Seneste nyheder

3. april 2026

Michael Ziegler er atter sygemeldt men stiller op til kommunalvalg

Borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler (K) har fået tilbagefald med sygdommen leukæmi.

Han stiller op til kommunalvalget i november, men kommer til at føre en mere tilbagetrukket valgkamp, skriver han fredag på Facebook.

Han fortæller, at han atter har akut leukæmi, men at han ikke føler sig det mindste syg.

– Men en blodprøve i mandags gav anledning til mistanke om, at der kunne være tilbagefald. Og i dag har jeg på Rigshospitalet fået den endelige besked og planen for behandling. Jeg starter behandling på tirsdag.

– Jeg har ikke ord for, hvor vred jeg er på den sygdom. Men jeg har vundet over den før – og det kommer jeg til at gøre igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er stadig jeres borgmester – og jeg er fortsat borgmesterkandidat for mit parti, skriver 57-årige Michael Ziegler.

Kurt Scheelsbeck (K) kommer igen til at vikariere som borgmester, meddeler Michael Ziegler, der har siddet som borgmester i Høje-Taastrup i snart 20 år.

– Min medicinske behandling bliver lidt lige som sidst. Først to runder kemoterapi og dernæst stamcelletransplantation fra ny donor.

– Sidst tog det syv måneder. Det bliver nok noget i samme stil denne gang. Jeg håber på jeres forståelse, skriver Michael Ziegler.

Han blev i oktober 2022 sygemeldt med leukæmi. Efter et omfattende behandlingsforløb med kemoterapi, stamcelletransplantation og behandling med immundæmpende medicin vendte han tilbage i maj 2023.

Michael Ziegler er næstformand hos De Konservative og er medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening.

Han var i en periode fungerende formand for De Konservative, da daværende formand Søren Pape Poulsen døde i marts sidste år.

Tønder og Løgumkloster ramt af massive strømafbrydelser

Store dele af Tønder- og Løgumkloster-området i Sønderjylland er ramt af massive strømafbrydelser fredag morgen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Strømmen gik omkring klokken 07.30, og energiselskabet N1 meddeler på sin hjemmeside, at afbrydelsen forventes at fortsætte senest frem til 09.30.

Årsagen til den uvarslede afbrydelse er endnu ikke kendt, og fejlen er i gang med at blive lokaliseret, melder selskabet.

– Vi har sendt teknikere ud på stedet, som er ankommet nu. Halvdelen af de kunder, der har oplevet strømsvigt, har fået strømmen tilbage.

– Vi forventer, at de resterende kunder får strøm tilbage inden for kort tid, siger Frederik Gelstoft Schmidt, der er kommunikationschef hos energiselskabet N1.

Afbrydelsen rammer blandt andet de mange tusinde gæster på Tønder Festival, der startede onsdag og løber frem til lørdag.

N1 kan ikke oplyse, om Tønder Festival har fået strømmen tilbage endnu.

Festivalens musikprogram for fredag starter klokken 10.45.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indbetalinger til PFA skyder i vejret og rammer rekordniveau

Pensionsselskabet PFA får flere kunder, og indbetalingerne fortsætter med at stige.

I årets første halvdel er indbetalingerne til PFA vokset med 26 procent sammenlignet med samme periode året før.

Det viser PFA’s regnskab for første halvår, som er blevet offentliggjort fredag.

De samlede indbetalinger i perioden var på 37,3 milliarder kroner mod 29,6 milliarder kroner i første halvdel af 2024.

Det er det højeste niveau for indbetalinger for PFA nogensinde. I løbet af de seneste tre år er indbetalingerne steget med 64 procent.

Topchef i PFA Ole Krogh siger i forbindelse med regnskabet, at det har været seks stærke måneder for pensionsselskabet.

– Vi er især glade for, at kundefællesskabet vokser markant, og at vi igen sætter rekord, når det kommer til vækst i indbetalinger, hvilket er et spejl af, at både nye og eksisterende kunder vælger os til, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge PFA skyldes stigningen i indbetalinger både, at de løbende indbetalinger er steget, og at engangsindbetalingerne i perioden er vokset.

Norlys advarer om falske sms’er med trusler om sluk for strøm

Energi- og teleselskabet Norlys advarer om, at ukendte bagmænd de seneste dage har givet sig ud for at være Norlys og i sms’er truet modtagerne med at lukke for strømmen.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

I sms’erne lyder det, at modtageren har ubetalte elregninger hos Norlys, og at strømmen vil blive slukket, hvis vedkommende ikke betaler.

Men det er ikke Norlys, som står bag sms’erne. Og derfor lyder opfordringen, at man sletter den, hvis man modtager sådan en sms.

