Seneste nyheder

Repræsentanter for Iran og USA er tirsdag blevet enige om “vejledende principper” i forhandlinger om en atomaftale i den schweiziske by Genève.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, til iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– I sidste ende var vi i stand til at nå en bred aftale om et sæt vejledende principper, og på baggrund af dem vil vi gå videre og begynde at arbejde på teksten til en potentiel aftale, siger Araghchi.

Araghchi tilføjer, at en atomaftale ikke vil blive indgået inden for den nærmeste fremtid, men at vejen henimod en aftale er åbnet.

Udenrigsministeren har deltaget i forhandlingerne på vegne af Iran, mens udsendingene Steve Witkoff og Jared Kushner repræsenterede USA.

USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram.

Fra USA’s vicepræsident, J.D. Vance, lyder det efter drøftelserne, at Iran ikke har accepteret alle de røde linjer, som præsident Donald Trump har opstillet som krav, hvis der skal findes en diplomatisk løsning.

– På nogle måder gik det godt, de blev enige om at mødes igen bagefter, siger Vance i Fox News-programmet “The Story with Martha MacCallum”, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Men på andre måder stod det meget klart, at præsidenten har fastlagt nogle røde linjer, som iranerne endnu ikke er villige til reelt at anerkende og arbejde sig igennem.

Drøftelserne vil fortsætte – men Trump forbeholder sig retten til at vurdere, hvornår diplomatiet har nået det, som Vance kalder en naturlig afslutning.

– Vi håber ikke, vi når til det punkt, men hvis vi gør, vil det være præsidentens beslutning.

Forhandlingerne i Genève er afsluttet tirsdag eftermiddag. Der er tale om den anden runde atomforhandlingerne mellem Iran og USA i denne omgang.

Tid og sted for en tredje forhandlingsrunde er endnu ikke fastsat, fortæller Abbas Araghchi.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange truet med at gribe militær ind over for Iran – først på grund af de iranske myndigheders vold mod regeringskritiske demonstranter og derefter på grund af landets atomprogram.

Efter atomforhandlingerne siger den iranske udenrigsminister ifølge Reuters, at USA straks skal stoppe med sine trusler om at bruge militær magt mod Iran.

USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.

Netop ønsket om at stoppe det iranske atomprogram fik i juni sidste år Israel til at angribe iranske atomanlæg og militære anlæg. USA angreb også store iranske atomkraftværker ved byerne Natanz og Isfahan samt Fordow-anlægget.

De israelske og amerikanske angreb satte dengang en stopper for igangværende atomforhandlinger.

Folketinget holder gudstjeneste 24. februar i Holmens Kirke i København for at udtrykke støtte til Ukraine.

Det skriver Folketinget på sin hjemmeside.

Dagen markerer fireårsdagen for Ruslands fuldtonede invasion af naboen Ukraine.

Det er Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, der inviterer til gudstjenesten.

– Fire år efter invasionen er det stadig vigtigt, at vi står sammen og markerer årsdagen, siger Folketingets formand, Søren Gade (V), i pressemeddelelsen.

– Krigen minder os om, at frihed og demokrati ikke kommer af sig selv, og det er vigtigere end nogensinde at bakke op om borgeres ret til selv at vælge deres egen fremtid. Derfor betyder det noget, at vi fortsat viser vores støtte til Ukraine og til de mennesker, der hver dag kæmper for den ret, siger han.

Kong Frederik og dronning Mary deltager i gudstjenesten. Ukraines ambassadør i Danmark, Andriij Yanevskyij, deltager ligeledes.

Ved arrangementet vil der være prædiken ved biskop Peter Skov-Jakobsen. Søren Gade, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den ukrainske ambassadør holder taler.

Danmark har siden invasionen blandt andet støttet Ukraine med våben, udstyr og militær træning for omkring 80 milliarder kroner.

Hverken Rusland eller Ukraine giver tal for, hvor mange soldater landene mister i krigen i Ukraine.

I slutningen af januar udsendte Internationalt Center for Strategiske Studier i USA (CSIS) et overslag over tabene fra de to sider.

Siden invasionen har Rusland haft tab på 1,2 millioner soldater. Det er både dræbte og sårede. Ifølge overslaget er 325.000 meldt dræbt.

Ukraines tab sættes til mellem 500.000 og 600.000 dræbte eller sårede. Mellem 100.000 og 140.000 af dem regnes for at være dræbt.

Dertil kommer de civile tab.

Gudstjenesten finder sted fra klokken 16 til 17.

En 56-årig mand har fået et træ ned over sig og har i den forbindelse mistet livet på Øksenvadvej i Skive.

