Seneste nyheder

De seneste år har været udfordrende for den familieejede skokæde Paw Sko, der har kæmpet med faldende salg år efter år.

Derfor drejer skokæden nøglen om på dens ni butikker rundt i landet og webshoppen. Det siger Jan Wentzel, der er administrerende direktør i Paw Sko, til DetailWatch.

– Vi bruger for mange penge på at drive forretning i forhold til den omsætning, vi har, og udsigterne til, at der kommer et løft i omsætningen i sko-retail, kan vi ikke se, siger han til mediet.

Lukningen vil dog ikke ske fra den ene dag til den anden, men i stedet over de kommende måneder, lyder det fra direktøren.

Han understreger, at afviklingen af driften vil ske “stille og roligt”.

Den familieejede skokæde startede i februar 1974 og har dermed eksisteret i mere end 50 år.

Efter at politi og anklagemyndighed i tre et halvt år har arbejdet med en sag om ulovligt hold af mink på Djursland, er der nu en afgørelse – i hvert fald delvist.

Ifølge Østjyllands Politi har anklagemyndigheden opgivet at føre en straffesag mod en 59-årig mand, mens der endnu ikke er taget stilling til, om hans 88-årige far skal tiltales.

Det var i februar 2022, at Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse meldte ud, at man under en razzia med politiassistance havde fundet 119 ulovlige mink på en tidligere minkfarm i det nordøstlige Djursland.

– Vi havde ingen forestilling om, at der var levende mink tilbage i Danmark, men det er tredje gang nu, vi finder mink i større antal rundt om i landet, så det er svært at afvise, at der kan være flere, sagde chefen for styrelsens veterinærrejsehold, Majbritt Birkmose, dengang.

Sagen var, som Birkmose sagde, den tredje i rækken af sager om ulovligt minkhold under det forbud, som blev indført under coronapandemien.

Hun fortalte dengang, at minkavleren havde nægtet at slå dyrene ned, og derfor påtog myndighederne sig den opgave og sørgede for, at dyrene blev gasset til døde.

Forbuddet mod minkhold, som stod på frem til januar 2023, bundede i en frygt for, at coronavirus på grund af spredning blandt mink ville mutere, så de tilgængelige vacciner ikke ville kunne holde smitten nede.

Sagen fra Djursland blev af Fødevarestyrelsen meldt til politiet, hvor den længe lå hos efterforskerne.

Først i foråret 2025 oplyste politiet til Ritzau, at efterforskningen var slut, og at det nu var op til anklagemyndigheden at vurdere, om der skulle rejses en straffesag.

Det er den vurdering, som nu er delvist færdig. Anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at rejse en straffesag mod en 59-årig mand i sagen.

Endnu har anklagemyndigheden ikke taget stilling til, om det samme gælder for hans 88-årige far, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

De to andre sager, som Majbritt Birkmose omtalte i februar 2022, er for længst færdigefterforskede og har været hele vejen gennem retssystemet.

Den første sag blev endeligt afgjort ved Vestre Landsret i foråret sidste år og endte med en dom på to måneders betinget fængsel til den pågældende minkavler og en bøde på 100.000 kroner til hans selskab.

Den anden sag blev endeligt afgjort i december sidste år, da Vestre Landsret idømte en minkavler to måneders betinget fængsel og hans selskab en bøde på 120.000 kroner for ulovligt hold af 223 mink og 64 ræve på sin farm ved Løvel ved Viborg.

I den sag havde byretten i Viborg i første omgang idømt avleren en straf på tre måneders ubetinget fængsel og en bøde på 150.000 kroner.

En ubetinget fængselsstraf skal afsones, mens en betinget dom i udgangspunktet blot tjener som en form for advarsel og ikke skal afsones, hvis den dømte overholder de betingelser, der er knyttet til dommen – typisk et krav om ikke at begå ny kriminalitet i en periode.

700 politibetjente er torsdag rykket ind i en besat bygning på adressen Rigaer Strasse 94 i den tyske hovedstad, Berlin.

Bygningen, der ligger i bydelen Friedrichshain, vurderes at være én af den yderste tyske venstrefløjs sidste tilholdssteder.

Det skriver nyhedsbureauet dpa og den tyske avis Bild.

Da politiet ankom til adressen torsdag morgen, var indgangene til bygningen blokeret, og betjentene måtte tage rambukke og save i brug for at tiltvinge sig adgang til opgangen og lejlighederne i ejendommen.

Målet med ransagningen er at finde ud af, hvem der aktuelt bor på adressen, skriver tysk politi på det sociale medie X.

Rigaer Strasse 94 har længe været på politiets radar og er flere gange tidligere blevet ransaget.

Ejendommens ejer har flere gange forsøgt at smide beboerne på gaden, men foreløbigt uden held.

Politiets ransagning skal give et overblik over, hvem ejeren kan kræve udsat. Der verserer allerede flere udsættelsessager relateret til Rigaer Strasse 94 ved en tysk regional domstol, skriver Bild.

En lignende proces udspillede sig omkring det tidligere Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København, som op gennem 1980’erne, 90’erne og 00’erne var hjemsted for autonome unge fra den yderste venstrefløj.