– Det er meget beklageligt, at vores navn og brand på den måde misbruges, og vi kan kun anbefale kunderne at slette beskeder, siger Mads Brøgger, som er direktør for Norlys’ energiforretning, i pressemeddelelsen.

Norlys sender godt nok også selv sms’er til kunder, som har ubetalte energiregninger. Men Norlys linker aldrig direkte til regningen, lyder det.

I stedet henviser selskabet til den regning, som kunden allerede har modtaget.

Norlys understreger også, at selskabet aldrig ville slukke for kunders strøm med så kort varsel. Før det slukker strømmen, vil selskabet have sendt flere rykkere og forsøgt at tage direkte kontakt, lyder det.

På årsdag for Katrina sætter New Orleans fokus på dårlig infrastruktur

20 år efter at orkanen Katrina ramte Den Mexicanske Golf, mindes byen New Orleans katastrofen med mindehøjtideligheder, optrædener og en parade til ære for dem, som blev ramt af den.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Arrangørerne bag et arrangement i bydelen Lower Ninth Ward vil ikke blot mindes ofrene, men også henlede opmærksomheden på byens dårlige infrastruktur, gentrificering og sårbarhed over for klimaforandringer.

Under arrangementet vil lokale kunstnere ifølge AP optræde, og tusindvis af deltagere ventes at deltage i en parade med et brassband, som er et band bestående af messingblæsere.

Der er hvert år blevet holdt en parade på årsdagen for orkanen, der ramte den sydøstlige del af den amerikanske delstat Louisiana den 29. august 2005. Det er frem til i dag den storm, der har kostet det amerikanske samfund mest.

I alt 1400 personer døde på tværs af fem delstater, 80 procent af byen blev oversvømmet, og hele kvarterer blev skyllet væk af vandmasserne som følge af orkanen.

Størstedelen af de døde blev fundet i New Orleans, hvor det føderale digesystem brød sammen.

Gennem årene har føderale politikere sendt store bevillinger til New Orleans, der har betydning som kulturel og historisk smeltedigel og ikke mindst jazzens hjemby.

Da katastrofen havde ramt, gik mange ting galt, heriblandt forberedelser og kommunikation. Folk måtte reddes fra hustage, fordi der ikke var indsat busser til at evakuere dem.

Den mangelfulde indsats fik kritikken til at hagle ned over USA’s føderale katastrofeagentur, Fema.

Den daværende leder, Michael Brown, viste sig at mangle erfaring med den type katastrofer.

Efter præsident Donald Trumps tiltrædelse har Fema mistet hver tredje ansatte på grund af fyringer og fratrædelser.

I dag trænger vandet sig i stadig højere grad på i New Orleans, der blev grundlagt i et sumpområde i 1718. Selv de diger, der er bygget, bliver nedkæmpet af vandet.

Ifølge The Economist ventes det i løbet af de næste 50 år, at den stigende vandstand vil opsluge større kystområder end i de seneste 100 år.

Samtidig ventes risikoen for voldsomme storme og orkaner at være mere end fordoblet på grund af klimaforandringer.

Ultraforarbejdet mad kan skade mænds sædkvalitet og øge vægt

Ultraforarbejdede fødevarer kan føre til vægtøgning, forstyrre hormoner og skade mænds sædkvalitet.

Det tyder resultater fra et studie ledet af forskere fra Københavns Universitet på. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

En af dem er Jessica Preston, som er hovedforfatter på studiet. Hun har udført sin forskning under sin ph.d. ved Københavns Universitets NNF Center for Basic Metabolic Research (CBMR).

– Vores resultater viser, at ultraforarbejdede fødevarer skader vores reproduktive og metaboliske sundhed – selv når de ikke indtages i overdrevne mængder.

– Det tyder på, at det er selve forarbejdningen, der gør dem skadelige, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Ultraforarbejdet mad er industrielt fremstillede produkter, der har gennemgået en vis grad af forarbejdning. Det kan for eksempel være for at forlænge holdbarheden, fremme smagen og sikre en ensartet konsistens.

I undersøgelsen fik 43 danske mænd mellem 20 og 35 år to forskellige diæter i tre uger ad gangen med en tre måneders pause imellem.

De fik ultraforarbejdet mad i tre uger, mens de i andre tre uger fik en kost med minimalt forarbejdet mad.

Derudover fik halvdelen af deltagerne en højkaloriekost med 500 ekstra kalorier dagligt, mens resten fik en kost med et kalorieindhold tilpasset deres størrelse, alder og aktivitetsniveau. Deltagerne vidste ikke, hvilken kost de fik.

Begge kosttyper indeholdt samme mængde kalorier, protein, kulhydrater og fedt.

Ifølge Videnskab.dk bestod et af aftensmåltiderne med ultraforarbejdet mad for eksempel af en pulled pork-burger med købte karamelliserede løg, barbequesovs og en briochebolle.

