Seneste nyheder

Den svenske kong Carl Gustaf er fredag på besøg i Ukraine, hvor han mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det oplyser den svenske regering i en pressemeddelelse.

Det er det første besøg fra en monark i Ukraine, siden krigen brød ud i 2022, oplyser regeringen.

– Vores land står stærkt bag jeres, jeres soldater og veteraner, siger kongen henvendt til Zelenskyj i en tale ifølge SVT.

– Jeg er dybt imponeret over det mod, du har vist. Du er en fantastisk leder for Ukraine, fortsætter den svenske konge.

Kongen rejser sammen med udenrigsminister Maria Malmer Stenergard.

Hun kalder kongens besøg “et bevis på Sveriges brede og urokkelige støtte” til Ukraine, der for over fire år siden blev invaderet af sit naboland.

Ministeren og kongen deltager blandt andet i en mindeceremoni i byen Lviv i Vestukraine, hvor man på et billede kan se Zelenskyj og Carl Gustaf overvære en kransenedlæggelse.

Et møde med Zelenskyj finder også sted i Lviv – nemlig i Potockipaladset i den ukrainske by, der har omkring 700.000 indbyggere.

Der er ikke tale om det første møde mellem den svenske konge og Zelenskyj.

De har blandt andet mødt hinanden, da Zelenskyj besøgte Sverige i 2024, skriver nyhedsbureauet TT. De mødtes også i New York City i efteråret under FN’s 80-års jubilæum.

Billeder fra det svenske public service-medie SVT viser fredag kongen om bord på et fly, inden han lander på ukrainsk jord og giver hånd til flere personer, der tager imod ham.

Kong Carl Gustaf har hyppigt understreget, at han støtter Ukraine.

I en tale ved en forsvarskonference i januar betonede Carl Gustaf ifølge TT den alvorlige verdenssituation og vigtigheden af at forsvare folkeretten, og i en juletale fremhævede han det ukrainske folks mod.

– Det ukrainske folks udholdenhed og vilje til at forsvare deres land giver os håb om, at Ukraines frihed og suverænitet vil blive respekteret, sagde han.

Europa skal tage mere ansvar for det konventionelle forsvar af de europæiske lande. Sådan har det lydt fra USA’s præsident, Donald Trump.

Og i lyset af den fortsatte trussel fra Rusland bør EU handle og skabe mulighed for en “ægte forsvarsunion”.

Det siger EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius fredag ved en konference arrangeret af EU-Kommissionen.

– Vi skal være klar til at kæmpe som Europa. Ikke bare som en kombination af 27 lande, siger litauiske Andrius Kubilius.

Det vil dog ifølge Kubilius kræve lovgivningsmæssige ændringer i EU, hvis det skal være muligt at åbne for et markant tættere samarbejde om forsvar.

– Er den nuværende juridiske og forfatningsmæssige ramme for det europæiske forsvar, som den fremgår af EU-traktaten, snarere en hjælp eller en hindring for vores behov for at kunne kæmpe som et samlet Europa?

– Mit oprigtige svar: I dag er det efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt for vores forsvar. Derfor opfordrer jeg til oprettelsen af en ny, ægte europæisk forsvarsunion. Den skal også omfatte Storbritannien, Norge og Ukraine, siger Andrius Kubilius.

Udmeldingen kommer, mens Trumps gentagne trusler om at forlade Nato har skabt enorm usikkerhed om, hvorvidt Europa fortsat kan regne med USA i tilfælde af krig.

Samtidig har USA’s krig mod Iran fået Europa til klart at meddele USA, at man ikke ønsker at være del af krigen.

I stedet vil europæiske lande anført af Storbritannien og Frankrig fredag diskutere muligheden for at sende en flåde til Hormuzstrædet. Men det vil først ske, når krigen er afsluttet.

Et tættere forsvarssamarbejde i Europa er dog vanskeliggjort af den nuværende EU-traktat, mener Kubilius. Han peger på, at traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed er et nationalt anliggende.

– Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som den er defineret i traktaten, vedrører i højere grad den eksterne indsats.

– Det territoriale forsvar varetages gennem Nato-koordinering, ikke af Den Europæiske Union, siger Kubilius.

Men når USA vil overlade ansvaret for det konventionelle forsvar til Europa, så bliver der mindre transatlantisk koordination, som er Natos område – og mere behov for, at Europa kan handle selv, mener Kubilius.