Bygningen var fra 1982 til 2000 ejet af Københavns Kommune, som derefter overdrog den til en fond, som solgte den videre til frikirken Faderhuset. De unge ville ikke forlade Ungdomshuset, som i 2007 blev ryddet af politiet.

Foreløbig er 12 lejligheder i ejendommen i Friedrichshain i det østlige Berlin blevet ransaget. Her er politiet blevet mødt af 15 personer, som indtil videre har fået lov til at blive i bygningen, skriver dpa.

Bygningen ejes af selskabet Lafone Investments Limited, som ifølge den britiske regerings hjemmeside er registreret i Storbritannien.

Biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen fratræder som biskop med udgangen af april 2026.

Det oplyser Aarhus Stift i en pressemeddelelse.

– Nu har jeg været biskop i ti år, og i april næste år fylder jeg 67 år. Det er et passende tidspunkt at stoppe og lade en ny overtage embedet, udtaler han i meddelelsen.

Samtidig siger han tak “til alle jer, der kaldte” og for “samarbejdet om at være til stede med budskabet, vi bygger på”.

– Jeg bliver i stolen nogle travle måneder endnu, og så er tiden inde til at have tid til så meget andet. Og det glæder jeg mig til, tilføjer han.

Når et bispeembede bliver ledigt, eksempelvis fordi biskoppen bliver pensioneret, skal der udskrives bispevalg af Kirkeministeriet.

Det er der endnu ingen dato for, oplyser Aarhus Stift, som dog forventer, at der vil være bispevielse 31. maj 2026.

Biskopper i folkekirken bliver valgt i stiftet af stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer.

For at kunne udnævnes til biskop skal personen være teologisk kandidat fra et dansk universitet og i øvrigt opfylde betingelserne for at være præst i folkekirken.

Henrik Wigh-Poulsen er også kongelig konfessionarius og har været det siden 2018.

Den kongelige konfessionarius er præst for kongefamilien. Det er som regel også den præst, der står for kirkelige handler som dåb, vielse og begravelse for kongehuset.

Det fortsætter Henrik Wigh-Poulsen med at være, selv om han stopper som biskop i Aarhus Stift, oplyser stiftet.

En biskop er et stifts øverste myndighed i kirkelige sager. Der er en biskop i hvert stift og dermed ti biskopper i Danmark og en i Grønland.

Teologisk består biskoppernes opgave i at være åndelige vejledere for præster og menigheder.

Henrik Wigh-Poulsen er født i Randers, men er vokset op på Djursland, hvor hans far var præst.

I 1980’erne begyndte han at læse teologi i Aarhus. Men gennem sin karriere har han også været højskolelærer, redaktør og arbejdet på reklamebureau.

Inden for få dage kan det omstridte udrejsecenter med tilnavnet “Alligator Alcatraz” i den amerikanske delstat Florida stå tomt.

Det fremgår af en mail sendt 22. august fra en højtstående embedsmand fra delstaten Florida, skriver nyhedsbureauet AP.

South Florida Detention Facility, som er det officielle navn, blev opført i juni og er blevet kritiseret for at kunne skade plante- og dyrelivet i Everglades, som er et stort subtropisk vådområde.

Desuden er forholdene for beboerne på centret blevet kritiseret.

Centret har været et prestigeprojekt for præsident Donald Trump og hans arbejde med at sende illegale indvandrere ud af USA.

AP har set mailen, som er sendt af Kevin Guthrie, der er chef for Floridas departement for krisehåndtering, til rabbineren Mario Rojzman i forbindelse med drøftelser om en kirkelig tjeneste på udrejsecentret.

I mailen skriver Guthrie, at “vi kommer formentlig til at være nede på nul personer inden for få dage”. Dermed vil der tilsyneladende ikke være brug for en præst eller rabbiner på stedet.

Rojzman og hans assistent, som også har skrevet med Guthrie om udrejsecentret, har begge bekræftet over for AP, at mailen fra Guthrie er ægte, og at de har modtaget det pågældende svar fra ham.

Tilnavnet “Alligator Alcatraz” henviser til krybdyrene, som lever i sumpområdet, og den berygtede fængselsø Alcatraz, der ligger ud for San Francisco.

Udrejsecentret har plads til 3000 indsatte, men indtil videre har alle celler og senge ikke været fyldt. Siden indvielsen af centret 1. juli har der højst været 1000 indsatte på én gang.

Tidligere i august beordrede den føderale dommer Kathleen Williams et stop for anbringelse af nye migranter på “Alligator Alcatraz”.

Desuden skulle den videre udbygning af centret indstilles, og flere installationer – herunder generatorer og spildevandsbeholdere – skulle fjernes.

To miljøorganisationer indgav i juni en retlig anmodning om at få opførelsen af “Alligator Alcatraz” stoppet. Med afgørelsen fra dommer Kathleen Williams ser de i hvert fald i nogen omfang ud til at være blevet hørt.

Florida ankede afgørelsen fra dommeren. Delstaten har opført migrantcentret i fællesskab med den føderale regering.

