Seneste nyheder

Den tidligere politiker Ulla Sandbæk, som både har siddet i Folketinget og EU-Parlamentet, er død.

Det oplyser hendes familie til Ritzau.

Ulla Sandbæk blev 82 år.

I et opslag offentliggjort onsdag på hendes Facebook-profil lyder det, at hun afgik ved døden den 6. september efter et kræftforløb.

Opslaget er underskrevet af hendes to børn.

– Begravelsen finder sted tirsdag den 23. september klokken 12 i Høsterkøb Kirke, hvor mor var sognepræst i mere end 30 år, og hvor vi har haft mange lykkelige stunder sammen, står der også i opslaget.

Ulla Sandbæk sad i en længere årrække i EU-Parlamentet.

I første omgang blev hun valgt ind i 1989 for Folkebevægelsen mod EU og siden for Junibevægelsen frem til 2004.

Efter en tid væk fra det parlamentariske arbejde stillede hun op for Alternativet og blev valgt til Folketinget i 2015.

Egentlig havde hun ikke nogen planer om at skulle være folkevalgt igen. For det kan være belastende at stille op til valg, sagde hun i 2018 til Ritzau i forbindelse med sin 75-års fødselsdag.

Men så stiftede politikeren Uffe Elbæk et nyt parti – Alternativet .

– Jeg havde faktisk svoret, at jeg ikke ville. Men da det så blev Alternativet , ville jeg alligevel gerne. Så jeg brød mine egne regler.

– Jeg er meget begejstret for Alternativet . Det er lige det parti, jeg selv ville have stiftet, hvis jeg havde været nødt til det, sagde Ulla Sandbæk i 2018.

Hendes tidligere kollega har på LinkedIn skrevet en mindetekst onsdag aften.

Her omtaler Uffe Elbæk hende som et helt særligt menneske og en god ven.

Ulla Sandbæk besad en blanding af spiritualitet, politisk engagement og handling, skriver han.

– Ulla var nemlig både hoved, hjerte og hånd i alt, hvad hun involverede sig i. Hun analyserede verden, hun følte verden, og hun forandrede verden, tilføjer Uffe Elbæk.

De fire år på tinge blev de sidste år som parlamentariker for Ulla Sandbæk. En hjernerystelse betød, at hun i en længere periode var sygemeldt fra Folketinget, og hun fortalte efterfølgende, at hun ikke følte overskud til særligt meget andet end at passe jobbet.

I Alternativets gruppe var hun blandt andet kirkeordfører og ordfører for udviklingsbistand.

Foruden det politiske arbejde var Sandbæk i en lang årrække præst i hovedstadsområdet. Først et par år i København og siden i 30 år i Høsterkøb Kirke.

Israel har udført luftangreb mod Yemen.

Det bekræfter det israelske militær i en udtalelse, skriver Reuters.

Ifølge den houthikontrollerede tv-station Al Masirah ramte angrebene hovedstaden, Sanaa, skriver nyhedsbureauet.

Vidner oplyser til Reuters, at målet var houthiernes forsvarsministerium, mens AFPs journalister meddeler, at angrebene blandt andet ramte en bygning for houthiernes væbnede styrker.

Ifølge houthi-sundhedsministeriet er 35 personer blevet dræbt, og 131 er blevet såret under angrebene, skriver Reuters.

I udtalelsen fra det israelske militær står der, at angrebene ifølge militæret var rettet mod “militære mål” i områderne Sanaa og Al-Jawf, skriver nyhedsbureauet AFP.

Målene omfattede ifølge udtalelsen “militærlejre”, “houthiernes militære kommunikationshovedkvarter og et brændstoflager”.

Angrebene er de seneste i over et år med angreb og gengældelsesangreb mellem Israel og houthimilitante i Yemen, udløst af krigen i Gaza.

Der er ligeledes jævnligt meldinger om droneangreb mod Israel fra Yemen.

Det er usædvanligt, at houthiernes droner og missiler reelt når deres mål i Israel, før de bliver afværget, men senest søndag ramte en drone
afsendt af houthibevægelsen lufthavnen Ramon uden for byen Eilat i det sydlige Israel.

Dronen slog ned i lufthavnens ankomsthal, meddelte israelske myndigheder.

Ifølge Israel sendte houthierne i alt fire droner med sprængstof afsted inden for få minutter, hvoraf den ene formåede at komme igennem det israelske luftforsvar.

Israel svarede efterfølgende igen ved at bombe områder i Yemen, som houthierne kontrollerer, herunder den vigtige havn Hodeidah.

USA’s præsident, Donald Trump, skal tale med Polens præsident, Karol Nawrocki, onsdag.

Det oplyser en unavngiven embedsperson fra Det Hvide Hus til Reuters.

Embedspersonen tilføjer desuden, at både Trump og Det Hvide Hus følger med i rapporterne fra Polen.

Også over for nyhedsbureauet AFP bekræfter en embedsperson, at de to præsidenter har planer om at tale sammen i løbet af dagen.

Meldingen fra Det Hvide Hus kommer, efter at Polen har sagt, at et større antal russiske droner krænkede polsk luftrum natten til onsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, har med få ord kommenteret på situationen i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvad sker der med Rusland, der krænker Polens luftrum med droner? Så kører vi! skriver han. (What’s with Russia violating Poland’s airspace with drones? Here we go!)

