Seneste nyheder

Irans udenrigsministerium retter kritik mod en opfordring til dialog fra USA’s præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Det ønske om fred og dialog, som den amerikanske præsident har udtrykt, er i strid med USA’s fjendtlige og kriminelle adfærd over for det iranske folk, lyder det i en udtalelse fra ministeriet.

Ministeriet anklager samtidig USA for en fjendtlig og kriminel adfærd.

Udtalelsen fra Iran kommer, efter at Trump mandag holdt tale til Israels parlament, Knesset. Her sagde den amerikanske præsident, at USA er klar til at indgå en aftale med Iran, når Iran er klar.

USA og Iran afholdt tidligere på året fem runder af atomforhandlinger i forsøget på at lande en aftale. Den skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra for syv år siden.

Forhandlingerne gik dog i stå, da USA sammen med Israel i juni udførte angreb mod flere atomanlæg i Iran. Ifølge landene skete det for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Iran har fastholdt, at landets atomprogram kun har civile formål.

I Knesset lød det mandag fra Trump, at en aftale med USA vil være den bedste beslutning, Iran nogensinde har truffet.

– Venskabets og samarbejdets hånd er åben. Jeg siger jer, de (Iran, red.) vil gerne indgå en aftale. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne indgå en aftale, sagde Trump.

– Der er ikke noget, der ville være så gavnligt for den her del af verden, som hvis Irans ledere tager afstand fra terrorister og endelig anerkender Israels ret til at eksistere.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, svarede lørdag på denne del af Trumps tale. Her sagde han, at idéen om, at Iran kan normalisere forholdet til Israel, er ønsketænkning.

– Iran vil aldrig anerkende et besættelsesregime, der har begået folkedrab og dræbt børn, lød det fra den iranske udenrigsminister.

Den tidligere minkformand Tage Pedersen står til at få udbetalt mindst 400 millioner kroner som erstatning for, at alle mink skulle slås ned.

Han er dermed den avler, hvis virksomheder står til at få udbetalt suverænt mest, skriver Ekstra Bladet tirsdag.

Avisen har tidligere beskrevet, at han stod til at få 297 millioner kroner i erstatning for sine mink, men avisen har nu fået aktindsigt i en større mængde sager, hvorfor beløbet er steget – og kan stige yderligere.

Tage Pedersen var bestyrelsesformand for Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening, da coronavirus ramte Danmark i starten af 2020.

Samlet set vil udgifterne til samtlige erstatninger udgøre cirka 29,5 milliarder kroner. Beløbet indeholder også udgifter i forbindelse med nedrivningsopgaver. Knap halvdelen er udbetalt.

Det er danmarkshistoriens største erstatningsbeløb og nedrivningsopgave.

Mange af de virksomheder, som har fået udbetalt erstatning, var i stort underskud i årene før nedlukningen.

Erhvervsministeriet regnede oprindeligt med erstatninger på op mod otte milliarder kroner, hvis domstolene skulle have behandlet kravene om erstatning fremfor staten. Det viser et folketingssvar.

Det var et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance, som i 2021 indgik en aftale om erstatning.

Det skyldes, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i november 2020 sagde, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus.

Det kom efterfølgende frem, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen, hvilket der senere kom styr på.

Desuden blev der sået tvivl om selve det sundhedspolitiske grundlag for aflivningen.

Ekstra Bladet har spurgt statsministeren, om det er rimeligt med så store erstatninger.

– Der er lavet en aftale mellem Folketingets partier om, hvilke erstatninger der skal være. Der er lavet et helt system for, hvordan man afdækker, hvad der er den rigtige erstatning. Jeg går ud fra, at tingene foregår, som de skal, siger hun.

Mediet Zetland har beskrevet, hvordan minkavlerne selv har haft indflydelse på andre avleres erstatningssager. Men fremover skal de ikke være en del af kommissionerne ifølge regeringen.

Der blev vedtaget et forbud mod hold af mink i nogle år. Men det har været tilladt at holde mink igen siden 1. januar 2023. Det er dog et fåtal, der har taget det op igen, da alle avlsdyrene blev aflivet.

Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) gik af, og sagen har været behandlet af en kommission og i en tjenestemandssag med en tidligere højesteretspræsident for bordenden.

En række større medier og nyhedsbureauer har ikke tænkt sig at skrive under på et dokument fra det amerikanske forsvarsministerium med nye regler for de journalister, der har deres gang i Pentagon.

Det meddelte medierne mandag amerikansk tid, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Der er blandt andet tale om nyhedsbureauerne AP og Reuters samt medierne Washington Post, The New York Times og det konservative medie Newsmax.

Vælger medierne at holde fast i beslutningen, kan det betyde, at Trumps administration vil smide dem ud af Pentagon, skriver AP.

Medierne mener, at de nye regler giver mulighed for at straffe dem for rutinemæssig nyhedsindsamling, der er beskyttet under det første forfatningstillæg.

Det første forfatningstillæg beskytter blandt andet ytrings- og pressefriheden.

