Seneste nyheder

Topmødet mellem Donald Trump og Vladimir Putin fredag har både en positiv og en potentielt negativ side.

Det er statsminister Mette Frederiksens (S) vurdering af den snarlige samtale mellem den amerikanske og den russiske præsident i den amerikanske delstats Alaska.

– På den ene side er det positivt, at amerikanerne læner sig ind i det og forsøger at bidrage til, at vi kan få fred, siger Mette Frederiksen (S) til TV2 News.

Omvendt er statsministeren “meget, meget tvivlende over”, om man kan stole på Putin, og det kan “stille Europa i en farligere situation”.

– For jeg tror, at Putins ærinde er mere krig og mere konflikt og ikke mere fred, siger Mette Frederiksen.

Putin og Trump mødes klokken 21.

Mindst 117 personer er døde inden for 24 timer efter kraftigt regnvejr i Pakistan.

Det oplyser landets katastrofemyndigheder til nyhedsbureauet AFP fredag.

Regnen har udløst jordskred og pludselige oversvømmelser flere steder i den nordlige del af landet.

Allerhårdest er det gået ud over provinsen Khyber Pakhtunkhwa, hvor størstedelen af dødsfaldene har fundet sted. Her meldes 110 at have mistet livet, men også den pakistansk-administrerede del af Kashmir har oplevet flere dødsfald som følge af regnen.

Ligeledes i den indisk-administrerede del af Kashmir er flere omkommet som følge af voldsom regn.

Her er meldingen ifølge Omar Abdullah, der er førsteminister i Jammu og Kashmir-regionen, at mindst 60 mennesker har mistet livet, over 100 er blevet såret, og yderligere 200 stadig er savnet.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet ramte voldsomme mudderskred og oversvømmelser landsbyen Chasoti torsdag.

Oversvømmelserne ramte flere pilgrimme, som havde samlet sig for at spise frokost, inden de skulle begynde vandringen op ad et bjerg mod et populært religiøst sted.

Det er den anden katastrofe af sin slags i Himalaya-regionen på lidt over en uge.

I Pakistan betragtes jordskred og pludselige oversvømmelser som almindelige i sommermånederne, men myndighederne beskriver Pakistans voldsomme sommervejr, som har kostet over 320 mennesker livet, som “usædvanligt”.

Det skriver AFP og pointerer, at forskere siger, at klimaforandringer har gjort vejrbegivenheder over hele verden mere ekstreme og hyppigere.

Også i Nepal har der været kraftigt regnvejr med oversvømmelser og jordskred siden starten af juni. Ifølge myndighederne er mindst 41 døde, 21 savnede og 121 sårede siden starten af juni, oplyser myndighederne ifølge Reuters.

Den danske lakridsproducent Lakrids by Bülow har fået ny majoritetsejer i form af den internationale kapitalfond IDG Capital.

Det oplyser de to parter i en pressemeddelelse.

75 procent af aktierne i Lakrids by Bülow har siden 2016 været ejet af den svenske kapitalfond Valedo, som nu overlader ejerskabet til IDG Capital.

Med den nye ejer i ryggen håber stifter og kreativ direktør Johan Bülow på, at fremme virksomhedens internationale vækst.

– Valedo har været en solid partner i opbygningen af vores position i Nordeuropa. Nu vil en spændende international vækstrejse blive sat yderligere i gang.

– Lakrids by Bülow vil kunne drage stor fordel af IDG Capitals internationale erfaring og forbrugerkendskab, siger han i pressemeddelelsen.

Betingelserne for overdragelsen er endnu ikke offentliggjort, og transaktionen ventes at være afsluttet til efteråret.

Det konservative folketingsmedlem og tidligere børne- og socialminister Mai Mercado bliver sygemeldt fra Folketinget.

Hun har fået konstateret brystkræft. Det skriver Mercado på Facebook.

– Jeg er vant til at kæmpe i politik. Nu skal jeg kæmpe for mit liv, og jeg er klar til kamp. Og så er jeg optimistisk af natur, og jeg er i hamrende god form, skriver den konservative profil.

Mercado, der var minister fra 2016 til 2019, beskriver det som et ” kæmpe chok”.

– Det hele startede med, at jeg mærkede en knude i brystet den sidste dag på ferien. Der er desværre en overrepræsentation af brystkræft i min familie, så jeg bliver i forvejen tjekket én gang om året. Og det var kun tre måneder siden sidste mammografi og ultralyd, hvor der ingenting var at se, skriver Mercado.