Ved siden af blev der serveret færdigbagte kartofler og lemonade.

Studiet viser ifølge Københavns Universitet, at mændene tog omkring et kilo mere på i fedtmasse under den ultraforarbejdede kost sammenlignet med den uforarbejdede – uanset om de fik en normal eller ekstra mængde kalorier.

Derudover opdagede forskerne en stigning i hormonforstyrrende stoffer hos mændene på ultraforarbejdet kost.

Disse mænd oplevede også fald i niveauerne af testosteron og follikelstimulerende hormon, som er afgørende for sædproduktionen.

Til Videnskab.dk siger en anden af forskerne bag studiet professor Romain Barrés, at det er “virkelig bekymrende at tænke på, hvad der sker, hvis man spiser den slags mad år efter år”.

– Konsekvenserne kan være alvorlige og kroniske, lyder det.

Lynnedslag lukker fredag morgen for letbane i Aarhus

Et lynnedslag giver fredag morgen problemer med driften ved Aarhus Letbane, og ruterne L1 og L2 kører derfor ikke.

Det skriver DR.

P4 Trafik skriver, at letbanerne tidligst vil køre igen fredag formiddag klokken 10.

Præcis hvilke problemer, lynnedslaget har medført, står ikke klart.

I Region Midtjylland er det trafikselskabet Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik. Ifølge P4 Trafik dækker Midttrafiks rejsegaranti fredagens driftsproblemer.

L1 kører fra Aarhus via Risskov og videre ud til Grenaa.

L2 kører fra Odder via Aarhus H, Randersvej og Universitetshospitalet og videre ud til Lystrup eller Lisbjerg. L2 har også afgange, der kun kører mellem Aarhus H via Randersvej og ud til Aarhus Universitetshospital.

Anmeldere gik skuffede hjem fra ensformig Ed Sheeran-koncert

Ed Sheerans åbningskoncert torsdag aften i Tårnby var en ganske sløj omgang, mener anmelderne.

Den mere end to timer lange koncert var alt for ensformig, skriver Jyllands-Posten. Ensformigheden blev lammende.

– Ja, Ed Sheeran er en dygtig musiker, og det var imponerende, at han – med sofistikerede loops – kunne få så meget lyd ud af sin guitar. Men med tiden lukkede udtrykket sig om sig selv, det blev for repetitivt. Ja, det var som at have lektier for, skriver anmelderen, som giver tre stjerner.

Den britiske singer-songwriter vækker heller ikke begejstring hos B.T., hvor han også får tre stjerner, mens Ekstra Bladet kun har givet to.

Torsdagens koncert var den første af fire i Øresundsparken. 180.000 mennesker har købt billet – dansk publikumsrekord.

Men åbningskoncerten blev en gedigen skuffelse, mener Ekstra Bladet.

– Stemningen var i lange perioder lige så flad som sangene, og ørehængerne “Azizam” og “Shape of You” blev mod slut aldrig mere end små bump på vej til udgangene, skriver avisens anmelder.

Også i B. T.s anmeldelse bliver det bemærket, at koncerten var en halvkedelig affære. Den 34-årige popstjerne fik ikke rigtigt fat i publikum.

Briten var i godt humør, men han virkede til at køre koncerten på rutinen, lyder det.

– Det var generelt svært at mærke verdensstjernen, der sjældent nåede helt ud på de omkringstående tribuner. Jeg havde forventet en kæmpe folkefest, når Ed Sheeran er i byen, men det meste af tiden stod man bare og gloede, skriver anmelderen.

De fire koncerter i Øresundsparken spiller Ed Sheeran i rap, så igen fredag, lørdag og søndag kommer mange tusinder til at valfarte til Tårnby.

Ed Sheeran fik sit gennembrud i 2011 med sit debutalbum, “+”, hvor især sangen “The A Team” hittede.

Siden har haft succes med sange som “Perfect”, “Photograph” og “Bad Habits”.

Colombianske soldater løsladt efter bortførelse i junglen

33 colombianske soldater, der var taget til fange af bevæbnede civile, er blevet løsladt.

Det oplyser Colombias forsvarsminister, Pedro Sanchez.

Soldaterne blev taget til fange af de civile den 25. august i en jungle den sydøstlige del af landet. De colombianske myndighederne har omtalt det som bortførelser.

Soldaterne blev taget til fange efter sammenstød med væbnede oprørere i et landområde i kommunen El Retorno.

11 guerillaoprørere blev dræbt, heriblandt en leder for en udbrydergruppe fra den tidligere oprørsbevægelse Farc.

De 33 soldater blev bortført, umiddelbart inden de skulle til at forlade området, har Pedro Sanchez sagt.

