Seneste nyheder

Amerikanske og ecuadorianske soldater har tirsdag indledt en aktion mod det, som USA betegner som terrororganisationer i Ecuador.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til onsdag dansk tid på det sociale medie X.

Ifølge kommandoen er formålet med aktionen at bekæmpe ulovlig handel med narkotika.

– Sammen tager vi afgørende skridt mod at bekæmpe narkoterrorister, der længe har udsat borgere i hele verdensdelen for terror, vold og korruption, skriver Southcom.

Hvad aktionen mere præcist går ud på, fremgår ikke af opslaget på X.

Ecuadors forsvarsministerium har natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters bekræftet, at landet deltager i en offensiv aktion i samarbejde med USA. Ministeriet tilføjer, at oplysningerne om aktionen er klassificerede.

Meldingen fra Southcom kommer, efter at Ecuadors præsident, Daniel Noboa, mandag sagde, at hans regering i marts vil gennemføre fælles aktioner med USA og andre allierede.

Noboa beskrev indsatsen som “en ny fase i kampen mod narkoterrorisme og ulovlig minedrift”.

Ifølge den ecuadorianske præsident passerer omkring 70 procent af verdens kokain gennem havne i Ecuador. Landet grænser op til Colombia og Peru, der er to af verdens største producenter af kokain.

Tirsdagens aktion mod narkokarteller i Ecuador sker fire måneder efter, at de ecuadorianske vælgere ved en folkeafstemning takkede nej til at tillade udenlandske – heriblandt amerikanske – militærbaser i landet. Det skriver BBC.

Resultatet af afstemningen var et slag for Noboa, der er en nær allieret af USA’s præsident, Donald Trump.

Trump har tidligere varslet en hård indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

En ny militær taskforce, der er ledet af USA, og som har speciale i indsamling af efterretninger om narkokarteller, spillede også en rolle, da kartellederen Nemesio Oseguera i forrige uge blev dræbt af specialstyrker i Mexico.

Cubas anklagemyndighed har anklaget seks personer i en sag om en amerikansk speedbåd, der trængte ind i Cubas farvand i sidste uge.

Det oplyser Cubas justitsministers kontor ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse natten til onsdag dansk tid.

De seks overlevende på speedbåden er blevet anklaget for terror, lyder det. De vil forblive tilbageholdt, oplyser kontoret.

Der var ti personer om bord på speedbåden, der ifølge Cuba var indregistreret i den amerikanske delstat Florida. Fire blev dræbt under sammenstødet med kystvagten.

De seks personer er anklaget for at have læsset speedbåden med våben og sejlet mod Cuba i håb om at destabilisere regeringen i Cubas hovedstad, Havana.

Her mødte de Cubas kystvagt den 25. februar. Kystvagten krævede, at besætningen identificerede sig.

Ifølge cubanske myndigheder begyndte speedbåden herefter at skyde mod kystvagten. En cubansk befalingsmand blev såret, har myndighederne sagt.

Herefter svarede Cubas kystvagt igen, og fire blev dræbt. De andre seks blev såret.

Mindst to af de ombordværende personer var amerikanske statsborgere. Den ene blev dræbt.

Cubanske embedsmænd oplyser til AFP, at der var skydevåben af forskellige kalibre om bord på speedbåden. Blandt dem var 14 rifler, 11 pistoler og knap 13.000 patroner.

Cubas myndigheder har ifølge Reuters sagt, at mindst to af de personer, der er tilbageholdt, er på en liste over personer, der af Cuba er beskyldt for at begå terrorhandlinger.

De tilbageholdte kan blive idømt mellem 10 og 15 års fængsel for de mindst alvorlige anklager, skriver Reuters. De risikerer mellem 20 og 30 års fængsel – eller måske dødsstraf – for de mest alvorlige.

Amerikanske politikere har udtrykt skepsis over for Cubas fremlæggelse af forløbet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har sagt, at det ikke var en amerikansk operation. Der var heller ingen personer fra den amerikanske stat involveret, har han sagt.

Flere mennesker meldes dræbt i Libanon efter israelske angreb natten til onsdag.

Libanons sundhedsministerium oplyser, at seks personer er blevet dræbt efter angreb mod to byer syd for hovedstaden Beirut. Otte er såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om en foreløbig opgørelse af døde og sårede. Byerne hedder Aramoun og Saadiyat. De ligger uden for Hizbollah-militsens traditionelle højborge.

Et hotel i udkanten af Beirut er også blevet ramt af et luftangreb. Det skriver AFP.