Ruslands forsvarsministerium siger samme dag, at det ikke planlagde angreb mod mål i Polen og melder sig klar til dialog.

– Der var ingen mål, som det var hensigten at ødelægge i Polen, siger det russiske forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Fra det russiske forsvarsministerium lyder det, at Rusland udførte et stort angreb på militæranlæg i det vestlige Ukraine.

Ministeriet hævder, at de russiske styrker opnåede alle mål med angrebet, og siger, at de droner, “som angiveligt krydsede grænsen til Polen”, ikke havde en rækkevidde på mere end 700 kilometer.

Ifølge Reuters kalder Ruslands udenrigsministerium det desuden for “myter”, at russiske droner bevidst skulle have krydset ind i polsk territorium.

Syv personer er onsdag blevet anholdt i en narkorazzia på Syd- og Midtfyn, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

I en planlagt aktion foretog politiet onsdag ransagning af fire adresser, og det var i den forbindelse, at de syv blev anholdt.

Aktionen blev sat i gang klokken 09.45 og er onsdag eftermiddag fortsat i gang.

Fire af de anholdt er blevet løsladt igen, men de er stadig sigtet i sagen, oplyser politiet.

De tre øvrige bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på at varetægtsfængsle dem, mens politiet efterforsker sagen.

De tre er sigtet for narkohandel, oplyser politiet, som dog ikke oplyser nærmere om, hvilke former for stoffer der er tale om, ligesom politiet heller ikke fortæller, hvor store mængder der er rejst sigtelse for.

De tre, som anklagemyndigheden ønsker at få varetægtsfængslet er to mænd på 29 og 33 år samt en 29-årig kvinde. Alle er fra Fyn.

Fyns Politi oplyser ikke, hvorledes de tre stiller sig til sigtelserne.

Fyns Politi oplyser desuden, at anklagemyndigheden ved torsdagens grundlovsforhør vil bede om, at offentligheden ikke får adgang – det kaldes også for lukkede døre.

Det kan dommeren beslutte, hvis det vurderes, at et åbent retsmøde kan forpurre politiets efterforskning.

Torsdagens retsmøde kommer til at foregå ved Retten i Svendborg.

To landmænd har fået tilladelse til at skyde en problemulv i Klosterhede-reviret i Vestjylland.

Derudover afventer en person stadig at få behandlet sin ansøgning.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til Ritzau skriftligt.

Tilladelsen er blevet givet, efter at en ulv i slutningen af august angreb en fåreflok bag et ulvesikret hegn i nærheden af Klosterheden, som rummer en bestand af ulve.

Dermed trådte en ny regel, der blev indført i foråret, i kraft. Reglen betyder, at husdyravlere i Lemvig og Struer kan bede om lov til at regulere – hvilket vil sige at skyde – ulve, hvis deres dyr bliver angrebet.

– Styrelsen har afgjort, at der er tale om en problemulv, fordi den har angrebet får bag et fungerende ulvesikret hegn, skriver styrelsen.

Det er tilladt for landmændene at skyde ulven, hvis den igen forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn i samme område.

Der er blevet registreret en ulvefamilie med seks hvalpe i Klosterhede-reviret.

Det er blevet gjort op af Den Nationale Ulveovervågning på Aarhus Universitet, der holder øje med situationen.

Kent Olsen, der er videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Aarhus, har tidligere sagt, at det ikke nødvendigvis løser problemet at skyde den pågældende ulv.

– Vi ved fra udlandet, at hvis man tager en voksen ulv ud af et ulvepar, så kan der opstå nogle nye forhold i territoriet. Det er typisk ikke det, der fjerner problematikken i forhold til angreb på husdyr, sagde han i slutningen af august.

Kontorchef ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Jens Skovager Østergaard erkender, at moderulven har en vigtig rolle over for hvalpene.

– Hvis der skydes en forældreulv, vurderer styrelsen i det konkrete tilfælde, at den tilbageværende forældreulv, kan opfostre hvalpene alene. Risikoen for hvalpene er mindre, fordi de allerede nu er ret store, lyder det i et skriftligt svar onsdag.

De nye regler er indført, efter at der i februar fandt et ulveangreb sted bag et ulvesikret hegn nær Vemb i Vestjylland, hvor 17 får blev dræbt.

Det var medvirkende til, at ministeren for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), i april præsenterede en handlingsplan, der blandt andet ændrede på definitionen af en såkaldt problemulv.

En bilist har onsdag middag forsøgt at presse Inger Støjbergs bil ud i et autoværn omkring Ringsted.

Det skriver Inger Støjberg, der er formand for Danmarksdemokraterne, i et opslag på Facebook.

Ifølge Støjberg sad der samtidig en passager i den anden bil, der var en grå kassevogn, som gav hende “en fuckfinger”.

– Det var min unge assistent, der kørte bilen. Hun fortjener simpelthen ikke at skulle ud i den slags situationer.

– Desuden kan den slags rive andre uskyldige bilister med sig. Det er så vanvittigt farligt, skriver Støjberg på Facebook.

Inger Støjberg oplyser senere onsdag til Ritzau, at hun har anmeldt hændelsen til Midt- og Vestsjællands Politi, men hun fik dog ikke skrevet nummerpladen ned på kassevognen.

