Seneste nyheder

Direktøren for USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, Susan Monarez, har forladt agenturet, mindre end en måned efter at hun indtog posten.

Det oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder (HHS) på det sociale medie X.

Yderligere mindst tre højtstående embedsmænd er trådt tilbage, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Embedsmænd fra HHS forklarer ikke, hvorfor Monarez ikke længere er direktør, skriver AP.

Natten til torsdag dansk tid har Monarez’ advokater, Mark Zaid og Abbe David Lowell, offentliggjort en udtalelse, hvori Monarez fortæller, at hun hverken har sagt op eller er blevet fyret.

– Da CDC-direktøren Susan Monarez nægtede at blåstemple uvidenskabelige, hensynsløse direktiver og fyre dedikerede sundhedseksperter, valgte hun at beskytte offentligheden frem for at tjene en politisk dagsorden, skrive de i udtalelsen ifølge AP.

The Washington Post var det første medie til at rapportere om sagen og citerede unavngivne kilder i den amerikanske præsident Donald Trumps administration.

– Det her handler ikke om én embedsmand. Det handler om en systematisk nedbrydning af offentlige sundhedsinstitutioner, at lukke munden på eksperter og en farlig politisering af videnskaben, lyder det i advokaternes udtalelse.

– Angrebet på dr. Monarez er en advarsel til alle amerikanere: Vores evidensbaserede systemer bliver undermineret indefra.

Det var Trump, der nominerede Monarez til posten tidligere på året. Hun blev taget i ed af sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. den 31. juli.

Tre andre embedsmænd har desuden trukket sig. Reuters har set deres opsigelsesbreve.

Det drejer sig om blandt andre CDC’s ledende læge, Debra Houry.

I en mail, som AP har set, gør hun opmærksom på den stigende misinformation om vacciner under Trump-administrationen og hentyder til CDC’s nye begrænsninger.

– For nationens og verdens bedste bør videnskaben hos CDC aldrig censureres eller underlægges politiske ophold eller fortolkninger, skriver hun.

Direktøren for USA’s Center for Vaccination og Luftvejssygdomme, Demetre Daskalakis, skriver ifølge AP i sit opsigelsesbrev:

– Jeg kan ikke arbejde i et miljø, der behandler CDC som et værktøj til at udvikle politikker og materialer, der ikke afspejler den videnskabelige virkelighed og er designet til at skade snarere end at forbedre folkesundheden.

Direktøren for Center for Nye og Zoonotiske Smitsomme Sygdomme, Daniel Jernigan, har også indleveret sin opsigelse.

– Jeg kan ikke længere besidde denne post på grund af den fortsatte brug af folkesundheden som et våben, skriver han ifølge Reuters.

En 15-årig gerningsperson, der skød og dræbte den colombianske præsidentkandidat Miguel Uribe, er onsdag blevet idømt syv års ungdomsfængsel.

Den højreorienterede politiker blev skudt i hovedet under et vælgermøde i en offentlig par i Colombias hovedstad, Bogotá, i juni. Han døde af sine kvæstelser i august.

Teenageren skal forblive på en særlig institution i syv år og skal være frihedsberøvet, skriver anklagerne i en udtalelse.

Da Uribe afgik ved døden to måneder senere, blev teenageren ikke tiltalt for drab, men blot drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Colombiansk lov tillader ikke, at man ændrer i et anklageskrift, efter at det er blevet accepteret af en mindreårig tiltalt.

Ambulancereddere oplyste, at Uribe blev ramt af tre skud. To af skuddene ramte i hovedet, mens et ramte i knæet.

39-årige Uribe var igennem flere operationer på en intensivafdeling i hovedstaden, før han døde. Han døde af en hjerneblødning 11. august.

Uribe var ikke formelt kandidat til præsidentvalget, men meldte ud i oktober, at han ville stille op til at blive højrefløjspartiet Centro Democráticos præsidentkandidat ved valget i 2026.

Uribe har været en udtalt kritiker af Colombias venstreorienterede regering, af guerillagrupper, der stadig kontrollerer dele af landet, og af de magtfulde narkokarteller.

I en video fra den 15-åriges anholdelse i juni høres drengen råbe, at han var blevet hyret af en lokal narkohandler.

Videoen er blevet verificeret af nyhedsbureauet AFP. Det er stadig uklart, hvorfor netop Uribe var mål for angrebet.

Politiet har sagt, at de leder efter, hvad de betegner som intellektuelle bagmænd. Yderligere fem voksne personer er blevet anholdt og sigtet for groft manddrab i forbindelse med angrebet.

Myndighederne har også beskyldt en systemkritisk fraktion af den opløste guerillagruppe Farc for at stå bag mordet.

Uribes bedstefar var præsident fra 1978 til 1982. Uribes mor, journalisten Diana Turbay, blev kidnappet i 1990 af en væbnet gruppe under ledelse af den afdøde kartelleder Pablo Escobar.

Hun blev dræbt under en redningsaktion i 1991.

Efter drabet på Uribe har hans far, 72-årige Miguel Uribe Londono, tidligere på ugen annonceret, at han vil prøve at blive Centro Democráticos kandidat til præsidentvalget i 2026.