I den østlige by Baalbek er adskillige mennesker ifølge det statslige libanesiske nyhedsbureau NNA blevet dræbt. Et luftangreb har ramt en fire-etagers boligblok, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Israels militær havde tidligere på natten opfordret beboere i 16 byer i det sydlige Libanon til at flygte.

– For jeres egen sikkerheds skyld skal I straks lade jer evakuere, lød det fra en talsperson for Israels militær ifølge AFP.

Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen i Libanon, som Iran er allieret med.

Det sker, efter at USA og Israel i weekenden indledte et storstilet angreb mod Iran. Her blev Irans øverste leder slået ihjel.

Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel som hævn for drabet på ayatollah Ali Khamenei.

Det har fået israelerne til at angribe Hizbollah flere steder i Libanon.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede i 2024, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket.

I november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel. Israelerne havde forinden trængt ind i Libanon og angrebet flere områder fra luften. Beirut blev også bombet. Det skete efter Hizbollahs hyppige raketangreb mod Israel.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde aftalen.

Israel har trods våbenhvilen ladet soldater blive fem steder i Libanon, som militæret anser for strategisk vigtige.

Tirsdag sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, at regeringen har godkendt, at Israels hær rykker frem og tager kontrol over flere strategisk vigtige områder. Det sker for at forebygge angreb på israelske grænsebyer.

En mand, som er dømt for at have dræbt en betjent, er tirsdag blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat Florida.

Den 53-årige Billy Kearse blev klokken 18.24 lokal tid – natten til onsdag klokken 00.24 dansk tid – erklæret død i et statsfængsel i byen Raiford. Det oplyser Floridas fængselsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kearse var dømt til døden for skuddrabet på politibetjenten Danny Parrish under en færdselskontrol i 1991.

Han havde forinden snuppet betjentens tjenestepistol, som han brugte til at skyde betjenten, skriver nyhedsbureauet AP.

Henrettelsen begyndte kort efter klokken 18.00 lokal tid.

Forinden havde en fængselsinspektør spurgt Kearse, om han ville sige nogle sidste ord.

– Jeg vil gerne sige til hans familie, at jeg oprigtigt beklager det, jeg har gjort. Det er umuligt for mig nogensinde at gøre det godt igen, svarede Kearse.

En række betjente og flere af den afdøde betjents familiemedlemmer var samlet for at overvære henrettelsen, skriver AP.

Tirsdagens henrettelse er ifølge AFP den femte i USA i år og den tredje i Florida. De øvrige to henrettelser er sket i delstaterne Oklahoma og Texas.

I USA blev der sidste år foretaget 47 henrettelser. Det er højeste antal i landet siden 2009, hvor 52 personer blev henrettet.

Delstaten Florida stod i 2025 for 19 henrettelser, hvilket var det højeste i en enkelt delstat. Herefter fulgte Alabama, South Carolina og Texas, hvor der var fem i hver delstat.

39 af henrettelserne sidste år blev udført med dødelig indsprøjtning. Tre blev udført ved at skyde den dødsdømte, mens fem blev henrettet ved brug af nitrogen. Det indebærer, at der pumpes nitrogengas ind i en maske, hvilket får den indsatte til at blive kvalt.

Dødsstraf er afskaffet i 23 af USA’s 50 delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Præsident Donald Trump er tilhænger af dødsstraf. Han har opfordret til at udvide brugen af den i tilfælde af det, han har omtalt som “de mest afskyelige forbrydelser”.

USA’s præsident, Donald Trump, er parat til at sikre, at tankskibe kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

Det skriver Trump tirsdag på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvis det bliver nødvendigt, vil USA’s flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters passerer omkring 20 procent af verdens forbrug af olie gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Ruten er de seneste dage blevet et mål for iranske angreb, efter at USA og Israel lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Prisen på råolie er steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

Ebrahim Jabari er rådgiver for Irans Revolutionsgardes øverstkommanderende. Ifølge Reuters udtalte han mandag til iranske medier, at Iran vil sætte ild til alle skibe, der forsøger at passere.

Donald Trump skriver tirsdag, at alle rederier, der benytter strædet, vil blive tilbudt amerikansk forsikring.

Det vil ske gennem den amerikanske regerings organisation for økonomisk udvikling, United States Development Finance Corporation (DFC).

– Med øjeblikkelig virkning har jeg beordret, at DFC skal tilbyde – til en meget rimelig pris – politisk risikoforsikring og økonomiske sikkerhedsgarantier for al maritim handel, især energi, der passerer gennem golfen.