Det skriver TV Midtvest. Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

– Han har været alene derude, og vi kan så konstatere, at han er blevet ramt af et træ under en træfældning, siger vagtchefen.

Politiet oplyser, at fældningen er foregået på en privat grund – der er dog ikke tale om mandens egen have.

Vagtchefen understreger, at der ikke er tale om et arbejdsforhold, men meget mere ved politiet endnu ikke om omstændighederne.

Og det skyldes særligt, at der ikke umiddelbart er vidner til ulykken.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.05 tirsdag formiddag om, at en mand lå fastklemt under et træ – han stod dog ikke til at redde, da politiet ankom til stedet.

I timerne efter har politiet arbejdet på at kontakte de pårørende og forsøgt at fastlægge, hvad der kan være sket.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, garanterer tirsdag, at partiet ikke vil beskatte gevinster ved boligsalg.

Det har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, ellers luftet som en potentiel mulighed i fremtiden, men tankerne falder altså ikke i god jord hos regeringspartneren.

– Det er jeg lodret imod, der er ikke grund til at skabe utryghed for landets boligejere. Specielt ikke i den situation, vi er i nu.

– Alle tanker om at åbne Pandoras æske for alle mulige spændende nye beskatningsforslag af landets boligejere, det kommer ikke til at ske med Venstres støtte, siger Troels Lund Poulsen efter et gruppemøde i partiet på Christiansborg.

Han bliver spurgt, om han ligefrem vil love at holde boligskatterne i ro.

– Ja, jeg har ingen ambitioner om, at vi skal sætte boligskatterne op. Det vil være den forkerte vej at gå, siger han.

Lars Løkke Rasmussen har tirsdag på LinkedIn forklaret sine tanker om et nyt skattesystem, hvor boligbeskatningen flyttes til gevinsten ved et salg – en såkaldt avancebeskatning.

Den nuværende, løbende beskatning af bolig har store geografiske slagsider, beretter partiformanden.

– Vi vil derfor insistere på en debat om, om det i længden ikke ville være klogere at forenkle og reducere den løbende boligbeskatning, beskatte store gevinster ved salg og i stedet sætte skatten ned på arbejde, produktion og aktiv værdiskabelse, skriver Lars Løkke Rasmussen i sit opslag.

Moderaternes formand er blevet kritiseret for at skabe utryghed for boligejerne, der kan tænkes at frygte for deres friværdi.

Den frygt vil Lars Løkke Rasmussen dog mane i jorden. Tre gange i sit opslag gentager han samme pointe:

– Vi kommer ikke til at pille en tøddel ved eksisterende friværdi, skriver han.

Venstre vil altså ikke pille ved den eksisterende ordning, hverken nu eller i fremtiden.

Adspurgt om, hvorvidt det vil forhindre Venstre i igen at gå i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, hvis boligejere skal beskattes ved salgsgevinster, svarer Troels Lund Poulsen:

– Hvis det er et ultimativt krav for at indtræde i regering, at boligskatterne skal sættes op, så kommer Venstre ikke til at være med.

I den seneste tid har de tre regeringspartier været meget uenige om hinandens forslag.

Med et folketingsvalg, der senest skal finde sted inden udgangen af oktober, har politiske iagttagere spekuleret i, om regeringen er ved at gå i opløsning.

Men den analyse bliver afvist af Troels Lund Poulsen.

– Nej, det er det ikke. Det er jo et udtryk for smukheden i demokratiet, at vi ikke er partier, der er smeltet sammen. Vi har forskellige holdninger.

– Det har vi haft hele vejen igennem. Så jeg tror også, at man vil se andre ting, vi er uenige om. Og det er der vel ikke noget mærkeligt i, siger han.

En af verdens vigtigste skibsruter, Hormuzstrædet, er tirsdag blevet delvist lukket på grund af iranske militærøvelser.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Fars, der er tæt knyttet til Den Iranske Revolutionsgarde, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Øvelserne er anført af Revolutionsgarden og har været i gang siden mandag.

Ifølge en journalist fra iransk stats-tv kommer lukningen til at vare “nogle timer”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Revolutionsgarden blev oprettet af Irans præstestyre i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker. I sidste måned blev Revolutionsgarden sat på EU’s terrorliste.

Årsagen til den delvise lukning af Hormuzstrædet er angivet som “sikkerhedsforanstaltninger” for skibsfarten i området.

Ifølge iransk stats-tv bliver der under øvelserne affyret missiler mod mål til søs. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Formålet med øvelserne er ifølge Revolutionsgarden at ruste sig imod “potentielle sikkerhedsmæssige og militære trusler”, skriver AFP.

