Seneste nyheder

Sager, hvor en borger anses for at have fået dansk statsborgerskab ved en fejl, sættes i bero.

Det fremgår af en orientering fra udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) til Folketinget.

Det sker efter en dom i Højesteret i sidste uge. Her afgjorde retten, at myndighederne handlede korrekt, da de i 2017 bestemte, at en mand og hans søn ikke er og aldrig har været danske statsborgere.

De to blev ellers tidligere anset for at være danske statsborgere. Helt tilbage i 1980 udstedte Indenrigsministeriet et indfødsretsbevis til faren.

Men 37 år senere trak myndighederne i bremsen. I 2017 omgjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet den tidligere afgørelse.

Og den kovending blev blåstemplet af den øverste retsinstans.

Det blev blandt andet lagt til grund i både faren og sønnens tilfælde, at “ministeriets afgørelse kun havde haft begrænsede konsekvenser”. Faren har boet i Egypten siden starten af 1980’erne, og sønnen var første gang i Danmark, da han var 19 år.

Men ifølge Politiken fastslog Højesteret samtidig, at “en borger, der i god tro har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som har haft dette igennem lang tid og indrettet sin tilværelse efter det, kan bevare sit statsborgerskab, også selv om myndighederne senere skulle opdage, at der blev begået en fejl, da statsborgerskabet blev tildelt”.

Det er en anden vurdering af reglerne i Grundloven end ministeriets hidtidige og langvarige opfattelse af paragraf 44 stk. 1.

Derfor sættes sagerne nu i bero, mens betydningen af dommen undersøges.

– Udlændinge- og Integrationsministeriet er derfor nu i gang med at vurdere rækkevidden af dommen, og hvordan denne bør håndteres, lyder det i orienteringen.

Ministeriet bemærker også, at Højesteret skal behandle en lignende sag i slutningen af september, hvor dommen forventes i starten af oktober.

– Der verserer derudover seks sager ved domstolene, som afventer udfaldet af
Højesterets afgørelse i oktober 2025, lyder det videre.

Det amerikanske forbrugerprisindeks, CPI, er i august steget med 2,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det er det højeste niveau siden januar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er en stigning fra 2,7 procent i juli.

Stigninger i forbrugerprisindekset kan også betegnes som inflationen i USA.

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), vil inflationen stige yderligere i de kommende måneder.

– Inflationen vil stige, i takt med at de mange toldstigninger passerer igennem værdikæden og rammer de amerikanske forbrugere.

– Det er ventet, at op mod 70 procent af toldregningen ender hos de amerikanske forbrugere, siger Allan Sørensen.

Forbrugerprisindekset udgøres af priser på en lang række varer og tjenester, som sælges til forbrugere. Det gælder eksempelvis madvarer, tøj, husleje, brændstof, transport, medicin og lægeydelser.

Ifølge Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit, skyldes stigningen primært udviklingen i energi- og fødevarepriser.

Ser man på priserne på varer og tjenester uden fødevarer og energi, er priserne steget 3,1 procent over et år i august. Denne del kaldes også kerneinflationen, og denne er uændret sammenlignet med juli.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede tilbage i april højere told på import af varer fra en række lande.

Det har skabt bekymring for, at inflationen i USA vil stige.

Og ifølge Frederik Engholm bliver effekterne heraf gradvist tydeligere.

Det er dog ikke nok til at skræmme den amerikanske centralbank (Fed) fra at sænke landets ledende rente i den kommende uge, lyder det.

– Sætter toldforhøjelser sig i endnu højere grad i inflationen, så kan det ændre sig fremadrettet.

– Men der skal meget til – vi ser, at Federal Reserve har hovedfokus rettet mod at beskytte arbejdsmarkedet mod en nedtur i den kommende tid, lyder det fra chefstrategen.

Forskere fra Aarhus Universitet er kommet lidt tættere på at forstå baggrunden for demenssygdommen Alzheimers, som 55.000 danskere lider af.

De har identificeret en celledefekt, der kan kobles til udviklingen af sygdommen.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Defekten er identificeret hos såkaldte exosomer, som er mikroskopiske små partikler, der spiller en central rolle i menneskekroppen.

Det forklarer en af forskerne bag opdagelsen, adjunkt Kristian Juul-Madsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

– Exosomer bruges til at kommunikere med og aktivere omkringliggende celler, og vi har nu identificeret en defekt i både produktionen og kvaliteten af exosomer i celler, som vi ved er disponerede for Alzheimers, siger han.

Forskerne har opdaget, at hvis der er fejl på et særligt protein, kaldet Sorla, bliver cellerne markant dårligere til at producere de vigtige exosomer.

