Seneste nyheder

I et fly på vej hjem fra en ambassadeåbning i Rwanda er udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) gået til tasterne.

Over flere sider forklarer han sine tanker om et nyt skattesystem, hvor boligbeskatningen flyttes til gevinsten ved et salg – en såkaldt avancebeskatning.

Den nuværende, løbende beskatning af bolig har store geografiske slagsider, beretter partiformanden.

– Vi vil derfor insistere på en debat om, om det i længden ikke ville være klogere at forenkle og reducere den løbende boligbeskatning, beskatte store gevinster ved salg og i stedet sætte skatten ned på arbejde, produktion og aktiv værdiskabelse, skriver Lars Løkke Rasmussen i sit opslag.

Opdateringen kommer, efter at regeringsmakkerne i Venstre har langet kraftigt ud efter en tidligere melding fra Lars Løkke Rasmussen om nye boligskatter.

Moderaternes formand er blevet kritiseret for at skabe utryghed for boligejerne, der kan tænkes at frygte for deres friværdi.

Den frygt vil Lars Løkke Rasmussen dog mane i jorden. Tre gange i sit opslag gentager han samme pointe:

– Vi kommer ikke til at pille en tøddel ved eksisterende friværdi!

Men boligbeskatningen er skæv i dag, forklarer han.

Et hus i Gentofte stiger markant mere i værdi, end et hus i Norddjurs gør – også i en grad, så den løbende beskatning ikke vejer op for det.

Den økonomiske gevinst ved at være husejer i Nordsjælland frem for Norddjurs er derfor meget større, fordi beskatningen ikke rammer på gevinsten fra salget.

– Er det retfærdigt?, spørger Lars Løkke Rasmussen.

Venstres kritik af, at debatten om en ny boligbeskatning skaber usikkerhed for boligejerne, giver han ikke meget for.

Hans forslag skal ikke indføres i morgen.

– Jeg tillader mig derfor fortsat at gøre mig tanker om fremtidens skattesystem. Ikke for at sprede usikkerhed, men for mere rettidig omhu at lægge fundamentet for en politik, der kan gøre Danmark rigere, rimeligere og friere, skriver Lars Løkke Rasmussen.

Boligbeskatning er blevet et varmt emne på Christiansborg, efter statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale adresserede emnet.

Her påpegede hun, at der er en social skævhed i, at nogle borgere bliver meget rige blot ved at bo det rette sted.

Sidenhen har Socialdemokratiet ikke ville uddybe, hvordan det kan håndteres.

Politiet har nu sigtet i alt tre teenagere for at have taget del i brandstiftelse i en frisørsalon på Valby Langgade i slutningen af januar.

Tidligere i februar blev en 17-årig dreng varetægtsfængslet i sagen, og tirsdag blev yderligere to unge fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel.

De to, der blev fremstillet i retten tirsdag, er en anden 17-årig dreng og en 19-årig mand.

Alle tre er sigtet for sammen med andre identificerede og uidentificerede medgerningspersoner at have knust en rude i frisørsalonen 29. januar. Derefter kastede de en molotovcocktail ind i frisørsalonen, lyder det i sigtelsen.

Det førte til, at brandvæsenet måtte evakuere beboerne i en lejlighed over salonen af hensyn til deres sikkerhed.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Også natten inden var de ifølge politiet ved frisørsalonen.

Her forsøgte de sigtede angiveligt at antænde en brand, da de ifølge sigtelsen forsøgte at knuse en rude og ville kaste en molotovcocktail, hvilket dog mislykkedes.

Ved tirsdagens retsmøde besluttede dommeren at forlænge anholdelsen af den 19-årige mand i tre døgn.

Det betyder, at dommeren ikke umiddelbart finder grundlag for at varetægtsfængsle, men at retten giver politiet lidt mere tid til at efterforske sagen, hvorefter den 19-årige kan komme for retten på ny eller blive løsladt.

Drengen, som også blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag, sad i forvejen i arresten i en anden sag.

For allerede 3. februar blev han anholdt og sigtet for grov vold, da han ifølge sigtelsen stak en yngre mand i den nederste del af ryggen med en kniv.

Det foregik 26. januar på gaden tæt på frisørsalonen, som der altså nogle dage senere blev kastet en molotovcocktail ind i.

Den 17-årige nægter sig skyldig i sagen om knivstikkeriet. Han blev efter anholdelsen i den sag varetægtsfængslet.

I tirsdagens retsmøde er hans varetægtsfængsling nu blevet forlænget i 14 dage.

Da den første 17-årige blev fremstillet i grundlovsforhør 7. februar og varetægtsfængslet, blev dørene lukket i retsmødet. Forinden kom det dog ifølge Ekstra Bladet frem, at han nægter sig skyldig.

Det er uvist, hvordan de to andre forholder sig i sagen om brandstiftelsen. Også ved retsmødet tirsdag blev dørene lukket, så politiets beviser hemmeligholdes i sagen.