Jungleregionen i den sydøstlige del af landet er en højborg for oprørere, der tidligere var en del af Farc-bevægelsen, men som nægtede at lægge våbnene, da Farc i 2016 indgik en fredsaftale med regeringen.

Det skovrige område betragtes som en vigtig smuglerrute for narkohandel, som flere oprørsgrupper er involverede i.

Samtidig bliver der dyrket kokaplanter i stort omfang. Planten bruges til at lave kokain, hvoraf meget ender i USA.

Myndighederne i Colombia har anklaget oprørerne for at rekruttere mindreårige og for at presse almindelige borgere til at modsætte sig, at soldater opholder sig i regionen.

Det sker jævnligt, at medlemmer af militæret bliver bortført i Colombia, hvor en seks årtier lang konflikt har kostet over 450.000 mennesker livet.

Ifølge regeringen er det ofte lokale, der bortfører soldater. De lokale bliver manipuleret af de væbnede guerillagrupper, siger regeringen.

I den seneste tid har der været et stigende antal sammenstød i landet.

Tidligere i august mistede seks personer livet i et bilbombeangreb på en luftbase i Cali, der er Colombias tredjestørste by. Over 60 personer blev såret.

Reuters

Folkepensionister kan se frem til største pensionsstigning i 16 år

Landets folkepensionister står til at få den største stigning i deres folkepension i 16 år, når vi træder ind i det nye år.

Det viser de offentliggjorte reguleringer for offentlige ydelser ifølge Danica Pension.

Mads Moberg Reumert, som er cheføkonom i Danica Pension, har regnet på, hvad reguleringerne betyder i kroner og øre for den enkelte folkepensionist.

Sammenlagt kommer de maksimale ydelser til at vokse med 4,8 procent.

Det betyder, at en enlig folkepensionist uden supplerende indkomst, som i dag får 186.324 kroner før skat om året, står til at få 195.276 kroner om året.

For folkepensionister med en ægtefælle eller samlever stiger satsen fra 137.520 kroner til 144.132 kroner om året før skat.

Det er en mærkbar stigning, mener Mads Moberg Reumert. Men den falder også på et tørt sted efter en periode med markante prisstigninger på blandt andet visse fødevarer.

– Mange folkepensionister vil helt sikkert kunne mærke, at der kommer flere penge ind på kontoen, siger Mads Moberg Reumert og fortsætter:

– Men vi har også haft en periode med høje prisstigninger på flere varer, og derfor kan der fortsat være en del pensionister, som vil have en følelse af, at det kan være svært at få pengene til at række.

Stigningen på 4,8 procent i de maksimale ydelser er ifølge Mads Moberg Reumert den største procentvise stigning siden årsskiftet mellem 2009 og 2010.

Stigningen i folkepensionen bliver beregnet på baggrund af de generelle lønstigninger i samfundet to år tidligere.

Derfor er den kommende stigning et resultat af lønstigninger i 2024.

– Lønudviklingen for to år siden var ret høj. Og derfor bliver det også en mærkbar stigning, vi kommer til at se ved årsskiftet, siger Mads Moberg Reumert.

Folkepensionen udgøres grundlæggende af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet er et fast beløb, som ikke bliver påvirket af egen eller samlevers indkomst.

Pensionstillægget afhænger af, om man er enlig eller har en ægtefælle eller samlever. Desuden vil pensionstillægget falde, hvis man selv eller ens ægtefælle eller samlever har en anden indkomst over et vist niveau.

Betjente bag dødelig anholdelse i Memphis får ny retssag

Amerikaneren Tyre Nichols blev slået og sparket af flere politibetjente under en særdeles voldsom anholdelse, efter at de havde stoppet ham for uforsvarlig kørsel.

Tre dage efter døde han, og i en føderal retssag blev tre betjente efterfølgende kendt skyldige i forskellige tiltaler.

Men nu skal sagen gå om.

Det har en føderal dommer bestemt torsdag, skriver NBC News.

Begrundelsen lyder, at der er risiko for, at dommeren i sagen har været forudindtaget.

Det var tilbage i 2023, at den 29-årige sorte mand Tyre Nichols døde i Memphis i delstaten Tennessee. Anholdelsen blev filmet, og videoen førte til store demonstrationer i USA, hvor der flere gange har været sager med sorte mennesker, der har mistet livet i forbindelse med anholdelser.

I en sag på delstatsniveau blev de tre nu tidligere politibetjente – Tadarrius Bean, Demetrius Haley og Justin Smith – frikendt.

Men de blev altså kendt skyldige i den føderale sag.

Senere er det kommet frem, at dommeren, Mark Norris, nogle dage efter skyldkendelsen angiveligt udtalte sig kritisk om politiet i Memphis.

