Seneste nyheder

Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer russiske angreb på Ukraine og krænkelser af polsk luftrum.

Sådan lyder det i et opslag fra Statsministeriets X-profil onsdag.

– Fuldstændig uacceptable russiske angreb mod Ukraine og krænkelser af polsk luftrum.

– Russisk aggression og provokationer er en trussel mod Europas sikkerhed. Danmark står skulder ved skulder med Ukraine, Polen og alle Nato-allierede, siger hun.

Udmeldingen kommer, efter at et “meget stort” antal russiske droner ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, krænkede polsk luftrum natten til onsdag.

Dronerne, der udgjorde en direkte trussel, blev skudt ned, lyder det fra Donald Tusk på X.

Han karakteriserer krænkelserne af Polens luftrum som en provokation og siger ifølge Reuters, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Den polske premierminister oplyser onsdag formiddag, at der sandsynligvis er skudt fire droner ned ifølge Reuters.

Det er dybt bekymrende, at russiske droner har krænket polsk luftrum ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Krænkelserne af polsk luftrum er uacceptable og dybt bekymrende. Ruslands brutale angrebskrig mod Ukraine truer europæisk sikkerhed. Vores støtte til Polen er urokkelig. Vi er i tæt kontakt med Nato-allierede, skriver Løkke på X.

Rusland har endnu ikke kommenteret hændelserne.

Det er ikke første gang, at Polens luftrum bliver krænket i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine.

Natten til onsdag 20. august faldt en russisk drone ned på en mark i den østlige del af Polen. Dengang kaldte den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, det også en provokation.

Polen har været i højeste beredskab over genstande, der indtrænger i landets luftrum, siden et ukrainsk missil i november 2022 ramte ned i en polsk landsby 12 kilometer fra den ukrainske grænse og dræbte to personer.

Efter nattens luftrumskrænkelser har Polen bedt om at få aktiveret Natos artikel 4, siger den polske premierminister Donald Tusk, ifølge Reuters.

Artiklen er en bestemmelse i Atlantpagten, der fastslår, at Nato-lande kan bede om et møde, hvis de føler sig truet.

Kong Frederik og dronning Marys årlige prisuddeling er tilbage efter en kort pause sidste år.

Således bliver prisuddelingen Kongeparrets Priser, der tidligere hed Kronprinsparrets Priser, afholdt 27. oktober med Randers som værtsby.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Det er første gang, at kong Frederik og dronning Mary skal uddele priserne i den nyere rolle som kongepar.

Prisuddelingen blev sidste år erstattet af en koncert dels i forbindelse med tronskiftet og dels i anledning af uddelingens 20-års jubilæum.

Her sagde kongeparret farvel til det gamle navn, Kronprinseparrets Priser, og hilste det nye velkomment.

– For det slutter ikke her for os. Vi har fået nye titler, men vi bærer vores værdier med os, lød det fra parret til koncerten, der blev afholdt i spillestedet Vega i København.

Prisuddelingen har til formål at synliggøre og anerkende præstationer inden for kunst, kultur og socialt arbejde.

Kong Frederik og dronning Mary fik prisuddelingen i gave af Bikubenfonden, da parret giftede sig i 2004.

Det begyndte som en enkelt pris til en kulturpersonlighed, men det er vokset til flere priser gennem årene, og der er samlet blevet uddelt 61.

Novo Nordisk-aktien stiger, efter at medicinalvirksomheden onsdag varslede en stor sparerunde.

Aktien åbnede fra morgenstunden med et fald på cirka en halv procent, men ligger på en stigning på omkring 2,9 procent omkring klokken 10.00.

Novo Nordisk meldte onsdag ud, at man vil reducere antallet af medarbejdere med 9000 personer, heraf 5000 i Danmark. Reduktionerne skal være fuldbragt inden udgangen af næste år.

Selskabet har 78.400 ansatte på nuværende tidspunkt, hvoraf cirka 34.000 er ansat i Danmark.

Det nedsatte antal medarbejdere medfører en besparelse på omkring otte milliarder kroner, meddeler Novo Nordisk i en meddelelse onsdag.

Omstruktureringen vil dog medføre forventede engangsomkostninger på otte milliarder kroner, hvorfor selskabet har nedjusteret forventningen til væksten i år.

Den 6. august meldte Novo Nordisk ud, at selskabet forventede en vækst i år på mellem 10 og 16 procent.

Nu nedskriver man forventningen til mellem 4 og 10 procent.

Derfor kommer det også bag på analytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen, at aktien steg onsdag morgen.