Tirsdagens begivenheder i Hormuzstrædet finder sted, mens en iransk og amerikansk delegation forhandler om en atomaftale i den schweiziske by Genève. USA vil have Iran til at begrænse landets atomprogram.

Trump sagde i weekenden desuden, at han ønsker et magtskifte i Iran.

– Det virker som om, at det ville være det bedste, der kunne ske, sagde Trump i North Carolina, da han blev spurgt ind til et muligt magtskifte i Iran.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Det forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten ud til Det Arabiske Hav.

Det er den eneste adgangsvej for skibe i Den Persiske Golf til resten af verden.

Ifølge det britiske medie BBC bliver cirka 20 procent af verdens olie og gas transporteret gennem det smalle stræde. Det har derfor store omkostninger, hvis og når strædet bliver blokeret eller lukket.

Den svenske militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste (Must) ser en risiko for et “begrænset væbnet angreb i Sveriges nærområde” fra Rusland.

Det oplyser Must i en ny rapport, skriver det svenske medie SVT.

Her uddybes det, at Must vurderer, at en mulig russisk aggression kan ske inden for 0 til 12 måneder med henblik på at “markere imod eller bekæmpe enkelte militære enheder og anlæg”.

Samtidig slår Must fast, at den største militære trussel mod Sverige og Nato er Rusland.

Truslen vil ifølge Must kun blive øget, efterhånden som Rusland øger sin militære kapacitet i Sveriges nærområde.

Over for nyhedsbureauet AFP fortæller Must-chef Thomas Nilsson, at Rusland har intensiveret sine hybride trusler i området omkring Sverige.

– Rusland har i visse tilfælde intensiveret sine aktioner og øget sin tilstedeværelse – og måske med en større risikovillighed – i vores nærområde, siger han til nyhedsbureauet.

Moderaternes Monika Rubin er tilbage i Folketinget efter barselsorlov.

Hun vender tilbage som regeringspartiets politiske ordfører, oplyser hun i et Facebook-opslag.

– Som man siger: Ude godt, hjemme bedst, skriver Monika Rubin i opslaget.

– Barslen har været fantastisk, men jeg har savnet arbejdet som politisk ordfører i Moderaterne. Nu er jeg tilbage! Og jeg ser frem til mange gode samtaler med jer.

Mohammad Rona har været politisk ordfører, mens Rubin har været på barselsorlov.

Hun gik på barsel i april sidste år, og Rona nåede dermed omkring ti måneder på den synlige ordførerpost.

Monika Rubin blev udnævnt til politisk ordfører for Moderaterne tilbage i december 2022, da Moderaterne blev en del af SVM-regeringen efter folketingsvalget.

Ved valget fik Rubin 3376 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

Under barselsorloven har Ammar Ali været Rubins stedfortræder i Folketinget. Det fremgår af Folketingets hjemmeside, at han stoppede som stedfortræder søndag.

En ældre mand blev 4. november 2025 udsat for et hjemmerøveri, da gerningsmanden fulgte efter manden og overfaldt ham i mandens hjem – en ældrebolig – i Guldbergs Have – på Nørrebro i København.

Københavns Politi kalder sagen grov og beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt i sagen.

– Det er en grov sag, hvor gerningsmanden tilsyneladende er gået specifikt efter en ældre person, siger politikommissær Poul Hansen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse

– Vi har fra overvågningen fået nogle billeder af den mand, som vi mistænker, og vi håber, at der er borgere, der kan genkende ham og hjælpe os videre i sagen.

Den mistænkte mand var på gerningstidspunktet iført sixpence-hat, briller, sort frakke, sorte handsker, jeans og sneakers.

Han kørte på en mørkegrøn damecykel med kurv foran og en orange cykellås.

Han cyklede rundt i området, hvor han fik øje på en ældre mand, der kørte på en el-scooter.

Da den ældre mand kom ind i sin lejlighed, ringede gerningsmanden på døren.

Da den ældre herre åbnede døren, skubbede gerningsmanden ham i brystet, hvorefter han holdt den ældre mand fast og stjal hans pung, der indeholdt et større kontantbeløb.

EU-Kommissionen har tirsdag indledt en undersøgelse af den globale e-handelsplatform Shein for blandt andet salg af børnelignende sexdukker.

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

– I EU er ulovlige produkter forbudt, uanset om de findes i butikkerne eller på onlinemarkedspladser, siger EU-kommissær Henna Virkkunen i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen understreger, at indledningen af undersøgelsen ikke er ensbetydende med, at Shein har overtrådt reglerne.

