Seneste nyheder

Det vækker forfærdelse blandt danske politikere i Folketinget, at den konservative politiske aktivist Charlie Kirk er død, efter at han onsdag blev skudt under et debatmøde i den amerikanske delstat Utah.

– Jeg er dybt chokeret over det tragiske drab på Charlie Kirk. Han var en markant figur i det amerikanske politiske landskab, og han stod op for det, som han troede på.

– Mine tanker er hos hans hustru og to små børn, skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på X.

En talsperson fra Utah Valley University har ifølge nyhedsbureauet Reuters udtalt, at Charlie Kirk blev skudt i halsen under en begivenhed på universitetet.

– Frygtelig nyhed om attentatet på Charlie Kirk. Ytringsfriheden er under angreb, men vi må aldrig nogensinde ryste på hånden – og give efter for mørke kræfter, skriver Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, på X.

– I et demokrati skal der være plads til politisk uenighed, og man skal bekæmpe sine modstandere med ord, ikke med grusom vold, skriver hun.

Også Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, fordømmer drabet.

– Dybt ulykkeligt og helt uacceptabelt med et politisk motiveret drab i USA.

– Forhåbentlig fører det ikke til en yderligere forråelse og dehumanisering. Det vil være en bombe under demokratiet, skriver han på X.

Charlie Kirk, der blev 31 år, var en støtte til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Præsidenten har beordret, at alle amerikanske flag skal flages på halv stang til ære for Charlie Kirk frem til søndag aften klokken 18.00 lokal tid.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, peger på, at netop Donald Trump sidste år blev udsat for et attentat, hvor han blev skudt.

– Siden da er der sket flere snigmordsforsøg på amerikanske politikere, skriver Alex Vanopslagh på Facebook.

– Når man lægger det oveni i de voldelige optøjer i hele USA under BLM-protesterne (Black Lives Matter, red.) i 2020 og stormen på Kongressen 6. januar 2021, tegner der sig et tydeligt billede af et land, hvor man mener selv at have retten så meget på sin side, at der ingen normer eller regler gælder i kampen for sin sag.

Dagligvarekoncernen Salling Group vil forberede 50 butikker til at kunne holde åbent i mindst to dage uden strøm eller forbindelse til omverdenen, hvis en krise rammer Danmark.

De såkaldte beredskabsbutikker vil være spredt over hele landet, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Således skal op mod 80 procent af den danske befolkning maksimalt have 50 kilometer til en beredskabsbutik.

Målet er, at de 50 beredskabsbutikker skal være klar inden udgangen af 2028.

Det vil omfatte alle koncernens Bilka-butikker, de største Føtex-varehuse og udvalgte Netto-butikker.

Administrerende direktør i Salling Group Anders Hagh påpeger, at koncernen har et “naturligt samfundsansvar for at sikre” kunders adgang til nødvendige dagligvarer.

– Det er vores kerneopgave, og et ansvar vi tager på os, og vi mener desuden, at det er rettidig omhu, at vi – ligesom andre lande – forbereder os på eventuelle krisesituationer, siger han i meddelelsen.

Flere af koncernens butikker er allerede udstyret med en nødgenerator, som i forbindelse med strømnedbrud tager over i større eller mindre grad.

Derudover skal alle butikker opbygge et nødlager med de mest essentielle dagligvarer som eksempelvis drikkevand og konserves.

Beredskabsbutikkerne er tiltænkt som supplement til eksisterende hjemmelagre og ikke til storindkøb.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) har indkaldt dagligvarebranchen – herunder Salling Group – til et møde den 2. oktober, hvor blandt andet beredskabsbutikker skal drøftes.

Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab på sin hjemmeside.

– Vi står i den værste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig. Der er brug for alle kræfter i arbejdet med at skabe et stærkt beredskab, hvor vi får hele samfundet med – civilsamfundet, virksomheder og organisationer, lyder det fra ministeren på hjemmesiden.

– Jeg ser frem til mødet med dagligvarebranchen og deres input, som vi tager med i det videre arbejde med at styrke samfundssikkerheden, tilføjer han.

Der var i august flere rejsende i den københavnske metro, der bippede sig virtuelt ind på rejsen gennem Rejsekort-appen end med det fysiske plastikkort.

Det er første gang, at appen er mere brugt end det blå og hvide, fysiske Rejsekort, skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Knap 1,7 millioner rejser blev foretaget med appen i august, mens 1,6 millioner rejser var med brug af det fysiske Rejsekort ved standerne på stationerne.

Generelt er metroens passagerer de mest aktive brugere af appen i Danmark.

Det fysiske Rejsekort udfases næste år. Indtil da kan rejsende selv vælge mellem at bruge appen eller kortet.

Over 1,5 millioner danskere har oprettet en bruger på Rejsekort-appen.

Appen blev lanceret for mere end et år siden, hvor den gradvist blev udrullet til brugerne.

Den fik dog en hård medfart fra start.

Fagbladet Ingeniøren beskrev i starten af juni sidste år, at appen blev sat på pause for nye brugere, fordi en fejl gjorde, at den ikke anonymiserede data om brugernes lokation.