Det kan ifølge Kristian Juul-Madsen være afgørende viden for fremtidens alzheimerforskning.

– Det fortæller os, at de exosomer, der bliver produceret særligt af hjernens immunceller, spiller en vigtig rolle i at opretholde hjernens sundhed.

– Og at mutationer, der leder til mindre og dårligere produktion af disse exosomer, er forbundet med øget risiko for alzheimers.

Opdagelsen kan ifølge forskeren føre til en bedre forståelse for udviklingen af Alzheimers og på sigt også en bedre behandling af sygdommen.

– Perspektivet er meget klart. Vi har nu mulighed for at undersøge nye behandlingsformer for Alzheimers, enten ved at stimulere funktionen af Sorla, så cellerne producerer flere og bedre exosomer.

– Eller ved at ramme andre kendte receptorer, som kan øge produktionen af exosomer, siger han.

Alzheimers er den mest udbredte demenssygdom i Danmark, og der findes endnu ikke nogen behandling, der kan helbrede sygdommen.

Et fagfællebedømt studie om opdagelsen er netop blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift “Alzheimer’s & Dementia”.

USA presser på, for at Europa “hurtigst muligt” skal lukke for russisk gas. Det siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen efter et møde med USA’s energiminister, Chris Wright.

USA vil i stedet være klar til at forsyne Europa med den nødvendige gas. Det har den amerikanske energiminister understreget på mødet ifølge Dan Jørgensen.

Den danske kommissær lægger dog ikke op til at ændre tidsplanen i EU-Kommissionens udspil, som sigter efter et stop for russisk gas inden 2028.

– Det er i forvejen en meget ambitiøs tidsplan, siger Dan Jørgensen.

Han understreger, at EU-Kommissionen lægger op til at stoppe alle korttidskontrakter ved årets udgang.

– Det betyder, at en tredjedel af den russiske gas, vi importerer, snart vil stoppe.

– Det tager selvfølgelig længere tid at komme ud af langtidskontrakterne. Og vi skal sikre, at EU-landene har alternativer, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionens plan om et hurtigt farvel til russisk gas har mødt modstand fra lande som Ungarn, Slovakiet og Østrig, der henviser til, at de ikke har havne og dermed sværere ved at importere gas andre steder fra.

Dan Jørgensen tror dog, at det vil lykkes at få vedtaget forslaget, fordi det kan ske med kvalificeret flertal.

Sker det, så står USA klar til at sælge den nødvendige gas til Europa. Det fastslog den amerikanske energiminister over for Dan Jørgensen.

– USA er ved at udvide deres produktion for at kunne øge deres eksport, siger Dan Jørgensen.

Det er dog ikke EU-Kommissionen eller Dan Jørgensen selv, der står for energiindkøbene. Det er op til de enkelte lande.

EU-Kommissionen har lovet EU-landene at arbejde for, at de har sikkerhed for deres energiforsyning trods et farvel til russisk gas.

– Det vi kan gøre, er at facilitere og sikre, at hvis der er nogen udfordringer omkring lovgivning, så løser vi det, siger Dan Jørgensen.

Kunstig intelligens er allerede en del af det danske sundhedsvæsen.

Nu viser et nyt forskningsprojekt, at AI kan bidrage til at redde tusindvis af liv på intensivafdelinger på verdensplan.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af forskningsprojektet.

– Intensivpatienter overvåges konstant med forskelligt udstyr, blandt andet for blodtryk og puls. Samtidig observerer læger og sygeplejersker dem nøje.

– Med AI bruges den data til at forudsige, hvad der vil ske med patienterne om en time, om fem timer og så videre, siger lektor ved AAU Arijit Khan.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at over 800 millioner mennesker på verdensplan har diabetes.

Særligt højt eller lavt blodsukker under indlæggelse øger risikoen for forværring og dødsfald, lyder det i pressemeddelelsen.

AI-systemet er afprøvet med data fra over 200.000 intensivforløb på 208 hospitaler i USA.

Værktøjet kan analysere patientdata i realtid ud fra information fra blodtryksmålinger, laboratorieresultater samt observationer og noter fra læger og sygeplejersker.

Det gør det ifølge projektet muligt at gribe ind hurtigere.

– Vores AI-model kan forbedre forudsigelsen af blodsukkerniveauer hos patienter på intensivafdelinger med fem til syv procent sammenlignet med de hidtil bedste forudsigelser, siger lektor ved AAU Arijit Khan.

Ifølge Mohammad Hadi Mehdizavareh, der er ph.d.-studerende samt en del af projektet, kan værktøjet desuden tilpasses andre medicinske udfordringer, og det kan skræddersys de forskellige afdelinger.