Hun tilføjer, at hun dagen efter ikke kunne finde knuden, men at hendes mand insisterede på, at politikeren skulle undersøges.

– Jeg kommer helt naturligt til at trække mig fra mine politiske opgaver i en periode fremover. Jeg bliver sygemeldt fra Folketinget. Man kan ikke være på deltid som politiker, og det er den rigtige beslutning for mig, skriver Mercado, som tilføjer, at hun “vender retur, når jeg er klar til det”.

Mercado har været folketingsmedlem for De Konservative siden 2011. Hun var fra 2019 til 2024 gruppeformand for den konservative folketingsgruppe. Mercado valgte at trække sig som gruppeformand og fra ledelsen i partiet i februar sidste år.

– I ti år har jeg været en del af ledelsen i Det Konservative Folkeparti. I den periode har jeg fået børn, og jeg kan mærke, at tiden er kommet til at prioritere anderledes for mig og for min familie.

– Jeg har stadig mange år tilbage i mit arbejdsliv, men jeg har ikke mange år tilbage til, sammen med min mand, at være de vigtigste for vores børn, skrev hun dengang på X om sin beslutning.

I dag bestrider Mercado posterne som boligordfører, retsordfører og transportordfører for De Konservative.

Førstesuppleant for Mercado er Joachim Hoffmann-Petersen, som sidder i Odense byråd, og som til dagligt er overlæge på intensiv- og anæstesiafdelingen ved OUH i Svendborg.

Ifølge De Konservatives pressetjeneste har han først fredag fået beskeden om Mercados situation, så det er endnu uafklaret, om han overtager Mercados plads i Folketinget, mens hun er sygemeldt.

Det er en god idé, hvis Folketinget vil lave et politisk indgreb mod de fødevarepriser, der er steget mere end inflationen den seneste tid.

Det siger Pernille Skipper, formand for Coop amba, der er ejet af cirka to millioner danskere.

– Jeg synes, det er rigtig positivt, at vi får noget politisk fokus på de her spørgsmål. Stigende dagligvarepriser har været et kæmpe problem for rigtig mange danskere.

– Når vi har spurgt vores butikker om, hvorfor priserne stiger, kan vi se, at det er ikke, fordi der bliver tjent flere penge i dagligvarehandlen, siger Pernille Skipper.

Hun henviser også til Dansk Erhvervs analyse fra juli 2025, der peger på, at de høje fødevarepriser ikke er ensbetydende med øget profit hos dagligvarekæderne – blandt andet grundet stigende producentpriser.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i et interview med Politiken givet udtryk for, at hun har bemærket de stigende priser på fødevarer som kaffe, chokolade, oksekød og smør.

– Senere på måneden præsenterer vi et finanslovsforslag. Her tager vi fat på nogle af problemerne med høje priser, skrev Mette Frederiksen tidligere fredag på Facebook.

I interviewet inviterer hun også de virksomheder, der producerer, forarbejder og sælger fødevarer i Danmark, til dialog.

Pernille Skipper håber blandt andet på, at man kan finde ud af, hvor i værdikæden, der skal sættes ind for at holde priserne nede.

– Vi kan se, det er ikke i dagligvarebranchen bredt set eller i Coop, at der ligesom bliver skummet en masse fløde. Tværtimod.

– Men leverandørpriserne er stigende, og om det er klimaforandringer, i producentledet eller andre steder, der gør det, det er sikkert forskelligt, siger Coop-formanden.

Coop har længe talt for at sænke momsen på frugt og grønt. Momsen ligger på 25 procent i Danmark.

– Et af de steder, man kunne tage fat fra politisk hold, er jo at kigge på momsen på frugt og grønt. Vi ved, det kunne betyde rigtig meget for forbruget, og det vil betyde rigtig meget for vores spisevaner, at det bliver billigere.

– Så det her, det er jo en rigtig god anledning til at gøre det. Stod det til os, så fjernede man jo momsen fuldstændig på frugt og grønt, siger Pernille Skipper.

Ifølge hende er det vejen frem i forhold til at gøre det lettere for danskerne at få pengene til at række og lettere at “få puttet lidt mere gulerod i kødsovsen”.

En anklager har fredag præsenteret en 57-årig mand for en række alvorlige sigtelser, efter at han natten til fredag blev anholdt for røveri og for at skyde, da politiet ville anholde ham.

Manden er fredag blevet fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Viborg, hvor der er sket varetægtsfængsling i foreløbig fire uger.

Ifølge TV MidtVest, som var til stede i retten, er den 57-årige blevet sigtet for vold, trusler, særligt groft røveri, våbenbesiddelse og drabsforsøg. Han nægter sig skyldig.