Den er også tidligere blevet kritiseret for at bede brugere, som har en iPhone, om lov til konstant at kende deres lokation – også når appen ikke bruges.

Den del er dog blevet ændret.

For en uge siden lød det fra selskabet bag, Rejsekort og Rejseplan A/S, at iPhone-brugere i fremtiden kan vælge indstillingen “Ved brug af appen”, i forhold til hvornår appen må tilgå deres lokation.

Appen, som man kan vælge at bruge i stedet for det blå-hvide plastikkort, kan blandt andet minde brugerne om at huske at checke ud, når de har rejst med offentlig transport.

Appen har også en indstilling, der gør, at den kan checke ud automatisk.

Den kan desuden automatisk registrere, om man skifter bus eller tog undervejs på sin rejse.

Hvad der skulle have været et øjebliks stilhed til minde om den afdøde, konservative aktivist Charlie Kirk, endte onsdag i råben og pegen fingre i Repræsentanternes Hus i USA.

Det oplyser en unavngiven lovgiver, som var til stede i salen.

31-årige Kirk, som var en udtalt tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump, blev skudt, mens han talte ved et arrangement i Orem i Utah onsdag.

Da nyheden om det dødelige skyderi på et universitet i delstaten Utah rullede ind, begyndte lovgiverne i huset at diskutere, hvordan de bedst kunne ære ham.

Republikaneren Lauren Boebert, der er medlem af Repræsentanternes Hus for Colorado, rakte hånden i vejret og opfordrede til, at nogen ville sige en bøn.

Herefter stillede nogle demokrater spørgsmålstegn ved, hvorfor andre drab på mindre fremtrædende personer ikke fik samme opmærksomhed, oplyser den unavngivne lovgiver.

Herefter lød der i salen bandeord og beskyldninger om en politisering af tragedier.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, slog med hammeren for at få ro, mens en uidentificeret person råbte:

– Vedtag en våbenlov!

Allerede onsdag aften beordrede USA’s præsident, at alle amerikanske flag skal flages på halv stang til ære for Charlie Kirk frem til søndag aften klokken 18.00 lokal tid.

Motivet for skyderiet, hvor Kirk døde, er ukendt. En person var tidligere natten til torsdag i myndighedernes varetægt, oplyste FBI-direktør Kash Patel på X.

Sideløbende med Patels udmelding blev der afholdt et pressemøde i Utah, hvor chef for Utahs delstatsministerium for sikkerhed Beau Mason sagde, at en person blev tilbageholdt kort efter skyderiet.

Derefter blev han dog løsladt, fordi han ikke matchede den mistænkte bag skyderiet, lød det fra Mason.

Knap en time senere skrev Kash Patel så på X, at den person, som han tidligere omtalte på X, var blevet løsladt.

Det fremgår ikke, om FBI og Utahs myndigheder refererer til den samme person. Det har en unavngiven embedsmand i FBI dog fortalt til NBC News, at de gør.

Ifølge de seneste data fra USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, døde 46.728 mennesker af våbenvold i USA i 2023. Det er det tredjehøjeste tal, der nogensinde er registreret.

Reuters

Milliardæren Elon Musk mistede onsdag kortvarigt sin titel som verdens rigeste person til Larry Ellison, der er medstifter af it-virksomheden Oracle.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP, BBC og MarketWire.

Ifølge Bloombergs liste over de rigeste personer i verden er Elon Musk dog landet på tronen igen, efter at de amerikanske børser lukkede klokken 22 dansk tid.

Elon Musks formue er natten til torsdag registreret til 384 milliarder dollar. Larry Ellisons formue er en milliard mindre, nemlig 383 milliarder dollar.

Ellisons kortvarige overhaling skete, fordi aktierne i Oracle, der udgør en betydelig del af Ellisons formue, ifølge AFP steg med over 40 procent.

Det betød ifølge MarketWire, at Ellisons formue steg med 101 milliarder dollar.

Årsagen til stigningen var softwarevirksomhedens overraskende meget stærke prognose for cloud-forretningen i regnskabets første kvartal.

Men ved dagens udgang faldt aktien lidt igen, og det bragte Musk tilbage på toppen.

Kort før børsluk skrev The Wall Street Journal, at Oracle havde indgået en femårig kontrakt med OpenAI, der står bag ChatGPT. Aftalen skal ifølge unavngivne kilder have en værdi af 300 milliarder dollar – knap 2000 milliarder kroner.

Ifølge MarketWire er kontrakten en af de største cloud-aftaler nogensinde.

Elon Musk blev verdens rigeste person for første gang i 2021, før han mistede titlen til Amazon-grundlægger Jeff Bezos og Bernard Arnault, der er direktør for LVMH, som er et konglomerat af luksusvarer.

Han tog dog titlen igen sidste år.

Ellison og Musk er nære venner, og Oracle-chefen kommer ofte Musk til undsætning i udfordrende perioder i Tesla-direktørens karriere, skriver AFP.

Han investerede over én milliard dollar i Musks opkøb af Twitter, der nu hedder X, og sad i Teslas bestyrelse i mange år.

