft, siger Lindskov i pressemeddelelsen.

Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud til et knivstikkeri på 10. klasses-centeret UCS10 i Skanderborg.

Det oplyser politikredsen på X.

En 16-årig dreng er blevet ramt. Han meldes i stabil tilstand.

Drengens pårørende er blevet underrettet.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse kort før klokken 11 mandag formiddag, at man har anholdt en anden 16-årig dreng i sagen.

– Politiets indledende efterforskning tyder på, at de to personer kendte hinanden på forhånd. Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke komme ind på baggrunden for knivstikkeriet på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Allan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at knivstikkeriet skete omkring 08.50 mandag morgen, og at offeret blev stukket i ryggen.

Politiet er fortsat på stedet mandag formiddag, lyder det. På et senere tidspunkt vil der også være en mobil politistation, så elever, lærere og andre borgere har mulighed for at komme i dialog med politiet.

Sydøstjyllands Politi opfordrer desuden til, at man følger politiets anvisninger på stedet.

I første omgang havde politiet oplyst, at det var rykket ud til et mistænkeligt forhold på Skanderborg Gymnasium. Det blev efterfølgende rettet til UCS10 i Skanderborg.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil have en medieombudsmand.

Det skriver han i et folketingssvar stillet af folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA).

– Det har jeg ikke fortalt før nu, da det selvfølgelig har krævet grundig overvejelse, skriver ministeren blandt andet.

I januar anbefalede det regeringsnedsatte medieansvarsudvalg, at der bør indføres en statsfinansieret medieombudsmand.

Denne skal fungere som et uafhængigt, offentligt organ og skal blandt andet have kompetence til at føre straffesager om freds- og ærekrænkelser bragt i massemedier.

Selve spørgsmålet til ministeren omhandler ikke en medieombudsmand. Katrine Daugaard vil høre til ministerens holdning til en konkret sag, hvor produktionsselskabet Kompagniet, som er ved at lave en dokumentar til TV 2, har syet sporingsenheder ind og sendt tøjet retur. Tøjet var købt hos tøjvirksomheden Bestseller.

Hun vil høre, om Engel-Schmidt finder arbejdsmetoden acceptabelt.

Engel-Schmidt giver udtryk for, at han ved flere lejligheder bliver spurgt til sin holdning om mediernes ageren i konkrete sager.

Han vil ikke være overdommer i forhold til mediernes arbejdsmetoder, lyder det i svaret.

– En medieombudsmand vil jo netop kunne få til opgave at undersøge og vurdere sager af denne type med et rent fagligt perspektiv. Uden politisk indblanding, skriver Engel-Schmidt.

Formand for medieansvarsudvalget var eksminister for Venstre Søren Pind. I januar udtalte han, at han håber på, at “udvalgets anbefalinger kan føre til, at der kommer retfærdighed for mennesker, som er blevet uretfærdigt behandlet i medierne og særligt på de digitale tjenester”.

En medieombudsmand skal kunne skride ind af egen drift, hvis der sker “uhensigtsmæssig” medieopførsel, sagde Pind.

Ikke alle i udvalget var enige i anbefalingen af en medieombudsmand. Direktøren for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, valgte at stå uden for anbefalingen.

Hvis du fremover sætter tænderne i en burger fra McDonalds herhjemme, vil kødet stamme fra den fabrik, som Danish Crown er ved at opføre i Vejen.

Slagterikoncernen skriver i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med burgerkæden om fra og med sommeren næste år at levere bøffer til de 115 danske restauranter samt til øvrige McDonalds-restauranter i Norden.

Det betyder, at der skal ansættes op mod 30 medarbejdere på fabrikken i Vejen, ligesom der bliver brug for mellem 60 og 70 nye medarbejdere på slagteriet i Holsted ikke langt derfra.

– Jeg er ikke i tvivl om, at vi fra sommeren 2026 får kød af høj kvalitet, stor forsyningssikkerhed og skarpt fokus på fødevaresikkerheden.

– Ikke kun på oksekødet, men også på den bacon, som Danish Crown skal levere til vores restauranter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, siger Mie Gjedsted, der er Nordic Sourcing og Category Lead hos McDonald’s.

Produktionen af bøfferne kommer til at foregå i de bygninger i Vejen, hvor Skare Meat Packers holdt til, inden selskabet gik konkurs.

Danish Crown overtog efter konkursen de 14.000 kvadratmeter, og bøfproduktionen kommer til at lægge beslag på 5000 af dem.

