Seneste nyheder

Mindst 18 personer er blevet dræbt i to angreb, der torsdag fandt sted i Colombia.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Seks personer mistede livet efter et bilbombeangreb på en luftbase i Cali, der er Colombias tredjestørste by.

Regionens guvernør, Dilian Francisca Toro, har kaldt hændelsen for et terrorangreb.

– Terrorisme vil ikke besejre os, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Ifølge borgmesterens kontor blev 71 personer såret i angrebet, skriver Reuters.

Borgmesteren i Cali, Alejandro Eder, har efter bombeangrebet meldt ud, at lastbiler ikke må køre ind i byen af frygt for flere eksplosioner.

Han har desuden udlovet en dusør på 10.000 dollar – omkring 64.000 kroner – hvis man kan bidrage med oplysninger om sagen, lyder det.

Angrebet var ifølge det lokale politi rettet mod basens skole for piloter, Marco Fidel Suarez Military Aviation School, der ligger i den nordlige del af byen.

Tidligere torsdag mistede 12 betjente desuden livet, efter at en politihelikopter blev skudt ned i Antioquia.

Betjentene deltog under angrebet i en operation, hvor man ville udrydde en produktion af kokablade, der bruges til at fremstille kokain.

Den colombianske præsident, Gustavo Petro, har efterfølgende meldt ud, at man mener, at det er fraktioner af den tidligere oprørsgruppe Farc, der står bag begge angreb.

Storbyen Cali har tidligere været ramt af flere bombe- og skudangreb.

I juni tog de venstreorienterede guerillaer ansvaret for en række angreb, der slog syv mennesker ihjel.

Oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater, har afvist en fredsaftale fra 2016, og de har øget deres voldelige aktiviteter forud for landets parlamentsvalg i 2026.

Gruppen har ikke umiddelbart kommenteret de seneste angreb.

Senatet i den amerikanske delstat Californien har torsdag godkendt et nyt politisk landkort, som har til formål at give demokraterne yderligere fem pladser i Kongressen.

Det skal udligne den republikanske fordel, som præsident Donald Trump håber på at få ved at omfordele valgdistrikterne i delstaten Texas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demokraterne i Californien, som har guvernør Gavin Newsom i spidsen, satser på at få vedtaget ændringen af delstatens valgdistrikter i Californiens delstatsparlament i Sacramento inden fredag.

Det vil nemlig betyde, at forslaget kan blive taget op i en folkeafstemning 4. november.

Konkret er der tale om en lovpakke bestående af tre forslag.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP kræver en ændring af valgdistrikterne grønt lys fra delstatens indbyggere, fordi demokraterne vil skulle tilsidesætte det kort over distrikter, som tidligere har fået vælgernes godkendelse.

Donald Trump har presset på for at få et forslag igennem om et nyt kort over valgdistrikter i Texas. Her er formålet at gøre fem demokratiske pladser i Repræsentanternes Hus til republikanske pladser.

Det sker ifølge AP for at styrke partiet inden midtvejsvalget i 2026.

Den eneste godkendelse, der mangler for ændringen i Texas, er grønt lys fra det delstatslige senat, som er republikansk ledet, og en underskrift fra den republikanske guvernør, Greg Abbott. Ifølge Reuters er en folkeafstemning i Texas ikke nødvendig.

Hvis ændringen i Californien bliver godkendt vil det neutralisere den ændring i Repræsentanternes Hus, lyder det.

– Vi vil ikke have denne kamp, og vi har ikke valgt denne kamp, men med vores demokrati i fare vil vi ikke stikke af fra denne kamp, lød det ifølge AP fra Marc Berman, som er demokratisk medlem af Californiens lovgivende forsamling, da torsdagens debat om forslaget blev skudt i gang.

Taktikken er kendt som “gerrymandering”. Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det.

Den danske fodboldspiller Mads Roerslev skifter arbejdsgiver i England og træder ligamæssigt et niveau ned.

Højrebacken skifter fra Premier League-klubben Brentford til Southampton, som efter forårets nedrykning nu spiller i næstbedste række.

Southampton oplyser på sin hjemmeside, at Roerslev har underskrevet en fireårig aftale.

Klubbens tekniske direktør, Johannes Spors, siger om indløbet af den danske back:

– Mads kommer med en masse erfaring fra både Premier League og Championship. Han ved, hvad der kræves, ikke kun for at rykke op fra denne række, men også hvordan man kan bygge et fundament på højeste niveau.