– Reuters er bundet af sin forpligtelse til at levere nøjagtige, upartiske og uafhængige nyheder, skriver nyhedsbureauet i en udtalelse ifølge AP.

Også The New York Times har delt en lignende udtalelse på det sociale medie X.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har reageret ved at dele opslaget fra New York Times på X. Opslaget er ledsaget af en emoji, der forestiller en vinkede hånd.

Holdet omkring Hegseth har sagt, at journalister, der ikke skriver under på de nye regler inden tirsdag, skal aflevere deres adgangskort til Pentagon og rydde deres skriveborde i ministeriet.

De nye regler betyder blandt andet, at journalister skal have en officiel ledsager med sig, når de færdes i det meste af Pentagon.

Reglerne betyder også, at medierne ikke må videregive oplysninger, som regeringen ikke har godkendt til offentliggørelse.

Bryder journalisterne reglerne, vil Hegseth – også som følge af de nye regler – kunne inddrage adgangen til ministeriet.

Tiden er ved at rinde ud for Venezuelas præsident, Nicolás Maduro – men han har stadig mulighed for på fredelig vis at forlade posten.

Det siger den venezuelanske oppositionspolitiker María Corina Machado, som i sidste uge blev tildelt Nobels fredspris, i et interview.

Her lyder det fra Machado, som opholder sig i eksil, at Maduro kan få personlige garantier, hvis han vælger en fredelig overdragelse af magten.

– Maduro har i øjeblikket muligheden for at bevæge sig mod en fredelig overgang.

– Vi er klar til at tilbyde garantier – garantier, som der ikke vil være offentligt kendskab til, før vi sidder ved forhandlingsbordet, siger hun.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Maduro blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

– Hvis han fortsætter med at gøre modstand, vil konsekvenserne være fuldt ud hans ansvar. Med eller uden forhandling kommer han til at miste magten, advarer nobelprismodtageren.

Præsidentvalget i Venezuela fandt sted 28. juli sidste år. Machado, der oprindeligt var tænkt som oppositionens præsidentkandidat, fik forbud af myndighederne mod at stille op. Edmundo González Urrutia blev i stedet oppositionens kandidat.

Landets valgmyndighed meddelte efter valget, at præsident Nicolas Maduro var blevet genvalgt med 51 procent af stemmerne.

Både FN, EU, USA og en række sydamerikanske lande har dog udtrykt kritik af stemmeoptællingen.

I interviewet med Machado – som er blevet offentliggjort natten til tirsdag dansk tid – siger hun, at hun stadig er overrasket over at være blevet tildelt Nobels fredspris. Hun fik den for sit arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning.

Machado håber nu på at kunne udnytte prisen til at vælte landets regering, siger hun.

AFP

Australiens medicinske cannabisindustri udskriver overdrevne mængder af cannabis, og det sker uden tilstrækkelig kontrol.

Sådan lyder en advarsel tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP fra lægeforeningen Australian Medical Association (AMA) og Det Australske Apotekerforbund.

Organisationerne mener, at der er behov bedre regulering af området.

I Australien har cannabis siden 2016 været lovligt til medicinsk brug.

Men industrien udskriver altså recepter på cannabis uden tilstrækkelig klinisk kontrol, mener organisationerne.

– Det er behov for hurtig handling for at sikre, at medicinsk cannabis ordineres, udleveres og reguleres på samme måde som andre registrerede afhængighedsskabende lægemidler, siger formand for AMA, Danielle McMullan.

Selv om lægeforeningen mener, at der er evidens for, at medicinsk cannabis kan afhjælpe en sygdom som epilepsi og kvalme som følge af kemoterapi, mener lægerne at det nuværende australske system bliver udnyttet.

– Der er lille eller ingen evidens for mange af de lidelser, som det er ordineret til, såsom angst, søvnløshed eller depression, siger McMullan ifølge AFP.

I et indlæg til en undersøgelse af branchen, som er blevet iværksat af landets regering, opfordrer AMA til omfattende ændringer af den måde, som den medicinske cannabis købes og sælges på.

Læger, der arbejder på australske akutafdelinger, beder i indlægget om flere ressourcer til at håndtere et stigende antal patienter, der har fået psykoser eller oplever andre problemer relateret til overdreven brug af cannabis.

– Det er alarmerende, at læger ser brug af medicinsk cannabis hos mennesker, der allerede har psykotiske lidelser, advarer lægeforeningen.

Blandt andet kritiserer lægerne, at patienter kan få udskrevet recepter på medicinsk cannabis online uden en forudgående fysisk konsultation hos en læge.

Det australske medie The Age beskrev tidligere i år, hvordan en læge, der arbejdede for den medicinske cannabisgigant Montu, i løbet af en periode på to år havde udskrevet 72.000 recepter til 10.000 patienter.

I nogle tilfælde var konsultationerne med patienterne ikke planlagt til at vare mere end 10 minutter, rapporterede mediet.