Han kaldte det for et forsøg på at holde sin søns eftermæle i live og skabe et mere sikkert og velstående Colombia.

AFP

Københavns Politi melder om en fredelig onsdag aften efter to store begivenheder ved Fælledparken.

Inde i Parken vandt FC København med 2-0 over schweiziske FC Basel med små 35.000 tilskuere på tribunerne, mens tusindvis af motionsløbere få meter derfra deltog i DHL-stafetten i Fælledparken.

– Vi har formået at holde de to store begivenheder adskilt, siger politiinspektør Tommy Laursen fra Københavns Politi.

Han fortæller, at de schweiziske tilskuere, der var kommet for at støtte FC Basel, har opført sig eksemplarisk.

– FCK’erne har vi heller ikke haft nogen problemer med. Det hænger måske sammen med resultatet, siger Tommy Laursen.

Med 2-0-sejren kvalificerede FC København sig til gruppespillet i Champions League.

Rundt om Parken har der ikke været optræk til ballade af nogen art.

– Der er ingen anholdte, ingen tilskadekomne, og på gaderne har vi ikke set brug af pyro (pyroteknik, red.) eller noget som helst, siger politiinspektøren.

Omkring klokken 01.00 natten til torsdag har flere fodboldfans ifølge Tommy Laursen samlet sig på værtshuse omkring Vesterbrogade.

– Dér er vi også til stede. Der er god stemning, og folk opfører sig pænt, siger politiinspektøren.

En enhed fra den israelske hær er landet fra luften på en bakketop sydvest for den syriske hovedstad, Damaskus.

Det oplyser to unavngivne kilder fra den syriske hær til nyhedsbureauet Reuters.

Her udførte enheden en to timer lang operation, før den forlod området, siger kilderne.

De specificerer ikke, hvordan de israelske soldater forlod området, eller hvad operationen gik ud på.

Det statsejede nyhedsbureau Sana rapporterer ifølge nyhedsbureauet AFP, at israelske soldater blev fløjet ind i området for at udføre et angreb, hvis detaljer endnu ikke er kendte, og at man fortsat undersøger området.

De siger, at soldaterne landede nær Jabal Manea, som engang var en vigtig base for luftforsvaret og blev drevet af Iran, før den blev ødelagt af Israel.

Den blev ødelagt, inden Syriens mangeårige leder Bashar al-Assad blev væltet i december.

Et uspecificeret antal syriske soldater befinder sig på basen, lyder det.

Israels hær, IDF, har ikke kommenteret meldingerne, og Syrien har ikke officielt meldt noget ud om operationen.

Meldingerne om landingen fra luften kommer, efter at israelske soldater onsdag angreb et syrisk område, som de også angreb tidligere onsdag og dagen før. Det rapporterede syriske statsmedier ifølge AFP.

Israel havde angrebet området nær Kisweh uden for Damaskus tirsdag og dræbt seks syriske soldater, meldte Syriens udenrigsministerium. Samme sted blev der udført angreb fra luften onsdag.

Sana citerede en regeringskilde for, at soldaterne havde fundet overvågnings- og aflytningsudstyr i området, før det blev ramt af israelske angreb onsdag.

En embedsmand fra forsvarsministeriet fortæller AFP, at området er en tidligere syrisk militærbase i Tal Maneh, der ligger nær Kisweh.

Israel har udført hundredvis af angreb i Syrien siden Assads fald og har besat en stor del af en demilitariseret zone på den syriske side af grænsen mellem de to lande.

Sikkerhedsmæssige bekymringer er årsagen til IDF’s militære handlinger i Syrien, har Israel flere gange tidligere sagt.

Syrien og Israel deltager i disse dage i drøftelser om, hvordan spændingerne i det sydlige Syrien kan deeskaleres. Her er USA mægler.

Regeringen vil i den kommende finanslov lempe arveafgiften for nevøer og niecer, der skal sidestilles med den afdødes børn.

Det siger Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, til Jyllands-Posten.

Nevøer og niecer betaler omkring 36 procent i såkaldt boafgift, hvis de arver en barnløs onkel eller tante, men afgiften bør være 15 procent, lyder det.

– Staten skal ikke bestemme, hvem der er familie, og hvordan familiekonstellationer ser ud.

– Vi skal sørge for, at de, der ikke får børn, uanset om det er frivilligt eller ufrivilligt, får den samme skattesats som alle andre med børn, siger Mohammad Rona.

Moderaterne er åbne for yderligere ændringer i arveafgiften for andre grupper, men ønsker i første omgang at få nevøer og niecer sidestillet med børn, når en barnløs onkel eller tante dør.

Forslaget vil koste omkring 100 millioner kroner årligt og skal træde i kraft 1. januar 2027.

Mohammad Rona kan over for Jyllands-Posten ikke svare på, hvor mange personer der vil få gavn af forslaget.

En undersøgelse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv fra 2022 viste, at arveafgiften er upopulær blandt danskere i beskæftigelse.

Blandt Moderaternes vælgere gik 83 procent dengang ind for enten en afskaffelse eller en delvis afskaffelse af arveafgiften.

I dag er arveafgiften 0 procent for ægtefæller, registrerede partnere og visse foreninger.

