Seneste nyheder

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, roser nordkoreanske styrker, som har kæmpet for Rusland i krigen i Ukraine.

Han beskriver i den forbindelse soldaterne som heroiske, rapporterer det statslige nyhedsbureau KCNA natten til fredag dansk tid ifølge Reuters.

Det er sket under en ceremoni for soldater fra den nordkoreanske hærs udenlandske operationer.

– De operationelle styrkers kampaktiviteter i udlandet beviste uden beklagelse den heroiske hærs styrke, siger Kim Jong-Un.

Fra den nordkoreanske leder lyder det videre, at det, han kalder befrielsen af Kursk, er et bevis på heltenes kampånd.

Tidligere på året sendte Ruslands præsident, Vladimir Putin, en personlig tak til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, for nordkoreanske soldaters bidrag til at presse ukrainske soldater ud af den russiske region Kursk.

Det skete, efter at Nordkorea bekræftede, at landet havde sendt soldater afsted for at kæmpe på russisk side i krigen mod Ukraine.

Både den sydkoreanske og ukrainske efterretningstjeneste havde forud fremlagt beviser for, at nordkoreanske soldater kæmpede i Kursk. Også USA havde bekræftet meldingerne.

Ved ceremonien lagde Kim Jong-un en blomst ved et mindesmærke for soldater, der er faldet i udlandet, og der blev afholdt en koncert for soldater, der er vendt hjem fra Rusland, skriver KCNA.

Der blev også holdt en festmiddag for pårørende til de soldater, der ikke er vendt hjem, lyder det.

Ifølge KCNA mødtes Kim Jong-un torsdag også med officerer fra hærens udenlandske operationer, hvor han også hyldede de nordkoreanske soldater, der er blevet dræbt i Ukraine.

Ifølge Reuters oplyste sydkoreanske lovgivere med henvisning til landets efterretningstjeneste i april, at omkring 600 nordkoreanske soldater er blevet dræbt i kampe for Rusland mod Ukraine. Det er ifølge kilderne ud af en samlet nordkoreansk udstationering på 15.000 soldater.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at Nationalgarden kommer til at forblive indsat i landets hovedstad, Washington D.C., i noget tid endnu.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag, da han besøger de indsatte styrker i hovedstaden.

– Vi vil gøre byen sikker, og så vil vi bevæge os videre til andre steder, men vi bliver her et stykke tid. Vi vil gerne gøre det helt perfekt, lød det fra præsidenten ifølge nyhedsbureauet.

Tidligere på dagen lød det fra Donald Trump, at han ville patruljere sammen med politiet og soldater.

Den del blev dog ikke til noget, og præsidenten holdt i stedet en kort tale og uddelte pizzaer og burgere til styrkerne.

I talen lød det, at han desuden har planer om at “ordne” byen i forhold til udseende.

– En af de ting, som vi kommer til at gøre noget ved, er jeres parker. Jeg er god, når det kommer til græs, fordi jeg har mange golfbaner alle mulige steder.

– Jeg ved mere om græs end nogen andre, siger han ifølge AFP.

Donald Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i hovedstaden.

Beslutningen blev ifølge præsidenten truffet i et forsøg på at bekæmpe kriminaliteten i storbyen.

– Dette er befrielsens dag i D.C., og vi vil tage vores hovedstad tilbage. Jeg indsætter Nationalgarden for at genetablere lov, orden og offentlig tryghed i Washington D.C.

– Vores hovedstad er blevet overtaget af voldelige bander og blodtørstige kriminelle, sagde præsidenten ifølge Reuters.

Ifølge borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, er der dog ikke noget, der indikerer, at byen har brug for den ekstra sikkerhed.

Hun understregede, at byen ikke oplever nogen stigning i kriminalitet. Desuden er omfanget af voldsforbrydelser faldet til det laveste niveau i 30 år, siger hun.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Det er anden gang denne sommer, at Donald Trump har indsat soldater i en demokratisk styret by.

En føderal retssag gik mandag i sidste uge i gang i San Francisco om, hvorvidt Trump overtrådte loven, da han i juni indsatte Nationalgarden i Los Angeles uden godkendelse fra Californiens guvernør, Gavin Newsom.

USA er med øjeblikkelig virkning stoppet med at udstede visa til udenlandske lastbilchauffører.

Det skriver landets udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på det sociale medie X.

– Med øjeblikkelig virkning sætter vi al udstedelse af arbejdsvisa til lastbilchauffører på pause, lyder det sent torsdag dansk tid.

