Seneste nyheder

Hverken blod- eller urinprøver har påvist drugging i forbindelse med en ringriderfest i Sønderborg tidligere på sommeren.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Politikredsen modtog 12 anmeldelser om drugging i forbindelse med ringriderfesten i Sønderborg i juli samt en anmeldelse fra ringridning i Broager.

Personerne anmeldte, at de efter indtagelse af drikkevarer på stedet havde fået det meget dårligt. Derudover handlede en enkelt anmeldelse om forsøg på drugging, fremgår det.

Som et led i efterforskningen har politiet indsendt blod- og urinprøver til analyse i de ti sager, hvor det har været relevant.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu modtaget prøvesvarene derfra.

– I hverken blodprøver eller urinprøver er der fundet spor af stoffer, som kan stamme fra drugging. Vi kan derfor ikke påvise, at det har fundet sted, siger politikommissær Martin Hess Pedersen.

Politiet understreger, at det i nogle tilfælde ikke kan afvises, at drugging har fundet sted.

Det skyldes, at stofferne typisk har en høj flygtighed, som gør, at tidsfaktoren er afgørende. Jo kortere tid, der går fra en mulig drugging til prøveudtag, jo mere retvisende vil prøverne være, lyder det.

På baggrund af den samlede efterforskning lukker Syd- & Sønderjyllands Politi efterforskningen af sagerne.

I enkelte af anmeldelserne fremgik oplysninger om en pille i drikkevarer.

Under efterforskningen har politiet talt med vidner, som fortæller, at et firma ved ringriderfesten i Sønderborg uddelte mintpastiller i små æsker.

Vidner har ligeledes set folk kaste med pastillerne og set, at de blandt andet er landet i drikkevarer, lyder det.

– Det kan være det, der er sket for den person, som anmeldte forsøg på drugging. Selv om det måske blot var en mintpastil, så gjorde personen det helt rigtige.

– Hvis man ser noget i sine drikkevarer, som kan ligne piller eller andet, skal man lade være med at drikke det, siger Martin Hess Pedersen.

Politikredsen kalder samtidig drugging for en “alvorlig forbrydelse”, der i straffeloven betegnes som kvalificeret vold, og skriver, at alle anmeldte sager er blevet efterforsket.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fortsat skeptisk i forhold til, om en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine er rykket nærmere efter mandagens møde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, en række europæiske ledere og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Washington.

– Om vi er kommet tættere på fred, vil jeg tillade mig at være skeptisk i forhold til, fordi jeg ikke tror, at Putin ønsker fred, siger hun til Ritzau med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Foruden Trump og Zelenskyj var Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, med ved mødet. Det fandt sted i Det Hvide Hus.

Mette Frederiksen er glad for, at USA engagerer sig i at få stoppet krigen, som har stået på i tre et halvt år efter den fuldtonede russiske invasion af nabolandet.

– Det er altid godt, når USA og Europa står ved siden af hinanden i sikkerhedspolitiske spørgsmål, siger Frederiksen.

Mødet mandag fandt sted, få dage efter at Trump og Putin havde haft et møde i Alaska. Nu er der lagt op til, at Putin og Zelenskyj skal mødes. Tid og sted for det møde kendes ikke.

– Det er positivt, at amerikanerne viser et stærkt engagement. Det er godt, inklusive præsident Trump. Det er også positivt, at der er meldinger, om at man ønsker at engagere sig i forhold til sikkerhedsgarantier, siger Frederiksen.

Hun tilføjer, at “det letteste og klogeste” ifølge hende vil være, hvis Ukraine optages i forsvarsalliancen Nato.

– Så havde vi en sikkerhedsgaranti, men det er der ikke opbakning til fra amerikansk side, og derfor bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan vi sikrer Ukraine i tilfælde af en eller anden fredsaftale, siger Frederiksen.

I den forbindelse kommer Danmark til at spille en rolle og bidrage, siger statsministeren.

– Vores støtte til våbenproduktion og vores fortsatte donationer er helt afgørende, fordi hvis der ikke er en stærk ukrainsk hær, så er der heller ikke en sikkerhedsgaranti, siger Frederiksen.

Spørgsmålet om sikkerhedsgarantier fyldte en del ved mandagens møde. Trump udtalte, at Putin har indvilget i at acceptere sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det betegnede Trump som fremskridt. Zelenskyj udtalte, at Ukraine sammen med allierede inden for de næste ti dage vil formalisere betingelserne for disse sikkerhedsgarantier. I skrivende stund har Putin ikke selv udtalt sig.

Tirsdag klokken 12 er der virtuelt møde i den såkaldte koalition af villige lande om den aktuelle situation efter mandagens møde. Her deltager Frederiksen.