Den er 15 procent for børn, herunder stedbørn, børnebørn, svigerbørn, plejebørn, forældre, søskende, en fraskilt ægtefælle og en samlever, som man har boet sammen med i minimum to år.

Ud over nevøer og niecer er arveafgiften også omkring 36 procent for bedsteforældre, en samlevers børn og andre, som man ønsker at testamentere.

Under S-regeringen blev arveafgiften i 2019 hævet fra 5 til 15 procent.

Under SVM-regeringen er den blevet nedsat til 10 procent ved generationsskifte for familieejede virksomheder. Det skete i forbindelse med en større skattereform.

De har dollartegn i øjnene i FC København.

Onsdag aften sikrede klubben sig adgang til Champions League for syvende gang i klubbens historie, og det betyder, at pengene kommer til at rulle ind i Parken.

Efter slutfløjt i nationalarenaen, hvor FCK slog FC Basel med 2-0 og dermed samlet 3-1 i den afgørende kvalifikationsrunde, udsendte Parken Sport & Entertainment en selskabsmeddelelse med nye økonomiske forventninger.

Klubben forventer en øget omsætning, og bundlinjen kommer også til at stå markant stærkere end først antaget.

Tidligere var forventningen et overskud i niveauet 100-150 millioner kroner. Nu er forventningen et overskud i niveauet 240-290 millioner kroner.

Langt over 200 millioner kroner, det mest prestigefyldte selskab og et eksklusivt udstillingsvindue.

Alt det kan FC København se frem til, efter at holdet onsdag aften vandt 2-0 over FC Basel i Champions Leagues playoffrunde.

I en til tider nervøs affære satte FCK kniven ind efter pausen.

Andreas Cornelius pandede holdet i front, og med knap ti minutter igen aflivede Youssoufa Moukoko de schweiziske drømme og sørgede for en samlet sejr på 3-1.

Det er syvende gang, FCK spiller sig til en plads i Europas største klubturnering. Torsdag findes navnene på holdets otte modstandere i ligaspillet ved lodtrækningen i Monaco.

De danske mestre gik ind til duellen som bookmakernes klare favoritter til avancement, men på banen var det langt hen ad vejen helt lige.

Kampens enorme betydning så ud til at sidde i baghovedet på hjemmeholdets spillere. Måske fordi Parken var plastret til med Champions League-bannere, og den velkendte hymne havde lydt inden startfløjt.

Der blev lavet lidt for mange fejl i opspillet, og et velforberedt Basel-mandskab stod klar til at stikke afsted i omstillinger, når bolden blev erobret.

Heldigvis for FCK slukkede forsvaret ildebrandene, og på trods af tilløb til flere store chancer, blev Xherdan Shaqiri og holdkammeraterne ikke for alvor farlige før pausen.

FCK-træner Jacob Neestrup rådede over kantprofilen Elias Achouri for første gang i knap tre uger og fandt med det samme plads til ham i startopstillingen.

Tuneseren manglede den sidste skarphed i sit spil efter fire kampe på sidelinjen, men fandt sammen med holdkammeraterne fodfæste, efterhånden som minutterne gik.

Efter en halvleg var rusten tilsyneladende væk.

48 sekunder var spillet efter pausen, da Achouri trak ind i banen og lagde bolden perfekt til rette for Andreas Cornelius, som pandede bolden i nettet.

Målet tændte op under værterne, som kort efter kom frem til endnu en stor chance, som Jordan Larsson formøblede.

Men Basel havde stadig banens måske bedste spiller på banen. Og da Shaqiri modtog bolden i fri position i feltet ti minutter senere, var det kun en stor redning af Dominik Kotarski, der forhindrede en udligning.

FCK var advaret, skulle man tro. Men minuttet efter var den gal igen, og Kotarski måtte diske op med en ny superredning.

Et ellers feststemt Parken stoppede for en stund op, da Magnus Mattsson måtte humpe fra banen efter at have taget sig til knæet.

William Clem afløste sin formstærke kollega og var med til at stabilisere FCK’s lave blok i kampens sidste fase.

Basel dansede om feltet, men FCK afviste alle tilnærmelser og satte kampen på køl med små ti minutter igen.

En omstillingsmulighed endte hos indskiftede Viktor Claesson, som blev fældet i feltet af Adrian Barisic, og på det efterfølgende straffespark sikrede Youssoufa Moukoko endegyldigt klubbens tredje deltagelse i Champions League på fire år.

FBI meddeler, at et masseskyderi i Minneapolis efterforskes som, hvad det betegner som indenrigsterrorisme og en såkaldt hadforbrydelse rettet mod katolikker.

Det er FBI-direktør Kash Patel, som kommer med meddelelsen på det sociale medie X.

To personer – et barn på otte år og et barn på ti år – blev dræbt, da en person onsdag skød mod børn, som var til messe i en katolsk skole i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Yderligere 17 personer blev såret, hvoraf 14 var børn, skriver nyhedsbureauet AP. Flere af de sårede blev tidligere meldt i kritisk tilstand. De ventes alle at overleve, siger politichef i Minneapolis Brian O’Hara onsdag aften dansk tid ifølge Reuters.

Den formodede gerningsperson bevægede sig ifølge politiet onsdag morgen lokal tid mod en kirke og skød ind gennem vinduerne. I kirken holdt en katolsk skole messe.