De bliver fyldt med nye maskiner og ny teknologi de kommende ni måneder.

Danish Crown var sidste efterår igennem en større fyringsrunde, hvor 500 funktionærstillinger blev nedlagt.

Det skete, efter at selskabet i april sidste år besluttede at lukke slagteriet i Ringsted og dermed nedlægge 1200 stillinger.

Det andelsejede slagteriselskab har i en årrække kæmpet med faldende afregningspriser på grise.

De har ført til, at færre grise er blevet sendt til slagtning i Danmark, som igen har svækket koncernens økonomi.

I juli forlød det dog, at andelshaverne forventer at øge mængden af slagtegrise fra 7,9 millioner til 8,4 millioner det kommende år.

Dermed forventer Danish Crown at ende tæt på sin nuværende slagtekapacitet på 9,4 millioner grise, hvilket er med til at sænke omkostningerne per kilo slagtet kød.

Militærstyret i Myanmar vil 28. december i år begynde afholdelsen af det første valg siden et kup.

Det meddeler juntaen mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der bliver tale om et valg i flere faser. Det er uvist, hvor længe det vil vare.

– Den første fase i det demokratiske parlamentsvalg med flere partier begynder 28. december, står der i en meddelelse fra landets valgkommission.

– Datoer for de efterfølgende faser vil blive meldt ud senere.

Valget, der boykottes af oppositionsgrupper og kritiseres af observatører, har været længe undervejs, efter at militæret i februar 2021 tog magten i landet.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder og lovede at holde frie valg efter et år.

Men det er flere gange blevet udskudt, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

En FN-ekspert omtalte sidste måned valget som et “svindelnummer”, der var designet til at give militærstyret en form for legitimitet.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Under kuppet i 2021 blev den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Suu Kyi har modtaget Nobels fredspris og har været et samlingspunkt for modstanden mod militærstyret.

Hun fyldte i juni 80 år og sidder fire og et halvt år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet.

AFP

Antallet af danskere, der hver dag tager medicin mod forhøjet kolesterol, stiger.

Alene i årets første tre måneder er antallet af danskere med recept på det kolesterolsænkende medicin statiner steget med 38.000 personer i forhold til samme måned i 2024, der i sig selv var et rekordår.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, skriver Jyllands-Posten.

Sidste år indløste knap 900.000 personer recept på statiner, som forebygger blodpropper og øvrige hjerte-kar-sygdomme. Det er en stigning på 57.000 personer på et år.

Sundhedsstyrelsen siger til mediet, at man er bekymret for udviklingen og advarer mod mulig overbehandling.

Kolesterol er en type fedtstof, som kroppen har brug for til blandt andet at lave hormoner og opbygge celler.

Men det dårlige kolesterol, LDL-kolesterol, der også kaldes det “lede kolesterol”, kan aflejres i blodårene. Hvis der aflejres for meget, øger det risikoen for, at man får hjerte-kar-sygdomme.

– For raske personer med lav risiko for at få en blodprop er der ingen garanti for, at man får gevinst af statiner. Tværtimod kan der være potentielle skadevirkninger, siger Kristine Rasmussen Hone, der er afdelingslæge hos Sundhedsstyrelsen, til Jyllands-Posten.

De mest almindelige bivirkninger ved statiner er ifølge styrelsen ledsmerter, leverpåvirkning, muskelsmerter og højt blodsukker.

Sundhedsstyrelsen har siden 2022 haft særligt fokus på at opsamle viden om overforbrug af medicin for på sigt at kunne mindske problemet.

I marts skrev styrelsen, at statiner er et af flere lægemiddelgrupper, hvor der er potentiale for at nedbringe et potentielt overforbrug.

Derfor udarbejdede styrelsen i marts en såkaldt beslutningsstøtte, som er et materiale til læger om opstart, varighed og eventuel ophør af behandling med statiner.

Mindst 20 personer er dræbt, og 134 er såret efter en brand på et produktionsanlæg i den russiske Rjazan-region.

Det rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Ria tidligt mandag.

Ria citerer den lokale redningstjeneste.

Det fremgår ikke umiddelbart af russiske medier, hvad der har forårsaget branden.

Tidligere natten til mandag lød det ifølge Ria fra Ruslands forsvarsministerium, at Ruslands luftforsvar havde destrueret 23 ukrainske droner natten over.

Ukraine og Rusland har været i krig siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Samtidig med meldingerne om branden i Rusland er der kommet meldinger fra Ukraine.