Hun er også med fra distancen klokken 13, hvor Det Europæiske Råd holder møde om det samme. Rådet består af EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for Europa-Kommissionen.

En 16-årig dreng, der mandag blev anholdt for at have stukket en jævnaldrende dreng med en kniv, fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog mandag morgen klokken 08.50 en anmeldelse om et knivstikkeri ved 10.-klasses-centeret UCS10 i Skanderborg, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv. Han er i stabil tilstand.

Kort efter klokken 10.00 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet.

Han er sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter og fremstilles ved Retten i Horsens klokken 10.00 tirsdag, skriver politikredsen.

Grundlovsforhøret forventes at foregå for lukkede døre, og Sydøstjyllands Politi skriver, at det derfor ikke har yderligere på nuværende tidspunkt.

Politikredsen er tirsdag til stede med den mobile politistation tæt ved USC10 mellem klokken 07.00-10.00, hvor elever, forældre, lærere og andre borgere har mulighed for at komme i kontakt med politiet, fremgår det.

Efter mange års forberedelser er et enormt flytteprojekt tirsdag morgen begyndt i det nordlige Sverige.

Her skal Kiruna Kirke flyttes fem kilometer til Kirunas nye centrum, efter at minedrift i byen har øget risikoen for jordskred og sammenstyrtninger.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Kirken, der er opført i rødmalet træ, anses for at være én af Sveriges smukkeste. Den er fra 1912, vejer 672 ton og er 40 meter lang og bred.

Klokken 08 begyndte selve flytningen af kirken, som er blevet placeret i ét stykke på en trailer med mere end 220 hjul. Den skal fragtes ganske langsomt ad en specialanlagt vej til sin nye placering.

Hastigheden er 500 meter i timen.

Første etape af flytningen varer fra kokken 08 til klokken 11 efterfulgt af en times frokostpause. Herefter fortsætter arbejdet indtil klokken 17.30, hvor kirken forventes at være fremme ved endemålet.

Hele Kirunas centrum er allerede i fuld gang med at blive flyttet på grund af udvidelse af byens mine under den gamle bymidte.

Foreløbig er 23 kulturelle bygninger blevet flyttet i Kiruna, men kirken er med afstand den største bygning, der skal rykke til byens nye placering.

Ifølge TT er flere tusinde mennesker mødt op tirsdag morgen for at overvære flytningen, som kan følges på storskærm uden for kirken.

Selve kirken og vejen, der er anlagt til lejligheden, er spærret af for offentligheden, så kun personer, der er involveret i flytningen, kommer tæt på.

Inden kirken begyndte at rulle, blev den velsignet af biskoppen i Luleå, Åsa Nyström, og sognepræst Lena Tjärnberg.

– Vi er begejstrede og glade for at være her i dag, men jeg tror også, at folk vil være kede af det, fordi vi forlader et så smukt sted.

– Som sognepræst må jeg tage mig af begge sider, siger Lena Tjärnberg til TT.

Sveriges kong Carl Gustaf er blandt dem, der overværer flytningen af Kiruna Kirke. Han ankommer til byen klokken 10.40, og tirsdag eftermiddag deltager han i en gudstjeneste i et telt i Kirunas nye centrum.

Kongen besøger også slutdestinationen.

Coloplast, der producerer medicinske hjælpemidler til blandt andet stomipatienter og til sårbehandling, har rystet posen.

Efter at selskabet har opkøbt og integreret selskaberne Kerecis og Atos Medical, har man under ledelse af midlertidig direktør Lars Rasmussen skrottet sin hidtidige organisation og oprettet to nye forretningsenheder kaldet Chronic Care og Acute Care.

– Denne struktur gør det muligt for virksomheden at respektere forskellene i markedsdynamikkerne, kundebehov, patientforløb samt forretningsmodeller.

– Og det skaber den nødvendige struktur til at eksekvere på virksomhedens 2030-strategi, hedder det i en fondsbørsmeddelelse.

Omorganiseringen betyder, at Nicolai Buhl Andersen ryger ud af ledelsen, mens Caroline Vagner Rosenstand, Rasmus Just og Fertram Sigurjonsson omvendt får mere ansvar i den nye organisation.

Sidstnævnte er stifter af islandske Kerecis, der har udviklet brugen af fiskeskind som sårbehandling og som Coloplast købte i 2023.

Anders Lonning-Skovgaard fortsætter som finansdirektør, mens man fortsat leder efter en permanent administrerende direktør efter fyringen af Kristian Villumsen i maj.

Den nye topchef når ikke at komme på plads inden 2. september, hvor Coloplast på en kapitalmarkedsdag vil præsentere sin 2030-strategi.