Ifølge Floridas guvernør, republikaneren Ron DeSantis, er affolkningen i “Alligator Alcatraz” et resultat af, at der den seneste tid har været en stigning i antallet af migranter, der bliver deporteret fra USA.

Han siger ifølge AP også, at den juridiske strid omkring centret kan have haft en indflydelse på, hvor hurtigt deportationerne er sket den seneste tid.

En bygning tilhørende EU’s delegation i Ukraine er blevet ramt i et russisk angreb natten til torsdag på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det fortæller EU-præsident António Costa på det sociale medie X.

– Forfærdet over endnu en nat med dødbringende russiske missilangreb på Ukraine.

– Mine tanker går til de ukrainske ofre og også til personalet på EU’s delegation i Ukraine, hvis bygning blev beskadiget i dette overlagte russiske angreb, skriver António Costa.

Der er ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade på EU-kontoret.

Som følge af angrebet har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, indkaldt Ruslands repræsentant i Bruxelles til møde. Hun skriver på X, at “ingen diplomatisk repræsentation bør nogensinde være et mål”.

– Jeg har netop talt med mine kolleger ved EU’s delegation i Kyiv, efter at vores bygning blev beskadiget i et russisk angreb.

– Som modsvar indkalder vi den russiske udsending i Bruxelles, skriver Kaja Kallas.

Ifølge de ukrainske myndigheder har mindst 15 personer mistet livet andre steder i de russiske angreb på Kyiv. Blandt de dræbte er fire børn.

Angrebene ramte forskellige distrikter i hovedstadsområdet. Herunder både beboelsesejendomme og andre bygninger, skriver Reuters.

– EU lader sig ikke skræmme. Ruslands angreb bestyrker os kun i vores beslutning om at stå sammen med Ukraine og dets folk, lyder det fra António Costa på X.

Luftalarmerne i Kyiv var ifølge Reuters aktiveret i ni timer natten til torsdag, mens det russiske angreb var i gang.

Angrebet blev udført både med missiler og droner.

Ukraines flyvevåben oplyser, at det skød 563 ud af 598 russiske droner og 26 ud af 31 missiler ned under angrebet.

flyvevåbnet har registreret 13 lokationer, der blev ramt i angrebet.

Ifølge chefen for Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, blev droner og missiler sendt ind over hovedstaden fra forskellige retninger.

– Desværre er russernes fremgangsmåde typisk i deres angreb.

– Kombinerede angreb fra forskellige retninger. Og systematiske angreb – ramte almindelige beboelsesejendomme, skriver han på beskedplatformen Telegram ifølge Reuters.

Ud over de steder, som blev ramt direkte, er der sket skade nogle af de steder, hvor vragrester fra droner og missiler er faldet ned.

Gode takter, men meget svært at kommentere, når det er så ukonkret.

Sådan er reaktionen fra flere blå partier i Folketinget, efter at Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), i Børsen har luftet tanker om en omfattende ændring af pensionssystemet.

Ud med efterløn, Arne-pension og seniorpension, lyder det fra Løkke. Og ind med en deltidspension, hvor man inden pensionsalderen får ret til at gå ned i arbejdstid og dermed løn, mens staten så yder en form for pensionsydelse som kompensation.

– Helt overordnet er det glædeligt, at Lars Løkke Rasmussen udviser en reformiver og en lyst til at sikre, at flere deltager aktivt på det danske arbejdsmarked. På den måde er det positivt, at Lars Løkke melder sig ind i den her debat.

– Men den model, han lægger frem, er unødvendigt kompliceret, siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

Samme tanker kommer fra Liberal Alliance.

– Overordnet er det fornuftige tanker, at vi får saneret i de forskellige ordninger, siger politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen (LA).

– Lars Løkke er ikke særlig konkret med sit bud, så det kan jeg af gode grunde ikke forholde mig 100 procent til. Men overordnet er det gode takter, siger hun.

Både De Konservative og Liberal Alliance var i 2019 – mens de var en del af VLAK-regeringen – med til at indføre seniorpensionen, som man skal visiteres til af en læge, hvis man er nedslidt.

Arne-pensionen, som er kælenavnet for retten til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, kan man få, når man har været et vist antal år på arbejdsmarkedet.

Ydelsen ved Arne-pensionen er noget lavere, end den ydelse, man kan få, hvis man får tildelt seniorpension.

– Skal man forsimple det yderligere, vil vi gerne tage Arne-pensionen ud af billedet, som vi fra starten har syntes var en unødvendig ordning. Hvor man ikke konkret vurderer den enkelte, om der er en nedslidning, der berettiger til, at man trækker sig fra arbejdsmarkedet, siger Mette Abildgaard.

Liberal Alliance har lanceret et pensionsforslag kaldet FriPension. Her skal danskere skattefrit kunne indbetale 675 kroner hver måned, penge som de senere kan trække ud, hvis de får lyst til at gå på tidligere pension.

– Så statskassen ikke skal finansiere, at raske mennesker bliver trukket ud fra arbejdsmarkedet, men at folk selv har mulighed for det, siger Sólbjørg Jakobsen.