Ifølge EU-Kommissionen bliver Shein undersøgt for de systemer, platformen har indført for at begrænse salget af ulovlige produkter i EU.

Det gælder blandt andet “indhold, der kan udgøre seksuelt misbrug af børn, såsom børnelignende sexdukker”.

Shein er grundlagt i Kina og kom i fokus sidste år, efter at børnelignende sexdukker og våben blev udbudt til salg på platformen.

Talsmand for EU-Kommissionen Thomas Regnier siger, at mistanken om overtrædelse af EU’s regler er alvorlig.

– De illegale produkter inkluderer våben og børnelignende sexdukker, siger Thomas Regnier.

Han fastslår, at Shein når ud til 145 millioner forbrugere i EU.

Derfor kan mange forbrugere i EU være eksponeret for ulovlige produkter.

Ifølge Thomas Regnier har en test af 27 produkter til børn under tre år fra Shein desuden vist, at “alle produkterne var i strid med EU-lovgivningen”.

Det kan eksempelvis være krav til, at materialerne ikke må være sundhedsskadelige for børn.

– Så budskabet er klart: Shein skal analysere de risici, det stiller vores forbrugere over for. Og Shein skal imødegå de risici.

– Vi vil nu lave en undersøgelse, og vi opfordrer selskabet til at samarbejde, siger Thomas Regnier.

Undersøgelsen er rejst i henhold til EU’s lov om digitale tjenester.

Det er den såkaldte Digital Services Act (DSA).

Undersøgelsen skal også se på Sheins “vanedannende design” og “manglende gennemsigtighed i anbefalingssystemerne”.

EU-Kommissionen vil konkret vurdere, om der er “risici” forbundet med, at Shein tildeler forbrugerne point eller belønninger for engagement.

Ifølge EU-Kommissionen kan vanedannende funktioner “have en negativ indvirkning på brugernes velbefindende og forbrugerbeskyttelsen online”.

I henhold til EU-lovgivningen skal Shein desuden offentliggøre de vigtigste parametre, der anvendes i platformens anbefalingssystemer.

Samtidig kræver reglerne, at Shein og andre lignende platforme skal give brugerne mindst én let tilgængelig mulighed, der “ikke er baseret på profilering”.

Shein siger i en erklæring om EU-Kommissionens undersøgelse:

– Vi tager vores forpligtelser i henhold til loven om digitale tjenester alvorligt og har altid samarbejdet fuldt ud med EU-Kommissionen og Coimisiún na Meán (koordinator for digitale tjenester for Irland, red.), hvilket vi også vil fortsætte med i denne proces.

– Vi har især samarbejdet med kommissionen om implementeringen af vores aldersbekræftelsesløsning i hele EU ved hjælp af pålidelig tredjepartsteknologi, der afbalancerer overholdelsen af både krav til beskyttelse af mindreårige og krav til privatlivets fred.

– Beskyttelse af mindreårige og reduktion af risikoen for skadeligt indhold og adfærd er centralt for, hvordan vi udvikler og driver vores platform.

– Vi deler myndighedernes mål om at sikre et sikkert og pålideligt online-miljø og vil fortsætte med at engagere os konstruktivt, hedder det i erklæringen fra Shein.

EU’s Digital Services Act fastsætter ikke en frist for afslutningen af den formelle procedure.

Beredskab rykkede tidligere tirsdag ud med 24 mand til et smedeværksted i Herlev, hvor der var gået ild i flere trykflasker med den meget brandfarlige gas acetylen i.

Det lykkedes at få nedkølet de resterende flasker efter et par timers arbejde. Blandt andet ved hjælp af en brandslukningsrobot, som er en fjernstyret maskine, der bruges til slukning af komplicerede og særligt risikable brande.

Det oplyser indsatsleder Rasmus Storgaard til Ritzau.

– Gassen er under tryk i flasken. Hvis gassen bliver opvarmet – det vil sige, at udenomstemperaturen bliver for høj – risikerer man en tryksprængning, hvis sikkerhedsventilen af en eller anden grund ikke fungerer, som den skal, forklarer Rasmus Storgaard.

– Men under alle omstændigheder strømmer den ekstremt brandfarlige gas ud, så proceduren er at nedkøle acetylenflaskerne fra dækning.

Acetylen kan blandt andet bruges til gassvejsning og -skæring.

– Vi kender ikke årsagen, men der skete nærmest en eksplosion i forbindelse med håndteringen af nogle trykflasker, forklarer Rasmus Storgaard.

– Den person, der var derinde, kom hurtigt ud, men var selvfølgelig noget chokeret.