Gerningspersonen var bevæbnet med et haglgevær, en riffel og en pistol og tog sit eget liv efter at have affyret “dusinvis” af skud, lød det tidligere onsdag fra politiet.

– Gerningsmanden er blevet identificeret som Robin Westman, en mand født som Robert Westman, skriver Kash Patel.

Robin Westman er ifølge offentlige registre en 23-årig beboer i området. Retsdokumenter viser videre ifølge Reuters, at Westmans fornavn i 2020 blev ændret, med den begrundelse at personen identificerede sig som en kvinde.

Embedsmænd oplyser ifølge Reuters, at Westman ikke havde, hvad de betegner som en omfattende kriminel fortid.

Offentlige registre viser videre, at Westmans mor på et tidspunkt arbejdede som kontorassistent i Annunciation Church.

Politiet oplyser, at det er ved at gennemgå et såkaldt online manifest, som Westman har lagt ud på nettet, men som er blevet fjernet.

Onlinevideoer, som Reuters har gennemgået, viser, at gerningspersonen taler om følelser af depression og et ønske om at udføre et masseskyderi.

Navne på tidligere gerningspersoner bag skoleskyderier er desuden ridset ind i et riffelmagasin sammen med en række politiske udsagn, der af Reuters betegnes som omfattende og uregelmæssige.

Hændelsen fandt sted to dage efter skolestart på den private katolske grundskole Annunciation Catholic School, der har omkring 395 elever.

– Dette var en bevidst voldshandling rettet mod uskyldige børn og andre mennesker, som bad. Den rene ondskab og fejhed ved at skyde ind i en fyldt kirke med børn er fuldstændig uforståelig, sagde Brian O’Hara tidligere onsdag på et pressemøde.

Alle medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – bortset fra USA – kalder sult i Gaza en “menneskeskabt krise”.

Det sker i en fælles meddelelse fra landene onsdag. Danmark er for tiden blandt de ikke-permanente medlemmer.

Landene påpeger, at det er forbudt i folkeretten at bruge sult som våben.

De kræver en øjeblikkelig, betingelsesløs og permanent våbenhvile, samtidig med at den militante gruppe Hamas og andre grupper skal frigive alle gidsler.

Derudover kræver landene øget nødhjælp, og at Israel med det samme skal ophæve alle restriktioner på leverancer af nødhjælp.

– Sult i Gaza skal stoppes øjeblikkeligt, udtaler landene.

– Tid er af afgørende betydning. Der skal gøres noget ved den humanitære nødsituation uden tøven, og Israel skal skifte retning.

De fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd er Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. Derudover er der ti ikke-permanente medlemmer, der løbende ændrer sig.

Gaza By og omkringliggende områder er ramt af hungersnød, oplyste den FN-støttede overvågningsenhed IPC i en rapport fredag.

Vurderingen i rapporten er, at hungersnøden formentlig vil sprede sig.

Det vurderes, at 514.000 mennesker oplever hungersnød. Det tal kan stige til 614.000 inden slutningen af september, lyder det.

Israel har bedt IPC om at trække vurderingen tilbage. Israel kalder vurderingen falsk og partisk og mener, at den er baseret på ufuldstændige data leveret af Hamas, som ikke tager højde for de seneste leverancer af mad.

Den fungerende FN-ambassadør for USA, Dorothy Shea, har på et møde onsdag i Sikkerhedsrådet sat spørgsmålstegn ved troværdigheden og integriteten i rapporten.

– Vi anerkender alle, at sult er et reelt problem i Gaza, og at der er vigtige humanitære behov, som skal efterkommes. At gøre det er en prioritet for USA, sagde hun.

Reuters

Moderaternes partiformand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, foreslår en stor reform af det danske pensionssystem.

Det skriver Børsen.

I et interview med avisen lufter han blandt andet muligheden for en afskaffelse af Arne-pensionen, seniorpensionen og efterlønnen.

– Vi synes grundlæggende, at vi skal skrælle det hele væk, så vi får ryddet op i et meget kompliceret system, og så vi kommer væk fra en politisk dogmatik om, at nogle partier er meget forelsket i den ene eller anden ordning, og at man derfor ikke kan pille ved det, siger han.

Løkkes forslag vil konkret betyde, at de sidste rester af efterlønnen, Arne-pensionen – retten til tidligere tilbagetrækning – og seniorpensionen fjernes, skriver Børsen.

Mediet skriver også, at det samtidig betyder, at Lars Løkke dropper sit hidtidige krav om at nå til enighed i regeringen om pensionsdebatten, der længe har været et tema til debat mellem regeringsparterne – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

I slutningen af august sidste år lagde Løkke pres på Mette Frederiksen. Rørt brik skal flyttes, sagde han om emnet til Jyllands-Posten.

Han ville have sat gang i et arbejde med et grundlag for at diskutere fremtidens pension. Og det skulle helst gerne udmønte sig i en beslutning inden næste valg. Men den plan har han nu droppet, skriver Børsen.

Mediet skriver, at regeringsmakkeren Socialdemokratiet ikke er tilhænger af forslaget.

Til Børsen siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at Socialdemokratiet står vagt om, at der skal være “gode, solide og tidlige tilbagetrækningsordninger” som for eksempel Arne-pensionen.