AI bruges allerede i det danske sundhedsvæsen.

Det anvendes blandt andet til at forudsige komplikationer i sygdomsforløb med tyk- og endetarmskræft, og det bruges desuden til at vurdere skanningsbilleder.

Forskerne bag projektet fra AAU vil nu også undersøge, om deres værktøj kan bruges til at forudsige indlæggelsestiden samt risikoen for blodpropper, lyder det.

Projektet strækker sig over fem år, og det er finansieret af en bevilling på ti millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Belarus har løsladt 52 fanger.

De omfatter blandt andet oppositionsfolk, journalister og deltagere i regeringskritiske demonstrationer.

Det siger Litauens præsident, Gitanas Nauseda, ifølge public service-mediet LRT torsdag.

Blandt de løsladte er personer fra en række lande. Der er personer fra Litauen, Storbritannien, Letland, Polen, Tyskland og Frankrig. De er torsdag på vej til Litauen.

– Jeg ønsker oprigtigt at takke USA’s præsident, Donald Trump, som har været involveret i denne frigivelsesoperation fra start til slut, siger Nauseda.

Trump har tidligere opfordret Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, til at løslade fanger, som Trump har beskrevet som “gidsler”.

Det antal, som nu er blevet løsladt, ligger dog langt under de op mod 1300-1400 fanger, som Trump ønskede løsladt, skriver nyhedsbureauet Reuters. Opfordringen om en løsladelse er kommet i en samtale med Lukasjenko og i efterfølgende opslag på sociale medier.

Det statslige belarusiske nyhedsbureau Belta skriver torsdag, at en repræsentant for Trump har holdt møde med Lukasjenko.

Her skal repræsentanten, John Coale, have sagt, at USA ønsker at “normalisere” forholdet mellem de to lande. USA vil angiveligt genåbne sin ambassade i Minsk, hovedstaden i Belarus.

Den blev lukket i februar 2022 som følge af Belarus’ rolle i Ruslands invasion af Ukraine.

Belarus er en af Ruslands nærmeste allierede. Da russiske soldater invaderede Ukraine i 2022, skete det blandt andet fra belarusisk område.

En talsperson for den amerikanske ambassade i Vilnius siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at visse sanktioner mod det statsejede flyselskab Belavia vil blive ophævet.

Den svenske regering lover yderligere 70 milliarder svenske kroner i støtte til Ukraine i 2026 og 2027.

Det skriver nyhedsbureauet TT torsdag.

Beløbet svarer til knap 48 milliarder danske kroner.

– Regeringens støtte til Ukraine er urokkelig, siger den svenske forsvarsminister, Pål Jonson.

– Udfaldet af krigen i Ukraine kommer til at påvirke sikkerheden i Europa i mindst en generation fremover, lyder det videre fra Jonson.

Herudover præsenteres en ny militær støttepakke på 9,2 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 6,3 milliarder danske kroner.

Der er tale om den 20. svenske støttepakke til Ukraine.

Støtten vil gå til det svenske forsvars materielstyrelse, som skal anskaffe det militære udstyr til Ukraine.

Støtten vil blandt andet gå til Archer-artillerisystemer og et kystradarsystem.

De forskellige dele af støtten vil blive leveret i løbet af 2025, 2026 og 2027.

Ifølge det danske udenrigsministeriums hjemmeside løber Danmarks støtte til Ukraine siden krigens udbrud op i 67,6 milliarder kroner i militær støtte og 6,8 milliarder kroner i civil støtte.

Med fire koncerter i efteråret sætter den 81-årige sanger og sangskriver Niels Skousen et punktum for en lang karriere.

Det skriver sangeren i et opslag på Facebook.

– Kære venner, tak for al jeres støtte og interesse. Jeg går mod de 82. Helbredet er jo ikke noget, man kan forhandle med, skriver Niels Skousen.

Han har siden 1970’erne sat sit præg på den danske musikscene og har en stor skare af trofaste følgere.

Allerede som 20-årig købte han en guitar og begyndte at skrive sange inspireret af Bob Dylan og Leonard Cohen.

I 1971 skrev han tekst og musik til pladen “Herfra hvor vi står”, som han udgav sammen med Peter Ingemann i gruppen Skousen & Ingemann.

Pladen er efterfølgende blevet et billede på tiden med ungdomsoprøret, som den unge Skousen var en del af.

Blandt andet skrev han sange til bandet Young Flowers og var gæst hos teatergruppen Solvognen.

Fra 1980 holdt han en pause fra musikken. Pausen skulle vise sig at vare 22 år. I stedet helligede han sig skuespillet.

Han har medvirket i adskillige film og blandt andet også tv-serien “Landsbyen” fra 1991.