Det lyder fra Ukraines statslige redningstjeneste, at en stor brand er brudt ud på et brændstof- og energiforsyningsanlæg i den sydlige Odesa-region.

Ifølge foreløbige oplysninger er der ingen tilskadekomne i branden, lyder det fra redningstjenesten på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Reuters

I de første to måneder af sommeren er frivillige dyrereddere rykket ud 9014 gange til nødlidende katte, hjorte og kragefugle.

Det er det højeste antal udrykninger for juni og juli, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Hvis man som borger møder et dyr i nød, kan man ringe til organisationen, der aktiverer et beredskab af frivillige dyrereddere.

Det er typisk katte, fugle og hjortevildt, der har haft brug for dyrereddernes hjælp.

Katte stod for 1859 udrykninger, mens hjorte stod for 1582. Duer, skader og kragefugle udgjorde 1266.

Travlheden forklarer dyreværnschef Yvonne Johansen blandt andet med, at vejret bliver varmere, hvilket ændrer adfærden hos både dyr og mennesker.

– Når solen skinner og døgnet bliver længere, så opholder vi os mere i naturen og dermed også tættere på dyrene. Derfor opdager vi helt naturligt også flere dyr i nød, siger hun i meddelelsen.

Hun pointerer, at sommeren altid er årets travleste tid for organisationens korps af frivillige. Men denne sommer har dog slået alle rekorder og er medvirkende til, at organisationen forventer, at 2025 bliver et rekordår.

På samme tid sidste år havde beredskabet taget sig af 21.954 sager.

I år lyder det, at de frivillige i løbet af årets første syv måneder har været ude 22.455 gange.

Det bekræfter Yvonne Johansen i, hvor vigtig de frivilliges indsats er, siger hun.

– Men der skal også sendes roser i retning af de opmærksomme danskere, der reagerer, når de ser et dyr i nød. De er medvirkende til, at mange dyr får hjælp, lyder det videre.

Det er i landets største kommuner, der har været flest udrykninger, viser et kort på dyreværnsorganisationens hjemmeside.

København stod for 597 af udrykningerne, mens Aarhus stod for 441.

I Aalborg var frivillige ude 333 gange, og i Odense 286 gange.

Den sydkoreanske præsident, Lee Jae-myung, har mandag givet sit kabinet besked på at forberede en gradvis implementering af det, som betegnes som eksisterende aftaler med nabolandet.

Lee uddyber ikke, hvilke aftaler han henviser til. Præsidenten sagde dog fredag, at Sydkorea har planer om at genindføre en aftale fra 2018 om at indstille nogle militære aktiviteter langs grænsen til Nordkorea.

Den aftale er siden faldet fra hinanden.

Lee har forsøgt at forbedre forholdet til Nordkorea, siden han i juni blev valgt som præsident.

Mandag satte han ord på forholdet under et kabinetsmøde.

– Forholdet mellem Syd- og Nordkorea er afgørende for at beskytte Sydkoreas nationale interesser og udvide rammerne til at arbejde diplomatisk i lyset af hurtigt skiftende eksterne forhold.

– Relevante ministerier bedes venligst forberede en trinvis implementering af eksisterende interkoreanske aftaler, der starter, hvor det er muligt, sagde han.

Efter at Lee blev valgt i juni, stoppede Sydkorea med at udsende propaganda ind over den nordkoreanske grænse. Tidligere i august begyndte Sydkorea så at fjerne de højttalere, der stod på den sydlige side af grænsen.

Det skete i et forsøg på at lette spændingerne mellem de to nabolande, lød det dengang fra en talsperson for det sydkoreanske forsvarsministerium.

Senere lød det fra Sydkoreas militær, at Nordkorea også havde afmonteret højttalere flere steder ved grænsen. Højttalerne afspillede nordkoreansk propaganda.

Sydkoreas højttalere afspillede til gengæld sydkoreanske nyheder og sydkoreansk popmusik ved grænsen.

Torsdag lød det fra Nordkoreas søster Kim Yo-jong, at Nordkorea ikke har fjernet og ikke har nogen planer om at fjerne de højttalere, der indtil for nylig har afspillet propaganda ind over landets grænse til Sydkorea.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at have talt på vegne af sin bror.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil mandag tage imod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, klokken 13.00 lokal tid – klokken 19.00 dansk tid – i Washington D.C.

Det fremgår af en tidsplan fra Det Hvide Hus, som nyhedsbureauet Reuters har fået udleveret.