Roerslev er et produkt af FC Københavns talentafdeling. Allerede i sommeren 2019 drog han til Brentford, hvor han siden opnåede at rykke op i Premier League med holdet.

Han fik debut for det danske A-landshold sidste år, men fik siden svært ved at spille sig til en fast plads i Brentford. Han var i foråret udlejet til Wolfsburg i Bundesligaen, og nu er det endegyldigt farvel til London-klubben.

– Southampton er et virkelig godt hold, som dominerer mange kampe, arbejder hårdt og passer godt til min spillestil. Jeg har bare generelt en rigtig god fornemmelse af det, siger 26-årige Roerslev til klubbens hjemmeside.

Det blev til 146 førsteholdskampe for Brentford. I dem leverede han to mål og 11 assister.

Han fik 13 kampe for FCK, før han drog udenlands, mens det blev til syv optrædener for Wolfsburg.

En ny biografi om britiske prins Andrew er blevet redigeret, så den ikke længere omfatter en påstand om USA’s førstedame Melania Trumps relation til den afdøde rigmand Jeffrey Epstein.

Det bekræfter forlaget HarperCollins, der udgiver bogen, ifølge det britiske medie The Independent.

Bogen har titlen “Entitled: The Rise and Fall of the House of York”, og ifølge mediet er et af kapitlerne dedikeret til prins Andrews særdeles omtalte forhold til rigmanden.

Kapitlet rummer også en påstand om, at det var Epstein, der præsenterede Donald Trump, der siden er blevet præsident, og hans nuværende hustru for hinanden.

Men den påstand er altså nu fjernet.

– Vi kan bekræfte, at flere passager fra Andrew Lownies bog “Entitled: The Rise and Fall of the House of York” er blevet fjernet i samråd med forfatteren, siger en talsperson fra forlagets britiske afdeling.

Talspersonen tilføjer, at det er HarperCollins, der udgiver bogen i Storbritannien, mens Lownie selv står for at udgive den i USA.

Det fremgår ikke, hvorfor passagerne er blevet fjernet. Ifølge The Independent vil ændringerne fremgå i alle kommende printudgaver af bogen. E-bog- og lydbogsudgaven er allerede blevet opdateret.

Samtidig anslås det, at der i forvejen er blevet trykt omkring 60.000 eksemplarer af bogen.

Jeffrey Epstein var en finansmand og ven med adskillige højtprofilerede personer. I mange år var også Donald Trump en del af vennekredsen.

Epstein blev dømt for sexforbrydelser og i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Melania Trump har truet med at sagsøge Hunter Biden, søn af den tidligere demokratiske præsident Joe Biden, for over en milliard dollar for en lignende påstand.

BBC har tidligere berettet, at truslen er kommet som reaktion på en påstand fra Biden om, at det var Jeffrey Epstein, der for mange år siden introducerede hende til Donald Trump.

I løbet af Trumps anden præsidentperiode er hans forhold til Epstein i den grad kommet i søgelyset.

På det seneste har der været et stort pres på Det Hvide Hus i forhold til at udgive de såkaldte Epstein-filer.

Donald Trump udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filerne, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Han gik senere med til at søge om at få offentliggjort alle relevante vidneudsagn i sagen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har beordret, at der øjeblikkeligt skal indledes forhandlinger om en frigivelse af alle gidsler i Gaza og om at få afsluttet krigen i området.

Det siger Netanyahu torsdag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Meldingen kommer, efter at den israelske leder for nylig lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Den plan er siden blevet godkendt af Israels regering.

– Jeg er kommet for at godkende IDF’s (Israels militær, red.) planer om at tage kontrol over Gaza By og besejre Hamas, siger premierministeren i en videoudtalelse under et besøg hos Israels Gaza-division.

– Samtidig har jeg givet instruks om, at der øjeblikkeligt indledes forhandlinger om løsladelse af alle vores gidsler og afslutningen på krigen på betingelser, der er acceptable for Israel, lyder det videre.

Krigen i Gaza har stået på i næsten to år. Den begyndte 7. oktober 2023, da den militante gruppe Hamas angreb Israel fra Gaza. 1219 personer blev dræbt ifølge en optælling fra AFP, der baserer sig på officielle tal.

Derudover blev 251 personer taget som gidsler af Hamas. 49 befinder sig fortsat ifølge AFP i Gaza. Ifølge Israels militær er 27 af dem døde.

Efter angrebet gik Israel til angreb på Hamas i Gaza. Her er lige over 62.100 palæstinensere, primært civile, blevet dræbt ifølge sundhedsministeriet i området.