Men musikken kaldte på ham. I 2002 udkom albummet “Dobbeltsyn”, der blev nomineret til otte musikpriser.

Hans seneste album, “Blæsten og Regnen”, udkom i 2022.

Niels Skousen er gift med filminstruktør Linda Wendel. Han er far til tre voksne børn.

De fire koncerter, der ifølge sangeren selv runder karrieren af, foregår 20. november i Hadsten, 21. november i Esbjerg, 22. november i Tarm og 28. november i København.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) har anklaget Premier League-klubben Chelsea for 74 brud på regler omhandlende spillertransfers.

Det skriver FA på forbundets hjemmeside.

Det er blandt andet brud på regler for arbejdet med agenter, mellemmænd og tredjepartsinvesteringer i spillere.

Regelbruddene er foregået fra 2009 til 2022. Størstedelen af dem har fundet sted i sæsonerne 2010-11 og 2015-16.

Chelsea skriver på sin hjemmeside, at de nye ejere i 2022 selv blev klar over regelbruddene under det tidligere ejerskab.

Allerede inden overtagelsen blev de nye ejere efter en undersøgelse opmærksom på regelbrud og ufuldstændige finansielle afrapporteringer fra den tidligere klubledelse.

Det var et konsortium ledet af den amerikanske forretningsmand Todd Boehly, der for lidt over tre år siden overtog klubben.

– Umiddelbart efter købet indberettede klubben selv disse forhold til alle relevante tilsynsmyndigheder, herunder FA, skriver Chelsea.

– Klubben har udvist gennemsigtighed gennem hele processen, herunder ved at give omfattende adgang til klubbens filer og historiske data. Vi vil fortsætte med at samarbejde med FA for at afslutte denne sag så hurtigt som muligt.

FA skriver, at Chelsea har indtil 19. september i forhold til at svare på anklagerne.

Det var den russiske mangemilliardær Roman Abramovich, der tidligere sad på ejerskabet i klubben. Han blev i 2022 presset til at sælge Chelsea efter Ruslands invasion af Ukraine.

Siden 2020 er antallet af brande i litiumionbatterier i danske hjem næsten tredoblet.

Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.

Sidste år blev der registreret 143 brande forårsaget af de batterier, der indgår i for eksempel mobiltelefoner, løbehjul, elcykler og haveværktøj.

Det var ni procent flere end året før og næsten tre gange så mange som i 2020, da brandfolk rykkede ud til 55 brande forårsaget af litiumionbatterier.

Det stigende antal batteribrande udfordrer beredskaberne, lyder det fra sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard.

– Vi har set en markant stigning i batteribrande de seneste fem-seks år. Det er desværre ikke så overraskende, fordi vi omgiver os med mere elektronisk udstyr, der bruger de her batterier.

– Men det gør brandslukningen mere kompleks, siger han.

Sekretariatschefen peger på, at batteribrandene er forbundet med en stor energiudladning.

– Selv et mindre batteri til et haveredskab kan udløse en ret stor og kompliceret brand, der spredes temmelig hurtigt.

– Og hvis først branden spreder sig og får fat i yderligere et produkt med et tilsvarende batteri, så stiger kompleksiteten. Det er en udfordring for beredskaberne.

Brandfolkene skal også være opmærksomme på, at batteribrande kan genantænde.

– De her brande har det også med at genantænde igen og igen. Selv når man tror, de er helt slukket.

– Derfor kræver det en helt anden tilgang til at slukke dem, siger Bjarne Nigaard.

Det er gruppen af “mindre transportmidler”, der udgør den største gruppe af brande i kategorien mindre litiumionprodukter.

Det dækker for eksempel over elcykler, løbehjul, hoverboards og elscootere.

En tredjedel af brandene sker i forbindelse med opladning.

Derfor bør man tage sine forholdsregler, når batterierne lader op, lyder rådet.

– Optimalt set bør man være til stede, når batterierne oplader. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så foretag opladningen et sted, hvor der er mindst muligt brandbart materiale.

– Og så er det altid en god idé med en røgalarm, siger Bjarne Nigaard.

Storbritannien fjerner Peter Mandelson som ambassadør i USA på grund af hans forbindelse til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser det britiske udenrigsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mandelson er en erfaren Labour-politiker, der spillede en stor rolle i partiets succes under den tidligere leder Tony Blair som en tæt rådgiver.

Men der er kommet fornyet fokus på hans forhold til Epstein, efter at en bog med fødselsdagshilsner angiveligt viser et brev fra Mandelson til Epstein.

Heri beskriver han Epstein som “min bedste kammerat”.