Trump og Zelenskyj vil et kvarter senere påbegynde et bilateralt møde, står der videre.

Zelenskyj ankom mandag morgen dansk tid til USA, hvor han udtrykte et ønske om en hurtig afslutning på krigen med Rusland.

– Jeg er taknemmelig over for USA’s præsident for invitationen, skriver Zelenskyj på beskedtjenesten Telegram.

– Vi ønsker alle at få afsluttet denne krig hurtigt og pålideligt. Og jeg håber, at vores fælles styrke med USA og med vores europæiske venner kan tvinge Rusland til reel fred, lyder det videre.

Flere europæiske ledere har også meldt deres ankomst i Washington D.C.

De vil allerede klokken 18.00 dansk tid ankomme til Det Hvide Hus, men først klokken 20.15 vil de blive budt velkommen af Trump.

Mødet mellem Trump og de europæiske ledere vil gå i gang klokken 21.00.

Blandt deltagerne er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Møderne med Trump og de europæiske ledere er blevet sat i stand, efter at Donald Trump i sidste uge mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Trump skrev natten til mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at Ukraine ikke kan få Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, tilbage, og at Ukraine ikke kommer til at blive del af forsvarsalliancen Nato.

– Ukraines præsident Zelenskyj kan stoppe krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil, eller han kan fortsætte med at kæmpe, skrev Trump.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kan afslutte krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil.

Sådan lyder det natten til mandag dansk tid fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social.

– Ukraines præsident Zelenskyj kan stoppe krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil, eller han kan fortsætte med at kæmpe, lyder det fra præsidenten.

I opslaget skriver Trump også, at der ikke kan blive tale om, at Ukraine får Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014 tilbage, og at Ukraine ikke kommer til at blive del af forsvarsalliancen Nato.

– Nogle ting ændrer sig aldrig, fastslår Trump.

Udtalelserne kommer, forud for at Trump mandag skal mødes med Zelenskyj i Washington D.C.

Flere europæiske ledere har meddelt, at de også vil deltage i mødet. Det gælder blandt andre Ursula von der Leyen, som er formand for EU-Kommissionen.

I et andet opslag, som Trump også deler natten til mandag, skriver den amerikanske præsident, at mandag bliver en stor dag i Det Hvide Hus.

– Aldrig har der været så mange europæiske ledere på en gang. Det er mig en stor ære at være vært for dem, lyder det.

Fredag mødtes Trump med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Mødet fik kritik fra europæiske ledere, fordi Zelenskyj ikke var inviteret.

Ifølge den amerikanske præsident blev det besluttet på topmødet at gå efter at lave en fredsaftale frem for en våbenhvile.

Selv om der ikke kom nogen konkret aftale ud af mødet, beskrev parterne efterfølgende mødet som konstruktivt.

I endnu et opslag på Truth Social adresserer Trump også kritik af ham selv, der ifølge præsidenten er kommet fra den demokratiske senator Chris Murphy.

Ifølge Trump har Murphy sagt, at Putin med mødet fik alt det, som den russiske præsident ønskede sig.

– Murphy er en letvægter, som tror, det fik Putin til at se godt ud, at han kom til USA. Faktisk var det meget svært for præsident Putin at gøre det, skriver Trump.

Kandidaten Rodrigo Paz fra det kristendemokratiske parti PDC lader til at få flest stemmer i søndagens præsident- og parlamentsvalg i Bolivia.

Fordelingen af stemmer er dog så tæt, at der formentlig skal afholdes en anden valgrunde i oktober.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Rodrigo Paz har fået 32,8 procent af stemmerne, efter at 91 procent af stemmerne er optalt.

Bolivias tidligere præsident Jorge “Tuto” Quiroga, der befinder sig på højrefløjen, har fået næstflest stemmer med 26,4 procent. Quiroga repræsenterer partiet Alianza Libre.

Hvis ingen af præsidentkandidaterne opnår mere end 40 procent af stemmerne og ikke har et forspring på mindst 10 procent i forhold til de øvrige kandidater, skal der afholdes en ny valgrunde.

Den anden valgrunde skal i så fald afholdes den 19. oktober.

Den nuværende præsident, Luis Arce, fra det socialistiske parti MAS, stiller ikke op til genvalg. Hans parti står til en markant tilbagegang.

MAS har været ved magten uafbrudt siden 2005, hvor Evo Morales blev valgt som den første præsident fra Bolivias oprindelige befolkning.