Hun uddyber, at hændelsen skete på motorvejen, da hendes bil var ved at overhale en lastbil, mens kassevognen var bag lastbilen.

– Det virker som om, at de meget gerne vil frem, men i og med, at de kommer til at lægge på siden af mig, så får de øje på, at det er mig. Så lægger de og presser os ud, og ham der sidder på passagersædet giver en langemand.

Derefter kørte Støjbergs bil frem og overhalede lastbilen, fortæller politikeren.

Støjberg skriver i sit Facebook-opslag, at det var “to indvandrermænd”, der sad i den grå kassevogn.

– Hvis det havde været to damer eller to unge, så havde jeg skrevet det. Det ser jeg ikke som noget særligt. Man må vel godt skrive, hvem det er. Og det her var to med anden etnisk herkomst. Så skriver jeg jo det, siger hun til Ritzau.

Det er ikke første gang, at Inger Støjberg oplever en sådan hændelse, skriver hun videre på Facebook.

– Tidligere på året faldt der dom i en sag, hvor jeg var udsat for noget lignende.

Her blev chaufføren af bilen ifølge Støjberg idømt ti dagbøder af 1250 kroner eller en forvandlingsstraf på ti dages fængsel samt et kørselsforbud.

En passager i samme bil, der “gav en fuckfinger”, fik ti dagbøder af 1000 kroner eller en forvandlingsstraf på ti dages fængsel.

Den sag har ikke tidligere været omtalt i medier.

Ruslands forsvarsministerium siger, at det ikke planlagde angreb mod mål i Polen.

Meldingen kommer, efter at Polen har sagt, at et større antal russiske droner krænkede polsk luftrum natten til onsdag.

Ministeriet melder sig nu klar til dialog med Polen.

– Der var ingen mål, som det var hensigten at ødelægge i Polen, siger det russiske forsvarsministerium ifølge Tass.

Fra det russiske forsvarsministerium lyder det, at Rusland udførte et stort angreb på militæranlæg i det vestlige Ukraine.

Ministeriet hævder, at de russiske styrker opnåede alle mål med angrebet, og siger, at de droner, “som angiveligt krydsede grænsen til Polen”, ikke havde en rækkevidde på mere end 700 kilometer.

– Ikke desto mindre er vi klar til at have samtaler med det polske forsvarsministerium om dette emne, står der i den russiske melding.

Den polske premierminister, Donald Tusk, har kaldt det en “storskalaprovokation” fra Rusland og sagt, at Polen står i en meget farlig situation.

Han har bedt om at få aktiveret militæralliancen Natos artikel 4, der giver mulighed for et møde med alliancens medlemslande i tilfælde af trusler mod et af landene.

Fra militæralliancen Nato har der været fordømmelse af Rusland.

– Uanset om det var bevidst eller ej, så er det fuldstændig hensynsløst, og det er meget farligt. Men den fuldstændige vurdering er stadig i gang, sagde Nato-chef Mark Rutte tidligere onsdag.

Imens har Polens premierminister sagt, at han ikke vil hævde, “at vi står på randen af krig”, men i hans øjne er Polen tættere på “åben konflikt, end vi har været siden Anden Verdenskrig”.

Reuters

Sébastien Lecornu er onsdag tiltrådt som fransk premierminister, mens der flere steder i landet er regeringskritiske demonstrationer.

Lecornu bliver den femte franske premierminister på blot to år.

Imens er der demonstrationer på tværs af Frankrig i regi af protestbevægelsen Bloquons tout – på dansk “vi blokerer alt”.

Skraldespande er blevet brændt af, trafikken er forstyrret, og der har ifølge nyhedsbureauet Reuters også været visse sammenstød med fransk politi. Mange giver udtryk for frustration over regeringen under præsident Emmanuel Macron.

Næsten 300 mennesker er blevet anholdt på tværs af landet.

Lecornu afløser François Bayrou på posten. Bayrou blev fældet i en tillidsafstemning. Han søgte opbakning til omfattende besparelser for at mindske landets underskud.

Men en række partier var imod besparelsernes omfang, selv om Frankrig er langt fra at leve op til EU’s budgetregler.

Den nyudpegede premierminister kommer ikke med en præcis vej frem. Men han siger, at der vil ske ændringer.

– Der er brug for forandringer – ikke blot i form og metode, men også i substans, siger Lecornu.

– Ingen stor tale i dag. Men fra denne eftermiddag vil jeg mødes med medlemmer af de største politiske partier, og i de kommende dage vil andre politiske partier, fagforeninger og jeg få mulighed for at forklare mig selv foran det franske folk, siger den nye premierminister.

Den 39-årige Lecornu er tidligere medlem af det konservative parti Republikanerne.

Men han forlod partiet i 2017, da Macron første gang blev valgt, og sluttede sig i stedet til præsidentens midterparti, som i dag hedder Renaissance.

Reuters

Russisk topdiplomat i Polen hævder, at droner i polsk luftrum kom fra ukrainsk side.

Helt konkret siger Ruslands chargé d’affaires i Polen, Andrej Ordasj, at dronerne “fløj ind fra Ukraines side” på vej ud fra et møde i det polske udenrigsministerium uden yderligere uddybning.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En chargé d’affaires er en diplomat af lavere rang end en ambassadør. Vedkommende kan agere stedfortræder for ambassadøren.