Imens er mæglere kommet med et forslag til en midlertidig våbenhvile. Hamas har ifølge Reuters godkendt forslaget, mens Israels regering endnu ikke er kommet med et svar.

Forslaget indebærer en våbenhvile på 60 dage, og at 10 levende gidsler og 18 lig bliver frigivet. Til gengæld skal Israel frigive omkring 200 palæstinensere, der længe har afsonet en straf.

Det israelske forsvarsministerium bekræftede onsdag morgen over for AFP, at 60.000 reservister – en hjemsendt soldat der tilhører reserven – inden længe vil blive indkaldt til Israels militær for at deltage i den fornyede offensiv i Gaza.

Mediet Times of Israel berettede, at ikke alle de omkring 60.000 reservister, som med en indkaldelse vil skulle deltage i selve offensiven omkring Gaza By.

Nogle af dem vil i stedet skulle erstatte de af militærets styrker, som er indsat andre steder i Gaza.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, slipper foreløbigt for at betale en bøde på næsten en halv milliard dollar.

En amerikansk appeldomstol i New York har afvist en bødestraf, som præsidenten blev idømt i en bedragerisag sidste år.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Bøden fik Trump tilbage i februar 2024 for at have oppustet værdien af sin personlige formue for at sikre sig bedre lånebetingelser. Trump ankede senere afgørelsen.

Torsdag blev det så afgjort af domstolen, at bødens størrelse var “for høj”.

– Selv om der utvivlsomt skete skade, var det ikke en ødelæggende skade, der kan retfærdiggøre en erstatning på næsten en halv milliard dollar til staten, skriver Peter Moulton, en af de fem dommere, ifølge avisen New York Times.

Ifølge AFP lød bøden på 464 millioner dollar, inklusive renter – svarende til knap 3 milliarder danske kroner.

På det tidspunkt var demokraten Joe Biden præsident, men republikanske Trump slog Demokraterne og vandt præsidentvalget i november 2024.

Bedragerisagen mod Trump var rejst af New Yorks justitsminister, Letitia James, som er demokrat.

James havde beskyldt Trump for at have oppustet sin formue med op med 3,6 milliarder dollar.

Trump beskyldte på den anden side James og dommeren i sagen for at være politisk motiverede.

Ifølge New York Times opretholdt domstolen kendelsen om, at Trump har begået bedrageri.

Letitia James oplyser, at hun har valgt at anke torsdagens afgørelse. Det skriver AFP på baggrund af en erklæring.

Her siger hun blandt andet, at “vi vil (…) fortsætte med at beskytte newyorkeres rettigheder og interesser”.

Imens kalder Trump torsdagens afgørelse for en “total sejr”

– Det var en politisk heksejagt, i forretningsmæssig forstand. En, som ingen nogensinde har set før, skriver han i et længere opslag på sig eget sociale medie Truth Social.

Præsidenten mener også, at alt, han gjort absolut var “korrekt” og “perfekt”.

GN Store Nords aktionærer kan glæde sig over, at deres aktier i elektronikselskabet er blevet en hel del mere værd i løbet af torsdagen.

Selskabet, der blandt andet producerer høreapparater og headset til både kontoransatte og gaming-entusiaster, præsenterede torsdag morgen regnskab for andet kvartal i år.

Det oversteg forventningerne så meget, at aktien steg med hele 19,9 procent i løbet af dagen og sluttede i kurs 122,7.

Det er ifølge MarketWire den største stigning, der nogensinde er registreret på en enkelt dag for GN Store Nord, hvis markedsværdi hen over dagen er steget med 3,1 milliarder kroner.

Paradoksalt nok bød regnskabet på en omsætningstilbagegang med otte procent. Men markedet havde frygtet, at tallene ville se værre ud, og derfor blev reaktionen derefter.

Driftsresultatet steg samtidig fra 374 millioner kroner i samme kvartal sidste år til 546 millioner kroner.

Senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank kalder over for MarketWire regnskabet “en stor positiv overraskelse”.

– Der er en stor grad af lettelse af spore hos investorerne, efter at nogle skuffende regnskaber fra høreapparatsektoren på forhånd havde givet noget bekymring, siger han.

GN Store Nord har i en længere periode været den mest shortede aktie i C25-indekset, og det kan have spillet ind i forhold til kursstigningens voldsomhed.

Når investorer shorter en aktie, spiller de på, at den vil falde. Det betyder omvendt, at de taber penge, hvis den stiger, og derfor vælger mange at lukke deres shortpositioner for at begrænse tabet, hvis stigningen bliver voldsom.