Derfor bør Europa ifølge Kubilius gå efter et tættere forsvarssamarbejde, som også inkluderer Storbritannien, Norge og Ukraine.

Det vil dog ifølge Kubilius kræve en ny lovgivningsmæssig ramme.

– For at gøre det skal vi have en yderligere, ny mellemstatslig traktat.

– Lad os få en lov om forsvaret af Europa ved hjælp af Europa og for fred i Europa, siger Andrius Kubilius.

Hos Dansk Industri ser europapolitisk chef Rikke Wetendorff Nørgaard især behov for bedre samarbejde om fælles indkøb og øget produktion på forsvarsområdet.

– Det handler om bedre koordinering mellem landene, hurtigere fælles beslutninger og opbygning af stærkere europæiske kapaciteter, siger Rikke Wetendorff Nørgaard i en skriftlig kommentar.

Politisk kommentator Jacob Bruun, der er en fast del af DR-podcasten “Magten”, har undskyldt for sit ordvalg i et afsnit over for Venstre-formand Troels Lund Poulsen.

Det har han gjort i en kommentar til et opslag fra Troels Lund Poulsen på X.

– Vil gerne undskylde mit ordvalg. Det kom for hårdt ud i podcasten “Magten”, skriver han direkte henvendt til Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen har tidligere fredag kritiseret den politiske kommentator for udtalelserne i et opslag på X.

Venstre-formanden har været sygemeldt og fysisk fraværende fra regeringsforhandlingerne efter en akut øjenoperation i den første weekend i april.

Det var netop formandens fravær, Bruun har kommenteret i onsdagens afsnit af “Magten”.

– Jeg synes jo, at det var rigeligt svagt, at han (Troels Lund, red.) ikke var til de forhandlinger der. Undskyld mig, hvis han har ondt i øjet, lød det fra Jacob Bruun.

Det er det ordvalg, Bruun nu beklager og beskriver som værende for hårdt.

– Rokker ikke ved, at jeg synes, at det er et svaghedstegn, at Venstre bliver nødt til at forhandle regering uden formanden, men det skulle jeg have formuleret anderledes. Undskyld og god bedring, lyder det videre fra Bruun i kommentaren på X.

Politiet har muligvis opnået et gennembrud i sagen om drabet på en polsk mand sidste forår.

Ligdele blev fundet i et krat i et skovområde i Vejen torsdag, og fredag siger politiet, at de kan stamme fra en 42-årig polsk statsborger, som i marts sidste år blev dræbt i Københoved i Vejen Kommune.

De pårørende til manden er blevet underrettet, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den endelige konklusion er dog ikke nået. Ligdelene er bragt til videre undersøgelser, oplyser politiet fredag formiddag.

Ved findestedet er der opsat afspærringer, og TV Syd har oplyst, at otte køretøjer fra Beredskabsstyrelsen rykkede ud.

Desuden er der indsat hunde og specialister fra Nationalt Kriminalteknisk Center.

Flere personer er blevet sigtet i sagen om drabet. Den ene af disse blev anholdt under en langvarig politiaktion i Ribe, hvor betjente rykkede ud iført skudsikre veste og bevæbnet med automatvåben.

Fundet af den 42-årige blev gjort 23. marts sidste år.

I første omgang havde politiet store vanskeligheder med identifikationen, og derfor blev der i et forsøg på at få hjælp fra offentligheden udsendt et modelfoto af en tatovering, som ligner den, som blev fundet på den dødfundnes højre skulderblad.

Det forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart.

Senere fandt efterforskerne ud af, at der var tale om den 42-årige polske mand med bopæl i Vejen Kommune.

Den amerikanske musiker D4vd er anholdt og mistænkt for drab på en 14-årig pige.

Det oplyser amerikansk politi torsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at pigens lig for måneder siden blev fundet i sangerens bil.

Kunstnernavnet D4vd udtales som “David” på engelsk. Den 21-årige sangers borgerlige navn er David Burke. Han nægter sig skyldig.

– Beviserne i denne sag vil tydeliggøre, at David Burke ikke dræbte Celeste Rivas Hernandez og ikke forårsagede hendes død, siger hans advokater i en e-mail til AP.

Efter fundet af liget sidste år blev en turné i Europa – herunder en koncert på det danske spillested Vega – aflyst.