Den første forbrydelse begyndte omkring klokken 19 torsdag, hvor Dagli’Brugsen i Rødding nordvest for Skive blev udsat for røveri.

Med et oversavet jagtgevær og en stor kniv truede den 57-årige ifølge politiet både personale og andre personer på stedet.

Ifølge sigtelsen slog han også ud efter en kvinde ved kassen, skriver TV MidtVest.

Han flygtede fra dagligvarebutikken, og politiet lokaliserede omkring klokken 19.20 den 57-årige på en adresse i Krejberg.

Hen over aftenen og begyndelsen af natten arbejdede politiet på at få manden til selv at komme ud af huset. Derfor var politiet talstærkt til stede.

Og ifølge sigtelsen, som TV MidtVest omtaler, affyrede den 57-årige klokken 22.45 skud mod flere personer, der gemte sig bag en bil. Det er i den forbindelse, at han sigtes for drabsforsøg.

Det fremgår ifølge mediet ikke, om skuddene var rettet mod civile eller politifolk.

Natten til fredag oplyste politiet da også, at manden affyrede skud fra adressen. Politiet affyrede også et enkelt skud.

Ingen blev ramt.

Omkring klokken 01.15 lykkedes det at få manden til selv at komme ud, og få minutter senere blev han anholdt.

Efter oplæsningen af sigtelsen i fredagens grundlovsforhør blev dørene lukket for resten af retsmødet. Derfor får offentligheden ikke et indblik i mandens eventuelle forklaring.

Politiet oplyste natten til fredag, at vidner til røveriet eller anholdelsesaktionen kan kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006, hvis de er påvirket af sagen.

Her tager rådgiverne telefonen døgnet rundt, og det er muligt at være anonym.

Brandfareindekset er i kategorien “høj” flere steder i landet fredag.

Det gælder Storkøbenhavn, Amager, Bornholm og enkelte steder på Djursland.

Det skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Brandfareindekset er en prognose, der viser den forventede risiko for, at naturbrande kan opstå og sprede sig.

Kategorien “høj” dækker over, at antændelse ved glød eller mindre flamme “vil kunne forekomme”.

– Nu har varmen meldt sig over Danmark, og den ser ud til at blive her i noget tid. Man skal derfor huske at bruge naturen med omtanke, så vi ikke ender med at få den brændt af, skriver Danske Beredskaber.

Man skal være ekstra opmærksom på ikke at smide cigaretskod fra sig i naturen eller i byerne, og så skal man bruge særligt indrettede pladser til bål og grill i naturen, lyder opfordringen.

– Det er rigtig skønt med sådan en sensommer i Danmark. Vi skal bare hjælpes ad med at huske omtanken i forhold til den tørre natur og den stigende brandfare, lyder det fra Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

En senere åbning af Tivoli har medført både lavere omsætning og lidt færre gæster i de første seks måneder af 2025 sammenlignet med sidste år.

Det viser forlystelsesparkens halvårsregnskab, der er kommet fredag formiddag.

Tivoli havde i perioden 1,3 millioner besøg, hvilket svarer til et fald på fem procent. Samtidig gik omsætningen tilbage med to procent til 445 millioner kroner.

Ifølge administrerende direktør Susanne Mørch Koch hænger det sammen med færre åbningsdage og skiftende vejr.

– Tivoli åbnede sommersæsonen 4. april, hvilket var to uger senere end i 2024 grundet den senere påske.

– Sommeren har både været præget af prognoser for ustadigt vejr og af en del nedbør. Det har påvirket både planlægningen og spontane besøg hos mange gæster, da store dele af Tivolis forretning er udendørs, udtaler hun i regnskabet.

Turister fylder en stor del i Tivolis besøgstal, og i første halvår var mere end hver tredje besøgende udenlandsk, lyder det i regnskabet.

Tidligere kom de udenlandske gæster især fra nærliggende lande som Sverige og Norge, men i de senere år er der kommet flere besøgende fra andre steder i verden.

– Tivoli er Nordens største turistattraktion og har de senere år oplevet øget besøg fra Europa og især USA. Denne tendens er fortsat i første halvår af 2025, siger Susanne Mørch Koch i regnskabet.

Før skat endte forlystelsesparken med et underskud på 76,1 million kroner mod et underskud på 63,5 millioner kroner året inden.

Tivoli har stort set altid underskud i første halvdel af året. Det skyldes, at forlystelsesparken har lukket i vinterperioden.