Tirsdag har Coloplast offentliggjort regnskabstal for tredje kvartal i det forskudte regnskabsår 2024/25.

Omsætningen steg med en enkelt procent til 6,958 milliarder kroner, men øgede finansielle omkostninger – herunder ugunstige valutakurser – var stærkt medvirkende til, at bundlinjen faldt fra 1,274 milliarder kroner til 805 millioner kroner.

– Resultatet i tredje kvartal var drevet af bred vækst på tværs af vores kroniske forretningsområder, hvilket udlignede udfordringerne i Kina.

– Jeg er glad for at se, at vores globale organisation fortsætter med at levere på vores prioriteter, og at virksomheden gør fremskridt, siger Lars Rasmussen.

Ligesom en række andre banker har Jyske Bank også måttet se sine indtægter skrumpe en smule i andet kvartal.

Blandt andet derfor bliver overskuddet for månederne april, maj og juni en smule mindre i år, end det gjorde for et år siden.

Kvartalsregnskabet, der er offentliggjort tirsdag, viser et resultat efter skat på 1,281 milliarder kroner.

Det er 56 millioner kroner lavere end det overskud, der blev opnået i samme periode sidste år.

Nettorenteindtægterne er i perioden faldet med 235 millioner kroner til 2,18 milliarder, samtidig med at omkostningerne er steget 59 millioner kroner.

En del af forklaringen på de øgede omkostninger er dog, at Jyske Bank i juli måned har samlet sine aktiviteter i København i Nykredits tidligere domicil på Kalvebod Brygge.

Det har medført engangsomkostninger i størrelsesordenen 60 millioner kroner – til gengæld vil banken spare penge på huslejekontoen fremover.

På plussiden tæller også, at gebyrindtægterne voksede med 55 millioner kroner til 658 millioner kroner.

Endelig har Jyske Bank tilbageført 47 millioner i nedskrivninger på udlån, som tidligere har været hensat som tab.

Banken præciserer i forbindelse med regnskabet sine forventninger til regnskabsåret.

Man fastholder fortsat, at bundlinjen ender et sted mellem 3,8 til 4,6 milliarder kroner, men præciserer, at det formentlig ender i den øvre ende af intervallet.

– Vi oplever samlet set god aktivitet og har præciseret resultatforventningerne.

– Jyske Bank har i det seneste år løftet kundetilfredsheden meget betydeligt for både privat- og erhvervskunder og er for 10. år i træk kåret til “Bedst til Private Banking”. Det er centrale områder af vores strategi, siger bankens ordførende direktør, Lars Mørch.

Et russisk luftangreb natten til tirsdag mod Krementjuk og Lubny i den ukrainske region Poltava har medført strømsvigt for hundredvis af indbyggere.

Angrebet viser, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke er interesseret i fred, lyder det fra borgmesteren for Krementjuk.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Endnu en gang kan verden se, at Putin ikke vil have fred. Han vil ødelægge Ukraine, skriver borgmester Vitalij Maletskyj på beskedtjenesten Telegram.

Angrebet fandt sted, tre dage efter at Putin mødtes med USA’s præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska for at drøfte krigen i Ukraine og en eventuel afslutning på krigen.

Mandag aften dansk tid mødtes Trump med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og en række europæiske ledere i Det Hvide Hus.

Undervejs talte Trump i telefon med Putin.

– Samtidig med at Putin over telefonen forsikrede Trump om, at han ønsker fred, og mens præsident Volodymyr Zelenskyj havde samtaler i Det Hvide Hus med europæiske ledere om en retfærdig fred, iværksatte Putins hær endnu et massivt angreb på Krementjuk, skriver byens borgmester.

Der er tirsdag formiddag ingen meldinger om tilskadekomne eller døde i de russiske angreb på byerne i Poltava.

Poltavas guvernør, Volodymyr Kohut, skriver på Telegram, at administrationsbygninger tilhørende et lokalt elselskab er blevet beskadiget.

I Lubny var omkring 1500 private brugere og 119 erhvervskunder uden strøm efter angrebet, siger guvernøren.

Det russiske styre har ikke kommenteret angrebet.

Poltava ligger i det centrale Ukraine.

Han siger det ikke helt så skarpt som eksempelvis De Konservatives formand, Mona Juul, gjorde i juni, hvor hun sagde, at det var naturligt for hende at pege på Troels Lund Poulsen, Venstres formand, som statsminister.

Men Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, åbner nu for, at også LA kan være med til at gøre Troels Lund Poulsen til statsminister efter næste folketingsvalg.