Det giver en slags ketchupeffekt, der kan forstærke kraftige kursstigninger, og det kan sagtens have været tilfældet med GN Store Nord torsdag, vurderer Martin Munk.

Den danske forsvarsspiller Victor Nelsson skifter fra tyrkiske Galatasaray til Hellas Verona i Italien på en etårig lejeaftale.

Det oplyser den italienske klub på sin hjemmeside.

I Verona bliver han holdkammerat med den tidligere FC Nordsjælland-back Martin Frese samt den tidligere OB-stopper Tobias Slotsager.

I lejeaftalen mellem Galatasaray og Verona er der også en købsoption, oplyser Verona og Galatasaray på deres respektive hjemmesider.

Sidstnævnte beretter, at man for lejeaftalen modtager en betaling svarende til knap fem millioner kroner. Yderligere 750.000 kroner kan komme i spil som led i en bonus.

Ønsker Verona efter sæsonen at gøre brug af købsoptionen, skal den tyrkiske klub kompenseres med små 60 millioner kroner, fremgår det.

26-årige Victor Nelsson har på dansk grund repræsenteret FC Nordsjælland og FC København. I sommeren 2021 skiftede han fra sidstnævnte til Galatasaray.

Han var i første halvdel af 2025 udlejet til AS Roma i Italien.

Franske vineksportører er “enormt skuffede” over, at det ikke er lykkedes at nå en aftale om, at vin produceret i EU kan undtages fra told i USA.

Sådan lyder det, efter at EU og USA torsdag er kommet med en fælles udtalelse, der skitserer flere detaljer om den handelsaftale, som de blev enige om i juli.

På ønskelisten havde vinproducerende lande som Frankrig og Italien, at vin og spiritus skulle undtages fra told.

Men det lykkedes altså ikke at indgå en aftale om en fritagelse, og dermed vil vin og spiritus ifølge aftalen blive pålagt en told på 15 procent.

– Vi er sikre på, at dette vil skabe store vanskeligheder for vin- og spiritussektoren, siger formanden for de franske vineksportørers organisation, FEVS, Gabriel Picard, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Imens har Frankrigs minister for udenrigshandel, Laurent Saint-Martin, sagt, at regeringen vil søge om “yderligere fritagelser” som en del af handelsaftalen.

I aftalen er EU og USA blandt andet blevet enige om, at biler og lægemidler fra EU ligeledes bliver pålagt told på 15 procent i USA.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, har samtidig sagt, at der på et senere tidspunkt kan komme en aftale om fritagelse for vin og spiritus.

– Desværre lykkedes det os ikke på det her punkt. Men dørene er ikke lukket for evigt.

– Jeg kan fortælle jer, at der er en klar ambition i EU-Kommissionen om at få det på forhandlingsbordet, har han udtalt ifølge Reuters.

Imidlertid kalder Christophe Chateau, talsmand for en gruppe, der repræsenterer vinproducenter i franske Bordeaux, det for “dårlige nyheder”.

– Det hindrer yderligere handlen med og eksporten af Bordeaux-vine til USA, som er deres absolut største marked, siger han.

Det er dog bedre end det værst tænkelige scenarie, hvor USA’s præsident, Donald Trump, på et tidspunkt truede med toldsatser på op til 200 procent, lyder det.

AFP

Der var lagt op til en VM-duel mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard i Rwanda i september, men sådan bliver det ikke.

Den danske stjerne har nemlig ikke tænkt sig at køre VM, fortæller han på et pressemøde forud for Vuelta a España.

– Vi har besluttet ikke at tage til VM. Det passer ikke ind i planerne. Vi har besluttet, at vi vil gå efter EM i stedet, siger Jonas Vingegaard.

– Man skal være virkelig frisk for at køre VM i år. Det kræver virkelig meget af rytterne, og når jeg ikke ved, hvordan jeg kommer ud af Vueltaen, så har vi besluttet, at det var bedst ikke at være med, siger han.

Mændenes VM i linjeløb køres i Rwanda 28. september, mens EM køres i det sydlige Frankrig 5. oktober.

Jonas Vingegaard har tidligere udtrykt, at hvis det ellers ville passe ind i hans planer, ville han køre VM. Landstræner Michael Mørkøv har også bekræftet, at Vingegaard skulle køre VM. Men det er der altså lavet om på.