Mindre begejstrede toner lyder fra Danmarksdemokraternes finansordfører, Dennis Flydtkjær.

– Lars Løkke Rasmussen vil rykke pensionssystemet op med rode, og det ser jeg ærligt talt ikke for mig. Danskerne har derimod brug for tryghed om deres pensioner, og lige nu aner vi ikke, hvad regeringen mener, siger han i en skriftlig kommentar.

– Det skaber en enorm utryghed, når både Moderaterne og Socialdemokratiet nu har kastet danskernes pensioner op i luften. Vi ser gerne på den stigende pensionsalder, men det kræver jo, at der indkaldes til egentlige forhandlinger.

Dennis Flydtkjær henviser til, at statsminister Mette Frederiksen (S) for et år siden også kastede fremtidens pensionsalder op i luften.

Det skete med en melding om, at Socialdemokratiet fra 2030 ikke længere vil stemme for den automatiske stigning i pensionsalderen, som følger af velfærdsaftalen fra 2006.

Siden er Mette Frederiksen ikke blevet mere konkret i forhold til, hvordan hun gerne ser pensionssystemet blive ændret.

Torsdag ser ud til at blive en våd én af slagsen, da store dele af landet ventes at få perioder med udbredt regn.

Flere steder kan regnen blive ganske kraftig.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lars Henriksen.

– En portion varm luft skubbes op mod Danmark sydfra, og samtidig er der en koldfront på vej. Den kombination gør, at atmosfæren bliver ustabil og kan danne byger rundt omkring, forklarer han.

Det svære for DMI er at sige, præcist hvor regnen falder, for bygerne kan pludselig poppe op rundt omkring, tilføjer meteorologen.

Torsdag middag viser prognoserne, at der er risikomelding om, at der stedvis kan forekomme skybrud og torden over hele landet med undtagelse af den nordøstlige og østlige del af Sjælland.

Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time, skriver DMI i en opdatering.

Bornholm er det eneste sted, der er omfattet af et egentligt DMI-varsel. Her forventer DMI, at der falder mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer.

Risikomeldingerne gælder fra torsdag eftermiddag og aftenen igennem.

DMI følger situationen tæt, for selv en mindre forskydning mod vest eller øst kan ændre, hvor hårdt de østlige egne rammes, lyder det.

Det er også usikkert, hvor hurtigt bygerne bevæger sig gennem landet.

I København skal popstjernen Ed Sheeran torsdag spille sin første ud af fire udsolgte koncerter i Øresundsparken i Tårnby.

Da han sidst gjorde det i 2022, blev torsdagskoncerten ramt af tordenvejr og skybrud.

Denne gang kan torsdagskoncerten også blive våd, fortæller DMI-meteorolog Lars Henriksen.

– Ed Sheeran-koncerten holder vi selvfølgelig ret meget øje med. Om den bliver lidt våd eller plaskhamrende våd, må vi se på, når de nyeste prognoser kommer i løbet af torsdag.

Torsdag finder motionsløbet DHL Stafetten også sted i Fælledparken i København, og også her kan løbere og heppekor med fordel forberede sig på vand fra oven.

Geopolitisk usikkerhed og højere priser på mejeriprodukter har skabt et mere udfordrende marked for Arla Foods.

Det betyder, at mejerikoncernens salg af mærkevarer er faldet med 1,5 procent i første halvdel af 2025 sammenlignet med samme periode året før.

Alligevel stiger den samlede omsætning med 13 procent til knap 7,5 milliarder euro – næsten 56 milliarder kroner.

Det viser Arlas regnskab for første halvdel af 2025.

Arlas finansdirektør, Torben Dahl Nyholm, siger, at selv om salget af mærkevarer er faldet i den første halvdel af året, forventer han, at situationen vil blive bedre i anden halvdel.

– Med fortsat fokus og vores stærke brands er vi godt positioneret til at reagere på skiftende markedsforhold, og vi forventer, at væksten i mærkevarer vil være tæt på neutral for hele året, siger han i en pressemeddelelse.

Mængden af solgte mærkevarer er faldet med 1,5 procent i første halvår.

Det er især mængden af solgte varer af mærkerne Arla og Lurpak, som er faldet. Omvendt er mængden af solgte varer af mærket Starbucks steget.

Den samlede omsætning er især steget, fordi priserne er steget.

Den danske fodboldspiller Nadia Nadim skifter fra italienske AC Milan til HB Køge på en etårig kontrakt og bliver altså en del af den danske A-Liga.

Det oplyser HB Køge på klubbens hjemmeside.

– Jeg er utrolig glad for at være tilbage i dansk fodbold – og for at blive en del af det, HB Køge Women har bygget op. Klubben har store ambitioner, og jeg glæder mig til at bidrage med alt, hvad jeg kan, siger Nadim ifølge klubben.

– Jeg kommer med beslutsomhed og en enorm dedikation, som jeg vil bruge til at hjælpe klubben med at fastholde sin position i toppen – både i Danmark og internationalt.