Kina er tirsdag lokal tid officielt begyndt at opkræve en særlig havneafgift for amerikanske skibe. Det gælder skibe der har amerikansk ejer, opereres af USA, er bygget i USA, eller som sejler under amerikansk flag.

Det melder den statslige kinesiske tv-station CCTV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge CCTV visse skibe, som vil være undtaget – det gælder blandt andet skibe, som er bygget i Kina, og tomme skibe, som kommer til kinesiske skibsværfter for at blive repareret.

Det var i sidste uge, at Kinas transportministerium meddelte, at det vil indføre de nye havneafgifter. Det sker ifølge Kina som en modforanstaltning til amerikanske havneafgifter på kinesiske skibe, som også skal træde i kraft tirsdag.

Havneafgifterne i Kina vil blive opkrævet i den første anløbshavn på et skibs enkelte rejse eller for de første fem rejser inden for et år fra 17. april, lyder det fra CCTV.

Manglende betaling af afgifterne vil medføre, at skibets import og eksport bliver sat i bero, melder statsmediet.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor meget skibene skal betale.

USA og Kina er verdens to største økonomier.

Ifølge Reuters vil USA den 14. oktober – tirsdag – efter planen også pålægge skibe med forbindelser til Kina gebyrer ved ankomst til USA.

Den 17. april oplyste landets finansministerium således, at gebyrer, der blandt andet skulle omfatte skibe bygget i Kina, ville træde i kraft 180 dage efter.

Flere end 150 skolebørn i den amerikanske delstat South Carolina er blevet bedt om at gå i karantæne i 21 dage, efter at de har været udsat for risiko for mæslingesmitte.

Det oplyser delstatslige embedsmænd ifølge mediet BBC.

Fælles for børnene er, at de ikke er vaccineret mod sygdommen.

Derfor er de blevet bedt om ikke at møde op i skole i den periode, hvor der er risiko for, at de kan smitte klassekammerater og ansatte.

South Carolina er en af flere amerikanske delstater, der i den seneste tid har registeret et stigende antal tilfælde af smitte med sygdommen.

Det er sket efter sygdomsudbrud i delstaterne New Mexico og Texas, hvor hundredvis er blevet konstateret smittet, mens tre personer er døde med sygdommen.

Indtil videre er der i år blevet registreret 1563 tilfælde af smitte med sygdommen i USA.

Det er det højeste antal smittetilfælde i landet i mere end 30 år, viser tal fra den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) ifølge BBC.

Det er samtidig flere end fem gange så mange tilfælde som i hele 2024, hvor der blev registreret 285 tilfælde i hele USA.

Megaraketten Starship blev natten til tirsdag dansk tid stresstestet under en testopsendelse til rummet.

Det fremgår på rumfartsvirksomheden SpaceX’s hjemmeside.

Raketten blev sendt afsted fra Texas natten til tirsdag omkring klokken 01.25 dansk tid. En time og seks minutter senere var testopsendelsen overstået, da fartøjet som planlagt landede i havet i Det Indiske Ocean.

Flere fliser, der normalt beskytter fartøjet mod varme, var under testen fjernet for bevidst at stressteste Starship, mens dens skrog blev udsat for høj varme på sin vej tilbage mod Jorden.

Stresstesten skal give SpaceX ny viden om, hvad Starship kan holde til under fremtidige opsendelser.

I fremtiden er det planen, at raketten skal kunne lande samme sted på basen i det sydlige Texas, hvorfra den blev opsendt.

Der var tale om den 11. testopsendelse af Starship, som den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, senere planlægger at benytte til en bemandet månemission.

Raketten spiller også en vigtig rolle i SpaceX-stifter Elon Musks ambition om at kolonisere Mars.

Frem mod de næste testopsendelser planlægger SpaceX ifølge nyhedsbureauet Reuters at benytte en mere avanceret udgave af Starship, der er udstyret med funktioner, der er skræddersyet til missioner til Månen og Mars.

Et andet formål med testen natten til tirsdag var at demonstrere en særlig opsætning for motorerne under løfterakettens landing.

Løfteraketten landede omkring ti minutter efter opsendelsen som planlagt i havet i Den Mexicanske Golf.

Den seneste testopsendelse fandt sted i slutningen af august. Her lykkedes det ligesom natten til tirsdag at lande rakettens øvrige del i Det Indiske Ocean, hvilket var det vigtigste formål med testen.

Flere af de foregående testopsendelser i år er gået galt. Starship er eksploderet ved tre tidligere testopsendelser i 2025.

Starship måler 52 meter, mens løfteraketten er 71 meter høj.

14 personer meldes dræbt i forbindelse med to forskellige angreb i Ecuador – det ene skete søndag aften under en fodboldkamp.

Det oplyser myndigheder i landet mandag.

Det sydamerikanske land er blevet et epicenter for den globale handel med kokain. Landet er desuden opholdssted for omkring 20 kriminelle bander, der blandt andet er sat i forbindelse med afpresning og lejemord.