– Min vurdering er, at ruten ved EM passer bedre til Jonas’ kvaliteter end ruten ved VM på grund af de længere stigninger og deres procenter. Derfor glæder det mig, at Jonas ønsker at være til rådighed for landsholdet ved europamesterskabet til oktober, siger Michael Mørkøv i en pressemeddelelse.

I Danmarks Cykle Unions pressemeddelelse fremgår det, at Jonas Vingegaard nu er en af de ryttere, som Michael Mørkøv “kommer til at overveje” til det danske hold. Han er med andre ord ikke formelt udtaget endnu.

På pressemødet torsdag fortæller Jonas Vingegaard desuden, at han agter at køre EM-linjeløbet, men ikke enkeltstarten.

Derudover beretter danskeren, at det ikke indgår i planenerne at stille op ved årets femte monument, Lombardiet Rundt, som han uden synderlig succes har kørt tre gange tidligere i karrieren.

Jonas Vingegaard er lørdag på startstregen ved Vuelta a España, hvor han er favorit til den samlede sejr.

Straffesagen mod Henrik Sass Larsen bliver ikke afgjort torsdag, oplyser retsformand Søren Schou Frandsen. Parternes procedurer samt rettens votering og afsigelse af dom udskydes til 1. september.

Længe så tidsplanen ellers ud til at holde ved torsdagens retsmøde, som gik i gang klokken 09.30. Men afhøringen af tre politifolk fra klokken 13 og frem trak så meget ud, at retsformanden har vurderet, at sagen ikke kan afsluttes torsdag.

Som det sidste på torsdagens retsmøde gennemgås de såkaldte personlige forhold. De kredser om Henrik Sass Larsens mentale helbred, som i en årrække har været præget af depressioner og sygemeldinger.

Retten havde på forhånd taget højde for risikoen for, at man ikke ville nå at blive færdig torsdag, og datoen 1. september var på forhånd afsat som reservedag.

To unge på henholdsvis 14 og 18 år blev torsdag eftermiddag stukket med stikvåben – formentligt knive ved Horsens Banegård.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 18-årige mand blev ramt i ansigtet af et stikvåben. Han er efterfølgende blevet opereret og er udenfor livsfare.

Den 14-årige er blevet behandlet for mindre skader, oplyser politiet.

– Det er politiets foreløbige vurdering, at der er tale om et internt opgør mellem de to personer, der kendte hinanden i forvejen. Derudover ønsker vi ikke at dele yderligere, da sagen er under efterforskning, siger vicepolitiinspektør Allan Nielsen.

I forbindelse med episoden på Horsens Banegård vil politiet være ekstra til stede med patruljer i området torsdag aften og natten til fredag, lyder det.

– Jeg vil gerne igen understrege, at der ikke på nuværende tidspunkt er noget i politiet efterforskning, der indikerer en fare for borgere i området, siger vicepolitiinspektøren.

Tidligere torsdag forklarede Allan Nielsen, at der er foretaget flere anholdelser i sagen.

Sydøstjyllands Politi oplyste, at man modtog en anmeldelse klokken 14.19 om, at en person var blevet ramt af stikvåben i området omkring Horsens Banegård.

Da en politipatrulje kom frem, kunne de konstatere, at en person var kommet til skade.

Kort tid efter den første anmeldelse indløb der endnu en anmeldelse om en tilskadekommen person, lyder det.

Politiet oplyser ikke, hvilken rolle de anholdte menes at have i sagen. Det står heller ikke klart, om man mener, at de to overfald er begået af de samme personer.

Busselskabet Midttrafik skriver på sin hjemmeside, at politiet har foretaget “en akut afspærring” af banegården.

Af den grund kan man opleve ruteændringer, forsinkelser og formentligt også aflysninger på de ruter, som kører igennem området.

Midttrafik ved ikke, hvor længe politiets arbejde vil påvirke driften, lyder det videre.

Togdriften er ifølge politiet ikke påvirket.

Politiet opfordrer til, at man respekterer afspærringerne på stedet.

Desuden beder politiet om, at man henvender sig på telefon 114, hvis man har set noget eller har oplysninger om sagen.

En buschauffør undgår at blive frihedsberøvet, efter at han onsdag eftermiddag i Køge påkørte en kvindelig cyklist.

Det står klart efter et retsmøde torsdag eftermiddag i Retten i Roskilde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Her har en dommer afvist at varetægtsfængsle den 40-årige mand.

Han satte sig ved rattet i en Movia-bus, selv om han var påvirket, fordi han dagen før havde indtaget kokain og cannabis.

