Seneste nyheder

Israel har hentet liget af to gidsler hjem fra Gazastriben, oplyser premierminister Benjamin Netanyahu ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag er den ene identificeret som Idan Shtivi. Han var en af de israelere, der blev bortført af den militante palæstinensiske bevægelse Hamas ved musikfestivalen Nova i oktober 2023.

– En specialoperation i Gazastriben resulterede i, at liget af den afdøde Idan Shtivi kom tilbage, lyder det i en meddelelse fra Netanyahus kontor.

Fredag meddelte det israelske militær, at der var hentet to lig af gidsler ud fra Gazastriben.

Det andet gidsel blev identificeret fredag. Det er Ilan Weiss, som blev dræbt 7. oktober 2023.

En israelsk organisation for gidsler og deres pårørende meldte i oktober sidste år den 28-årige Shtivi død. Men først nu har israelske soldater hentet hans lig til Israel og fået identificeret ham, så man officielt kan bekræfte hans død.

Ifølge netmediet Times of Israel blev han dræbt under Hamas’ angreb i oktober 2023.

Hamas tog omkring 250 gidsler med sig til Gazastriben under angrebet mod Israel for knap to år siden.

Et antal af dem var blevet dræbt af den militante gruppe, da deres lig blev bragt til det palæstinensiske område.

Ifølge Israel er der nu 48 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf 20 menes at være i live. 26 er bekræftet døde, mens der er usikkerhed om de sidste to gidslers skæbne, skriver Times of Israel.

Et passagerfly med 164 passagerer, der lørdag var på vej fra København til den græske ø Rhodos, måtte pludselig foretage en landing i den østrigske hovedstad, Wien.

Det fortæller Birthe Madsen, der er kommunikationschef hos Jettime.

– Vi havde et fly i eftermiddag fra København til Rhodos, hvor piloterne besluttede at lande i Wien, da der var røgudvikling i den forreste del af flyet, siger hun.

– Det er den umiddelbare vurdering, at røgen har stammet fra en af de ovne, som vi bruger til at varme flymaden i, tilføjer Birthe Madsen.

Men det skal en tekniker nu undersøge nærmere, lyder det.

Hun fortæller, at sikkerhedslandingen foregik uden problemer.

Luftfartsselskabet er netop nu ved at finde et erstatningsfly fra et andet selskab, som kan flyve passagererne til Rhodos søndag.

Passagererne må derfor overnatte på hotel i Wien, inden de kan tage afsted i det nye fly, fortæller kommunikationschefen.

Hvornår gæsterne præcist kan forvente at lette fra Wien med kurs mod Rhodos, ligger endnu ikke fast, oplyser Birthe Madsen.

Jettime er et danskejet selskab, der står for charterflyvninger.

FC Midtjylland åbner Europa Leagues ligaspil på hjemmebanen MCH Arena mod Sturm Graz.

Det fremgår af spilleplanen, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har offentliggjort lørdag aften.

Kampen mod østrigerne spilles 24. september klokken 18.45 og er den første af otte indledende kampe for midtjyderne.

Omkring en uge senere venter en svær udekamp mod Nottingham Forest, der i sidste sæson blev nummer syv i Premier League.

Det bliver med en anden træner ved roret end Thomas Thomasberg, der fredag blev fyret. Ifølge flere medier er Mike Tullberg udset til at blive ny træner.

Lodtrækningen til ligafasen blev foretaget fredag.

Ud over Sturm Graz og Nottingham Forest tørner FCM sammen med Maccabi Tel Aviv, Celtic, Roma, Genk, Dinamo Zagreb og Brann.

FCM spillede sig frem til ligaspillet i Europa League ved at nedlægge skotske Hibernian, norske Fredrikstad og finske KuPS i kvalifikationen.

Midtjyderne deltog også sidste år i turneringen og endte efter de otte kampe som nummer 20 ud af 36 hold.

Det udløste en billet til playoffrunden, hvor holdet tabte til Real Sociedad.

Her er FC Midtjylland kampprogram:

24. september: FCM – Sturm Graz.

2. oktober: Nottingham Forest – FCM.

23. oktober: Maccabi Tel Aviv – FCM.

6. november: FCM – Celtic.

27. november: Roma – FCM.

11. december: FCM – Genk.

22. januar: Brann – FCM.

29. januar: FCM – Dinamo Zagreb.

Den argentinske kantspiller Alejandro Garnacho har været helt ude i kulden i Manchester United, men nu skal det 21-årige talent slå sine folder i London.

Således oplyser Chelsea lørdag aften på sin hjemmeside, at Garnacho har skrevet under på en syvårig aftale med hovedstadsklubben.

– Jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger han til Chelseas hjemmeside.

Argentineren har ikke været en populær herre hos United-cheftræner Ruben Amorim på det seneste.

Garnacho har således slet ikke være med i kamptruppen til Manchester-klubbens indledende kampe i sæsonen.