Ifølge Børsen foreslår Lars Løkke at erstatte de nuværende pensionsordninger med en “deltidspension”.

Deltidspensionen vil betyde, at man – når man har et givent antal år tilbage, før man rammer folkepensionsalderen – får ret til at gå ned i tid og dermed løn, skriver mediet.

Løntabet skal dækkes af staten, der vil give en form for pensionsydelse som kompensation, lyder forslaget.

Adspurgt af Børsen, hvad der skal ske med de danskere, der i dag er på Arne-pensionen eller seniorpensionen og ikke kan arbejde, svarer Lars Løkke, at der kan kigges på en form for “visitation”.

Han siger til mediet, at han ikke har et menneskesyn om, at folk skal arbejde, hvis de ikke kan.

Argumentet for at afskaffe de nuværende ordninger er ifølge ham at gøre op med et “enormt kompliceret” system.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation er reaktionen på Løkkes forslag, at det “rammer helt skævt”.

– Det viser en manglende forståelse for lønmodtagernes virkelighed.

– Når to ud af tre under 50 år er bekymrede for, om de kan holde helt til pensionsalderen, så kræver det ikke forringelser – men holdbare løsninger, der giver lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv en reel mulighed for at trække sig værdigt tilbage, siger formand Morten Skov Christiansen i et skriftligt svar til Ritzau.

Hos Dansk Industri bliver det vel modtaget, at Lars Løkke vil lave omfattende ændringer af pensionssystemet.

– En af Danmarks allerstørste udfordringer nu og i fremtiden er manglen på arbejdskraft i både den private og offentlige sektor. Derfor er det ansvarligt at fortsætte med at reformere Danmark, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri, i et skriftligt svar til Ritzau.

FC Fredericias nye førstekeeper Ovie Ejeheri gik i stykker efter to kampe i Superligaen, og derfor har oprykkeren nu hentet en erstatning i Premier League.

Hos Burnley har man nemlig sikret sig den engelske målmand Etienne Green, skriver FC Fredericia på sin hjemmeside. Ifølge Burnleys hjemmeside er der tale om en permanent aftale.

Etienne Green kom til Burnley sidste år, men har aldrig spillet en kamp for klubben, som i sidste sæson sikrede sig oprykning fra den næstbedste række.

Han kan dog prale af erfaring fra franske Ligue 1, hvor han har spillet 23 kampe for Saint-Etienne.

– Vi er meget stolte af, at vi har kunnet tiltrække og skrive kontrakt med en spiller, der har erfaring fra en Premier League-klub i England og Ligue 1 i Frankrig, siger FC Fredericia-direktør Stig Pedersen.

– Det er en stor signing for FC Fredericia, og vi glæder os til at se Etienne i aktion. Med ham på plads har vi nu igen et komplet målmandsteam, hvor tre stærke keepere skal tage kampen op mod hinanden.

Med Ovie Ejeheri på krykker i øjeblikket råder FC Fredericia over unge Mads Eriksen og den færøske landsholdsspiller Mattias Lamhauge, som har vogtet buret siden Ejeheris skade.

Lamhauge var i søndagens kamp mod Randers FC også nede at bide i græsset, men spillede kampen færdig.

Tyske efterforskere mener at have identificeret alle personer, som var del af en kommandoenhed bag sabotagen mod Nord Stream-rørledningerne.

Det fremgår af et undersøgende samarbejde mellem ARD, Süddeutsche Zeitung og Die Zeit.

Der ligger arrestordrer på seks mistænke, alle ukrainere. En yderligere mistænkt kan være død, antager efterforskerne.

De mistænkte er ikke vendt tilbage på en henvendelse fra de tre tyske medier.

En af de mistænkte, en ukrainsk mand, der omtales som “Serhii K.” af tyske myndigheder, blev i sidste uge anholdt i Italien. Han formodes at have været leder af operationen.

Det er vanlig praksis i Tyskland, at man ikke nævner hele navnet af hensyn til privatlivets fred.

Serhii K. skal sammen med de andre mistænkte være sejlet ud på Østersøen med den lejede sejlbåd “Andromeda” for at sprænge rørledningerne, der forbinder Rusland og Tyskland.

Efterforskerne mener, at der var syv personer om bord, nemlig den formodede koordinator Serhii K., fire dykkere, en sprængstofekspert og en skipper.

Tagesschau, som er en del af ARD-samarbejdet, skriver, at efterforskningen har styrket mistanken om, at gruppen er blevet støttet af den ukrainske stat. En beskyldning, som dog er blevet afvist af repræsentanter for Ukraine i de seneste dage, skriver det tyske medie.

Det var 26. september 2022, at der opstod brud på de to gasrørledninger Nord Stream 1 og 2 henholdsvis øst og sydøst for Bornholm.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav efterfølgende udtryk for, at der efter danske myndigheders opfattelse var tale om sabotage.

Jonas Vingegaard (Visma) afgav tirsdag den røde førertrøje i Vuelta a España, men onsdag tog han den tilbage.

Løbets 5. etape var en holdtidskørsel, og her faldt resultaterne ud på en måde, der sendte Jonas Vingegaard forbi franske David Gaudu (FDJ) og helt op i toppen af klassementet.