Det første af de to angreb skete søndag aften omkring klokken 23 lokal tid i landets største by, Guayaquil. Byen ligger i den vestlige kystprovins Guayas.

Her ankom op til syv personer på motorcykler og i pickup-trucks til fodboldkampen, hvor de affyrede skud, fortæller den lokale politichef Carlos Fuentes til journalister.

Seks personer blev dræbt under skyderiet, mens yderligere 17 personer blev såret. Tre af dem var mindreårige.

Politiet formoder, at en gruppering under navnet Freddy Kruger-banden formodes at stå bag angrebet.

Mandag rapporterede politiet også, at det havde fundet otte lig i byen Buena Fe, der ligger i den sydvestlige provins Los Rios.

Fire af de omkomne er mænd, mens de øvrige fire er kvinder.

Ifølge en lokal politirapport blev alle otte fundet med hænderne bundet med gaffatape og sorte poser trukket over hovedet. Af rapporten fremgår det desuden, at der er tegn på, at de var blevet udsat for tortur.

Lokale medier skriver, at de dræbte var en del af en større gruppe på 12 personer, der var rejst til området fra den ecuadorianske hovedstad, Quito.

De resterende fire medlemmer af gruppen, en ældre kvinde og tre piger, er meldt savnet.

I årets første halvdel blev der registeret mere end 4600 drab i Ecuador. Det er en stigning på 47 procent sammenlignet med samme periode sidste år, viser data fra Ecuadors Observatorium for Organiseret Kriminalitet (OECO).

Ecuador, der engang blev betragtet som et af de sikreste lande i Latinamerika, har de seneste år oplevet en voldsom stigning i antallet af drab og andre typer af voldelig kriminalitet.

Landet ligger mellem Colombia og Peru, der er to af verdens største producenter af kokain. Det har gjort Ecuador til et knudepunkt for den internationale kokaintransport.

73 procent af verdens samlede kokainproduktion sendes gennem Ecuadors havne, viser opgørelser ifølge AFP.

AFP

Nedturen fortsatte mandag aften for det svenske fodboldlandshold i VM-kvalifikationen, da svenskerne tabte med 0-1 på hjemmebane til upåagtede Kosovo.

Nederlaget gør ondt på landstræner Jon Dahl Tomasson. Det fortæller danskeren til svensk Viaplay ifølge nyhedsbureauet TT.

– Jeg er selvfølgelig meget skuffet. Jeg hader det.

– Man kan ikke være tilfreds, når man ser en præstation som denne. Vi havde masser af chancer, men har fuldstændig glemt, hvordan man scorer mål, siger Jon Dahl Tomasson til Viaplay.

Selv om Sverige er uden sejr efter fire kampe i VM-kvalifikationen, fornemmer han, at der blandt spillerne fortsat er tillid til ham og hans spillestil.

– De fleste spillere har også selv sagt det, siger Tomasson.

Umiddelbart melder han sig ikke parat til at trække sig fra jobbet, selv om målet om at kvalificere Sverige til næste års VM virker langt væk.

– Jeg har en kontrakt med det svenske fodboldforbund, og vi er midt i VM-kvalifikationen. Det er selvfølgelig ikke godt nok – et forfærdeligt resultat i aften, siger Jon Dahl Tomasson.

– Det gør ondt som bare fanden. Vi giver et let mål væk og har glemt, hvordan man scorer. Det er ikke godt nok, siger han videre.

Kampens eneste mål faldt efter en halv time, da Kosovos Fisnik Asllani bragte gæsterne i front.

Efter fire kampe i VM-kvalifikationen har Sverige blot hentet et enkelt point. Fredag tabte svenskerne med 0-2 på eget græs til Schweiz.

Angrebsstjernen Alexander Isak mener, at spillerne har et ansvar for, at resultaterne på det seneste har været så dårlige.

– Vi kigger os selv i spejlet. Intet er godkendt. Hverken vi spillere eller holdet som helhed. Og i det indgår selvfølgelig også træneren og alt omkring holdet, siger Alexander Isak til TT.

Han vil dog ikke forholde sig til, om Tomasson skal væk.

– De spørgsmål blander vi os ikke i, siger Isak.

Schweiz topper kvalifikationsgruppe B med 10 point efterfulgt af Kosovo og Slovenien med henholdsvis syv og tre point. Sverige er sidst med et point før de to sidste gruppekampe.

Hvis Sverige ender på andenpladsen, hvilket fortsat er muligt, kan holdet fortsat kvalificere sig til VM gennem et playoff-slutspil. I alt skal 16 lande til foråret kæmpe om fire VM-pladser.

Sverige har desuden mulighed for at kvalificere sig til playoff-slutspillet gennem Nations League.

Ukraines næststørste by, Kharkiv, har mandag delvist mistet strømmen i tre af byens distrikter efter et russisk bombeangreb.

Det skriver Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, ifølge nyhedsbureauet Reuters på beskedtjenesten Telegram.

Borgmesteren fortæller, at angrebet blev udført med det, han betegner som gps-styrede bomber.