Kantspilleren var heller ikke med, da United spillede træningskampe i blandt andet USA i løbet af sommeren.

Han spillede sidst en gældende fodboldkamp i midten af maj, hvor United tabte til Tottenham i Europa League-finalen.

Ifølge flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters, betaler Chelsea i omegnen af 40 millioner pund – 350 millioner kroner – for Garnacho.

Salgsprisen er den fjerdehøjeste for en United-spiller efter Cristiano Ronaldo, Romelu Lukaku og Angel Di Maria.

Garnacho er vokset op i Madrid og tilbragte sine ungdomsår på blandt andet Atletico Madrids akademi, inden han i 2020 rykkede til United som 16-årig.

Han fik sin seniordebut for United i april 2022 som indskifter i en kamp mod netop Chelsea.

Siden blev det til i alt 144 kampe for United, hvor han scorede 26 mål og supplerede med 22 assister.

Han har optrådt otte gange for det argentinske landshold.

Røde Kors advarer lørdag om, at ethvert israelsk forsøg på at evakuere Gaza By ville bringe indbyggerne i fare.

Israels militær er i færd med at skærpe sin belejring af området forud for en planlagt offensiv.

– Det er umuligt, at en masseevakuering af Gaza By nogensinde kan gennemføres på en måde, der er sikker og værdig under de nuværende forhold, siger Mirjana Spoljaric, præsident for Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), i en erklæring.

Den elendige situation hvad angår både husly, sundhed og hungersnød i Gazastriben betyder, at en evakuering “ikke blot er uigennemførlig, men uforståelig under de nuværende omstændigheder”, understreger hun.

– En sådan evakuering ville udløse en massiv bevægelse af befolkningen, som intet område i Gazastriben kan rumme i lyset af den omfattende ødelæggelse af civil infrastruktur og den ekstreme mangel på mad, vand, husly og lægehjælp, siger Spoljaric.

Israels militær har erklæret Gaza By for en “farlig kampzone”.

Det indebærer, at der i byen ikke er de daglige pauser i kampene, som gør det muligt at levere mad i begrænsede mængder til civilbefolkningen.

Hæren har ikke opfordret befolkningen til straks at forlade Gaza By.

Men fredag meddelte det israelske forsvarsministerium, at det forbereder sig på “at flytte befolkningen sydpå for deres beskyttelse”.

Israel er under stigende pres for at afslutte offensiven i Gaza, hvor stort set hele befolkningen mindst én gang er blevet fordrevet, og hvor FN har erklæret hungersnød.

Alligevel forbereder den israelske hær sig på en operation for at indtage det palæstinensiske områdes største by og flytte dens indbyggere.

Mens Gaza By er blevet erklæret en “farlig kampzone”, har israelske angreb siden daggry lørdag dræbt 47 mennesker her og i andre dele af det sønderbombede område.

Det oplyser en talsmand for Gazas civilforsvar.

12 mennesker blev dræbt, da et israelsk luftangreb ramte “en række telte med fordrevne personer” nær en moské vest for Gaza By, siger talsmanden, Mahmoud Bassal.

Yderligere ti mennesker blev dræbt af israelsk beskydning, mens de ventede på at få mad nær de steder i det centrale og sydlige Gaza, hvor der uddeles nødhjælp, siger Bassal.

Israels hær har ikke umiddelbart kommenteret de meldinger.

Houthi-bevægelsens premierminister i Yemen, Ahmed al-Rahawi, og et antal ministre er blevet dræbt i et israelsk angreb på Yemens hovedstad, Sanaa.

Det meddeler gruppen lørdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Flere andre blev såret i angrebet, der skete torsdag.

Houthierne oplyser ikke umiddelbart flere detaljer.

Fredag morgen begyndte unavngivne kilder og medier i Yemen at berette, at premierministeren var dræbt. Men det er først nu, at houthierne selv bekræfter oplysningen.

Dermed er Ahmed al-Rahawi det hidtil mest fremtrædende medlem af Houthi-bevægelsen, der er blevet dræbt i et af de talrige israelske angreb mod Yemen.

Ahmed al-Rahawi blev udpeget som leder af Houthi-bevægelsens regering i Yemen i august sidste år. Regeringen, som kontrollerer Sanaa, er ikke internationalt anerkendt.

Houthi-bevægelsens regering er i konflikt med den internationalt anerkendte regering i Yemen, der ledes af premierminister Salem Saleh bin Braik.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, og det israelske militær bekræftede fredag angrebet.

Her lød det, at angrebet var rettet mod houthi-regeringens forsvarsminister, stabschef og andre højt placerede embedsmænd, og at Israel stadig var i gang med at undersøge udfaldet af angrebet.

Forsvarsministeren er tilsyneladende ikke blandt de dræbte. Lørdag eftermiddag citerer houthiernes eget nyhedsbureau ham for at sige, at gruppen er klar til at konfrontere Israel efter det dødelige angreb.

