Seneste nyheder

Polen har natten til onsdag sendt fly på vingerne for at sikre landets luftrum.

Det skriver Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Flyene er ifølge kommandoen blevet aktiveret, efter at Ukraines luftvåben har advaret om, at russiske droner er trængt ind i polsk luftrum.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens jordbaserede luftforsvarssystemer og radarovervågningssystemer er i højeste beredskab, skriver Polens operative kommando i opslaget.

Tidligere på natten skrev det ukrainske luftvåben på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge Reuters, at droner havde kurs mod det vestlige Ukraine og kunne udgøre en trussel for byen Zomosc i det sydøstlige Polen.

Byen ligger omkring 30 kilometer vest for grænsen til Ukraine.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange droner der angiveligt skulle opholde sig i polsk luftrum.

Ukrainske medier skriver ifølge Reuters desuden, at mindst én drone havde kurs mod byen Rzeszow, der ligger omkring 50 kilometer vest for den ukrainske grænse.

Der er natten til onsdag ikke umiddelbart meldingerne om, at dronerne skal have ramt nogen områder i Polen.

Politiet i regionen Lublin meddeler onsdag morgen, at det har fundet en beskadiget drone i landsbyen Czosnówka i det østlige Polen. Det sker i et opslag på det sociale medie X, skriver Reuters.

Polen har flere gange i løbet af den foreløbigt mere end tre og et halvt år lange krig mellem Rusland og Ukraine aktiveret landets luftvåben.

Det er ofte sket som følge af russiske luftangreb i den vestlige del af Ukraine.

Både Rusland og Ukraine har gentagne gange gennemført luftangreb mod hinanden, siden Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

Tirsdag dræbte et russiske luftangreb 24 mennesker i frontlinjebyen Jarova i det østlige Ukraine. Det oplyste Ukraines indenrigsministerium tirsdag aften.

De dræbte ventede på pensionsudbetalinger i byen, da Rusland ifølge Ukraines hær smed en glidebombe.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte tirsdag aften angrebet for brutalt og barbarisk.

Verdens første vaccine til bekæmpelse af klamydia blandt koalaer er blevet godkendt af australske myndigheder.

Det skriver medierne BBC og australske ABC.

Forskere fra University of the Sunshine Coast har brugt mere end et årti på at udvikle en vaccine til at bremse spredning af sygdommen, der overføres ved tæt kontakt eller parring.

Sygdommen kan også overføres fra mor til unge.

I nogle dele af Australien er op mod halvdelen af koalaerne smittet med klamydia.

Det er alvorligt, for uden behandling kan sygdommen gøre koalaerne blinde og sterile og i sidste ende slå dem ihjel.

Ifølge universitetet er studiet, som godkendelsen af vaccinen er baseret på, det største og længste studie af vilde koalaer nogensinde. Det siger Samuel Philips, der forsker i molekylær mikrobiologi på universitetet og har stået i spidsen for undersøgelsen.

– Undersøgelsen viste, at vaccinen reducerede sandsynligheden for, at koalaer udviklede symptomer på klamydia i yngletiden, og den mindskede dødeligheden i forbindelse med sygdommen i vilde bestande med mindst 65 procent, siger han ifølge australske ABC.

I 2022 blev koalaen erklæret officielt truet i Australien på grund af blandt andet klamydiaepidemien. Store skovbrande og hård tørke samt skovrydning har også haft en effekt på landets bestand af koalaer.

Klamydia har reduceret bestanden af vilde koalaer i det meste af det østlige Australien, siger Peter Timms, der er professor i mikrobiologi og er en del af holdet bag vaccinen.

– Nogle vilde kolonier, hvor infektionsraten kan være op til 70 procent, kommer ét skridt tættere på udryddelse hver eneste dag, siger han ifølge BBC.

Han siger videre, at holdet bag håber på at sikre betydelig finansiering til at udrulle vaccinen på nationalt plan til vildthospitaler, dyrlægeklinikker og vilde koalaer.

Ifølge Peter Timms er klamydia årsagen til halvdelen af alle dødsfald blandt vilde koalaer.

Ifølge et estimat fra det uafhængigt råd TSSC var bestanden af koalaer i Australien fra 2001 til 2021 halveret til 92.000.

Nogle estimater viser i dag, at der kun er 50.000 tilbage i naturen, skriver BBC.

For anden nat i træk melder Global Sumud Flotilla (GSF), som står bag en flotille med nødhjælp til Gaza, at et af organisationens skibe er blevet ramt af det, som organisationen formoder, er en drone.

Det gør GSF natten til onsdag i et opslag på det sociale medie Instagram.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, skriver organisationen.

Også natten til tirsdag meldte organisationen, at et af dens skibe var blevet ramt af en drone, mens skibet lå i havn i Tunesien. Her var der heller ingen meldinger om tilskadekomne.

Organisationen omtalte hændelsen som et droneangreb, men en talsperson for Tunesiens kystvagt oplyste til den tunesiske radiostation Mosaique FM, at meldingerne om droneangrebet ikke havde hold i virkeligheden.

Det Hvide Hus vil bakke op om en undersøgelse af ægtheden af underskriften på et omtalt fødselsdagskort, som USA’s præsident, Donald Trump, angiveligt gav den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein i 2003.

Det siger Karoline Leavitt, der er pressesekretær for Det Hvide Hus, på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Præsidenten har ikke skrevet dette brev. Han har ikke underskrevet dette brev, siger hun.

Også den amerikanske præsident har tidligere afvist, at fødselsdagskortet, som blev offentliggjort af Kongressen mandag, var fra ham.

