Seneste nyheder

Israel kræver, at alle gidsler frigives i en enhver form for våbenhvile eller fredsaftale, der indgås om Gaza.

Det siger en højtstående israelsk embedsmand, der kræver at være anonym, til nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Den israelske tv-kanal Kan kommer med samme melding og citerer premierministerkontoret i Israel.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas har for nylig accepteret det seneste forslag om en våbenhvile i Gazastriben.

Men endnu er der ikke kommet en officiel israelsk melding.

Mægleren Qatar har udtrykt forsigtig optimisme vedrørende det seneste forslag. Fra Qatar lyder det, at det er næsten “identisk” med en tidligere version, som Israel gik med til.

Den højtstående israelske embedsmand siger til AFP, at regeringens holdning ikke har ændret sig. Alle gidsler skal frigives i enhver aftale, lyder det.

Ifølge meldinger i det egyptiske medie Al-Qahera News omfatter det seneste forslag 60 dage våbenhvile, kun en delvis frigivelse af gidsler, løsladelse af nogle palæstinensiske fanger og mere nødhjælp til Gaza.

Ud af de 251 gidsler, som blev taget under angrebet 7. oktober 2023 på Israel, menes der at være 49 tilbage i Gaza. Israel vurderer, at 27 af dem er døde.

Israel og Hamas har løbende haft indirekte forhandlinger i løbet af krigen. Det har ført til to kortvarige våbenhviler, hvor israelske gidsler er blevet frigivet til gengæld for palæstinensiske fanger. Men det er endnu ikke lykkedes at få forhandlet en langvarig fred på plads.

Egypten og Qatar har – med støtte fra USA – været mæglere.

Den mere end 22 måneder lange krig i Gazastriben har kostet over 62.000 mennesker livet, lyder den seneste opgørelse fra sundhedsmyndigheder i det palæstinensiske område.

Den seneste udvikling i forhandlingerne kommer, efter at det israelske sikkerhedskabinet har godkendt en plan om at erobre Gaza By. Den har ført til frygt for, at en i forvejen katastrofal humanitær situation kan blive endnu værre.

Søndag demonstrerede tusindvis i Israel med krav om, at premierminister Benjamin Netanyahu får de sidste israelske gidsler hjem fra Gaza og afslutter krigen.

AFP

Tidligere folketingsmedlem Bent Bøgsted forsøger et politisk comeback. Den 69-årige jyde er til november at finde på stemmesedlen i Frederikshavn Kommune for Danmarksdemokraterne.

– Jeg har altid sagt, at min tid i Folketinget løb ud, når jeg nåede pensionsalderen, og derfor var det rigtigt at stoppe i 2022.

– Jeg har brugt de sidste tre år til at tænke over, hvad jeg skal lave fremover. Jeg er ikke udbrændt endnu, og er klar til at tage fat igen, siger Bent Bøgsted tirsdag til TV2 Nord.

Bent Bøgsted var fra 2001 og frem til februar 2022 folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

Derefter var han et af de mange folketingsmedlemmer, der forlod partiet i protest mod DF-formand Morten Messerschmidt.

Som flere andre af de frafaldne DF’ere skiftede Bent Bøgsted senere til Danmarksdemokraterne, men han stillede ikke op ved folketingsvalget i november 2022.

Det gjorde hans søn Kristian Bøgsted til gengæld, og han blev valgt ind i Folketinget for Danmarksdemokraterne, så Bøgsted-navnet forblev i Folketinget.

USA kan som led i en mulig fredsaftale i Ukraine komme til at spille en rolle med for eksempel luftstøtte.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview tirsdag med den amerikanske tv-station Fox News, efter at han den seneste uge har holdt møder med både sin russiske og ukrainske modpart og europæiske ledere.

Trump afviser på ny idéen om at sætte amerikanske soldater ind i Ukraine for at opretholde en mulig fred. Det kan Europa ifølge Trump gøre. Men USA kan være klar med hjælp fra luften.

– Der bliver en eller anden form for sikkerhed. Det kan ikke blive Nato, siger Trump.

– De (europæerne, red.) er klar til at sætte folk ind på landjorden. Vi er villige til at hjælpe dem med ting – især, sandsynligvis, hvis man kan tale om det fra luften.

På Truth Social har den amerikanske præsident tidligere skrevet, at europæiske lande vil levere sikkerhedsgarantier til Ukraine “i koordinering med USA”.

Men der er fortsat stor uvished om, hvordan garantierne udformes.