Yderligere e-mails er derudover blevet offentliggjort af blandt andet nyhedsbureauet Bloomberg.

I den ene e-mail – som er sendt, dagen inden Epstein i 2008 skulle i fængsel for at have hvervet mindreårige til prostitution – udtrykker Mandelson vrede over det, som han kalder en uretfærdighed.

– I lyset af den yderligere information i de e-mails, der er skrevet af Peter Mandelson, har premierministeren bedt udenrigsministeren om at trække ham tilbage som ambassadør, skriver det britiske udenrigsministerium.

– De e-mails viser, at dybden og omfanget af Peter Mandelsons forhold til Jeffrey Epstein i væsentlig grad er anderledes, end man vidste ved udpegningen af ham, lyder det videre.

Ministeriet siger, at det er “ny information”, at Mandelson kraftigt antydede, at Epsteins første dom var fejlagtig og burde udfordres.

Onsdag sagde Mandelson, at han fortryder nogensinde at have mødt Epstein. Han sagde også, at forbindelsen fortsatte “meget længere” tid, end den skulle have gjort.

Den melding lod i første omgang til at være nok for den britiske premierminister, Keir Starmer, der støttede Mandelson i parlamentet. Men siden har Mandelson altså mistet regeringens opbakning.

Mandelson er mangeårigt tidligere medlem af Underhuset, har været EU-handelskommissær og har også været erhvervs- og handelsminister i Storbritannien. Han blev udnævnt som ambassadør i USA sidste år og begyndte i februar i år.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

Han fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder.

Reuters

Hundredvis af sydkoreanere, som har været tilbageholdt af amerikanske immigrationsmyndigheder, er ved at blive løsladt, så de kan tage hjem til Sydkorea.

Det oplyser sydkoreanske myndigheder torsdag.

I alt blev 475 mennesker sidste uge anholdt under en razzia i delstaten Georgia på en bilbatterifabrik, der er ejet af Hyundai og LG Energy Solutions.

Størstedelen var sydkoreanere.

Sydkorea bekræfter torsdag, at “løsladelsesprocessen” er i gang for arbejderne, som skal flyve til Sydkorea på et chartret fly.

Det ventes, at flyet lander fredag eftermiddag lokal tid.

Razziaen har skabt en svær situation mellem to lande, der ellers normalt er allierede.

På sikkerheds- og militærområdet har USA og Sydkorea et omfattende samarbejde, og store sydkoreanske selskaber har en lang række investeringer i fabrikker i USA.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, har kaldt razziaen “forvirrende” og sagt, at den kan dæmpe den sydkoreanske investeringslyst.

Men nogle af de tilbageholdte arbejdere havde ifølge amerikanske myndigheder ulovligt krydset grænsen til USA. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Andre var angiveligt kommet lovligt ind i landet, men havde udløbne visa eller havde ikke arbejdstilladelse.

Præsident Lee Jae-myung henviste i sine udtalelser blandt andet til “kulturelle forskelle” og sagde, at i Sydkorea ville det ikke blive set som et “alvorligt problem”, hvis amerikanske statsborgere underviste i engelsk på et turistvisum.

Lee sagde, at efter tilbageholdelserne vil sydkoreanske selskaber ikke kunne lade være med “at sætte spørgsmålstegn ved, om det er risikoen værd at oprette en fabrik i USA”.

– Dette kan få markant indflydelse på fremtidige investeringsbeslutninger, især når man vurderer rentabiliteten i direkte aktiviteter i USA, tilføjer han.

AFP

Trods sine 36 år har den danske cykelrytter Christopher Juul-Jensen ikke planer om et karrierestop lige foreløbig.

Den danske veteran har i hvert fald forlænget sin kontrakt med australske Jayco i to år, så aftalen gælder til udgangen af 2027.

Det skriver World Tour-holdet på sin hjemmeside.

– Det er et fantastisk hold at være en del af, og jeg er taknemmelig for muligheden for at kunne fortsætte, siger danskeren, der har kørt på holdet siden 2016.

– Jeg anser mig selv for meget heldig at have haft ti gode år her, og jeg kan ikke vente med at give alt for det her hold i to år yderligere.

Christopher Juul-Jensen har gennem alle årene på det australske hold primært indtaget rollen som hjælperytter.

Det er blevet til syv Tour de France-deltagelser for den loyale dansker på det australske World Tour-hold.

– I løbet af de seneste ti år hos os har han udviklet sig og blevet en central del af holdets motorrum, siger Jaycos holdchef, Brent Copeland.

– Han bidrager med en enorm erfaring, der er uvurderlig for vores kaptajner og yngre ryttere. Hans evne til konstant at hæve holdets moral er en vigtig egenskab, og vi ser frem til at arbejde sammen med ham i to år mere.