Kortet blev første gang omtalt i juli af mediet Wall Street Journal.

Det indeholder en tegning af en nøgen kvinde.

Under taljen står der med bølget skrift “Donald”, hvilket ifølge Wall Street Journal skal ligne kønsbehåring.

Nederst på fødselsdagskortet står der “tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed”.

Præsidenten har efterfølgende sagsøgt to journalister og avisens ejere.

Kortet stammer angiveligt fra en samling af fødselsdagskort, som Epstein modtog i forbindelse med sin 50-års fødselsdag i 2003.

Tre år senere fik offentligheden fik kendskab til den første af sagerne mod finansmanden, skriver Reuters.

Offentliggørelsen har pustet nyt liv i Epstein-sagen, der har udviklet sig til en politisk hovedpine for den amerikanske præsident. Flere af Trumps støtter har taget en række konspirationer om den afdøde finansmand til sig.

En meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for Reuters, viste tirsdag, at flertallet af amerikanerne forholder sig skeptisk til sagen.

65 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de mener, at regeringen skjuler oplysninger om Epsteins død i fængslet i 2019.

72 procent af respondenterne tror, at regeringen skjuler oplysninger om en påstået klientliste.

Det amerikanske forbundspoliti (FBI) og justitsministeriet konkluderede i et fælles notat i juli, at rigmanden ikke førte en klientliste.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Han fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som sexforbryder. Han afsonede en 13-måneders fængselsstraf for denne forbrydelse.

Et russisk angreb dræbte tirsdag 24 mennesker, der ventede på pensionsudbetalinger i en frontlinjeby i det østlige Ukraine.

Det oplyste Ukraines indenrigsministerium tidligere tirsdag aften.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, offentliggjorde tirsdag en video, der viser flere lig spredt ud på jorden ved siden af en udbrændt minivan og legeplads.

– Et brutalt og barbarisk russisk angreb med en luftbombe på den landlige bosættelse Jarova i Donetsk-regionen. Direkte på mennesker. Almindelige civile. I det øjeblik, hvor pensioner blev udbetalt, skriver Zelenskyj i opslaget på X.

AFP har ikke uafhængigt kunnet bekræfte videoen.

Ukraines hær har oplyst, at Rusland smed en glidebombe. En glidebombe har vinger fastgjort, så den kan flyve flere kilometer, før den lander.

Den er ifølge AFP blevet udviklet af Rusland og er blevet en del af landets våbenarsenal i forsøget på at trænge dybere ind i ukrainsk territorium.

Jarova ligger omkring otte kilometer fra frontlinjen og havde en befolkning på omkring 1.900 mennesker før krigen.

AFP-journalister i området så sørgende græde uden for et lighus, hvor personalet havde anbragt mindst 13 lig i sorte poser.

Zelenskyj opfordrede videre Ukraines allierede til at iværksætte et modsvar på angrebet.

– Der er behov for et svar fra USA. Der er behov for et svar fra Europa. Der er behov for et svar fra G20, lød det fra Zelenskyj med henvisning til verdens 19 rigeste lande, EU og Den Afrikanske Union.

Rusland har gjort krav på Donetsk-regionen, på trods af at landet ikke har fuld kontrol med den.

Ukraine mener, at Rusland har samlet 100.000 soldater på en central del af frontlinjen til en ny offensiv.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret på angrebet.

AFP

USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, informerede Qatar om et angreb fra Israel for sent til, at Qatar kunne stoppe angrebet.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg beordrede øjeblikkeligt den særlige udsending Steve Witkoff til at orientere qatarerne om det forestående angreb, hvilket han gjorde, men desværre for sent til at stoppe angrebet, skriver han.

Angrebet fandt sted tirsdag og dræbte fem af den militante bevægelse Hamas’ medlemmer. En qatarsk sikkerhedsvagt blev desuden dræbt. Flere af verdens ledere har fordømt angrebet og advaret mod, at konflikten spreder sig i regionen.

FN-chef António Guterres understregede tirsdag aften, at Qatar har spillet en meget positiv rolle som mægler mellem Israel og Hamas.

Trump skriver videre på Truth Social, at det var Israels premierminister Benjamin Netanyahus beslutning at udføre angrebet – ikke hans.

– Qatar er en suveræn nation og nær allieret med USA. Det arbejder meget hårdt og er modigt, mens det tager risici for at mægle fred. En ensidig bombning af Qatar fremmer hverken Israels eller USA’s mål.

Trump skriver dog også, at udslettelsen af Hamas er det, som han betegner som et værdigt mål.

– Jeg ser Qatar som en stærk allieret og ven af USA, og jeg har det meget dårligt med angrebets placering, skriver Trump.

Udtalelsen fra Trump har samme ordlyd som en udtalelse, som Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, læste op for journalister tirsdag aften.

Her lød det også, at præsidenten har det dårligt med angrebet, og at Qatar er en suveræn nation, som er tæt allieret med USA, skrev blandt andre BBC.

Qatars premierminister, Sheikh Mohammed bin Abdulrahman Al-Thani, sagde tirsdag aften, at Qatar forbeholder sig retten til at svare igen på angrebet.

– Vi mener, at vi i dag er nået til et afgørende øjeblik. Der er nødt til at være et modsvar på så barbariske handlinger fra hele regionen, lød det ifølge AFP under et pressemøde.

Han sagde videre, at Qatar fortsat vil forsøge at mægle en våbenhvile og en frigivelse af gidsler i Gaza på plads.