– Jeg havde faktisk forventet, at alene nedjusteringen ville have en negativ kurs, siger han og tilføjer:

– Men stigningen afspejler, at investorerne godt kan lide, at Novo Nordisk reagerer kraftigt. Og så belønner investorerne, at man vil allokere flere ressourcer til kerneforretningen.

Novo Nordisk-kursen har tidligere på sommeren oplevet store udsving.

I slutningen af juli faldt aktiekursen med hele 23 procent, efter at man nedjusterede forventningerne til årets finansielle resultat.

Det skyldes blandt andet, at selskabet har været presset i USA, både af konkurrenten Eli Lilly samt af produktion og salg af kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy.

I august stoppede topchef Lars Fruergaard Jørgensen. Han blev erstattet af Mike Doustdar.

EU-Kommissionen vil stille al bilateral støtte til Israel i bero og suspendere handelsafsnittet i EU’s associeringsaftale med Israel.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin state of the union-tale i EU-Parlamentet i Strasbourg onsdag.

Dermed strammer von der Leyen markant EU-Kommissionens linje over for Israel. Det sker, efter tiltagende kritik mod at von der Leyen har forholdt sig for passivt til situationen i Gaza.

– I de seneste måneder har vi set begivenheder, der ryster vores samvittighed. Vi har set drab på mennesker, der tigger om mad. Det er billedet på katastrofe.

– Menneskeskabt hungersnød må aldrig anvendes i krig. Det skal stoppe, siger von der Leyen.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, retter onsdag kritik af Rusland og udtrykker støtte til Polen efter meldinger om russiske droner i polsk luftrum.

– I nat så vi den mest alvorlige russiske krænkelse af europæisk luftrum, siden krigen begyndte, og indikationer tyder på, at det var bevidst, ikke en fejl, skriver EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

– EU står i fuld solidaritet med Polen.

Ifølge den polske premierminister, Donald Tusk, var der et “meget stort” antal russiske droner i polsk luftrum.

Både polske fly og allierede landes fly var på vingerne for at imødegå truslen. Onsdag morgen blev det oplyst, at operationen var ovre.

EU’s udenrigschef mener, at nattens hændelser må føre til en reaktion.

– Ruslands krig er ved at eskalere, ikke ved at slutte, skriver Kallas på X.

– Vi må øge omkostningerne for den russiske regering, styrke støtten til Ukraine og investere i Europas forsvar, fortsætter udenrigschefen.

Der har ikke umiddelbart været officielle russiske udtalelser om meldingerne om nedskudte droner. Nyhedsbureauet Reuters har henvendt sig til det russiske forsvarsministerium uden foreløbig at have fået svar.

Flere steder i Polen er der blevet fundet nedfaldne dronedele.

Polens militære kommando har ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyst, at radarer undervejs sporede mere end ti objekter.

– Eftersøgninger og forsøg på at finde nedstyrtningsstederne er i gang, oplyser kommandoen, som har takket den vestlige militæralliance Nato og hollandske F-35-fly for hjælp.

Philip Patrick Westh, der blandt andet er dømt for drabet på Emilie Meng, accepterer byrettens dom og dropper sin anke til Østre Landsret.

Det oplyser hans forsvarsadvokat, Karina Skou, onsdag morgen til Ritzau.

Han har truffet beslutningen efter grundige overvejelser, oplyser advokaten.

I en mail til Ritzau bekræfter Statsadvokaten, at der er sket ankefrafald i sagen.

– Sagen er dermed endeligt afgjort, oplyser Statsadvokaten i København.

Den 28. juni sidste år blev den i dag 34-årige Philip Patrick Westh idømt livstid af et enigt nævningeting i Retten i Næstved.

Han blev blandt andet dømt for at have dræbt den 17-årige Emilie Meng i 2016.

Emilie Meng forsvandt, da hun natten til 10. juli var på vej hjem fra Korsør Station efter at have været i byen med venner.

Juleaftensdag samme år blev hendes lig fundet i Regnemarks Bakker – næsten 60 kilometer fra Korsør Station.

Philip Patrick Westh var også tiltalt for voldtægt og langvarig frihedsberøvelse af Emilie Meng, men retten fandt det kun bevist, at der var tale om forsøg herpå.

Han blev desuden dømt for en 27 timer lang frihedsberøvelse samt voldtægt af en 13-årig pige. Han blev også fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe pigen.

Pigen havde været ude med aviser og cyklede ved Kirkerup nær Slagelse, da hun bevidst blev påkørt af Philip Patrick Westh.

Efter 27 timer brød politiet ind i hans hus i Svenstrup ved Korsør.

Frihedsberøvelsen skete i april 2023 og var det, der førte til anholdelsen af gerningsmanden.