Ordasjs kommentar falder, samtidig med at de russiske regeringskontorer i Kreml onsdag middag dansk tid har afvist at kommentere dronerne over polsk luftrum.

I stedet henviser Kreml til det russiske forsvarsministerium.

Polen indkaldte Andrej Ordasj til samtale onsdag klokken 12 dansk tid efter meldinger om russiske droner i landets luftrum.

Ordasj sagde tidligere onsdag, at Polen endnu ikke har bevist, at dronerne var af russisk oprindelse.

– Vi ser beskyldningerne som grundløse, sagde han ifølge det russiske nyhedsbureau Ria.

– Der er ingen beviser for, at disse droner er af russisk oprindelse.

Tidligere onsdag sagde Polens premierminister, Donald Tusk, at et stort antal russiske droner var blevet registreret i polsk luftrum.

I alt havde der været 19 krænkelser af luftrummet. Flere droner blev skudt ned.

Onsdag – hvor Polen er i gang med at danne sig et overblik over de nedfaldne dronestykker – siger en talsperson for landets indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er blevet fundet syv droner og dele af et missil.

Tusk har kaldt onsdagens hændelser en “storskalaprovokation” fra Rusland. Polen har bedt om, at den vestlige sikkerhedsalliance Natos artikel 4 aktiveres.

Den giver medlemslande mulighed for at indkalde til møde, når et lands “territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet”.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, udskifter hele bestyrelsen i Greenland Airports, der driver Nuuk Lufthavn, efter en turbulent periode i lufthavnen.

Det er sket på en ekstraordinær generalforsamling onsdag, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Ny bestyrelsesformand er Jens Wittrup Willumsen, der også er næstformand for Billund Lufthavn, skriver mediet videre.

Han afløser Kjeld Zacho Jørgensen som bestyrelsesformand.

Det er den grønlandske stat, der er majoritetsejer i Greenland Airports, og derfor er det i sidste ende regeringschef Jens-Frederik Nielsen fra partiet Demokraatit, der har truffet beslutningen.

Han deltager onsdag på generalforsamlingen og fokuserer på, at det skal fungere bedre, når Greenland Airports åbner to nye lufthavne næste år.

– Det er vigtigt, at Qaqortoq og Ilulissat ikke oplever samme udfordringer, siger Jens-Frederik Nielsen på generalforsamlingen ifølge Sermitsiaq.

Jens-Frederik Nielsen har tidligere varslet konsekvenser for bestyrelsen i Greenland Airports efter problemer med driften af lufthavnen.

– Vi har fra Naalakkersuisut meddelt over for selskabet, at vi ikke er tilfredse med forholdene i selskabet, og at selskabet ikke har levet op til vores krav, og det vil vi reagere på, sagde Jens-Frederiksen til Sermitsiaq i august.

Derfor ville det ikke kunne “undgås”, at der skulle kigges på bestyrelsen, lød det videre.

Den nye lufthavn, som er et af rigsfællesskabet største infrastrukturprojekter de seneste mange år, har været ramt af mange bump på vejen.

Først og fremmest har det været en længere proces at få bygget den nye lufthavn og at få godkendt en ny landingsbane på 2200 meter.

I sommer måtte Trafikstyrelsen midlertidigt suspendere sikkerhedskontrollen for udenrigsrejsende i Nuuk Lufthavn.

Suspenderingen blev begrundet med, at de ansattes efteruddannelse i screening af rejsende til udlandet ikke levede op til alle kravene.

Suspenderingen betød for en stund, at udenrigsrejsende i stedet skulle gennem sikkerhedskontrol i lufthavnen i Kangerlussuaq eller Narsarsuaq, før de kunne rejse ud af Grønland.

Kangerlussuaq ligger i fugleflugt omtrent 320 kilometer nord for Nuuk. Narsarsuaq ligger knap 450 kilometer sydøst for Nuuk.

Den danske stat er minoritetsejer i Greenland Airports.

Processen med at skille sig af med 9000 ansatte i Novo Nordisk vil ikke blive trukket i langdrag.

Det slår administrerende direktør Mike Doustdar fast i en pressebriefing med danske journalister onsdag eftermiddag.

Her løfter han lidt af sløret for, hvornår og hvordan der vil blive sat navne på de mange afskedigelser.

– Ingen af os, heller ikke medarbejderne, ønsker, at det her skal tage for lang tid.

– Vi har i ledelsen et mål om, at det skal tage nogle måneder, men der er forskellige regler i forskellige lande, og derfor kan der være forskel på, hvor hurtigt processen kan gå fra land til land, siger Doustdar, der understreger, at Novo Nordisk vil agere “respektfuldt” og “værdigt”.

Han forklarer også, at visse funktioner er forsøgt fredet i den store sparerunde.

– Vi har set på, hvilke afdelinger der har mest betydning for vores drift, og det gælder særligt de ansatte i vores fabrikker og vores ansatte inden for salg.

– Omvendt har vi i forbindelse med vores store vækst de seneste år ansat en del i stabs- og støttefunktioner, og dem kommer vi til at kigge nærmere på, siger han.