– Intet vil hindre os i at fortsætte denne mægling i regionen, sagde han.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømmer Israels angreb i Qatars hovedstad, Doha, tirsdag.

Han kalder det “en grov krænkelse af Qatars suverænitet og territoriale integritet”.

– Alle parter skal arbejde på at opnå en varig våbenhvile i Gaza, ikke på at ødelægge den, siger han på et pressemøde.

Guterres understreger, at Qatar har spillet en meget positiv rolle som mægler mellem Israel og Hamas, og at landet har forsøgt at komme frem til en aftale om våbenhvile og frigivelse af de israelske gidsler i Gazastriben.

Qatar har tirsdag meddelt FN’s Sikkerhedsråd, at landet “ikke vil tolerere den hensynsløse israelske adfærd og den fortsatte undergravning af den regionale sikkerhed”.

Det fremgår af et brev, Qatar har sendt til rådet.

Israels angreb “udgør en åbenlys krænkelse af alle internationale love og normer”, skriver Qatars FN-ambassadør, Alya Ahmed Saif Al-Thani, i brevet.

– Undersøgelser er i gang på højeste niveau, og yderligere detaljer vil blive offentliggjort, så snart de er tilgængelige, tilføjer hun og beskriver det israelske angreb som en “alvorlig optrapning”.

Den Islamiske Samarbejdsorganisation, OIC, kalder ligeledes Israels angreb for en “åbenlys krænkelse af folkeretten, FN’s charter og globale normer”, skriver tv-stationen al-Jazeera i sin liveblog.

Fra Saudi-Arabien, Iran, Jordan og andre lande i regionen lyder der ligeledes fordømmelse af det israelske angreb.

Den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, kalder det “en kriminel handling”.

Også EU og en række europæiske ledere retter også en skarp kritik af det israelske angreb.

EU skriver ligeledes i en udtalelse, at det er et klart brud på folkeretten og Qatars territoriale integritet og udtrykker fuldsolidaritet med Qatar.

– Enhver optrapning af krigen i Gaza skal undgås, det er ikke i nogens interesse. Vi vil fortsat støtte alle bestræbelser i retning af en våbenhvile i Gaza, siger en talsperson for EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i et opslag på X.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, kaldte angrebet “uacceptabelt uanset motiv”.

På X skriver han, at “krigen ikke må få lov til at sprede sig i regionen”.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, peger på, at angrebet krænker Qatars suverænitet og risikerer at optrappe situationen yderligere.

– Prioriteten må være en øjeblikkelig våbenhvile, frigivelse af gidsler og en massiv tilførsel af nødhjælp til Gaza, skriver Starmer på X.

I Det Hvide Hus i Washington D.C. siger pressetalskvinde Karoline Leavitt, at selv om det er et “værdigt mål” at ramme Hamas, fremmer angrebet “hverken Israels eller USA’s mål”.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og landets forsvarsminister, Israel Katz, siger derimod, at de mener, at angrebet var “fuldt ud berettiget”.

Netanyahu fortæller ifølge nyhedsbureauet AFP, at han beordrede angrebet tirsdag ved middagstid som reaktion på et angreb i Jerusalem mandag.

Ved mandagens angreb blev seks mennesker dræbt, da to palæstinensere åbnede ild mod en gruppe mennesker ved et busstoppested uden for Jerusalem.

Israel har gentagne gange rettet angreb mod Hamas-ledere, herunder Yahya Sinwar, der betragtes som hjernen bag angrebene den 7. oktober 2023, og den højtstående kommandør Mohammed Deif.

Israel dræbte også Hamas’ politiske leder, Ismail Haniyeh, i et angreb i Teheran sidste år.

Reuters

Etiopien indviede tirsdag det afrikanske kontinents største vandkraftprojekt, dæmningen Grand Ethiopian Renaissance Dam (Gerd), i etiopiske Guba på Nilen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Projektet har i årevis skabt problemer i forholdet mellem Egypten og Etiopien og udløste også tirsdag et bekymrende brev fra Egypten til FN’s Sikkerhedsråd.

Etiopien begyndte byggeriet af dæmningen, der måler 1800 meter i længden og 170 meter i højden, i 2011, og projektet har lige siden været en kilde til dårlig stemning i regionen.

Den massive konstruktion dæmmer op for Den Blå Nil, en af de to store floder, som længere mod nord, i Sudan, mødes og bliver til Nilen.

I Egypten har man længe frygtet, at projektet vil betyde, at mindre vand i Nilen flyder nordpå og ud i Middelhavet.

Nilen går igennem både Egypten og Sudan på sin vej fra Etiopien til Middelhavet.

97 procent af Egyptens vandforbrug kommer fra Nilen.

I et brev til FN’s Sikkerhedsråd beskriver Egypten tirsdag indvielsen som en “ensidig handling, der krænker folkeretten”, skriver AFP.

Den fire milliarder dollar dyre struktur er designet til at rumme 74 milliarder kubikmeter vand og producere 5.150 megawatt elektricitet – mere end det dobbelte af Etiopiens nuværende kapacitet.

Etiopien insisterer dog på, at egypterne ikke har noget at frygte. Det var derimod en særligt tilfreds præsident, der ved åbningsceremonien tirsdag havde inviteret andre ledere fra regionen.

– Gerd vil blive husket som en stor præstation ikke kun for Etiopien, men for alle sorte mennesker, lød det fra Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, til ceremonien.

I februar 2022 meddelte Etiopien, at det for første gang havde produceret strøm via vandkraft fra projektet. Nu har anlægget nået sin fulde kapacitet.