Under sagen erkendte han bortførelsen af og overgreb på pigen, men han nægtede sig skyldig i voldtægt og drabsforsøg.

Han blev også dømt for forsøg på langvarig frihedsberøvelse af en 15-årig pige i 2022. Han overfaldt pigen, mens hun gik en tur ved sin efterskole i Sorø og talte i telefon med sin mor.

Pigen skreg op, og det lykkedes hende at undslippe ham.

Allerede da det stod klart, at han var fundet skyldig i størstedelen af de forbrydelser, han var tiltalt for, meddelte Karina Skou, at dommen blev anket.

Statsadvokaten i København valgte efterfølgende at kontraanke for at få ham dømt for voldtægt og langvarig frihedsberøvelse af Emilie Meng.

Ankesagen i Østre Landsret var berammet med start 28. oktober. Der var sat 11 dage af til ankesagen i landsretten.

Polens luftrum blev krænket af et “meget stort” antal russiske droner.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, på det sociale medie X onsdag morgen.

– De droner, der udgjorde en direkte trussel, blev skudt ned, skriver han på X.

– Jeg er i konstant kontakt med Natos generalsekretær og vores allierede.

Der har ikke umiddelbart været officielle russiske udtalelser om meldingerne om nedskudte droner. Nyhedsbureauet Reuters har henvendt sig til det russiske forsvarsministerium uden foreløbig at have fået svar.

Tusk siger videre ifølge Reuters, at krænkelserne af polsk luftrum formentlig var en provokation i stor skala.

– Vi står over for en storskalaprovokation. Vi er klar til at afvise sådanne provokationer. Situationen er alvorlig, og ingen er i tvivl om, at vi må forberede os på forskellige scenarier, siger Tusk.

Der var ifølge premierministeren ikke nogen tilskadekomne, og han siger, at der ikke er nogen grund til at gå i panik.

Den polske premierminister melder ikke om noget specifikt antal droner.

Kort inden den polske melding skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der var tale om mindst otte droner.

– Det var ikke blot en “Shahed”, siger Zelenskyj på sociale medier med henvisning til en specifik dronetype.

– Det ville man kunne kalde en ulykke.

– Men mindst otte angrebsdroner var rettet mod Polen, siger den ukrainske præsident.

Polens militære kommando har ifølge Reuters meddelt, at droner gentagne gange krænkede polsk luftrum. Polske fly og allierede landes fly var på vingerne, men operationerne for at imødegå krænkelserne var onsdag morgen ovre.

Radarer sporede mere end ti objekter, lyder det fra den militære kommando ifølge Reuters.

– Eftersøgninger og forsøg på at finde nedstyrtningsstederne er i gang, lyder det fra den polske militærkommando, som takker Nato-kommandoen og hollandske F-35-fly for hjælp.

En drone har ramt en beboelsesejendom i Wyryki i det østlige Polen. Ingen er kommet til skade.

Det rapporterer den polske tv-station Polsat News med henvisning til det lokale politi.

Polsat News bringer billeder af et hus med et ødelagt tag samt en bil med nedfaldne murbrokker i nærheden.

I løbet af natten til onsdag og onsdag morgen sendte Polen fly på vingerne, efter at Ukraines luftvåben havde advaret om, at russiske droner var trængt ind i polsk luftrum. Det skete samtidig med et stort russisk angreb i det vestlige Ukraine.

– Klokken 06.45 fik jeg et opkald fra en af kontorarbejderne, som sagde, at noget var faldet ned, siger Wyrykis borgmester, Bernard Blaszczuk, til den polske tv-kanal TVP Info.

– En drone eller et missil ramte helt sikkert taget – vi ved det ikke helt lige nu. Politiet leverer sikkerhed, og vi har et krisehåndteringsteam på stedet, fortsætter borgmesteren.

Et andet sted i den polske region Lublin sagde politiet, at det havde fundet en beskadiget drone i landsbyen Czosnowka.

Imens siger distriktsanklagerens kontor i Zamosc – som også ligger i Lublin-regionen – at man er blevet informeret, om at dronekomponenter er blevet fundet nær byen Czesniki.

Polens premierminister, Donald Tusk, har sagt, at der var et meget stort antal russiske droner i ukrainsk luftrum. Han har kaldt det en “storskalaprovokation”.

Rusland er ikke umiddelbart kommet med en officiel reaktion på beskyldningerne.

Reuters

Polen har tidligere set gennem fingre med, at russiske droner har krydset landets luftrum.

Men nu vil man sende et signal om, at nok er nok, lyder vurderingen fra sikkerhedspolitisk rådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo.