Visma formåede dog ikke at vinde holdtidskørslen. Det gjorde derimod Mikkel Bjerg og UAE Emirates, som slog Visma med knap otte sekunder. På tredjepladsen sluttede Lidl-Trek med Søren Kragh Andersen og Mads Pedersen.

Holdtidskørslen blev skæmmet af uventede problemer for Israel-Premier Tech, som oplevede, at vejen pludselig var blokeret af demonstranter, der forsøgte at markere deres støtte til Palæstina.

Flere ryttere måtte standse helt, og holdet sluttede næsten 55 sekunder efter vinderen.

David Gaudu og FDJ var også lige ved at blive standset af en person, der havde placeret sig på ruten inden for den sidste kilometer.

Resultatet af etapen betyder, at Jonas Vingegaard i det samlede klassement har otte sekunder ned til UAE Emirates-trioen João Almeida, Juan Ayuso og Marc Soler.

Men faktisk lå det undervejs på etapen slet ikke i kortene, at Jonas Vingegaard skulle i rødt onsdag. UAE Emirates havde nemlig noget mere skub i cyklerne på den første del af holdtidskørslen, end Visma havde.

Ved anden mellemtid var UAE Emirates 12 sekunder foran Visma, og hvis Mikkel Bjerg og holdkammeraterne havde formået at udbygge den føring til mere end 16 sekunder, så var det Juan Ayuso, der nu havde haft den røde førertrøje.

Men Visma havde stadig noget at skyde med på de sidste kilometer, og dermed kører Jonas Vingegaard torsdag i rødt, når den første store bjergetape løber af stablen.

Her slutter rytterne i Andorra på stigningen Pal, som over 9,6 kilometer har en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,5.

Ethvert forsøg på indblanding i kongerigets anliggender er uacceptabelt.

Det var meldingen fra Udenrigsministeriet til den amerikanske topdiplomat Mark Stroh, der er USA’s chargé d’affaires i Danmark og onsdag var indkaldt til et møde i Udenrigsministeriet.

Det oplyser ministeriet i en mail til Ritzau.

Diplomaten blev indkaldt til en samtale, efter at DR har beskrevet tre amerikanske mænds aktiviteter og mulige forsøg på infiltration i Grønland.

En chargé d’affaires er en topdiplomat, som har en lavere rang end ambassadøren.

Mark Stroh er den amerikanske chargé d’affaires på USA’s ambassade i Danmark. USA har i øjeblikket ingen ambassadør i Danmark, efter at Alan Leventhal i januar stoppede på posten.

Onsdagens samtale blev gennemført med deltagelse af Udenrigsministeriets departementschef Jeppe Tranholm-Mikkelsen samt Grønlands departementschef for Departement for Udenrigsanliggender og Forskning, Mininnguaq Kleist.

DR har onsdag via anonyme kilder beskrevet, hvordan mænd med forbindelse til USA’s præsident, Donald Trump, forsøger at infiltrere Grønland, som længe har stået på Trumps ønskeliste som en kommende del af USA.

– Ved samtalen blev det understreget, at ethvert forsøg på indblanding i kongerigets interne anliggender eller at skabe splid er uacceptabelt.

– Kongeriget Danmark forventer fuld respekt for sin suverænitet og sine indre anliggender, skriver Udenrigsministeriet om onsdagens samtale.

DR har ikke kunnet opklare, om mændene arbejder på egen hånd.

Mediet har spurgt Det Hvide Hus, om den amerikanske regering har givet ordre til amerikanske statsborgere om at lave påvirkningsoperationer i Grønland.

Det Hvide Hus har ikke svaret på DR’s henvendelse.

En repræsentant fra den amerikanske ambassade i København skriver til DR, at den amerikanske regering ikke kontrollerer private borgeres handlinger, og at individuelle amerikanere kan have interesser i Grønland.

Det hører til sjældenhederne, at Danmark indkalder repræsentanter fra allierede nationer til samtale.

Det skete dog også tilbage i maj, hvor Lars Løkke Rasmussen fik Udenrigsministeriet til at indkalde den daværende amerikanske chargé d’affaires, Jennifer Hall Godfrey, til samtale hos Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Det skete, efter at det amerikanske medie Wall Street Journal via anonyme kilder havde beskrevet, at USA ville øge spionagen mod Grønland.

Tre er døde, heriblandt en formodet gerningsperson, og 20 er blevet såret i et skyderi i Minneapolis onsdag ved en katolsk skole.

Det siger en embedsmand i justitsministeriet i USA ifølge Reuters. Nyhedsbureauet bringer ikke umiddelbart et navn på personen.

Endnu er myndighederne ikke kommet med en officiel udmelding. Der ventes et pressemøde sent onsdag eftermiddag dansk tid.

Ifølge et hospital i Minneapolis bliver mindst fem børn behandlet. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det var tidligere onsdag, at politi blev kaldt ud til et skyderi. Det meddelte delstaten Minnesotas guvernør, Tim Walz, i en opdatering på det sociale medie X.

– Jeg beder for vores børn og lærere, hvis første uge i skolen bliver ødelagt af denne forfærdelige voldshandling, skriver han.

Skyderiet skete to dage efter skolestart ved en privat katolsk grundskole med omkring 395 elever, skriver Reuters.