Det er dog ifølge Trump også muligt, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, slet ikke ønsker at indgå en aftale om en afslutning på krigen i Ukraine.

Trump udtrykker ganske vist forhåbninger om en mulig fredsaftale, men siger også, at intet er sikkert.

– Jeg tror ikke, at det bliver et problem for at være ærlig. Jeg tror, Putin er træt af den. Jeg tror, de alle er trætte af den, men man ved aldrig, siger Trump med henvisning til krigen.

– Vi bliver klogere på præsident Putin i løbet af de næste par uger. Det er muligt, at han ikke vil indgå en aftale, fortsætter Trump.

Fredag i sidste uge mødtes Trump og Putin ansigt til ansigt for første gang siden 2019. Formålet med mødet var at drøfte krigen i Ukraine og mulighederne for at afslutte den.

Parterne beskrev efterfølgende mødet som konstruktivt, men de løftede ikke sløret for konkrete detaljer.

Mandag mødtes Trump med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Efterfølgende fortalte Trump, at han havde ringet til Putin for at påbegynde planlægningen af et møde mellem Putin og Zelenskyj.

Zelenskyj, der i februar var til et katastrofalt møde i Det Hvide Hus, beskrev mandagens møde som et “kæmpe skridt fremad”.

Reuters

Den danske badmintonspiller Viktor Axelsen skal skilles fra sin kone, Natalia Rohde. Det meddeler han på det sociale medie X.

– Livet går ikke altid som planlagt. Natalia og jeg har besluttet at gå fra hinanden i god ro og orden.

– Vores primære fokus vil være på vores to fantastiske piger og på at være de bedst mulige forældre for dem i denne svære tid, skriver Axelsen.

Den dobbelte OL-guldvinder har ikke mere at tilføje.

– Vi beder venligst alle om at respektere vores privatliv, og vi har ikke yderligere kommentarer, lyder det fra Axelsen.

Axelsen har de seneste år haft sin kones far, Henrik “PK” Rohde, som træner. For et par måneder siden blev det dog meldt ud, at der skrues ned for samarbejdet, da Henrik “PK” Rohde havde fået nyt job.

I de seneste år har 31-årige Axelsen boet i Dubai sammen med sin familie. Axelsen og Natalia Rohde har sammen døtrene Vega og Aya på fire og to år.

En skade i ryggen har plaget Axelsen på det seneste, og han har meldt afbud til VM i slutningen af denne måned i Paris.

– Efter omhyggelig konsultation med mit lægeteam er jeg blevet rådet til at dedikere mere tid til min genoptræning.

– Som følge heraf vil jeg desværre ikke være i stand til at blive turneringsklar tids nok til at deltage sikkert ved det kommende VM, lød det fra Axelsen i forbindelse med afbuddet.

Axelsen er blandt andet dobbelt olympisk mester i herresingle fra 2021 og 2024. Han vandt VM-guld i 2017 og 2022, men røg ud i kvartfinalen ved verdensmesterskaberne på hjemmebane i København i 2023.

Få dage efter en skudepisode indfører Fyns Politi visitationszone i Vollsmose i Odense NØ.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse tirsdag.

Episoden fandt sted ved midnatstid natten til 16. august i Fyrreparken. To personer blev ramt af skud, skrev fyens.dk, som havde talt med politiet.

Begge personer blev meldt uden for livsfare.

Lørdag formiddag oplyste vagtchefen til Ritzau, at skyderiet fandt sted i det offentlige rum.

Zonen dækker hele Vollsmose og de omkringliggende haveforeninger og gælder fra tirsdag klokken 16.00. Den gælder foreløbig frem til 3. september.

Formålet med visitationszonen er at forhindre fremtidige utryghedsskabende kriminelle handlinger og dermed styrke trygheden i området, skriver politikredsen.

Politidirektør Arne Gram siger, at politiet ser med stor alvor på fredagens episode.

– Når personer på den måde agerer voldeligt og uden hensyntagen til andres liv, reagerer vi naturligvis.

– Jeg har fuld forståelse for, at episoder med grov vold og skudafgivelse skaber utryghed blandt befolkningen, og det skal vi selvfølgelig til livs så hurtigt som muligt, lyder det.

Politiet vurderer, at skudepisoden bunder i uoverensstemmelser mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø i Odense.

Visitationszonen gælder 24 timer i døgnet i hele perioden.

Den giver politiet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer inden for zonens område. Skønner politiet det nødvendigt, kan varigheden af visitationszonen forlænges, skriver politikredsen.