Præsidentkandidaten fra MAS, Eduardo del Castillo, har fået 3,2 procent af stemmerne, efter at 91 procent af stemmerne er talt op, skriver AP.

Venstrefløjens bedste bud, Andronico Rodriguez, som er leder af Senatet – det ene af to kamre i parlamentet – har fået 8,0 procent af stemmerne.

Valget i Bolivia finder sted i en periode, hvor landets økonomi kæmper for at holde sig oven vande.

De seneste år har Bolivia haft inflationsrater på op til 25 procent og kritisk mangel på brændstof såvel som kontanter i form af dollar.

De fleste bolivianere har netop deres opsparinger i dollar.

I alt otte kandidater kæmper om præsidentposten. Foruden en ny præsident skal der vælges 166 medlemmer af landets parlament.

7,9 millioner bolivianere kunne stemme ved valget.

Syv personer er blevet dræbt, og 20 er blevet såret efter et russisk droneangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det oplyser ukrainske myndigheder mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de dræbte er en toårig dreng, lyder det fra myndighederne.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine nær grænsen til Rusland. Området har regelmæssigt været mål for russiske drone- og missilangreb, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Nattens droneangreb er ikke det eneste angreb, som har ramt byen i løbet af de seneste dage.

Oleh Synjehubov, som er guvernør i regionen, har oplyst, at et missilangreb søndag førte til, at omkring 1000 vinduer blev smadret i diverse bygninger i byen.

Her lød det også, at nogle beboere i forbindelse med angrebet blev evakueret.

Øjenvidner fortalte til Reuters, at de på gaden havde set læger, som tilså beboere, ligesom akutberedskab havde inspiceret ejendomme for skader.

Både Rusland og Ukraine afviser at udføre målrettede angreb mod civile. Tusindvis er dog døde under krigen – langt størstedelen i Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, var fredag til møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Trump skal mandag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som han har opfordret til at indgå en aftale med Rusland.

I alt blev der affyret 140 droner mod Ukraine natten til mandag, melder det ukrainske luftvåben. Det er det højeste antal siden 4. august.

– Rusland er en morderisk krigsmaskine, som Ukraine holder tilbage, skriver Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på det sociale medie X.

– Det må stoppes gennem transatlantisk sammenhold og pres, fortsætter han og siger, at Rusland bliver ved med at dræbe civile.

– Den russiske regering må stoppe drabene, for at diplomatiet kan nå videre, skriver ministeren.

Reuters

Det er ikke kun Ukraine, som i en fredsaftale med Rusland bør få garantier om landets sikkerhed – Rusland har også brug for troværdige sikkerhedsgarantier.

Sådan lyder det søndag aften i et opslag på det sociale medie X fra den russiske diplomat Mikhail Uljanov.

Han er Ruslands udsending ved internationale organisationer i Østrigs hovedstad, Wien.

– Mange ledere af EU-lande understreger, at en fremtidig fredsaftale bør give Ukraine troværdige sikkerhedsgarantier. Det er Rusland enig i. Men det (Rusland, red.) har en lige så stor ret til at forvente, at også Rusland vil få virksomme sikkerhedsgarantier, skriver han.

– Det siger sig selv, at sådanne sikkerhedsgarantier er nødt til at være langt mere troværdige end de berygtede løfter fra 1990 om, at “Nato ikke ville bevæge sig en smule østpå”, fortsætter diplomaten.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har gentagne gange sagt, at Rusland blev snydt af Vesten i kølvandet på Den Kolde Krig.

Her blev Warszawa-pagten opløst, mens Nato rykkede østpå og senere indlemmede de baltiske lande, som engang var en del af Sovjetunionen.

Fredag mødtes USA’s præsident, Donald Trump, og Putin i Anchorage i den amerikanske delstat Alaska, hvor de drøftede krigen i Ukraine.

Selv om der ikke kom nogen konkret aftale ud af mødet, beskrev parterne efterfølgende mødet som konstruktivt.

Flere amerikanske medier kunne lørdag berette om, at de på mødet havde drøftet, hvorvidt Ukraine skal afgive territorie til Rusland.

I et andet opslag på X, som Uljanov også har delt sent søndag aften, omtaler han mødet.

– Et af de vigtigste resultater fra Alaska-topmødet er, at de to stormagter blev enige om at fokusere indsatsen på hovedmålet – behovet for hurtigt at udarbejde en effektiv langsigtet fredsaftale, ikke en tvivlsom våbenhvile, der afleder opmærksomheden fra det ovennævnte hovedmål, skriver han.