Personen blev efterfølgende tilset af en ambulance. Vedkommende er sluppet for alvorlige fysiske skader, oplyser indsatslederen.

– Der er sket så stor en trykudvidelse, at porte er blevet trykket ud, og vægge har forskubbet sig. Men det lykkedes os at redde den tilstødende virksomhed i flere etager. Så brandskaderne er begrænset til smedeværkstedet, siger han.

Boligmarkedet er præget af en social og geografisk skævhed.

Hvor boligejere i København kan blive millionærer på blot at eje en bolig, kan borgere i udkantsområder opleve stagnerende priser og manglende lån.

Derfor vil Socialdemokratiet “drøfte” uligheden i boligmarkedet.

Det siger partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, som dog ikke kan fortælle, hvad partiet vil gøre ved udfordringen.

– Når man ser så store uligheder, er det naturligt, at man får en drøftelse, siger han.

Udtalelsen falder på vej ind til Socialdemokratiets gruppemøde tirsdag.

Kort forinden har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, delt sine tanker om at flytte den løbende boligbeskatning til en skat på gevinsten ved et salg.

Det har fået kritik fra Venstre, mens det minder om den problemstilling, statsminister Mette Frederiksen (S) berettede om i sin nytårstale.

Her påpegede Mette Frederiksen, at boligmarkedet skaber ulighed ved sin eksplosive udvikling i eksempelvis København.

Den politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen tegner ligesom sin statsminister et billede af, at der er for store geografiske forskelle på boligmarkedet.

– Det betyder, at flere steder i København er lukket land for almindelige mennesker, siger han og fortsætter:

– Det synes jeg, er naturligt, at man drøfter.

Socialdemokraten vil dog trods gentagne spørgsmål ikke fortælle, hvad en sådan drøftelse kan indebære af politisk handling.

Han fastholder også i sin argumentation, at Socialdemokratiet ikke vil hæve boligskatten for “helt almindelige mennesker”.

Han svarer ikke på, om man så vil indføre skat på gevinsten ved salg af en bolig, ligesom han heller ikke svarer på, om beskatningen i stedet kan ramme mennesker, der ikke er “helt almindelige”.

Odsherred Varme har ikke handlet forsvarligt økonomisk, da selskabet allerede i 2022 burde have vurderet, at udrulning af fjernvarme ville blive dyrere og mere risikabelt.

Det afgør Forsyningstilsynet, der har vurderet, hvilke omkostninger der er nødvendige for at kunne drive kollektiv varmeforsyning.

Det siger direktør i tilsynet Carsten Smidt til Ritzau.

Det betyder i sidste ende, at Odsherred Varme har indberegnet for stor en andel af omkostningerne i forbrugernes priser og dermed også sendt for stor en del af egen regning videre til forbrugerne, lyder det i afgørelsen.

Det såkaldte afskrivningsgrundlag – den regning, der må fordeles ud på kunderne over flere år gennem varmeprisen – er ifølge Forsyningstilsynet sat omkring 524 millioner kroner for højt.

Afskrivningsgrundlaget per slutningen af 2025 er i tilsynets afgørelse sat til 276 millioner kroner – betydeligt mindre end Odsherred Varme selv har sat det, som er 800 millioner kroner.

– Det betyder også, at for meget opkrævet hos kunderne indtil videre, det vil skulle tilbagebetales, samtidig med at Odsherred Varme ikke vil kunne opkræve det fulde grundlag, som de ellers havde forestillet sig, siger Carsten Smidt.

Odsherred Varme har nu seks uger til at udregne en ny varmepris på baggrund af det afskrivningsgrundlag på 276 millioner, som tilsynet har afgjort.

– Så ser vi på, om det stemmer overens med den afgørelse, vi har truffet, og så skal de jo melde nye priser ud til forbrugerne, siger Carsten Smidt.

Projektet, der skulle forsyne fem byer i kommunen med fjernvarme, skulle koste 571 millioner kroner. Udgifterne steg til 1,6 milliarder kroner.

Efterfølgende blev de nordvestsjællandske varmekunder i Odsherred Forsyning orienteret om store prisstigninger på varmeregningen. Stigningerne lå på op mod 76 procent.

Både Rusland og Ukraine melder om nye angreb forud for tirsdagens forhandlinger i den schweiziske by Genève.

Det russiske forsvarsministerium siger til et statsligt medie, at det har afværget over 150 ukrainske droner i løbet af natten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ligeledes oplyser Ukraines luftvåben, at Rusland over natten har affyret 396 droner og 29 missiler.

25 af missilerne og 367 af dronerne skal ifølge luftvåbnet være blevet skudt ned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge regionale myndigheder brød et lager med olieprodukter i brand ved den russiske havn Taman ved Sortehavet efter et droneangreb.