– Det stigende antal af udenlandske chauffører, der kører store lastbiler på amerikanske veje, bringer amerikanske liv i fare og undergraver amerikanske lastbilchaufførers levebrød, skriver Rubio.

Meldingen kommer, efter at en lastbilchauffør er blevet anklaget for at dræbe tre personer på en motorvej i delstaten Florida. Det skete, mens han lavede en ulovlig U-vending, skriver nyhedsbureauet AFP.

Chaufføren Harjinder Singh er fra Indien og er angiveligt kommet ind i USA på ulovlig vis fra Mexico. Ifølge føderale myndigheder tog han efter ulykken en engelsktest, som han dumpede.

Sagen har fået bred opmærksomhed i de amerikanske medier.

Allerede før ulykken har republikanske lovgivere i USA rettet fokus på landets udenlandske lastbilchauffører, og de har peget på et stigende antal ulykker.

Ifølge AFP er der dog ikke blevet fremlagt nogen dokumentation for, at antallet af ulykker kan kædes sammen med immigration til landet.

I juni udstedte transportminister Sean Duffy et direktiv om, at lastbilchauffører i USA skal kunne tale engelsk.

Det har i flere år været påkrævet af lastbilchauffører, at de kan bestå prøver, der blandt andet omfatter grundlæggende engelskkundskaber.

I 2016 under den tidligere præsident Barack Obama fik myndighederne dog besked på, at de ikke skulle fjerne lastbilchauffører fra vejene udelukkende på grund af manglende evne til at tale engelsk.

Den Føderale Administration for Motorsikkerhed for Godstransport i USA (DMCSA) meddelte i 2023, at omkring 16 procent af lastbilchauffører i USA er født i udlandet, skriver Reuters.

En 40-årig dansk mand har torsdag mistet livet i en ulykke med en ATV i Norge.

Det siger norsk politi til det norske nyhedsbureau NTB.

Politiet mener, at der formodentlig var tale om en soloulykke, hvor ingen andre køretøjer var involveret.

Ulykken skete i kommunen Voss i det vestlige Norge nær byen Skulestadmo, lyder det.

Manden modtog førstehjælp fra læger, som ankom til ulykkesstedet, og også en helikopter blev sendt i luften.

Operationsleder Morten Rebnord siger til NTB, at mandens pårørende i Danmark er underrettet.

En ATV er et terrængående køretøj, der typisk har fire hjul.

Også det norske medie NRK beskriver ulykken.

Her lyder det ligeledes, at der er tale om en mand i fyrrene, som er dansk statsborger.

Politiet fik anmeldelse om ulykken omkring klokken 18, skriver NRK.

Mindst 18 personer er blevet dræbt i to angreb, der torsdag fandt sted i Colombia.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Seks personer mistede livet efter et bilbombeangreb på en luftbase i Cali, der er Colombias tredjestørste by.

Regionens guvernør, Dilian Francisca Toro, har kaldt hændelsen for et terrorangreb.

– Terrorisme vil ikke besejre os, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Ifølge borgmesterens kontor blev 71 personer såret i angrebet, skriver Reuters.

Borgmesteren i Cali, Alejandro Eder, har efter bombeangrebet meldt ud, at lastbiler ikke må køre ind i byen af frygt for flere eksplosioner.

Han har desuden udlovet en dusør på 10.000 dollar – omkring 64.000 kroner – hvis man kan bidrage med oplysninger om sagen, lyder det.

Angrebet var ifølge det lokale politi rettet mod basens skole for piloter, Marco Fidel Suarez Military Aviation School, der ligger i den nordlige del af byen.

Tidligere torsdag mistede 12 betjente desuden livet, efter at en politihelikopter blev skudt ned i Antioquia.

Betjentene deltog under angrebet i en operation, hvor man ville udrydde en produktion af kokablade, der bruges til at fremstille kokain.

Den colombianske præsident, Gustavo Petro, har efterfølgende meldt ud, at man mener, at det er fraktioner af den tidligere oprørsgruppe Farc, der står bag begge angreb.

Storbyen Cali har tidligere været ramt af flere bombe- og skudangreb.

I juni tog de venstreorienterede guerillaer ansvaret for en række angreb, der slog syv mennesker ihjel.

Oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater, har afvist en fredsaftale fra 2016, og de har øget deres voldelige aktiviteter forud for landets parlamentsvalg i 2026.

Gruppen har ikke umiddelbart kommenteret de seneste angreb.

Senatet i den amerikanske delstat Californien har torsdag godkendt et nyt politisk landkort, som har til formål at give demokraterne yderligere fem pladser i Kongressen.