Tidligere formand for Danske Regioner Anders Kühnau bliver folketingskandidat for Socialdemokratiet i Aarhus Østkredsen.

Det skriver han på Facebook.

Han afløser folketingsmedlem Jens Joel, der ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

– Jeg er både stolt og ydmyg over den tillid, jeg har fået fra kredsens medlemmer. Af hjertet tak, skriver Anders Kühnau.

44-årige Anders Kühnau var fra 2018 til udgangen af sidste år formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Fra 2022 til udgangen af 2025 var han også formand for Danske Regioner, som er det overordnede organ for regionerne i Danmark.

Han blev imidlertid vippet af pinden som formand ved regionalvalget i november sidste år.

Folketingsvalget skal afholdes senest 31. oktober, og her satser den jyske politiker altså på at komme ind.

– Jeg er opvokset i Aarhus, har haft ti gode år i Horsens og har i mere end 20 år arbejdet politisk i by- og regionsråd for løsninger i hele Østjylland – med blandt andet sundhed, uddannelse, kollektiv trafik, miljø og klima.

– Nu vil jeg tage den erfaring med til Christiansborg, skriver Anders Kühnau på Facebook.

I en time tirsdag aften kan elprisen i de østlige egne af Danmark nå op over syv kroner for en kilowatt-time – og i nogle tilfælde over ti kroner.

Det vil gøre sig gældende fra klokken 17 til klokken 18, hvor det ventes at være dyrest fra klokken 17.45 til 18.

Det skriver energiselskabet OK i en pressemeddelelse.

Så høj en elpris har der ifølge OK ikke været siden energikrisen i 2022.

Til sammenligning var den gennemsnitlige elpris i hele 2025 på 65 øre, hvilket var den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år.

Det skrev Green Power Denmark i slutningen af december sidste år.

Elregningen er i Danmark sammensat ud fra tre betalinger. Det er betaling til elselskabet, netselskabet og energiselskabet.

Selve prisen for strømmen udgør cirka 35 procent af den samlede elregning.

Prisen afhænger af faktorer som afgifter, moms og betaling for transport af el.

Det er ifølge OK endnu uklart, hvorfor elprisen stiger så markant tirsdag aften i Østdanmark. Men energiselskabet skriver, at der kan være tale om, at elhandlere har afgivet fejlbud på strøm i tidsrummet, hvilket presser prisen op.

Jyder og fynboer er langtfra lige så slemt ramt. Vest for Storebælt ligger timeprisen mellem 17 og 18 omkring to kroner per kilowatt-time.

Troels Skipper, der er produktchef i OK, siger, at der ofte er forskelle i elprisen øst og vest for Storebælt. Men han kalder dog tirsdag aftens forskel for “bemærkelsesværdig”.

– Men forskellen i aften er helt vild og ikke noget, vi ser ret tit. Jyder og fynboer skal altså i en periode betale op mod 7-8 kroner mindre for strømmen end sjællændere og bornholmere, siger han i pressemeddelelsen.

Det er forskelligt, om elkunder med variable elaftaler bliver afregnet på time- eller kvartersbasis.

Fængslingen af en dansk mand, der mistænkes for forsøg på seksuelt overgreb på en pige i Mexico, opretholdes.

Det har en dommer i Mexico besluttet tidligt tirsdag morgen dansk tid, skriver Ekstra Bladet.

Hvor længe manden skal sidde varetægtsfængslet, fremgår ikke.

Ekstra Bladet skriver dog, at han kan ende med at sidde fængslet i helt op til to år, mens sagen efterforskes af politiet.

Fredag kunne mediet beskrive, at manden var blevet anholdt på et hotel i en ferieby på den mexicanske østkyst ugen forinden.

Det bekræftede Udenrigsministeriet over for Ekstra Bladet.

Danskeren er sigtet for forsøg på seksuelt overgreb.

Ifølge både B.T. og Ekstra Bladet har mexicanske medier skrevet, at manden er anklaget for at have forsøgt at bortføre en pige og forsøgt at udsætte hende for en seksuel krænkelse.

Der står dog ikke umiddelbart noget om bortførelse i sigtelsen, lyder det nu fra Ekstra Bladet.

Flere mexicanske medier skriver, at der skal være tale om en syvårig pige.

Mediet La Silla Rota har beskrevet, at hændelsen fandt sted søndag i forrige uge i byen Veracruz i Mexico.

Ifølge mediet er pigen datter af lokale forretningsdrivende på promenaden i byen.

Efter at pigen fortalte om den danske mand, søgte danskeren ifølge La Silla Rota tilflugt på et hotel i Veracruz.

Andre mexicanske medier har dog skrevet, at det var pigens bror eller de andre lokale, som fortalte om den danske mand.

Det mexicanske medie Notiver skrev, at flere lokale angiveligt forsøgte at komme ind på hotellet for at få fat i manden.