En medicinsk facilitet er blevet ramt i angrebet, skriver Terekhov.

Til en lokal tv-station oplyser borgmesteren ifølge Reuters, at der er tale om et hospital, som blev ramt af tre bomber. Fire personer er kommet til skade, lyder det.

– Desværre blev hospitalet ret alvorligt beskadiget. Flere patienter befandt sig i bygningen. Fire personer blev såret i varierende grad, og omkring 200 vinduer blev knust, sagde Terekhov.

– Angrebene er generelt rettet mod energimål. Målet er at få strømforsyningsnettet til at holde op med at fungere, fortalte borgmesteren.

Flere højspændingsledninger blev ramt under mandagens angreb, hvilket betyder, at omkring 30.000 indbyggere mistede strømmen, melder lokale embedsmænd ifølge Reuters.

Kharkiv, der har omkring 1,4 millioner indbyggere, ligger i det nordøstlige Ukraine nær grænsen til Rusland. Området har regelmæssigt været mål for russiske drone- og missilangreb, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Kharkiv er ikke den eneste by, der de seneste dage har oplevet strømafbrydelser. Også hovedstaden, Kyiv, har været ramt.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, går Rusland for tiden målrettet efter at påvirke den ukrainske energisektor, inden vejret bliver koldere.

Zelenskyj meldte fredag om strømafbrydelser i ni regioner.

– Det er lige netop den civile og energimæssige infrastruktur, som er hovedmål for Ruslands angreb forud for fyringssæsonen, skrev Zelenskyj på X.

Ukraines præsident oplyste mandag, at han fredag skal møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Ifølge Zelenskyj skal man på mødet blandt andet skal drøfte Ukraines ønske om at få langtrækkende Tomahawk-missiler.

Rusland har advaret mod, at Ukraine får missilerne, og Trump sagde søndag også, at det vil udgøre det, han kalder et nyt skridt mod aggression, hvis missilerne bliver en del af krigen mellem de to nationer.

Hvis Donald Trump beslutter sig for at sælge missilerne, bliver det ikke direkte til Ukraine.

Den forfatningsmæssige og institutionelle orden skal opretholdes i Madagaskar.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, foran pressen efter mandagens Gaza-topmøde i Egypten, skriver Reuters.

Præsidenten tilføjer desuden, at han ikke umiddelbart kan bekræfte meldinger om, at Frankrig skulle have hjulpet Madagaskars præsident, Andry Rajoelina, med at forlade landet.

I løbet af dagen har der været flere forlydender om, at præsidenten skulle have forladt landet, men det er endnu ikke bekræftet fra officielt hold.

Mandag aften taler Rajoelina til nationen i en live-video på Facebook. Hans tale til nationen har været længe ventet og blev flere gange i løbet af mandagen udskudt.

Under talen understreger præsidenten, at han har været nødt til at “flytte sig til et sikkert sted for at beskytte sit liv”, skriver Reuters.

Hvor dette sted er, kom præsidenten ikke nærmere ind på i sin tale.

En militærkilde og andre embedsfolk har tidligere oplyst til Reuters, at Rajoelina søndag havde forladt landet om bord på et fransk militærfly, efter at madagaskiske soldater havde erklæret deres støtte til demonstranterne.

Det samme oplyser en fransk radiokanal ifølge AFP.

Rajoelina opløste i slutningen af september sin regering efter flere dages demonstrationer over gentagne strømafbrydelser og vandmangel i landet.

Siden har demonstranterne også krævet præsidentens afgang.

Ifølge FN har mindst 22 mennesker mistet livet i urolighederne, der også omtales som Gen Z-protesterne.

Navnet refererer til Generation Z, der er en betegnelse for generationen, der er født mellem slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2010’erne.

Udenrigsministeriets Borgerservice har mandag i et opslag på X advaret om situationen i landet.

– Situationen er alvorlig og uforudsigelig. Hold dig opdateret via medier, flyselskab m.v, lyder det.

Udenrigsministeriet oplyser til B.T., at der er omkring 40 personer registreret på danskerlisten for landet.

Det reelle antal kan dog både være højere og lavere, da det er frivilligt at til- og afmelde sig listen.

Venezuela har lukket sin ambassade i Norges hovedstad, Oslo.

Det oplyser det norske udenrigsministerium over for VG og NRK mandag.

– Vi har modtaget oplysninger fra den venezuelanske ambassade om, at de lukker ambassaden uden begrundelse. Det er beklageligt, skriver pressetalsperson Cecilie Roang i en mail til VG.

Ifølge en udtalelse fra myndigheder i Venezuela mandag er lukningen af ambassaden en del af en “omstrukturering” af udenrigstjenesten, hvor man vil åbne nye ambassader i Burkina Faso og Zimbabwe.

Man vil desuden lukke den venezuelanske ambassade i Australien, lyder det i udtalelsen ifølge Reuters.

Lukningen af ambassaden kommer i kølvandet på, at den venezuelanske oppositionspolitiker Maráa Corina Machado i sidste uge blev tildelt Nobels fredspris.