Mike Doustdar erkender, at Novo Nordisks medarbejderantal måske er vokset for hurtigt i forhold til den nuværende situation.

Fokus har de seneste år udelukkende været at kunne producere så meget så hurtigt som muligt for at kunne imødekomme den store efterspørgsel.

– Vi har øget medarbejderstyrken med 30.000 på få år. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, så skulle vi måske have holdt lidt igen, men det er nemt at sige nu, siger direktøren.

Han understreger også, at det ikke er nogen rar proces at skulle igennem, og at han håber, at de ansatte forstår, hvorfor den er nødvendig.

– Jeg håber, at både dem, der forlader os, og dem, der bliver, forstår, at vi ikke gør det her, fordi vi kan lide forandring.

– Men vi tror helt ærligt, at selskabet bliver stærkere og får lettere ved at konkurrere fremover.

– Forhåbentlig betyder det, at de får lettere ved at acceptere det. Og mange af dem er velkomne hos os igen på et senere tidspunkt, siger han.

Novo-aktien stiger onsdag 3,4 procent oven på nyheden om de mange fyringer.

25 har mistet livet, og 633 er kommet til skade i denne uges demonstrationer mod korruption i Nepal.

Det melder Nepals sundhedsministerium, der kommer med et opdateret dødstal onsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Tidligere lød dødstallet på 19.

Det var tirsdag, at landets premierminister, K.P. Sharma Oli, gik af under voldsom uro.

Onsdag patruljerer soldater foran parlamentet og i mennesketomme gader i landets hovedstad, Kathmandu, i forsøget på at genoprette roen.

Udbrændte biler og metalstykker ligger i området omkring parlamentet.

Her arbejder brandfolk for at slukke flammer i hovedsalen. Bygningens ydre står afsvedet, efter at demonstranter satte ild til den onsdag.

– Jeg er af sikkerhedschefen (i parlamentet, red.) blevet informeret om, at branden har ødelagt hele infrastrukturen. Intet er tilbage, siger Ekram Giri, som er talsperson for parlamentets underhus, til nyhedsbureauet Reuters.

Flere steder står der pansrede køretøjer, og butikker og markeder er lukkede. Brandfolk arbejder en række steder, oplyser militærtalsperson Raja Ram Basnet. Flere steder er de i færd med at rydde op i gader.

Demonstrationerne startede mandag efter en beslutning fra regeringen om at begrænse adgangen til sociale medier.

Arrangører bag demonstrationerne har sagt, at demonstrationerne afspejler unge menneskers frustration over regeringens manglende indsats mod korruption.

Loven om sociale medier blev trukket tilbage under uroen.

Undervejs har lufthavnen i Kathmandu været lukket, men den er onsdag blevet genåbnet, oplyser en talsperson for lufthavnen.

Reuters

Højesteret har onsdag ophævet en dom til en ukrainsk mand, der tidligere af byretten og landsretten er blevet straffet med fængsel i et år for ulovligt at være indrejst i Danmark.

Manden har søgt om asyl i Danmark. Først når udlændingemyndighederne har afgjort det spørgsmål, kan straffesagen behandles, slår Højesteret fast. Og derfor hjemvises straffesagen til byretten.

Et centralt spørgsmål i sagen er nemlig, om ukraineren er omfattet af Flygtningekonventionen. Hvis det er tilfældet, kan han ikke straffes, har hans forsvarer påpeget.

Onsdagens dom er en af flere ved Højesteret, der drejer sig om eventuel straf og varetægtsfængsling i sager om asylsøgende udlændinge.

I juni fastslog landets øverste domstol, at en syrisk mand skulle være fri for straf, efter at han havde krydset grænsen ved Kruså og her fremvist en anden persons id-kort.

Syreren fik senere status af konventionsflygtning, og dermed ville en straf for lovovertrædelsen ved indrejsen være i strid med Flygtningekonventionen.

Den bestemmer, at mennesker på flugt ikke skal straffes for lovovertrædelser i forbindelse med indrejse, hvis de kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed er truet.

Efter den dom trak anklagemyndigheden i bremsen.

Rigsadvokaten oplyste til Ritzau i juli, at en stribe sager skulle sættes i bero. Indgrebet gælder de tilfælde, “hvor sigtede har tilkendegivet over for de danske myndigheder, at vedkommende søger asyl”.

I dag har vi set en “hensynsløs og hidtil uset krænkelse” af Polens og Europas luftrum.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin State of the Union-tale i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her fastslog hun, at Rusland ikke ønsker fred, men tværtimod fortsætter krigen i Ukraine. Det var muligvis i forbindelse med et angreb på Ukraine, at de russiske droner fløj ind over Polen.

– Netop i dag har vi været vidne til en hensynsløs og hidtil uset krænkelse af Polens og Europas luftrum af mere end ti russiske Shahid-droner.

– Europa står solidarisk med Polen i denne situation, siger von der Leyen.

Polen har bedt om at få aktiveret Natos artikel 4 om et møde.

Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, onsdag formiddag ifølge Reuters.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Artikel 4 lyder:

– Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Tusk oplyser videre, at der blev registreret 19 krænkelser af polsk luftrum i løbet af natten.

Fire droner menes at være blevet skudt ned, siger han og melder, at flere droner menes at være fløjet ind fra belarusisk område.