Skolen har forbindelse til en kirke ved navn Bebudelseskirken, og begge dele ligger i et boligområde i den sydøstlige del af Minneapolis, som er den største by i Minnesota.

USA’s præsident, Donald Trump, er blevet briefet om det, han kalder et “tragisk skyderi” i Minneapolis.

– FBI reagerede hurtigt, og de er på stedet. Det Hvide Hus vil fortsætte med at holde øje med denne forfærdelige situation, skriver han på Truth Social.

Også det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed melder, at det følger situationen.

En række medier – heriblandt CNN og Sky News – erfarer fra unavngivne embedsmænd, at den formodede gerningsperson dræbte sig selv.

Et hold af medarbejdere fra to danske lufthavne kommer den problemramte lufthavn i Grønlands hovedstad, Nuuk, til undsætning.

Medarbejderne, der er certificerede ansatte til sikkerhedskontrol, er ankommet i Nuuk og står klar til at genåbne udenrigstrafikken torsdag, efter at den har været lukket onsdag.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det sker, efter at Trafikstyrelsen midlertidigt suspenderede sikkerhedskontrollen for udenrigsrejsende i Nuuk Lufthavn tirsdag.

Suspenderingen blev begrundet med, at de ansattes efteruddannelse i screening af rejsende til udlandet ikke lever op til alle kravene.

– Vi ved, at onsdagens lukning af Security i Nuuk har været til stor gene for både flyselskaber og de berørte rejsende. Det beklager vi dybt, og vi arbejder intensivt på at sikre en god oplevelse i vores lufthavn, skriver Greenland Airports på Facebook onsdag.

Det er både for sent og for dårligt, at det officielle Danmark først onsdag har undskyldt i den såkaldte spiralsag.

Sådan lyder det fra Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, i et opslag på Facebook.

– Det var på tide, at der kom en undskyldning fra det officielle Danmark. Alt for længe er ofrene for spiralsagen blevet tiet ihjel. Det er trist, at en undskyldning først kommer nu – det er for sent og for dårligt, skriver han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har onsdag sagt undskyld til de grønlandske kvinder og unge piger, der i spiralsagen blev udsat for systematisk forskelsbehandling, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

I samme ombæring har Jens-Frederik Nielsen sagt undskyld for de sager, der vedrører perioden, efter at Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland.

Grønland fik ansvaret for sundhedsområdet fra 1992.

En uvildig udredning af spiralsagen ventes offentliggjort i september. Den er flere gange blevet udsat.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, samarbejder med den danske stat om en historisk udredning for perioden 1960 til 1991 og har selv igangsat en undersøgelse for tiden efter 1992, der også ventes i september.

Sidste år afsatte Naalakkersuisut 4,5 millioner kroner til erstatning for sager efter 1992.

Den grønlandske regering har tidligere præciseret, at der er tale om et beløb, der er baseret på et overslag, der er udregnet ud fra en forudsætning “om antaget 15 sager og et anslået erstatningsbeløb på 300.000 kroner per sag”.

Dermed kan antal af personer og størrelsen af beløbet ændre sig. Det vil afhænge af undersøgelsen. Det skrev Naalakkersuisut i en pressemeddelelse i december sidste år.

Derudover kører der en erstatningssag mod den danske stat.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Den danske og grønlandske regering vil sammen markere undskyldningen i Grønland. Det sker, når udredningen er afsluttet.

Den tyske regering vil skaffe tusindvis af soldater med en ny model for frivillig militærtjeneste.

Forsvarsminister Boris Pistorius og regeringen har onsdag præsenteret en plan, som skal stemmes igennem den tyske Forbundsdag, inden den kan blive en realitet.

Målet er at øge antallet af soldater i militærtjeneste fra 180.000 til 260.000 frem mod tidligt i 2030’erne. Reserven skal øges fra 100.000 til omkring 200.000.

Lovforslaget lægger op til, at alle yngre mænd og kvinder modtager et spørgeskema, når de fylder 18 år. Mænd skal udfylde det, mens det for kvinder er frivilligt. Det skriver Tagesschau.

Spørgeskemaet skal afklare folks interesse i at gøre militærtjeneste, hvorefter potentielt egnede inviteres til session.

Der bliver således ikke tale om, at der på ny indføres værnepligt.

Fra 1. juli 2027 er det også en del af planen, at alle mænd skal have foretaget en lægelig undersøgelse for at vurdere, om de er i stand til at gøre tjeneste. Dermed skal der dannes overblik over, hvor mange der potentielt kan komme i militæret.

På et pressemøde onsdag fortalte forsvarsminister Boris Pistorius om regeringens planer om en ny militærtjeneste.

– Forbundsværnet (militæret, red.) er nødt til at vokse. Den internationale sikkerhedssituation – og først og fremmest Ruslands aggressive positionering – gør dette nødvendigt, lød det fra Pistorius.

Tyskland har kæmpet med at skaffe nok soldater siden 2011, hvor den daværende værnepligtsordning blev afskaffet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal også trækkes flere folk til militæret med en højere betaling til de værnepligtige.