Derfor er der en risiko for, at han var forudindtaget under retssagen mod betjentene, siger dommeren Sheryl Lipman, som har bestemt, at sagen skal gå om.

Hun vurderer, at Mark Norris som udgangspunkt ikke traf nogen forudindtagede afgørelser i den oprindelige sag. Men alene risikoen for, at han kan have været forudindtaget, er nok, til at der skal være en ny sag, lyder det fra Sheryl Lipman.

– Det kræves ikke blot, at der ikke er nogen reel forudindtagelse, men også at der slet ikke ser ud til at være nogen forudindtagelse hos dommeren, skriver Sheryl Lipman torsdag.

Dommeren Mark Norris trak sig fra sagen i juni, og der har ikke været en strafudmåling i sagen.

To andre betjente blev også tiltalt i forbindelse med Tyre Nichols’ død. De erkendte sig skyldige, men heller ikke her har der været en strafudmåling endnu, skriver NBC News.

Alle fem tidligere betjente er sorte mænd.

Venezuelas præsident afviser risiko for amerikansk invasion

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, siger torsdag, at der ingen mulighed er for, at amerikanske soldater kan invadere Venezuela, efter at USA angiveligt har indsat fem krigsskibe og 4000 soldater i Caribien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

CNN skrev tidligere på måneden på baggrund af information fra unavngivne kilder, at de 4000 soldater var blevet indsat i området.

Ifølge mediet vil det give USA en bred vifte af militære muligheder, hvis landet ønsker at ramme narkokarteller.

Fra USA lyder det, at indsættelsen i det sydlige Caribien handler om netop det – at bekæmpe handel med narkotika.

Venezuela har reageret ved at sende krigsskibe og droner ud til kystlinjen for at patruljere.

Maduro har desuden opfordret til, at civile forsvarsgrupper træner to gange om ugen.

Torsdag har landet klaget til FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, over det, som af Venezuela betegnes som en amerikansk optrapning. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuela mener, at USA overtræder FN’s pagt, der blev indgået ved grundlæggelsen af organisationen i 1945. Det siger Venezuelas FN-ambassadør, Samuel Moncada, efter et møde med Guterres.

– Det er en massiv propaganda-operation, der skal retfærdiggøre, hvad eksperterne kalder for en kinetisk handling. Det betyder militær indblanding i et land, der er et suverænt og uafhængigt land og ikke en trussel mod nogen, lyder det.

USA har ikke offentligt truet med at invadere Venezuela.

USA beskylder Maduro for at lede et kokainhandelskartel, Cartel de los Soles, som Trump-administrationen betegner som en terrororganisation.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort det til et centralt mål for sin administration at slå ned på narkokarteller som led i en bredere indsats for at begrænse migration og skærpe grænsekontrollen.

Forholdet mellem Venezuela og USA er i forvejen anspændt.

USA har udlovet en dusør på 50 millioner dollar – knap 320 millioner kroner – for information, der kan føre til en anholdelse af Maduro.

23 meldes dræbt i russisk angreb på Ukraine natten til torsdag

Natten til torsdags russiske angreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv, var det næststørste natlige angreb i krigen.

Det viser en analyse fra nyhedsbureauet AFP på baggrund af ukrainske tal.

Ukrainske myndigheder har opjusteret dødstallet fra angrebet til 23 personer. Fire børn var blandt de dræbte.

Angrebet rev en bygning i to og sprængte et hul på fem etager i boligblokken. Også en bygning tilhørende EU’s delegation i Ukraine blev ramt i angrebet.

EU-præsident António Costa meldte efterfølgende ud på X, at EU ikke vil lade sig skræmme. Der er ingen meldinger om tilskadekomne på EU-kontoret.

AFP’s journalister så redningspersonale bære adskillige ofre væk i ligposer i løbet af torsdagen, mens murbrokkerne blev gennemsøgt for flere personer.

Et øjenvidne befandt sig på en parkeringsplads tæt på et af angrebene.

– Der fløj glas … vi skreg, da bomberne eksploderede, siger Galina Scherbak.

Ifølge Ukraines flyvevåben affyrede Rusland i alt 629 droner og missiler i angrebet.

Journalisten Andrij Kaltjenko fortæller, at hans lejlighed blev ødelagt i angrebet.

– Hvis jeg var gået hen til beskyttelsesrummet et minut senere, ville jeg ikke være her nu. Jeg ville være blevet begravet.

– Da jeg kom ud, kunne jeg ikke høre noget. Der var tåge overalt, og mit venstre øje var fuldstændig dækket af blod, siger han.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har på X kaldt angrebet et forfærdeligt og bevidst drab på civile.

Zelenskyjs øverste embedsmænd skal mødes med den amerikanske præsident Donald Trumps administration fredag i New York.