– Det er noget, vi har set før, at droner krydser ind over Polen, før de angriber det vestlige Ukraine.

– Hidtil har Polen ikke reageret. Nu er det så blevet et omfang, hvor polakkerne sætter hælene i, siger Jacob Kaarsbo.

Polens luftforsvar har natten til onsdag skudt objekter ned, lød det tidligere onsdag morgen fra Polens premierminister, Donald Tusk, på mediet X.

Han har indkaldt landets regering til krisemøde onsdag morgen.

Polske myndigheder har desuden opfordret folk til at blive hjemme.

Den militære aktion mod de formodede russiske droner kan ifølge Jacob Kaarsbo have et større omfang, end det der hidtil er blevet oplyst.

– Så vidt jeg kan se, er der blevet skudt objekter ned i nærheden af en vigtig luftbase i det sydlige Polen.

– Det er her, mange våbentransporter ind i Ukraine bliver koordineret.

– Det kan også have været medvirkende til, at polakkerne har sagt: Nu stopper det, siger Jacob Kaarsbo.

Han mener, at russiske droner over Polen både har til formål at bruge Polen som en “bagdør” til at nå Ukraine og til at teste forsvarsvilligheden hos Polen – og dermed også Nato.

– Når det ikke kommer en reaktion, så tager russerne det næste skridt og provokerer yderligere.

– Det her er så en af de få gange, der er kommet en håndfast reaktion.

Han kalder situationen “højspændt” og forventer, at der kommer en reaktion fra forsvarsalliancen Nato.

– Det vil ikke overraske mig, hvis der kommer konsultationer i Nato-regi om de her krænkelser.

– Det må være i Nato-landenes interesse at sende et fælles signal om, at vi står samlet om det her, siger Jacob Kaarsbo.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel Hansen ser to mulige forklaringer på de formodede russiske droner i polsk luftrum.

– Det kan være et uheld, at droner, der skulle ramme det vestligste Ukraine, er kommet ind over grænsen til Polen.

– Men det kan også være udtryk for, at russerne er blevet mere risikovillige og vil teste, hvordan polakkerne – og de andre Nato-lande – reagerer.

Han forventer, at Nato vil komme med en afmålt, verbal reaktion.

– Nato vil formentlig fordømme luftrumskrænkelserne, men jeg forventer ikke en militær reaktion, siger Flemming Splidsboel.

Inflationen i august lå på 2,0 procent i forhold til samme måned sidste år, meddeler Danmarks Statistik onsdag.

Dermed lå inflationen en smule lavere end i juli, hvor inflationen var på 2,3 procent i forhold til samme måned i 2024.

Den lavere inflation i august i forhold til juli skyldes hovedsageligt, at priserne på elektricitet er faldet markant i forhold til prisniveauet i august sidste år, skriver Danmarks Statistik.

– Inflationen falder som følge af lavere elpriser. Inflationen er fortsat så lav, at danskerne har solid fremgang i reallønnen. Lønningerne stiger fortsat hurtigere end priserne, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en pressemeddelelse.

– Inflationen vil aftage yderligere over det næste år. Afgiftslempelser vil sænke inflationen i 2026. Regeringen har i finanslovsudspillet præsenteret en række afgiftslempelser på el, bøger, kaffe og chokolade, som samlet set vil dæmpe inflationen med 0,7 procentpoint i 2026, siger Allan Sørensen.

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk vil reducere antallet af medarbejdere med 9000 personer, heraf 5000 i Danmark. Det oplyser selskabet onsdag i en meddelelse.

Reduktionerne skal være fuldbragt inden udgangen af næste år, fremgår det af meddelelsen.

Novo Nordisk har i alt omkring 78.400 ansatte på nuværende tidspunkt. I omegnen af 34.000 personer er ansat i Danmark.

Novo Nordisk meddeler samtidig, at selskabet forventer en stor nedskrivning i væksten, så den forventet kommer til at ligge på mellem 4 til 10 procent i år.

6. august meldte Novo Nordisk ud, at selskabet forventede en vækst i år på mellem 10 og 16 procent.

Det nedsatte antal medarbejdere skal spare omkring otte milliarder kroner for Novo Nordisk, fremgår det af meddelelsen.

Omstruktureringerne medfører forventet engangsomkostninger for otte milliarder kroner, meddeler Novo Nordisk, og den forventede nedgang i væksten i år skal ses i det lys.

De sparede penge fra omstruktureringerne skal gå til at investere i at forbedre vækst og resultater inden for fedme og diabetes.