Landene i koalitionen af villige har tirsdag eftermiddag bekræftet behovet for fortsat støtte til Ukraine på et virtuelt møde.

Det skriver Polens premierminister, Donald Tusk, på det sociale medie X.

– Lederne af Canada, Japan, Tyrkiet, New Zealand og europæiske lande vurderede udkommet af Alaska-mødet meget realistisk.

– Vi bekræftede alle behovet for fortsat støtte til Ukraine i dets krig mod Rusland, skriver Tusk.

Med Alaska-mødet henviser han til mødet fredag i sidste uge i Alaska mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Der kom ikke meget konkret ud fra mødet, men både Rusland og USA beskrev det efterfølgende som konstruktivt.

Mandag var det Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs tur til at mødes med Trump for at diskutere en mulig afslutning på krigen.

Det skete i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, skriver på X efter mødet i koalitionen af villige, at hans land “byder den igangværende indsats for at opnå en retfærdig og varig fred velkommen”.

– Herunder også gårsdagens diskussioner i Washington, skriver han.

Ud over Zelenskyj var en række europæiske ledere og Natos generalsekretær inviteret til møde i Det Hvide Hus mandag.

Efter møderne skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at planlægningen af et møde mellem Putin og Zelenskyj var skudt i gang.

– Ved slutningen af møderne ringede jeg til præsident Putin og begyndte planlægningen af et møde.

– Alle er meget glade for muligheden for fred mellem Rusland og Ukraine, lød det fra Trump.

Koalitionen af villige udgøres af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland. Mødet i koalitionen tirsdag efterfølges af et møde om Ukraine-krigen i Det Europæiske Råd.

En 16-årig dreng er blevet idømt ti måneders ubetinget fængsel, dagen efter at han blev anholdt for at have stukket en jævnaldrende dreng med en kniv.

Drengen er tirsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, som altså har afsagt en straksdom.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Det var omkring klokken 08.50 mandag, at politiet fik en anmeldelse om et knivstikkeri ved 10. klasses-centeret, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv – blandt andet i ryggen.

Han er i stabil tilstand, har Sydøstjyllands Politi tidligere oplyst.

Kort efter klokken 10.00 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet.

Tirsdag erkendte drengen hele forløbet omkring knivstikkeriet, skriver Horsens Folkeblad.

Ifølge den nu dømte 16-årige var det en konflikt mellem de to drenge, der førte til knivstikkeriet.

Drengen har forklaret, at han er blevet mobbet i en gruppe på det sociale medie Snapchat. Det gjorde ham så frustreret og vred, at han til sidst stak den anden dreng tre gange med en medbragt kniv, skriver lokalmediet.

Efter knivstikkeriet kastede han kniven fra sig og løb fra stedet.

Den 16-årige dreng kærede dommen, skriver politikredsen.

Han er ifølge Horsens Folkeblad blevet varetægtsfængslet.

Den norske kronprins Haakon reagerer dagen efter tiltalen mod den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby.

Marius Borg Høiby blev mandag tiltalt for en lang række forhold, herunder fire voldtægter.

– Nu er det afklaret, hvad tiltalen bliver. Nu skal det gå videre til domstolen, som skal afgøre, hvordan det ender.

– Alle involverede i sagen synes, det er udfordrende og vanskeligt, siger kronprins Haakon ifølge NTB.

Den norske kongefamilie vil forsøge at udføre sine opgaver upåvirket af tiltalen, siger kronprinsen.

– Vi fortsætter med at løse de opgaver, vi har, på bedst mulige måde. Det er det, vi har fokus på.

Haakon svarede på spørgsmål fra pressen i forbindelse med åbningen af havbrugskonferencen Aqua Nor i Trondheim tirsdag.

I alt er 28-årige Høiby tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægterne omhandler blandt andet mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger, skriver det norske medie NRK. Der er syv forurettede kvinder.

Han er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit, som er gift med kronprins Haakon.

Marius Høiby er dog ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske kronprins.

Norges statsadvokat understregede mandag, at Marius Høiby ikke vil få særbehandling i sagen.

– Det, at Marius Borg Høiby er en del af kongefamilien, skal selvfølgelig ikke gøre, at han bliver behandlet mildere eller strengere, end hvis tilsvarende forhold var begået af andre, sagde han.

Høibys forsvarsadvokater siger ifølge NRK, at han erklærer sig skyldig i overfald på en tidligere partner bosiddende i Frogner, Oslo. Derudover nægter han sig skyldig.