Den danske humørspreder opnåede i 2018 sin hidtil største personlige sejr på holdet, da han vandt en etape i Schweiz Rundt.

I 2015, da Christopher Juul-Jensen kørte for Tinkoff-Saxo, vandt han PostNord Danmark Rundt sammenlagt og blev dansk mester i enkeltstart.

Aktuelt er han i gang med at køre Vuelta a España, der slutter søndag i Madrid.

Gennem en årrække har en mand fra erhvervslivet i Vejle begået overgreb mod drenge, og torsdag formiddag har retssystemet reageret med en sanktion.

Manden straffes med ubetinget fængsel i et år og ni måneder, og samtidig forbydes han at kontakte børn under 18 år.

Sagen drejer sig om seriekriminalitet, og i sagen er der 19 drenge som ofre.

– Det er forbrydelser, der har haft store konsekvenser for de berørte børn og deres familier, udtaler anklageren i sagen, specialanklager Claus Guldbrand, i en pressemeddelelse.

Blandt andet gennem sit engagement i sportsverdenen lykkedes det ham at opnå en tillidsfuld relation til såvel børn som deres forældre, rapporterer Vejle Amts Folkeblad.

I nogle tilfælde fotograferede han drenge nøgne. Det skete under påskud af, at de skulle medvirke i en reklame for shampoo.

I sit rækkehus berørte han i øvrigt en niårig drengs penis.

Også under ture til Lalandia, Hotel Legoland og Manchester i England krænkede manden børn.

Under et retsmøde har den 48-årige forklaret, at han flere gange har været i behandling for sin trang til unge drenge.

Imidlertid har det ikke fået ham til at stoppe, rapporterer Vejle Amts Folkeblad.

Det var i februar i år, at anklagemyndigheden sendte sagen om de mange kriminelle forhold til retten.

De drejer sig om blandt andet voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, krænkelse af blufærdigheden, grooming og besiddelse af overgrebsmateriale.

Forbrydelserne blev begået fra 2015 og frem til november sidste år.

I rettens sanktion indgår, at manden frakendes retten til at beskæftige sig med børn under 18 år enten erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Desuden er der nedlagt et såkaldt boligforbud, et besøgsforbud og et kontaktforbud, oplyser Sydøstjyllands Politi om dommen.

Statsadvokaten i Viborg skal nu overveje, om dommen skal ankes til landsretten med krav om en hårdere straf.

Et af tre medlemmer af domsmandsretten i Kolding stemte for en straf på fængsel i to år.

På vegne af ofrene og deres værger giver advokat Linda Dollerup udtryk for skuffelse over dommen. I sagen har hun varetaget ofrenes interesser som bistandsadvokat.

– Vi er dybt berørt over domsafsigelsen i dag, og vi føler på ingen måde, at dommens længde afspejler den konsekvens, sagen har haft for de forurettede, lyder det.

Ofrene er tilkendt erstatninger fra 7000 kroner og op til 50.000 kroner.

– Vi er efterladt med en følelse af, at straffens længde og erstatningernes størrelse ikke anerkender det store traume, forbrydelsen har medført, skriver advokaten.

Der bør følge en erstatning med til grønlandske kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, når statsminister Mette Frederiksen (S) kommer til Grønland.

Det mener formanden for partiet Naleraq, Pele Broberg, ifølge medierne Sermitsiaq og KNR.

Mette Frederiksen kommer 24. september til Grønland for officielt at sige undskyld til de grønlandske piger og kvinder, som uden samtykke fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral.

En udredning om sagen er netop blevet fremlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Broberg siger, at statsministeren kun bør indfinde sig, hvis hun har penge med til kvinderne.

– Undskyldning uden handling er som at gentraumatisere vores folk. Mette, hvis ikke staten handler og udbetaler erstatning, så bliv hjemme, siger Broberg ifølge de to grønlandske medier i en pressemeddelelse.

Pele Broberg kræver, at de berørte kvinder straks modtager en erstatning hver på mindst 300.000 kroner.

Formanden for Naleraq vil også have statsministeren til at anerkende, at hindring af fødsler er at betragte som et folkedrab.

– Folkedrab mod vores folk skal ikke bruges til at fremme Mette eller Danmark over for omverden, og en undskyldning skal ikke bruges til at gaslighte ofrene. Der skal handling og konsekvenser, skriver Pele Broberg ifølge de grønlandske medier i pressemeddelelsen.

Mette Frederiksen gav allerede 27. august en undskyldning på vegne af den danske stat.