Udenrigsministeriet har oplyst til Ekstra Bladet, at man yder konsulær bistand i sagen. Det samme er meldingen til Ritzau.

– Udenrigsministeriet er bekendt med, at en dansker er anholdt i Mexico. Udenrigsministeriet yder konsulær bistand i sagen, men har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere, skriver ministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

Den amerikanske sangskriver Billy Steinberg, som står bag flere store musikhits, døde mandag.

Det bekræfter hans advokat, Laurie Soriano, over for det amerikanske medie Variety.

Steinberg var blandt andet med til at skrive Madonnas “Like a Virgin”, Whitney Houstons “So Emotional” og Cyndi Laupers “True Colours”.

Han blev 75 år gammel og døde af kræft efter en længere periode med sygdom, oplyses det.

Flere af Steinbergs største hits blev skrevet i samarbejde med kollegaen Tom Kelly.

I samarbejdet stod Steinberg primært for teksterne, mens Kelly var ansvarlig for næsten al musikken, skriver Variety.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil hæve bødestraffen for personer, der ikke overholder deres bopælspligt.

Det siger hun til DR.

For det går ud over “vores små lokalsamfund”, når der “spekuleres i at snyde med bopælspligten”, lyder det.

– Vi vil hæve bødestraffen for at sikre, at vi kan afskrække nogle af dem, der spekulerer i at købe helårsboliger – for eksempel på Bornholm eller i andre kommuner – og bare lader dem stå tomme, for det giver ikke liv, siger Sophie Hæstorp Andersen til DR.

Som ejer af en helårsbolig har du pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Bor du der ikke selv, kan du leje den ud til helårsbeboelse.

Overholder du ikke din bopælspligt, kan du i dag få en bøde på op til 10.000 kroner. Ved anden forseelse lyder bøden på op til 20.000 kroner, og det er her, at boligministeren vil sætte ind.

Hun foreslår at hæve taksten, så bøden kan være på op til 100.000 kroner anden gang, bopælspligten ikke bliver holdt.

Der er som udgangspunkt bopælspligt i alle boliger i landet. Det er de enkelte kommuner, der fastsætter reglerne.

Mindst 14 personer døde mandag i det nordvestlige Pakistan efter to bombesprængninger og en skudveksling mellem politi og militante.

Det oplyser en unavngiven sikkerhedsembedsmand.

11 sikkerhedsfolk og tre civile, heriblandt et barn, blev dræbt, lyder det. Mindst 25 blev såret.

De tre hændelser skete uafhængigt af hinanden og fandt sted i Khyber Pakhtunkhwa-provinsen.

Pakistans myndigheder har i en periode kæmpet mod intensiverede optøjer i de sydlige og nordlige provinser, der grænser op til Afghanistan.

Tidligere i februar tog Islamisk Stat (IS) ansvaret for en selvmordsbombe i en moské i hovedstaden Islamabad, hvor mindst 31 blev dræbt, og 169 blev såret.

Den unavngivne sikkerhedskilde fortæller, at et køretøj ladet med eksplosiver mandag aften bragede ind i væggen på et religiøst kollegium i distriktet Bajaur i Khyber Pakhtunkhwa.

Otte medlemmer af Pakistans politi og grænsepersonale blev dræbt, og 10 andre blev såret.

– Eksplosionen fik også tagene på flere huse i nærheden til at kollapse, hvilket dræbte et barn, siger han.

Han siger videre, at antallet af døde kan stige.

I et andet angreb i byen Bannu eksploderede en bombe, som var placeret i en rickshaw ved en politistation. To civile blev dræbt, og 17 andre blev såret, lyder det.

Et andet sted blev tre politibetjente og tre militante dræbt under en eftersøgning i Shangla-distriktet, har politiet i Khyber Pakhtunkhwa oplyst.

De tre militante havde ifølge politiet været involveret i angreb rettet mod kinesiske statsborgere.

Kina har hældt milliarder af dollar i Pakistan de senere år, men kinesisk-finansierede projekter har vakt vrede i befolkningen, og kinesiske statsborgere er flere gange blevet angrebet.

I marts sidste år dræbte en selvmordsbomber fem kinesiske statsborgere og deres chauffør ved at angribe deres køretøj, som efterfølgende styrtede ned i en dyb kløft ud for det bjergrige Karakoram Highway.

Kina er Pakistans nærmeste allierede i regionen og yder gerne bistand for at hjælpe nabolandet, der ofte kæmper med økonomien.

AFP

De første rejsende kan fra mandag bruge Basiskort, som er det nye fysiske alternativ til Rejsekort-appen.

Det skriver selskabet Rejsekort & Rejseplan i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at voksne, pensionister og personer med handikap fra mandag kan checke ind med Basiskortet på de checkpunkter, som er opsat til formålet.

Det er desuden muligt at checke ekstra voksne, børn, cykler og hunde ind.