En person, der var i politiets varetægt i forbindelse med et skyderi i den amerikanske delstat Utah, hvor den konservative politiske aktivist Charlie Kirk døde onsdag, er blevet løsladt efter at være blevet afhørt.

Det oplyser FBI-direktør Kash Patel på det sociale medie X.

– Personen, der var i vores varetægt, er blevet løsladt efter afhøring af politiet. Vores efterforskning fortsætter, og vi vil fortsætte med at frigive oplysninger af hensyn til gennemsigtighed, skriver han.

Han oplyser hverken alder eller køn på personen.

Tidligere natten til torsdag dansk tid lød det fra Patel, at en formodet gerningsperson bag skyderiet var i politiets varetægt.

Det stred ifølge NBC News imod meldinger, som kom fra de lokale myndigheder.

Sideløbende med Patels opdatering på X blev der afholdt et pressemøde i delstaten Utah, hvor skyderiet fandt sted på Utah Valley University.

Her fortalte chef for Utahs delstatsministerium for sikkerhed Beau Mason, at en mistænkt blev tilbageholdt kort efter skyderiet. Derefter blev han dog løsladt, lød det ifølge CNN.

– Han blev løsladt, fordi vi konstaterede, at han ikke matchede den mistænkte bag skyderiet.

– Han er dog blevet indsat i amtsfængslet af politiet ved Utah Valley University for at have hindret retfærdighedens gang. Vi har stadig en aktiv efterforskning i gang efter den mistænkte, lød det fra Beau Mason.

Utahs guvernør, Spencer Cox, sagde under pressemødet, at der er tale om det, som han betegner som et politisk attentat. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge myndighederne var der kun én person involveret i skyderiet, sagde Cox under pressemødet.

– På nuværende tidspunkt er der ingen oplysninger, der får os til at tro, at der er en anden person involveret, sagde Cox.

Beau Mason oplyste på pressemødet, at myndighederne ikke har en mere fyldestgørende beskrivelse af den mistænkte, end at personen var iklædt mørkt tøj.

31-årige Charlie Kirk blev dræbt af ét skud, der kom langt væk fra, muligvis fra et tag, tilføjede Mason ifølge CNN. Myndighederne har deres information om den formodede gerningsmand fra videoovervågning.

En højtstående embedsmand i FBI, der ikke optræder med navn, fortalte tidligere på natten NBC News, at den person, som Utahs lokale myndigheder ifølge FBI-chefen har løsladt, var den person, som FBI-direktøren Kash Patel omtalte på X.

FBI var ifølge embedsmanden sikker på, at den person er gerningsmanden.

Det fremgår ikke, om det har ændret sig, efter at Patel har meldt noget nyt ud på X.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har fortalt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at hans beslutning om at målrette et angreb mod den militante bevægelse Hamas i Qatar ikke var klog.

Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til anonyme, højtstående embedsmænd.

Trump gav Netanyahu beskeden under det, som avisen beskriver som et ophedet telefonopkald tirsdag efter angrebet.

Den amerikanske præsident var vred over at høre om angrebet, som Israel gennemførte uden at involvere USA. Det ramte én af USA’s allierede, som tilmed mæglede i forhandlingerne om en afslutning på krigen mellem Hamas og Israel.

Ifølge avisen svarede Netanyahu tilbage, at han havde et kort tidsrum til at iværksætte angrebene og benyttede lejligheden.

Et andet opkald mellem mændene senere tirsdag var ifølge The Wall Street Journal mere venligt stemt, og Trump spurgte Netanyahu, om angrebet havde været en succes. Netanyahu svarede, at det vidste han ikke.

Flere timer senere meldte Hamas, at de personer, som Israel forsøgte at ramme, overlevede angrebet, men at fem laverestående repræsentanter for bevægelsen blev dræbt. En sikkerhedsvagt blev også dræbt.

En højtstående, unavngivet embedsmand siger videre, at Trump bliver mere og mere frustreret over Netanyahu, der ifølge kilden konstant laver aggressive træk, der går imod Trumps egne mål for Mellemøsten.

Netanyahu har ifølge The Wall Street Journal antydet, at flere angreb på Hamas kan være på vej.

– Jeg siger til Qatar og alle andre lande, der huser terrorister, at enten udviser I dem, og ellers bringer I dem for retten. For hvis I ikke gør det, vil vi gøre det, sagde han onsdag i en videoudtalelse.

Qatar meddelte onsdag aften i et interview med CNN, at der vil komme et svar fra regionen.

Svaret er i øjeblikket under konsultation og diskussion med de andre parter i regionen, sagde han i interviewet og tilføjede, at Netanyahu skal “stilles til ansvar”.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømte tirsdag Israels angreb og kaldte det en grov krænkelse af Qatars suverænitet og territoriale integritet.

Ifølge Tunesiens indenrigsministerium fandt et overlagt angreb mod en flotille sted, mens den lå i havn i det nordafrikanske land.

Det oplyser ministeriet onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tunesiens myndigheder har tidligere afvist meldinger om et droneangreb og har antydet, at branden kunne have været forårsaget af en cigaret.