Europaminister Marie Bjerre (V) går ikke direkte ind i spørgsmålet om Polens aktivering af artikel 4, men fastslår, at Danmark står bag Polen.

– Vi ser med meget stor alvor på det, der sket i nat. Vi bakker 100 procent op om Polen.

– Det her viser også, at Europas sikkerhed er truet, og vi bliver nødt til at stå sammen, siger Marie Bjerre.

Udmeldingen fra von der Leyen kom i en tale til EU-Parlamentet, hvor flere medlemmer efterlyser yderligere handling over for Rusland.

Blandt dem er SF’s medlem af EU-Parlamentet, Villy Søvndal.

– Rusland tester lige nu grænserne – både de fysiske og de politiske. Først med droner over de baltiske lande og nu over Polen.

– Vi er nødt til at tage bestik af virkeligheden og gøre det klart, at Ukraine har ret til at forsvare sig. Det gælder også mod militære mål i Rusland, siger Villy Søvndal.

Han opfordrer samtidig til flere EU-sanktioner mod Rusland for blandt andet at stoppe Ruslands skyggeflåde.

EU vil fremrykke et lån på seks milliarder euro og lave en “dronealliance” med Ukraine.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin state of the union-tale i EU-Parlamentet i Strasbourg.

– Vi vil bygge en dronemur, siger Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer, mens krigen i Ukraine fortsætter og onsdag påvirkede Polen, da Rusland sendte droner ind i polsk luftrum.

Situationen understreger endnu en gang, hvor afgørende droner er blevet i den krigsførelse, som har kendetegnet krigen i Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har over for EU-Kommissionen indikeret, at han ikke har brug for pansrede mandskabsvogne, for de bliver ramt af russiske droner og missiler, så snart de ruller ud til frontlinjen.

I stedet er mængden og kvaliteten af droner afgørende for at vinde krigen.

Her er Ukraine dygtig til at udvikle avancerede droner, men landet kan ikke følge med Ruslands omfattende produktion.

Det vil EU-Kommissionen forsøge at opveje med forslaget om en dronealliance.

– En dronealliance vil både gavne Ukraine og Europa, siger von der Leyen.

Alliancen kan blive vejen til at opskalere produktionen af droner til Ukraine – mens Europa samtidig kan få glæde af Ukraines teknologiudvikling.

I løbet af sommeren har von der Leyen selv besøgt en række af frontlinjestaterne på Europas østlige flanke. Her fik hun lejlighed til at tale med grænsevagter og borgere.

De havde ifølge von der Leyen et klart budskab:

– Det skal gå hurtigere. Europa skal kunne forsvare sig selv, siger von der Leyen.

Samarbejdet med Ukraine skal dermed også ses som del af en bredere oprustning, som skal gøre Europa i stand til at forsvare sig selv fra 2030.

– Europa vil forsvare hver en kvadratcentimeter af sit territorium, siger Ursula von der Leyen.

For at hjælpe Ukraine vil EU-Kommissionen samtidig arbejde på at finansiere et særligt “erstatningslån” til Ukraine ved hjælp af de indefrosne russiske midler.

EU vil dermed fortsat ikke beslaglægge selve midlerne, men bruge dem til at låne til Ukraine.

– Dette er Ruslands krig, og det er Rusland, der skal betale. Derfor er vi nødt til hurtigt at finde en ny løsning til finansiering af Ukraines krigsindsats på basis af de indefrosne russiske aktiver.

– Med de kontante beholdninger, der er forbundet med disse russiske aktiver, kan vi yde Ukraine et erstatningslån. Selve aktiverne vil ikke blive rørt, siger von der Leyen.

Europaminister Marie Bjerre (V) glæder sig over von der Leyens fokus på styrket europæisk forsvar og hjælp til Ukraine.

– Hele den skærpede retorik over for Rusland og budskabet om, at Europa bliver nødt til at tage vare på egen sikkerhed, flugter fuldstændigt med det danske EU-formandskabs prioriteter, siger Marie Bjerre.

Hun fremhæver, at Danmark er det land, der støtter Ukraine mest per indbygger. Samtidig er statsminister Mette Frederiksen (S) blandt de EU-ledere, der presser på for hurtigst oprustning blandt de 27 EU-lande.

Den danske europaminister udtrykker samtidig forståelse for, at von der Leyen fortsat afholder sig fra at foreslå at tage direkte af de indefrosne russiske midler.

– Det er en meget svær politisk beslutning, som jeg også har diskuteret med de øvrige europaministre.

– Der er forskellige holdninger til det. Grunden til, at det er så vanskeligt, er, at det også kan have negative konsekvenser for Europa, hvis man bruger af de indefrosne midler, siger Marie Bjerre.

Flere EU-lande er bekymrede for, at det vil være et brud med internationale regler, hvis EU konfiskerer pengene.

I sidste ende kan det også ramme EU-lande, der har midler placeret i andre lande. Eller få lande til at afstå fra at placere midler i EU af frygt for, at de også kan blive ramt.

Endnu en ny X Factor-dommer gør sin entré ved dommerbordet, da Nanna Øland Fabricius, der også er kendt under navnet Oh Land, trækker sig.