Cyklisten, en kvinde på 75 år, blev påkørt cirka klokken 16.25 på Nylandsvej. Kvindens tilstand blev beskrevet som “yderst kritisk”.

Retten har fundet, at der en særligt bestyrket mistanke mod den 40-årige om uagtsomt legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Men hensynet til folks retsfølelse kræver altså ikke, at der sker varetægtsfængsling, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi om rettens kendelse.

Cyklisten blev påkørt bagfra. Hun pådrog sig et alvorligt hovedtraume og blev afhentet med lægehelikopter, har politiet tidligere oplyst.

Nordjyllands Beredskab rykkede torsdag formiddag ud til en større tagbrand i Haverslev.

Alle på adressen er blevet evakueret, skriver beredskabet på det sociale medie X.

Kort før klokken 13.15 lyder det fra beredskabet, at branden nu er ved at være under kontrol.

Ifølge Nordjyske er bygningen, hvor der er udbrudt brand, en del af Himmerlandscentrets Idrætsefterskole.

Efter branden har politiet sigtet en person for overtrædelse af beredskabsloven.

Det skyldes, at Nordjyllands Politi formoder, at branden er startet i forbindelse med, at en ansat har brugt en ukrudtsbrænder. Det oplyser vagtchef Lau Larsen til Nordjyske.

Ifølge Nordjyske og TV 2 Nord var der ingen elever til stede, da branden brød ud. Skolens elever var på tur.

Nordjyllands Politi skriver på X, at der aktuelt er en del røgudvikling fra branden.

Hvis man kan lugte røg, opfordrer politiet til, at man lukker døre og vinduer samt slukker for ventilationsanlæg.

Billeder, som TV2 Nord og Nordjyske har delt, viser en hvid bygning, hvor der er større skader på taget.

Biler og lægemidler fra EU bliver pålagt told på 15 procent i USA.

Det fremgår af en fælles udtalelse fra EU og USA, der skitserer flere detaljer om den handelsaftale, som de blev enige om i juli.

Dengang lød det, at der som udgangspunkt skulle betales told på 15 procent i USA på europæiske varer.

Siden har de to parter forhandlet videre om, hvordan handelsaftalen nærmere skulle se ud, og det er der nu kommet en 3,5 sider lang fælles udtalelse ud af.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, fremhæver blandt andet, at bilindustrien og lægemiddelbranchen vil nyde godt af handelsaftalen.

– Det er en seriøs, strategisk aftale, og vi støtter den fuldt ud. En bred vifte af sektorer, herunder strategiske industrier som biler, lægemidler, halvledere og tømmer, vil drage nytte af den, siger han.

Omvendt er det ikke lykkes at nå en aftale om, at vin produceret i EU kunne undtages fra told, lyder det fra Sefcovic.

AFP

Energi- og telekoncernen Norlys vil fyre op mod hver tiende medarbejder i koncernens kundeselskab.

Det skriver både Energy Supply og Finans.

Ifølge mediernes oplysninger har Norlys torsdag formiddag orienteret sine medarbejdere om den kommende fyringsrunde, som skal ske ved udgangen af september.

Norlys har bekræftet fyringsrunden over for både Energy Supply og Finans.

I en skriftlig kommentar til medierne siger Kathrine Forsberg, som er direktør for Norlys’ kundeforretning, at fyringsrunden sker som følge af koncernens opkøb af Telia samt dårlige resultater i kundeforretningen.

– Sammenlægningen medfører naturligt dobbeltfunktioner og muligheder for synergier. Derfor kommer vi desværre til at nedlægge en række stillinger og sige farvel til dygtige kolleger ved udgangen af september, lyder det.

Derudover siger Kathrine Forsberg, at der bliver kigget på omkostningerne for at skabe en bæredygtig forretning i kundeselskabet, som ifølge hende ikke leverer tilfredsstillende resultater i øjeblikket.

Norlys’ opkøb af Telia Danmark blev gennemført i april 2024.

Hele Norlys-koncernen har omkring 4500 medarbejdere i Danmark.

Kundeselskabet, som inkluderer tv- og internetforretningen, mobilforretningen og energiforretningenhar omkring 2450 medarbejdere, oplyser Norlys.

Norlys offentliggjorde i sidste uge sit regnskab for første halvår. Og også her blev det understreget, at integrationen af Telia fortsat medfører mærkbare omkostninger.

I løbet af årets første seks måneder har Norlys haft et underskud på 420 millioner kroner før skat. I første halvdel af 2024 havde selskabet et overskud på 175 millioner kroner.