Det skal udligne den republikanske fordel, som præsident Donald Trump håber på at få ved at omfordele valgdistrikterne i delstaten Texas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demokraterne i Californien, som har guvernør Gavin Newsom i spidsen, satser på at få vedtaget ændringen af delstatens valgdistrikter i Californiens delstatsparlament i Sacramento inden fredag.

Det vil nemlig betyde, at forslaget kan blive taget op i en folkeafstemning 4. november.

Konkret er der tale om en lovpakke bestående af tre forslag.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP kræver en ændring af valgdistrikterne grønt lys fra delstatens indbyggere, fordi demokraterne vil skulle tilsidesætte det kort over distrikter, som tidligere har fået vælgernes godkendelse.

Donald Trump har presset på for at få et forslag igennem om et nyt kort over valgdistrikter i Texas. Her er formålet at gøre fem demokratiske pladser i Repræsentanternes Hus til republikanske pladser.

Det sker ifølge AP for at styrke partiet inden midtvejsvalget i 2026.

Den eneste godkendelse, der mangler for ændringen i Texas, er grønt lys fra det delstatslige senat, som er republikansk ledet, og en underskrift fra den republikanske guvernør, Greg Abbott. Ifølge Reuters er en folkeafstemning i Texas ikke nødvendig.

Hvis ændringen i Californien bliver godkendt vil det neutralisere den ændring i Repræsentanternes Hus, lyder det.

– Vi vil ikke have denne kamp, og vi har ikke valgt denne kamp, men med vores demokrati i fare vil vi ikke stikke af fra denne kamp, lød det ifølge AP fra Marc Berman, som er demokratisk medlem af Californiens lovgivende forsamling, da torsdagens debat om forslaget blev skudt i gang.

Taktikken er kendt som “gerrymandering”. Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det.

Den danske fodboldspiller Mads Roerslev skifter arbejdsgiver i England og træder ligamæssigt et niveau ned.

Højrebacken skifter fra Premier League-klubben Brentford til Southampton, som efter forårets nedrykning nu spiller i næstbedste række.

Southampton oplyser på sin hjemmeside, at Roerslev har underskrevet en fireårig aftale.

Klubbens tekniske direktør, Johannes Spors, siger om indløbet af den danske back:

– Mads kommer med en masse erfaring fra både Premier League og Championship. Han ved, hvad der kræves, ikke kun for at rykke op fra denne række, men også hvordan man kan bygge et fundament på højeste niveau.

Roerslev er et produkt af FC Københavns talentafdeling. Allerede i sommeren 2019 drog han til Brentford, hvor han siden opnåede at rykke op i Premier League med holdet.

Han fik debut for det danske A-landshold sidste år, men fik siden svært ved at spille sig til en fast plads i Brentford. Han var i foråret udlejet til Wolfsburg i Bundesligaen, og nu er det endegyldigt farvel til London-klubben.

– Southampton er et virkelig godt hold, som dominerer mange kampe, arbejder hårdt og passer godt til min spillestil. Jeg har bare generelt en rigtig god fornemmelse af det, siger 26-årige Roerslev til klubbens hjemmeside.

Det blev til 146 førsteholdskampe for Brentford. I dem leverede han to mål og 11 assister.

Han fik 13 kampe for FCK, før han drog udenlands, mens det blev til syv optrædener for Wolfsburg.

En ny biografi om britiske prins Andrew er blevet redigeret, så den ikke længere omfatter en påstand om USA’s førstedame Melania Trumps relation til den afdøde rigmand Jeffrey Epstein.

Det bekræfter forlaget HarperCollins, der udgiver bogen, ifølge det britiske medie The Independent.

Bogen har titlen “Entitled: The Rise and Fall of the House of York”, og ifølge mediet er et af kapitlerne dedikeret til prins Andrews særdeles omtalte forhold til rigmanden.

Kapitlet rummer også en påstand om, at det var Epstein, der præsenterede Donald Trump, der siden er blevet præsident, og hans nuværende hustru for hinanden.

Men den påstand er altså nu fjernet.

– Vi kan bekræfte, at flere passager fra Andrew Lownies bog “Entitled: The Rise and Fall of the House of York” er blevet fjernet i samråd med forfatteren, siger en talsperson fra forlagets britiske afdeling.

Talspersonen tilføjer, at det er HarperCollins, der udgiver bogen i Storbritannien, mens Lownie selv står for at udgive den i USA.

Det fremgår ikke, hvorfor passagerne er blevet fjernet. Ifølge The Independent vil ændringerne fremgå i alle kommende printudgaver af bogen. E-bog- og lydbogsudgaven er allerede blevet opdateret.