Det sker, efter at Global Sumud Flotilla (GSF), som står bag en flotille med nødhjælp til Gaza, natten til onsdag meldte, at et af organisationens skibe var blevet ramt af en formodet drone.

Skibet blev angiveligt ramt, mens det lå i havn i Sidi Bou Said i Tunesien.

Også natten til tirsdag meldte organisationen, at et af dets skibe var blevet ramt af en drone, mens det lå i havn i Tunesien.

Talsperson for Tunesiens kystvagt Houcem Eddine Jebabli sagde efterfølgende, at meldingerne om droneangrebet ikke havde hold i virkeligheden.

Men der er blevet orkestreret et angreb på et skib i Sidi Bou Said, lyder det ifølge Reuters nu fra Tunesiens indenrigsministerium.

Ifølge AFP har indenrigsministeriet oplyst, at det er ved at iværksætte en undersøgelse af episoderne.

Ingen kom til skade under de to formodede angreb.

Israels militær besvarede ikke AFP’s anmodning om en kommentar tirsdag.

GSF har i øjeblikket en flotille med nødhjælp og aktivister på vej mod Gaza.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet.

Om bord på et af skibene er blandt andre den svenske aktivist Greta Thunberg, der særligt er kendt for sin klimaaktivisme, og den irske skuespiller Liam Cunningham, som er kendt fra tv-serien “Game of Thrones”.

GSF’s mener, at Gaza er belejret, og dens formål er at levere mad og andet nødhjælp til området.

Ifølge organisationens hjemmeside er GSF en uafhængig organisation, som ikke har tilknytning til hverken en regering eller et politisk parti.

Flotillen skulle have sejlet afsted onsdag, men ventes på grund af vejrforhold først at forlade Tunesien torsdag, skriver AFP.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) vil undersøge muligheden for at etablere beredskabsbutikker, der kan holde åbent, hvis en krise rammer Danmark.

Det skriver Berlingske.

Det vil kunne gøre danskerne tryggere, hvis der er adgang til at købe dagligvarer, selv hvis strømmen er væk, eller der har været et cyberangreb eller ekstremt vejr, siger ministeren.

Han vil ikke gå i detaljer med, hvad butikkerne nærmere skal sælge.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab skriver på sin hjemmeside, at Torsten Schack Pedersen har indkaldt dagligvarebranchen til et møde den 2. oktober.

– Vi står i den værste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig. Der er brug for alle kræfter i arbejdet med at skabe et stærkt beredskab, hvor vi får hele samfundet med — civilsamfundet, virksomheder og organisationer.

– Jeg ser frem til mødet med dagligvarebranchen og deres input, som vi tager med i det videre arbejde med at styrke samfundssikkerheden, siger beredskabsministeren.

Inspirationen kommer især fra de andre nordiske lande, tilføjer han.

Berlingske har efterfølgende spurgt ind til, hvordan butikkerne skal fungere.

Blandt andet om det vil være nødvendigt at have vagter i butikkerne.

Det er der ikke behov for, mener Torsten Schack Pedersen, der ikke ser for sig, at der skal være ekstra sikkerhedstiltag.

– Nu har vi heldigvis en god tradition for, at danskerne opfører sig ganske fornuftigt – også i krisesituationer. Så det ser jeg bestemt ikke for mig, siger han til avisen.

Da Danmark i 2020 for første gang lukkede ned i forbindelse med coronapandemien, oplevede supermarkeder mange steder, at danskerne hamstrede mad.

Der var også steder, hvor det udviklede sig til slagsmål.

Siden er myndighederne kommet med en anbefaling om, at man skal have mad og andre fornødenheder til tre døgn derhjemme, så man er forberedt, hvis der opstår en krisesituation.

Det er paradoksalt, at en film om incest kan være smuk, skriver filmmagasinet Ekkos anmelder indledningsvist om spillefilmen “Kærlighedens gerninger”.

Men det er den, mener anmelderen, som giver fem stjerner ud af seks mulige.

Også Kristeligt Dagblad kvitterer med fem stjerner ud af seks mulige til Jeppe Røndes film, der får dansk biografpremiere torsdag.

Kulturmediet Soundvenues anmelder er ikke helt så begejstret og giver filmen tre stjerner, mens Politiken ender på fire stjerner ud af seks mulige.

Filmen handler om kvinden Hanna, der har isoleret sig fra samfundet i en kristen sekt i Vestjylland. Hun drømmer om at få et barn og har sex med flere af mændene i sekten i forsøget på at blive gravid.

Der bliver vendt op og ned på hendes tilbagetrukne liv, da hun bliver opsøgt af broren Jakob, som konfronterer hende med deres fælles fortid.

Deres barndom var præget af uro, og der opstod dengang et incestuøst forhold mellem de to. Handlingen er inspireret af instruktør Jeppe Røndes egen barndom, har han fortalt til flere medier.

Temaet er kontroversielt, og filmen er faktisk decideret provokerende, fordi den ikke tager stilling til, om forholdet er forkert, skriver Kristeligt Dagblad.

– Det er, som om filmen snarere åbner for spørgsmålet om: Jamen, hvad nu hvis de elsker hinanden? Skal de så ikke have lov til det? Som om svaret ikke er selvindlysende.