Den erfarne angriber er hentet i AC Milan, men har det seneste halve år været udlejet til svenske Hammarby.

37-årige Nadim har tidligere spillet i klubber som Paris Saint-Germain og Manchester City samt i USA.

– Nadia er en karismatisk angriber med en unik evne til at score mål og skabe chancer. Samtidig bringer hun en mentalitet og en vinderkultur, der uden tvivl vil inspirere hele truppen, siger HB Køge-cheftræner Kristian Mørch til klubbens hjemmeside.

På det danske landshold har Nadim spillet 108 kampe og budt ind med 38 mål. Flere bliver det dog ikke til. Hun stoppede på nationalmandskabet efter sommerens EM-slutrunde.

Tilbage i 2017 var hun med til at vinde EM-sølv.

Nadia Nadim er født i Afghanistan, men fik i 2008 dansk statsborgerskab.

Det skete, mens hun spillede for IK Skovbakken frem til 2012, inden hun rykkede til Fortuna Hjørring. Her blev det til tre sæsoner, før udlandet kaldte.

Ved siden af fodboldkarrieren har Nadia Nadim taget en lægeuddannelse.

Russiske angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til torsdag viser, at der er behov for kraftige sanktioner mod Rusland.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag morgen i et opslag på det sociale medie X.

– Alle deadlines er blevet brudt, dusinvis af muligheder for diplomati er blevet ødelagt. Rusland skal føle sig ansvarligt for hvert eneste angreb, for hver eneste dag i denne krig, lyder det.

Ukrainske embedsmænd fortalte tidligere torsdag morgen, at Rusland i løbet af natten har udført et større drone- og missilangreb, som har ramt flere forskellige steder i byen.

Her lød det, at mindst fire personer havde mistet livet. Torsdag morgen siger Zelenskyj, at det drejer sig om mindst otte personer – heriblandt et barn.

– Endnu et massivt angreb mod vores byer og lokalsamfund. Flere drab, skriver præsidenten.

Ifølge den ukrainske præsident er nattens angreb udtryk for, hvordan Rusland reagerer på diplomati. Han mener derfor, der er behov for kraftigere sanktioner mod nabolandet.

– De her russiske missiler og angrebsdroner i dag er et tydeligt svar til alle i verden, som i uger og måneder har opfordret til en våbenhvile og til rigtigt diplomati, skriver han.

Zelenskyj skriver også, at han efter nattens angreb forventer en reaktion fra Kina og Ungarn.

– Kina har flere gange opfordret til, at krigen ikke udvides og til våbenhvile.

Han uddyber ikke, hvorfor han forventer en reaktion fra Ungarn. Landet har tidligere været bremseklods i vedtagelsen af EU-sanktioner mod Rusland.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte tidligere på måneden den amerikanske delstat Alaska. Her talte han med USA’s præsident, Donald Trump.

Få dage senere deltog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et møde i Det Hvide Hus i Washington D.C., hvor syv europæiske ledere, heriblandt Frankrigs, Tysklands og Storbritanniens, deltog.

Krigen, der begyndte i februar 2022, var på dagsordenen under begge møder.

Flere politikere i Mexicos senat kom onsdag i slåskamp under en debat om andre landes militære tilstedeværelse i Mexico.

Netop som debatten var afsluttet gik lederen af oppositionspartiet PRI, Alejandro Moreno, hen til formanden for senatet, Gerardo Fernández Noroña, fra det regerende parti Morena.

– Jeg beder dig om at lade mig tale, sagde Alejandro Moreno, mens han tog fat i armen på senatsformanden.

Gerardo Fernández Noroña bad med det samme oppositionslederen om at få hænderne væk.

– Rør mig ikke, svarede senatsformanden.

De to politikere endte med at skubbe til hinanden, og en fotograf væltede, efter at være blevet ramt af Alejandro Moreno under tumulten.

En tredje politiker ville også blande sig og slog ud efter Gerardo Fernández Noroña, da senatsformanden forsøgte at trække sig væk.

Gerardo Fernández Noroña vil fredag indkalde til en hastesamling og foreslå, at oppositionslederen og tre andre partimedlemmer af PRI udvises af senatet som følge af slagsmålet.

– Moreno begyndte at hive i mig, røre mig og skubbe. Han slog mig og sagde, at han ville banke mig til plukfisk og dræbe mig, siger Gerardo Fernández Noroña.

Oppositionslederen Moreno har en anden udlægning af episoden. Han mener, at senatsformanden slog ud efter ham først.

På et pressemøde efter slagsmålet beskrev senatsformanden debatten omkring andre landes militære tilstedeværelse i Mexico som besværlig.

Hele slagsmålet blev livestreamet, hvilket kan hjælpe med at dokumentere, hvem der slog først.

Reuters

Skal man til Ed Sheeran-koncert i Øresundsparken de kommende dage, kan det være en god idé at tage offentlig transport eller hoppe på cyklen.

Popstjernen spiller fire udsolgte koncerter fra torsdag til søndag, og det vil påvirke trafikken i området.

Det skriver Tårnby Kommune på sin hjemmeside.