Mandag skal Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj , mødes i Washington D.C. i USA.

Flere europæiske ledere har meddelt, at de også vil deltage. Det gælder Ursula von der Leyen, som er formand for EU-Kommissionen, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Også Natos generalsekretær, Mark Rutte, har ifølge nyhedsbureauet meddelt, at han deltager i mandagens møde.

Bevæbnede gerningsmænd dræbte søndag mindst syv personer i en billiardhal i den ecuadorianske by Santa Domingo.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Massakren er den seneste i Ecuador, der oplever en stigning i antallet af tilfælde af banderelateret vold.

– Syv personer er døde af skudsår i en billiardhal i nattelivsområdet i Santa Domingo, skriver politiet på beskedtjenesten WhatsApp.

Santa Domingo ligger omkring 150 kilometer vest for Ecuadors hovedstad, Quito.

Politiet oplyser, at det efterforsker hændelsen og leder efter gerningsmændene.

Overvågningsmateriale, der cirkulerer på internettet, viser flere maskerede gerningsmænd affyre skud mod to personer, der står ved indgangen til billiardhallen.

Udenfor ses flere fodgængere flygte fra stedet.

Gerningsmændene ses efterfølgende bevæge sig ind i bygningen, mens de fortsat skyder. Først da en politibil nærmer sig, vælger gerningsmændene at tage flugten.

AFP har ikke været i stand til at verificere videoen.

Det er anden gang inden for kort tid, at bevæbnede gerningsmænd åbner ild i en billiardhal i det sydamerikanske land.

For en måned siden blev mindst ni personer dræbt i byen General Villamil Playas i det sydvestlige Ecuador. Byen er en populær turistdestination.

Ifølge lokale medier peger de foreløbige undersøgelser på, at drabene kan have forbindelse til organiseret kriminalitet.

Flere internationale narkokarteller benytter Ecuadors havne til at sende narkotika mod USA og Europa.

73 procent af verdens samlede kokainproduktion sendes gennem Ecuadors havne, viser opgørelser ifølge AFP.

Sidste år beslaglagde landets myndigheder 294 ton stoffer – primært kokain.

Mellem januar og maj blev der i år registreret 4051 drab, viser officielle tal. 2025 har dermed fået den mest voldelige start på et år i Ecuadors nyere historie, mener analytikere.

AFP

Liberal Alliance vil kræve, at en “tilbagebetalingsgaranti” indskrives i et borgerligt regeringsgrundlag.

Det siger partileder Alex Vanopslagh (LA) til Berlingske.

– Det, at man har et stort økonomisk råderum, det handler jo om, at man får langt flere penge ind i skat, end man har udgifter til. Der er det rimelige, at man i udgangspunktet betaler pengene tilbage til danskerne, lyder det til mediet.

Det økonomiske råderum er de seneste år blevet opjusteret med over 100 milliarder kroner frem mod 2030.

Og den borgerlige partileder er “ærligt talt forarget” over de skattelettelser, som SVM-regeringen har givet danskerne i samme periode.

Havde han været statsminister, ville han på baggrund af Danmarks nuværende økonomi udmønte 58 milliarder kroner til danskerne i form af skattelettelser, lyder det.

– Det er jo ikke politikernes penge, men borgernes. Det er penge, der ville gøre en mærkbar forskel for de mange danskere, der i dag er presset af høje fødevarepriser og en dyr dagligdag, siger han til Berlingske.

Senest i juni blev råderummet, der er statens forventede overskud, opjusteret med 58 milliarder kroner.

Da lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), at den var “meget markant”.

– Dansk økonomi er i superform. Vi har den højeste beskæftigelse nogensinde, meget lav arbejdsløshed, meget lav gæld og samtidig klarer danske virksomheder sig rigtig godt og har stor indtjening, sagde Wammen til Ritzau.

Han sagde videre, at nogle af pengene skal bruges på forsvar, men han håbede også, at der var penge til klima og velfærd.

Alex Vanopslagh anerkender da også, at der kan være ekstraordinære omstændigheder, der vil kræve undtagelser til den såkaldte tilbagebetalingsgaranti.

Han bruger Forsvaret som eksempel og siger, at en omstændighed kan være, hvis hele syv procent af BNP skal gå hertil.

Han understreger dog, at udgangspunktet skal være, at pengene skal tilbage til borgerne.