– Dette vil være tilgængeligt for alle rederier, skriver Trump på Truth Social.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet på grund af de igangværende uroligheder i Mellemøsten.

– Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt.

– Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter, lød det fra Mærsk.

USA har siden lørdag ramt næsten 2000 mål i Iran og ødelagt 17 iranske skibe, herunder en ubåd.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i en video på det sociale medie X.

– I dag er der ikke ét eneste iransk skib undervejs i Den Arabiske Golf, Hormuz-strædet eller Oman-bugten, siger admiral Brad Cooper fra Centcom i videoen.

Det amerikanske militær har ødelagt hundredvis af Irans ballistiske missiler, affyringsanlæg og droner, siger admiralen. Irans luftforsvar er også blevet sat markant tilbage.

USA indledte i samarbejde med Israel et større angreb på Iran lørdag morgen. Siden da har Iran svaret igen ved at angribe amerikanske mål i flere lande i Mellemøsten.

Ifølge Centcom har Iran affyret over 500 ballistiske missiler og flere end 2000 droner mod mål i regionen.

Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebet kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt flere af hans familiemedlemmer er blandt andre blevet dræbt i de omfattende angreb mod landet.

Reuters

Politiet har affyret et varselsskud i forbindelse med anholdelsen af en 48-årig mand på Nørre Voldgade i København tirsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.

– Ingen er ramt, ingen er såret, og gerningsmanden er anholdt. Han er sigtet for det, der hedder grov vold eller kvalificeret vold, siger han.

Episoden fandt sted ved Ørstedsparken ved Nørreport Station, siger han.

Det er i gang med at blive vurderet, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør, lyder det videre.

Ritzau har kontaktet den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Han ønsker ikke at oplyse, hvad der gik forud for anholdelsen.

Han vil heller ikke oplyse, om der kom nogen til skade i forbindelse med voldsepisoden, hvem der anmeldte den, eller hvor volden skal have fundet sted.

USA’s handelsminister, Howard Lutnick, har indvilliget i at komme med vidneudsagn til et amerikansk kongresudvalg, der efterforsker den dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Det skriver kongresmedlem James R. Comer, der er formand for udvalget, tirsdag aften i et opslag på X.

– Minister Lutnick har proaktivt indvilliget i at møde frivilligt for House Committee on Oversight and Government Reform. Jeg vil gerne rose hans åbenhed og værdsætte hans vilje til at samarbejde med udvalget, skriver Comer.

Det fremgår ikke af opslaget, hvornår Lutnick skal afgive vidneudsagn.

Det amerikanske justitsministerium offentliggjorde i januar millioner af dokumenter med forbindelse til Jeffrey Epstein.

Blandt dokumenterne var flere emails, hvoraf det fremgik, at Lutnick tilsyneladende havde besøgt Epsteins ø i Det Caribiske Hav til en frokost i 2012.

I februar bekræftede handelsministeren over for et udvalg i Senatet, at besøget havde fundet sted. Han betonede, at både hans hustru og deres fire børn deltog i frokosten, som ifølge ministeren varede omkring en time.

– Jeg spiste frokost med ham, da jeg var på vej på familieferie på en båd, sagde Lutnick ifølge CNN og tilføjede:

– Jeg kan ikke huske, hvorfor vi gjorde det.

Besøget skete flere år efter, at Lutnick havde hævdet at afbryde forbindelsen til Epstein.

Over for senatsudvalget sagde Lutnick desuden, at han og Epstein havde udvekslet omkring ti emails og havde mødtes tre gange over en periode på 14 år.

– Jeg ser frem til at møde op foran udvalget. Jeg har ikke gjort noget forkert, og jeg vil gerne have sat tingene på plads, siger Lutnick tirsdag ifølge mediet Axios.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har både demokratiske og republikanske politikere givet udtryk for, at de mener, at Lutnick bør stoppe som minister.

En 36-årig mand er tirsdag aften blevet snittet i maven med kniv i Sønderborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den sårede er kørt til sygehuset. Mandens tilstand er ukendt, lyder det.

Politiet har anholdt to mænd på henholdsvis 18 og 19 år, og der er ingen fare for øvrige borgere i området.

– Vi er ved at undersøge gerningsstedet, samle spor og tale med vidner, siger vagtchef Eli Gejsing fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

De to anholdte og den sårede har en relation til hinanden, formoder politiet, som vil være til stede i området i de kommende timer.

– Der er noget, der tyder på, at de kender hinanden, siger Eli Gejsing.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.40.