Hans forsvarsadvokat Ellen Holager Andenæs medgiver, at det er alvorlige anklager, der er rettet mod Høiby.

– Det er en alvorlig tiltale, der er rejst, men den ligner politiets sigtelse. Så der er ingen dramatisk ændring, siger hun til norsk TV 2.

Efter mere end 11 år i toppen af mediehuset JP/Politikens Hus stopper Stig Ørskov som administrerende direktør.

Det skriver mediehuset i en pressemeddelelse.

Han stopper på posten og forlader JP/Politikens Hus, når der er fundet en afløser.

Bestyrelsesformand Raoul Grünthal kalder Ørskovs indsats i huset over de seneste mange år for “uovertruffen”.

– Stig er en ægte publicist, og han har altid sat journalistikkens og litteraturens uafhængighed og frihed først, lyder det i meddelelsen.

Grünthal fremhæver yderligere den 54-årige mediechefs forretningsforståelse og strategiske “klarsyn”.

Stig Ørskov skifter topposten ud med en international toppost i begyndelsen af 2026. Her tiltræder han som administrerende direktør i den internationale presseorganisation World Association of News Publishers, WAN-IFRA.

– Sjældent, om nogensinde, har kampen for pressens frihed været så afgørende som i disse år. Læg hertil den accelererende teknologiske udvikling, hvor vi sammen skal evne at finde svarene på, hvordan vi skaber fremtidens medier, siger Ørskov selv i meddelelsen.

Han tilføjer, at WAN-IFRA, hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2018, netop i det spiller en central rolle.

– Missionen er klar: Vi skal forsvare pressefriheden og beskytte offentlighedens tillid til journalistik, samtidig med at vi støtter vores medlemmer i at opbygge fremtiden for nyhedsmedier, siger han om sin nye rolle.

WAN-IFRA har medlemmer i 120 lande og repræsenterer 3000 avisudgivervirksomheder. Det gælder blandt andet New York Times, The Guardian og South China Morning Post.

Det fremgår endnu ikke, hvem der skal overtage posten i toppen af JP/Politikens Hus efter Ørskov.

Foruden sine 11 år helt i toppen af mediehuset, har Ørskov været en del af direktionen i JP/Politikens Hus i 15 år.

Fra 2010 til 2014 var han koncerndirektør i huset, inden han i marts 2014 fik posten som administrerende direktør.

Fire udenlandske mænd blev for nylig stoppet i Københavns Lufthavn i et forsøg på at smugle 304.000 cigaretter ind over grænsen til Danmark.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse. Toldstyrelsen oplyser til Ritzau, at tolderne tilbageholdte de hundredtusindvis af cigaretter onsdag den 6. august.

Sagen er overdraget til Københavns Politi, og de fire mænd, der er fra Elfenbenskysten, Cameroun og Frankrig, er varetægtsfængslet og sigtet for groft smugleri.

De fire rejsende havde 15 kufferter med sig, hvor tolderne gjorde fundet, der svarer til knap en tredjedel af, hvad der blev tilbageholdt i hele 2024.

Oveni sigtelsen risikerer de fire personer at skulle betale afgifter og bøder, der foreløbigt er vurderet til at løbe op i 2,8 millioner kroner.

Det endelige beløb vil blive beregnet og opkrævet af Skattestyrelsen.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) kalder det et vildt fund, der understreger, vigtigheden af en effektiv toldkontrol.

– Og når smuglere forsøger at få lusket varer ind over vores grænser uden at betale afgifter, er det fælleskassen, de snyder, ligesom der også kan være usikkerhed om indholdet i den tobak, der indføres på lyssky vis.

– Det hverken kan eller skal vi acceptere, så jeg er glad for, at de fire udenlandske personer nu får en millionregning, siger han.

De fire personer er blevet varetægtsfængslet i 27 dage.

Toldstyrelsen registrerede omkring 2700 forsøg på ulovlig indførsel af tobak i 2024, og tilbageholdte cirka 940.000 cigaretter samme år, fremgår det.

Ingen langvarig fredsaftale kan komme på tale mellem Rusland og Ukraine, hvis der ikke udvises respekt for russeres og russisksprogede indbyggeres rettigheder i Ukraine.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, til den statslige russiske tv-station Rossiya-24. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Uden respekt for Ruslands sikkerhedsinteresser, uden fuld respekt for russeres og russisk talende personers rettigheder i Ukraine, kan der ikke blive tale om nogen langvarige aftaler, siger Lavrov.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA’s præsident, Donald Trump, holdt møde i Det Hvide Hus med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Senere fik de to præsidenter selskab af syv europæiske stats- og regeringschefer og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Sikkerhedsgarantier til Ukraine fyldte ifølge mødedeltagerne en stor del af samtalerne.