Det skriver de russiske myndigheder i et opslag på Telegram ifølge Reuters.

Området blev også angrebet af ukrainske droner søndag, lyder det.

Sevastopols guvernør, Mikhail Razvozjajev, i det russisk-annekterede Krim, kalder ifølge AFP nattens angreb for “et af de længste angreb i nyere tid”.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, skriver i et opslag på X, at nattens angreb mod Ukraine var rettet mod energi- og civilinfrastruktur, og at det viser, “i hvor høj grad Rusland ignorerer fredsbestræbelserne”.

– Moskva forstår kun pressets sprog. Det vil ikke tage diplomatiet alvorligt, hvis det ikke er bakket op af styrke, skriver han.

Fredagens forhandlinger mellem de to lande, hvor også en amerikansk-delegation vil være til stede, forventes at starte tirsdag eftermiddag og fortsætte til onsdag.

Kreml-talsperson Dmitrij Peskov siger på et pressemøde tirsdag formiddag, at man ikke skal forvente nogen nyheder fra mødets første dag.

– Jeg tror ikke, at vi skal forvente nogen nyheder i dag, for som I ved, er arbejdet programsat til at fortsætte i morgen, siger Peskov ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Østjyllands Politi efterlyser to personer fra påsat brand i et mindre supermarked på Skelagervej i Skejby i det nordlige Aarhus fra november.

Det skriver kredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Af videoovervågning på stedet fremgår det, at to personer ankom til adressen klokken 01.02 på en scooter, lyder det fra politiet.

De medbragte en brændstofdunk og gik hen til bygningens bagdør, hvor de knuste en rude og åbnede døren.

Personerne forlod stedet igen efter et kort ophold inde i bygningen, hvorefter branden begyndte.

Bærende på dunken forlod de stedet på scooter i retning mod syd.

– Føreren af knallerten var iklædt en blå jakke og medbragte en sort femliters brændstofdunk med hvidt skruelåg, lyder politiets beskrivelse.

Scooterens passager var iklædt mørkt tøj og medbragte, hvad der lignede en stor sten.

Politiet oplyser tirsdag formiddag til Ritzau, at der var tale om en brand af en rimelig størrelse, hvor tilstødende lokaler fik brandskader.

Ved at dele optagelserne af de mistænkte håber politiet på, at nogen kan genkende dem ud fra tøjet eller deres måde at gå på, lyder det.

Hvis man kan det, bedes man kontakte politiet på 114.

Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper og tidligere præsidentkandidat Jesse Jackson er død.

Det oplyser familien ifølge NBC News.

Han blev 84 år.

Dødsårsagen er ikke umiddelbart oplyst, men familien skriver, at han døde fredfyldt omgivet af familie.

– Vores far var en tjenende leder. Ikke kun for vores familie, men også for de undertrykte, de stemmeløse og de oversete rundt om i verden, siger Jackson-familien i en erklæring ifølge det amerikanske medie og tilføjer:

– Hans urokkelige tro på retfærdighed, lighed og kærlighed opløftede millioner, og vi beder jer om at ære hans minde ved at fortsætte kampen for de værdier, han levede efter.

Jacksons arbejde går helt tilbage til borgerrettighedsbevægelsen i USA i 1960’erne, der havde hans mentor Martin Luther King i spidsen.

Borgerrettighedsforkæmperen har også en lang politisk karriere bag sig.

I både 1984 og 1988 forsøgte Jackson at sikre sig Demokraternes nominering til præsidentvalget i USA.

En rigtig forårsbebuder – en stork – har slået sig ned i en storkerede i Rens i Sønderjylland.

Det skete mandag, og det er usædvanligt tidligt på året, lyder det fra næstformand i foreningen Storkene.dk Jesper Leegaard.

– Det er den tidligste ankomst, vi har registreret, så det er rekordtidligt på året, siger han.

Der er tale om en hanstork, der siden 2021 har været en tilbagevendende gæst i reden i Rens.

Storke overvintrer i Sydeuropa eller Afrika og kommer til Danmark for at yngle om foråret.

Peter, som hanstorken i Rens er navngivet, har også tidligere været blandt de første storke, der ankommer til Danmark.

Sidste år ankom han således til Sønderjylland 18. februar.

Hans mage, der er navngivet Petra, plejer at følge trop kort tid efter.

Vejret er dog noget anderledes, end det plejer at være på denne tid af året, og det udfordrer storkene, forklarer Jesper Leegaard.

– De sidste mange vintre har været forholdsvist milde. Men i år er det anderledes.