Også Grønlands regering, Naalakkersuisut, i form af regeringschef Jens-Frederik Nielsen, har undskyldt for de sager, der vedrører perioden, efter at Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Både Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen deltager 24. september ved et arrangement i Grønlands hovedstad, Nuuk, hvor den officielle undskyldning markeres.

Naleraq er ikke en del af den nuværende grønlandske regering.

FN’s Sikkerhedsråd vil på polsk anmodning afholde et hastemøde om russiske krænkelser af polsk luftrum.

Det oplyser det polske udenrigsministerium torsdag.

Polen sagde onsdag, at et større antal russiske droner var fløjet ind i polsk luftrum, og at den polske hær med hjælp fra Nato-allierede havde skudt flere droner ned.

I alt blev der registreret 19 krænkelser af polsk luftrum. Mindst tre droner blev skudt ned.

Hændelsen onsdag var første gang, at det er blevet bekræftet, at et Nato-medlem har affyret skud under Ruslands krig mod Ukraine.

Rusland har hverken be- eller afkræftet, at russiske droner havde krænket polsk luftrum.

Fra landets forsvarsministerium lød det, at Rusland havde gennemført et større angreb på militæranlæg i det vestlige Ukraine og ikke havde planlagt at ramme nogen mål i Polen.

Den polske premierminister, Donald Tusk, kaldte hændelsen en “provokation i stor skala”.

Polen påberåbte sig Natos artikel 4, som giver medlemslande mulighed for konsultationer i forbindelse med trusler.

Senest har en række øst- og centraleuropæiske lande i fællesskab aktiveret artikel 4 i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, hvilket var syvende gang siden alliancens oprettelse i 1949.

I den østlige del af Polen er der blevet indført flyverestriktioner efter onsdagens hændelse.

De gælder frem til 9. december og medfører omfattende restriktioner for civile fly i området – med få undtagelser.

Reuters

I en sag om kloning af en stribe dyre elbiler er der ikke grundlag for at varetægtsfængsle en af de sigtede, en mand på 42 år.

Det er resultatet af et grundlovsforhør ved Retten i Odense torsdag, oplyser anklager Charlotte Ragus fra Fyns Politi.

Manden sigtes for bedrageri for cirka en million kroner. Mistanken er begrundet, men betingelsen for at varetægtsfængsle er ikke til stede, har retten slået fast.

Anholdelsen af den 42-årige skete i Herlev på Sjælland under andendagen af en større politiaktion.

I alt er fem mænd og en kvinde sigtet. En enkelt er blevet varetægtsfængslet. En 55-årig mand med adresse i Kerteminde Kommune blev fængslet onsdag.

Begrundelsen er, at han kan tænkes på fri fod at fortsætte med lignende lovovertrædelser, og at han på fri fod vil kunne påvirke politiets opklaringsarbejde.

Sagen drejer sig om, at dyre elbiler af mærker som Mercedes og Audi har fået fjernet det oprindelige stelnummer, som er erstattet af et nyt, der hører til en tilsvarende bil, ofte fra udlandet.

Dermed opstår der det, der kaldes kloning. Herefter kan de kriminelle potentielt sælge den samme bil flere gange.

I forbindelse med aktionen har politiet beslaglagt omkring 20 biler, som skal undersøges nærmere, oplyste politiet onsdag i en pressemeddelelse.

I en pressemeddelelse om sagen har vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein talt om en kompleks efterforskning.

Den angår ifølge ham kriminalitet, “der involverer absolutte luksusbiler, som de kriminelle også selv turnerer rundt i.”

Det vækker forfærdelse blandt danske politikere i Folketinget, at den konservative politiske aktivist Charlie Kirk er død, efter at han onsdag blev skudt under et debatmøde i den amerikanske delstat Utah.

– Jeg er dybt chokeret over det tragiske drab på Charlie Kirk. Han var en markant figur i det amerikanske politiske landskab, og han stod op for det, som han troede på.

– Mine tanker er hos hans hustru og to små børn, skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på X.

En talsperson fra Utah Valley University har ifølge nyhedsbureauet Reuters udtalt, at Charlie Kirk blev skudt i halsen under en begivenhed på universitetet.

– Frygtelig nyhed om attentatet på Charlie Kirk. Ytringsfriheden er under angreb, men vi må aldrig nogensinde ryste på hånden – og give efter for mørke kræfter, skriver Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, på X.

– I et demokrati skal der være plads til politisk uenighed, og man skal bekæmpe sine modstandere med ord, ikke med grusom vold, skriver hun.

Også Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, fordømmer drabet.

– Dybt ulykkeligt og helt uacceptabelt med et politisk motiveret drab i USA.

– Forhåbentlig fører det ikke til en yderligere forråelse og dehumanisering. Det vil være en bombe under demokratiet, skriver han på X.