Det er dog uklart, hvornår han har udtalt sig. I citatet nævner forsvarsministeren ikke torsdagens israelske angreb, påpeger Reuters.

Houthierne er støttet af styret i Iran. De er samtidig allierede med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Siden begyndelsen af Israels krig mod Hamas i Gaza i oktober 2023 har houthierne jævnligt angrebet Israel med raketter, missiler og droner.

Israel har flere gange svaret igen med angreb på Yemen.

Reuters

En 75-årig kvinde, som 20. august blev påkørt af en bus på Nylandsvej i Køge, er død af sine kvæstelser.

Det siger Benjamin Rasch, som er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Sjællandske Nyheder.

– Vi kan desværre bekræfte, at hun er afgået ved døden. Man havde i første omgang fået stabiliseret hende, men det viste sig, at skaderne fra påkørslen ikke kunne rettes op. Hun afgik ved døden i går, fredag, efter at man valgte at slukke for lifesupport, siger han lørdag.

Buschaufføren undgik dagen efter hændelsen at blive frihedsberøvet. En dommer ved Retten i Roskilde afviste at varetægtsfængsle den 40-årige mand.

Han satte sig ved rattet i en Movia-bus, selv om han var påvirket, fordi han dagen før havde indtaget kokain og cannabis.

Den 75-årige cyklist blev påkørt cirka klokken 16.25 på Nylandsvej 20. august. Kvindens tilstand blev i første omgang beskrevet som “yderst kritisk”. Senere var meldingen endda, at kvinden var uden for livsfare.

Retten fandt, at der er en særligt bestyrket mistanke mod den 40-årige om uagtsomt legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Men hensynet til folks retsfølelse kræver altså ikke, at der sker varetægtsfængsling, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi om rettens kendelse.

Cyklisten blev påkørt bagfra. Hun pådrog sig et alvorligt hovedtraume og blev afhentet med lægehelikopter, har politiet tidligere oplyst.

Buschaufføren blev i første omgang sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse, men vagtchef Benjamin Rasch siger nu til Sjællandske Nyheder, at sigtelsen formentlig bliver ændret til uagtsomt manddrab efter den seneste udvikling.

Det er ikke uproblematisk, hvis man skyder den ulv, der formodes at stå bag et angreb på en fåreflok i Vestjylland tidligere på ugen.

Og det er slet ikke sikkert, at man løser ulveproblemet.

Det siger Kent Olsen, der er videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Aarhus.

– Vi ved fra udlandet, at hvis man tager en voksen ulv ud af et ulvepar, så kan der opstå nogle nye forhold i territoriet. Det er typisk ikke det, der fjerner problematikken i forhold til angreb på husdyr, siger han.

Efter at Naturstyrelsen har fundet bevis for ulveangreb bag et ulvesikret hegn i Vestjylland, kan husdyrholdere med ulvesikrede hegn i Lemvig og Struer nu søge om tilladelse til at regulere – altså dræbe – en ulv i forbindelse med et angreb.

Ulven, der angreb en fårefolk i Vestjylland, er i følge Naturstyrelsen formentlig en del af et ulvepar, der går på Klosterheden.

Kent Olsen fortæller, at der i området omkring Klosterheden går et ulvepar med mindst seks hvalpe.

Derfor er der en sandsynlighed for, at husdyrholderne kan dræbe en ulv med unger.

Det vil i givet fald betyde, at man fjerner en af de voksne ulve, som hvalpene skal lære fra, siger forskeren.

Han bemærker også, at området, hvor husdyrholdere i Danmark ifølge reglerne må regulere ulve efter et angreb, er stort sammenlignet med vores nabolande.

– Der har man i Danmark valgt at trække ud i harmonikaen og tillade en regulering inden for et større geografisk område, siger han.

Ifølge Kent Olsen har de lande omkring os, der har haft ulve i længere tid end i Danmark, arbejdet målrettet på at holde ulve og husdyr adskilt.

I andre europæiske lande må en ulv først reguleres, efter at der er dokumenteret gentagne angreb i en begrænset periode. Og det må kun finde sted der, hvor ulven tidligere har angrebet.

– De aktuelle regler i Danmark, hvor en reguleringstilladelse kan udstedes på baggrund af ét angreb og over et helt ulveterritorium, tilgodeser husdyrejere mere end artsforvaltningen, siger Kent Olsen.

Grøn trepartsminister Jeppe Bruuns (S) præsenterede i april en ny ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrede definitionen på en problemulv.

To anholdte mænd fra en politiaktion i landsbyen Smedager i Aabenraa Kommune sigtes for at have været i besiddelse af en stor mængde kokain samt en ladt pistol.

I sigtelsen nævnes 77 kilo.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi efter et grundlovsforhør lørdag i Retten i Sønderborg.