Nilen er to floder, der løber sammen. En del af den har sit udspring i Uganda. I Etiopien løber den sammen med Den Blå Nil, og så løber den videre igennem Sudan og Egypten.

Fra Uganda og til udløbet i Middelhavet er den omkring 6600 kilometer lang og regnes for verdens længste flod.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har udpeget forsvarsminister Sébastien Lecornu som ny premierminister.

Det meddeler Élysée-palæet tirsdag aften.

Lecornu afløser François Bayrou, som mandag tabte en tillidsafstemning i parlamentet og tirsdag måtte indgive sin afskedsbegæring til Macron.

Bayrou fik ni måneder på posten.

Den 39-årige Lecornu er tidligere medlem af det konservative parti Republikanerne.

Men han forlod partiet i 2017, da Macron første gang blev valgt, og sluttede sig i stedet til præsidentens midterparti, som i dag hedder Renaissance.

Udnævnelsen af Lecornu går imod nogle analytikeres forventninger om, at Macron ville dreje mod venstre.

Valget af Lecornu tyder ligeledes på, at Macron har i sinde at fortsætte med en mindretalsregering, der står fast på hans erhvervsvenlige reformdagsorden.

Regeringen har blandt andet sænket skatterne for virksomheder og de velhavende og har hævet pensionsalderen.

Ved at give posten til Lecornu risikerer Macron at skubbe det centrum-venstreorienterede socialistparti længere fra sig.

Hvis det sker, kan præsidenten og hans regering blive afhængige af Marine Le Pens højrenationale parti, National Samling, hvis de skal sikre sig støtte i parlamentet.

Det første, Lecornu skal kaste sig over, bliver at skabe enighed om finansloven for 2026.

Det var den opgave, der fældede Bayrou. Han havde presset på for omfattende besparelser for at mindske et underskud, der nu er næsten dobbelt så højt som EU’s loft på 3 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Techvirksomheden Apple har tirsdag lanceret en række nye produkter, herunder en ny iPhone Air, som er væsentlig tyndere end tidligere telefoner fra virksomheden.

Den nye iPhone er 5,6 millimeter tynd. Det betyder, at det kun er et eSim-kort, som virker. Det vil ikke være muligt at sætte et fysisk sim-kort i telefonen.

Torben Vognsen er redaktør på techmediet input.dk og har været til stede ved lanceringen i Apples hovedkvarter, Apple Park, syd for San Francisco.

Han har stået med den nye iPhone Air i hænderne og kalder den “uvirkelig tynd”.

– Det mest interessante ved den er, at den peger frem imod det, som kommer næste år, der formentlig er telefoner, der kan foldes. Dem skal de jo lave super tynde, hvis de skal kunne foldes, og det er det, som iPhone Air peger frem mod, siger redaktøren.

Den tynde telefon giver dog en begrænsning i batteriets størrelse. Torben Vognsen forventer, at batterilevetiden kommer til at være “relativt forfærdelig”.

Apple har ikke oplyst noget om batteriets størrelse i den nye telefon, mens hvis rygterne ifølge redaktøren holder stik, vil batteriet have mindre kraft end batteriet i en almindelig iPhone 17.

– Det betyder, at den skal drive en større skærm, men med et mindre batteri. Og det kommer til at være hårdt for den, siger Vognsen.

Hans bud er, at telefonen i starten kan køre fra morgenstunden og til syv-otte stykker om aftenen, før den skal lades op.

– Og så efter et års tid, når du har installeret en masse apps, og batteriet er blevet en smule slidt, er du ude i at rende rundt efter frokost og lede efter en oplader, siger redaktøren fra input.dk.

Blandt ekstraudstyret til den nye iPhone Air er et ekstra batteri, som kan sidde bag på telefonen og lade den hurtigt op, når batteriet er lavt.

Den nye iPhone Air vil i USA komme til at koste 999 dollar. I Danmark vil prisen være 8999 kroner. Det ekstra batteri koster 849 kroner.

Apple præsenterede også flere udgaver af en ny iPhone 17. Heriblandt iPhone 17 Pro og Max.

Derudover blev nye høretelefoner, Airpods Pro 3, lanceret. De nye høretelefoner kan blandt andet live-oversættelse som en af de nye funktioner.

Det betyder, at mens man siger noget, kan man få det oversat. Hvis to personer sidder over for hinanden og taler på forskellige sprog, vil høretelefonerne oversætte, mens modparten siger noget.

De nye høretelefoner har ifølge Apple væsentligt bedre støjreduktion og er svedresistente.

Høretelefonerne vil være tilgængelige fra 19. september og koster 249 dollar i USA, mens prisen i Danmark er 1999 kroner.

Sløret blev også løftet for nye versioner af Apples ure, Apple Watches. De nye ure kan blandt andet måle brugerens blodtryk.

Steve Cooper er en dygtig fagmand og har gennem sin trænerkarriere praktiseret en genkendelig spillestil, der er kendetegnet ved hårdt britisk arbejde.

Det påpeger den tidligere forsvarsspiller Francis Dickoh, som er ekspert på Viaplay.

– Han har tidligere haft succes med at kreere et spil, der er meget direkte. Og han har bedrevet det til at kunne løfte enkelte spillere. Det har man blandt andet set i hans tid i Swansea, siger Dickoh.

Cooper blev tirsdag præsenteret som afløser for Frederik Birk på trænerposten i Brøndby. Waliseren har blandt andet været i Leicester, Nottingham Forest og Swansea.