Liget af Celeste Rivas Hernandez blev af politiet i Los Angeles fundet i bagagerummet af en beslaglagt Tesla i september sidste år.

Efterforskere ved politiet i Los Angeles har tidligere sagt, at bilen, som stod registreret i musikerens navn, havde stået parkeret i Hollywood Hills-området i næsten en måned, inden den blev slæbt væk.

Efter undersøgelser af liget udtalte det retsmedicinske kontor, at pigen “lod til at have været død inde i køretøjet i en længere periode, før hun blev fundet”.

Rivas blev meldt savnet i en alder af 13 år i Riverside County sydøst for den californiske millionby.

David Burkes forsvarere hæfter sig blandt andet ved, at der endnu ikke er blevet rejst tiltale af en amerikansk anklagejury – en såkaldt grand jury.

– David er blot anholdt på baggrund af en mistanke. Vi vil forsvare hans uskyld med stor ihærdighed, skriver hans forsvarere.

Lokale anklagere siger ifølge AFP, at de vil gennemgå sagen og komme med en opdatering mandag.

D4vd blev blandt andet kendt, efter at sangen “Romantic Homicide” blev et hit på det sociale medie TikTok i 2022.

En kvinde har mistet livet i en brand i Bording natten til fredag, skriver TV Midtvest.

Det var forbipasserende, som fik øje på ilden og røgen fra villaen ved 01-tiden, oplyser brandvæsenet til tv-stationen.

Kvinden blev 83 år. Årsagen til brandens opståen er ukendt.

/rittzau/

Det kan tage to år, inden olie- og gasproduktion i golfregionen når niveauet før krigen.

Det siger chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, fredag i et interview med den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, dagen efter at han kom med advarsler om, at Europa snart kommer til at mangle flybrændstof.

– Vi vurderer, at det vil tage samlet to år, inden vi når førkrigsniveauet. Naturligvis bliver der en stor forbedring, når strædet (Hormuz, red.) åbnes, men at nå fuld kapacitet kræver tid, siger han.

Årsagen er, at over 80 energianlæg i regionen ifølge IEA’s data har fået skader under krigen. Det omfatter olie- og gasfelter, raffinaderier og rørledninger.

At genopbygge produktionen vil kræve “store anstrengelser”, siger han til den schweiziske avis.

Frankrig og Storbritannien sætter sig fredag i spidsen for et møde for omkring 40 lande, som ønsker at sende et signal om, at de er klar til at hjælpe til med at sikre Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 20 procent af den olie, der handles i verden, sejles under normale omstændigheder gennem strædet, og det haster med at få det genåbnet, forklarede Birol torsdag til nyhedsbureauet AP.

– I Europa har vi måske omkring seks ugers flybrændstof tilbage, sagde han.

– Hvis vi ikke er i stand til at åbne Hormuzstrædet, så kan jeg sige, at vi snart kommer til at høre nyheder om, at fly fra den ene til den anden by aflyses på grund af mangel på flybrændstof.

De lande, der vil blive ramt hårdest af den internationale situation og de højere priser, er ifølge Birol dog udviklingslande, heriblandt mindre velstående lande i Asien, Afrika og Latinamerika.

USA’s præsident, Donald Trump, meldte torsdag – som han også har gjort før – om fremgang i forhandlingerne med Iran.

Han sagde, at Iran har indvilget i at udlevere sine lagre af beriget uran.

Et nyt møde mellem parterne kan ifølge Trump måske allerede finde sted i løbet af weekenden, hvorfor han mener, at det ikke er sikkert, at det er nødvendigt at forlænge en igangværende våbenhvile.

Ved at samle sig og møde op foran retsbygningen i Aarhus en dag i efteråret 2024 begik seks mænd en overtrædelse af straffeloven.

Dermed videreførte de seks nemlig rockerklubben Bandidos, som fire måneder forinden var blevet foreløbigt forbudt af politiet.

Det fastslår Retten i Aarhus i en dom afsagt fredag formiddag.

De seks mænd idømmes hver fængsel i 40 dage. Derimod frifindes den syvende, der var tiltalt, oplyser retten.

Anklageskriftet lød på, at de syv var troppet op foran retten på Vester Allé den 10. september, fordi der skulle være grundlovsforhør.

Retsmødet handlede om de to personer, som politiet havde anholdt for at have angrebet et klubhus, som blev brugt af Bandidos.