Det siger Vanopslagh til Berlingskes nyhedspodcast “Pilestræde”. Meldingen kommer i forbindelse med LA’s sommergruppemøde, som finder sted i disse dage.

– Hvis man forestiller sig et scenarie, hvor der er blåt flertal, og Venstre siger, at de gerne vil gennemføre blå politik sammen med os andre, og at de gerne vil lede os – det ville ikke være et mareridtsscenarie for mig, siger Vanopslagh.

Han tilføjer, at han ikke bliver “ked af det ved tanken om, at Venstre vender hjem”.

Vanopslagh henviser til, at Venstre i øjeblikket sidder i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne. Her sidder Troels Lund Poulsen som forsvarsminister og vicestatsminister.

Troels Lund Poulsen har ikke officielt meldt sig som statsministerkandidat. Han har tidligere udtalt, at det vil kræve en større folkelig opbakning til Venstre.

I den seneste Voxmeter-måling foretaget for Ritzau står Venstre til 9,6 procent af stemmerne.

Dermed er statsminister Mette Frederiksen (S) fortsat den eneste officielle statsministerkandidat. Næste folketingsvalg skal senest finde sted 31. oktober 2026.

Foruden Mona Juul har også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, udtalt, at han og DF peger på Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat.

Troels Lund Poulsen har ved flere lejligheder sagt, at han i den perfekte verden gerne ser en blå regering, men at en sådan en har lange udsigter i øjeblikket. Venstres næstformand, økonomiminister Stephanie Lose, siger til Berlingske, at “der er bare et godt stykke vej derhen”.

– For Venstre er det afgørende, at det bliver et regeringsdueligt flertal, så vi kan gennemføre de konkrete borgerlige resultater, vi tror på vil gøre en forskel for Danmark og danskerne, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) “fornærmer os”, siger Israels udenrigsminister, Gideon Saar, i et interview med Jyllands-Posten.

Han henviser til, at Mette Frederiksen til samme medie i sidste uge udtalte, at hun mener, at Israel ville være bedre stillet, hvis Benjamin Netanyahu ikke var landets premierminister.

– Helt ærligt så er uenigheder mellem venner i orden. Og vi anser den danske statsminister for en ven. Men at sige om en valgt premierminister, at han er blevet et problem – det fornærmer ikke blot premierministeren, men hele det israelske demokratiske system, siger Gideon Saar.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kom, efter at Netanyahu havde lanceret en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Planen har fået kritik fra en række europæiske lande. Mette Frederiksen har sagt, at den israelske regering i den danske regerings øjne går for langt.

Mette Frederiksen har understreget, at det er et anliggende for israelerne, hvem de har som leder, men har tilføjet:

– Men der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel.

Gideon Saar udtaler, at han over for sin danske kollega, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), har udtrykt sin skuffelse over Mette Frederiksens udtalelser. Hvordan og hvornår det skulle være sket, går Gideon Saar ikke i detaljer med, skriver Jyllands-Posten.

Mette Frederiksen har også udtalt, at Danmark, der i øjeblikket har EU-formandskabet, vil udnytte netop den rolle til at øge presset på Israel og landets premierminister. Det kan eksempelvis være med sanktioner og politisk pres. Hun udelukker ikke, at det også kan betyde sanktioner mod Netanyahu.

Statsministeren har ifølge Jyllands-Posten ikke ønsket at kommentere udtalelserne fra den israelske udenrigsminister.

Rusland har opjusteret antallet af dræbte i en eksplosion, som fandt sted fredag på et produktionsanlæg, til 25 personer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af meldinger fra Ruslands ministerium for civilforsvar og nødsituationer på sociale medier tirsdag.

Hændelsen skete i landets Rjazan-region.

Fra ministeriet lyder det, at mindst 25 personer mistede livet i eksplosionen.

Samtidig meldes foreløbigt 158 personer såret, hvilket også er en opjustering fra de 134, der mandag blev meldt tilskadekomne.

Rjazans guvernør, Pavel Malkov, sagde fredag, at hændelsen var udløst af en brand, der brød ud i et værksted på fabrikken.

Det står dog ikke klart, hvad der har forårsaget branden, eller hvad anlægget nøjagtig producerer. Nogle russiske medier rapporterede efter hændelsen, at eksplosionen var forårsaget af krudt, som brød i brand.

Ifølge AFP har myndighederne heller ikke offentligt sat navn på, hvilket produktionsanlæg der er tale om. Mandag blev på baggrund af hændelsen erklæret som en sørgedag i regionen.

Ifølge Reuters har det russiske ministerium tidligere delt videooptagelser, hvor man kan se, at produktionsanlægget er fuldstændig ødelagt.