– Som førende i verden inden for fedme og diabetes leverer Novo Nordisk livsforandrende produkter til patienter over hele verden, siger Novo-topchef Mike Doustdar i meddelelsen.

– Men vores markeder er under udvikling, især inden for fedme, da det er blevet mere konkurrencepræget og forbrugerdrevet. Vores virksomhed skal også udvikle sig, siger han.

Mike Doustdar vil have indført en “mere præstationsbaseret kultur”, hvor ressourcerne bliver anvendt endnu mere effektivt og dér, hvor de har størst effekt.

Novo Nordisk skilte sig i august af med topchef Lars Fruergaard Jørgensen, som blev erstattet af netop Mike Doustdar.

Lars Fruergaard Jørgensen spåede ved sin afsked, at Novo Nordisk næppe kom uden om fyringer efter en hård periode for selskabet.

Novo-aktien blev sidste år handlet til en kurs omkring 1000, men lige nu ligger kursen omkring 350.

Selskabet har været presset i USA, både af konkurrenten Eli Lilly samt af produktion og salg af kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy.

Polens premierminister, Donald Tusk, indkalder landets regering til krisemøde onsdag morgen.

Det oplyser en unavngiven talsperson for regeringen ifølge Reuters.

Tusk skal mødes med ministre, der har ansvar for statens sikkerhed, og der afholdes et ekstraordinært møde i landets ministerråd klokken 08.00, oplyser talspersonen.

Møderne afholdes, efter at der natten til onsdag har været meldinger om gentagne krænkelser af polsk luftrum.

Tidligere onsdag morgen bekræftede premierministeren i et opslag på X, at landet har brugt våben til at skyde objekter ned.

Kort før klokken seks onsdag morgen oplyste Tusk, at en operation relateret til de gentagne krænkelser af polsk luftrum fortsat er i gang.

De første meldinger om krænkelser af landets luftrum kom kort efter midnat fra Polens operative kommando.

Her lød det, at man havde sendt fly på vingerne for at sikre landets luftrum, efter at Rusland havde iværksat angreb i Ukraine.

Senere på natten lød det fra kommandoen, at Polens luftrum var blevet krænket gentagne gange af droner under de russiske angreb på nabolandet.

Kort efter oplyste den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, at fire lufthavne i Polen var blevet lukket på grund af uforudset militær aktivitet.

Lukningerne skete ifølge FAA i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Blandt lufthavnene var Warszawa Chopin Lufthavn, der er landets største lufthavn.

Chopin-lufthavnen oplyser onsdag morgen, at luftrummet er genåbnet. Det tilføjes, at skal forventes forsinkelser resten af dagen. Det sker ifølge Reuters i et opslag på X.

Polen har flere gange i løbet af den foreløbigt mere end tre og et halvt år lange krig mellem Rusland og Ukraine aktiveret landets luftvåben.

Ifølge Reuters er i nat dog første gang i løbet af krigen, hvor Polen har aktiveret luftvåbnet over landets hovedstad, Warszawa.

Polens premierminister, Donald Tusk, bekræfter onsdag, at landet har brugt våben til at skyde objekter ned efter det, som han definerer som gentagne krænkelser af polsk luftrum.

Det skriver han på det sociale medie X ifølge Reuters.

– En operation er i gang relateret til de gentagne krænkelser af polsk luftrum.

– Militæret har brugt våben mod objekterne, skriver han.

Tusk skriver desuden, at han har informeret Natos generalsekretær, Mark Rutte, om den aktuelle situation, og de initiativer, der er blevet iværksat over for objekterne.

Landets forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, råder på X borgere til ikke at nærme sig fragmenter fra nedfaldne objekter.

Viceforsvarsminister Cezary Tomczyk oplyste tidligere ifølge Reuters på X, at både premierministeren og Polens præsident, Karol Nawrocki, var blevet informeret om situationen.

Polens operative kommando har opfordret borgere til at blive hjemme, mens Polens militær udfører en operation, der har til formål at identificere og neutralisere objekterne.

– Der er tale om en aggressiv handling, der udgør en reel trussel mod vores borgeres sikkerhed, skriver kommandoen i et opslag på X tidligt onsdag morgen.

Her fremgår det også, at eftersøgningen og lokaliseringen af nedskudte objekter fortsætter onsdag morgen.

Tidligere på natten advarede Ukraines luftvåben om, at russiske droner var trængt ind i polsk luftrum, og polske fly blev sendt på vingerne. Det skrev kommandoen på X.

Fire lufthavne i Polen blev natten til onsdag desuden lukket grundet uforudset militær aktivitet. Det oplyste den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lukningerne sker ifølge FAA i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Blandt lufthavnene er Warszawa Chopin Lufthavn, der er landets største lufthavn.