Ved at samles ved retsbygningen forsøgte de altså ifølge retten at støtte den forbudte klub.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, skal fortsat holde sig fysisk i ro efter sin akutte operation for knap to uger siden.

Det skriver han i et opslag på X, hvor han uddyber, at han er i bedring.

– Selv om det går fremad, og jeg fysisk har det meget bedre, så er det lægernes anbefaling, at jeg fortsat holder mig i fysisk ro de næste uger, skriver formanden.

De anbefalinger lytter han “selvfølgelig til”.

– Og for bare at være helt ærlig, så kommer jeg ikke til at tage chancer, når det gælder mit syn og helbred, skriver han.

Troels Lund Poulsen blev i den første weekend i april opereret for en akut nethindeløsning og blev derfor sygemeldt midt under regeringsforhandlingerne, der fortsat er i gang.

Da Venstre-formanden fortsat skal holde sig i ro, går der også noget tid, før han kommer til at være fysisk til stede under møder, lyder det.

– Heldigvis er telefonen jo opfundet, og den bliver brugt flittigt i disse uger til drøftelser med mine partilederkolleger og vores stærke hold i Venstre, skriver han på X.

Dronning Mary har fredag takket for de mange hilsner, som borgerne har sendt til hende, siden hun mistede sin far.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie Instagram og kongehusets hjemmeside.

I opslaget takker dronningen for den store medfølelse, som borgerne har vist hende.

– Af hjertet tak for de overvældende mange hilsner, blomster og varme tanker i anledning af min fars død. Den store medfølelse har rørt os dybt og betyder mere, end ord kan beskrive, skriver dronningen i opslaget fra kongehuset.

Kongehuset meddelte søndag 12. april i en pressemeddelelse, at John Dalgleish Donaldson var død. Han blev 84 år.

Siden dronningens far død har borgere haft mulighed for at sende kondolencer på kongehusets hjemmeside.

John Dalgleish Donaldson blev født i Edinburgh i Skotland 5. september 1941, men flyttede efter universitetsstudier i matematik og fysik senere til den australske ø Tasmanien.

Dronning Marys far døde i Hobart på Tasmanien, efter at han i længere tid havde været mærket af sin fremskredne alder. Dødsfaldet skete, kort efter kongeparrets besøg i Australien.

Opslaget, der udtrykker dronningens taknemmelighed, kommer blot en enkelt dag efter at dronningen stod klædt i sort på Fredensborg Slot til fejringen af dronning Margrethes 86-års fødselsdag.

Oven i sorgen, som dronningen gennemlever, så kommer der en fejring i kongefamilien, når kong Frederik og dronning Marys tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, skal konfirmeres lørdag 18. april.

Omkring hver tredje lejlighed i Aarhus blev i marts solgt til en pris, der var højere end udbudsprisen.

Det skriver Boligsiden i en pressemeddelelse fredag.

Til sammenligning var det tilfældet for blot syv procent af lejlighederne i Aarhus i samme måned sidste år.

Stigningen skyldes, at udbuddet af lejligheder ikke kan følge med efterspørgslen. Det siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.

– Der er virkelig rift om lejlighederne i Aarhus, og det hænger især sammen med det meget lave udbud, der aktuelt er gældende.

– Antallet af lejligheder til salg matcher ganske enkelt ikke antallet af købere, og derfor ser vi også så stor en andel af handler med overbud, fordi køberne vil sikre sig handlen, når de ser den rigtige lejlighed.

I marts blev der solgt 252 ejerlejligheder i Aarhus. Det er en stigning på 23 procent på et år.

Det er ikke kun i Aarhus, at køberne er villige til at betale mere end udbudsprisen. Tendensen gælder ifølge Boligsiden generelt for lejlighedsmarkedet.

Ifølge Boligsidens tal blev 20,3 procent af de solgte ejerlejligheder på landsplan i marts solgt til en pris over udbudsprisen. Det er den højeste andel, som er registreret på månedsbasis i Boligsidens statistik.

– Tilbage i februar 2021, hvor der også virkelig var run på lejlighedshandlerne, så vi en andel af handler med overbud på 19,1 procent. Så aktuelt ser vi lidt flere købere, der er klar til at smide et ekstra beløb på bordet for at sikre sig handlen, siger Birgit Daetz.