Trump er ikke glad for nyheden om angrebet, men han var heller ikke overrasket, siger hans pressesekretær, Karoline Leavitt, til journalister.

Flere europæiske statsoverhoveder har fordømt angrebet. Heriblandt den franske præsident, Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Tysklands kansler, Friedrich Merz.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har talt med både Zelenskyj og Trump efter angrebet og insisteret på, at den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer til forhandlingsbordet.

De europæiske ledere deltog i et møde i Det Hvide Hus tidligere på måneden.

Rusland har udelukket et møde mellem Putin og Zelenskyj i den nærmeste fremtid.

AFP

34-årig mand på hospitalet efter formodet skyderi i Høje Gladsaxe

En 34-årig mand blev torsdag aften kørt på hospitalet efter en anmeldelse om et skyderi i Høje Gladsaxe.

Det oplyste vagtchef ved Københavns Vestegns Politi David Borchersen til Ritzau natten til fredag.

– Vi er lige nu til stede ude i Høje Gladsaxe i forbindelse med noget, der kunne tyde på at være et skyderi. Vi er stadig ved at danne os et overblik over, hvad der er sket derude, sagde han.

Politiet fik anmeldelsen 23.02.

Der er endnu ingen anholdte, og politiet har endnu ikke et indtryk af, hvorvidt episoden er banderelateret. Politiet kan heller ikke dele oplysninger om mandens tilstand, eller om hvem der anmeldte episoden.

Politiet opfordrer eventuelle vidner til episoden i Høje Gladsaxe til at kontakte politiet på 114.

Man arbejder fortsat på stedet, lød det fra vagtchefen omkring klokken 01.

– Det kommer til at tage nogle timer endnu. Så snart vi har yderligere, skal vi nok skrive ud om det, sagde han.

– Vi har iværksat en stor efterforskning og har indsat forskellige stabe, der håndterer det. Vi er heldige, at vi havde rigeligt med ressourcer på arbejde i forbindelse med fodboldkampen (på Brøndby Stadion, red.).

Fredag morgen er politiet fortsat på stedet. Det fortæller vagtchefen til TV 2 Kosmopol.

Høje Gladsaxe er et boligområde i det nordvestlige København i den sydlige del af Gladsaxe Kommune. Det ligger cirka ti kilometer fra centrum af København.

Trump-administrationen godkender muligt milliardsalg til Ukraine

Der er torsdag kommet grønt lys fra den amerikanske regering til et muligt salg af 3350 krydsermissiler til Ukraine.

Udenrigsministeriet har godkendt det mulige salg, oplyser USA’s forsvarsministerium, Pentagon.

Det ligger ikke fast, at salget bliver en realitet.

Men hvis det gør, vil det blive finansieret af Danmark, Norge og Holland, siger en unavngiven kilde med kendskab til aftalen.

Samtidig kommer en del af finansieringen fra et amerikansk program, der giver donationer eller låner penge til andre lande i forbindelse med køb af våben fra amerikanske producenter.

De 3350 krydsermissiler vil have en estimeret pris på 825 millioner dollar. Det svarer til omtrent 5,3 milliarder kroner.

Krydsermissilerne bruger GPS til at navigere og flyver lavt, hvilket gør det sværere for radarsystemer at opfange dem.

De pågældende missiler kan flyve flere hundrede kilometer, har en af producenterne sagt til nyhedsbureauet Reuters.

Foruden missilerne vil den mulige salgspakke også indeholde software til at planlægge angreb, reservedele og teknisk support, oplyser Pentagon.

Udsigten til et våbensalg kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på måneden mødtes med sin ukrainske modpart, Volodymyr Zelenskyj, i Washington D.C.

Her drøftede de krigen i Ukraine.

Forinden havde Trump været vært for et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ved begge møder blev muligheden for fred i Ukraine drøftet.

Men det ledte ikke til nogen våbenhvile eller nogen fredsaftale, og krigen raser videre.

Natten til torsdag var Ukraines hovedstad, Kyiv, mål for et stort angreb.

Både droner og missiler ramte byen, sagde ukrainske embedsmænd, som oplyste, at 15 mennesker var blevet dræbt.

Krigen har stået på siden begyndelsen af 2022, og den har tæret gevaldigt på kræfterne og ressourcerne i det ukrainske forsvar.

Zelenskyj har løbende sagt, at allierede lande er nødt til at sende våben til Ukraine, hvis landet skal kunne tage kampen op mod Rusland.

Det har Danmark og andre europæiske lande – såvel som USA – gjort ad flere omgange. Tidligere i august sagde Zelenskyj, at han havde sikret sig 1,5 milliard dollar i støtte fra europæiske allierede, som skulle brugs til at købe våben fra USA.

