Seneste nyheder

Det skal fremover være nemmere for sundhedsmyndigheder og forskere at overvåge smitsomme sygdomme rundt i verden for at bremse pandemier.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at en række danske aktører samarbejder med et universitet i London om en ny international platform.

Platformen, der har fået navnet Global Pathogen Analysis Platform (GPAP), samler en række avancerede værktøjer, der netop skal gøre det lettere at analysere infektionssygdomme.

Den internationale overvågning er i dag ofte fragmenteret og forskelligartet mellem lande og sektorer, beskriver SSI.

GPAP har dermed til formål at bane vejen for en fælles digital infrastruktur, der samler data på tværs af lande, sektorer og sygdomstyper.

– Infektionssygdomme kender ingen landegrænser. Derfor skal vores beredskab heller ikke gøre det, siger finske Pikka Jokelainen, der er funktionschef for infektionsberedskab ved SSI, i meddelelsen.

Foruden SSI skal Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet og Imperial College London udvikle platformen, der er økonomisk støttet af Novo Nordisk Fonden.

Med kunstig intelligens og automatiserede analyseværktøjer vil platformen, der skal være gratis og tilgængelig for alle, omsætte kompleks data til konkrete indsigter.

Det skal hjælpe forskere og myndigheder med hurtigere at opdage og reagere på nye sundhedstrusler.

Professor ved DTU Henrik C. Wegener skal stå i spidsen for projektet og etableringen af platformen.

Han pointerer, at det er afgørende, at nye sundhedstrusler bliver opdaget og håndteret så hurtigt og lokalt som muligt.

– Hvis vi kan stoppe et udbrud lokalt, bliver det aldrig globalt, og så kan vi i princippet forhindre en pandemi, siger han i SSI’s pressemeddelelse.

Donald Trump er blevet anklaget for at være optaget af at føre krig, men i hans egne øjne er han en person, der vil stoppe krige.

Det siger USA’s præsident mandag i en tale i Israels parlament, Knesset.

Han er på besøg i Israel for at markere aftalen om våbenhvile i Gaza, hvor USA har været en af mæglerne mellem Israel og Hamas-bevægelsen.

Som led i aftalen har Hamas mandag frigivet de resterende 20 levende gidsler. Det er noget, som Trump mange gange har opfordret til, og han siger i sin tale, at det føles godt at kunne sige, at de nu er hjemme igen.

Det er også en del af aftalen, at Israel skal løslade omkring 1900 palæstinensere, der enten er tilbageholdt eller afsoner domme i Israel.

Det er første gang siden 2008, at en amerikansk præsident taler til det israelske parlament.

Trump roser i talen flere af sine medarbejdere, og han sender også rosende ord efter Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Og så fremhæver han altså også sig selv.

Han er blevet anklaget for at have en personlighed, der handler om at føre krig, siger han.

– Min personlighed handler faktisk om at stoppe krige, og det ser ud til at virke, siger han.

Forud for talen blev der i parlamentet delt røde kasketter ud. Påtrykt er ordene “Trump, fredspræsidenten”.

Donald Trump har flere gange tidligere fremhævet sig selv som en præsident, der er optaget af at skabe fred.

Der er ikke nogen endelig fredsaftale på plads mellem Israel og Hamas, men Trump er overbevist om, at der kommer fred.

Solen stiger over et helligt land, hvor der endelig er fred, siger han.

– Du er ikke længere i krig, Bibi, du kan godt være lidt venligere, tilføjer Trump henvendt til Benjamin Netanyahu, hvis kælenavn er Bibi.

Ikke længe efter at Trump havde indledt sin tale i Knesset, blev han afbrudt af tilråb fra et parlamentsmedlem fra venstrefløjen.

Han blev ført ud af salen.

Billeder viser, at han holdt et skilt op med ordene “anerkend Palæstina”.

En lang række lande anerkender en selvstændig palæstinensisk stat, men hverken USA eller Israel er blandt dem.

Israels krigshandlinger i Gaza er blevet mødt af stor kritik af det internationale samfund. Særligt de store civile tab og at Israel har blokeret for nødhjælp, er blevet kritiseret, og en uafhængig FN-kommission har vurderet, at Israel har begået folkedrab mod palæstinenserne.

Det er ikke noget, som Trump i sin tale kommer ind på.

Han fremhæver i stedet, at palæstinenserne bør vende sig væk fra vold.

– Valget for palæstinenserne kunne ikke være klarere. Det her er deres chance for at vende sig væk fra terror og vold for evigt, siger han.

Præsidenten slutter sin tale af med en bemærkning om, at han støtter Israel.

– Jeg elsker Israel, og jeg er med jer hele vejen. Gud velsigne USA, Israel og Mellemøsten, siger han.

Som et led i fredsaftalen mellem Israel og Hamas skulle alle israelske gidsler – levende som døde – vende tilbage til Israel mandag.

Men noget tyder på, at det ikke bliver tilfældet alligevel.

Hamas har mandag oplyst i en udtalelse, at 4 af de 28 døde gidsler bliver udleveret til Israel mandag.