Selskabet holder fast i sine forventninger til hele året, som lyder på en omsætning på 1,3 milliarder kroner og et resultat før skat på 130 millioner kroner.

Når kongeparret om ti dage stævner ud på deres sensommertogt på kongeskibet “Dannebrog”, går turen blandt andet forbi Råbjerg Mile og Læsø Saltsyderi.

Det fremgår af programmet for sommertogtet, som kongehuset fredag har delt på sin hjemmeside.

På turen gæster kong Frederik og dronning Mary både Frederikshavn, Thisted, Læsø og Samsø kommuner med kongeskibet. Togtet afsluttes 28. august på Samsø.

Kongeparret ventes at ankomme til Sæby Havn 25. august. I byen skal kongeparret på byvandring, og det ventes også, at de vil besøge Sæby Glaspusteri.

Her vil de få en introduktion til glashåndværket og historien om byens glaspusterier. Om eftermiddagen går turen videre til Råbjerg Mile, lyder det i programmet.

Dagen efter skal kongeparret blandt andet bruge i natur- og kulturprojektet Naturlandsbyen i Doverodde og med karetkørsel i Thisted.

På Læsø Saltsyderi, som kong Frederik og dronning Mary ventes at besøge 27. august, får kongeparret blandt andet mulighed for at hilse på elever fra Læsø Skole.

Skoleeleverne deltager på dagen i en fagdag om salt.

Kongen og dronningen lægger også vejen forbi Læsø Museumsgård.

Den 28. august runder kongeparret sensommertogtet af med blandt andet et besøg i Nordby på Samsø og en reception på kongeskibet “Dannebrog” i Kolby Kås Havn for indbudte gæster.

Det nuværende kongeskib blev søsat den 26. maj 1932.

Skibets 93 år på havet har ifølge kongehusets oversigt over dannebrogstogter budt på et hav af rejser indenlands, men også til Grønland og Færøerne.

Kongeskibet fungerer som privat og offentlig residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.

I år er kong Frederik og dronning Marys anden sejlsæson som kongepar.

Årets sejlsæson blev indledt 7. maj.

Sommertogtet om bord på kongeskibet “Dannebrog” rundt i Danmark er en mangeårig tradition, der går tilbage til Christian IX’s tid.

En 40-årig mand kom torsdag alvorligt til skade i en arbejdsulykke på Roskilde Festivals område i Roskilde.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport, og Roskilde Festival bekræfter over for Ritzau, at der har været en arbejdsulykke.

Manden kom ifølge politiet til skade, da han kørte i en minitraktor og skulle foretage et højresving.

I forbindelse med svinget kom køretøjet i overbalance, og i den forbindelse faldt føreren ud af minitraktoren, som efterfølgende væltede og ramte ham.

Den 40-årige, der er fra Nordsjælland, kom alvorligt til skade og blev fløjet på hospitalet til behandling.

Roskilde Festival har ikke umiddelbart yderligere oplysninger om ulykken, men henviser til politiet.

Her oplyses det, at manden var ansat hos en underleverandør til festivalen, og at han arbejdede med klargøring af et arrangement.

Der er således ikke tale om en ulykke i forbindelse med oprydningsarbejde, som det var tilfældet, da en 52-årig mand sidste år døde, da han blev påkørt af en traktor på pladsen.

Arbejdstilsynet skal undersøge torsdagens ulykke. Tilsynet har umiddelbart ikke flere oplysninger.

Roskilde Festival sluttede den 5. juli.

Flere robotter væltede, da der fredag skulle spilles fodbold ved konkurrencen World Humanoid Robot Games i Kinas hovedstad, Beijing.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters deltager 280 hold fra 16 lande med menneskelignende robotter, som både skal dyste i sportsgrene, men også i robotopgaver som at sortere medicin.

En af deltagerne, som stiller med et fodboldhold, er universitetet i den tyske by Leipzig.

– Du kan teste mange interessante nye og spændende tilgange i konkurrencen. Hvis vi prøver noget, og det ikke virker, så taber vi spillet. Det er trist, men det er bedre end at investere mange penge i et produkt, der fejler, siger Max Polter fra Leipzig Universitet til Reuters.

Da der var 1500 meter løb, kom en menneskelig operatør også galt afsted, da vedkommende blev ramt og væltet af en af de løbende robotter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Operatøren kom ikke umiddelbart til skade.

AFP’s journalist kan også berette om en robot, som lignede en fra serien Transformers, der forsøgte at udføre kampsporten kung-fu.

Robotten væltede i forsøget, men blev tiljublet af publikum, imens den kæmpede for at komme op.