Efter mødet er der lagt op til, at der skal holdes et nyt møde mellem Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Et eventuelt kommende møde mellem de to præsidenter skal forberedes grundigt, siger Lavrov.

– Al kontakt mellem ledere skal forberedes meget grundigt, siger den russiske udenrigsminister til Rossiya-24.

Bandidos er en motorcykelklub, men det er også mere end det.

– Bandidos MC er et samlingssted, for dem der har evnen eller viljen til at begå alvorlige lovovertrædelser.

Sådan lyder det tirsdag fra specialanklager fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) Melissa Fernandez i Retten i Helsingør.

Her forsøger anklagerne at samle trådene i den langstrakte sag om, hvorvidt Bandidos MC skal opløses i Danmark.

Tirsdagen kredser om, hvorvidt Bandidos er en samlet forening i Danmark, eller om hver afdeling – også kaldet et chapter – er sin egen motorcykelklub.

Men de enkelte chapters kan i praksis ikke gøre meget for at fastsætte deres egne regler.

Det argumenterer en anden af sagens tre anklagere, specialanklager Lasse Biehl fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), for.

Anklageren læser paragraffer fra Bandidos Europes vedtægter op. Her står der, at de enkelte chapters er selvstændige og frivilligt underlægger sig reglerne.

– Man kan ikke både være uafhængige og samtidigt være nødt til at underlægge sig det overordnede organs regler, argumenterer Lasse Biehl.

Specialanklager Halit Sert fra NSK hæfter sig ved et mødereferat i 2018. Her beslutter ledelsen i Bandidos, at man skal sende en liste med slang, der ikke må bruges længere, til de enkelte chapters.

I et andet referat bliver der ifølge Halit Sert nævnt kontaktpersoner til bandegrupperingerne NNV og Loyal To Familia.

– Hvad er man egentlig for en motorcykelklub, hvad er man egentlig for en forening, når man systematisk udpeger hvilke medlemmer, der skal have kontakt til hvilken bandegruppering? siger han.

Bandidos har siden maj 2024 været midlertidigt forbudt i Danmark.

Torsdag fortsætter anklagerne med deres argumenter for, hvorfor Bandidos har et ulovligt formål.

I næste uge skal advokat Michael Juul Eriksen tale Bandidos’ sag.

Herefter er det forventningen, at retten optager sagen til dom. Hvornår dommen afsiges, vides ikke.

Europæerne kunne ikke løbe om hjørner med USA’s præsident, Donald Trump, ved de europæiske lederes møde i Det Hvide Hus mandag.

I stedet takkede de ham og fedtede for ham.

Sådan lyder det fra næstformand for Ruslands sikkerhedsråd og tidligere præsident Dmitrij Medvedev på det sociale medie X.

Her omtaler han også Ukraines præsident som en klovn.

– Den antirussiske krigsførende koalition af villige fejlede i forhold til at overgå Potus (præsident Trump, red.) på hans hjemmebane. Europa takkede og fedtede for ham, skriver Medvedev.

Syv europæiske ledere og Natos generalsekretær mødtes mandag med USA’s præsident og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus for at drøfte krigen i Ukraine og en eventuel afslutning af krigen.

På mødet forpligtede USA sig til at samarbejde med Europa og yde sikkerhedsgarantier til Ukraine.

– Spørgsmålet er, hvilken melodi klovnen i Kyiv vil spille om garantier og territorier derhjemme, når han er trukket i sin grønne militæruniform igen, skriver Medvedev på X.

Medvedev har spillet en fremtrædende rolle i russisk politik i en lang årrække. Han var Ruslands præsident fra 2008 til 2012, premierminister fra 2012 til 2020 og er i dag stadig tæt på toppen af styret.

Efter mødet i Det Hvide Hus mandag er der lagt op til, at Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes. Tid og sted for mødet kendes endnu ikke.

Putin var selv gæst i USA, da han fredag mødte Trump på en militærbase i Anchorage i delstaten Alaska. Også her var Ukraine-krigen på dagsordenen.

Trump har hævdet, at han er i stand til at afslutte krigen i Ukraine, men indtil videre er der ikke sket nogen gennembrud i forhandlingerne.