Reuters

Sinner fortsætter overlegen jagt på titelforsvar

Med en dybt koncentreret indsats fortsatte den italienske verdensetter Jannik Sinner torsdag aften dansk tid jagten på et titelforsvar ved grand slam-turneringen US Open.

Italieneren havde kampen igennem styr på sin australske modstander Alexei Popyrin, som blev besejret med cifrene 6-3, 6-2, 6-2 på lidt over to timer.

Sinner vandt sidste år US Open og har i år vundet Australian Open og Wimbledon.

I den sidste grand slam-turnering, French Open, tabte han finalen til spanske Carlos Alcaraz. Det er en af blot fire kampe, som Sinner har tabt i 2025.

Og verdensetteren er altså godt på vej mod et titelforsvar i New York. I tredje runde venter canadiske Denis Shapovalov, der ligger nummer 29 i verden.

Torsdag spillede Sinner sig videre, da han på det store Arther Ashe Stadium fik en god start og med et brud i Popyrins serv hurtigt kom foran 3-0 i første sæt.

Det var det eneste brud i sættet, som Sinner sikrede ved første mulighed.

I andet sæt brød italieneren Popyrin to gange, og da han samtidig var urørlig i egen serv, kom han på sikker sejrskurs.

Sinner afgav ikke et serveparti i sin første kamp i turneringen, og det var igen tilfældet torsdag aften.

I kampens sidste sæt brød italieneren igen den australske serv to gange, og så sikrede han avancement med et rent serveparti og et servees på den første matchbold.

Unicef: Børn udgør halvdelen af væbnede bander i Haiti

Børn menes at udgøre halvdelen af de væbnede bander i Haiti, efter at banderne har øget rekrutteringen af børn markant.

Det meddeler FN’s børnefond, Unicef, torsdag ifølge Reuters.

I de første tre måneder af 2025 er der registreret en stigning på 700 procent i bandernes rekruttering af børn sammenlignet med samme periode sidste år.

– Vi vurderer, at børn i dag udgør hele 50 procent af medlemmerne af de væbnede grupper, siger Unicefs direktør, Catherine Russell.

– Børn bliver tvunget til at kæmpe og deltage direkte i væbnede sammenstød. Andre bruges som kurerer, udkigsposter, våbenbærere eller udnyttes til husholdningsarbejde.

Unicef advarede tidligere i år om, at nedskæringer i bistanden fra USA har haft alvorlige konsekvenser for børns skolegang.

Mange skoler i og omkring hovedstaden Port-au-Prince er blevet omdannet til midlertidige lejre for fordrevne.

Banderne kontrollerer det meste af Haitis hovedstad.

I FN’s Sikkerhedsråd har USA og Panama torsdag indledt et fremstød for at etablere en styrke, der kan bekæmpe de magtfulde væbnede bander i Haiti.

Sikkerhedsrådet godkendte i oktober 2023 en primært kenyansk styrke, som delvist blev indsat i juni sidste år.

Men styrken har kæmpet med mangel på ressourcer og mandskab og haft svært ved at hjælpe Haitis eget politi med at stoppe banderne.

FN’s generalsekretær, António Guterres, foreslog tidligere i år at oprette et kontor, der kan støtte indsatsen.

Antallet af haitianere, der er blevet internt fordrevet i landet på grund af bandernes vold, er i mellemtiden vokset til omkring 1,3 millioner.

Reuters

Franskmænd slukker Brøndbys håb om europæisk ligaspil

Danmark må nøjes med at have to hold i de europæiske ligaspil i efteråret.

Brøndby havde chancen for at blive det tredje, men tabte torsdag 2-3 til Strasbourg på hjemmebane i Conference Leagues playoffrunde efter en hæsblæsende dyst på et sydende stadion.

3-2 blev også det samlede resultat efter 0-0 i Frankrig for en uge siden.

I det første opgør strålede Brøndby-keeper Patrick Pentz med flere kampafgørende redninger, men i returkampen kom han omvendt i negativt fokus.

Store fejl af østrigeren gav gæsterne to scoringer i første halvleg, hvor Daniel Wass desuden reducerede og sikrede spænding i anden halvleg.

Strasbourg-kaptajn Emmanuel Emegha straffede et ellers godt kæmpende hjemmehold på en kontra og øgede til 3-1 i midten af anden halvleg, men slutminutterne blev alligevel nervepirrende, da den nyindkøbte angrebsprofil Michael Gregoritsch omsatte et indirekte frispark fra kort afstand.

Landsholdsaktuelle Lucas Høgsberg spillede hele kampen i gæsternes forsvar og gjorde fin reklame for sig selv inden VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland.

Det gjorde Brøndby også i perioder mod et stærkt Strasbourg-mandskab med mange dyrt indkøbte profiler, men manglende skarphed og Pentz’ offday blev afgørende.