– Vi har nærmest haft frost siden starten af året, og der er stivfrossent og snedække mange steder, siger han.

Men Peter kommer ikke til at gå sulten til ro i storkereden. Han bliver nemlig tilskudsfodret.

– Vi kommer ikke til at lade ham i stikken. Han er en af de kendte ynglestorke – jeg vil nærmest kalde ham rygraden i den danske storkebestand.

– Så han får lidt tilskudsfoder de første dage, og så håber vi på mildning i vejret. Så skal han nok klare sig, siger Jesper Leegaard.

Der skal bare nogle få varmegrader til, før en stork ifølge næstformanden kan finde snegle og orme i jorden.

Der er udsigt til et vejrskifte med mildere vejr, skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

– En front bevæger sig lørdag ind fra vest og tager mildere luft med sig. Det betyder sne, slud og regn samt lidt stigende temperaturer. Hvor mildt det bliver, er endnu noget usikkert, skriver vejrtjenesten.

Sidste år var der ti storkepar, der ynglede i Danmark. De sendte 30 unger på vingerne – det er det højeste antal unger siden 1985.

Mandag oprettede flyvevåbnet en ny eskadrille, der skal bemande de fire nyligt indkøbte fjernbemandede og langtrækkende luftfartøjer.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Den nye eskadrille, som får navnet Eskadrille 729, skal bruges til at overvåge danske interesser i blandt andet Arktis, Nordatlanten og Østersøen.

Luftfartøjerne kræver godt nok bemanding af piloter. Men selv om piloterne sidder i et traditionelt cockpit, vil cockpittet altså blive stående på jorden, imens de fjernstyrer luftfartøjerne.

Signalerne fra pilotens input sendes via radioteknologi til fartøjet, så det reagerer på pilotens styring. Derfor er de stadig i høj grad afhængige af menneskelige input, selv om der ikke er nogen fysisk med om bord.

Forsvaret skriver, at det i praksis for piloterne vil minde meget om at flyve et moderne bemandet fly med avanceret autopilot og missionssystemer.

Fordi luftfartøjerne kommer til at flyve i samme luftrum som andre flyvemaskiner, skal piloterne derfor stadigvæk kommunikere med flykontrollen og andre fartøjer, præcis ligesom hvis de selv var om bord.

Luftfartøjerne bliver leveret til Danmark i 2028, og tiden inden da vil Forsvaret bruge på at uddanne piloter, teknikere og andet personel, der skal varetage opgaven.

De nye luftfartøjer kan flyve i op mod 24 timer af gangen. For at de kan flyve 24 timer kræver det, at to hold besætninger skiftevis bemander forskellige dele af cockpittet, hvor de skifter sæde cirka hver anden time.

Det gør de over en periode på 10-12 timer, hvorefter en ny besætning overtager styringen, imens fartøjet stadig er i luften.

Udover de militære opgaver kan de nye luftfartøjer også blive brugt til at støtte i miljøovervågning, eftersøgnings- og redningsoperationer og til at bidrage til dansk efterretningsarbejdet.

Luftfartøjerne kommer til at være 12 meter lange med et vingefang på 24 meter. De vil blive placeret på Flyvestation Aalborg, efter de er blevet leveret.

De syv amerikanske techgiganter Apple, Microsoft, Nvidia, Tesla, Meta, Alphabet og Amazon har alle set deres aktiekurs falde siden årsskiftet.

Det står i kontrast til udviklingen de seneste år, hvor de har været nogle af de helt store vindere på aktiemarkedet.

Ifølge Philip Jagd, der er aktiechef i selskabet Sampension, har gruppen af virksomheder – der er kendt som Magnificent Seven – som helhed haft et negativt afkast på 7,3 procent i år.

Tendensen har indfundet sig, selv om selskaberne som helhed har leveret stærke forventninger til salg og indtjening i 2026, skriver han i en kommentar.

– Men de har også meldt om øget appetit på at investere i datacentre. Og problemet med det er, at meget tyder på, at de større budgetter dækker over øgede omkostninger, og ikke at man bygger større kapacitet.

– Samtidig formår selskaberne ikke at løfte deres salgsestimater i nær samme hastighed som deres investeringer, siger han.

Dermed kan nogle investorer have trukket følehornene en anelse til sig fra begyndelsen af året.

I et fly på vej hjem fra en ambassadeåbning i Rwanda er udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) gået til tasterne.

Over flere sider forklarer han sine tanker om et nyt skattesystem, hvor boligbeskatningen flyttes til gevinsten ved et salg – en såkaldt avancebeskatning.