Med tiden kommer flere funktioner til, så det også bliver muligt for blandt andet børn at få deres eget Basiskort.

Det nuværende Rejsekort og de blå standere, som bruges til at checke ind og ud, udfases til maj. Herefter skal man checke ind via en app på sin telefon eller bruge Basiskort.

Jens Willars, som er kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan siger, at Basiskortet er målrettet en bred målgruppe.

Det kan være seniorer, som er digitalt utrygge, personer, som ønsker at rejse anonymt eller forældre, som ønsker at udskyde deres barns første smartphone, siger han i pressemeddelelsen.

Rejsekort & Rejseplan oplyser i pressemeddelelsen, at man med Basiskort modsat det nuværende fysiske Rejsekort skal checke ind og ud, hver gang man står på og af.

Det skal sikre den korrekte pris på tværs af bus, tog, metro og letbane, lyder det.

Rejsekort & Rejseplan har tidligere fået kritik for manglende kommunikation om, at der ville komme en fysisk løsning til dem, der ikke ønsker at bruge en app, når de skal med offentlig transport.

I januar skrev Politiken på baggrund af en aktindsigt, at Forbrugerombudsmanden kort før jul indledte en undersøgelse af, om selskabet havde gjort brug af vildledende markedsføring.

Det skete efter mindst otte klager fra forbrugere om den landsdækkende kampagne, som fortalte, at det fysiske Rejsekort lukker, og at kunder i stedet skal bruge en app til at checke ind.

I kampagnen var det udeladt, at det fysiske Rejsekort bliver erstattet af et andet fysisk kort med navnet Basiskort.

I et skriftligt svar til Politiken i januar fremhævede Jens Willars, at oplysninger om Basiskort fremgik af selskabets hjemmeside, lige som man ville skrue op for kommunikationen, når kortet kunne købes og bruges.

Et Basiskort koster lige som et fysisk Rejsekort 50 kroner. Et anonymt basiskort koster 80 kroner.

Mens man skal sætte penge over på det fysiske Rejsekort, betales rejser med et Basiskort fra et betalingskort eller via MobilePay.

Man kan desuden blive visiteret til at betale med faktura.

Den amerikanske delstat New Mexico iværksætter en undersøgelse af, hvad der skete på Zorro Ranch, der var ejet af den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein.

Det står klart efter et enstemmigt flertal for lovforslaget i Repræsentanternes Hus i New Mexico.

Flere civile søgsmål har beskyldt Epstein for seksuelle overgreb på mindreårige piger på ranchen, som han købte i 1993.

Ranchen var lokalt kendt som “playboy-ranchen”. Den tidligste anklage mod Epstein på ranchen skal have været mod en 16-årig pige i 1996.

Han blev aldrig sigtet for de påståede forbrydelser, før han blev erklæret død i fængslet i 2019, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og overgreb.

Et tværpolitisk udvalg vil indsamle vidneudsagn fra ofre for påståede seksuelle overgreb på ranchen, der ligger omkring 48 kilometer syd for New Mexicos hovedstad, Santa Fé.

Kommissionen skal bestå af fire politikere, der skal identificere gæster på Zorro Ranch og embedsmænd, der muligvis vidste, hvad der foregik, eller deltog i det påståede misbrug på den 7600 hektar store ejendom.

Tidligere i år offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af Epstein-dokumenter, der kaster nyt lys over, hvad der skete på Zorro Ranch.

Et dokument viser blandt andet, at Epstein fløj såkaldte massører ind og hyrede lokale massører til at arbejde der.

Afdøde Virginia Giuffre, der udgav en bog posthumt sidste år, har fortalt, at en “massage” betød et seksuelt møde.

Dokumenterne afslører forbindelser mellem Epstein og to tidligere demokratiske guvernører samt en justitsminister i New Mexico.

Kommissionen vil fremlægge foreløbige resultater i juli og en endelig rapport inden årets udgang.

– Han gjorde stort set alt, hvad han ville i den her delstat, uden at nogen stillede ham til ansvar overhovedet, siger Andrea Romero, der er en demokratisk repræsentant i delstaten.

Vidneudsagn til kommissionen kan bruges under fremtidige retsforfølgelser, siger hun.

Advokaten Sigrid McCawley, hvis advokatfirma har repræsenteret hundredvis af Epstein-ofre, roser initiativet.

Hun siger, at Zorro Ranch er blevet overset i føderale undersøgelser, der har fokuseret på Epsteins caribiske ø og rækkehus i New York.

– Mange af ofrene havde oplevelser i New Mexico, og som vi har lært, var der lokale politikere og andre mennesker, der var klar over, hvad der skete i New Mexico, siger McCawley.

Blandt dem var Virginia Giuffre, som har sagt, at hun blev udsat for overgreb mange gange på ranchen.

USA’s forbundspoliti, FBI, afviser nyhedsbureauet Reuters’ anmodning om en kommentar.