Ifølge Øresundsparken er offentlig parkering i området meget begrænset. Derfor anbefales det at bruge tog eller bus, at cykle eller gå til pladsen.

– Du skal indstille dig på, at det tager en del tid at komme ind på pladsen og ud igen. Desuden er dele af Amager Strandvej spærret i perioden.

– Kommer du i bil til København, er det en rigtig god idé at parkere i lufthavnen eller tage offentlig transport til koncerten, skriver Øresundsparken på sin hjemmeside.

Amager Strandvej vil på strækningen fra Hedegaardsvej til Søvænget være lukket fra torsdag til og med søndag fra klokken 14.00 til midnat.

Tager man metro til spillestedet, vil man fra klokken 13.00 på hver koncertdag blive mødt af en lydhilsen fra Ed Sheeran i højtalerne, når toget ankommer til Femøren Station. Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

– Hej København, velkommen til mit show og velkommen til Femøren. I er meget tæt på nu. Jeg kan ikke vente med at se jer, lyder det i lydklippet, som er indspillet af sangeren selv.

Metropassagerer kan også opleve små personlige hilsner fra Ed Sheeran på infoskærmene i tog og på stationer, skriver Metroselskabet.

Der ventes op mod 180.000 koncertgæster i alt over de fire dage.

Da Ed Sheeran besøgte Danmark i 2022, spillede han også fire koncerter i netop Øresundsparken.

Dengang var der koncertgæster, som efterfølgende kritiserede de oplevelser, de havde haft med at tage metro til Øresundsparken.

Blandt andet B.T. talte med koncertdeltagere, der berettede om overfyldte og varme tog, lang vente- og rejsetid og manglende informationer.

I 2022 blev torsdagskoncerten ramt af torden og skybrud, og noget lignende ser også ud til at kunne ske for hans koncert torsdag i år.

Der er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) risiko for kraftig regn torsdag over Tårnby fra klokken 16.00. Der kan lokalt falde mellem 25 og 35 millimeter på 6 timer.

Den 33-årige brite står bag en række hits som “Shape of You”, “Galway Girl” og “Bad Habits”.

Ed Sheerans koncerter i Danmark i 2025 er en del af hans europaturné med titlen “Mathematics”.

Rusland har natten til torsdag udført et større drone- og missilangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, som har kostet fire personer livet.

Det oplyser ukrainske embedsmænd torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig meldes mindst 20 personer såret.

Ukraines indenrigsminister, Іhor Klymenko, skriver på beskedtjenesten Telegram, at der er to børn blandt de dræbte.

Fra ministeren lyder det, at flere end 20 personer desuden er blevet såret i angrebet.

Fra Vitalij Klytjko, som er Kyivs borgmester, lyder det, at 22 personer er blevet såret – heriblandt tre børn.

Meldingen om fire dræbte er en opjustering. Tidligere meddelte Kyivs militære administration på Telegram ifølge AFP, at det drejede sig om mindst tre personer.

Natten til torsdag skrev lederen af byens militære administration, Tymur Tkatjenko, på Telegram, at flere bygninger i forskellige distrikter af storbyen var blevet beskadiget – blandt andet en børnehave.

– Kombinerede angreb fra forskellige retninger. Alle systematiske og målrettet almindelige beboelsesejendomme.

Vitalij Klytjko siger, at i alt fem distrikter i hovedstaden er blevet udsat for angreb.

Det gælder blandt andet er en femetagers bygning i Darnytskyj-distriktet, der er kollapset.

De ukrainske myndigheder har ifølge Reuters fremlagt en liste over bygninger, der har taget skade i nattens angreb. Nyhedsbureauet er dog ikke i stand til at verificere listen.

Tymur Tkatjenko siger, at akutberedskabet arbejder flere end 20 forskellige steder i byen, hvor de forsøger at håndtere efterdønningerne af angrebet.

Der er ifølge Reuters også udbrudt brand flere steder i byen.

Flere ukrainere har søgt i sikkerhed i Kyivs undergrundssystem. AFP berettede om en metrostation, hvor omkring 100 personer lå på gulvet. Enkelte lå og omfavnede deres kæledyr, mens andre forsøgte at sove.

En journalist fra AFP beskriver, at nattehimlen over Kyiv blev lyst op, da ukrainsk luftforsvar forsøgte at nedskyde droner over byen.

Rusland har de seneste dage også været på fremfærd i det østlige Ukraine.

Russiske styrker tog onsdag kontrol med landsbyen Ozarianivka i Donetsk-regionen. Det meddelte Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters.

Tirsdag viste data fra det ukrainske krigskort DeepState, at Rusland havde besat de to landsbyer Zaporizke og Novohryhorivka i regionen Dnipropetrovsk.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltager i en militærparade i Kinas hovedstad, Beijing, i næste uge.

Det oplyser Kinas udenrigsministerium ifølge Reuters.

Paraden finder sted den 3. september og markerer 80-året for slutningen på Anden Verdenskrig.