Prisen uddeles af en komité, der er nedsat af det norske parlament, Stortinget.

Den venezuelanske oppositionspolitiker, der offentligt har kritiseret den siddende præsident Nicolás Maduro, blev fredag tildelt prisen for “sit arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lød det i motiveringen fra komitéen.

Det norske udenrigsministerium vil over for VG ikke svare på, hvorvidt lukningen af ambassaden har noget at gøre med uddelingen af Nobels fredspris.

Ministeriet understreger, at Nobelprisen er uafhængig af den norske regering.

María Corina Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til den siddende præsident, Nicolás Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Han blev af oppositionen – og særligt af María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

I 2023 annoncerede den nykårede nobelprismodtager selv sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, men blev udelukket i at stille op af højesteretten i Venezuela.

USA’s præsident, Donald Trump, Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, og Qatars emir, Tamim bin Hamad al-Thani, har underskrevet et dokument vedrørende våbenhvilen i Gaza.

Det har de gjort under en underskriftceremoni ved et topmøde om Gaza i Sharm el-Sheikh i Egypten.

Våbenhvilen i Gaza begyndte allerede fredag, og Qatar, Tyrkiet og Egypten har sammen med USA mæglet aftalen mellem Israel og Hamas.

Under ceremonien kalder Trump dagen for “enestående”.

– Det her er en enestående dag for verden, og det er en enestående dag for Mellemøsten, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Trump indeholder det underskrevne dokument desuden “regler og retningslinjer” for fremtidige forhandlinger, skriver AFP.

Det er uvist, hvad dokumentet mere konkret indeholder.

På et efterfølgende pressemøde understreger Egyptens præsident, at en to-statsløsning er den eneste måde at “konsolidere freden”.

– Palæstinensere har retten til at leve i en uafhængig stat side om side med israelerne, siger Sisi ifølge Reuters.

Han tilføjer, at Egypten vil være vært for et topmøde om genopbygning af Gazastriben i november.

– Egypten skal arbejde sammen med USA og partnere de næste dage for at skabe grundlaget for en genopbygning af Gaza, siger han ifølge AFP.

Trump understreger på pressemødet, at krigen ifølge ham er forbi.

Her kalder han desuden genopbygningen for “den nemmeste del”.

For at en genopbygning kan ske, siger Trump, at det kræver en demilitarisering af Gaza.

Efter pressekonferencen siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, som ligeledes er blandt deltagerne, at dagens møde viser starten på en ny fase.

– Den (fasen, red.) vil kræve meget af mange, og Norge vil bidrage. Der er nu et reelt håb om, at lidelserne i Gaza slutter, men der er en lang vej til varig fred, stabilitet og tålelige forhold for folk i Gaza, siger han til det norske nyhedsbureau NTB.

Støre tilføjer, at Trump er optaget af, at “han er en, som slutter krige”, adspurgt om, hvad de to ledere talte om, da de gav hinanden hånden.

– Denne gidseludveksling var ikke sket uden ham, og det gav jeg ham anerkendelse for.

Beslutningen om, hvorvidt Israel kan deltage i Eurovision Song Contest næste år, udsættes.

Det skriver European Broadcasting Union (EBU), der står bag den internationale musikkonkurrence, i en pressemeddelelse ifølge det norske medie NRK.

Oprindeligt skulle afstemningen have fundet sted i begyndelsen af november, men nu skal det efter planen først drøftes ved en generalforsamling i december, skriver EBU ifølge NRK.

– I lyset af de seneste begivenheder i Mellemøsten er bestyrelsen enig i, at der er et klart behov for at arrangere en åben og fysisk diskussion blandt medlemmerne om deltagelse i Eurovision Song Contest 2026, skriver EBU.

Drøftelsen vil nu foregå ved en regulær generalforsamling i stedet for et “ekstraordinært møde”, lyder det.

EBU indkaldte oprindeligt til en afstemning, efter flere medlemsstationer truede med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Danmarks Radio har tidligere udtalt til Ritzau, at man ikke vil stemme for at udelukke Israel af konkurrencen.

Svenske SVT og norske NRK har tidligere meldt, at man ikke vil tage politisk stilling til Israels deltagelse i konkurrencen.

De to skandinaviske mediehuse har dog ikke oplyst, hvordan de har tænkt sig at stemme i forhold til Israels deltagelse.

Det er blandt andre Slovenien, Spanien, Irland og Holland, der har truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Boykotten skyldes Israels krigsførelse i Gaza, og dens konsekvenser for det palæstinensiske folk, lød det tidligere fra José Pablo López, der chef for det spanske statsejede mediehus RTVE.

– Selv om Israel regelmæssigt har deltaget i konkurrencen, gør de aktuelle begivenheder og det folkedrab, der finder sted i øjeblikket, det umuligt for os at se den anden vej, sagde han ifølge Guardian i september.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Den amerikanske popstjerne Taylor Swift har mandag annonceret en ny dokumentar, der går bag om hendes yderst populære koncertturné “Eras Tour”.