– Det er en tendens, vi ser, når aktiviteten stiger på boligmarkedet, men det kan til gengæld også hurtigt vende igen.

– Vi skal for eksempel ikke længere tilbage end til december 2022 for at finde en andel af lejlighedshandler på overbud på blot 2,6 procent, lyder det fra boligøkonomen.

Der ser ud til at være kommet bedre styr på en brand, der brød ud i en elbus i Struer fredag morgen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at der ikke længere er røgudvikling fra branden.

Derfor er det igen muligt at færdes udenfor i det område i den sydøstlige del af byen, som tidligere var plaget af giftig røg.

– Brandslukningsarbejdet vil fortsætte noget tid endnu – giv derfor plads til slukningsarbejdet, lyder det i beskeden fra politiet tidligt fredag aften.

Det var fredag morgen, at politiet første gang advarede om kraftig og giftig røg fra branden.

Omkring klokken 11.30 oplyste politiet, at dets indsats på stedet var slut, og at det endnu er uvist, hvordan branden er opstået.

Senere blussede branden kortvarigt op igen, men skulle altså være under kontrol nu.

Politiet har ikke oplyst, om der var personer i bussen, da branden opstod.

Det er ikke første gang, at en eldrevet bus er brudt i brand. Senest i marts udviklede en brand i en elbus i Aarhus sundhedsskadelig røg.

Branden opstod, fordi batterierne i bussen var overophedede og udviklede røg. Det fortalte Østjyllands Brandvæsen til TV 2 Østjylland.

Efter branden i marts blev bussens batterier nedsænket i vand i 24 timer for at sikre, at de var færdige med at overophede. Ingen kom til skade ved branden.

Og det er ifølge Jean Warming, der er indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen, særligt vanskeligt at slukke brande i elbusser og elbiler.

– Det er svært at slukke en batteripakke, fordi man skal ned og køle hver enkelt celle. Så det kræver en hel del mandskab og en hel del vand, forklarer han.

Samtidig udvikler batteribrandene giftig røg, der kan være skadelig at indånde, lyder det fra indsatslederen.

Politiet opfordrer borgere, der måtte have følt ubehag som følge af røgen, til at søge egen læge.

Der er blevet konstateret smitte med fugleinfluenza i en række pattedyr i Danmark de seneste måneder.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse fredag morgen.

En død ræv fundet i Virum i november og en syg ræv, der blev aflivet i Ballerup i marts i år, var smittet.

Derudover er der fundet fugleinfluenza i en ilder og antistoffer i en hund. Antistofferne tyder på tidligere smitte.

– Vi har tidligere set fugleinfluenza i enkelte vilde pattedyr i Danmark, men de aktuelle fund i en ilder og antistoffer i en hund viser, at også andre dyrearter kan blive eksponeret for virus, siger seniorforsker ved SSI Charlotte Kristiane Hjulsager.

– Det ændrer ikke på, at risikoen for smitte til mennesker fortsat vurderes som lav.

Smitten er blevet fundet, i en periode hvor en bølge af fugleinfluenza skyller ind over Danmark.

For tre dage siden skrev Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at udbrud nummer 31 siden oktober havde ramt en bestand af fasaner.

Siden oktober er der blevet aflivet mere end 600.000 fjerkræ.

I fredagens pressemeddelelse skriver SSI, at virusset, der cirkulerer i øjeblikket, fortsat er tilpasset fugle.

Myndighederne analyser løbende virus fra smittede dyr for at holde øje med eventuelle genetiske ændringer, der kan have betydning for virussets evne til at tilpasse sig pattedyr.

– Vi undersøger blandt andet virus for kendte genetiske markører, som i nogle tilfælde kan være forbundet med tilpasning til pattedyr, siger seniorforsker Charlotte Kristiane Hjulsager.

– Der er fundet enkelte sådanne markører, men der er fortsat tale om virus, der grundlæggende er tilpasset fugle, og der er ikke tegn på smitte mellem mennesker.

Den socialdemokratiske fungerende statsminister Mette Frederiksen har været glad for midterregeringen med Venstre og Moderaterne.

Samme begejstring er der ikke at finde hos Socialdemokratiets ungdomsorganisation, DSU, der advarer mod endnu en bred regering med blå partier.

Sådan lyder det fra organisationens næstformand, Carl Emil Lind Christensen, i et interview med Dagbladet Information.