Anmelderen kalder filmen ubehagelig, men bemærker samtidig, at man på foruroligende vis bliver betaget af de smukke billeder af Vesterhavet og isolerede landskaber.

Også Ekkos anmelder har fundet filmen betagende.

– Kærlighedens gerninger er noget så paradoksalt som en smuk film om incest. Og hvor ekstremt det end lyder, er den nok nødt til at være præcis så kompromisløs for at fuldbyrde og forløse sin egen grænsesprængende, terapeutiske undersøgelse, lyder det.

Soundvenue mener derimod, at der nogle gange sker for meget på én gang i filmen, og at formen skubber seeren væk, mens Politiken skriver, at filmen ikke når de højder, den stiler efter.

Dagbladets anmelder bemærker, at Jeppe Rønde er inspireret af instruktørkollegaen Lars von Trier. Måske særligt af “Breaking the Waves” fra 1996.

– Kærlighedens gerninger letter aldrig helt fra sit gestaltterapeutiske ærinde, sit private udgangspunkt, og når derfor ikke de trierske højder, som den stiler efter.

– Men det er modigt, respektindgydende og tankevækkende. Alt det, som kunst bør være, skriver Politikens anmelder.

En 77-årig kvinde er onsdag afgået ved døden efter en soloulykke på Esbjergmotorvejen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

På grund af regnvejr var der meget vand på kørebanen, og bilen akvaplanede.

Det skete nær Vejen, og klokken 12.19 blev politiet tilkaldt.

Den 77-årige var på det tidspunkt stadig i live, men hun er senere afgået ved døden på hospitalet.

Kvinden førte ikke selv bilen. Det gjorde en 73-årig mand. Han blev sendt til tjek på hospitalet, men er ikke kommet alvorligt til skade, siger vagtchef Søren Strægaard.

Efter ulykken blev vejbanen spærret, men klokken 13.41 var politiet færdig på stedet.

Også længere nordpå har regnvejret fået konsekvenser i trafikken.

På Midtjyske Motorvej nær Arnborg kørte en bil onsdag i grøften på grund af akvaplaning. Her var der dog ingen personskade, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, udsendte tidligere på dagen et varsel om kraftig regn og lokale skybrud for Fyn og det meste af Jylland.

Onsdag aften omkring klokken 21.30 skriver DMI, at varslet ophører.

Qatar håber på et “fælles svar” på Israels angreb.

Det siger Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, i et interview med CNN, dagen efter Israels angreb målrettet Hamas-ledere i Qatars hovedstad, Doha.

Der vil komme et svar fra regionen. Svaret er i øjeblikket under konsultation og diskussion med de andre parter i regionen, siger han i interviewet og tilføjer, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal “stilles til ansvar”.

Qatar har fungeret som mægler i konflikten mellem Israel og Hamas, og over for CNN anklager premierministeren Netanyahu for at “underminere enhver chance for stabilitet, enhver chance for fred” ved at angribe Hamas i Doha.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømte tirsdag Israels angreb og kaldte det “en grov krænkelse af Qatars suverænitet og territoriale integritet”.

Det sagde han på et pressemøde ifølge Reuters.

Her understregede Guterres, at Qatar har spillet en meget positiv rolle som mægler mellem Israel og Hamas, og at landet har forsøgt at komme frem til en aftale om våbenhvile og frigivelse af de israelske gidsler i Gazastriben.

– Alle parter skal arbejde på at opnå en varig våbenhvile i Gaza, ikke på at ødelægge den, sagde FN-generalsekretæren ifølge nyhedsbureauet.

Også EU og en række europæiske ledere har rettet en skarp kritik af det israelske angreb.

EU skrev ligeledes i en udtalelse, at det er et klart brud på folkeretten og Qatars territoriale integritet og udtrykte fuld solidaritet med Qatar.

Qatar meddelte efterfølgende FN’s Sikkerhedsråd, at landet “ikke vil tolerere den hensynsløse israelske adfærd og den fortsatte undergravning af den regionale sikkerhed”.

Det fremgik af et brev Qatar sendte til rådet ifølge Reuters.

Den konservative politiske aktivist Charlie Kirk er død, efter han er blevet skudt under et debatmøde i den amerikanske delstat Utah.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

– Han var elsket og beundret af alle – især af mig – og nu er han ikke længere blandt os, skriver han.

Trump har beordret, at alle amerikanske flag skal flages på halv stang til ære for Charlie Kirk frem til søndag aften klokken 18.00 lokal tid.

En talsperson fra Utah Valley University siger ifølge Reuters, at Kirk blev skudt i halsen under en begivenhed på universitetet.

Universitetet tilføjer, at der ikke er tilbageholdt nogen mistænkt for skyderiet.

Utahs guvernør, Spencer Cox, skriver på det sociale medie X, at han har været i kontakt med Trump.

– I samarbejde med FBI og politiet i Utah vil vi bringe den person, der er ansvarlig for denne tragedie, for retten, skriver han.

NBC News har talt med et øjenvidnet Justin Hickens, som siger, at han stod tæt på Kirk, da han så ham blive skudt.