Det gør hun i et opslag på det sociale medie Instagram.

Dokumentaren har fået navnet “The End of an Era” og består af seks afsnit.

– Det var afslutningen på en æra, og det vidste vi godt.

– Vi ønskede at huske hvert eneste øjeblik, der ledte op til kulminationen på det vigtigste og mest intense kapitel i vores liv, så vi gav filmskabere lov til at filme denne turné og alle de historier, der var vævet ind i den, som den nærmede sig sin slutning, skriver Taylor Swift i opslaget.

Derudover er den sidste koncert på “Eras Tour” også blevet lavet til en film.

Under “Eras Tour”, som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner.

Koncerterne havde en varighed på tre en halv time, og Taylor Swift optrådte med sange fra alle sine albums.

Hun har selv beskrevet turnéen som “det absolut mest udfordrende jeg nogensinde har gjort i mit liv”.

Taylor Swift betragtes for tiden som en af de største og mest indflydelsesrige kulturpersonligheder i USA – og i verden.

I begyndelsen af oktober udkom hendes 12. album med titlen “The Life of a Showgirl”.

Albummet har modtaget blandede anmeldelser.

Det amerikanske magasin Rolling Stones gav “The Life of a Showgirl” fem ud af fem stjerner, og skrev blandt andet i anmeldelsen, at Taylor Swift rammer rent.

The Guardian gav derimod albummet to ud af fem stjerner.

– Måske gik det for hurtigt (med albummet, red.). Eller måske var sangskriveren bare udmattet, hvilket ville være forståeligt, lød det i anmeldelsen fra mediet.

“The Life of a Showgirl” blev skrevet og produceret, mens Taylor Swift turnerede i Europa.

Både koncertfilmen og de to første afsnit af den nye dokumentar udkommer 12. december på streamingtjenesten Disney+.

Efterfølgende vil der udkomme to afsnit om ugen.

Hamas har udleveret to døde israelske gidsler til Røde Kors.

Det skriver det israelske militær (IDF) på det sociale medie X.

Gidslerne vil herefter blive udleveret til israelsk militær i Gazastriben, lyder det.

IDF skriver, at yderligere to døde gidsler vil blive udleveret mandag.

Tidligere mandag bekræftede Hamas i en udtalelse, at fire lig af israelske gidsler ville blive udleveret.

Som en del af den nyligt indgåede aftale om våbenhvile og frigivelse af gidsler mellem Israel og Hamas er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde gidsler.

IDF skriver i opslaget på X, at Hamas er “forpligtet til at overholde aftalen og tage de nødvendige skridt for at overgive alle døde gidsler”.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, har ligeledes mandag fordømt Hamas for kun at udlevere fire af de døde gidsler.

– Hamas’ annoncering om den forventede tilbagelevering af fire lig i dag er en manglende opfyldelse af forpligtelse. Enhver forsinkelse eller forsætlig undladelse vil blive betragtet som en åbenlys misligholdelse af aftalen og vil blive behandlet i overensstemmelse hermed, skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Det vides endnu ikke, om Hamas vil udlevere de resterende døde gidsler på et senere tidspunkt.

Mandag blev alle levende israelske gidsler udleveret af Hamas.

De blev i første omgang udleveret til Røde Kors, der efterfølgende overdrog dem til israelsk militær i Gazastriben.

Ligeledes har Israel, som en del af aftalen, frigivet en stor gruppe palæstinensiske fanger og tilbageholdte.

Det israelske fængselsvæsen sagde i en udtalelse mandag, at 1968 palæstinensere var blevet frigivet.

Omkring 250 af dem havde længere fængselsstraffe, mens langt de fleste har været tilbageholdt af de israelske myndigheder i forbindelse med krigen.

Efter dagens frigivelse af israelske gidsler og palæstinensere fra israelske fængsler er næste skridt, at man leder efter ligene af flere gidsler i Gaza.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde i Sharm el- Sheikh i Egypten, adspurgt om, hvad der skal ske nu.

Samtidig understreger præsidenten, at fase to af fredsaftalen allerede er begyndt, og at faserne “overlapper hinanden lidt”.

– Alle sagde, at det ikke var muligt at få fred i Mellemøsten, men det kommer til at ske, siger Trump.

Præsidenten roser desuden sin egyptiske modpart, Abdel Fattah al-Sisi, som også er til stede ved pressemødet, for at spille en “meget vigtig rolle” i at nå frem til en aftale.

Samtidig kalder Trump Sisi for en “meget magtfuld leder” som holder “kriminaliteten nede”.

Trump tilføjer desuden, at han gerne vil have Sisi med i sin “fredsbestyrelse” (Board of Peace) i Gaza.

I den amerikanske præsident Donald Trumps 20-punkts fredsplan for Gaza, som Israel og Hamas har afholdt indirekte forhandlinger ud fra, er forslaget, at der skal etableres en midlertidig “Fredsbestyrelse” (Board of Peace) i Gaza.