Det skriver Reuters.

Det vides ikke, om de øvrige gidsler bliver udleveret på et senere tidspunkt.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, fordømmer meldingen fra Hamas.

– Hamas’ annoncering om den forventede tilbagelevering af fire lig i dag er en manglende opfyldelse af forpligtelse. Enhver forsinkelse eller forsætlig undladelse vil blive betragtet som en åbenlys misligholdelse af aftalen og vil blive behandlet i overensstemmelse hermed, skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Tidligere mandag fordømte foreningen “Bring Them Home Now”, der arbejder for at få alle israelske gidsler hjem fra Gaza, i et opslag på X også den manglende udlevering af døde gidsler.

– Dette er et klart brud på aftalen med Hamas. Vi forventer, at Israels regering og forhandlerne omgående handler for at rette op på denne alvorlige uretfærdighed, hedder det i opslaget.

“Bring Them Home Now” mener, at ingen gidsler må efterlades i Gaza, og foreningen forventer, at Hamas skal straffes for at have overtrådt vilkårene i aftalen.

Foreningen blev stiftet for knap to år siden i dagene efter Hamas’ angreb på det sydlige Israel 7. oktober 2023.

Ud over at arbejde for gidslernes tilbagevenden støtter foreningen gidslernes familier med “medicinsk, følelsesmæssig og psykologisk hjælp”.

En gruppe palæstinensere er mandag omkring middag dansk tid blevet løsladt i Ramallah på Vestbredden.

Det viser billeder.

I alt er det planen, at omkring 1900 palæstinensere skal løslades som led i den aftale, hvor den militante Hamas-bevægelse tidligere mandag har frigivet gidsler.

Omkring 250 af dem afsoner lange fængselsstraffe i israelske fængsler.

Men langt de fleste af dem afsoner ikke en dom. De har i stedet været tilbageholdt af de israelske myndigheder.

En korrespondent for nyhedsbureauet AFP beretter, at flere busser er ankommet til Ramallah.

En enorm folkemængde er mødt op for at tage imod fangerne. Der er blevet råbt “Allahu akbar”, som på dansk betyder “Gud er stor”.

Busser er blevet set forlade flere fængsler i Israel, og der er også kørt busser over grænsen til Gazastriben.

Det ventes, at en stor del af de tilbageholdte palæstinensere bliver løsladt ved Nasser-hospitalet i Khan Yunis, som ligger i den sydlige del af Gaza.

Stigende fødevarepriser og en ny kontanthjælpsreform presser børnefamilier med en lav indkomst – særligt op til jul, hvor udgifterne står i kø.

Det vurderer Dansk Folkehjælp, der derfor forventer flere et stigende antal ansøgere til dette års julehjælp, som er åbnet mandag.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Sidste år modtog 13.003 børnefamilier Dansk Folkehjælps julehjælp, der består af et gavekort på 800 kroner til julemad og et gavekort på 500 kroner per barn til julegaver.

Enlige forsørgere på overførselsindkomst og forældre, hvor begge er på overførselsindkomst, med hjemmeboende børn under 18 år kan søge om julehjælp.

Ansøgningen til julehjælpen, der er åbnet mandag, løber frem til 17. november.

Årets Nobelpris i økonomi tilfalder tre forskere, der på forskellig vis har undersøgt og forklaret, hvordan innovation påvirker bæredygtig økonomisk vækst

Der er tale om israelsk-amerikaneren Joel Mokyr, der har identificeret, hvordan teknologisk udvikling påvirker økonomisk vækst.

Han får prisen sammen med Philippe Aghion fra Frankrig og Peter Howitt fra Canada. De har formuleret en teori for, hvordan såkaldt kreativ destruktion kan føre til vækst.

Økonomiprisen er ikke en del af de originale Nobelpriser. Den blev indstiftet af Sveriges Riksbank i 1968 for at ære Alfred Nobels minde.

Benjamin Netanyahu skal ikke til topmøde i Egypten.

Det meddeler den israelske premierministers kontor mandag omkring middagstid dansk tid. Det skriver Reuters.

Det sker, ikke længe efter at en talsperson for det egyptiske præsidentkontor havde sagt, at Netanyahu havde meldt sin ankomst til topmødet, der handler om fred i Gaza.

Også den israelske tv-kanal Kan meldte mandag formiddag, at Netanyahu ville tage til den egyptiske strandby Sharm el-Sheikh, hvor topmødet bliver afholdt.

Men det afkræftes altså nu af premierministerens kontor.

I en pressemeddelelse lyder det, at Netanyahu blev inviteret af USA’s præsident, Donald Trump, som i dag er på besøg i Israel.

– Premierministeren takkede præsident Trump for invitationen, men sagde, at han ikke kunne deltage på grund af travlhed op til begyndelsen af højtiden.

– Premierministeren takkede præsident Trump for hans indsats for at udvide cirklen af fred – fred gennem styrke, skriver premierministerens kontor.