Tirsdag mødes europæiske regeringsledere i henholdsvis Det Europæiske Råd og koalitionen af villige for at diskutere mulighederne for fred i Ukraine.

Ingen danskere kommer til at køre VM i enkeltstart i Rwanda til september.

Forklaringen er blandt andet, at VM i cykling i år er placeret på et andet kontinent, lyder det fra Danmarks Cykle Union (DCU).

Desuden har man valgt at satse benhårdt på EM, som er placeret få dage efter VM, og det spænder altså ben for den danske deltagelse i enkeltstart, fortæller elitechef Morten Bennekou.

– Naturligvis er det virkelig ærgerligt, at vi ikke ser os i stand til at stille til start ved VM på enkeltstarterne, siger Morten Bennekou til DCU’s hjemmeside.

– Men vi ser det som den rigtige og nødvendige beslutning på grund af verdensmesterskabets placering på et andet kontinent, samt det forhold at VM og EM i år kalendermæssigt ligger i direkte forlængelse af hinanden – på to forskellige kontinenter.

– Alt i alt har de forhold medført så mange benspænd, at vi har valgt at satse 100 procent på EM og så stille til start på den måde, det giver sportslig mening ved VM i Rwanda, siger Morten Bennekou.

DCU oplyser desuden, at flere ryttere på forhånd har meldt afbud til VM i enkeltstart.

Forbundet har allerede tidligere meldt ud, at man af økonomiske årsager slet ikke kommer til at sende hverken juniorryttere eller U23-ryttere til VM i Rwanda.

Hverken blod- eller urinprøver har påvist drugging i forbindelse med en ringriderfest i Sønderborg tidligere på sommeren.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Politikredsen modtog 12 anmeldelser om drugging i forbindelse med ringriderfesten i Sønderborg i juli samt en anmeldelse fra ringridning i Broager.

Personerne anmeldte, at de efter indtagelse af drikkevarer på stedet havde fået det meget dårligt. Derudover handlede en enkelt anmeldelse om forsøg på drugging, fremgår det.

Som et led i efterforskningen har politiet indsendt blod- og urinprøver til analyse i de ti sager, hvor det har været relevant.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu modtaget prøvesvarene derfra.

– I hverken blodprøver eller urinprøver er der fundet spor af stoffer, som kan stamme fra drugging. Vi kan derfor ikke påvise, at det har fundet sted, siger politikommissær Martin Hess Pedersen.

Politiet understreger, at det i nogle tilfælde ikke kan afvises, at drugging har fundet sted.

Det skyldes, at stofferne typisk har en høj flygtighed, som gør, at tidsfaktoren er afgørende. Jo kortere tid, der går fra en mulig drugging til prøveudtag, jo mere retvisende vil prøverne være, lyder det.

På baggrund af den samlede efterforskning lukker Syd- & Sønderjyllands Politi efterforskningen af sagerne.

I enkelte af anmeldelserne fremgik oplysninger om en pille i drikkevarer.

Under efterforskningen har politiet talt med vidner, som fortæller, at et firma ved ringriderfesten i Sønderborg uddelte mintpastiller i små æsker.

Vidner har ligeledes set folk kaste med pastillerne og set, at de blandt andet er landet i drikkevarer, lyder det.

– Det kan være det, der er sket for den person, som anmeldte forsøg på drugging. Selv om det måske blot var en mintpastil, så gjorde personen det helt rigtige.

– Hvis man ser noget i sine drikkevarer, som kan ligne piller eller andet, skal man lade være med at drikke det, siger Martin Hess Pedersen.

Politikredsen kalder samtidig drugging for en “alvorlig forbrydelse”, der i straffeloven betegnes som kvalificeret vold, og skriver, at alle anmeldte sager er blevet efterforsket.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fortsat skeptisk i forhold til, om en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine er rykket nærmere efter mandagens møde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, en række europæiske ledere og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Washington.

– Om vi er kommet tættere på fred, vil jeg tillade mig at være skeptisk i forhold til, fordi jeg ikke tror, at Putin ønsker fred, siger hun til Ritzau med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Foruden Trump og Zelenskyj var Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, med ved mødet. Det fandt sted i Det Hvide Hus.

Mette Frederiksen er glad for, at USA engagerer sig i at få stoppet krigen, som har stået på i tre et halvt år efter den fuldtonede russiske invasion af nabolandet.

– Det er altid godt, når USA og Europa står ved siden af hinanden i sikkerhedspolitiske spørgsmål, siger Frederiksen.