Lufthavnen bekræfter tidligt onsdag morgen ifølge Reuters, at både lufthavnen og luftrummet over den er midlertidigt lukket grundet en militæroperation.

Derudover drejer meldingen sig ifølge FAA om Warszawa Modlin Lufthavn, der ligger nord for den polske hovedstad, Warszawa.

Også Rzeszów Ulma Lufthavn og Lublin Lufthavn, der begge ligger i det sydøstlige Polen, er omfattet af lukningen.

En 19-årig mand blev tirsdag aften ramt af skud i brystet på Østrigsgade på Amager.

Det oplyser Københavns Politis vagtchef Mads Østermark onsdag morgen til Ritzau.

– Vi er lige blevet færdige derude her til morgen, og nu pågår efterforskningen, siger han omkring klokken 05.00.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.47.

– Han er uden for livsfare, lyder det fra Mads Østermark.

Der er ingen anholdte i sagen, lyder det videre fra vagtchefen.

– Vi efterforsker bredt og kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er banderelateret. Nu er det en efterforskning, der er gået i gang, og det tager den tid, det tager, siger han.

Manden blev kørt på Rigshospitalets traumecenter, og politiet skal senere afhøre manden i sagen.

Episoden skete ved en kiosk omkring Østrigsgade 55, lød det tirsdag fra politiet.

Østrigsgade var derfor spærret i flere timer natten til onsdag.

En føderal dommer blokerede tirsdag midlertidigt USA’s præsident, Donald Trump, fra at fjerne Lisa Cook, som er bestyrelsesmedlem i USA’s centralbank, Fed.

Det viser en foreløbig kendelse fra den amerikanske distriktsdommer Jia Cobb i Washington D.C.

Kendelsen tager ikke stilling til, hvorvidt Trump-administrationens påstande om, at Cook begik realkreditsvindel før sin tiltrædelse, er tilstrækkelig grund til at afsætte hende.

Sagen vil sandsynligvis ende for USA’s højesteret.

Trump forsøgte at fyre Cook i slutningen af august. Han hævder, at Lisa Cook har brudt loven ved at afgive falske oplysninger på en eller flere aftaler om realkreditlån.

Det kan ifølge Trump have givet hende mulighed for at opnå lavere renter og skattefradrag.

Fed har sagt, at hun bliver i sin stilling.

Cook nægter at have gjort noget forkert og sagsøgte i sidste uge Trump og Fed.

Hun har desuden sagt, at påstandene ikke giver Trump juridisk myndighed til at fjerne hende, og at beskyldningen om realkreditsvindel ifølge hende er et påskud til at fyre hende på grund af hendes pengepolitiske holdning.

USA’s justitsministerium har iværksat en undersøgelse af, om Cook har udført realkreditsvindel.

Cook er den første sorte kvinde til at sidde i bestyrelsen i Fed.

Trump har flere gange rettet en skarp kritik mod centralbanken, som ifølge ham bør sænke renterne markant.

Han har gentagne gange skældt ud på Fed-chef Jerome Powell og givet udtryk for, at han ønsker ham udskiftet – men har ikke direkte truet med at fyre Powell, inden centralbankchefens mandat udløber i maj næste år.

Den retssag, der nu er indledt i Washington D.C., kan få konsekvenser for den amerikanske centralbanks muligheder for at fastsætte rentepolitik uden politisk indblanding.

Den uafhængighed anses bredt for at være afgørende for en centralbanks evne til at holde inflationen i skak.

Centralbanken har erklæret, at den vil rette sig efter en domstolsafgørelse.

Reuters

Polens operative kommando opfordrer landets indbyggere til at blive hjemme.

Det sker efter gentagne krænkelser af landets luftrum, skriver kommandoen natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

– Vi opfordrer alle til at blive hjemme. De mest truede områder er provinserne Podlaskie, Mazowieckie og Lubelskie, skriver kommandoen.

To af provinserne grænser op til Ukraine, mens hovedstaden, Warszawa, ligger i provinsen Mazowieckie.

Kommandoen skriver videre, at landets luftrum gentagne gange er blevet krænket af droner, mens Rusland har udført angreb i det vestlige Ukraine.

Polens militær har iværksat en operation, der har til formål at identificere og neutralisere objekterne, lyder det.

Der er blevet anvendt våben til at skyde dronerne ned, skriver kommandoen videre. I øjeblikket er man i gang med at lede efter de nedskudte droner.

Operationen er sent natten til onsdag fortsat i gang, fremgår det.