Her kan redningsarbejdere også ses undersøge store bunker af murbrokker med sporhunde.

I en anden video kan psykologer ses tale med lokale i området.

Mandag formiddag sagde lokale myndigheder ifølge AFP, at eftersøgnings- og redningsaktionen fortsat var i gang.

Siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet Ukraine, har Ukraine svaret igen med blandt andet en række angreb på russisk infrastruktur.

Ifølge AFP er dødelige ulykker på eksempelvis produktionsanlæg dog ikke ualmindelige i Rusland på grund af hyppige sikkerhedsfejl.

I 2021 dræbte en anden dødelig eksplosion 17 mennesker på det samme produktionsanlæg, som var mål for fredagens eksplosion. Det resulterede i fængselsstraf til flere personer i anlæggets ledelse.

Københavns Politi anholdt mandag aften en mand, der med en kniv udviste truende adfærd omkring Frederiksborgvej ved Emdrup Torv i det nordvestlige København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til Ritzau.

Manden, der er 39 år, er anholdt og løsladt igen. Han udviste truende adfærd og jagtede to drenge på henholdsvis 13 og 14 år på gaden med en kniv.

– Drengene havde søgt tilflugt på et toilet på en restaurant.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.41 fra en buschauffør, som angiveligt også blev truet. Manden er kendt af politiet i forvejen og er sigtet for trusler og vold.

Drengene kendte ikke manden i forvejen, lyder det fra Henrik Stormer.

Det var Ekstra Bladet og TV 2 Kosmopol, der skrev om episoden mandag aften.

Her lød det fra vagtchefen ved Københavns Politi, at ingen kom til skade under hændelsen.

Kort efter anholdt politiet en person, som passede til signalementet på manden, og i samme ombæring blev der fundet en kniv på stedet.

Europæiske ledere er positivt stemte efter et møde med USA’s præsident, Donald Trump, mandag i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det gælder blandt andre Natos generalsekretær, Mark Rutte, Finlands præsident, Alexander Stubb, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

På mødet deltog syv europæiske ledere og Mark Rutte. Ifølge BBC har så mange europæiske ledere aldrig deltaget i et møde samtidig i Det Hvide Hus under en krig.

Rutte kalder i mediet Fox News Trump for en pragmatisk fredsmægler.

– Han lægger pres på, men han leder også efter måder at løse det her, siger Rutte ifølge BBC.

Rutte kalder videre mødet for meget vellykket og siger, at Trump brød det dødvande, der har været i bestræbelserne på en afslutning af krigen i Ukraine.

Det var et gennembrud, at USA vil involvere sig, siger Rutte til Fox News.

– I dag handlede det i virkeligheden om sikkerhedsgarantier, at USA skal blive mere involveret, og alle de detaljer, der skal fastlægges i de kommende dage, siger han ifølge Reuters.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, siger til BBC, at han er meget tilfreds med udfaldet af mødet.

Han er især tilfreds med de fremskridt, som lederne gjorde i forhold til sikkerhedsgarantier til Ukraine og angående bilaterale og trilaterale møder, siger han.

– Det var det, jeg ønskede, der skulle ske i dag, og jeg er virkelig glad for, at vi nåede derhen, siger han.

– I dag har vist, at vi har bevæget os fremad, og det har i sidste ende altid været testen for mig – om vi gør reelle fremskridt, siger han.

Han tilføjer, at han mener, mødet viste det, som han kalder for en ægte følelse af sammenhold mellem de europæiske ledere, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Trump.

Finlands præsident, Alexander Stubb, erklærer sig enig i, at mødet gik godt.

– Jeg ser Trump som resultatorienteret, og dagens samtaler var delvist vellykkede, siger han ifølge Reuters.

Han siger desuden, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke er til at stole på.

Ursula von der Leyen skriver på det sociale X, at ukrainske børn, som ifølge kommissionsformanden er blevet kidnappet af Rusland, skal afleveres tilbage til deres familier.

– Jeg takker præsident Donald Trump for hans forpligtelse i dag til at sikre, at de børn bliver genforenet med deres kære, skriver hun.

Tidligere har Rusland sagt, at ukrainske børn er blevet bragt til Rusland for at beskytte dem fra kamphandlingerne i Ukraine. Ukraine har senest i juni afleveret en liste med navne på 400 ukrainske børn, som landet kræver sendt retur til deres hjemland.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger desuden, at det vigtigste udfald af mødet er USA’s forpligtelse til at samarbejde med Europa og yde sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AP. Macron siger videre, at han er meget i tvivl om, hvorvidt Putin har viljen til at stoppe krigen.

Zelenskyj takker i et opslag på X Trump for invitationen og for at støtte Ukraines ønske om sikkerhedsgarantier.