Reuters

Den demokratiske senator Mark Kelly overvejer at stille op til præsidentvalget i USA i 2028.

Det fortæller den 61-årige senator fra delstaten Arizona til det britiske medie BBC.

– Det er en alvorlig beslutning. Jeg har bare ikke truffet den endnu, siger Mark Kelly til BBC.

Demokraten overvejer at stille op til præsidentposten, “fordi vi befinder os i meget udfordrende tider”, fortæller han.

Mark Kelly er tidligere astronaut og pensioneret flådekaptajn.

I øjeblikket kæmper han en personlig kamp mod præsident Donald Trumps administration, efter at han i efteråret mindede militæransatte om, at de har ret til ikke at adlyde ulovlige ordrer.

Det skete i en video sammen med fem andre amerikanske lovgivere med en fortid i militæret eller amerikanske eftertjenester.

De nævnte ingen eksempler, men det hang i luften, at påmindelsen var møntet på USA’s angreb på påståede narkobåde i Caribien.

Donald Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at sådanne udtalelser skulle straffes med døden.

Mark Kelly fortæller til BBC, at han og hustruen, Gabrielle Giffords, har modtaget mange dødstrusler efter Trumps kommentar.

– Vi får dem på ugentlig basis nu. Vi har været nødt til at få sikkerhedsfolk til at beskytte os 24 timer i døgnet, siger Mark Kelly.

– Donald Trump er så hensynsløs i det, han siger. Der er folk derude, som reagerer på det, han siger – og folk, der lytter til ham.

Det amerikanske forsvarsministerium har forsøgt at fratage Mark Kelly den militære rang som kaptajn og hans pension, men en storjury har afvist at rejse tiltale imod ham.

Kelly forventer, at Donald Trump vil tage retlige skridt mod ham, men han vil kæmpe imod.

– Det her stopper ikke ved, at jeg forsvinder. Jeg vil fortsætte med at kæmpe imod det, også selv hvis det går hele vejen til USA’s højesteret, siger demokraten til BBC.

Mark Kelly blev i 1996 tilknyttet den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa. Han deltog i alt i fire rumekspeditioner og har tilbragt mere end 50 dage i rummet. Han stoppede hos Nasa i 2011.

Ud over Mark Kelly overvejer den tidligere demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris ifølge BBC at stille op til valget i 2028. Det sagde hun i oktober til mediet.

Samme overvejelser har Californiens guvernør, Gavin Newsom, skriver BBC.

Donald Trump er i øjeblikket i gang med sin anden periode som USA’s præsident.

Selv om den 22. tilføjelse til den amerikanske forfatning forbyder en præsident at blive valgt til posten mere end to gange, så har Trump ikke afvist muligheden.

Irlands vagthund for databeskyttelse, DPC, der handler på vegne af EU, indledte tirsdag en undersøgelse af det sociale medie X vedrørende chatbotten Groks generering af seksualiserede deepfake-billeder.

Det skriver DPC i en udtalelse.

X er ejet af rigmanden Elon Musk.

Undersøgelsen skal klarlægge, om der er sket brud på EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), fremgår det af udtalelsen.

Den vil undersøge “den påståede skabelse og offentliggørelse af potentielt skadelige, ikke-samtykkende intime eller seksualiserede billeder, der involverer europæere, heriblandt børn, på X”, genereret ved hjælp af værktøjet.

– Formålet med undersøgelsen er at afgøre, om X har overholdt sine forpligtelser i henhold til GDPR med hensyn til de personoplysninger, der behandles om registrerede personer i EU eller EØS, lyder det fra DPC.

Det europæiske hovedkontor tilhørende X ligger i Irland. Derfor er det irske DPC, der forestår undersøgelsen.

I slutningen af januar oplyste EU-Kommissionen, at det indledte en formel undersøgelse mod X i henhold til loven om digitale tjenester (DSA). Den undersøgelse drejer sig også om Grok.

Ifølge DSA er X forpligtet til at mindske risikoen for spredning af ulovligt indhold.

DPC’s vicekommissær, Graham Doyle, siger, at myndigheden har været i dialog med X, “siden medierapporter for første ang dukkede op for et par uger siden om X-brugeres påståede evne til at få Grok-kontoen på X til at generere seksualiserede billeder af rigtige mennesker, herunder børn”.

Det internationale pres for at begrænse Grok er vokset, og som reaktion på det annoncerede nogle lande i januar, at de ville iværksætte undersøgelser af Grok, øge regulering af den eller helt blokere for den.

Malaysia og Indonesien blokerede som de første lande i verden for adgangen til den.

X forsvarede sig i sidste måned med, at det har begrænset Groks billedgenering og -redigering til betalende abonnenter.

Den amerikanske filminstruktør Francis Ford Coppola sørger mandag over tabet af skuespilleren og sin hyppige samarbejdspartner Robert Duvall.