Fire lufthavne i Polen er natten til onsdag desuden blevet lukket grundet uforudset militær aktivitet.

Det oplyste den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, tidligere på natten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lukningerne sker ifølge FAA i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Blandt lufthavnene er Warszawa Chopin Lufthavn, der er landets største lufthavn.

Lufthavnen bekræfter tidligt onsdag morgen ifølge Reuters, at både lufthavnen og luftrummet over den er midlertidigt lukket grundet en militæroperation.

Derudover drejer meldingen sig ifølge FAA om Warszawa Modlin Lufthavn, der ligger nord for den polske hovedstad, Warszawa.

Også Rzeszów Ulma Lufthavn og Lublin Lufthavn, der begge ligger i det sydøstlige Polen, er omfattet af lukningen.

Tidligere på natten oplyste Polens operative kommando, at fly er sendt på vingerne for at sikre landets luftrum.

Flyene er ifølge kommandoen blevet aktiveret, efter at Ukraines luftvåben har advaret om, at russiske droner er trængt ind i polsk luftrum.

Ifølge CNN er Rzeszów Ulma Lufthavn, der også er lukket, tidligere blevet anvendt som et logistisk knudepunkt i forbindelse med Natos støtte til Ukraine.

USA trak ifølge mediet sine styrker tilbage fra basen tidligere i år.

Polen har flere gange i løbet af den foreløbigt mere end tre og et halvt år lange krig mellem Rusland og Ukraine aktiveret landets luftvåben.

Det er ofte sket som følge af russiske luftangreb i den vestlige del af Ukraine.

Ukrainske nabolande som for eksempel Polen og Rumænien har i løbet af krigen meldt om nedfaldne droner nær grænseområderne.

Senest i august faldt en drone ned på en mark nær den polske by Osiny, der ligger lidt over 100 kilometer fra grænsen til Ukraine. Her eksploderede dronen.

Repræsentanternes Hus i delstaten Missouri har tirsdag godkendt et nyt valgkort, der sandsynligvis vil give Republikanerne en ekstra plads i Repræsentanternes Hus i Kongressen ved næste års midtvejsvalg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det nye valgkort blev vedtaget med udelukkende republikanske stemmer. Med det nye kort vil et demokratisk distrikt i Kansas City blive opdelt og give Republikanerne en fordel i syv af delstatens otte distrikter.

Den siddende repræsentant i Kansas City, Emanuel Cleaver, har siddet i Repræsentanternes Hus i 11 perioder og har svoret, at han vil tage kortet i retten.

Kortet skal først godkendes af Missouris senat i næste uge, før det kan underskrives af delstatens republikanske guvernør, Mike Kehoe.

Det er endnu et skridt på vejen i USA’s præsident Donald Trumps indsats for at omfordele valgkredsene i de delstater, hvor hans parti, Republikanerne, har flertal.

Trump har reageret på godkendelsen på sit sociale medie, Truth Social.

– Det her nye kort vil give Missouris vidunderlige folk muligheden for at vælge en Maga-republikaner yderligere ved midtvejsvalget i 2026.

Maga står for “Make America Great Again” og er Trumps politiske bevægelse.

Manøvren er kendt som “gerrymandering” og henviser til en optegning af valgkredse, der skal skaffe et parti så mange mandater som muligt.

Den bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det. Det er gennem tiden blevet kritiseret af begge partier.

Missouri følger i delstaten Texas’ fodspor i beslutningen om at omtegne delstatens kongreskort.

Texas’ guvernør, republikaneren Greg Abbott, underskrev sidst i august lovforslaget. Demokraterne var imod og havde forladt delstaten i et forsøg på at blokere for afstemningen.

Ifølge mediet Politico kan Republikanerne håbe på at få op mod ti nye pladser forud for midtvejsvalget.

Partiet har rettet blikket mod Ohio, New Hampshire, Indiana, South Carolina og Florida.

Demokraterne har sagt, at de vil gengælde med egne forslag i Californien og muligvis i New York, som begge har stort flertal af demokratiske vælgere.

Udfaldet af kampen om en omfordeling af valgdistrikterne kan ifølge Reuters afgøre, hvilket parti der kontrollerer Repræsentanternes Hus næste år.

Polen har natten til onsdag sendt fly på vingerne for at sikre landets luftrum.

Det skriver Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Flyene er ifølge kommandoen blevet aktiveret, efter at Ukraines luftvåben har advaret om, at russiske droner er trængt ind i polsk luftrum.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens jordbaserede luftforsvarssystemer og radarovervågningssystemer er i højeste beredskab, skriver Polens operative kommando i opslaget.