Det er første gang, at konkurrencen World Humanoid Robot Games afholdes.

I de seneste måneder har Kina afholdt flere robotarrangementer – blandt andet var landet også vært for, hvad det kaldte verdens første maraton for menneskelignende robotter.

Maratonet fik dog kritik, da flere af deltagerne begyndte at ryge under løbet, og nogle ikke var i stand til at fuldføre løbet ifølge Reuters.

Kina har investeret flere milliarder dollar i menneskelignende robotter, imens landet kæmper med en aldrende befolkning og en øget konkurrence med USA inden for avanceret teknologi.

Arrangørerne af sportskonkurrencen mener, at begivenheden kan bidrage med værdifuld data til udvikling af robotter til eksempelvis fabriksarbejde.

World Humanoid Robot Games er startet fredag og foregår til og med søndag.

Rusland forventer et besøg fra USA’s præsident, Donald Trump, efter fredagens møde mellem Trump og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger Rodion Mirosjnik, der er særlig udsending for det russiske udenrigsministerium, i et interview med det statslige russiske nyhedsbureau Tass fredag morgen.

– Hvis den russiske leder rejser til USA, så forventer vi, at den amerikanske leder til gengæld besøger Rusland, siger Mirosjnik og tilføjer:

– Det er kun logisk og understreger udviklingen og udvidelsen af relationerne mellem Rusland og USA, da båndene mellem de to største geopolitiske magter ikke kun handler om Ukraine.

De to præsidenter forventes at mødes klokken 21 dansk tid i den amerikanske delstat Alaska.

Delstaten var russisk, indtil Rusland solgte den til USA i 1867.

Mødet afholdes i byen Anchorage på en militærbase fra Den Kolde Krig.

Det er første gang, at Putin og Trump mødes ansigt til ansigt siden 2019.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, ankom til Anchorage sent torsdag. Ved ankomsten understregede han ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at Rusland går ind til mødet med USA med en “klar og forståelig” holdning.

Her påpegede udenrigsministeren, at meget af forarbejdet til mødet mellem de to præsidenter blev lavet under den amerikanske udsending Steve Witkoffs besøg i Rusland i starten af august.

Samtidig udtrykte Lavrov ifølge det tyske nyhedsbureau håb for, at fredagens møde mellem Trump og Putin vil fortsætte den “nyttige samtale”, som Witkoff ifølge udenrigsministeren havde med russerne dengang.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ikke inviteret til aftenens møde i Alaska.

Trump insisterede, inden han i januar blev taget i ed som præsident, på, at han ville kunne afslutte krigen i Ukraine på under 24 timer.

Torsdag erkendte han, at den tre et halvt år lange krig i Ukraine har vist sig at være en hårdere nød at knække end først antaget.

Brand hærger fortsat på containerskibet “Marie Maersk”, der er et af Mærsks største af slagsen.

Det siger en talsperson fra den danske rederigigant ifølge Reuters.

Torsdag oplyste Mærsk til Ritzau, at branden brød ud onsdag, og man arbejder altså fortsat på at få ilden slukket fredag.

– Om morgenen 13. august 2025 opdagede besætningen på “Marie Maersk” røg fra containere om bord på skibet, der var på vej fra Rotterdam i Holland til Tanjung Pelepas i Malaysia, lød det i et skriftligt svar.

Skibet sejlede ud for det vestafrikanske land Liberia, da branden blev opdaget. Containerskibet er efterfølgende blevet omdirigeret mod kysten, så det kan modtage hjælp fra land.

To slæbebåde nåede onsdag frem til skibet med udstyr til brandslukning.

Torsdag lød det, at besætningen var i sikkerhed, og at skibets udstyr og systemer var fuldt funktionsdygtige.

– Vi er i konstant kontakt med skibets besætning og tilbyder dem al mulig støtte, skrev Mærsk i svaret.

Det står endnu ikke klart, hvorvidt skibets last har taget skade af branden.

“Marie Maersk” blev bygget i 2013 og hører ifølge ShippingWatch til flåden af Mærsks største skibe.

Skibet er 399 meter langt og 60 meter bredt med en kapacitet på 19.076 standard 20-fodscontainere.

For omkring et år siden var der også brand på et andet Mærsk-skib.

Branden opstod på “Maersk Frankfurt” 19. juli 2024, mens det sejlede i Det Arabiske Hav. Den blev først slukket efter cirka to uger.

Et af skibets besætningsmedlemmer omkom i branden.

I løbet af de to uger indgik fem skibe, to helikoptere og et fly i slukningsarbejdet.