Mødet mandag fandt sted, få dage efter at Trump og Putin havde haft et møde i Alaska. Nu er der lagt op til, at Putin og Zelenskyj skal mødes. Tid og sted for det møde kendes ikke.

– Det er positivt, at amerikanerne viser et stærkt engagement. Det er godt, inklusive præsident Trump. Det er også positivt, at der er meldinger, om at man ønsker at engagere sig i forhold til sikkerhedsgarantier, siger Frederiksen.

Hun tilføjer, at “det letteste og klogeste” ifølge hende vil være, hvis Ukraine optages i forsvarsalliancen Nato.

– Så havde vi en sikkerhedsgaranti, men det er der ikke opbakning til fra amerikansk side, og derfor bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan vi sikrer Ukraine i tilfælde af en eller anden fredsaftale, siger Frederiksen.

I den forbindelse kommer Danmark til at spille en rolle og bidrage, siger statsministeren.

– Vores støtte til våbenproduktion og vores fortsatte donationer er helt afgørende, fordi hvis der ikke er en stærk ukrainsk hær, så er der heller ikke en sikkerhedsgaranti, siger Frederiksen.

Spørgsmålet om sikkerhedsgarantier fyldte en del ved mandagens møde. Trump udtalte, at Putin har indvilget i at acceptere sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det betegnede Trump som fremskridt. Zelenskyj udtalte, at Ukraine sammen med allierede inden for de næste ti dage vil formalisere betingelserne for disse sikkerhedsgarantier. I skrivende stund har Putin ikke selv udtalt sig.

Tirsdag klokken 12 er der virtuelt møde i den såkaldte koalition af villige lande om den aktuelle situation efter mandagens møde. Her deltager Frederiksen.

Hun er også med fra distancen klokken 13, hvor Det Europæiske Råd holder møde om det samme. Rådet består af EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for Europa-Kommissionen.

En 16-årig dreng, der mandag blev anholdt for at have stukket en jævnaldrende dreng med en kniv, fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog mandag morgen klokken 08.50 en anmeldelse om et knivstikkeri ved 10.-klasses-centeret UCS10 i Skanderborg, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv. Han er i stabil tilstand.

Kort efter klokken 10.00 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet.

Han er sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter og fremstilles ved Retten i Horsens klokken 10.00 tirsdag, skriver politikredsen.

Grundlovsforhøret forventes at foregå for lukkede døre, og Sydøstjyllands Politi skriver, at det derfor ikke har yderligere på nuværende tidspunkt.

Politikredsen er tirsdag til stede med den mobile politistation tæt ved USC10 mellem klokken 07.00-10.00, hvor elever, forældre, lærere og andre borgere har mulighed for at komme i kontakt med politiet, fremgår det.

Efter mange års forberedelser er et enormt flytteprojekt tirsdag morgen begyndt i det nordlige Sverige.

Her skal Kiruna Kirke flyttes fem kilometer til Kirunas nye centrum, efter at minedrift i byen har øget risikoen for jordskred og sammenstyrtninger.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Kirken, der er opført i rødmalet træ, anses for at være én af Sveriges smukkeste. Den er fra 1912, vejer 672 ton og er 40 meter lang og bred.

Klokken 08 begyndte selve flytningen af kirken, som er blevet placeret i ét stykke på en trailer med mere end 220 hjul. Den skal fragtes ganske langsomt ad en specialanlagt vej til sin nye placering.

Hastigheden er 500 meter i timen.

Første etape af flytningen varer fra kokken 08 til klokken 11 efterfulgt af en times frokostpause. Herefter fortsætter arbejdet indtil klokken 17.30, hvor kirken forventes at være fremme ved endemålet.

Hele Kirunas centrum er allerede i fuld gang med at blive flyttet på grund af udvidelse af byens mine under den gamle bymidte.

Foreløbig er 23 kulturelle bygninger blevet flyttet i Kiruna, men kirken er med afstand den største bygning, der skal rykke til byens nye placering.

Ifølge TT er flere tusinde mennesker mødt op tirsdag morgen for at overvære flytningen, som kan følges på storskærm uden for kirken.

Selve kirken og vejen, der er anlagt til lejligheden, er spærret af for offentligheden, så kun personer, der er involveret i flytningen, kommer tæt på.

Inden kirken begyndte at rulle, blev den velsignet af biskoppen i Luleå, Åsa Nyström, og sognepræst Lena Tjärnberg.