– Jeg synes, kompromiserne i den her regering har været for store på ulighed, på topskattelettelser, på landbruget, siger han til avisen.

Meldingen fra næstformanden kommer, i samme uge som de blå partier De Konservative og Venstre har været inviteret ind til forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen.

Carl Emil Lind Christensen bliver spurgt til, om Socialdemokratiet hellere skal gå i opposition end at indgå i en bred regering igen.

Det svarer han ikke Information direkte på, men understreger i stedet, at han mener, at Socialdemokratiet ikke skal gå i regering med de borgerlige igen.

Fra regeringsforhandlingernes begyndelse har Mette Frederiksen primært afsøgt en centrum-venstre regering med de røde partier og Moderaterne.

Men i sidste uge satte Moderaternes Lars Løkke Rasmussen foden ned og krævede, at De Konservative og Venstre blev inviteret ind i forhandlingerne, hvis han fortsat skulle være med.

Mens Venstre efter et møde denne uge har været åben over for flere møder med den kongelige undersøger, har De Konservative gjort det klart, at de fortsat ønsker en ny blå, kongelig undersøger.

Carl Emil Lind Christensen anerkender over for Information, at Mette Frederiksen er på en svær opgave i forhold til at finde de 90 mandater, der vil give flertal for en ny regering.

Derudover er han heller ikke i tvivl om, at hun som formand for Socialdemokratiet gør “alt, hvad hun kan” for at få mest mulig socialdemokratisk politik igennem i en kommende regering.

Dødsdømte fanger i Myanmar får ændret deres straf til fængsel på livstid, og en tidligere præsident løslades.

Det har landets præsident, Min Aung Hlaing, besluttet i en af sine første handlinger, efter at juntalederen for en uge siden blev taget i ed som præsident.

Det fremgår af blandt andet en udtalelse fredag fra Min Aung Hlaing, skriver nyhedsbureauet AFP.

Min Aung Hlaing stod som militærchef i spidsen for et militærkup i Myanmar i februar 2021, hvor den folkevalgte Aung San Suu Kyi og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), blev fjernet fra magten.

Efter kuppet genindførte militærstyret dødsstraffen, skriver AFP. Ifølge en menneskerettighedsgruppe var det systemkritikere, der risikerede at blive henrettet.

Samtidig med at dødsstraffe ændres til livstidsstraffe, reduceres blandt andre Aung San Suu Kyis straf, siger hendes advokat til nyhedsbureauet Reuters.

Den i dag 80-årige Suu Kyi afsoner en straf på 27 år, som ifølge hendes advokat reduceres med en sjettedel. Det svarer til en reduktion på fire et halvt år.

Hun er dømt for en række forskellige forhold i en sag, som hendes allierede kalder politisk motiveret. Dommen omfatter blandt andet tilskyndelse til uroligheder samt korruption og valgsvindel.

Den Suu Kyi-allierede tidligere præsident Win Myint er blevet løsladt som led i de omfattende benådninger fredag, rapporterer statsmedier i Myanmar ifølge Reuters.

Fredagens beslutning om at give amnesti til dømte fanger falder sammen med Myanmars nytår.

Af en udtalelse fra præsidenten fremgår det, at “alle, der afsoner dødsdomme, får deres straf ændret til fængsel på livstid.”

Der nævnes ingen navne, eller hvor mange det drejer sig om.

I udtalelsen står der desuden, at flere end 4300 fanger vil blive løsladt, herunder 179 udenlandske statsborgere. Alle straffe på mindre end 40 års fængsel vil blive reduceret med en sjettedel – og altså også Suu Kyis.

Min Aung Hlaing blev fredag i sidste uge taget i ed som præsident efter et parlamentsvalg i december og januar.

Der var dog ikke tale om et demokratisk valg, har både FN, flere vestlige lande og flere menneskerettighedsorganisationer slået fast.

Valget blev styret af militæret. Kritik af valget var forbudt, og stemmesedlerne var domineret af militærjuntaens civile allierede. Aung San Suu Kyis parti, NLD, var afskåret fra at stille op.

De fleste af parlamentets nuværende medlemmer tilhører partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten er tilknyttet militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris for kampen for menneskerettigheder i Myanmar, som ligger i Sydøstasien og har omkring 55 millioner indbyggere. Hun har igennem årtier været et samlingspunkt i modstanden mod militærstyre.