Derudover åbner lovforslaget for, at en egentlig værnepligt, som ikke er frivillig, kan aktiveres, hvis der mangler frivillige – eller den forsvarspolitiske situation kræver det. Det kræver dog godkendelse fra Forbundsdagen – det folkevalgte tyske kammer.

Statsminister Mette Frederiksens undskyldning til grønlandske kvinder og unge piger i den såkaldte spiralsag kan gå hen og hjælpe advokat Mads Pramming.

Det vurderer advokaten, der repræsenterer de 143 kvinder, der sidste år stævnede Danmark for brud på menneskerettigheder og samtidig kræver en millionerstatning.

– Det er klart, det har en stor betydning. Men jeg vil ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, siger Mads Pramming til Ritzau og henviser til tidligere lignende sager.

Her nævner han blandt andet Godhavnsdrengene og de såkaldte grønlandske eksperimentbørn, som Pramming også var advokat for. Begge grupper fik en undskyldning fra Danmark og erstatning.

– Der var også undskyldninger i de to sager, men i de sager kæmpede staten alligevel i retten for, at der ikke skulle betales noget, siger han.

Spiralsagen handler om, at grønlandske kvinder og unge piger i 1960’erne og 1970’erne fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne. Anslået 4500 unge piger og kvinder fik opsat en spiral under kampagnen.

Flere grønlandske kvinder er senere stået frem i medierne og har fortalt, at spiralen blev opsat uden deres vidende.

Selv om statsministeren på vegne af Danmark onsdag har sagt undskyld, er det juridiske ansvar ikke formelt anerkendt, hvilket har betydning for en eventuel erstatning.

– Det er ikke sådan, at en undskyldning automatisk betyder, at det bliver anerkendt, at der er et juridisk ansvar, og at der skal betales erstatning. Det håber jeg, at vi kan springe over her, og at man kan gå direkte til at anerkende det juridiske ansvar, siger Pramming.

– Det er jeg mere optimistisk om lige nu, end jeg var i går.

Men han erkender, at “det er klart”, at det bliver nemmere for ham at føre erstatningssagen i retten med en undskyldning fra statsministeren i baghånden.

– For hvorfor siger I undskyld, hvis I samtidig siger, at I ikke har gjort noget som helst forkert. Det har en stor betydning, siger han.

For kvinderne, han repræsenterer, har undskyldningen en stor betydning, selv om Pramming mener, den burde være faldet tidligere.

– Det betyder utroligt meget for dem. Denne her sag handler jo om, at der er nogen, der anerkender, at det var helt forkert, det der skete. Og den har de fået i dag, siger han og kalder det en stor dag.

Nu er der så blot at se, om staten mener undskyldningen alvorligt, lyder det fra advokaten.

– Eller om man samtidig vil sige, at man ikke har krænket deres menneskerettigheder, og at man ikke skylder dem noget. Det håber jeg virkelig ikke, siger han.

Han oplyser, at sagen er berammet til at køre i retten i begyndelsen af 2027.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med “meget stor alvor” på, at mindst tre amerikanere ifølge DR udfører påvirkningsoperationer i Grønland.

– Enhver indblanding i interne forhold i kongeriget Danmark og det grønlandske demokrati er uacceptabel, siger Mette Frederiksen til DR.

– Jeg noterer mig, at amerikanerne ikke klart afviser, at det skulle forholde sig, som DR fremlægger i dag. Og det er selvfølgelig alvorligt.

Det lyder videre fra statsministeren til DR, at budskabet kommer til at blive givet “videre meget direkte til vores kolleger i USA”.

DR har onsdag via en række anonyme kilder beskrevet, hvordan mænd med forbindelse til USA’s præsident, Donald Trump, forsøger at infiltrere Grønland, som længe har stået på Trumps ønskeliste som en kommende del af USA.

DR har ikke kunnet opklare, om mændene arbejder på egen hånd.

I kølvandet på DR’s historie har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag indkaldt den amerikanske chargé d’affaires i Danmark til samtale i Udenrigsministeriet.

Her vil man fra dansk side “gøre det meget klart for USA, at i det omfang, der skulle være en officiel deltagelse i eller sanktionering i eller hånd på det, man kan betegne som påvirkningskampagner, så er det i strid med alle internationale regler”, som Lars Løkke sagde på et doorstep i Aalborg.

Mark Stroh er den amerikanske chargé d’affaires på USA’s ambassade i Danmark. USA har i øjeblikket ingen ambassadør i Danmark, efter at Alan Leventhal i januar stoppede på posten.

En chargé d’affaires er en topdiplomat, som har en lavere rang end ambassadøren.

Mette Frederiksen fortæller til DR, at hun onsdag har talt med repræsentanter for Senatet i USA om sagen.

– Vi har sagt meget klart, at det her er uacceptabelt, siger Mette Frederiksen.

Det er uvist, hvilke repræsentanter for Senatet hun mødtes med. Eller hvor mange de er. Men de er i Danmark på et længe planlagt besøg. Så det har ikke noget med den konkrete sag at gøre.

Senere onsdag skal også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tale med senatorerne.

– Her kommer jeg til at tage det spørgsmål op og sige, at Danmark er en meget, meget tæt allieret med USA, og at jeg selvfølgelig forventer, at man respekterer Kongeriget Danmark, siger han til Jyllands-Posten.