– Vi hørte et højt og kraftigt skud. Jeg så en masse blod komme ud af Charlie. Jeg så hans krop ryge lidt bagud og blive slap. Alle kastede sig ned på jorden, siger Hickens.

Utah Valley University sagde kort efter skyderiet, at en mistænkt gerningsmand var blevet tilbageholdt.

Ifølge øjenvidneberetninger og optagelser online blev en ældre mand ført væk af politiet.

Efterfølgende skriver New York Times, at en person, som i første omgang blev tilbageholdt, viste sig ikke at være skytten.

Charlie Kirk var en 31-årig konservativ aktivist, gift og far til to. Han var med til at grundlægge Turning Point USA, der er en nonprofitorganisation for unge konservative.

Han var også en kendt politisk tilhænger af Donald Trump, og i januar besøgte han Grønland sammen med Donald Trump Jr.

Kirk var desuden blandt de mediepersonligheder, der efter valget i 2020 påstod, at valgfusk var grunden til, at Donald Trump tabte til Joe Biden.

Den tidligere præsident har også kommenteret Charlie Kirks død.

På X skriver Joe Biden, at volden skal ophøre.

– Der er ikke plads i vores land til den her slags vold. Det skal slutte nu. Jill og jeg sender vores tanker til Charlie Kirks familie og nære.

Kirk var vært på “The Charlie Kirk Show”, en populær podcast. Han fyldte også på sociale medier, hvor blandt andet hans profil på Instagram har næsten syv millioner følgere.

Utah Valley University, hvor skyderiet fandt sted, ligger i byen Orem. Flere end 40.000 studerende går på universitetet.

Christian Eriksen har været uden klub, siden han sagde farvel til Manchester United efter sidste sæson, men nu har han fremtiden på plads.

Den danske fodboldstjerne slutter sig således til en hel bunke andre danskere i den tyske klub Wolfsburg og skal dermed spille i Bundesligaen for første gang i sin karriere.

Det bekræfter Wolfsburg onsdag aften på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Christian Eriksen har underskrevet en kontrakt, der løber til 2027.

Den 33-årige fynbos status som klubløs betød, at landstræner Brian Riemer besluttede sig for at udelade ham af den seneste landsholdssamling, hvor Danmark mødte Skotland og Grækenland.

Nu ligner Christian Eriksen igen en stensikker landsholdsspiller.

I Wolfsburg ser man den danske stjerne som en spiller, der kan lære fra sig til de mange unge spillere, klubben har erhvervet sig over sommeren.

– Vi er meget glade for, at denne mulighed har åbnet sig for os med kort varsel. Med Christian Eriksen får vi en spiller, der har set og oplevet alt på allerhøjeste niveau. Hans enorme erfaring, hans spillemæssige klasse og hans personlighed vil især give vores unge spillere værdifulde impulser, siger sportsdirektør Sebastian Schindzielorz.

Christian Eriksen har i de seneste dage holdt formen ved lige hos Malmö FF, hvor han har flere danske bekendtskaber.

Danske bekendtskaber har han også flere af i Wolfsburg, hvor han bliver holdkammerat med Jesper Lindstrøm, Jonas Wind, Andreas Skov Olsen og Adam Daghim.

– At der er mange velkendte ansigter fra det danske landshold i truppen, gør Wolfsburg særligt attraktiv for mig, sige Christian Eriksen, som desuden fortæller, at han glæder sig til at prøve kræfter med Bundesligaen.

Kommer han forbi chefgangen, kan han vinke til den tidligere AGF- og FC København-sportsdirektør Peter “PC” Christiansen, hvor han også har en rolle i den sportslige ledelse.

Christian Eriksen har tidligere spillet i Ajax, Tottenham, Inter, Brentford og altså Manchester United.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sender “varme tanker” til Inger Støjberg og hendes medarbejdere, efter at en bilist onsdag forsøgte at presse formanden for Danmarksdemokraternes bil ud i et autoværn.

– Gadens parlament har intet med demokrati at gøre. Det har trusler og chikane heller ikke. Folk skal kunne passe deres arbejde. Offentligt og privat. Uden at være bange, skriver Mette Frederiksen i et opslag på Facebook.

– Vi kommer ikke til at acceptere de her udemokratiske metoder. Et angreb på en politiker eller myndighedsperson er et angreb på vores danske demokrati.

Mette Frederiksen har ledsaget opslaget på Facebook med et billede, hvor Inger Støjberg og Mette Frederiksen står ved siden af hinanden smilende.

– På billedet smiler vi. Men det gør vi ikke i dag, skriver Mette Frederiksen.

Onsdag middag skrev Inger Støjberg i et opslag på Facebook, at en bilist samme dag havde forsøgt at presse hendes bil ud i et autoværn på motorvejen omkring Ringsted.

Ifølge Støjberg sad der samtidig en passager i den anden bil, der var en grå kassevogn, som gav hende “en fuckfinger”.

– Det var min unge assistent, der kørte bilen. Hun fortjener simpelthen ikke at skulle ud i den slags situationer.