Dommeren har varetægtsfængslet mændene, der er serbiske statsborgere, i fire uger.

Senioranklager Britt Kruse siger, at mændene ikke har kæret dommerens afgørelse til Vestre Landsret. Men de nægter sig skyldige.

Nærmere oplysninger om selve sagen kan offentligheden endnu ikke få. Retsmødet er afviklet bag lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning, oplyser hun.

Anholdelserne af de to mænd, der er 29 og 33 år, foregik på en landejendom, og de skete henholdsvis fredag eftermiddag og fredag aften.

Og i forbindelse med ransagningen tog politiet en usædvanlig beslutning.

Der blev lukket for vandforsyningen til omkring 15 husstande, fordi politiet på den måde ville forhindre de mistænkte i at skylle beviser ud i vasken.

Efter nogle timer var der atter vand i hanerne.

En dommer i Helsingør har varetægtsfængslet en 33-årig mand i tre en halv uge efter et overfald tidligt lørdag morgen på en kvinde i Gentofte.

Ifølge politiet sigtelse skar han sin ekskæreste i armen med en kniv, ligesom han tog halsgreb på hende.

Derimod har manden i et retsmøde sagt, at han “blot” slog hende med flad hånd.

De to bor på samme adresse, men forholdet er på pause, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Manden arbejder som kok i restaurationsbranchen, rapporterer Ekstra Bladet om sagen, og det var netop en kokkekniv, han angiveligt brugte mod kvinden.

Ifølge politiets indledende vurdering ville manden slå kvinden ihjel.

I retten har dommeren dog lørdag nøjedes med at fastslå, at der er en begrundet mistanke om særlig farlig vold – og ikke om forsøg på manddrab.

Fængslingen begrundes med hensynet til politiets fortsatte efterforskning.

Derimod mener dommeren ikke, at frihedsberøvelsen skal ske med henvisning til risikoen for, at manden, der er udenlandsk statsborger, vil stikke af.

Kvinden har beskrevet manden som fuld og jaloux, og at han for eksempel tjekkede hendes telefon nøje.

Selvom USA’s udenrigsministerium har givet grønt lys til et potentielt køb af missilsystemet Patriot, er det langt fra sikkert, at det er USA, som skal levere Danmarks fremtidige langtrækkende jordbaserede luftforsvar.

Sådan lyder det fra Hans Peter Michaelsen, der er selvstændig forsvarsanalytiker.

– Det er en tidlig godkendelse. De har givet tilladelse til, at vi må godt købe. Men det er jo ikke sikkert, at vi køber, siger han.

Partierne bag forsvarsforliget blev i 2024 enige om, at Danmark skal anskaffe sig et jordbaseret luftforsvar.

Her har det tidligere været fremme, at Patriot og SAMP/T NG, som er et fransk-italiensk samarbejde, er kandidaterne til det langtrækkende luftforsvar.

Det tidligere luftforsvar DEHAWK blev nedlagt i 2005. Men krigen i Ukraine har gjort et jordbaseret luftforsvar aktuelt igen.

Hans Peter Michaelsen tvivler dog på, at det bliver det amerikanske system, som Danmark ender med at købe. Det skyldes blandt andet, at han har svært ved at se, at Patriot-systemet kan leveres hurtigt nok.

Han hæfter sig ved, at der i øjeblikket er stort fokus på at levere Patriot-systemer til Ukraine. Samtidig blev der også brugt mange Patriot-missiler, da konflikten mellem Iran og USA blussede op tidligere på sommeren.

– Så der har været et amerikansk fokus på at fylde op på de baser, de har ude i verden, lyder det fra forsvarsanalytikeren.

Fredag aften oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at man havde godkendt et salg af Patriot-systemet på op imod 54 milliarder kroner til Danmark.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at Danmark ender med at købe for så meget, hvis man køber hos amerikanerne. Det skal ses som en form for maksimal grænse, forklarer Hans Peter Michaelsen.

Det skyldes, at godkendelsen fra den amerikanske kongres skal på plads, inden man kan købe noget.

– Man gør normalt det, at man sikrer sig, at der er en godkendelse til rigeligt. Så er det langt fra sikkert, at man køber alt det, men så har man tilladelsen på plads, siger han.

Forsvarsministeriet varslede i juni, at en beslutning om det langtrækkende jordbaserede luftforsvar ville komme senere på året.

Ritzau har henvendt sig til Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet for en kommentar til historien, som fortsat kun er udlagt fra amerikansk side.

Udenrigsministeriet henviser til Forsvarsministeriet, som henviser til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Ritzau har henvendt sig til FMI, men endnu ikke fået svar.

En ud af fire stemmeberettigede i Norge har frem til fredag brevstemt til valget til Stortinget.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Der er valg til det norske Storting 8. september, og det er muligt at brevstemme indtil 5. september.

Allerede onsdag var der afgivet 57 procent flere brevstemmer i Norge end på samme tidspunkt ved sidste valg til Stortinget i 2021.