Knivstikkeriet fandt sted på Goethesgade i den sønderjyske by.

Vagtchefen ved endnu ikke, hvad de to unge mænd bliver sigtet for, eller om de bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Tirsdag aften steg der røg op flere steder i Storkøbenhavn på grund af en containerbrand i Rødovre.

Det fortæller Martin Kjærgaard, der er vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab.

– Det var en container med en masse skrot, der var gået ild i. Den stod og brændte godt, da vi kom frem, siger han.

Containeren var omkring ti meter lang og tilhørte virksomheden Marius Pedersen.

– Den stod op ad en bygning, så vi fik fat i en person, der arbejdede på stedet. Derefter skubbede vi den ned ad en betonrampe, hvor vi kunne tømme og slukke den. Det er den eneste måde, man kan slukke den på.

– Hvis det, der brænder, ligger helt mast ned i en container, så er man nødt til at skille det ad, så vandet kan ramme det, der brænder. Derfor tager det lidt tid, siger Martin Kjærgaard.

Beredskabet kender ikke årsagen til branden, men operationschefen tror, at der lå små lithium-batterier i containeren.

– Når man presser dem sammen, kan de bryde i brand. Men vi fik det hurtigt slukket. Vi var kun derude i en times tid, siger han.

Beredskabet rykkede ud omkring klokken 19.

Vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen fortæller, at det fik en anmeldelse om røgen klokken 20.09.

– Røgen går østpå, så man har kunnet lugte det omkring Vanløse, siger han.

Hovedstadens Beredskabs operationschef fortæller også, at de fik opkald om røg.

– Det var, som om røgen ikke steg opad, men nærmest bare blev nede ved jorden.

– Røg er jo ubehageligt. Metalskrot lugter ad helvede til. Det er betegnet som farlig røg, men branden er slukket nu, siger Martin Kjærgaard.

Flere af USA’s allierede opfordrer til fred i Mellemøsten, efter at USA og Israel har iværksat angreb på Iran.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, er i tvivl om, hvorvidt amerikanske og israelske militærangreb reelt vil føre til politisk forandring i Iran.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister efter et møde med den amerikanske præsident, Donald Trump, i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

– Den her plan er ikke udført uden risici, og vi vil skulle leve med konsekvenserne, siger han.

Han siger dog også, at Iran “truer Israel, destabiliserer regionen og spreder frygt”. Tyskland ønsker at arbejde hen imod en aftale, der stopper Irans atomprogram for altid, siger Merz.

Hverken Israel eller USA har bedt Tyskland om at involvere sig i konflikten, understreger han. Han fortæller, at han har forklaret Trump, at det vil kræve en formel godkendelse i det tyske parlament.

Canadas premierminister, Mark Carney, opfordrer til, at situationen i Mellemøsten deeskaleres.

Alle lande, der er involveret i fjendtlighederne, skal respektere folkeretten. Det understreger han ifølge Reuters. Det gælder også Israel og USA, lyder det.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, kritiserer i en tale på fransk tv de amerikanske og israelske operationer i Iran. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– USA og Israel besluttede at iværksætte militære operationer, der er udført uden for folkeretten, hvilket vi ikke kan billige, siger han.

Han mener dog, at Iran bærer det primære ansvar for situationen. Macron henviser blandt andet til landets atomprogram, som han betegner som farligt.

Macron henviser også til Irans beslutning om at skyde “sit eget folk” under demonstrationer i januar.

Næsten halvdelen af nordmændene ønsker ikke at se kronprinsesse Mette-Marit som Norges dronning.

Det viser en ny meningsmåling, som instituttet InFact har lavet for det norske medie Nettavisen.

46,2 procent har svaret “nej” til, om de ønsker at se Mette-Marit som dronning af Norge, mens 29,5 procent omvendt siger ja til at få Mette-Marit som dronning.

De resterende 24,3 procent svarede “ved ikke”.

Den relativt lave opbakning til den norske kronprinsesse kommer i kølvandet på historier om hendes kontakt med den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Mette-Marits søn Marius Høiby er desuden også tiltalt i en række sager.

42 procent af deltagerne har svaret, at Mette-Marit har håndteret Epstein-sagen meget dårligt, og yderligere 20 procent mener, at hun har håndteret den dårligt. Det skriver Nettavisen i en artikel om undersøgelsen.

– Tallene tyder på, at kronprinsessen har et omfattende tillidsproblem i denne sag, siger analysechef Vegard Jarness fra InFact til Nettavisen.