– Desuden kan den slags rive andre uskyldige bilister med sig. Det er så vanvittigt farligt, skrev Støjberg.

Hun oplyste senere onsdag til Ritzau, at hun har anmeldt hændelsen til Midt- og Vestsjællands Politi, men hun fik ikke skrevet nummerpladen ned på kassevognen.

Inger Støjberg har tidligere oplevet en lignende hændelse, fortalte hun videre i opslaget på Facebook. Den sag endte tidligere på året med, at to personer blev idømt dagbøder.

I august 2024 blev en polsk statsborger udvist af Danmark og idømt fængsel i fire måneder, fordi han slog Mette Frederiksen med knyttet hånd og desuden krænkede flere kvinder og pigers blufærdighed.

Den polske mand blev fundet skyldig i vold mod person i offentligt hverv.

Statsministeren blev udsat for overfaldet 7. juni på Kultorvet i København, da hun tilfældigt mødte manden, der var beruset, og som ifølge vidner sagde noget vredt og uforståeligt i forbindelse med hændelsen.

Mindst 13 mennesker har mistet livet, efter at voldsomme oversvømmelser har ramt de to indonesiske øer Bali og Flores.

Det oplyser landets katastrofeberedskab onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Seks personer meldes desuden savnet.

Siden tirsdag har Bali været udsat for kraftig regn, og det har forårsaget oversvømmelser i fem distrikter samt provinshovedstaden Denpasar.

Samtidig er knap 200 personer blevet nødt til at flygte fra deres hjem på grund af vejret.

Det oplyser Abdul Muhari, der er talsperson for det nationale katastrofeberedskab, i en udtalelse.

Ifølge talspersonen er 85 personer blevet evakueret til midlertidige sheltere i den sydvestlige del af øen, mens 108 personer søgte ly andre steder, herunder på en folkeskole.

På øen Flores begyndte regnen mandag og har afskåret vejforbindelser og telefonforbindelser i 18 landsbyer, fortæller Muhari.

Mens vandstanden på Flores onsdag igen er faldet, er dele af Bali ifølge talspersonen stadig oversvømmet.

Den årlige regntid i Indonesien varer typisk fra november til april.

Foruden oversvømmelser og jordskred bringer regnen også ofte vandbårne sygdomme med sig.

På grund af klimaforandringer er mønstrene for regntiden ændret. Det gælder både længden og intensiteten af sæsonen, og det har medført kraftigere regn, hurtige oversvømmelser og stærkere vindstød.

Senest har øen Java i både januar og marts været ramt af voldsomt uvejr.

I januar mistede mindst 25 personer livet, da oversvømmelser og jordskred ramte en by i den centrale del af øen.

Senere i marts døde tre mennesker og efterlod fem savnede, da kraftig regn havde oversvømmet omkring 24 landsbyer.

AFP

Den tidligere politiker Ulla Sandbæk, som både har siddet i Folketinget og EU-Parlamentet, er død.

Det oplyser hendes familie til Ritzau.

Ulla Sandbæk blev 82 år.

I et opslag offentliggjort onsdag på hendes Facebook-profil lyder det, at hun afgik ved døden den 6. september efter et kræftforløb.

Opslaget er underskrevet af hendes to børn.

– Begravelsen finder sted tirsdag den 23. september klokken 12 i Høsterkøb Kirke, hvor mor var sognepræst i mere end 30 år, og hvor vi har haft mange lykkelige stunder sammen, står der også i opslaget.

Ulla Sandbæk sad i en længere årrække i EU-Parlamentet.

I første omgang blev hun valgt ind i 1989 for Folkebevægelsen mod EU og siden for Junibevægelsen frem til 2004.

Efter en tid væk fra det parlamentariske arbejde stillede hun op for Alternativet og blev valgt til Folketinget i 2015.

Egentlig havde hun ikke nogen planer om at skulle være folkevalgt igen. For det kan være belastende at stille op til valg, sagde hun i 2018 til Ritzau i forbindelse med sin 75-års fødselsdag.

Men så stiftede politikeren Uffe Elbæk et nyt parti – Alternativet .

– Jeg havde faktisk svoret, at jeg ikke ville. Men da det så blev Alternativet , ville jeg alligevel gerne. Så jeg brød mine egne regler.

– Jeg er meget begejstret for Alternativet . Det er lige det parti, jeg selv ville have stiftet, hvis jeg havde været nødt til det, sagde Ulla Sandbæk i 2018.

Hendes tidligere kollega har på LinkedIn skrevet en mindetekst onsdag aften.

Her omtaler Uffe Elbæk hende som et helt særligt menneske og en god ven.

Ulla Sandbæk besad en blanding af spiritualitet, politisk engagement og handling, skriver han.

– Ulla var nemlig både hoved, hjerte og hånd i alt, hvad hun involverede sig i. Hun analyserede verden, hun følte verden, og hun forandrede verden, tilføjer Uffe Elbæk.

De fire år på tinge blev de sidste år som parlamentariker for Ulla Sandbæk. En hjernerystelse betød, at hun i en længere periode var sygemeldt fra Folketinget, og hun fortalte efterfølgende, at hun ikke følte overskud til særligt meget andet end at passe jobbet.