Omsætningen voksede derimod med en fjerdedel og endte på 8,2 milliarder kroner.

Begge dele forklarede Norlys med opkøbet af Telias danske mobilforretning.

Uganda har indgået en aftale med USA om at tage imod migranter, som de amerikanske myndigheder ønsker at deportere.

Det oplyser Bagiire Vincent Waiswa, der er embedsmand i Ugandas udenrigsministerium.

– Aftalen omhandler statsborgere fra tredjelande, som ikke får asyl i USA, men som er modvillige eller har bekymringer, når det kommer til at skulle tilbage til deres hjemlande, skriver embedsmanden på X.

Aftalen sker som led i USA’s præsident Donald Trumps plan om at deportere flere millioner migranter, der opholder sig i USA uden opholdstilladelse.

USA har tidligere indgået lignende aftaler med lande som El Salvador og Eswatini i det sydlige Afrika. Det er blevet stærkt kritiseret af menneskerettighedsgrupper.

Det er endnu ikke kommet på plads, præcis hvordan aftalen skal implementeres, skriver Bagiire Vincent Waiswa.

Men Uganda har opstillet nogle krav.

– Der er tale om en midlertidig ordning med betingelser, herunder at tidligere straffede personer og mindreårige uden ledsagere ikke vil blive taget imod.

– Uganda foretrækker desuden, at det er personer fra afrikanske lande, der bliver overført til Uganda, skriver Waiswa.

Der er i forvejen et stort antal migranter, der opholder sig i østafrikanske Uganda. Omkring 1,7 millioner flygtninge er kommet til landet ifølge FN, den største gruppe af flygtninge i Afrika.

Sidste år kom et stort antal flygtninge til landet. Det var især som følge af borgerkrig i Sudan og usikre forhold i Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Nabolandene Sydsudan og Rwanda har også lavet aftaler med USA om at tage imod deporterede personer.

Fra Rwanda lød det tidligere i august, at landet ville tage imod 250 personer.

Det er ikke blevet bekræftet fra amerikansk side, at der er indgået en aftale med Uganda.

AFP

Det er blevet lidt af en folkesport at tjekke elpriser på hjemmesider og apps.

Og det ændrer sig næppe, selv om elafgiften sænkes i 2026 og 2027, sådan som regeringen lægger op til.

Sådan lyder det fra administrerende direktør i Andel Energi Marlene Holmgaard Fris.

– Den rå elpris – det vil sige elprisen uden skatter, afgifter, tariffer med videre – svinger stadig rigtig meget hen over døgnet.

– Det er ikke usædvanligt, at den rå elpris svinger med over 200 øre per kilowatt-time inden for det samme døgn.

– Derfor er der stadig et stort incitament til at følge med i priserne, siger Marlene Holmgaard Fris.

I 2022 steg elprisen til rekordniveauer som følge af den stigende gaspris i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine.

Det fik mange danskere til at interessere sig for elpriser.

– Interessen har været meget stor siden energikrisen, og den har holdt sig på et højt niveau siden.

– Vi har i dag cirka 300.000 unikke brugere hver måned, som tjekker priser i gennemsnit 10-12 gange om måneden. Det niveau forventer vi ikke, vil ændre sig, siger Marlene Holmgaard Friis.

Samme melding lyder fra energidirektør i Norlys Mads Brøgger.

– Jeg regner ikke med, at kunderne bliver mindre optaget af elpriserne, fordi elafgiften nu sænkes.

Interessen for elpriserne er ifølge direktøren steget støt siden energikrisen.

– Og når flere danskere skifter til elbil eller får installeret en varmepumpe, så har man bare et større incitament til at følge elpriserne og udnytte de billigste timer, siger Mads Brøgger.

Selskabets energiapp har ifølge direktøren flere end 100.000 unikke brugere, og de bruger i gennemsnit appen 20 dage om måneden.

Ud over elafgiften, der foreslås sænket fra 72,2 øre til 0,8 øre per kilowatt-time, består elprisen af den rå pris på elbørsen, nettariffer og moms.

Der har været talrige spekulationer om, hvem der stod bag bruddene på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

Der er gået næsten tre år siden hændelsen – ifølge myndighederne en sabotagehandling – og nu er der tilsyneladende sket et gennembrud i sagen.

Italiensk politi har anholdt en ukrainsk mand, oplyser tyske anklagere torsdag ifølge Reuters.

Han skal stilles for en tysk dommer, når han er blevet udleveret, lyder det.