Ifølge Francis Dickoh skal Brøndby håbe, at han planter et aggressivt og intenst udtryk på holdet, som minder om det, Alexander Zorniger i sin tid havde succes med på Vestegnen.

– Hvis Steve Cooper kan ramme lidt af det, så tror jeg, man skal være glad for ansættelsen, siger han.

Til gengæld er den nye Brøndby-chefs tid i Leicester i 2024 med til at mudre billedet en anelse.

Dengang overtog han et boldbesiddende hold, men formåede ikke at videreføre stilen.

– Jeg ved ikke, hvilken stil han kommer til Brøndby med. Det bliver spændende at se. Men vi må ikke betvivle, at han er en dygtig træner, siger Francis Dickoh.

De Hamas-ledere, der var mål for et israelsk angreb mod Qatars hovedstad, Doha, tirsdag, overlevede.

Det bekræfter Hamas i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Men fem andre af bevægelsens medlemmer er dræbt i tirsdagens angreb i Doha. Blandt dem er en søn af gruppens eksilerede leder for Gazastriben, Khalil al-Hayya.

Det hold, der forhandler en mulig våbenhvile med Israel, undslap hvad Hamas betegner som et israelsk forsøg på at likvidere dem.

Tidligere sagde Suhail al-Hindi, som er medlem af Hamas’ politbureau, til tv-stationen al-Jazeera, at også en af al-Hayyas nærmeste medarbejdere er dræbt.

– Den frie verden må tage afstand til denne forfærdelige forbrydelse og forsøget på at dræbe dem, der forhandler om en afslutning på krigen i Gazastriben, siger han til al-Jazeera.

Qatars indenrigsministerium meddeler, at en sikkerhedsvagt er dræbt.

Khalil al-Hayya har tidligere været mål for israelske angreb og har mistet adskillige familiemedlemmer, som er blevet dræbt af Israel.

Hans kone, tre børn og tre brødre blev alle dræbt i et angreb mod familiens hus i Gazastriben i 2007, skriver nyhedsbureauet dpa.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, advarer om, at “terrorledere” ikke vil være sikre nogen steder.

– De dage, hvor terrorledere kunne nyde immunitet hvor som helst, er forbi, siger han ved et arrangement på den amerikanske ambassade i Jerusalem.

Han tilføjer, at han havde beordret operationen “for at gøre op med morderne og for at sikre den fremtidige sikkerhed for Israels borgere”.

Det israelske angreb i Doha kommer, dagen efter at to bevæbnede palæstinensere skød og dræbte seks jøder i et angreb uden for Jerusalem. 11 andre blev såret, heraf seks alvorligt.

Den væbnede gren af Hamas, al-Qassam Brigaderne, tog tidligere tirsdag skylden for mandagens skudangreb.

Først var der en ekspertgruppe, og nu opretter regeringen så en arbejdsgruppe, som skal se på forskellige modeller for dødshjælp.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppen skal blandt andet inddrage de modeller for dødshjælp, som Udvalget for en mere værdig død, der ligeledes var nedsat af regeringen, kom med i januar i år.

– Spørgsmålet om dødshjælp er meget komplekst og fyldt med dilemmaer, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

– I regeringen har vi ikke taget stilling til, om der skal indføres dødshjælp herhjemme, men nu sætter vi gang i et arbejde, der skal afdække mulige modeller for dødshjælp, som vi kan bruge i de videre politiske overvejelser, siger hun.

Arbejdsgruppen består af embedsmænd fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Social- og Boligministeriet samt Ældreministeriet. Den skal afslutte sit arbejde inden for to år.

I januar var en af anbefalingerne fra ekspertgruppen, at døende bør have mulighed for selv at vælge, at livet skal slutte. Ekspertudvalget kom med såkaldte “refleksionsoplæg”.

Fem af udvalgets otte medlemmer mente desuden, at det skal være muligt at få hjælp til udførslen, altså aktiv dødshjælp.

Der var uro undervejs i processen, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) luftede tankerne om aktiv dødshjælp på Folkemødet på Bornholm i sommeren 2023.

To medlemmer forlod sidste år udvalget i protest over det, de så som en bunden opgave med at gennemføre aktiv dødshjælp i Danmark.

Udvalgets anbefaling om, at terminalt syge patienter, der af læger vurderes at have mindre end et halvt år tilbage at leve i, bør kunne få medicin i det danske sundhedsvæsen, så de selv kan gøre en ende på livet – altså en form for assisteret selvmord – støttes ikke af et flertal i Etisk Råd.

Også udtalelser fra Etisk Råd samt internationale erfaringer skal indgå i den nye arbejdsgruppes arbejde, skriver ministeriet.

De fem dommere i Brasiliens højesteret er tirsdag begyndt at stemme om en dom i retssagen mod landets tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes, som afgav den første stemme, kalder Bolsonaro for leder af en kriminel gruppe, der forsøgte at omgøre valgnederlaget i 2022.

– Der er ingen tvivl om, at der skete et forsøg på at afskaffe retsstaten, at der var et kupforsøg, og at der var en kriminel organisation, som forvoldte skade på offentlig ejendom, siger Moraes.

De fem dommere stemmer én efter én ved et offentligt retsmøde, der varer frem til fredag. Hver af dem forklarer, hvorfor de er nået frem til deres afgørelse i sagen.

Moraes’ kollega Flávio Dino har også stemt for at dømme Bolsonaro.

Sagen blev sat på pause, umiddelbart efter at Flávio Dino havde afgivet sin stemme. Sagen skal genoptages onsdag morgen lokal tid, hvor højesteretsdommer Luiz Fux skal afgive sin stemme.