I Alternativets gruppe var hun blandt andet kirkeordfører og ordfører for udviklingsbistand.

Foruden det politiske arbejde var Sandbæk i en lang årrække præst i hovedstadsområdet. Først et par år i København og siden i 30 år i Høsterkøb Kirke.

Israel har udført luftangreb mod Yemen.

Det bekræfter det israelske militær i en udtalelse, skriver Reuters.

Ifølge den houthikontrollerede tv-station Al Masirah ramte angrebene hovedstaden, Sanaa, skriver nyhedsbureauet.

Vidner oplyser til Reuters, at målet var houthiernes forsvarsministerium, mens AFPs journalister meddeler, at angrebene blandt andet ramte en bygning for houthiernes væbnede styrker.

Ifølge houthi-sundhedsministeriet er 35 personer blevet dræbt, og 131 er blevet såret under angrebene, skriver Reuters.

I udtalelsen fra det israelske militær står der, at angrebene ifølge militæret var rettet mod “militære mål” i områderne Sanaa og Al-Jawf, skriver nyhedsbureauet AFP.

Målene omfattede ifølge udtalelsen “militærlejre”, “houthiernes militære kommunikationshovedkvarter og et brændstoflager”.

Angrebene er de seneste i over et år med angreb og gengældelsesangreb mellem Israel og houthimilitante i Yemen, udløst af krigen i Gaza.

Der er ligeledes jævnligt meldinger om droneangreb mod Israel fra Yemen.

Det er usædvanligt, at houthiernes droner og missiler reelt når deres mål i Israel, før de bliver afværget, men senest søndag ramte en drone
afsendt af houthibevægelsen lufthavnen Ramon uden for byen Eilat i det sydlige Israel.

Dronen slog ned i lufthavnens ankomsthal, meddelte israelske myndigheder.

Ifølge Israel sendte houthierne i alt fire droner med sprængstof afsted inden for få minutter, hvoraf den ene formåede at komme igennem det israelske luftforsvar.

Israel svarede efterfølgende igen ved at bombe områder i Yemen, som houthierne kontrollerer, herunder den vigtige havn Hodeidah.

USA’s præsident, Donald Trump, skal tale med Polens præsident, Karol Nawrocki, onsdag.

Det oplyser en unavngiven embedsperson fra Det Hvide Hus til Reuters.

Embedspersonen tilføjer desuden, at både Trump og Det Hvide Hus følger med i rapporterne fra Polen.

Også over for nyhedsbureauet AFP bekræfter en embedsperson, at de to præsidenter har planer om at tale sammen i løbet af dagen.

Meldingen fra Det Hvide Hus kommer, efter at Polen har sagt, at et større antal russiske droner krænkede polsk luftrum natten til onsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, har med få ord kommenteret på situationen i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvad sker der med Rusland, der krænker Polens luftrum med droner? Så kører vi! skriver han. (What’s with Russia violating Poland’s airspace with drones? Here we go!)

Ruslands forsvarsministerium siger samme dag, at det ikke planlagde angreb mod mål i Polen og melder sig klar til dialog.

– Der var ingen mål, som det var hensigten at ødelægge i Polen, siger det russiske forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Fra det russiske forsvarsministerium lyder det, at Rusland udførte et stort angreb på militæranlæg i det vestlige Ukraine.

Ministeriet hævder, at de russiske styrker opnåede alle mål med angrebet, og siger, at de droner, “som angiveligt krydsede grænsen til Polen”, ikke havde en rækkevidde på mere end 700 kilometer.

Ifølge Reuters kalder Ruslands udenrigsministerium det desuden for “myter”, at russiske droner bevidst skulle have krydset ind i polsk territorium.

Syv personer er onsdag blevet anholdt i en narkorazzia på Syd- og Midtfyn, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

I en planlagt aktion foretog politiet onsdag ransagning af fire adresser, og det var i den forbindelse, at de syv blev anholdt.

Aktionen blev sat i gang klokken 09.45 og er onsdag eftermiddag fortsat i gang.

Fire af de anholdt er blevet løsladt igen, men de er stadig sigtet i sagen, oplyser politiet.

De tre øvrige bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på at varetægtsfængsle dem, mens politiet efterforsker sagen.

De tre er sigtet for narkohandel, oplyser politiet, som dog ikke oplyser nærmere om, hvilke former for stoffer der er tale om, ligesom politiet heller ikke fortæller, hvor store mængder der er rejst sigtelse for.

De tre, som anklagemyndigheden ønsker at få varetægtsfængslet er to mænd på 29 og 33 år samt en 29-årig kvinde. Alle er fra Fyn.

Fyns Politi oplyser ikke, hvorledes de tre stiller sig til sigtelserne.

Fyns Politi oplyser desuden, at anklagemyndigheden ved torsdagens grundlovsforhør vil bede om, at offentligheden ikke får adgang – det kaldes også for lukkede døre.

Det kan dommeren beslutte, hvis det vurderes, at et åbent retsmøde kan forpurre politiets efterforskning.

Torsdagens retsmøde kommer til at foregå ved Retten i Svendborg.