Den nuværende, løbende beskatning af bolig har store geografiske slagsider, beretter partiformanden.

– Vi vil derfor insistere på en debat om, om det i længden ikke ville være klogere at forenkle og reducere den løbende boligbeskatning, beskatte store gevinster ved salg og i stedet sætte skatten ned på arbejde, produktion og aktiv værdiskabelse, skriver Lars Løkke Rasmussen i sit opslag.

Opdateringen kommer, efter at regeringsmakkerne i Venstre har langet kraftigt ud efter en tidligere melding fra Lars Løkke Rasmussen om nye boligskatter.

Moderaternes formand er blevet kritiseret for at skabe utryghed for boligejerne, der kan tænkes at frygte for deres friværdi.

Den frygt vil Lars Løkke Rasmussen dog mane i jorden. Tre gange i sit opslag gentager han samme pointe:

– Vi kommer ikke til at pille en tøddel ved eksisterende friværdi!

Men boligbeskatningen er skæv i dag, forklarer han.

Et hus i Gentofte stiger markant mere i værdi, end et hus i Norddjurs gør – også i en grad, så den løbende beskatning ikke vejer op for det.

Den økonomiske gevinst ved at være husejer i Nordsjælland frem for Norddjurs er derfor meget større, fordi beskatningen ikke rammer på gevinsten fra salget.

– Er det retfærdigt?, spørger Lars Løkke Rasmussen.

Venstres kritik af, at debatten om en ny boligbeskatning skaber usikkerhed for boligejerne, giver han ikke meget for.

Hans forslag skal ikke indføres i morgen.

– Jeg tillader mig derfor fortsat at gøre mig tanker om fremtidens skattesystem. Ikke for at sprede usikkerhed, men for mere rettidig omhu at lægge fundamentet for en politik, der kan gøre Danmark rigere, rimeligere og friere, skriver Lars Løkke Rasmussen.

Boligbeskatning er blevet et varmt emne på Christiansborg, efter statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale adresserede emnet.

Her påpegede hun, at der er en social skævhed i, at nogle borgere bliver meget rige blot ved at bo det rette sted.

Sidenhen har Socialdemokratiet ikke ville uddybe, hvordan det kan håndteres.

Politiet har nu sigtet i alt tre teenagere for at have taget del i brandstiftelse i en frisørsalon på Valby Langgade i slutningen af januar.

Tidligere i februar blev en 17-årig dreng varetægtsfængslet i sagen, og tirsdag blev yderligere to unge fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel.

De to, der blev fremstillet i retten tirsdag, er en anden 17-årig dreng og en 19-årig mand.

Alle tre er sigtet for sammen med andre identificerede og uidentificerede medgerningspersoner at have knust en rude i frisørsalonen 29. januar. Derefter kastede de en molotovcocktail ind i frisørsalonen, lyder det i sigtelsen.

Det førte til, at brandvæsenet måtte evakuere beboerne i en lejlighed over salonen af hensyn til deres sikkerhed.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Også natten inden var de ifølge politiet ved frisørsalonen.

Her forsøgte de sigtede angiveligt at antænde en brand, da de ifølge sigtelsen forsøgte at knuse en rude og ville kaste en molotovcocktail, hvilket dog mislykkedes.

Ved tirsdagens retsmøde besluttede dommeren at forlænge anholdelsen af den 19-årige mand i tre døgn.

Det betyder, at dommeren ikke umiddelbart finder grundlag for at varetægtsfængsle, men at retten giver politiet lidt mere tid til at efterforske sagen, hvorefter den 19-årige kan komme for retten på ny eller blive løsladt.

Drengen, som også blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag, sad i forvejen i arresten i en anden sag.

For allerede 3. februar blev han anholdt og sigtet for grov vold, da han ifølge sigtelsen stak en yngre mand i den nederste del af ryggen med en kniv.

Det foregik 26. januar på gaden tæt på frisørsalonen, som der altså nogle dage senere blev kastet en molotovcocktail ind i.

Den 17-årige nægter sig skyldig i sagen om knivstikkeriet. Han blev efter anholdelsen i den sag varetægtsfængslet.

I tirsdagens retsmøde er hans varetægtsfængsling nu blevet forlænget i 14 dage.

Da den første 17-årige blev fremstillet i grundlovsforhør 7. februar og varetægtsfængslet, blev dørene lukket i retsmødet. Forinden kom det dog ifølge Ekstra Bladet frem, at han nægter sig skyldig.

Det er uvist, hvordan de to andre forholder sig i sagen om brandstiftelsen. Også ved retsmødet tirsdag blev dørene lukket, så politiets beviser hemmeligholdes i sagen.