Sangeren Drew Sycamore erstatter Oh Land i en af de tre dommerstole i den ottende sæson af tv-programmet på TV 2.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Nanna Øland Fabricius har trukket sig af “personlige årsager”, lyder det, uden at det er nærmere uddybet.

Selv skriver sangeren, der har været dommer i fem sæsoner, på sin Instagram, at hun havde set frem til den kommende sæson.

– Men nogle gange kalder livet på, at man sætter alt på pause. Det er dér, jeg er lige nu. Jeg har brug for ro omkring mig, skriver hun.

Underholdningsredaktør på TV 2 Dorte Borregaard kalder det en “ekstraordinær situation” i pressemeddelelsen.

– Vi havde glædet os meget til endnu en sæson med Oh Land ved dommerbordet, men desværre må vi undvære hende i den kommende sæson, siger hun.

– Derfor er vi taknemmelige for, at et stort navn som Drew Sycamore har mulighed for at springe til med så kort varsel.

Den dansk-walisiske sanger Drew Sycamore albumdebuterede i 2019 med “Brutal”.

Året efter fik hun sit store gennembrud med fire solide singler, “Take It Back”, “45 Fahrenheit Girl”, “Wanna Be Dancing” og “Jungle”, fra sin selvbetitlede Sycamore-skive.

Siden fulgte det tredje album, “Superfaith”, og åbningen af Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene.

Senest har hun i maj 2025 udsendt albummet “Occurrent Affairs”.

Det er ikke kun Drew Sycamore, der bliver et nyt ansigt i dommerstolen i den kommende sæson.

Sangeren Benjamin Hav erstatter Simon Kvamm, der stoppede efter årets finale efter tre sæsoner i stolen. Det skrev TV 2 i august.

Foruden at være flankeret af musikeren Benjamin Hav skal Drew Sycamore også dele dommergerningen med Thomas Blachman.

Et stigende antal danskere bliver syge af bakterien campylobacter.

Sidste år blev der registreret 5546 sygdomstilfælde af bakterien, der kan give mave-tarminfektion med diarré og generel utilpashed.

Til sammenligning var tallet i 2023 5186 tilfælde, fremgår det af en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut.

Det er kyllingekød, der er den hyppigste smittekilde, og tit sker smitten, fordi saft fra den rå kylling kommer over på spiseklare madvarer.

– Som forbruger kan du selv gøre noget for at undgå at blive smittet med campylobacter.

– Husk de gode råd om køkkenhygiejne – især er det vigtigt at håndtere råt kød helt adskilt fra spiseklare madvarer og at gennemstege kyllingekødet, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen Sørine Quaade Møller i meddelelsen.

Under coronaårene i 2020 og 2021 dykkede antallet af campylobactersyge danskere til cirka 3700 om året.

Men siden har niveauet været stigende til det samme niveau som før coronakrisen.

I 2022 trådte en ny handlingsplan for campylobacter i kraft.

Den er lavet i samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og brancheorganisationer.

Målet er at nedbringe bakterier i kyllinger og dermed reducere antallet af mennesker, der smittes med bakterien.

– Kyllingekød er fortsat en stor smittekilde til campylobacterinfektioner i Danmark, og for at beskytte folkesundheden er det vigtigt at udvikle nye løsninger, der reducerer campylobacter betragteligt, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Brian Lassen i meddelelsen.

Der forskes blandt andet i nye fodertilsætningsstoffer, køleteknologier og avancerede emballageløsninger, som kan medvirke til at begrænse bakterien.

For at finde frem til smittekilden bruger man såkaldt helgenomsekventering, som er en metode til at analysere mikroorganismernes DNA.

På den måde kan man pejle sig ind på kilderne til udbrud med campylobacter.

– Den eksisterende overvågning med helgenomsekventering og sammenligning af typer i patienter og fødevarer er helt essentiel for at finde hurtigt frem til smittekilder, siger forsker Katrine G. Joensen fra Statens Serum Institut.

Polen har bedt om at få aktiveret artikel 4 i den vestlige sikkerhedsalliance Nato om et møde.

Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, onsdag formiddag ifølge Reuters, efter at Polen har meddelt, at et større antal russiske droner fløj ind på polsk område.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd. Det er Natos vigtigste beslutningsorgan.

– Det faktum, at disse droner, som udgjorde en sikkerhedstrussel, blev skudt ned, ændrer den politiske situation, siger Tusk.

– Derfor har de allierede konsultationer taget form af en formel anmodning om at aktivere artikel 4 i Nato-traktaten, fortsætter premierministeren.

Hændelsen onsdag er første gang, at det er blevet bekræftet, at et Nato-medlem har affyret skud under Ruslands krig med Ukraine.

Artikel 4 i Den Nordatlantiske Traktat lyder:

– Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Tusk siger videre, at der blev registreret 19 krænkelser af polsk luftrum i løbet af natten.

Fire droner menes at være blevet skudt ned, siger han og melder, at flere droner menes at være fløjet ind fra belarusisk område.

Tusk har tidligere i løbet af onsdagen kaldt krænkelserne af polsk luftrum for en “storskalaprovokation”. Samtidig kalder han situationen meget farlig.

– Jeg har ingen grund til at hævde, at vi står på randen af krig, men en grænse er blevet overskredet, og det er uden tvivl mere farligt end før, sagde Tusk i parlamentet.