Den jødiske højtid Simchat Torah begynder mandag aften ved solnedgang og slutter onsdag aften.

En lang række ledere ventes at deltage i topmødet i Sharm el-Sheikh.

Blandt dem er Donald Trump og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Også præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, tager til Egypten.

På topmødet ventes det, at den foreløbige aftale om fred i Gaza bliver underskrevet, hvorefter den næste fase af forhandlinger kan begynde.

Også Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, samt Pedro Sánchez og Giorgia Meloni fra Spanien og Italien har meldt deres ankomst.

Den egyptiske by Sharm el-Sheikh har for nylig dannet ramme om forhandlinger om en våbenhvile i Gaza.

Her har flere lande ageret mæglere mellem den israelske delegation og forhandlerne fra den militante Hamas-bevægelse.

De to parter har været i krig siden 7. oktober 2023, hvor Hamas gennemførte et angreb på Israel.

Det var her, at 251 israelere blev taget som gidsler og bragt til Gaza af Hamas.

I sidste uge kom våbenhvilen på plads, og den begyndte fredag.

Mandag er de sidste 20 levende gidsler i Gaza så blevet frigivet. Israel skal omvendt løslade omkring 1900 palæstinensere, der er tilbageholdt eller afsoner domme i Israel.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, glæder sig over løsladelsen af de første gidsler, som Hamas havde taget.

Hun varsler, at EU vil hjælpe med genopbygningen:

– Vi vil være en aktiv kraft inden for Den Palæstinensiske Donorgruppe. Og vi vil yde EU-finansiering til genopbygningen af Gaza, siger von der Leyen i en pressemeddelelse.

EU har ikke været del af fredsaftalen, som USA’s præsident, Donald Trump, har stået i spidsen for. Til gengæld håber EU at kunne spille en rolle i genopbygningen, hvis freden holder.

– De israelske gidslers hjemkomst er et øjeblik af ren glæde for disse familier. Og et øjeblik af lettelse for hele verden. Det betyder, at man kan vende bladet. Et nyt kapitel kan begynde.

– Europa støtter fuldt ud den fredsplan, som USA, Qatar, Egypten og Tyrkiet har forhandlet sig frem til, siger von der Leyen.

Hun undlader dermed direkte at nævne Trump som ophavsmand til planen.

EU’s eneste repræsentant ved mandagens fredstopmøde i Egypten, EU-præsident António Costa, er til gengæld mere uforbeholden over for Trumps rolle.

Ifølge netmediet Politico roste Costa ved afrejsen til Egypten varmt Trumps “lederskab” samt “alle mægleres utrættelige arbejde”, for at have skabt en situation hvor “der for første gang i lang tid er reel håb” om fred.

Ifølge Costa støtter EU “fuldt ud” Trumps 20-punkts fredsplan, som EU dog ikke er nævnt i.

På topmødet skal EU derfor indlede forsøget på at tilkæmpe sig en rolle, efter man reelt ikke har formået at have indflydelse på nogen af parterne under konflikten eller spillet en rolle i selve fredsforhandlingerne.

Konflikten har til gengæld udstillet en dyb splittelse mellem EU-landene og skiftende meldinger fra EU-Kommissionen, der har stået i vejen for en klar europæisk linje.

Von der Leyen blev længe set som en forsvarer af Israel støttet af store EU-lande som Tyskland og Italien.

Kritikken af EU-Kommissionens chef tog dog til i takt med Israels fremfærd i Gaza, og det fik i begyndelsen af september von der Leyen til at skifte kurs.

I sin årlige åbningstale i EU-Parlamentet foreslog hun at stoppe EU’s bilaterale støtte til Israel, sanktionere israelske ministre og suspendere handelsdelen af associeringsaftalen med Israel.

Det forslag blev dog afvist af flere EU-lande med Tyskland i spidsen.

Hvis EU nu skal have en rolle i fredsplanen, bliver EU-Kommissionen nødt til at trække forslagene tilbage, siger Israels nye ambassadør ved EU, Avi Nir-Feldklein til Politico.

– Lige nu er Trumps initiativ kommet rigtig godt fra start, og jeg tror, at EU gerne vil være en del af det.

– Og hvis man vil være en del af det, er man nødt til at rydde bordet for det, der hænger over vores forhold, siger Nir-Feldklein til Politico.

Statsminister Mette Frederiksen takker den amerikanske præsident Donald Trump for arbejdet med at få befriet de israelske gidsler i Gaza.

Det udtaler hun i et opslag på det sociale medie X.

– Hvert gidsel, der frigives, er en sejr for retfærdigheden og et vigtigt skridt mod fred, lyder det.

– Tak til mæglerne, ikke mindst USA og præsident Trump, for at sikre dette resultat.

Gestussen fra den danske statsminister kommer på morgenen, hvor en gidseloverdragelse finder sted mellem Hamas og Israel.

Syv gidsler er blevet frigivet i første omgang mandag, mens de resterende ventes frigivet de kommende timer.

Fra israelsk side gør man klar til at frigive palæstinensiske fanger og tilbageholdte.

Fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen takkes der flere parter i fredsprocessen.

– Tak til USA, Egypten, Qatar og Tyrkiet, siger han i et opslag på Udenrigsministeriets X-profil.

Opslaget fortsætter:

– Vigtigt med fokus på næste fase, så vi kan få genopbygget Gaza og skabe en fremtid uden Hamas – for fred og sikkerhed for både israelere & palæstinensere.

Mandagen markeres som en historisk dag i konflikten mellem Israel og Palæstina.

Den amerikanske præsident Trump er landet i Israel mandag morgen dansk tid for at markere skridtet mod fred og befrielsen af gidslerne.

Statsminister Mette Frederiksen holder stadig øje med, om resten af processen fortsætter som ventet.

– Nu fokus på gennemførelse af hele aftalen uden forsinkelse. Så der bl.a. også sikres fuld humanitær adgang, siger hun i opslaget på X.

I alt ventes Hamas at frigive 48 gidsler, hvoraf de 20 menes at være i live. Til gengæld vil Israel løslade over 1900 palæstinensere.

De israelske gidsler har været fanget i Gazastriben i over to år siden terrorangrebet den 7. oktober 2023.

Siden har Israel søgt at nedkæmpe Hamas i Gazastriben. Kamphandlingerne har udviklet sig så voldsomt og omfangsrigt, at verdenssamfundet løbende har skruet op for kritikken af krigsførelsen.

USA har under Trumps ledelse haft en stærk opbakning til Israel, men i den seneste tid har Donald Trump også sat Israels premierminister Benjamin Netanyahu under pres.

Det betragtes nu som afgørende for indgåelsen af aftalen om våbenhvile og frigivelse af gidsler.

Donald Trump, USA’s præsident, er mandag morgen ankommet til Israel.

På tv-billeder ses det amerikanske præsidentfly, Air Force One, lande i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv.

Omkring klokken 08.55 steg Donald Trump ud af flyet og gik ned til den store gruppe af israelske embedsmænd, der stod klar til at tage imod ham.

Blandt dem Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, og Isaac Herzog, Israels præsident.

Trump har også hilst på sin datter Ivanka Trump og hendes mand, Jared Kushner, der også er med i Israel.

På en storskærm har israelere, der er forsamlet på Gidselpladsen i Tel Aviv, fulgt med i Trumps ankomst.

Der blev hujet, da han landede og råbt “tak, Trump”, skriver det israelske medie Haaretz.

Under besøget skal den amerikanske præsident holde møde med Netanyahu, og bagefter skal Trump holde tale til Knesset, Israels parlament.

Besøget sker, samtidig med at Hamas-bevægelsen er begyndt at frigive gidsler i forbindelse med den våbenhvile, der begyndte fredag i Gazastriben.

USA har sammen med andre lande ageret mægler i forhandlingerne mellem Israel og Hamas.

Før han landede i Israel, blev Donald Trump af journalister om bord på Air Force One spurgt, om han har lyst til at besøge Gaza.

Det vil han være stolt over at gøre, lød det fra ham.

– Jeg kender det rigtigt godt uden at have besøgt stedet. Jeg vil gerne gøre det. Jeg vil i det mindste gerne sætte mine fødder der.

– Men jeg tror, at det bliver et stort mirakel over de kommende årtier. Hvis du bevæger dig for hurtigt, bliver det ikke godt. Du skal bevæge dig med den rette hastighed. Du må ikke gøre det for hurtigt, sagde Trump.

Foruden at tale til Knesset har Trump under besøget også planer om at møde nogle af familierne til de israelske gidsler, som har siddet fanget i Gaza i over to år.

Trump skal kun være i Israel i omkring fire timer. Efter planen flyver han omkring middagstid til Egypten, hvor der er fredstopmøde.

En lang række verdensledere deltager.

Hamas har mandag formiddag frigivet en ny gruppe bestående af 13 israelske gidsler, foruden de syv personer, der tidligere på morgenen blev frigivet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til israelsk radio.

Gidslerne er blevet overdraget til Røde Kors.

Også det israelske medie Times of Israel skriver, at en gruppe på 13 levende gidsler meldes frigivet.

Dermed har Hamas-bevægelsen overdraget alle de resterende levende gidsler.

På det sociale medie X bekræfter Israels militær, IDF, at 13 personer er blevet overdraget. De er nu på vej hen til IDF-styrker i Gazastriben, skriver militæret lidt før klokken 10.30.

Derfra skal de videre til Israel.

Den første gruppe med syv frigivne gidsler befinder sig allerede i Israel.

Hamas er gået med til at overdrage 48 gidsler, hvoraf 20 er i live.

Hvad planen nærmere er for de 28 afdøde gidsler, står ikke klart. Times of Israel skriver, at ligene bliver overdraget i eftermiddag til Røde Kors. Mediet henviser til den saudiarabiske tv-kanal Al-Hadath.

På Gidselpladsen i den israelske storby Tel Aviv var flere tusinder mandag morgen samlet for at følge frigivelsen af gidsler på storskærme.