Bolsonaro er blandt andet anklaget for at have deltaget i en væbnet kriminel organisation, for at have forsøgt med vold at afskaffe demokratiet, og for at have organiseret et kupforsøg.

Den “kriminelle organisation”, han skal have ledet, har ifølge anklagerne konspireret om at vælte Bolsonaros efterfølger, den nuværende præsident Luiz Inacio Lula da Silva.

Han skal ifølge anklagerne også have kendt til en plan om at myrde Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og dommer Moraes.

Bolsonaro er desuden anklaget for at have tilskyndet til den voldelige storm på højesteretten, præsidentpaladset og kongressen i Brasília i 2023. Her krævede hundredvis af hans tilhængere, at militæret skulle fjerne Lula fra magten.

Den 70-årige ekspræsident risikerer op til 40 års fængsel, hvis han kendes skyldig.

Der skal et simpelt flertal på tre dommere til at kende ham skyldig. Hvis det sker, vil dommerne efterfølgende afsige en straf.

Den tidligere præsident mener, at han er offer for en politisk heksejagt. Han har mulighed for at kære dommen, hvis den ikke falder ud til hans fordel.

Retssagen mod Bolsonaro har udløst demonstrationer blandt hans støtter.

Sagen har også fået den amerikanske præsident, Donald Trump, til at reagere.

Trump har fordømt det, han betegner som heksejagten mod sin allierede. Som straf har han pålagt en told på 50 procent på mange importvarer fra Brasilien.

Højesteretsdommer Moraes, som gentagne gange har været i konflikt med Bolsonaro og andre højreorienterede skikkelser i sager om misinformation, er pålagt finansielle sanktioner af USA.

Der ventes dom i sagen inden udgangen af denne uge.

Mindst 4070 grønlandske kvinder og piger havde fået opsat spiral ved udgangen af 1970, viser uvildig udredning om spiralsagen.

Det fremgår af udredningen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremlagt tirsdag.

– Udredningen giver et ulykkeligt indblik i grønlandske pigers og kvinders oplevelser med det danske sundhedsvæsen. Spiralsagen har haft store konsekvenser og været grund til både vrede og sorg for mange grønlændere og deres familier, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

354 kvinder har afgivet deres beretning til rapporten.

Spiralsagen handler om, at grønlandske kvinder og unge piger i 1960’erne og 1970’erne fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne.

Indtil i dag var det anslået, at 4500 unge piger og kvinder fik opsat en spiral under kampagnen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) undskyldte 27. august til de grønlandske kvinder og unge piger, der i spiralsagen blev udsat for systematisk forskelsbehandling, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

354 kvinder har afgivet deres beretning til rapporten, som har været undervejs i over to år.

Den viser blandt andet, at størstedelen af de kvinder, der har afgivet beretning, har oplevet forskellige konsekvenser af at få oplagt spiral eller præventionsmidlet Depo-Provera.

– Ud af de 410 hændelser med spiral er der berettet om konsekvenser ved 349 af dem, står der i rapporten.

Kvinderne har blandt andet oplevet stærke underlivssmerter, blødningsændringer, vægtøgning og psykiske følger. Desuden kæmper flere kvinder stadig med traumer og skam.

Størstedelen af de kvinder, som har afgivet en beretning, kritiserer også spørgsmålet om samtykke – eller rettere manglen på samme.

– Samlet set kan der sættes spørgsmålstegn ved, om disse piger havde reelle forudsætninger for at give samtykke til indgrebet. Andre kvinder har oplevet, at de har fået opsat spiral i forbindelse med fødsel, abort eller andre konsultationer, uden at de har været klar over det, står der i rapporten.

Mens Mette Frederiksen allerede har givet en undskyldning på vegne af den danske stat, så har også Grønlands regering, Naalakkersuisut, i form af regeringschef Jens-Frederik Nielsen undskyldt for de sager, der vedrører perioden, efter Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

Den undskyldning kom sammen med Mette Frederiksens undskyldning, altså 27. august.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Både Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen deltager 24. september ved et arrangement i Grønlands hovedstad, Nuuk, hvor den officielle undskyldning markeres.

Demonstranter fik nok en gang sat en stopper for en planlagt etapeafslutning i Vuelta a España tirsdag eftermiddag.

En protest tre kilometer fra målstregen betød, at tiden allerede blev taget otte kilometer fra mål, hvor vinderen af den bjergrige 16. etape derfor blev kåret.

Meldingen kom, da der manglede omkring 15 kilometer til mål. Her lå Ineos-colombianeren Egan Bernal i front sammen med Quick-Steps Mikel Landa, og de to fortsatte sammen til den interimistiske målstreg.

I en noget aparte spurt mod ottekilometermærket vandt den tidligere Tour de France-vinder.

Lidt senere kom Jonas Vingegaard i mål sammen med resten af favoritterne. Visma-danskeren er stadig øverst i klassementet, hvor der ikke skete nævneværdige forskydninger.

Propalæstinensiske demonstrationer har sat et stort præg på løbet. På holdtidskørslen blev Israel-Premier Techs hold stoppet af en gruppe, der løb ud foran dem på vejen.

På 11. etape blev opløbet i Bilbao sløjfet, da arrangørerne ikke kunne garantere rytternes sikkerhed. I stedet blev tiden stoppet tre kilometer fra målstregen, og der blev ikke kåret en etapevinder.

Demonstrationerne har desuden ført til et par styrt i feltet.