I slutningen af februar skrev NRK efter en måling foretaget af Norstat, at det norske kongehus havde en rekordlav opbakning fra befolkningen.

Målingen viste, at 60 procent af de adspurgte i befolkningen bakkede op om Norges kongehus. En måned forinden havde opbakningen været 70 procent – og dermed et fald på ti procentpoint.

Foruden opbakningen til kongehuset målte undersøgelsen også populariteten hos den kongelige familie.

I den måling fik Mette-Marit en score på 3,7 ud af ti. Halvandet år forinden havde kronprinsessen en måling på 7,4.

Til sammenligning målte kong Harald denne gang 9,2, og han er dermed den i kongefamilien, som blev vurderet til at være den bedste repræsentant for kongehuset.

Kronprinsesse Mette-Marit er gift med Kronprins Haakon, som er tronfølger til den norske trone.

Dermed står Mette-Marit til at blive dronning af Norge, når der skal findes en arving.

En sag mod danske Birgitte Bonnesen, som er tidligere topchef for Swedbank og dømt for bedrageri, begyndte tirsdag i Högsta domstolen – den øverste svenske domstol.

Domstolen har givet tilladelse til prøvning af én del af sagen mod hende.

Bonnesen blev i 2024 af en appelret dømt til fængsel i et år og tre måneder for groft bedrageri efter at være blevet frifundet i byretten året forinden.

Ifølge FinansWatch Sverige har retten besluttet, at dele af appelrettens vurdering står fast.

Det gælder ifølge mediet, at “Swedbank havde problemer med arbejdet mod hvidvaskning af penge i Baltikum, og at Birgitte Bonnesen var bekendt med det”.

Det sidste spørgsmål handler om, hvorvidt Bonnesen med udtalelser til blandt andet svenske medier havde givet vildledende oplysninger, og det er det spørgsmål, der nu skal prøves i Högsta domstolen.

Udtalelserne formidlede ifølge retten det “vildledende budskab, at der ikke var nogen mistænkelige hvidvaskforbindelser til en anden banks aktiviteter i Estland”.

På første dag af retssagen sagde Bonnesens advokat Per E. Samuelson, at han mener, at chancerne for frifindelse på spørgsmålet er “ekstremt gode”.

– Hvilket ansvar har en interviewperson for det, journalisten vælger at offentliggøre? Jeg tror, det er det egentlige præcedensspørgsmål, sagde han ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Birgitte Bonnesen var ansat i Swedbank i over 30 år. I 2016 blev hun direktør for hele banken. Men hun blev fyret i 2019.

Det skete efter en række afsløringer i en udsendelse på den svenske tv-station SVT. Her afdækkede de svenske journalister mistænkelige transaktioner.

De havde fundet sted i Swedbanks estiske filial.

Retten har ifølge FinansWatch Sverige afsat to dage til sagen med én ekstra dag, hvis nødvendigt.

Dansk Folkeparti vil ikke længere arbejde for at få Danmark ud af EU.

Det siger partiets formand, Morten Messerschmidt, til Berlingske, ligesom det også er et af budskaberne i hans nye bog, “Dansk forår”, som udkommer fredag.

Messerschmidt siger til avisen, at han ikke har tænkt sig at arbejde på hverken en udmeldelse af EU eller en folkeafstemning.

Han svarer “nej” på spørgsmålet om, hvorvidt han som del af en potentiel borgerlig regering vil bruge kræfter på et arbejde for at få Danmark ud af EU.

– Jeg er mere optaget af at få EU ud af Danmark end at få Danmark ud af EU. Min primære indsats i en borgerlig regering vil være at få EU-regulering til at fylde mindre, lyder det.

Han siger, at han er kommet frem til, at man bør arbejde på at reformere EU indefra.

Det kan for eksempel være ved at støtte EU-direktiver, der gavner Danmark – og modarbejde dem, der ikke gør, siger DF-formanden i interviewet.

På partiets hjemmeside står der, at en potentiel borgerlig regering “bør forpligte sig til, at Danmark ikke kommer til at tilslutte sig nye FN-erklæringer eller EU-traktater, uden at danskerne får muligheden for at nedstemme det”.

Dansk Folkeparti har traditionelt været et yderst EU-skeptisk parti.

For eksempel sagde Messerschmidts forgænger på formandsposten, Kristian Thulesen Dahl, i 2020, at “det er i Danmarks interesse at gøre sig fri af den tyngende overfrakke, som EU er”.

Ordene var en del af Thulesen Dahls grundlovstale.