Onlinebutikken Boozt var i andet kvartal udfordret af lavere efterspørgsel hos kunderne.

Det fremgår af den svenske tøjforhandlers halvårsregnskab, som er blevet fremlagt fredag morgen.

I april og særligt maj var kunderne tilbageholdende, mens det vendte en smule i juni.

På trods af modvinden holder Boozt fast i forventningerne til regnskabsåret 2025, som lyder på en vækst i omsætningen på mellem nul og seks procent.

Dansk-islandske Hermann Haraldsson, administrerende direktør i Boozt, anerkender, at markedet har været udfordrende i de første seks måneder.

– På trods af disse forhold steg vores omsætning i første år en smule i lokal valuta, hvilket jeg mener, er et bevis på modstandsdygtigheden i vores forretningsmodel.

– Vi er tilfredse med, hvordan vi har klaret denne vanskelige periode, og vi er nu godt forberedte og i en stærk position til anden halvdel af året, siger han i regnskabet.

Den faldende efterspørgsel var især tydelig hos de danske kunder. Salget i Danmark gik tilbage med otte procent.

I Sverige steg omsætningen derimod med fire procent, mens det for resten af Europa faldt med tre procent.

Selv om kundernes efterspørgsel var lavere i andet kvartal, voksede salget med 14 procent på platformen Booztlet.com, som er et outlet.

På selve Boozt.com faldt omsætningen med seks procent.

Ser man på det første halvår, fik Boozt samlet et salg på 3,5 milliarder svenske kroner – svarende til 2,3 milliarder danske kroner. Det er en lille tilbagegang, når man sammenligner med samme periode året inden.

Boozt blev grundlagt i 2007. Selskabet har hovedsæde i Malmø og har flere end 1000 medarbejdere.

Alverdens øjne vil fredag være rettet mod den amerikanske delstat Alaska, hvor USA’s præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, klokken 21 dansk tid mødes for at diskutere situationen i Ukraine, som Rusland har invaderet.

Også de danske politikere kommer til at følge nøje med i begivenhederne.

Den radikale leder og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard håber, at mødet ender i en våbenhvile, men han frygter, at Trump og Putin kan finde på at diskutere territoriefordeling.

– Det er meget uforudsigeligt, hvor dette møde ender. Det bedste resultat, som vi kan håbe på, er, at der kommer en våbenhvile, hvorefter der kan komme egentlige forhandlinger med Ukraine ved bordet, siger Lidegaard.

En aftale om territorier vil være skidt, mener han.

– Det værste scenarie er, at det løber af med de to herrer, især med Trump, og at han begynder at handle territorie på forhånd med Putin og dermed vil sætte Ukraine og Europa i en uhyre svær situation, siger Lidegaard

Venstres Christian Friis Bach, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, håber ligeledes på en våbenhvile. Det vil være stort, men den tidligere udviklingsminister tror ikke, at Putin er parat til en våbenhvile på rimelige vilkår.

– Jeg håber på en våbenhvile, men jeg frygter enten en forsoning og forhandling mellem Putin og Trump på bekostning af Ukraine, eller en fuser, hvor Putin igen får lov til at fortsætte krigen, uden at Trump reagerer med alvorlige konsekvenser for Rusland, siger Friis Bach.

Mødet afholdes i Alaskas største by, Anchorage, på en militærbase fra Den Kolde Krig.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ikke inviteret til mødet mellem Putin og Trump.

Ejeren af en guldsmedeforretning i København sigtes for at have hvidvasket 55 millioner kroner ved at eksportere og importere guld til og fra Dubai.

Torsdag blev den 28-årige mand pågrebet i Københavns Lufthavn, da han var ved at deklarere import af 12 kilo guld.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet har manden modtaget store kontantbeløb, som han har konverteret til guld med det formål at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse.

Den 28-årige bor i Sverige, men har folkeregisteradresse i Danmark.

Han har ifølge sigtelsen modtaget mindst 55 millioner kroner, som stammer fra kriminalitet, gennem en periode fra februar 2022 til august 2025.

For at sløre pengenes ulovlige oprindelse har han ifølge politiet opkøbt guld for dem i Danmark.

Guldet er så blevet omsmeltet og udført til Dubai, hvor han har konverteret guldet til en højere renhed med henblik på at genindføre det i Danmark.

NSK har ransaget tre adresser med henblik på at sikre spor til den videre efterforskning i sagen, herunder digitale spor og dokumenter.

Der er desuden beslaglagt guld til en samlet anslået værdi af omkring 24 millioner kroner.