Generelt har antallet af brevstemmer til de norske valg været stødt stigende i flere årtier.

Også blandt nordmændene i udlandet har der været stor interesse for det kommende valg.

Dagens Næringsliv skriver, at det norske konsulat i Zürich i Schweiz måtte bestille flere stemmesedler, da man løb tør.

Konsulatet forsikrer om, at alle, som ønskede at stemme, fik mulighed for det.

Det er ikke længere muligt for nordmænd i udlandet at brevstemme til valget, som afholdes om ni dage.

I Norge brevstemmer man i et valglokale, hvor man i Danmark brevstemmer via et brevstemmested – det kan eksempelvis være på Borgerservice eller et bibliotek.

Stortinget er det norske parlament.

Ved en debat tidligere i august meldte både Norges nuværende statsminister, Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet, og Erna Solberg fra partiet Høyre sig som statsministerkandidater.

Fremskrittspartiets leder Sylvi Listhaug vil dog ikke udelukke, at hun er kandidat.

Foruden Høyre består den borgerlige blok af Venstre, Fremskrittspartiet og Kristeligt Folkeparti. Den rød-grønne blok består foruden Arbeiderpartiet af Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Jonas Gahr Støre har stået i spidsen for regeringen siden oktober 2021.

Regeringen bestod oprindeligt af Arbeiderpartiet og Senterpartiet. Senterpartiet forlod dog regeringen tidligere i år, og dermed er Arbeiderpartiet i dag alene i regering.

NTB

Politikeren Andrij Parubij, som er tidligere formand for det ukrainske parlament, er blevet dræbt i byen Lviv i det vestlige Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X lørdag.

Myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at han blev skudt.

– Indenrigsminister Ihor Klymenko og rigsadvokat Ruslan Kravtjenko har netop oplyst om de umiddelbare forhold omkring det forfærdelige drab i Lviv, skriver Zelenskyj.

– Andrij Parubij blev dræbt. Mine kondolencer til hans familie og kære.

– Alle nødvendige styrker og midler er sat ind i efterforskningen og eftersøgningen efter drabsmanden, fortsætter den ukrainske præsident.

I et opslag på sociale medier senere lørdag skriver Zelenskyj ifølge AFP, at drabet på den tidligere parlamentsformand var nøje planlagt.

– Desværre var denne forbrydelse nøje planlagt. Men vi sætter alt ind på at løse denne forbrydelse, skriver præsidenten.

Ukrainsk politi melder ifølge AFP, at Parubij blev dræbt i en byge af skud.

Parubij spillede en stor rolle i Majdan-revolutionen.

Det var de historiske proeuropæiske protester, der førte til, at den daværende prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, i februar 2014 flygtede til Rusland.

I Majdan-protesterne stod den nu dræbte politiker for at organisere de omfattende demonstrationers selvforsvarsstyrker.

Majdan-protesterne tog fart, efter at Janukovitj havde droppet en associeringsaftale med EU.

Kort efter protesterne blussede uroen op i Østukraine. Det var umiddelbart efter Janukovitjs flugt, at russerne annekterede halvøen Krim.

Samtidig støttede Rusland prorussiske separatister, som gjorde oprør i det østlige Ukraine i Donetsk og Luhansk.

Fra februar til august 2014 – mens uroen på Krim og i Østukraine var stor – var Parubij sekretær for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd. Formelt er det præsidenten, der leder rådet, mens sekretæren står for den daglige ledelse.

Den ukrainske premierminister, Julija Svyrydenko, kalder drabet et “stort tab” for landet.

– Du har altid været en ukrainsk patriot og ydet et stort et bidrag til dannelsen af vores af stat, skriver hun på X.

Der bor omkring 700.000 mennesker i Lviv, som ligger omkring 70 kilometer øst for grænsen til Polen.

En bil kørte natten til lørdag ind i en menneskemængde i byen Evreux i det nordlige Frankrig efter et skænderi ved en vinbar.

En person er blevet dræbt, og fem er blevet såret.

Det siger anklagere til nyhedsbureauet AFP.

Efter skænderiet “tog personen angiveligt afsted for at hente et køretøj”. Herefter skal vedkommende “bevidst have bakket med høj hastighed ind i en menneskemængde uden for etablissementet”, siger anklager Remi Coutin.

Han tilføjer, at to mennesker er i kritisk tilstand.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 04.00 natten til lørdag.

To mænd og en kvinde er blevet anholdt.

Der er åbnet en efterforskning om drab og drabsforsøg, siger anklagerne, men både “terror” og racisme udelukkes som motiv, lyder det.

– Desværre er tabstallet højt, siger Remi Coutin.

Skænderiet skal have været mellem en ung kvinde og adskillige mænd, men det fremgår ikke umiddelbart, hvad det handlede om.

Herefter “eskalerede det og sluttede med en forfærdelig tragedie”, siger anklageren.