Efter flere dage med forstyrrelser i togdriften i det østlige Danmark vil togene igen køre som normalt fredag.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

– Fredag kører togene igen i normalt omfang. Der kan dog være færre pladser i nogle tog, da vi stadig har togsæt til reparation efter de nedfaldne køreledninger i tirsdags, lyder det fra DSB.

Tirsdag blev tusindvis af passagerer ramt af forsinkelser og aflysninger, efter at to køreledninger faldt ned. Det har påvirket togtrafikken de seneste dage i Østdanmark.

Først faldt en køreledning ned over en strækning på 400 meter mellem Ringsted og Køge Nord, og senere på dagen faldt endnu en køreledning ned ved Københavns Hovedbanegård.

De nedrevne køreledninger formodes ifølge Banedanmark at hænge sammen med en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Efterfølgende er DSB blevet kritiseret for manglende information til de berørte passagerer.

Onsdag og torsdag kørte DSB med lavere drift end normalt, fordi 34 tog og 4 godstog er blevet beskadiget i forbindelse med de nedrevne køreledninger.

Onsdag kørte omkring halvdelen af togdriften som normalt, mens den torsdag kører med omkring 80 procent.

DSB har tidligere vurderet, at over 10.000 passagerer blev berørt af nedbruddet.

Tusindvis af mennesker har siden søgt kompensation for aflyste eller forsinkede tog.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti nemlig i kraft.

Erstatningens størrelse afhænger af, hvor meget man er blevet forsinket.

For en forsinkelse på 90 minutter eller mere kan man få 100 procent af rejsens pris retur.

Man kan søge erstatning via en formular på DSB’s hjemmeside.

Den fungerende chef for den amerikanske immigrationsmyndighed ICE, Todd Lyons, træder tilbage i slutningen af maj.

Det oplyser USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Markwayne Mullin, på det sociale medie X.

– Direktør Lyons har været en fremragende leder af ICE og en nøglefigur i Trump-administrationens indsats for at fjerne mordere, voldtægtsforbrydere, pædofile, terrorister og bandemedlemmer fra de amerikanske lokalsamfund, skriver Markwayne Mullin på X.

– Han satte skub i et agentur, der i fire år ikke havde fået lov til at udføre sit arbejde. Takket være hans lederskab er de amerikanske lokalsamfund blevet mere sikre, tilføjer ministeren.

Todd Lyons har været chef for ICE siden marts sidste år. Han har sidste arbejdsdag 31. maj, hvor han skifter til den private sektor.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement og er en amerikansk statslig myndighed under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af USA’s præsident Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

Kritikere mener, at ICE terroriserer lokalsamfund og krænker folks rettigheder.

To amerikanske statsborgere blev i januar dræbt i Minneapolis i delstaten Minnesota. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet. Drabene udløste landsdækkende demonstrationer.

ICE og grænsepolitiet samarbejdede om en fælles indsats i delstaten med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

En ICE-betjent blev torsdag anklaget for at have rettet en pistol mod hovederne på to borgere i februar, da han var en del af immigrationsindsatsen i Minnesota.

Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken oplyser torsdag, at de har genoptaget samarbejdet med Venezuela, som har været sat på pause i årevis.

Beslutningen baner vejen for, at milliarder af dollar potentielt kan blive frigivet til det sydamerikanske land.

Ud over de midler, der nu kan strømme fra IMF og Verdensbanken, kan anerkendelsen fra de globale institutioner berolige udenlandske private investorer, som har været tilbageholdende med at investere i Venezuela.

IMF er en global organisation med 191 medlemslande, der arbejder for at fremme global økonomisk og finansiel stabilitet.

Valutafonden yder blandt andet lån til lande i økonomisk krise og overvåger den globale økonomiske udvikling for at forebygge kriser.

IMF’s samarbejde med Venezuela har været sat på pause i årevis på grund af spørgsmålet om anerkendelsen af landets daværende regering med præsident Nicolas Maduro i spidsen.

I marts 2019 brød forholdet mellem IMF og Venezuela sammen, da valutafonden anerkendte landets opposition som den legitime regering. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, oplyser torsdag, at IMF nu samarbejder med Venezuelas regering under ledelse af den midlertidige præsident Delcy Rodríguez.