– Denne situation bringer os tættere på åben konflikt, end vi har været siden Anden Verdenskrig.

Nyhedsbureauet Reuters har henvendt sig til det russiske forsvarsministerium uden foreløbig at have fået svar.

Ruslands charge d’affaires i Polen, Andrej Ordasj, har sagt, at Polen endnu ikke har givet beviser for, at dronerne var af russisk oprindelse.

– Vi ser beskyldningerne som grundløse, siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Ria.

– Der er ikke blevet givet nogen beviser for, at disse droner er af russisk oprindelse.

En charge d’affaires er en diplomat af lavere rang end en ambassadør. Vedkommende kan agere stedfortræder for ambassadøren.

Frem til onsdag havde lande påberåbt sig Natos artikel 4 syv gange siden alliancens oprettelse i 1949. Seneste aktivering af artikel 4 fandt sted umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, hvor otte lande krævede konsultationer i den vestlige sikkerhedsalliance.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen forsvarer den omstridte handelsaftale med USA i sin state of the union-tale i EU-Parlamentet.

Aftalen har af flere politiske grupper i EU-Parlamentet fået kritik for at give USA for store handelsfordele.

Men aftalen var helt nødvendig for Europa, og kritikken er på nogle punkter ikke korrekt, fastholder von der Leyen i talen.

– Vores samhandel betyder mere end 500 milliarder euro i eksport til USA hvert år.

– Millioner af arbejdspladser afhænger af den eksport. Det kunne vi ikke sætte over styr. Derfor indgik vi en handelsaftale, siger von der Leyen.

Hun afviser dermed indirekte de kritikere, som mener, at EU burde have taget et hårdt omgør med USA i forsøget på at få en bedre aftale.

Men en handelskrig med USA ville koste europæiske job, lyder det fra kommissionsformanden.

Von der Leyen mener desuden, at kritikerne overser, at EU’s aftale med USA indeholder lempeligere toldsatser, end det som EU’s eksportkonkurrenter som eksempelvis Indien og Kina står tilbage med.

– Vi sikrede den bedst mulige aftale. Og vi har givet vores virksomheder en relativ fordel, fordi deres konkurrenter er blevet pålagt meget højere toldsatser i deres aftaler med USA, siger von der Leyen.

I EU-Kommissionen forsøger man samtidig at se aftalen fra forbrugernes side. Når USA med aftalen får lavere toldsatser i Europa, så kan deres virksomheder eksportere mere til EU.

Men det vil ske til lavere priser for de europæere, som skulle have lyst til eksempelvis at købe en amerikansk bil.

Omvendt håber EU-Kommissionen, at de europæiske virksomheder kan fastholde deres eksport trods de højere toldsatser, fordi alternativer fra andre lande vil være endnu dyrere i kraft af endnu højere toldsatser.

Om det regnestykke holder i virkeligheden, må tiden vise.

Efter indgåelsen af aftalen har USA’s præsident, Donald Trump, samtidig truet EU med nye handelsforhindringer, hvis ikke EU lemper sin digitale lovgivning, som ifølge Trump udgør en handelshindring for amerikanske virksomheder i EU.

Von der Leyen står dog i talen fast på, at Europa ikke vil ændre sine digitale regler trods kritikken fra Trump.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer russiske angreb på Ukraine og krænkelser af polsk luftrum.

Sådan lyder det i et opslag fra Statsministeriets X-profil onsdag.

– Fuldstændig uacceptable russiske angreb mod Ukraine og krænkelser af polsk luftrum.

– Russisk aggression og provokationer er en trussel mod Europas sikkerhed. Danmark står skulder ved skulder med Ukraine, Polen og alle Nato-allierede, siger hun.

Udmeldingen kommer, efter at et “meget stort” antal russiske droner ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, krænkede polsk luftrum natten til onsdag.

Dronerne, der udgjorde en direkte trussel, blev skudt ned, lyder det fra Donald Tusk på X.

Han karakteriserer krænkelserne af Polens luftrum som en provokation og siger ifølge Reuters, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Den polske premierminister oplyser onsdag formiddag, at der sandsynligvis er skudt fire droner ned ifølge Reuters.

Det er dybt bekymrende, at russiske droner har krænket polsk luftrum ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Krænkelserne af polsk luftrum er uacceptable og dybt bekymrende. Ruslands brutale angrebskrig mod Ukraine truer europæisk sikkerhed. Vores støtte til Polen er urokkelig. Vi er i tæt kontakt med Nato-allierede, skriver Løkke på X.

Rusland har endnu ikke kommenteret hændelserne.

Det er ikke første gang, at Polens luftrum bliver krænket i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine.

Natten til onsdag 20. august faldt en russisk drone ned på en mark i den østlige del af Polen. Dengang kaldte den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, det også en provokation.

Polen har været i højeste beredskab over genstande, der indtrænger i landets luftrum, siden et ukrainsk missil i november 2022 ramte ned i en polsk landsby 12 kilometer fra den ukrainske grænse og dræbte to personer.

Efter nattens luftrumskrænkelser har Polen bedt om at få aktiveret Natos artikel 4, siger den polske premierminister Donald Tusk, ifølge Reuters.

Artiklen er en bestemmelse i Atlantpagten, der fastslår, at Nato-lande kan bede om et møde, hvis de føler sig truet.