Familie og venner til gidslerne brød ifølge nyhedsbureauet AP ud i jubel, da den første gruppe med syv gidsler blev frigivet omkring klokken 07.20 dansk tid.

Flere af dem råbte desuden “tak, Trump” med henvisning til den amerikanske præsident, som har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med aftalen om gidslerne og våbenhvilen i Gaza.

I alt blev 251 israelere taget som gidsler, da Hamas-bevægelsen angreb Israel den 7. oktober 2023.

Der er flere gange blevet frigivet gidsler under den to år lange krig i Gaza.

Til gengæld for de 48 israelske gidsler, der frigives mandag, vil Israel løslade mere end 1900 palæstinensere fra israelske fængsler.

Blandt dem er 250 indsatte, der afsoner livstidsdomme. Et stort antal af palæstinenserne er dog blot tilbageholdt. De har ikke fået nogen dom.

Mandag morgen begyndte Israel at sætte de palæstinensiske fanger på busser, der skal køre til Gaza.

De fleste af dem ventes at blive kørt til Nasser-hospitalet i Khan Yunis, som ligger i den sydlige del af Gazastriben.

Den militante gruppe Hamas har mandag morgen offentliggjort navnene på 20 israelske gidsler, som ventes at blive frigivet senere mandag.

Det oplyser Hamas ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Deadline for frigivelsen af de israelske gidsler er klokken 11 dansk tid.

Frigivelsen af gidslerne ventes at ske fra tre lokationer inde i Gaza, som er overvåget af Røde Kors.

Israels militær oplyste klokken 06.47 ifølge Reuters, at Røde Kors er på vej til et mødested i den nordlige del af Gaza, hvor flere gidsler vil blive overdraget til Røde Kors.

Et kvarter senere er Røde Kors ankommet til mødestedet, skriver Reuters.

Hundredvis af israelere har samlet sig på gidselpladsen i Tel Aviv for at følge frigivelsen af israelske gidsler på storskærme.

Samtidig med Hamas’ offentliggørelse af en liste med 20 israelske gidsler, er palæstinensiske fanger i gang med at blive sat på busser fra fængsler i Israel. Det oplyser unavngiven embedsmand til Reuters.

Hamas har mandag morgen offentliggjort en liste med navnene på omkring 1900 palæstinensiske fanger, som ifølge gruppen skal løslades fra israelske fængsler.

Ifølge det israelske medie Hareetz har Israels regering natten til mandag foretaget få ændringer i listen over, hvilke palæstinensiske fanger der vil blive løsladt.

Der er dårlige nyheder til de, der havde håbet på at bruge skolernes efterårsferie på at hoppe i vandpytter.

Vejret holder nemlig mest tørt i de kommende dage. Mange af dagene vil solen bryde frem, selv om der også vil være perioder med gråvejr.

Det siger Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) mandag morgen.

Mandag morgen starter med store temperaturforskelle på tværs af landet.

– Hvis man skal ud at cykle omkring Esbjerg her til morgen, så skal man ud i 12 til 13 graders varme. Det er en lidt lun morgen. Omkring Roskilde og mange andre steder ligger vi på to til fem graders varme, siger Jesper Eriksen.

Det er små detaljer i vinden, der primært kommer fra en vestlig retning, der gør forskellen, forklarer meteorologen.

Temperaturforskellen vil udligne sig i løbet af dagen, hvor temperaturerne over hele landet når op omkring de 15 graders varme.

– Der kan falde en smule finregn i den vestlige del af landet, ellers er det en dag med tørvejr og en del sol til de fleste, siger Jesper Eriksen.

I Jylland kan tåge genere morgentrafikken mandag.

Tirsdag byder på rolige vindforhold og mest tørvejr.

– Ellers kommer det til at veksle mellem sol og skyer, men generelt bliver det også en ganske fin dag med op omkring 15 graders varme og ikke særlig meget vind, siger Jesper Eriksen.

Vejret vil onsdag i høj grad ligne tirsdagens vejr.

– Der er måske en smule mere vind fra en vestlig- og nordvestlig retning, og så vil der også være nogle flere skyer. Ud på eftermiddagen vil det klare op i den nordvestlige del af landet, lyder det fra meteorologen.

Torsdag vender solen tilbage igen, ligesom det vil holde tørt, mens temperaturerne vil holde sig på samme niveau som de tidligere dage.

Det bliver en smule køligere fredag, hvor temperaturerne i dagtimerne vil ligge mellem 10 og 13 grader, mens temperaturerne om natten kan nå frysepunktet.

– Så der er mulighed for rim på græsset, og at man skal skrabe is af bilruden. Der kommer nogen eller en del sol, men måske også enkelte regnbyger, siger Jesper Eriksen.

Hvis man har bil, anbefaler meteorologen, at man i løbet af ugen får skiftet fra sommerdæk til vinterdæk. I weekenden er der nemlig risiko for rimglatte veje.

Israels præsident, Isaac Herzog, vil tildele USA’s præsident, Donald Trump, den højeste civile udmærkelse i Israel – den præsidentielle hædersmedalje.