Venezuelas nye leder kalder det fornyede samarbejde for et vigtigt skridt for landets økonomi.

Rodríguez var landets vicepræsident indtil begyndelsen af januar. Her tog amerikanske styrker præsident Nicolas Maduro til fange i en storstilet aktion i hovedstaden Caracas.

Maduro blev bragt til USA, hvor han og hans hustru står over for anklager om narkokriminalitet. Rodríguez blev i stedet udnævnt til midlertidig præsident i Venezuela.

Siden da har USA’s præsident Donald Trumps administration arbejdet sammen med Rodríguez. Trump ønsker at udvide USA’s tilstedeværelse i Venezuelas lukrative olie- og minesektorer.

Venezuela har de største kendte oliereserver i verden. Landet har også store mængder guld og diamanter såvel som bauxit og coltan, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og andre former for elektronik.

Reuters

Syrien har fået overdraget kontrollen med landets militærbaser, som i mere end ti år har huset udstationerede amerikanske soldater.

Det oplyser Syriens udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ministeriet skriver, at overdragelsen sker “i fuld koordinering mellem regeringerne i Syrien og USA”.

Amerikansk militær har været til stede i Syrien siden 2014 og stået i spidsen for en koalition, der har bekæmpet Islamisk Stat (IS).

IS havde dengang erobret store områder i Syrien og Irak i en lynoffensiv.

Da IS havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede i 2019 i Irak og Syrien.

Det syriske udenrigsministerium skriver torsdag, at USA og Syrien har en fælles opfattelse af, at de omstændigheder, der nødvendiggjorde amerikansk militærs tilstedeværelse i Syrien, har ændret sig.

– Den syriske stat er i dag fuldt ud i stand til at lede antiterrorindsatsen indefra i samarbejde med det internationale samfund, skriver ministeriet.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, bekræfter over for AFP, at det har afsluttet overdragelsen af alle større baser i Syrien, men Centcom vil fortsat yde støtte.

– De amerikanske styrker fortsætter med at støtte partnerledede antiterrorindsatser, som er afgørende for at sikre en varig nedkæmpelse af IS, oplyser Centcom til AFP.

Syrien befinder sig i en genopbygningsfase efter mange års borgerkrig.

Syriens nuværende præsident, Ahmed al-Sharaa, væltede sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december 2024 den mangeårige leder Bashar al-Assad under en hurtig offensiv.

Sidste år tilsluttede det nye styre i Syrien en amerikanskledet koalition mod IS.

Mennesket er meget snart parat til igen at lande på Månen.

Det siger astronauten Reid Wiseman torsdag på et pressemøde, efter at han i sidste uge vendte tilbage til Jorden med rumfartøjet Orion efter den første bemandede månemission i mere end 50 år.

– Det er ikke så stort et skridt, som jeg troede.

– Hvis vi havde fået nøglerne til et landingsfartøj, så havde vi ført det ned og landet på Månen. Det er absolut muligt, og det er muligt snart, siger Reid Wiseman ifølge mediet BBC.

Wiseman var en del af den amerikanske rumfartsorganisation Nasas Artemis II-mission, der spiller en central rolle i planerne om at få mennesker tilbage på Månen i 2028.

Nasa vil senere bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Christina Koch, der også var en del af besætningen på Orion, mener, at en rumbase på Månen er realistisk.

– Der er så mange eksempler, hvor vi har vist, at vi kan, siger Christina Koch på pressemødet ifølge BBC.

– Al den analyse, vi laver før missioner, drøftelser og forberedelse på mulige scenarier, handler om at finde operationelle løsninger på alt, hvad man kan støde på. At opnå det næsten umulige er præcis det, vi gør.

Orion satte undervejs på den godt ni dage lange rummission rekord for den længste distance, som et menneske har været ude i rummet.

Da astronauterne midtvejs på turen fløj rundt om Månen, nåede de 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, som mennesker har været fra Jorden.

Nasas næste bemandede opsendelse, Artemis III, skal efter planen foregå i 2027. Her er formålet at øve Orions sammenkobling med et eller flere månelandingsfartøjer og afprøve nye rumdragter.

Selve månelandingen vil først ske som en del af Artemis IV-missionen, der vil foregå i 2028.

Seks gange i historien har astronauter fra Nasa landet på Månen i perioden fra 1969 til 1972. Månelandingerne var en del af Nasas Apollo-missioner.