Allerede ved starten på tirsdagens etape i Poio var talrige palæstinensiske flag synlige, men rytterne kom afsted som planlagt.

Som ventet var der hård kamp om at komme afsted på den oplagte udbrudsetape, og først efter 50 kilometer rev en stor gruppe på 17 ryttere sig løs.

Bernal var den bedst placerede rytter i klassementet blandt de forreste, men med mere end et kvarter op til Jonas Vingegaard var der ingen fare på færde.

Mens udbrydernes forspring voksede til over syv minutter, splittede Landa frontgruppen med et angreb på etapens eneste kategori 1-stigning. Bernal reagerede, og duoen fik følgeskab af tre andre ryttere.

Stejle, men korte Alto de Prado tårnede sig op med 27 kilometer til mål. Og da de forreste nåede toppen, var kvintetten blevet til en trio med Clément Braz Afonso (FDJ) som tredjemand efter Landa og Bernal.

Afonso blev sat tilbage af en defekt, og så var den uforløste etapeafslutning et anliggende mellem de rutinerede klatrere.

Danmark er blandt 19 EU-lande, som får mulighed for at låne til oprustning.

Det oplyser EU-Kommissionen.

Udmeldingen kommer, efter kommissionen tirsdag har foretaget en foreløbig fordeling blandt de 19 EU-lande, der har meldt sig til det såkaldte SAFE-program.

Programmet skal hjælpe EU-landene til hurtig oprustning ved at stille billige lån til rådighed.

EU-Kommissionen har i første omgang givet Danmark mulighed for at låne knap 48 millioner euro.

Beløbet svarer til omkring 357 millioner kroner.

Danmark er et af de 19 lande, der tidligere har udtrykt interesse for at deltage i SAFE-programmet.

Det er dog primært sket for at understrege den danske regerings ønske om, at EU skal være klar til at forsvare sig selv fra 2030.

Danmarks økonomi er så stærk, at regeringen tidligere har sat spørgsmålstegn ved, om Danmark i sidste ende vil udnytte beløbet.

For en række andre EU-lande kan midlerne dog vise sig at være afgørende for at kunne ruste op.

Polen er det land, som foreløbigt har fået tildelt den største lånemulighed. Den er på i alt 43 milliarder euro. Beløbet svarer til omkring 320 milliarder kroner.

Men også andre EU-lande som Frankrig, Ungarn og Rumænien får nu nye muligheder for at bruge penge på forsvar.

De tre lande får hver foreløbigt tildelt lånemuligheder på 16 milliarder euro.

Samtidig kan Italien med knap 15 milliarder euro i lånemuligheder også løfte deres investeringer i forsvar.

Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, Henna Virkkunen.

– Dagens beslutning viser EU’s engagement i forsvarssamarbejde og vores vilje til at investere i en mere sikker fremtid, siger Henna Virkkunen i en pressemeddelelse.

EU-landene kan bruge SAFE-lånene til at investere i blandt andet ammunition, missiler, artilleri, droner og luftforsvar.

Håbet er, at pengene dermed også vil styrke den europæiske forsvarsindustri i kraft af flere langsigtede ordrer.

SAFE-midlerne kan også bruges til at støtte Ukraine og landets forsvarsindustri.

Programmet omfatter ifølge EU-Kommissionen en 10-årig afdragsfri periode og “konkurrencedygtige” rentesatser.

Efter tirsdagens udmelding kan EU-landene i programmet nu udarbejde deres nationale investeringsplaner.

De skal beskrive, hvordan det enkelte land ønsker at bruge de mulige SAFE-lån.

Planerne skal sendes til EU-Kommissionen inden udgangen af november 2025.

Derefter vil kommissionen vurdere, om planerne lever op til kravene for, hvad pengene kan bruges til.

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal undersøge muligheden for at screene ansøgere om statsborgerskab i forhold til, hvad ansøgere tidligere har sagt eller skrevet.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, ni måneder efter at ministeriet varslede, at det ville nedsætte en ekspertgruppe for at se på området, som har skabt stor uenighed og debat i Folketinget.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger i pressemeddelelsen, at “et dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund, og at man skal gøre sig fortjent til det.”

– Derfor er det også helt naturligt, at udlændinge, som får dansk statsborgerskab, deler vores demokratiske værdier. Det skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, så jeg er glad for, at vi nu har en kompetent ekspertgruppe, der kan vurdere, om og i givet fald hvordan vi kan få en konkret screeningsmekanisme, siger ministeren.

Ekspertgruppen skal komme med en rapport til regeringen senest om ti måneder. Den har Henrik Thomassen, vicedirektør i Udlændingestyrelsen, som formand.

I december sidste år vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag, som gav dansk statsborgerskab til lidt over 2000 personer.

Heriblandt var de tre personer, som inden da havde været til meget omdiskuterede samtaler i Folketingets Indfødsretsudvalg for at afklare, om deres værdier var tilstrækkeligt danske.

Liberal Alliance og De Konservative, som tidligere har været med i aftalekredsen, der har lavet reglerne for at få dansk statsborgerskab, også kendt som indfødsret, mener ikke længere, at der er godt nok styr på, hvem der får tildelt dansk statsborgerskab.

Liberal Alliance har eksempelvis krævet, at der findes en måde, hvorpå de personer, der ansås som “antidemokrater”, kan frasorteres og ikke kommer med på lovforslaget om indfødsret. Altså personer, som ikke har de rette værdier ifølge partiet.

Det har været et årelangt ønske fra flere partier om at kunne sortere eksempelvis antidemokrater fra listerne over nye danske statsborgere, og derfor opstod samtalerne med de tre ansøgere sidste år.