I alt 26 udenlandske stats- og regeringschefer vil deltage i paraden, der fejrer Japans formelle overgivelse under Anden Verdenskrig, lyder det fra Kinas viceudenrigsminister, Hong Lei, på et pressemøde.

Det nordkoreanske statsmedie, KCNA, rapporterer også, at Kim Jong-un vil deltage i militærparaden.

Holger Rune er skuffende ude af US Open allerede efter anden runde efter et stort drama over fem sæt.

Trods klar favoritværdighed tabte den 11.-seedede dansker til tyskeren Jan-Lennard Struff, der er nummer 144 i verden, med cifrene 6-7, 6-2, 3-6, 6-4, 5-7 efter 3 timer og 25 minutters tennis på bane 17 i New York.

Struff servede på et meget højt niveau, og Rune leverede ikke en præstation, der rakte til at vinde i sidste ende.

Rune kæmpede sig ellers flot tilbage fra en meget svær situation i fjerde sæt, hvor han var nede med et brud og 1-2 i sæt. Men i stedet tabte danskeren det afgørende femte sæt.

Danskeren blev brudt afgørende til stillingen 5-6, før tyskeren servede sejren sikkert hjem.

Den argentinske præsident, Javier Milei, blev onsdag overdænget med sten, mens han førte valgkamp i byen Lomas de Zamora, der ligger 20 kilometer syd for Buenos Aires.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten sad bag i en pickup, hvor han hilste på vælgere, da demonstranterne begyndte at kaste sten, planter og flasker mod køretøjet. Han kom ikke til skade.

Køretøjet, der transporterede både præsidenten, hans søster og andre embedsmænd, forlod hurtigt stedet.

Bagefter udbrød der slagsmål mellem tilhængere og modstandere af Milei.

Ifølge AFP-journalister drejede opgøret sig om en korruptionsskandale, der handler om Mileis meget indflydelsesrige søster og højre hånd, Karina Milei.

Skandalen omhandler lækkede lydoptagelser fra den tidligere chef for Argentinas handicapagentur, Diego Spagnuolo.

I optagelserne, som medierne i Argentina har dækket i dagevis, hævder Spagnuolo, at Karina Milei har stjålet midler, der skulle være gået til mennesker med handicap.

Onsdag brød præsident Milei tavsheden i byen.

– Alt, hvad (Spagnuolo, red.) siger, er løgn, sagde han til journalister i Lomas de Zamora, inden demonstrationerne brød ud.

– Vi vil bringe ham for retten og bevise, at han løj, sagde han.

Derefter udbrød tumulten. AFP talte med nogle af de involverede efter postyret.

– Milei kom for at provokere. Og ja, han var nødt til at gå, hvilket var passende, sagde pensionisten Ramon, som foretrak ikke at oplyse sit efternavn. Han beskrev Lomas de Zamora som en højborg for oppositionen.

Men Mileis tilhængere var også mødt op for at støtte ham.

Kommunikationseksperten Ariel Ferrari sagde, at han kom for at forsvare Mileis idéer og for at befri Latinamerika og hele verden fra det, som han betegnede som socialistiske, marxistiske idéer, der aldrig har virket.

Der er midtvejsvalg i Argentina til oktober. Ultraliberale Milei er kendt for gentagne gange at have haft en motorsav med til offentlige arrangementer. Motorsaven illustrerer præsidentens plan om at skære markant i de offentlige udgifter.

Han har haft magten siden december 2023.

Milei har formået at nedbringe landets stædigt høje inflation og skabe et budgetoverskud gennem kraftige nedskæringer i de offentlige udgifter, herunder til mennesker med handicap.

Direktøren for USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, Susan Monarez, har forladt agenturet, mindre end en måned efter at hun indtog posten.

Det oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder (HHS) på det sociale medie X.

Yderligere mindst tre højtstående embedsmænd er trådt tilbage, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Embedsmænd fra HHS forklarer ikke, hvorfor Monarez ikke længere er direktør, skriver AP.

Natten til torsdag dansk tid har Monarez’ advokater, Mark Zaid og Abbe David Lowell, offentliggjort en udtalelse, hvori Monarez fortæller, at hun hverken har sagt op eller er blevet fyret.

– Da CDC-direktøren Susan Monarez nægtede at blåstemple uvidenskabelige, hensynsløse direktiver og fyre dedikerede sundhedseksperter, valgte hun at beskytte offentligheden frem for at tjene en politisk dagsorden, skrive de i udtalelsen ifølge AP.

The Washington Post var det første medie til at rapportere om sagen og citerede unavngivne kilder i den amerikanske præsident Donald Trumps administration.

– Det her handler ikke om én embedsmand. Det handler om en systematisk nedbrydning af offentlige sundhedsinstitutioner, at lukke munden på eksperter og en farlig politisering af videnskaben, lyder det i advokaternes udtalelse.

– Angrebet på dr. Monarez er en advarsel til alle amerikanere: Vores evidensbaserede systemer bliver undermineret indefra.

Det var Trump, der nominerede Monarez til posten tidligere på året. Hun blev taget i ed af sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. den 31. juli.