– Sikke et slag at høre om tabet af Robert Duvall. En så stor skuespiller og en så vigtig del af American Zoetrope fra begyndelsen, skriver Francis Ford Coppola på Instagram.

American Zoetrope er et indflydelsesrigt, uafhængigt amerikansk filmselskab grundlagt i 1969 i San Francisco af Francis Ford Coppola og George Lucas.

Robert Duvall medvirkede i Coppolas berømte film “Dommedag nu” og de første to dele af “The Godfather”-trilogien.

Han spillede mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i “The Godfather” fra 1972 og efterfølgeren fra 1974.

Også den Oscar-vindende skuespiller Al Pacino, der spiller hovedrollen Michael Corleone i alle tre “The Godfather”-film, hylder den afdøde Robert Duvall.

– Det var en ære at have arbejdet sammen med Robert Duvall, siger Al Pacino ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Han var en født skuespiller, som man siger, og hans forbindelse til faget, hans forståelse og hans fænomenale talent vil altid blive husket. Jeg vil savne ham, tilføjer Al Pacino.

Duvall blev igennem en over 60 år lang karriere kendt som en af Hollywoods mest respekterede og alsidige skuespillere.

Han slog for alvor igennem som skuespiller i 1962 med “Dræb ikke en sangfugl”, hvor en sort mand under depressionen i 30’erne anklages for at have voldtaget en hvid kvinde i Alabama.

I 1983 spillede han hovedrollen i “Den sidste drøm” om en alkoholiseret countrysanger, der forsøger at komme tilbage på ret kurs. Den fik Duvall en Oscar for – nemlig som Bedste Skuespiller.

I Francis Ford Coppolas Vietnam-film “Dommedag Nu” fra 1979 spiller Duvall den maniske oberstløjtnant Bill Kilgore.

Robert Duvall blev 95 år.

Der vil være konsekvenser, hvis Iran ikke vælger at indgå en atomaftale med USA.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP om bord på præsidentflyet Air Force One natten til tirsdag dansk tid.

– Jeg tror ikke, de ønsker konsekvenserne af ikke at indgå en aftale, siger Trump.

Meldingen kommer, forud for at delegationer fra USA og Iran skal mødes i Genève i Schweiz tirsdag.

– Jeg kommer til at være involveret i forhandlingerne indirekte, siger han ifølge AFP.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff og Trump svigersøn Jared Kushner vil deltage under forhandlingerne, der mægles af Oman.

Trump har flere gange truet med militær indgriben mod Iran, først på grund af Irans vold mod regeringskritiske demonstranter internt i landet og derefter på grund af landets atomprogram.

USA og nogle europæiske lande er bekymrede for, at målet med programmet er at fremstille en atombombe. Det nægter Iran.

Amerikanerne har tidligere presset på for at drøfte andre emner, heriblandt Irans ballistiske missiler og støtte til væbnede grupper i Mellemøsten. Iran har blandt andet ydet støtte til houthierne, Hamas og Hizbollah.

Mandag lød det ifølge AFP fra Irans udenrigsministerium, at “USA’s holdning til det iranske atomspørgsmål har bevæget sig mod en mere realistisk én”.

Søndag offentliggjorde mediet BBC et interview, hvori Majid Takht-Ravanchi, der er viceudenrigsminister i Iran, sagde, at Iran er klar til at overveje kompromisser, hvis USA til gengæld vil diskutere at løfte sanktioner mod landet.

– Vi er klar til at diskutere dette og andre spørgsmål relateret til vores program, hvis de er klar til at tale om sanktioner, sagde han.

Han sagde desuden, at bolden ligger hos USA, og “hvis de er oprigtige, er jeg sikker på, at vi er på vej mod en aftale”.

Et tidligere forsøg på forhandlinger brød i juni sidste år sammen, da Israel iværksatte overraskelsesangreb på Iran og indledte en 12 dage lang krig, som USA sluttede sig til.

EU er uforberedt på forværrede klimaændringer og bør øge investeringerne i at beskytte medlemslandenes befolkninger mod effekterne af oversvømmelser, skovbrande og ekstreme varmebølger.

Sådan lyder meldingen tirsdag fra EU’s Videnskabelige Råd for Klimaforandringer.

Selvom EU har ambitiøse målsætninger for at nedbringe drivhusgasser, så har indsatsen været utilstrækkelig, når det gælder tilpasningen til de skader, som klimaændringerne allerede forårsager.

Det siger Ottmar Edenhofer, der er formand for rådgivningsorganet.

– Der mangler sammenhæng, koordinering og også budget, siger Ottmar Edenhofer.

Klimaændringer og ekstreme vejrfænomener forvolder årligt skader på europæisk infrastruktur og bygninger for 45 milliarder euro, viser EU-data. Det svarer til 335 milliarder kroner.

Værdien af skaderne er fem gange højere end i 1980’erne.