– Gøre sig fri af den politiske overbygning, som tager mere og mere af den ilt, som ellers skal sikre et levende demokrati. Derfor er Dansk Folkeparti modstander af EU, lød det.

Det blev betragtet som en skærpelse af partiets EU-politik efter måneders intern debat.

Sidste år sagde Anders Visitisen, der på det tidspunkt var Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, at en dansk udmelding af EU kunne ske nu eller om 15 år.

– Den dag, der er en klar model og et flertal i Folketinget, dér skal vi have den (en folkeafstemning om udmeldelse af EU, red.). Om det så er i morgen eller om fem, ti eller femten år. Det er spørgsmålet om, hvornår Dansk Folkeparti har styrken til at få det trumfet igennem, sagde han til DR.

Når Messerschmidts nye bog udkommer fredag, vil ordet “folkeafstemning” kun indgå én gang, skriver Berlingske. Og konteksten vil være, at det ikke er på tegnebrættet.

Skulle det komme på tale, ville det først være den dag, det kunne ske i fællesskab med andre lande som for eksempel de andre nordiske lande, siger Messerschmidt til Berlingske.

Sydøstjyllands Politi efterforsker et muligt drab på en ejendom ved Christiansfeld.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet modtog mandag klokken 19.30 en anmeldelse om en 68-årig mand, der var fundet død på ejendommen. Den ligger på Nefgårdvej.

Vicepolitiinspektør Christian Skyt, der leder efterforskningen, kan ikke komme nærmere ind på, hvorfor sagen betragtes som et drab. Sådan lyder det i pressemeddelelsen.

– Vi er fortsat i færd med at undersøge spor på ejendommen og gennemføre afhøringer for at danne os et billede af, hvad der er foregået.

– De undersøgelser vil formentlig pågå nogen tid endnu.

Har man som borger information eller viden, der kan hjælpe efterforskningen, opfordres man til at henvende sig til politiet på 114.

Det gælder blandt andet, hvis man har set noget mistænkeligt i nærområdet omkring Nefgårdvej mellem søndag klokken 18.00 og mandag klokken 19.30.

– Vi er også interesserede i eventuelt bemærkelsesværdige hændelser fra området mellem Taps og Vonsild i dagene frem til anmeldelsestidspunktet mandag aften, udtaler Christian Skyt.

Politiet vurderer ikke, at der er risiko for borgernes sikkerhed. Men afspærringerne i området bør respekteres, og politiets anvisninger bør følges.

Der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, oplyser politiet.

Den afdøde mands pårørende er underrettet.

Tidligere tirsdag kunne TV Syd berette, at politiet var til stede ved et “mistænkeligt forhold” i området. Mere kunne politiet dog ikke sige på daværende tidspunkt.

Christiansfeld er en by med omkring 3000 indbyggere, som ligger mellem Haderslev og Kolding.

USA’s præsident, Donald Trump, vil standse al handel med Spanien.

Det siger han på et fælles pressemøde med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Meldingen fra Trump kommer, efter at Spanien har nægtet at lade det amerikanske militær bruge spanske baser i forbindelse med weekendens angreb på Iran.

– Spanien har været forfærdelig, siger Trump ifølge Reuters og tilføjer:

– Vi vil afbryde al handel med Spanien. Vi vil ikke have noget med Spanien at gøre.

Det fremgår ikke, hvornår et eventuelt handelsstop vil træde i kraft, og hvordan det i praksis skulle foregå.

Trump kalder ifølge det spanske medie El País Spanien for en dårlig allieret og henviser også til, at Spanien er “det eneste land i Nato, der ikke vil betale fem procent af bruttonationalprodukt til forsvar”.

Ved et Nato-topmøde i juni 2025 blev stats- og regeringscheferne enige om, at landene skal op på fem procent af bruttonationalproduktet i forsvarsinvesteringer.

Den spanske regering fremhæver i en meddelelse tirsdag aften, at Spanien “er en pålidelig handelspartner for 195 lande verden over, herunder USA, som vi har et historisk og gensidigt fordelagtigt handelsforhold til”.

Hvis USA ønsker at lave om på dét, skal det ske med “respekt for private virksomheders autonomi, folkeretten og de bilaterale aftaler mellem EU og USA”, lyder det i udtalelsen ifølge El País.

Den amerikanske præsident siger ved samme lejlighed, at han heller ikke er glad for Storbritannien i øjeblikket.

Det er nogenlunde samme toner som mandag, hvor Trump erklærede sig “meget skuffet” over briterne.