De tre ansøgere stod i forvejen til at få statsborgerskab, men blev som noget nyt kaldt til samtale, fordi medlemmer af indfødsretsudvalget af en borger blev gjort opmærksom på, at ansøgerne tidligere havde skrevet kontroversielle ting på sociale medier.

Den ene af de tre ansøgere havde glædet sig over den trafikulykke, der dræbte Muhammedtegneren Lars Vilks og to politibetjente ved at skrive “godt at høre”.

I forbindelse med burka- og niqabforbuddet skrev ansøgeren, at “de sindssyge folk i Folketinget skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for”.

En anden ansøger havde sammenlignet adskillige vestlige verdensledere med Adolf Hitler fra Nazityskland. Vedkommende havde også tilkendegivet sympati for den militante bevægelse Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah.

Op til samtalerne var der forvirring om, hvad der juridisk kunne lade sig gøre i forbindelse med samtalerne.

Mens embedsværket gav udtrykt for bekymring for de juridiske rammer, var dele af venstrefløjen været store modstandere af samtalerne.

Hvert halve år vedtager Folketinget et lovforslag, som giver dansk statsborgerskab til et par tusinde udlændinge.

Tidligere mangeårig formand for Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) Hardy Hansen er død.

Han sov ind søndag og blev 91 år, oplyser familien til Fagbladet 3F.

Hardy Hansen var en fremtrædende figur i fagbevægelsen som SiD-formand fra 1979 til 1996.

I den tid meldte den nuværende 3F-formand, Henning Overgaard, sig ind i SiD, der siden blev en del af 3F.

– Han var en mand, der lige til det sidste kæmpede en beundringsværdig og utrættelig kamp for de ufaglærte på arbejdsmarkedet og de svage grupper i vores samfund. Hans indsats har haft stor indflydelse på arbejdernes vilkår og bekæmpelse af social ulighed, siger Henning Overgaard om Hardy Hansen til Fagbladet 3F.

Hardy Hansen var også medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1994 til 1998.

Som politiker markerede han sig som kraftig modstander af samarbejdet med de borgerlige partier.

Allerede i 1982 erklærede han sig åbent uenig med den daværende statsminister Anker Jørgensen (S) i beslutningen om at overlade regeringsmagten til De Konservatives Poul Schlüter.

Efterfølgende var han som SiD-formand med til at bevilge 180 millioner kroner til kampagner rettet mod den borgerlige regering.

Hardy Hansen fortsatte helt frem til de senere år med at give sit syn på dansk politik og Socialdemokratiet.

I 2023 sagde han til Fagbladet 3F, at han var skuffet over statsminister Mette Frederiksen (S), fordi regeringen ville afskaffe store bededag som en helligdag.

Forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet ville være ødelagt langvarigt, hvis regeringen stod fast, lød det.

– Alt det, fagbevægelsen har opnået gennem 100 år, skal regeringen ikke ødelægge. Det bliver umuligt at få tilbage i samme gode spor, sagde han til Fagbladet 3F.

Hardy Hansen var søn af et klassisk arbejderhjem og voksede op i Store Brøndum syd for Aalborg.

Han blev oprindeligt uddannet fra Svendborg Søfartsskole, men sin hylde i arbejdslivet fandt han for alvor i fagbevægelsen og SiD.

Som SiD-formand sad han også i LO’s forretningsudvalg, der siden fusionerede med FTF og blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Den franske premierminister, François Bayrou, har officielt indgivet sin afskedsbegæring til landets præsident, Emmanuel Macron.

Det fremgår af regeringens hjemmeside.

Bayrou tabte mandag aften en tillidsafstemning i parlamentet og bliver nødt til at trække sig efter ni måneder på posten.

Det franske præsidentkontor oplyste mandag aften, at Macron vil udpege en ny premierminister “inden for de næste dage”.

Det bliver den femte premierminister på mindre end to år.

Vedkommende får den vanskelige opgave med at samle parlamentet og få vedtaget en finanslov for det kommende år.

Macron vil have Frankrigs statsgæld ned, efter at den er steget til 114 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Ifølge EU’s regler må den højest være på 60 procent af bnp.

Budgetunderskuddet er på 5,8 procent af bnp, og det er næsten dobbelt så meget som EU’s grænse på 3 procent.

Bayrou bliver siddende på posten som fungerende premierminister, indtil hans afløser er udpeget, meddeler regeringen.

Den nuværende forsvarsminister, Sébastien Lecornu, ses som et muligt bud på en afløser, skriver Reuters.

Spørger man de franske vælgere, hvem de vil foretrække som premierminister, peger hele 43 procent på Jordan Bardella, som er formand for det højrenationale parti National Samling (RN).

Det viser en meningsmåling foretaget af tv-stationen RTL, der er offentliggjort tirsdag.

RN-leder Marine Le Pen og den konservative indenrigsminister, Bruno Retailleau, får hver 36 procent i samme måling.

RN presser på for, at Macron enten skal gå af eller udskrive et hurtigt parlamentsvalg.

Målinger viser, at et stort flertal af vælgerne ville byde begge dele velkommen.

Macron har afvist, at han vil træde tilbage. Hans beslutning om at udskrive et hurtigt valg sidste år resulterede i et splittet parlament, som har gjort det vanskeligt for ham at få sin politik igennem.

Venstrefløjen mener, at det nu er deres tur til at prøve.

– Vi må kræve magten, siger Socialistpartiets leder, Olivier Faure, til radiostationen France Inter.

Reuters