Tre andre embedsmænd har desuden trukket sig. Reuters har set deres opsigelsesbreve.

Det drejer sig om blandt andre CDC’s ledende læge, Debra Houry.

I en mail, som AP har set, gør hun opmærksom på den stigende misinformation om vacciner under Trump-administrationen og hentyder til CDC’s nye begrænsninger.

– For nationens og verdens bedste bør videnskaben hos CDC aldrig censureres eller underlægges politiske ophold eller fortolkninger, skriver hun.

Direktøren for USA’s Center for Vaccination og Luftvejssygdomme, Demetre Daskalakis, skriver ifølge AP i sit opsigelsesbrev:

– Jeg kan ikke arbejde i et miljø, der behandler CDC som et værktøj til at udvikle politikker og materialer, der ikke afspejler den videnskabelige virkelighed og er designet til at skade snarere end at forbedre folkesundheden.

Direktøren for Center for Nye og Zoonotiske Smitsomme Sygdomme, Daniel Jernigan, har også indleveret sin opsigelse.

– Jeg kan ikke længere besidde denne post på grund af den fortsatte brug af folkesundheden som et våben, skriver han ifølge Reuters.

En 15-årig gerningsperson, der skød og dræbte den colombianske præsidentkandidat Miguel Uribe, er onsdag blevet idømt syv års ungdomsfængsel.

Den højreorienterede politiker blev skudt i hovedet under et vælgermøde i en offentlig par i Colombias hovedstad, Bogotá, i juni. Han døde af sine kvæstelser i august.

Teenageren skal forblive på en særlig institution i syv år og skal være frihedsberøvet, skriver anklagerne i en udtalelse.

Da Uribe afgik ved døden to måneder senere, blev teenageren ikke tiltalt for drab, men blot drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Colombiansk lov tillader ikke, at man ændrer i et anklageskrift, efter at det er blevet accepteret af en mindreårig tiltalt.

Ambulancereddere oplyste, at Uribe blev ramt af tre skud. To af skuddene ramte i hovedet, mens et ramte i knæet.

39-årige Uribe var igennem flere operationer på en intensivafdeling i hovedstaden, før han døde. Han døde af en hjerneblødning 11. august.

Uribe var ikke formelt kandidat til præsidentvalget, men meldte ud i oktober, at han ville stille op til at blive højrefløjspartiet Centro Democráticos præsidentkandidat ved valget i 2026.

Uribe har været en udtalt kritiker af Colombias venstreorienterede regering, af guerillagrupper, der stadig kontrollerer dele af landet, og af de magtfulde narkokarteller.

I en video fra den 15-åriges anholdelse i juni høres drengen råbe, at han var blevet hyret af en lokal narkohandler.

Videoen er blevet verificeret af nyhedsbureauet AFP. Det er stadig uklart, hvorfor netop Uribe var mål for angrebet.

Politiet har sagt, at de leder efter, hvad de betegner som intellektuelle bagmænd. Yderligere fem voksne personer er blevet anholdt og sigtet for groft manddrab i forbindelse med angrebet.

Myndighederne har også beskyldt en systemkritisk fraktion af den opløste guerillagruppe Farc for at stå bag mordet.

Uribes bedstefar var præsident fra 1978 til 1982. Uribes mor, journalisten Diana Turbay, blev kidnappet i 1990 af en væbnet gruppe under ledelse af den afdøde kartelleder Pablo Escobar.

Hun blev dræbt under en redningsaktion i 1991.

Efter drabet på Uribe har hans far, 72-årige Miguel Uribe Londono, tidligere på ugen annonceret, at han vil prøve at blive Centro Democráticos kandidat til præsidentvalget i 2026.

Han kaldte det for et forsøg på at holde sin søns eftermæle i live og skabe et mere sikkert og velstående Colombia.

AFP

Københavns Politi melder om en fredelig onsdag aften efter to store begivenheder ved Fælledparken.

Inde i Parken vandt FC København med 2-0 over schweiziske FC Basel med små 35.000 tilskuere på tribunerne, mens tusindvis af motionsløbere få meter derfra deltog i DHL-stafetten i Fælledparken.

– Vi har formået at holde de to store begivenheder adskilt, siger politiinspektør Tommy Laursen fra Københavns Politi.

Han fortæller, at de schweiziske tilskuere, der var kommet for at støtte FC Basel, har opført sig eksemplarisk.

– FCK’erne har vi heller ikke haft nogen problemer med. Det hænger måske sammen med resultatet, siger Tommy Laursen.

Med 2-0-sejren kvalificerede FC København sig til gruppespillet i Champions League.

Rundt om Parken har der ikke været optræk til ballade af nogen art.

– Der er ingen anholdte, ingen tilskadekomne, og på gaderne har vi ikke set brug af pyro (pyroteknik, red.) eller noget som helst, siger politiinspektøren.

Omkring klokken 01.00 natten til torsdag har flere fodboldfans ifølge Tommy Laursen samlet sig på værtshuse omkring Vesterbrogade.

– Dér er vi også til stede. Der er god stemning, og folk opfører sig pænt, siger politiinspektøren.