Charlie Kirk, der blev 31 år, var en støtte til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Præsidenten har beordret, at alle amerikanske flag skal flages på halv stang til ære for Charlie Kirk frem til søndag aften klokken 18.00 lokal tid.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, peger på, at netop Donald Trump sidste år blev udsat for et attentat, hvor han blev skudt.

– Siden da er der sket flere snigmordsforsøg på amerikanske politikere, skriver Alex Vanopslagh på Facebook.

– Når man lægger det oveni i de voldelige optøjer i hele USA under BLM-protesterne (Black Lives Matter, red.) i 2020 og stormen på Kongressen 6. januar 2021, tegner der sig et tydeligt billede af et land, hvor man mener selv at have retten så meget på sin side, at der ingen normer eller regler gælder i kampen for sin sag.

Dagligvarekoncernen Salling Group vil forberede 50 butikker til at kunne holde åbent i mindst to dage uden strøm eller forbindelse til omverdenen, hvis en krise rammer Danmark.

De såkaldte beredskabsbutikker vil være spredt over hele landet, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Således skal op mod 80 procent af den danske befolkning maksimalt have 50 kilometer til en beredskabsbutik.

Målet er, at de 50 beredskabsbutikker skal være klar inden udgangen af 2028.

Det vil omfatte alle koncernens Bilka-butikker, de største Føtex-varehuse og udvalgte Netto-butikker.

Administrerende direktør i Salling Group Anders Hagh påpeger, at koncernen har et “naturligt samfundsansvar for at sikre” kunders adgang til nødvendige dagligvarer.

– Det er vores kerneopgave, og et ansvar vi tager på os, og vi mener desuden, at det er rettidig omhu, at vi – ligesom andre lande – forbereder os på eventuelle krisesituationer, siger han i meddelelsen.

Flere af koncernens butikker er allerede udstyret med en nødgenerator, som i forbindelse med strømnedbrud tager over i større eller mindre grad.

Derudover skal alle butikker opbygge et nødlager med de mest essentielle dagligvarer som eksempelvis drikkevand og konserves.

Beredskabsbutikkerne er tiltænkt som supplement til eksisterende hjemmelagre og ikke til storindkøb.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) har indkaldt dagligvarebranchen – herunder Salling Group – til et møde den 2. oktober, hvor blandt andet beredskabsbutikker skal drøftes.

Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab på sin hjemmeside.

– Vi står i den værste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig. Der er brug for alle kræfter i arbejdet med at skabe et stærkt beredskab, hvor vi får hele samfundet med – civilsamfundet, virksomheder og organisationer, lyder det fra ministeren på hjemmesiden.

– Jeg ser frem til mødet med dagligvarebranchen og deres input, som vi tager med i det videre arbejde med at styrke samfundssikkerheden, tilføjer han.

Der var i august flere rejsende i den københavnske metro, der bippede sig virtuelt ind på rejsen gennem Rejsekort-appen end med det fysiske plastikkort.

Det er første gang, at appen er mere brugt end det blå og hvide, fysiske Rejsekort, skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Knap 1,7 millioner rejser blev foretaget med appen i august, mens 1,6 millioner rejser var med brug af det fysiske Rejsekort ved standerne på stationerne.

Generelt er metroens passagerer de mest aktive brugere af appen i Danmark.

Det fysiske Rejsekort udfases næste år. Indtil da kan rejsende selv vælge mellem at bruge appen eller kortet.

Over 1,5 millioner danskere har oprettet en bruger på Rejsekort-appen.

Appen blev lanceret for mere end et år siden, hvor den gradvist blev udrullet til brugerne.

Den fik dog en hård medfart fra start.

Fagbladet Ingeniøren beskrev i starten af juni sidste år, at appen blev sat på pause for nye brugere, fordi en fejl gjorde, at den ikke anonymiserede data om brugernes lokation.

Den er også tidligere blevet kritiseret for at bede brugere, som har en iPhone, om lov til konstant at kende deres lokation – også når appen ikke bruges.

Den del er dog blevet ændret.

For en uge siden lød det fra selskabet bag, Rejsekort og Rejseplan A/S, at iPhone-brugere i fremtiden kan vælge indstillingen “Ved brug af appen”, i forhold til hvornår appen må tilgå deres lokation.

Appen, som man kan vælge at bruge i stedet for det blå-hvide plastikkort, kan blandt andet minde brugerne om at huske at checke ud, når de har rejst med offentlig transport.

Appen har også en indstilling, der gør, at den kan checke ud automatisk.

Den kan desuden automatisk registrere, om man skifter bus eller tog undervejs på sin rejse.