Storbritannien har ikke været en del af angrebene, men har ladet USA benytte britiske baser i regionen.

– Det har taget tre-fire dage for os at finde ud af, hvor vi kan lande. Det er ikke Winston Churchill (tidligere britisk premierminister, red.), vi har med at gøre her, siger Trump tirsdag med henvisning til den nuværende britiske premierminister, Keir Starmer.

Ved den første runde angreb lørdag havde amerikanerne bedt om lov til at bruge britiske baser, blandt andet Diego Garcia-basen i Det Indiske Ocean.

Det sagde premierminister Keir Starmer nej til, skriver BBC. Over for de britiske parlamentsmedlemmer begrundede han det med, at “vi alle husker fejlene i Irak”.

Situationen ændrede sig dog søndag, da Irans “uhyrlige” modsvar udgjorde en “trussel mod vort folk, vores interesser og vores allierede”, har Starmer forklaret i parlamentet.

Dermed gav han USA lov til at bruge baserne med henblik på at ramme iransk missilinfrastruktur.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er det værste scenarie i Iran, at en ny leder i landet vil være “lige så slem som den forrige”.

Det siger han på et fælles pressemøde med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

– Vi vil gerne se nogen, der er bedre, siger han på pressemødet.

Samtidig siger præsidenten, at han mener, at “nogen indefra” vil være mere passende som Irans nye leder – dog uden at uddybe, hvad det mere konkret betyder.

Samtidig understreger Trump, at flere af de personer, som Trump-administrationen havde udset som kandidater til at lede Iran, er døde i angrebene.

Adspurgt om, hvorvidt Reza Pahlavi, søn af Irans afdøde shah og bosiddende i USA, er en mulighed for en ny leder til landet, svarer Trump, at det “nok ikke er realistisk”.

Han understreger dog, at Pahlavi “virker som en sympatisk person”.

Under pressemødet afviser Trump, at USA skulle være blevet trukket ind i krigen af Israel.

Den forklaring strider imod tidligere udmeldinger fra Trump-administrationen.

Så sent som mandag fortalte den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge New York Times, at USA angreb, fordi Israel var ved at angribe Iran.

Angrebet ville ifølge Rubio udgøre en trussel for USA, fordi Iran derefter ville være klar til at gøre gengæld mod de amerikanske styrker.

Men på tirsdagens pressemøde siger Trump omvendt, at han “måske har tvunget Israel” til at handle, fordi han mente, at Iran ville være først til at angribe.

– Baseret på den måde forhandlingerne (om en mulig atomaftale, red.) gik, så tror jeg, at de (Iran, red.) ville angribe først. Og det ville jeg ikke have skete, siger Trump ifølge AFP.

En opsigtsvækkende scene har tirsdag eftermiddag udspillet sig i Odense, hvor en bilist er kørt i havnen.

Politiet fik anmeldelsen om den forulykkede bil klokken 17.02, og da det ankom til stedet, var det lykkedes den mandlige fører at redde sig ud af bilen.

Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 49-årige mand er blevet tilset og har det efter omstændighederne godt.

Han har fortalt, at det ikke var med vilje, at han kørte i havnen, men hvad der nærmere var årsagen til, at han og hans BMW 320 endte i vandet, kan vagtchef Henrik Krøjgaard ikke sige.

Bilen lækker ikke olie eller lignende, og derfor er den ikke et problem for myndighederne. I stedet spiller vagtchefen bolden videre til mandens forsikringsselskab.

– Det bliver nok forsikringens ansvar at få den op, siger Henrik Krøjgaard.

EU er gået i gang med at hjælpe medlemslandene Italien, Østrig og Slovakiet med at bringe landenes borgere hjem fra Mellemøsten.

Det fortæller EU-kommissær for ligestilling, beredskab og krisestyring Hadja Lahbib til nyhedsbureauet AFP.

De tre lande var de første, der bad om hjælp til at finansiere fly hjem fra regionen, forklarer hun.

Mandag lød det fra EU-Kommissionen, at man øgede støtten til medlemslande, der ønsker at evakuere deres borgere som følge af konflikten i Iran.

Det oplyste kommissionen efter et møde i sikkerhedskollegiet, som er et nyt, specialiseret mødeformat, der blev indført i marts 2025.

Mødet blev holdt, mens flere EU-lande, inklusive Danmark, står i en situation, hvor tusindvis af deres statsborgere fortsat befinder sig i Mellemøsten.

Israel og USA indledte lørdag et angreb mod Iran. Siden har der været meldinger om angreb i en række andre lande i regionen.