– Vi er begejstrede og glade for at være her i dag, men jeg tror også, at folk vil være kede af det, fordi vi forlader et så smukt sted.

– Som sognepræst må jeg tage mig af begge sider, siger Lena Tjärnberg til TT.

Sveriges kong Carl Gustaf er blandt dem, der overværer flytningen af Kiruna Kirke. Han ankommer til byen klokken 10.40, og tirsdag eftermiddag deltager han i en gudstjeneste i et telt i Kirunas nye centrum.

Kongen besøger også slutdestinationen.

Coloplast, der producerer medicinske hjælpemidler til blandt andet stomipatienter og til sårbehandling, har rystet posen.

Efter at selskabet har opkøbt og integreret selskaberne Kerecis og Atos Medical, har man under ledelse af midlertidig direktør Lars Rasmussen skrottet sin hidtidige organisation og oprettet to nye forretningsenheder kaldet Chronic Care og Acute Care.

– Denne struktur gør det muligt for virksomheden at respektere forskellene i markedsdynamikkerne, kundebehov, patientforløb samt forretningsmodeller.

– Og det skaber den nødvendige struktur til at eksekvere på virksomhedens 2030-strategi, hedder det i en fondsbørsmeddelelse.

Omorganiseringen betyder, at Nicolai Buhl Andersen ryger ud af ledelsen, mens Caroline Vagner Rosenstand, Rasmus Just og Fertram Sigurjonsson omvendt får mere ansvar i den nye organisation.

Sidstnævnte er stifter af islandske Kerecis, der har udviklet brugen af fiskeskind som sårbehandling og som Coloplast købte i 2023.

Anders Lonning-Skovgaard fortsætter som finansdirektør, mens man fortsat leder efter en permanent administrerende direktør efter fyringen af Kristian Villumsen i maj.

Den nye topchef når ikke at komme på plads inden 2. september, hvor Coloplast på en kapitalmarkedsdag vil præsentere sin 2030-strategi.

Tirsdag har Coloplast offentliggjort regnskabstal for tredje kvartal i det forskudte regnskabsår 2024/25.

Omsætningen steg med en enkelt procent til 6,958 milliarder kroner, men øgede finansielle omkostninger – herunder ugunstige valutakurser – var stærkt medvirkende til, at bundlinjen faldt fra 1,274 milliarder kroner til 805 millioner kroner.

– Resultatet i tredje kvartal var drevet af bred vækst på tværs af vores kroniske forretningsområder, hvilket udlignede udfordringerne i Kina.

– Jeg er glad for at se, at vores globale organisation fortsætter med at levere på vores prioriteter, og at virksomheden gør fremskridt, siger Lars Rasmussen.

Ligesom en række andre banker har Jyske Bank også måttet se sine indtægter skrumpe en smule i andet kvartal.

Blandt andet derfor bliver overskuddet for månederne april, maj og juni en smule mindre i år, end det gjorde for et år siden.

Kvartalsregnskabet, der er offentliggjort tirsdag, viser et resultat efter skat på 1,281 milliarder kroner.

Det er 56 millioner kroner lavere end det overskud, der blev opnået i samme periode sidste år.

Nettorenteindtægterne er i perioden faldet med 235 millioner kroner til 2,18 milliarder, samtidig med at omkostningerne er steget 59 millioner kroner.

En del af forklaringen på de øgede omkostninger er dog, at Jyske Bank i juli måned har samlet sine aktiviteter i København i Nykredits tidligere domicil på Kalvebod Brygge.

Det har medført engangsomkostninger i størrelsesordenen 60 millioner kroner – til gengæld vil banken spare penge på huslejekontoen fremover.

På plussiden tæller også, at gebyrindtægterne voksede med 55 millioner kroner til 658 millioner kroner.

Endelig har Jyske Bank tilbageført 47 millioner i nedskrivninger på udlån, som tidligere har været hensat som tab.

Banken præciserer i forbindelse med regnskabet sine forventninger til regnskabsåret.

Man fastholder fortsat, at bundlinjen ender et sted mellem 3,8 til 4,6 milliarder kroner, men præciserer, at det formentlig ender i den øvre ende af intervallet.

– Vi oplever samlet set god aktivitet og har præciseret resultatforventningerne.

– Jyske Bank har i det seneste år løftet kundetilfredsheden meget betydeligt for både privat- og erhvervskunder og er for 10. år i træk kåret til “Bedst til Private Banking”. Det er centrale områder af vores strategi, siger bankens ordførende direktør, Lars Mørch.