Hvis ikke EU forbereder sig på effekterne af klimaændringerne, vil det ifølge rådgivningsorganet forværre EU’s konkurrenceevne, belaste offentlige budgetter og medføre øgede sikkerhedsrisici.

Ifølge EU’s Videnskabelige Råd for Klimaforandringer bør der derfor udvikles politikker, der hjælper mennesker og virksomheder med at tilpasse sig den nye virkelighed.

Det skal ske ved at sikre, at der ikke bygges i områder med risiko for oversvømmelse, støtte til tørkeramte landmænd og udvikling af bydesign, der bidrager til nedkøling af byer.

Et andet afgørende punkt er, at der investeres i offentlige varslingssystemer, der kan varsle hurtigere end i dag.

EU bør også overveje muligheden for at etablere forsikring på EU-niveau, mener rådgivningsorganet. Det skyldes, at blot en fjerdedel af de nuværende klimarelaterede ødelæggelser i EU er forsikret.

EU-Kommissionen vil senere på året fremlægge en ny strategi for klimamodstandsdygtighed.

EU’s Videnskabelige Råd for Klimaforandringer anbefaler, at EU på tværs af alle medlemslande forbereder sig på en temperaturstigning på 2,8 til 3,3 grader i år 2100.

Allerede nu er den gennemsnitlige temperatur på Jorden 1,4 procent højere sammenlignet med tiden før industrialiseringen.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, lægger mandag pres på Ukraine forud for denne uges fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine i den schweiziske by Genève.

Amerikanerne optræder som mæglerne i fredsforhandlingerne, der finder sted tirsdag og onsdag.

– Ukraine må hellere komme til forhandlingsbordet, hurtigt, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One på vej til Washington D.C. ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraine er under et stigende pres fra USA for at indgå en aftale for at få stoppet den snart fire år lange krig.

Samtidig kræver russerne, at Ukraine afgiver hele Donbas-området.

Ukraine har afvist at trække sig tilbage fra området. Landet ønsker sikkerhedsgarantier fra vestlige lande for at afskrække Rusland fra at genoptage offensiven, hvis der bliver indgået en våbenhvile.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde for nylig, at USA har givet de krigsførende parter en frist til juni for at nå frem til en aftale. USA’s præsident har før givet ultimatummer i forhandlingerne, som dog er løbet ud i sandet.

En talsperson for Kreml oplyste fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at fredsforhandlingerne i Schweiz skal omhandle de vigtigste spørgsmål, herunder territorier.

Både den russiske præsident Vladimir Putins rådgiver, Vladimir Medinskij, den militære efterretningschef, Igor Kostjukov, og Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev ventes at deltage i forhandlingerne mellem Rusland, Ukraine og USA.

Affald er begyndt at hobe sig op på gadehjørner i den cubanske hovedstad, Havana, og det tiltrækker horder af fluer og har medført en stank af rådden mad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Affaldet i gaderne er en af de mest synlige konsekvenser af USA’s blokade for olieforsyningen til Caribiens største ø.

Den statsejede nyhedskanal Cubadebate rapporterede tidligere i februar, at kun 44 af Havanas 106 skraldebiler har kunnet køre, efter at blokaden blev iværksat.

Papkasser, brugte poser og plastikflasker har hobet sig op på gadehjørnerne. Nogle beboere har sorteret affaldet for at se, om noget kan genbruges.

Bilister, fodgængere og cyklister er tvunget til at gå uden om de tårnhøje bunker.

– Det er overalt i byen, siger beboeren Jose Ramon Cruz.

– Der er mere end ti dage side, at en skraldebil kom forbi.

Cubas regering har implementeret rationeringsforanstaltninger for at beskytte de vigtigste områder såsom sundhedsvæsenet, forsvaret og fødevare- og vandforsyninger.

Den nationale olieforsyning er faldet dramatisk på blot to måneder.

Olieforsyningerne blev stoppet efter USA’s tilfangetagelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolas Maduro kort efter årsskiftet. Venezuela og Cuba har et tæt bånd, og landet var engang Cubas største leverandør af olie.

USA har haft en egentlig embargo mod Cuba siden 1960. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere mod at handle med Cuba.

De seneste måneder er den amerikanske tilgang dog blevet endnu hårdere, og USA har truet med toldsatser og sanktioner mod lande, der sender forsyninger til Cuba.

En russisk avis rapporterede i sidste uge, at Rusland forbereder sig på at sende råolie og brændstof til Cuba i den nærmeste fremtid, men der blev ikke angivet en specifik dato.

Den amerikanske administration, der ledes af republikaneren Donald Trump, har sagt, at det vil presse den kommunistiske cubanske regering mod politisk forandring.

FN’s generalsekretær, António Guterres, er “meget bekymret” over situationen, sagde hans talsmand, Stephane Dujarric, til journalister mandag.

Han tilføjede, at FN samarbejder med den cubanske regering for at støtte det humanitære arbejde i landet.