– Vi sætter pris på det vigtige signal fra USA om dets parathed til at støtte og være en del af disse garantier.

Han takker videre de europæiske ledere for deres støtte.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at dagens møde med USA’s præsident, Donald Trump, har været det bedste indtil videre.

Det skriver mediet BBC.

Han fortæller, at samtalerne med Trump foregik i en “varm” tone.

Zelenskyj udtaler sig efter mødet foran Det Hvide Hus i Washington D.C. På mødet deltog syv europæiske ledere og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Han siger videre, at han er klar til et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Jeg bekræftede – og alle de europæiske ledere støttede mig – at vi er klar til et bilateralt møde med Putin, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rutte taler efter mødet med det amerikanske medie Fox News. Her siger han, at der på mødet blev diskuteret sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det uddybes ikke, hvad sikkerhedsgarantierne nærmere bestemt er. Ukraine har afvist at afgive territorium til Rusland i en fredsaftale.

Zelenskyj fortæller uden for Det Hvide Hus, at detaljerne om sikkerhedsgarantierne skal udarbejdes inden for 10 dage. Det skriver Reuters.

På mødet deltog Tysklands kansler, Friedrich Merz. Han siger ifølge nyhedsbureauet AFP efter mødet, at Putin er klar til at mødes med Zelenskyj inden for to uger.

– Den amerikanske præsident talte med den russiske præsident, og de blev enige om, at der skal være et møde mellem den russiske præsident og den ukrainske præsident inden for de næste to uger, siger Merz til journalister.

Finlands præsident, Alexander Stubb, som også deltog på mødet, siger ifølge Reuters, at sikkerhedsgarantierne kan blive udfærdiget inden for en uge.

Han bekræfter, at Trump foreslog et bilateralt møde mellem Zelenskyj og Putin, men siger, at man ikke kan stole på den russiske leder.

– Lad os se, om Putin har modet til at komme til sådan et møde, siger han.

Han siger videre, at mødet var en delvis succes, men at der ikke blev aftalt noget konkret om USA’s deltagelse i sikkerhedsgarantier for Ukraine.

Det blev diskuteret på mandagens møde i Det Hvide Hus, at Ukraine gennem europæisk finansiering skal købe amerikanske våben for 90 milliarder dollar, hvis USA til gengæld garanterer det krigsramte land sikkerhed efter en fredsaftale med Rusland.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge mediet CNN.

En anden del af sikkerhedsgarantierne er en aftale om ukrainsk produktion af droner, hvoraf USA skal købe nogle af dem. Ukraine har gået forrest i produktionen af ukrainske droner, siden krigen begyndte i februar 2022.

Tidligere natten til tirsdag skrev Financial Times om forslaget fra Ukraine på baggrund af et dokument, som mediet har set. Forslaget var ifølge mediet blevet præsenteret i en liste over samtaleemner, som skulle diskuteres med europæiske ledere på et møde i Washington D.C. mandag.

Her deltog også den amerikanske præsident, Donald Trump.

Financial Times skrev, at der var tale om en aftale til 100 milliarder dollar. Det skrev også, at Ukraine og USA vil indgå en aftale om produktion af droner for 50 milliarder dollar.

Aftalen forhandles stadig, og der er ikke indgået nogen formel aftale, understreger Zelenskyj. Men aftalen vil blive indgået i løbet af den næste uge eller 10 dage, siger han.

Dokumentet angav ifølge Financial Times ikke, hvilke våben Ukraine anmoder om at købe som del af aftalen. Det uddyber den ukrainske præsident heller ikke.

Ukraine har dog tidligere tydeligt udtrykt, at det vil købe mindst ti amerikanskproducerede Patriot-luftforsvarssystemer. Det er det mest avancerede missilsystem fra USA, og det skal efter planen bruges til at beskytte ukrainske byer og kritisk infrastruktur i landet.

Siden Trump tiltrådte i præsidentembedet i januar, har han indført toldsatser på en række af verdens lande. Ifølge præsidenten skal det gavne USA’s økonomi og amerikanske virksomheder.

Ifølge Financial Times er det det, som Ukraine prøver at appellere til ved at tilbyde at købe fra USA’s virksomheder.

Da Trump mandag i Det Hvide Hus blev spurgt til yderligere amerikansk militærhjælp til Ukraine, sagde Trump:

– Vi giver ikke noget. Vi sælger våben.

I dokumentet, som Financial Times har set, gentager Ukraine sin opfordring til en våbenhvile. Det forslag havde Trump fremsat, men han droppede det efter et møde med Putin i den amerikanske delstat Alaska fredag.