Det siger Herzog i en udtalelse mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Senere mandag lander Trump i Israel, hvor den amerikanske præsident blandt andet skal holde en tale i Israels parlament, Knesset.

– Det vil være en stor ære for mig at overrække ham Israels præsidentielle hædersmedalje, lyder det i en udtalelse fra Herzogs kontor.

Trump har udarbejdet den plan på 20 punkter, der skal sikre fred i Gaza efter to års krig.

Israel og den militante gruppe Hamas er nået til enighed om den første del af planen, der betyder, at Hamas mandag ventes at frigive israelske gidsler. Samtidig vil Israel løslade omkring 2000 palæstinensiske fanger.

– Gennem sine utrættelige bestræbelser har præsident Trump ikke blot hjulpet med at bringe vores kære hjem, men også lagt grundlaget for en ny æra i Mellemøsten, bygget på sikkerhed, samarbejde og et oprigtigt håb om en fredelig fremtid, siger Isaac Herzog i udtalelsen.

Israels præsident siger, at hædersmedaljen først vil blive overrakt i de kommende måneder, men at han mandag vil informere Trump omkring beslutningen.

Under sit korte besøg i Israel forventes Trump at mødes med familierne til de israelske gidsler, inden han senere mandag sætter kursen mod Egypten til et topmøde om Gaza.

Israels præsidentielle hæderspris gives ifølge AFP til personer, der har ydet et enestående bidrag til staten Israel eller til menneskeheden.

Tidligere har Israel givet prisen til den tidligere amerikanske præsident Barack Obama i 2013.

Israelere forbereder sig tidligt mandag morgen på at tage imod de sidste 20 overlevende gidsler, som militante fra Hamas tog med sig tilbage til Gaza 7. oktober 2023.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

En livestream viser ifølge det israelske medie Times of Israel, at hundredvis af mennesker tidligt mandag morgen har samlet sig på pladsen Hostage Square – gidselpladsen – i den centrale del af Tel Aviv.

Her venter de på at fejre frigivelsen af gidslerne.

Frigivelsen vil blive vist på en storskærm, der er blevet opstillet på pladsen, ligesom det har været tilfældet ved tidligere frigivelser, skriver Times of Israel.

En våbenhvile mellem Hamas og Israel trådte fredag klokken 12.00 lokal tid i kraft. Fra da af har den militante bevægelse 72 timer til at løslade de tilbageværende gidsler i Gaza.

Det betyder, at Hamas skal frigive alle tilbageværende gidsler senest klokken 12 lokal tid – 11 dansk tid.

En del af aftalen er også, at Israel skal 250 livstidsfanger og 1700 andre, der blev tilbageholdt i Gaza efter 7. oktober 2023, inklusive alle kvinder og børn.

Det præcise tidspunkt for løsladelsen af gidsler er tidligt mandag morgen ukendt.

Den israelske tv-station Channel 12 rapporterer ifølge Times of Israel, at frigivelsen vil ske over to omgange.

Ifølge tv-stationen vil det første hold blive løsladt fra Khan Younis og andre områder i Gaza klokken otte israelsk tid (klokken syv dansk tid, red.), mens det sidste hold ventes løsladt klokken ti israelsk tid.

Tv-stationen rapporterer tidligt mandag morgen desuden, at nogle israelske familier har fået besked på at begive sig til basen Reim, der ligger ved grænsen til Gaza.

Hostage Square i Tel Aviv er regelmæssigt blevet brugt til demonstrationer og forsamlinger, hvor der er blevet opfordret til løsladelse af gidslerne.

Den globale temperaturstigning krydser farlige tærskler hurtigere end ventet, og verdens koralrev er nu i næsten uoprettelige tilbagegang.

Dermed har man nået et kritisk vendepunkt i ødelæggelsen af økosystemer, lyder det mandag i rapporten “Global Tipping Points”, der er udarbejdet af 160 forskere fra hele verden.

Rapporten udkommer få uger før klimatopmøde COP30, der afholdes i udkanten af regnskoven Amazonas i Brasilien i november.

Ifølge forskerne er det første gang i nyere tid, at temperaturstigninger fører til et såkaldt tipping point, der er forandringer, der kan udløse massive og ofte permanente ændringer i naturen.

– Forandringerne sker på tragisk vis hurtigt nu i dele af klimaet, i biosfæren, siger Tim Lenton, der er professor i klimaforandringer og jordsystemvidenskab ved det britiske University of Exeter og rapportens hovedforfatter.

Regnskoven Amazonas’ økosystem risikerer af bryde sammen, hvis den globale temperatur når 1,5 grader højere end det førindustrielle niveau, hvor man begyndte at brænde fossile brændsler af.

Rydning af regnskoven gør økosystemet mere sårbart over for temperaturstigninger, lyder det i rapporten.

Fortsætter stigningen i temperaturen er der ifølge forskerne også grund til at bekymre sig for, at der vil ske forstyrrelser i den store havstrøm Atlantic Meridional Overturning Circulation (Amoc), der er med til at sikre milde vintre i det nordlige Europa.