– Generalsekretæren vil gerne se, at alle parter går mod dialog og har respekt for international lov igen, sagde Stephane Dujarric.

Reuters

Libanons hær skal bruge mindst fire måneder på at implementere anden fase af militærets plan om at afvæbne den militante gruppe Hizbollah i den sydlige del af landet.

Sådan lyder meldingen fra Libanons regering.

Libanons regering forpligtede sig sidste år til at afvæbne Hizbollah, der var stærkt svækket efter en nylig krig med Israel, og hæren fik til opgave at udarbejde en plan for det.

I januar lød det fra militæret, at det havde afsluttet den første fase af planen, der gælder området mellem Litani-floden og den israelske grænse, der ligger omkring 30 kilometer længere sydpå.

Anden fase gælder området mellem Litani- og Awali-floderne, omkring 40 kilometer syd for Libanons hovedstad, Beirut.

Libanons informationsminister, Paul Morcos, siger på et pressemøde, at regeringen tager hærledelsens præsentation om den anden fase af planen til efterretning.

– Der er en tidsramme på fire måneder, som kan forlænges, afhængigt af tilgængelige kapaciteter, israelske angreb og hindringer på jorden, siger han.

Israel har beskyldt Hizbollah for at opruste igen og har også kritiseret hærens håndtering af opgaven.

Landet har derfor fortsat sine regelmæssige angreb på Libanon, på trods af at der blev indgået en våbenhvileaftale i november 2024. Aftalen afsluttede over et års angreb mellem de to parter.

Israel har desuden fastholdt sine soldater i fem områder i det sydlige Libanon. Hizbollah har modsat afvist at lade sig afvæbne nord for Litani-floden.

Hizbollahs sundhedsministerium oplyser, at israelske angreb mandag dræbte to personer i den sydlige del af landet.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

AFP

Der er åbnet igen på Djurslandmotorvejen, efter at fire køretøjer kørte sammen mandag aften og blokerede det ene spor.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Dion Emdal.

– Der er ryddet op derude og farbart igen, siger han.

De implicerede parter var tre personbiler samt en lastbil. Personerne fra personbilerne blev kørt til tjek på Skejby Sygehus, men ingen var kommet alvorligt til skade, siger Dion Emdal.

Vagtchefen ved Østjyllands Politi oplyste tidligere på aftenen, at snefygning og glatte veje var årsag til uheldet.

– En part blev pludseligt overrasket over, at det føg en del, og så røg bilen over i en lastbil. Så holdt de der, og så kom der yderligere to biler og kørte op i dem, lød det.

Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 20.47.

Franske myndigheder har åbnet en efterforskning af en højreorienteret aktivists død sidste uge.

Det siger en offentlig anklager mandag efter hændelsen, der efterforskes som et “bevidst drab” og “grov vold”.

Quentin Deranque døde i en alder af 23 år, efter at han havde fået alvorlige hjerneskader som følge af at være blevet angrebet af “mindst seks” mennesker. Det oplyser anklager Thierry Dran på et pressemøde mandag.

Angrebet har øget spændingerne mellem højre- og venstrefløjen i Frankrig.

Det fandt sted torsdag i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Der er ikke sket nogen anholdelser ifølge Thierry Dran. Myndighederne arbejder fortsat på at identificere de maskerede og hætteklædte mistænkte, oplyser anklageren.

Frankrig står foran flere valg i et anspændt politisk klima.

I marts er der lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg. Her ses det højreorienterede National Samling stå med sin hidtil bedste chance for at få præsidentposten i landet.

Regeringen har langet ud efter retorikken fra venstreorienterede Det Ukuelige Frankrig (LFI) i forbindelse med Deranques død.

Partiet har ifølge regeringen bidraget til et “voldeligt klima” i flere år.

– Der ligger derfor i lyset af det politiske og voldelige klima et moralsk ansvar hos LFI, sagde Maud Bregeon, som er talsperson for regeringen, til franske BFMTV mandag.

Den mangeårige leder af LFI, Jean-Luc Melenchon – der ventes at stille op ved næste præsidentvalg – har afvist, at partiet skulle have et ansvar.

Selve episoden ved demonstrationen er der forskellige udlægninger af.

Det immigrationskritiske kollektiv Nemesis har sagt, at den dræbte Deranque var til stede ved demonstrationen for at beskytte Nemesis-medlemmer.

Nemesis giver en antifascistisk ungdomsgruppe skylden for drabet – nemlig Jeune Garde eller Den Unge Garde, der dog har afvist forbindelser til de “tragiske begivenheder”.

Også Deranque-familiens advokat har afvist Nemesis’ påstand om, at Deranque var der som led i at beskytte Nemesis’ medlemmer.

En anonym kilde tæt på efterforskningen siger, at der var en “aftalt kamp mellem medlemmer af det yderste venstre og det yderste højre”.

AFP