– Vi har gennem en længere periode interesseret os for den guldsmedeforretning, hvor ejeren nu er sigtet for hvidvask.

– Vi har en mistanke om, at der på adressen er foregået en massiv og organiseret hvidvask af penge, der stammer fra kriminalitet, siger vicepolitiinspektør i NSK Lars Feldt-Rasmussen i pressemeddelelsen.

Den 28-årige fremstilles fredag i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. I retsmødet vil han blive mødt af en sigtelse om hvidvask af særlig grov beskaffenhed.

Politiet ønsker dog at hemmeligholde sine beviser i sagen af hensyn til sagens efterforskning, og anklageren vil derfor anmode om lukkede døre.

Det fremgår ikke af politiets pressemeddelelse, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Selv om øget usikkerhed har sat sit præg på de første seks måneder af 2025, fastholder Pandora sine forventninger til året som helhed.

Det skriver det danske smykkeselskab i sit halvårsregnskab, som er kommet fredag morgen.

– På trods af makroøkonomiske udfordringer på top- og bundlinjen er vi sikre på, at vi vil levere vores mål for året gennem en spændende produktpipeline, nye kampagner og operationel agilitet, siger Alexander Lacik, administrerende direktør, i regnskabet.

Forventningerne lyder fortsat på en organisk vækst på mellem syv og otte procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds eksisterende forretning og medregner derfor ikke vækst, som er opnået via for eksempel opkøb.

Pandora fik i første halvår fremgang i salget, som landede på 14,4 milliarder kroner. Den organiske vækst endte på syv procent.

– I disse turbulente tider er vi tilfredse med endnu et kvartal med en høj encifret organisk vækst og stærk rentabilitet, siger Alexander Lacik i regnskabet.

Pandora har været ramt af usikkerhed om toldsatserne fra USA’s præsident, Donald Trump, som han annoncerede tilbage i april.

Det skyldes, at en stor del af smykkerne produceres i Thailand. I første omgang meddelte Trump, at tolden på varer importeret fra Thailand skulle lyde på 36 procent. Siden er den sat ned til 19 procent.

Smykkevirksomhedens produktion i blandt andet Kina, Vietnam og Indien vil også blive ramt af tolden, lyder det i regnskabet.

Pandora forventer, at toldsatserne kommer til at koste selskabet 200 millioner kroner i 2025 og 450 millioner kroner i 2026.

I regnskabet fremhæver Pandora også, at især sølv er blevet dyrere i de første seks måneder af året. I perioden er sølvprisen steget med 17,6 procent.

Mediet MarketWire skriver dog, at Pandora har dækket sit behov for både sølv og guld. Derfor ventes de højere priser først at slå igennem næste år.

Ukraines militær melder fredag at have udført et angreb mod havnen Olja i den russiske region Astrakhan torsdag.

Det sker i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under angrebet skal et skib, som var lastet med dronedele og ammunition fra Iran, være blevet ramt.

Omfanget af skader fra angrebet står ikke umiddelbart klart. Det fremgår heller ikke, om nogen er blevet dræbt i forbindelse med torsdagens angreb.

I udtalelsen lyder det fra Ukraines militær, at Rusland bruger havnen som et vigtigt logistisk knudepunkt til modtagelse af militært udstyr fra Iran.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Astrakhan ligger i det sydlige Rusland.

Tidligere på morgenen samme dag var der ligeledes meldinger om, at en person var blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb i den sydvestlige del af Rusland.

Det skrev den russiske grænseregion Kursks guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, tidligt fredag morgen på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Desværre døde en 45-årig kvinde på stedet, skrev guvernøren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjede, at yderligere ti personer er såret som følge af angrebet. Blandt de sårede er en teenager, skrev han.

Meldingerne om angrebene kommer, inden at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften dansk tid skal mødes i den amerikanske delstat Alaska.

Russiske styrker har i denne uge – forud for mødet mellem de to statsledere – foretaget et pludseligt og markant fremstød i det østlige Ukraine nær kulminebyen Dobropillja i Donetsk.

Det viste data fra det ukrainske krigskort DeepState tirsdag ifølge Reuters, der samtidigt kaldte fremrykningen for “en af de mest dramatiske” i det seneste år.

Rusland har sidenhen hævdet, at man har taget kontrol over landsbyerne Iskra og Sjtjerbynivka, der ligeledes ligger i Donetsk.

Det er ikke lykkedes at nå til enighed om en global plastikaftale efter forhandlinger mellem 180 lande i Genève i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og det norske medie NRK.