Lenton hæfter sig dog ved, at det går den rigtige vej med udfasningen af de fossile brændstoffer, der bidrager til klimaforandringerne.

Vedvarende energikilder udgør i år for første gang for en større del af elproduktionen end kul, viser data fra tænketanken Ember.

– Ingen ønsker at stå traumatiseret og magtesløs tilbage. Vi har stadig en vis indflydelse, siger Lenton.

Forskerne bag rapporten opfordrer de lande, der deltager ved COP30, til at arbejde på at nedbringe CO2-udledningen.

De er overraskede over, hvor hurtigt ændringerne kan registreres i naturen, efter at planeten ifølge EU’s klimatjeneste, Copernicus, for nuværende er blevet 1,39 grader varmere end det førindustrielle niveau.

Ifølge FN var de seneste to år de varmeste nogensinde registreret.

84 procent af verdens koralrev er blevet stresset af forhøjede temperaturer i sådan en grad, at de er blevet afbleget og i nogle tilfælde er døde, fremgår det af rapporten.

Hvis koralrevene skal komme sig, er det ifølge forskere nødvendigt, at temperaturerne vender tilbage på et niveau omkring en grad over det førindustrielle niveau.

Reuters

Mindst to medlemmer af Israels parlament, Knesset, har planer om at boykotte den tale, som USA’s præsident, Donald Trump, mandag skal holde i parlamentet.

De mener, at fredsplanen – der blandt andet indebærer våbenhvile i Gaza og løsladelse af gidsler – er et nederlag og ikke en sejr.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Det israelske medie Times of Israel berettede søndag aften om to Knesset-medlemmers beslutning om at boykotte talen.

Amit Halevi fra partiet Likud bekræftede her, at han ikke har tænkt sig at deltage, når den amerikanske præsident holder sin tale.

Halevi mener, at talen vil være det, han kalder en illusion om sejr og en falsk forestilling. Ifølge ham tillader Israel med aftalen, at det, han henviser til som antisemitiske fjender, kan få fodfæste i Gaza.

Han nævner i den forbindelse blandt andet landene Tyrkiet og Qatar.

– Den her aftale er det modsatte af sejr. Vi må fortælle offentligheden sandheden, bøje vores hoveder i smerte og ydmyghed i lyset af den militære fiasko, drage lærdom og planlægge vores næste skridt for at vinde i fremtiden, siger han.

Sent fredag godkendte Israels regering en aftale om våbenhvile i Gaza og løsladelse af gidsler. Fredsplanen er udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og indeholder 20 punkter.

Også det ultrakonservative parti Noams formand, Avi Maoz, vil boykotte Trumps tale.

– Man skal være fuldstændigt blind for at tro, at Trumps initiativ er endt godt, siger han ifølge Times of Israel.

Flere ministre fra den ydre højrefløj af premierminister Benjamin Netanyahus regering har været stærkt utilfredse med, at Netanyahu nikkede ja til fredsplanen. På højrefløjen er der i stedet blevet advokeret for, at Israel skal annektere Gazastriben og bosætte den.

Både Netanyahu og parlamentsformand Amir Ohana inviterede Donald Trump til at tale til Knesset.

Den amerikanske præsident fløj sent søndag aften fra USA, og han ventes ifølge Times of Israel at lande i Israel klokken 08.20 mandag morgen dansk tid.

USA’s præsident, Donald Trump, vil måske opfylde Ukraines ønske om langtrækkende Tomahawk-missiler – hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke afslutter krigen i Ukraine.

Det sagde Trump sent søndag til journalister i præsidentflyet Air Force One.

Trump satte sent søndag aften dansk tid kursen mod Israel.

Om bord på flyet sagde han, at han og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har drøftet Zelenskyjs ønsker om våben til Ukraine – heriblandt ønsket om Tomahawk-missiler.

De to ledere talte i telefon sammen både lørdag og søndag.

Tomahawk-missiler har en rækkevidde på 2500 kilometer, hvilket er langt nok til at ramme mål dybt inde i Rusland. Eksempelvis hovedstaden Moskva.

Rusland har af samme årsag advaret mod, at Ukraine får missilerne, og Trump sagde søndag også, at det vil udgøre det, han kalder et nyt skridt mod aggression, hvis missilerne bliver en del af krigen.

Hvis USA beslutter sig for at opfylde Zelenskyjs ønske, vil landet ikke sælge Tomahawk-missiler direkte til Ukraine, men i stedet sende dem til Nato.

Nato vil så kunne tilbyde dem til Ukraine, forklarer Trump.

– Hvis krigen ikke bliver afsluttet, kan det meget vel være, at vi gør det, siger Trump.

– Måske vi ikke gør det, men vi kan gøre det.

Zelenskyj har sagt, at Ukraine kun vil bruge missilerne til militære formål og ikke til angreb mod civile i Rusland.