Bakket op af et proppet og højlydt Brøndby Stadion startede hjemmeholdet bedst og havde flere farlige situationer omkring Strasbourg-feltet i indledningen.

Især på Sean Klaibers lange indkast og andre dødbolde skabte Brøndby fine muligheder, men hverken Daniel Wass eller Nicolai Vallys fik ordentlig ram på kuglen.

De blågules boldbehandling var klart bedre end i udekampen, men efter et kvarter gik det alligevel galt.

Bolden blev sendt dybt, og Pentz tøvede, hvorfor Emmanuel Emegha løftede bolden over østrigeren og ind i nettet til 1-0.

Selv om franskmændene havde lange passager med bolden, var Brøndby spillemæssigt ganske initiativrige og fortsatte de lovende takter. Dog uden udbytte, og efter 40 minutter kom mavepuster nummer to.

Ismael Doukoure sendte et fladt langskud afsted, som Pentz burde have taget, men totalt missede, selv om han var helt ude ved stolpen.

Brøndby var nede i sækken, men skabte hurtigt nyt håb, da et forlænget indkast endelig gav pote og tillod Wass at støde kuglen over stregen og fornyet håb ind på tribunerne.

Troen var tydeligt til stede på Brøndby-holdet, men man skabte trods gode tilløb ikke alverden i anden halvleg, inden Emegha efter 66 minutter sprintede afsted og passerede Pentz, der havde smidt sig tidligt og ikke havde held med sin fodparade.

Brøndby kløede på, og Strasbourg forsømte at lukke kampen, hvorfor stadion alligevel kogte til det allersidste. Især efter indskiftede Gregoritsch med sit første mål i Brøndby-trøjen satte ekstra kul under kedlerne.

Det blev dog ved de gode intentioner, og med Brøndbys exit er Danmark i efteråret repræsenteret af FC København i Champions League og af FC Midtjylland i Europa League.

Brøndby har ikke vundet et dobbeltopgør i en europæisk kvalifikation og som resultat avanceret til et gruppe- eller ligaspil i nu 20 år.

Pilot dræbt da F-16 fly styrtede ned under øvelse i Polen

Et F-16-fly fra det polske luftvåben er torsdag styrtet ned under en øvelse forud for en flyopvisning i Radom i det centrale Polen.

Piloten blev dræbt ved styrtet.

Det oplyser en talsmand for den polske regering torsdag aften.

– Tragedie i Radom. Under forberedelserne til en flyopvisning styrtede et F-16-fly ned. Desværre omkom piloten, skriver talsmand Adam Szlapka i et opslag på X uden at oplyse yderligere detaljer.

Landets forsvarsminister er torsdag aften ankommet til stedet.

– En pilot fra den polske hær døde, da et F-16-fly styrtede ned. En officer, der altid tjente sit land med omhu og stort mod. Jeg hylder hans minde, skriver forsvarsminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz på X.

Hæren oplyser, at flyet kom fra en luftbase nær byen Poznan.

Der skete ingen skade på andre end piloten, meddeler hæren videre.

Ifølge polske medier styrtede flyet ned på landingsbanen omkring klokken 19.30.

Optagelser, som er bragt i polske medier, viser F-16-flyet lave akrobatiske manøvrer i luften, hvorpå det brager ned på jorden og bryder i brand.

Weekendens planlagte flyshow er aflyst efter styrtet, skriver polske medier.

Partier får halv milliard at forhandle om i finanslov

Regeringen afsætter 500 millioner kroner til den såkaldte forhandlingsreserve i sit finanslovsforslag for 2026.

Det fremgår af finanslovsforslaget, som Ritzau har set og som præsenteres fredag formiddag.

Forhandlingsreserven er en pulje penge til finanslovsforhandlingerne, hvor resten af Folketingets partier kan komme med deres særlige ønsker til finansloven.

Regeringen foreslår selv, at årets forhandlingsreserve øremærkes “velfærd, grøn omstilling og initiativer, der skal gøre det bedre og billigere at være dansker”.

Sidste år var forhandlingsreserven ligeledes på 500 millioner kroner.

Det samme var den i 2023 i SVM-regeringens finanslovsforslag, men da finansloven var forhandlet færdig, var reserven dog steget til lidt under én milliard kroner.

Dengang endte hele 11 partier med at være med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen.

Folketinget vedtager hvert år en finanslov, som indeholder statens budget for det kommende år.

Regeringens finanslovsforslag bliver præsenteret fredag klokken 11 i Finansministeriet på et pressemøde.

En lang række større initiativer i udspillet er dog allerede blevet annonceret den seneste tid. Det drejer sig eksempelvis om en lempelse af elafgiften i to år.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]