I stedet mener Trump, at der skal indgås en fredsaftale.

Mandag aften dansk tid lød det fra Trump på mødet med Zelenskyj og syv europæiske ledere, at Putin ved mødet accepterede, at der skulle være sikkerhedsgarantier til Ukraine som led i en fremtidig fredsaftale med Ukraine.

Planlægningen af et møde mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er begyndt.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social efter møder med en række europæiske ledere, heriblandt Zelenskyj, i Washington D.C.

– Ved slutningen af møderne ringede jeg til præsident Putin og begyndte planlægningen af et møde, skriver Trump.

Efter mødet mellem Putin og Zelenskyj kommer der ifølge Trump til at være et såkaldt “trilat”, som vil bestå af de to præsidenter og ham selv, skriver Trump. “Trilat” kan være en forkortelse af “trilateral”, som involverer tre parter.

Stedet for mødet mellem Putin og Zelenskyj er endnu ikke fastlagt, skriver Trump videre.

Det er USA’s vicepræsident, J.D. Vance, landets udenrigsminister, Marco Rubio, og Trumps særlige udsendte diplomat Steve Witkoff, der koordinerer med Rusland og Ukraine om mødet, lyder det.

Trump kalder mandagens møde i Washington D.C. for et godt, tidligt skridt.

– Alle er meget glade for muligheden for fred mellem Rusland og Ukraine, skriver han på Truth Social.

En medarbejder fra Ruslands regering, Kreml, siger ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Ria, at opkaldet mellem Trump og Putin varede 40 minutter. Det skriver Reuters.

– Det blev diskuteret, at det ville være værd at undersøge muligheden for at hæve repræsentanternes niveau fra både den ukrainske og russiske side – det vil sige de repræsentanter, der deltager i de nævnte direkte forhandlinger, siger medarbejderen Jurij Usjakov ifølge Ria.

Der har tidligere været møder mellem Rusland og Ukraine, hvor Zelenskyj har kritiseret Rusland for at sende diplomater på lavt niveau, som ikke havde mandat til at tage beslutninger.

Ud over Zelenskyj deltog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på mødet. Det samme gjorde statsoverhoveder for henholdsvis Italien, Storbritannien, Tyskland og Finland. Også Natos generalsekretær, Mark Rutte, deltog, skriver Trump.

På mødet blev det ifølge Trump diskuteret, at Europa kan stille sikkerhedsgarantier til rådighed for Ukraine som del af en fredsaftale med Rusland, hvor USA vil overtage en tilsynsrolle. Det skriver Reuters.

Ifølge det tyske medie Bild holder USA’s præsident, Donald Trump, pause i møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og syv europæiske ledere for at ringe til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ifølge Bilds oplysninger vil mødet blive genoptaget, når telefonsamtalen er slut.

Nyhedsbureauet Reuters har fået bekræftet oplysningen af en unavngiven EU-diplomat.

Det er ikke umiddelbart bekræftet af Det Hvide Hus eller anden officiel side.

Forud for mødet sagde Trump, at det var aftalt, at han skulle ringe til Putin efter mødet med Zelenskyj og de syv europæere.

– Han venter mit opkald, når vi er færdige med dette møde, sagde Trump til journalister, inden mødet med Zelenskyj gik i gang.

Han sagde også, at han “lige talte” med Putin “indirekte” inden mødet.

Trump mødtes fredag med Putin i delstaten Alaska i det nordligste hjørne af USA.

De syv europæiske ledere, der mandag aften har sluttet sig til Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus, er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Zelenskyj og europæerne lægger vægt på, at der skal indgås en aftale om våbenhvile og om sikkerhedsgarantier for Ukraine, inden en fredsaftale kan forhandles helt på plads.

Trump har sagt, at han ikke ser det som en absolut nødvendighed, at der kommer en våbenhvile først.

Kvinden Jasveen Sangha vil erklære sig skyldig i at have leveret de stoffer, som den amerikanske skuespiller Matthew Perry tog, inden han for snart to år siden druknede i et badekar.

Det oplyser USA’s justitsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sangha, der er kendt som “Ketamin-dronningen”, fordi hun angiveligt solgte stoffer til rige og berømte, vil erklære sig skyldig i fem føderale anklager, meddeler justitsministeriet.

Den 42-årige kvinde, som både er amerikansk og britisk statsborger, risikerer op til 65 års fængsel, skriver mediet NBC News.

Sangha har været varetægtsfængslet siden august 2024. Hun er den femte person, der indrømmer at have spillet en rolle i Perrys død. Ingen af dem er endnu blevet idømt en straf.