Manden er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger, som forbinder Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre plantede sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm, fremgår det af en udtalelse fra anklagemyndigheden ifølge AFP.

Gruppen stævnede ud fra Rostock i Nordtyskland på en sejlbåd, lyder det videre. Båden havde nogle mellemmænd lejet af en tysk virksomhed med hjælp fra falske identitetsdokumenter.

Den anholdte mand omtales som “Serhii K.” af den tyske myndighed. Det er vanlig praksis i Tyskland, at man ikke nævner hele navnet af hensyn til privatlivets fred.

Det var 26. september 2022, at der opstod brud på de to gasrørledninger Nord Stream 1 og 2 henholdsvis øst og sydøst for Bornholm.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav efterfølgende udtryk for, at der efter danske myndigheders opfattelse var tale om sabotage.

Den ukrainske mand er blevet anholdt på baggrund af en europæisk arrestordre.

Han blev anholdt af italiensk politi natten til torsdag i byen Rimini på den italienske østkyst, siger de tyske anklagere.

Italiensk politi har bekræftet, at det har anholdt en ukrainsk mand, som Tyskland mistænker for sabotage.

Det har tidligere været fremme, at de tyske myndigheder ledte efter en ukrainer, der havde opholdt sig i Polen for derefter at vende tilbage til Ukraine.

Tyske og svenske medier har desuden tidligere skrevet, at en ukrainsk dykker er mistænkt for at stå bag sprængningerne. Der skal være tale om en mand, der har været bosat med sin familie i en forstad til den polske hovedstad, Warszawa, men siden gik under jorden.

Reuters

Oscarkapløbet er skudt i gang.

Tre danske film er nu udvalgt som kandidater i kampen om at blive Danmarks officielle bud i kategorien Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen i 2026.

Det oplyser Det Danske Filminstitut torsdag.

Den danske oscarkomité har udvalgt filmene “Den sidste viking” instrueret af Anders Thomas Jensen, “Begyndelser” af Jeanette Nordahl og “Mr. Nobody mod Putin”, der er en dokumentarfilm af David Borenstein og medinstruktør Pasha Talankin.

– Det er vigtigt at sige, at det her ikke er en jury, der mødes og beslutter, hvad der er den bedste film i Danmark lige nu og her, siger Tine Fischer, direktør for Det Danske Filminstitut og formand for oscarkomitéen.

– Vi skal se på, hvad der skal til for at komme så tæt på som muligt for at blive en del af den officielle oscarnominering, forklarer hun.

Komitéen kigger ifølge Tine Fischer på, om filmene allerede er synlige på det internationale marked.

Derudover leder komitéen også efter stærke kunstneriske visioner, og der skal gerne være universelle menneskelige problemstillinger i spil.

“Den sidste viking” er den kommende komedie fra instruktør Anders Thomas Jensen, der tidligere har stået bag film som “Blinkende lygter”, “I Kina spiser de hunde” og “Adams æbler”.

I filmens hovedroller finder man Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas. På rollelisten finder man også Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Bodil Jørgensen, Søren Malling, Nicolas Bro og Lars Ranthe.

Den står til at have biografpremiere i Danmark 9. oktober.

“Begyndelser” er et ægteskabsdrama fra instruktør Jeanette Nordahl. Som hovedrollerne i centrum finder man Trine Dyrholm og David Dencik.

Heller ikke denne film er udkommet i Danmark endnu. Den forventes at have national biografpremiere 15. januar 2026.

“Mr. Nobody mod Putin” er en dokumentarfilm om en almindelig skolelærer i en lille russisk landsby. Her dokumenterer han, hvordan propaganda og krig påvirker livet på sin skole.

Filmen havde danmarkspremiere 22. marts i år på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Der er stadig lang vej til den prestigefyldte statuette for de tre film.

17. september vælger den danske oscarkomité én af filmene som Danmarks endelige indstilling.

Herefter skal oscarakademiet i Los Angeles vurdere alle landes bidrag og snævre feltet ind til 15 internationale film.

Af dem nomineres fem, og én vinder i sidste ende prisen for Bedste Internationale Film ved oscaruddelingen 15. marts 2026.

I de seneste 20 år er ni af de endelige danske Oscar-bud blevet nomineret til Bedste Internationale Film – heriblandt ”Druk” af Thomas Vinterberg og ”Hævnen” af Susanne Bier, som begge vandt prisen.

Ifølge Det Danske Filminstitut er Danmark sammen med Tyskland det land, der har opnået flest Oscarnomineringer de seneste 20 år.