Undervejs i konflikten besluttede vagter at bringe de omkring 100 mennesker på beværtningen ud fra baren.

Det var angiveligt her, at bilen kørte ind i folkemængden, skriver franske BFM TV.

Evreux har omkring 50.000 indbyggere og ligger i regionen Normandiet. Byens borgmester, Guy Lefrand, skriver på Facebook, at der lørdag morgen igen er styr på situationen.

– Jeg må give ros til politiets og beredskabets hurtige reaktion, siger han.

Da politiet ankom, så de en folkemængde i panik – mange af dem berusede, siger en kilde i politiet.

Borgmesteren siger til BFM TV, at baren skulle være lukket klokken 01.00 om natten.

– Det er et sted med et dårligt ry, siger Lefrand.

AFP

Et jordskred i kommunen Levanger i Norge har lørdag ramt både en vejstrækning og en jernbane.

En dansk mand, der arbejdede på stedet, menes at være omkommet i ulykken, melder norsk politi til NRK.

Politiet indstiller derfor nu forsøget på at finde manden i live, fortæller indsatsleder Terje Bolås til mediet.

– Status er nu, at det ikke længere er muligt at finde nogen i live på stedet. Vi går derfor over til det, vi kalder en søgning efter en formodet omkommet person, sagde indsatslederen tidligere lørdag.

Men en risiko for yderligere skred betyder, at politiet først fortsætter med at lede efter den danske mand søndag.

Mandens pårørende er underrettet.

Den norske pendant til Banedanmark, Bane Nor, var i gang med at stabilisere grunden, da jordskreddet i Levanger skete, skriver NRK lørdag aften.

– Men det er alt for tidligt at fastslå årsagen til skreddet, siger konstitueret koncernchef i Bane Nor Jon-Erik Lunøe til mediet.

Billeder fra stedet viser, hvordan vejen er styrtet sammen, og der er dannet et stort hul, som går ned i en nærliggende sø.

Indbyggere i tre boliger er blevet evakueret.

Tidligere lørdag bekræftede redningsleder i Hovedredningscentralen Johan Mannsåker over for Dagbladet, at en person var blevet revet med af jordskreddet. Redningslederen håbede, at personen kunne finde en luftboble under vand.

– Der er åbenlyst en frygt for, at liv er gået tabt, men vi håber selvfølgelig, at vi finder personen i live. Eftersøgningen er på ingen måde afsluttet, sagde han.

Politiet meldte om hændelsen, som er sket tæt på søen Nesvatnet i Levanger, kort før klokken 9.00 lørdag morgen. Kommunen Levanger ligger nordøst for Trondheim.

Jordskreddet går over både den nye og gamle E6-vej samt en jernbane tæt på. Vejen ventes at skulle være lukket mindst i flere dage.

Folk opfordres til at holde sig fra stedet.

Jordskreddet har også taget en bil med sig ned i vandet. Chaufføren af den bil er blevet sendt til hospitalet i Levanger.

Redningsleder Johan Mannsåker siger, at der er fare for yderligere skred. Skreddet kan ifølge redningslederen muligvis være opstået i kvikler, som er en type ler, der findes flere steder i Norge.

Under visse forhold kan det få en væskelignende karakter og kollapse.

– Men årsagen til skreddet er uafklaret, siger han.

NTB

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro, som er i husarrest, har mistet sin appetit og kaster ofte op.

Det siger Carlos Bolsonaro, en af præsidentens sønner, i et opslag på det sociale medie X.

70-årige Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

Retssagen går næste måned ind i den afsluttende fase i den brasilianske højesteret. Bolsonaro risikerer op til 40 års fængsel. En dom kan potentielt afslutte hans politiske karriere.

– Den gamle mand er tynd, har ikke lyst at spise og har endeløse anfald med hikke og opkast, siger sønnen.

– Det gør så ondt at se alt dette.

Tirsdag begynder sagens dommer, Alexandre de Moraes – som Bolsonaro flere gange åbent har haft kontroverser med – at sammenfatte beviserne i sagen.

Der er sat fem dage af frem til 12. september. Her vil anklagere og forsvarere komme med deres afsluttende indlæg, inden Moraes og fire andre dommere en ad gangen skal stemme om, hvorvidt han skal dømmes eller frifindes.

Det samme gælder for syv medtiltalte.

Det var tilbage i marts, at den brasilianske højesteret besluttede sig for at behandle sagen mod Bolsonaro og syv andre personer, herunder flere officerer, som er sigtet for at have planlagt et kup.

Bolsonaro siger, at han er udsat for politisk forfølgelse. Det er et synspunkt, som den amerikanske præsident, Donald Trump, deler. Trump har kaldt retssagen en “heksejagt”, og det amerikanske finansministerium har lagt sanktioner på dommer Alexandre de Moraes.

Samtidig er en række eksportvarer fra Brasilien ramt af en toldsats på 50 procent.