For en måned siden erkendte lægen Salvador Plasencia sig skyldig i fire tilfælde af ulovlig distribution af ketamin til Perry.

Under tilståelsen erkendte han at have injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død. Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

En anden læge ved navn Mark Chavez, som også er anklaget i sagen, erkendte sig skyldig i oktober sidste år.

Matthew Perry var kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Friends”. Han døde i oktober 2023 i en alder af 54 år.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte stærke smerter.

En 18-årig mand blev mandag aften stukket med kniv på Grønlands Torv i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Han blev efterfølgende fragtet til hospitalet og er uden for livsfare.

Anmeldelsen skete klokken lidt over 19.

I første omgang var meldingen, at manden havde skåret sig i armen med noget glas, men da ambulancefolkene undersøgte ham, mente de ikke, at der var tale om et uheld.

– De tog ham med på hospitalet, og han havde været udsat for et knivstik i venstre overarm, sagde vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller mandag aften til TV2 Nord.

Tirsdag morgen oplyser vagtchef Morten Axelsen, at gerningsmanden forsat er på fri fod.

– Den forurettede er kommet med et signalement af gerningsmanden, og nu skal vi se, om vi kan finde frem til den person, siger vagtchefen.

Morten Axelsen oplyser videre, at Nordjyllands Politi tirsdag vil forsøge at sikre sig videoovervågning, hvis det er muligt.

– I en situation som denne, hvor det er sket på gaden, så undersøger vi nærområdet for at se, om der er opsat videoovervågning, vi kan drage nytte af, siger Morten Axelsen.

Politiet ved endnu ikke, hvad der er gået forud for, at den 18-årige mand blev stukket med kniv.

– Der har været en form for uoverensstemmelse, men præcist hvad ved vi ikke, siger Morten Axelsen.

En 66-årig mand er svært tilskadekommen efter et være blevet påkørt af letbanen i Odense.

Det oplyser Fyns Politi.

Ifølge vagtchef Henrik Strauss er manden transporteret til Odense Universitetshospital (OUH). De pårørende er underrettet.

Manden var gående, da han blev påkørt af letbanen ved Odense Stadion. Her spillede fodboldholdet OB mandag aften mod AGF i Superligaen.

Letbanen kørte efterfølgende ikke mellem Tarup og Odense Idrætspark som følge af ulykken.

USA’s præsident, Donald Trump, er overbevist om, at det kan lade sig gøre at skabe fred mellem Rusland og Ukraine.

– Jeg er optimistisk omkring, at vi sammen kan komme frem til en aftale, der kan afskrække aggression mod Ukraine, siger Trump ved begyndelsen på et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og syv europæiske ledere.

Han understreger videre, at sikkerhedsgarantier er et af de vigtigste spørgsmål at få afklaret.

Og han tilføjer, at hans russiske modpart, Vladimir Putin, i sidste uge accepterede, at der skulle være sikkerhedsgarantier til Ukraine som led i en fremtidig fredsaftale med Ukraine.

– Rusland har indvilget i at acceptere sikkerhedsgarantier, siger Trump uden at uddybe, hvad det præcis indebærer.

– Det er et meget betydeligt skridt, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Kreml, der huser den russiske regering.

Men tidligere mandag meddelte det russiske udenrigsministerium, at Rusland ikke betragter indsættelse af soldater fra Nato-lande som en holdbar løsning på konflikten.

– Jeg vil tro, at de europæiske lande vil løfte en stor del af byrden. Vi vil hjælpe dem, og vi vil gøre det meget sikkert, lyder det videre fra Trump.

Inden mødet med de europæiske ledere havde Trump og Zelenskyj holdt møde, hvor de ifølge Trump kom “vidt omkring”. Den amerikanske præsident betegner mandagens møder som meget vellykkede indtil videre.

Zelenskyj tilføjer, at “vi har haft en meget god snak” med Trump.

– Det var virkelig den bedste snak. Eller undskyld, måske kommer den bedste i fremtiden, siger han ved det udvidede møde.

De syv europæiske ledere, der mandag aften har sluttet sig til Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus, er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Ved mødets begyndelse udtrykte både Macron og Merz stærk opbakning til tanken om, at en våbenhvile skal komme forud for direkte forhandlinger med Rusland.

– Jeg kan ikke forestille mig det næste møde finde sted, uden at en våbenhvile er på plads, sagde Merz, da han sad ved mødebordet sammen med Trump og de øvrige ledere.

– Så lad os arbejde på det og lægge pres på Rusland.

Macron understregede, at de europæiske ledere også skal være involverede i de kommende møder.

– Når vi taler om sikkerhedsgarantier, taler vi om sikkerheden for hele det europæiske kontinent, sagde han til Trump.