– Vi har aldrig angrebet deres civile. Det er en stor forskel mellem Ukraine og Rusland, sagde præsidenten søndag til Fox News-programmet “Sunday Briefing”.

– Det er derfor, at hvis vi taler om langtrækkende (missiler, red.), taler vi kun om militære mål.

Fra Zelenskyj lød det også, at han fortsat arbejder på at overtale Trump til at stille missilerne til rådighed for Ukraine.

Putin sagde tidligere på måneden, at det ville være umuligt at bruge Tomahawk-missiler, uden at det ville kræve direkte deltagelse fra ansatte i det amerikanske militær. Derfor vil leveringen af missilerne ifølge ham være en ny “eskaleringsfase”.

I sin daglige tale søndag sagde Zelenskyj, at han ser Ruslands bekymringer som en grund til at presse på.

– Vi ser og hører, at Rusland er bange for, at amerikanerne kan give os Tomahawks – denne form for pres kan virke fremmende for fred.

Reuters

Oversvømmelser i den spanske region Catalonien har medført, at flere personer er blevet fanget i deres biler eller hjem.

Søndag har Catalonien, der ligger i det nordøstlige Spanien, været præget af voldsom regn. Der sker dagen efter, at middelhavsøen Ibiza lørdag også blev ramt af storm og oversvømmelser.

Lokale medier i Catalonien har delt videoer af oversvømmelserne, hvor strømme af brunt vand buldrer gennem flere gader, mens flere køretøjer ses stå under vand.

Spaniens meteorologiske institut, AEMET, har i provinsen Tarragona i Catalonien udstedt såkaldt rød alarm, som er det højeste alarmniveau.

Her advares der om, at der nær floden Ebro kan komme 180 millimeters regn på 12 timer.

Oriol Corbella, som er talsperson for brandvæsnet i Catalonien, fortæller til journalister, at folk blev taget på sengen af regnen, og at flere derfor er strandet i deres biler eller inde i bygninger.

Josep Lluis Gimeno, som er borgmester i byen Santa Barbara, fortæller til den regionale tv-station 3Cat, at situationen er “meget anspændt”, fordi regn natten til mandag ventes at forværre oversvømmelserne.

I landsbyen Godall fortæller borgmester Alexis Albiol til 3Cat, at de store mængder vand medførte kaos.

– Alle bilerne, der stod på gaden blev fejet væk og er endt forskellige steder i byen.

– Jeg tror ikke, at nogen i landsbyen har set den mængde regn, der er faldet på så kort tid, før.

Der er endnu ingen meldinger om, at nogen er såret eller omkommet i forbindelse med oversvømmelserne.

Alle tog fra Barcelona til Valencia – som er Spaniens henholdsvis næststørste og tredjestørste by – er blevet aflyst, oplyser det spanske jernbaneselskab Renfe.

Lørdag blev Ibiza for anden gang på to uger ramt af oversvømmelser, da stormen bevægede sig øst- og nordpå ind i Middelhavet. Tidligere har den sendt regn ind over det sydøstlige Spanien.

AFP

Krigen i Gaza er ovre. Det siger Donald Trump til journalister om bord på præsidentens fly, Air Force One, ifølge AFP.

– Krigen er ovre, forstår du det?

Præsidenten har søndag aften dansk tid sat kursen mod Mellemøsten.

– Der er givet mange mundtlige garantier, som jeg tror på. Våbenhvilen skal nok holde, lyder det fra Donald Trump ifølge nyhedsbureauet.

Donald Trump fortæller desuden, at der hurtigst muligt vil blive etableret et fredsnævn i Gaza.

Præsidenten rejser sammen med USA’s udenrigsminister Marco Rubio, krigsminister Pete Hegseth, chef i CIA John Ratcliffe og forsvarschef Dan Caine.

Donald Trump skal mandag stå i spidsen for et internationalt fredstopmøde i Egypten sammen med landets præsident Abdel Fattah al-Sisi.

Flere end 20 verdensledere ventes at deltage i mødet, hvor situationen i Gaza vil være på dagsordenen.

Konkret ventes det, at den foreløbige fredsaftale mellem den militante bevægelse Hamas og Israel bliver underskrevet på topmødet.

Det vil betyde, at den næste fase af fredsforhandlinger kan gå i gang.

En våbenhvile mellem Hamas og Israel trådte fredag klokken 12.00 lokal tid i kraft. Fra da af har den militante bevægelse 72 timer til at løslade de tilbageværende gidsler i Gaza.

Det betyder, at Hamas skal løslade alle tilbageværende gidsler senest klokken 12 lokal tid – 11 dansk tid.

Meldingen fra Trump om bord på flyet er, at gidslerne “måske” bliver løsladt en smule tidligere.

Af deltagere ved topmødet ventes blandt andet formanden for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ventes ikke umiddelbart at deltage.

I flyet modtager premierministeren dog alligevel rosende ord fra Trump.

– Han har gjort det godt, og mit forhold til Netanyahu er godt.

Donald Trump skal forinden topmødet i Egypten til Israel, hvor han blandt andet skal tale til landets parlament, Knesset.