Tidligere på natten skrev det ukrainske luftvåben på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge Reuters, at droner havde kurs mod det vestlige Ukraine og kunne udgøre en trussel for byen Zomosc i det sydøstlige Polen.

Byen ligger omkring 30 kilometer vest for grænsen til Ukraine.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange droner der angiveligt skulle opholde sig i polsk luftrum.

Ukrainske medier skriver ifølge Reuters desuden, at mindst én drone havde kurs mod byen Rzeszow, der ligger omkring 50 kilometer vest for den ukrainske grænse.

Der er natten til onsdag ikke umiddelbart meldingerne om, at dronerne skal have ramt nogen områder i Polen.

Politiet i regionen Lublin meddeler onsdag morgen, at det har fundet en beskadiget drone i landsbyen Czosnówka i det østlige Polen. Det sker i et opslag på det sociale medie X, skriver Reuters.

Polen har flere gange i løbet af den foreløbigt mere end tre og et halvt år lange krig mellem Rusland og Ukraine aktiveret landets luftvåben.

Det er ofte sket som følge af russiske luftangreb i den vestlige del af Ukraine.

Både Rusland og Ukraine har gentagne gange gennemført luftangreb mod hinanden, siden Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

Tirsdag dræbte et russiske luftangreb 24 mennesker i frontlinjebyen Jarova i det østlige Ukraine. Det oplyste Ukraines indenrigsministerium tirsdag aften.

De dræbte ventede på pensionsudbetalinger i byen, da Rusland ifølge Ukraines hær smed en glidebombe.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte tirsdag aften angrebet for brutalt og barbarisk.

Verdens første vaccine til bekæmpelse af klamydia blandt koalaer er blevet godkendt af australske myndigheder.

Det skriver medierne BBC og australske ABC.

Forskere fra University of the Sunshine Coast har brugt mere end et årti på at udvikle en vaccine til at bremse spredning af sygdommen, der overføres ved tæt kontakt eller parring.

Sygdommen kan også overføres fra mor til unge.

I nogle dele af Australien er op mod halvdelen af koalaerne smittet med klamydia.

Det er alvorligt, for uden behandling kan sygdommen gøre koalaerne blinde og sterile og i sidste ende slå dem ihjel.

Ifølge universitetet er studiet, som godkendelsen af vaccinen er baseret på, det største og længste studie af vilde koalaer nogensinde. Det siger Samuel Philips, der forsker i molekylær mikrobiologi på universitetet og har stået i spidsen for undersøgelsen.

– Undersøgelsen viste, at vaccinen reducerede sandsynligheden for, at koalaer udviklede symptomer på klamydia i yngletiden, og den mindskede dødeligheden i forbindelse med sygdommen i vilde bestande med mindst 65 procent, siger han ifølge australske ABC.

I 2022 blev koalaen erklæret officielt truet i Australien på grund af blandt andet klamydiaepidemien. Store skovbrande og hård tørke samt skovrydning har også haft en effekt på landets bestand af koalaer.

Klamydia har reduceret bestanden af vilde koalaer i det meste af det østlige Australien, siger Peter Timms, der er professor i mikrobiologi og er en del af holdet bag vaccinen.

– Nogle vilde kolonier, hvor infektionsraten kan være op til 70 procent, kommer ét skridt tættere på udryddelse hver eneste dag, siger han ifølge BBC.

Han siger videre, at holdet bag håber på at sikre betydelig finansiering til at udrulle vaccinen på nationalt plan til vildthospitaler, dyrlægeklinikker og vilde koalaer.

Ifølge Peter Timms er klamydia årsagen til halvdelen af alle dødsfald blandt vilde koalaer.

Ifølge et estimat fra det uafhængigt råd TSSC var bestanden af koalaer i Australien fra 2001 til 2021 halveret til 92.000.

Nogle estimater viser i dag, at der kun er 50.000 tilbage i naturen, skriver BBC.

For anden nat i træk melder Global Sumud Flotilla (GSF), som står bag en flotille med nødhjælp til Gaza, at et af organisationens skibe er blevet ramt af det, som organisationen formoder, er en drone.

Det gør GSF natten til onsdag i et opslag på det sociale medie Instagram.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, skriver organisationen.

Også natten til tirsdag meldte organisationen, at et af dens skibe var blevet ramt af en drone, mens skibet lå i havn i Tunesien. Her var der heller ingen meldinger om tilskadekomne.

Organisationen omtalte hændelsen som et droneangreb, men en talsperson for Tunesiens kystvagt oplyste til den tunesiske radiostation Mosaique FM, at meldingerne om droneangrebet ikke havde hold i virkeligheden.