Det skriver AFP.

“Fredsbestyrelsen” skal overvåge administrationen af Gaza og ledes af Trump selv.

Flere Hamas-repræsentanter har dog tidligere afvist forslaget.

Den amerikanske præsident er mandag landet i Sharm el-Sheikh for at deltage i et topmøde om fred i Gaza.

Foruden Trump er forventningen, at en lang række ledere deltager i topmødet.

Blandt dem Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, samt Pedro Sánchez og Giorgia Meloni fra Spanien og Italien har ligeledes meddelt, at de deltager i topmødet.

Kronprins Christian har mandag eftermiddag fløjet om bord på et F-16-fly fra Flyvestation Skrydstrup.

Det viser billeder fra stedet.

Flyvningen var ikke på forhånd annonceret af kongehuset, men efterfølgende er den blevet tilføjet til kongehusets kalender.

Her fremgår det, at kronprinsen deltog i en træningsflyvning med et F-16-fly mandag klokken 15.00.

Kongehuset har i et opslag på Instagram delt billeder fra flyvningen.

– I dag gik en drengedrøm i opfyldelse.

– Jeg har allerede stor respekt for de piloter, der flyver vores kampfly, og efter i dag er den kun blevet større, lyder det fra kronprinsen i opslaget.

Christian delte pladsen i cockpittet med en erfaren jagerpilot, som ifølge Billed-Bladet styrede flyet fra start til slut.

Danmark har to versioner af F-16-flyene med plads til en eller to personer.

Flyvningen var en af de sidste daglige træningsflyvninger med F-16-fly. Senere i år erstattes de fuldt ud af F-35-fly.

– Snart tager de nye F-35’ere over, og jeg er meget taknemmelig over, at jeg nåede det, skriver Christian i opslaget fra kongehuset.

Kong Frederik oplevede ifølge Billed-Bladet sin første flyvning med et F-16-fly tilbage i 1989. Dengang lettede flyet fra Aalborg.

Kongen var også til stede, da kronprins Christian fløj i F-16-flyet. Det viser billeder fra kongehusets opslag på Instagram.

I 2016 blev det besluttet, at Danmark skal købe 27 F-35-fly, som skal erstatte F-16-flyene.

De første fly modtog man i 2023, og de sidste ventes at blive leveret i 2026.

I øjeblikket råder Danmark over 15 F-35-fly.

I fredags meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen har afsat 29 milliarder kroner til at anskaffe yderligere 16 F-35-fly.

– Vi står over for, at vi har brug for at styrke vores flåde af kampfly. Og der giver det kun mening at anskaffe yderligere F-35-kampfly, sagde Troels Lund Poulsen i den forbindelse.

Danmarks samlede flåde vil dermed nå op på 43 kampfly.

Flyvestation Skrydstrup ligger i Vojens i det sydlige Jylland og er hjemsted for de danske jagerfly.

Donald Trump skal fredag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus.

Det siger Volodymyr Zelenskyj ifølge Reuters.

Ifølge den ukrainske præsident vil man på mødet drøfte Ukraines ønske om at få langtrækkende Tomahawk-missiler.

Man vil desuden drøfte Ukraines luftforsvar, lyder det fra Zelenskyj.

Trump blev mandag – da han var på vej tilbage til USA fra et Gaza-møde i Egypten – spurgt til meldingen om, at han skal mødes med Zelenskyj i Det Hvide Hus.

– Jeg tror det, ja, svarede Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sent søndag sagde Trump til journalister i præsidentflyet Air Force One, at han måske vil opfylde Ukraines ønske om de langtrækkende missiler.

Tomahawk-missiler har en rækkevidde på 2500 kilometer, hvilket er langt nok til at ramme mål dybt inde i Rusland.

Den amerikanske præsident har talt i telefon med Volodymyr Zelenskyj både lørdag og søndag.

Rusland har advaret mod, at Ukraine får missilerne, og Trump sagde søndag også, at det vil udgøre det, han kalder et nyt skridt mod aggression, hvis missilerne bliver en del af krigen mellem de to nationer.

Hvis Donald Trump beslutter sig for at sælge missilerne, bliver det ikke direkte til Ukraine.

De vil i første omgang blive sendt til Nato, og forsvarsalliancen vil efterfølgende kunne tilbyde dem til Ukraine, forklarede Trump søndag.

Zelenskyj har tidligere udtalt, at Ukraine vil bruge missilerne til militære formål og ikke til angreb mod civile i Rusland.

– Vi har aldrig angrebet deres civile. Det er en stor forskel mellem Ukraine og Rusland, sagde præsidenten søndag til Fox News-programmet “Sunday Briefing”.

Senest har Volodymyr Zelenskyj meldt om strømafbrydelser i Ukraine, efter at Rusland ifølge præsidenten angreb den ukrainske energisektor fredag.

Ni regioner blev ifølge Zelenskyj ramt af strømafbrydelser, efter at Rusland anvendte over 450 droner og 30 missiler i angrebet.