Sikkerheden omkring den brasilianske højesteret ventes at være høj i dagene, hvor retssagen skal finde sted. I januar 2023 foretog tusindvis af Bolsonaro-støtter et stormløb ved netop højesteretten, præsidentpaladset og parlamentsbygningen.

Det tidligere statsoverhoved, som var præsident fra 2019 til 2022, havde i juli lignende symptomer, der er blevet knyttet til et knivangreb i 2018. Han er flere gange blevet opereret. I april var han indlagt i tre uger efter en operation.

AFP

Rusland skal betale erstatning for ødelæggelserne i Ukraine før landet efter en fredsaftale kan få de midler tilbage, som EU har indefrosset.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

– Vi kan umuligt forestille os, at disse aktiver gives tilbage til Rusland, hvis de ikke har betalt erstatning, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer på vej ind til udenrigsministermødet i København lørdag.

Her er spørgsmålet om, hvad der skal ske med de indefrosne midler på dagsordenen, mens EU-landene forbereder den 19. sanktionspakke mod Rusland.

Ifølge EU-Kommissionen er omkring 210 milliarder euro indefrosset i EU som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Beløbet svarer til omkring 1500 milliarder kroner.

Det enorme beløb bør allerede nu tilfalde Ukraine efter Ruslands ødelæggelser, mener Ukraine. Det synspunkt støttes af en række østeuropæiske lande som Polen og de baltiske lande.

Spørgsmålet er dog ømtåleligt, fordi en konfiskation af midlerne kan være et brud med de internationale regler på området.

Og det kunne måske friste nogle lande til omvendt at indefryse midler fra EU.

Derfor har Tyskland og Frankrig modsat sig et så vidtgående indgreb.

Det samme gør Belgien, hvor størstedelen af de russiske midler befinder sig.

De skeptiske lande henholder sig desuden til, at EU allerede har øremærket fremtidige afkast fra aktiverne til at tilbagebetale støtten til Ukraine.

Dermed bliver selve beløbet på de 210 milliarder euro ikke rørt, men afkastet i form af eksempelvis renter kan bruges til at hjælpe Ukraine.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) erkender, at spørgsmålet om de indefrosne russiske aktiver er følsomt.

– Vi vil tage diskussionen i dag. Vi hilser den velkommen, men det er ikke let. Der er forskellige positioner, og vi bør undgå en situation, hvor folk kan gemme sig bag det, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han opfordrer til, at andre EU-lande ligesom Danmark allerede nu beslutter sig for at gå ind i det amerikanske initiativ, der giver europæiske lande mulighed for at købe amerikanske våben og donere dem til Ukraine.

– Jeg tror ikke, at vi hurtigt kan nå til enighed om de russiske aktiver. Så vi skal ikke afvente det. Vi skal optrappe vores støtte nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

Reuters

Danmark er også klar til at sanktionere ministre i Israels regering.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), efter at statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag morgen fastslog, at Danmark er klar til at suspendere handelsafsnittet i EU’s associeringsaftale med Israel.

Dermed skærper den danske regering nu markant kursen over for Israel.

– Vi har meget, meget længe også i direkte samtale med Israel argumenteret for, at nu er det tid til, at Israel skifter kurs, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fastslår, at den humanitære katastrofe i Gaza har nået “helt vilde dimensioner”.

– Det skal stoppe. Vi har talt for døve ører, og nu er det tid til handling. Derfor er vi klar til at sanktionere de af Netanyahus ministre, som åbenlyst opfordrer til ulovlige bosættelser. Og som underminerer en langsigtet løsning, siger Lars Løkke Rasmussen.

Udmeldingen kommer på vej ind til udenrigsministermødet i København lørdag.

I kraft af det danske EU-formandskab er Danmark i øjeblikket vært for de uformelle møder for EU-landenes ministre.

Det er normalt en rolle, der lægger op til neutralitet og mægling mellem de forskellige EU-landes holdninger. Men når det gælder situationen i Gaza er Danmark nødt til at stå tydeligt frem, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Nu siger vi i meget klart tale, at vi er klar til at suspendere handelsdelen af associeringsaftalen med Israel, siger Lars Løkke Rasmussen.

EU er Israels største handelspartner, og det skyldes ikke mindst associeringsaftalen, der giver toldfri adgang til det enorme indre marked i EU for en række israelske.

Derfor er der tale om et vidtgående skridt, som vil kunne mærkes på Israels økonomi, hvis det blev vedtaget.

Lars Løkke Rasmussen erkender dog, at det bliver svært at samle opbakning fra alle 27 EU-lande til forslaget.

– Vi skal handle. Det er også derfor, at vi nu tydeliggør den danske position. Vi skal ikke sidde og gemme os bag, at vi først er parat til at mene dette og hint, hvis vi kan få andre lande til at mene det samme.