NRK har fredag morgen talt med Rachel Haug Fossbakk, som er chefforsker ved det norske forskningsinstitut Sintef Ocean og har siddet med ved forhandlingerne.

Hun fortæller, at forhandlingslederen besluttede at afslutte forhandlingerne, da landene ikke kunne nå til enighed.

– Der er vidt forskellige ambitionsniveauer, i forhold til hvor meget de forskellige lande både er villige til, og hvor meget de har mulighed for at forpligte sig til, siger hun.

Forhandlingernes officielle deadline var torsdag ved midnat. Men Miljøministeriet oplyste natten til fredag til Ritzau, at forhandlingerne fortsatte i de sene nattetimer – indtil de altså brød sammen fredag morgen.

Det er ikke første gang, at forhandlingerne om en global aftale om at begrænse plastikforurening strander i FN.

Samme ambitioner var på bordet i december sidste år, da næsten 200 lande ikke kunne enes om en global aftale efter knap en uges forhandlinger i Sydkorea.

5. august satte FN gang i et nyt forsøg.

Ved forhandlingerne i Genève har miljøminister Magnus Heunicke (S) talt på vegne af EU’s ministerråd gennem det danske EU-formandskab.

Onsdag aften kunne den danske miljøminister fortælle til Ritzau, at forhandlingerne var gået i stå kort før deadlinen.

– Forhandlingerne er enten gået i stå eller går den forkerte vej på helt afgørende punkter, lød det onsdag.

Sent torsdag aften skrev Magnus Heunicke på det sociale medie X, at der ventede “hårde timer forude.”

Det var i 2022, at verdens lande blev enige om at forsøge at lave en juridisk bindende aftale for at begrænse plastikforurening.

Ifølge NRK havner flere millioner ton plastik hvert år i havet.

Det ventes at få global opmærksomhed, når USA’s præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, fredag aften mødes i den amerikanske delstat Alaska.

Her håber den amerikanske præsident at kunne skabe fundamentet for en aftale om våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.

Mødet afholdes i Alaskas største by, Anchorage, på en militærbase fra Den Kolde Krig.

Den første melding lød, at de to skulle mødes klokken 11.30 lokal tid – 21.30 dansk tid.

Tidligt fredag morgen oplyser Det Hvide Hus dog i en pressemeddelelse ifølge Reuters, at mødet i stedet vil finde sted klokken 11 – klokken 21 dansk tid.

Det er første gang, at de to statsledere mødes ansigt til ansigt siden 2019.

Det er desuden første gang, at Vladimir Putin sætter fødderne i et vestligt land, siden at Rusland i 2022 invaderede nabolandet Ukraine.

Invasionen har sidenhen kostet titusindvis af russere og ukrainere livet.

Trump insisterede, inden han i januar blev taget i ed som præsident, på, at han ville kunne afslutte krigen i Ukraine på under 24 timer.

Torsdag erkendte han, at den tre og et halvt lange år krig i Ukraine har vist sig at være en hårdere nød at knække end først antaget.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ikke inviteret til mødet mellem Putin og Trump.

Hvis fredagens møde går godt, vil Trump arrangere endnu et møde, hvor Zelenskyj også skal deltage, lyder det.

Ifølge Trump vil det at få arrangeret et sådan trepartstopmøde være endnu vigtigere end fredagens møde med Putin.

CNN beskriver, hvordan Trump og Det Hvide Hus har forsøgt at lægge en dæmper på verdens forventninger til mødet mellem den amerikanske præsident og hans russiske modstykke.

Pressesekretær Karoline Leavitt har i den forbindelse beskrevet mødet som en simpel øvelse i at lytte.

Torsdag sagde Trump dog, at han tror på, at Putin før eller siden vil indgå en aftale om krigen.

Byen Anchorage ligger omgivet af bjerge i Alaska. Ifølge nyhedsbureauet AFP bærer byen tidligt fredag ikke væsentligt præg af, at den snart lægger hus til det opsigtsvækkende topmøde.

I byens centrum er der dog opsat enkelte skilte, som fordømmer Putin, og i gaderne er der blandede følelser omkring begivenheden.

– Jeg synes, at det er en parodi at invitere en krigsforbryder som Putin til USA. Min primære bekymring er, at han vil forhandle alt væk, og at det ikke bliver muligt at finde en fredelig løsning, siger den 62-årige pensionist Jay Ahuja.

Den 63-årige Kimberly Brown mener dog, at Alaska er det perfekte sted til at afholde et topmøde.

– Jeg synes bare, at Trump er den bedste person til at forhandle verdensfred, siger hun til AFP.

Reuters