– Kommissionen øger sin støtte til medlemsstaternes evakuerings- og repatrieringsindsats.

– Det sker blandt andet gennem EU’s civilbeskyttelsesmekanisme og beredskabskoordinationscentret. Og i tæt samarbejde med EU-delegationerne, skrev EU-Kommissionen mandag.

Det er gennem civilbeskyttelsesmekanismen, at medlemslande kan få refunderet størstedelen af omkostningerne.

Indtil videre har Slovakiet arrangeret to fly i de kommende dage under ordningen. Østrig har bedt om plads til 90 passagerer, mens Italien stadig er ved at finde ud af, hvordan landet bedst evakuerer sine borgere, oplyser Lahbib til AFP.

Hun tilføjer, at hun regner med, at flere lande vil aktivere mekanismen i de kommende dage.

EU-kommissæren anslår, at omkring 500.000 EU-borgere befinder sig i Mellemøsten. Men ikke alle ventes at ønske at rejse, lyder det.

En række EU-lande er allerede begyndt at flyve deres borgere ud uden bistand fra EU.

Mandag oplyste Udenrigsministeriets Borgerservice, at danskere i Mellemøsten bør gøre brug af de muligheder, der opstår for at rejse ud af regionen.

– Vi har ikke planer om evakuering, men der er muligheder for at rejse ud, og dem skal man gøre brug af de steder, hvor det er muligt, sagde direktør Peter Lehmann Nielsen på et kort pressemøde mandag eftermiddag.

På pressemødet sagde han, at Danmark er i dialog med “vores nordiske partnere om en fælles tilgang”.

– Vi har i øjeblikket ikke planer om evakuering, men det er klart, vi forbereder os på alle scenarier, lød det.

Venstre kører en kampagne med en soldat i uniform og et citat fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), samme dag som Forsvaret slår fast, at uniformer ikke må bruges til valgkamp.

Det sker i forbindelse med folketingsvalget, som blev udskrevet torsdag i sidste uge, hvorefter Troels Lund Poulsen sprang ud som statsministerkandidat.

– Det er ikke tilladt at bruge sin uniform fra Forsvaret i forbindelse med valgkamp. Det har Forsvaret fundet anledning til at minde om i forbindelse med valget, skriver det på sin hjemmeside.

Pressevagten hos Forsvaret oplyser til Jyllands-Posten, at påmindelsen ikke er rettet specifikt mod kandidater eller partier, men at der er tale om en generel påmindelse.

Annoncen viser en dansk soldat i uniform med Dannebrog på skulderen, som krammer et barn efter en mulig udsendelse.

– Danmark skal være et trygt samfund – også når verden er urolig, lyder citatet fra Troels Lund Poulsen.

Jyllands-Posten har rakt ud til Venstre for at høre, om det er tilladt.

Ifølge partiets pressetjeneste overholder annoncen reglerne, fordi billedet ikke forestiller en rigtig soldat.

Regeringspartiet forsvarer sig med, at annoncen – som fremgår på TV 2’s hjemmeside – er skabt af kunstig intelligens og altså ikke forestiller en rigtig person i uniform. Det fremgår af annoncen, at billedet er kunstigt skabt.

Ifølge Forsvaret, som Troels Lund Poulsen står i spidsen for, må uniformer hverken bruges på valgplakater, i foldere, brochurer og lignende.

Heller ikke på hjemmesider eller sociale medier generelt, skriver Forsvarskommandoen i et opslag på Forsvarets hjemmeside.

Soldat og folketingskandidat Frederik Storm fra Danmarksdemokraterne optræder i billeder på sin facebookprofil i, hvad der ligner en uniform. Her kæmper han for højere løn til soldaterne og bedre løn til veteraner.

Han siger dog til Ritzau, at der ikke er tale om en uniform fra Forsvaret, men blot en jakke, hvortil han tilføjer, at han er “100 procent indforstået med Forsvarets regler” angående, at dets uniformer ikke må bruges i valgkamp.

Frederik Storm har inden valgkampen været i kontakt med den juridiske afdeling i Forsvaret for at høre til, hvad han må og ikke må.

– Jeg har naturligvis overholdt alle de regler, som de har foreskrevet, og jeg er også helt med på, hvad de skriver i dag, siger han.

Ritzau afventer svar fra Forsvaret om, hvorvidt annoncen fra Venstre er inden for skiven. Forsvaret er ligeledes blevet spurgt ind til Frederik Storms brug af uniform.

Der er folketingsvalg 24. marts.