– Vi er nødt til at gå forrest, siger Lars Løkke Rasmussen.

Et splittet EU får svært ved at enes om en hård kurs mod Israel, fordi de vægtigste indgreb kræver enstemmighed.

Derfor er Danmark klar til at se på kreative veje til at ramme Israel.

Det kan eksempelvis være at lægge told på varer fra israelske bosættelser, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til udenrigsministermødet i København lørdag.

– Jeg er nødt til helt åbent at sige, at det er svært. De mest håndfaste instrumenter kræver enighed. Det kan være svært at opnå.

– Kan vi ikke det, så er vi nødt til at tænke over, hvad der er den næstbedste løsning, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han åbner for at bruge et greb, som USA’s præsident, Donald Trump, i de seneste måneder har fået stor kritik for at bruge over for blandt andre EU: Told på varer.

– Vi er for eksempel parat til at at sætte et stop for eksport fra de ulovlige bosættelser. Det kræver enighed.

– Men med kvalificeret flertal kunne man øge toldsatserne ganske betragteligt og dermed opfylde det samme formål på anden vis, siger Lars Løkke Rasmussen.

I EU-kredsen af de 27 medlemslande er det især Tyskland, som har modsat sig hårde indgreb over for Israel. Det skyldes Tysklands særlige forhold til Israel efter Anden Verdenskrig.

Derfor virker det på forhånd svært for Danmark at samle opbakning fra alle 27 EU-lande til at suspendere handelsafsnittet i associeringsaftalen, som Mette Frederiksen foreslog lørdag morgen.

– Det er frustrerende for os. Det er frustrerende vores befolkninger, at Europa taler, men vores evne til at handle indskrænkes af, at det er det langsomste skib i konvojen, der sætter tempoet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed går han samtidig hårdt ind i den debat, som også venter udenrigsministrene på lørdagens møde i København.

Her har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, sat beslutningsprocesserne på udenrigsområdet til diskussion.

Det støtter Løkke op om:

– Vi har et Europa med 27 lande, som skal snakke, snakke og snakke for at nå konsensus for at kunne handle. Det er grundvilkår, vi ikke kan lave om fra den ene dag fra den anden.

– Men så bliver vi nødt til at diskutere, hvad gør vi så? For vi er nødt til at finde veje til handling, når der er en bred, bred enighed, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at det ikke kun er i forhold til Israel, at et stort flertal af EU-lande bliver bremset fra at handle.

Når det gælder Ukraine, så er EU gang på gang blevet forsinket af Ungarn, der lige nu blandt andet blokerer udbetalinger fra Den Europæiske Fredsfacilitet til EU-lande, der støtter Ukraine militært.

– Hvis vi tager det med de ulovlige bosættelser, så kræver det enstemmighed helt at stoppe varer derfra. Men med kvalificeret flertal kan man øge toldsatserne.

– Sådan er vi nødt til at begynde at tænke. For Europa er Israels største samhandelspartner. Vi burde være nærmest til at kunne flytte den israelske regering, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark vil med EU-formandskabet stille sig i spidsen for at samle opbakning til, at EU delvist suspenderer associeringsaftalen med Israel, indtil landet markant ændrer kurs.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig kommentar lørdag morgen til Ritzau.

– Det er et alvorligt skridt at tage. Men situationen tilsiger det, lyder det.

Konkret vil der være tale om den del af associeringsaftalen, som handler om handel med Israel, lyder det.

– Vi er bevidste om, at det kan blive svært at sikre den nødvendige opbakning. Men det afholder os ikke fra at gøre, hvad vi kan, udtaler statsministeren.

Ifølge statsministeren er det tydeligt, at den israelske regering er gået for vidt. Hun mener samtidig, at kritikken preller af.

Statsminister Mette Frederiksen opfordrer til, at Israel åbner for nødhjælpen til Gaza, at der bliver sat en stopper for ulovlige bosættelser, og at landet stopper sin intensiverede militære offensiv.

Samtidig opfordrer Danmark fortsat kraftigt til, at alle israelske gidsler frigives, at der indgås øjeblikkelig våbenhvile, og den militante gruppering Hamas ophører med at eksistere.

Udmeldingen fra statsministeren kommer samme dag, som EU’s udenrigsministre er samlet i København til et uformelt møde.

Her er det på forhånd forventningen, at emner som krigen i Gaza og krigen i Ukraine vil være på dagsordenen.

Konflikten mellem Israel og Hamas blussede op i oktober 2023. For en uge siden blev der erklæret hungersnød i dele af Gazastriben.

Ifølge en rapport fra den FN-støttede overvågningsenhed IPC oplever 514.000 mennesker i Gaza hungersnød. Det tal forventes at stige.

Onsdag kaldte alle medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd bortset fra USA sult i Gaza for “en menneskeskabt krise.”

Danmark er i øjeblikket et af de ikke-permanente medlemmer i sikkerhedsrådet.