Samtidig anslås det, at der i forvejen er blevet trykt omkring 60.000 eksemplarer af bogen.

Jeffrey Epstein var en finansmand og ven med adskillige højtprofilerede personer. I mange år var også Donald Trump en del af vennekredsen.

Epstein blev dømt for sexforbrydelser og i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Melania Trump har truet med at sagsøge Hunter Biden, søn af den tidligere demokratiske præsident Joe Biden, for over en milliard dollar for en lignende påstand.

BBC har tidligere berettet, at truslen er kommet som reaktion på en påstand fra Biden om, at det var Jeffrey Epstein, der for mange år siden introducerede hende til Donald Trump.

I løbet af Trumps anden præsidentperiode er hans forhold til Epstein i den grad kommet i søgelyset.

På det seneste har der været et stort pres på Det Hvide Hus i forhold til at udgive de såkaldte Epstein-filer.

Donald Trump udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filerne, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Han gik senere med til at søge om at få offentliggjort alle relevante vidneudsagn i sagen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har beordret, at der øjeblikkeligt skal indledes forhandlinger om en frigivelse af alle gidsler i Gaza og om at få afsluttet krigen i området.

Det siger Netanyahu torsdag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Meldingen kommer, efter at den israelske leder for nylig lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Den plan er siden blevet godkendt af Israels regering.

– Jeg er kommet for at godkende IDF’s (Israels militær, red.) planer om at tage kontrol over Gaza By og besejre Hamas, siger premierministeren i en videoudtalelse under et besøg hos Israels Gaza-division.

– Samtidig har jeg givet instruks om, at der øjeblikkeligt indledes forhandlinger om løsladelse af alle vores gidsler og afslutningen på krigen på betingelser, der er acceptable for Israel, lyder det videre.

Krigen i Gaza har stået på i næsten to år. Den begyndte 7. oktober 2023, da den militante gruppe Hamas angreb Israel fra Gaza. 1219 personer blev dræbt ifølge en optælling fra AFP, der baserer sig på officielle tal.

Derudover blev 251 personer taget som gidsler af Hamas. 49 befinder sig fortsat ifølge AFP i Gaza. Ifølge Israels militær er 27 af dem døde.

Efter angrebet gik Israel til angreb på Hamas i Gaza. Her er lige over 62.100 palæstinensere, primært civile, blevet dræbt ifølge sundhedsministeriet i området.

Imens er mæglere kommet med et forslag til en midlertidig våbenhvile. Hamas har ifølge Reuters godkendt forslaget, mens Israels regering endnu ikke er kommet med et svar.

Forslaget indebærer en våbenhvile på 60 dage, og at 10 levende gidsler og 18 lig bliver frigivet. Til gengæld skal Israel frigive omkring 200 palæstinensere, der længe har afsonet en straf.

Det israelske forsvarsministerium bekræftede onsdag morgen over for AFP, at 60.000 reservister – en hjemsendt soldat der tilhører reserven – inden længe vil blive indkaldt til Israels militær for at deltage i den fornyede offensiv i Gaza.

Mediet Times of Israel berettede, at ikke alle de omkring 60.000 reservister, som med en indkaldelse vil skulle deltage i selve offensiven omkring Gaza By.

Nogle af dem vil i stedet skulle erstatte de af militærets styrker, som er indsat andre steder i Gaza.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, slipper foreløbigt for at betale en bøde på næsten en halv milliard dollar.

En amerikansk appeldomstol i New York har afvist en bødestraf, som præsidenten blev idømt i en bedragerisag sidste år.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Bøden fik Trump tilbage i februar 2024 for at have oppustet værdien af sin personlige formue for at sikre sig bedre lånebetingelser. Trump ankede senere afgørelsen.

Torsdag blev det så afgjort af domstolen, at bødens størrelse var “for høj”.

– Selv om der utvivlsomt skete skade, var det ikke en ødelæggende skade, der kan retfærdiggøre en erstatning på næsten en halv milliard dollar til staten, skriver Peter Moulton, en af de fem dommere, ifølge avisen New York Times.

Ifølge AFP lød bøden på 464 millioner dollar, inklusive renter – svarende til knap 3 milliarder danske kroner.

På det tidspunkt var demokraten Joe Biden præsident, men republikanske Trump slog Demokraterne og vandt præsidentvalget i november 2024.

Bedragerisagen mod Trump var rejst af New Yorks justitsminister, Letitia James, som er demokrat.

James havde beskyldt Trump for at have oppustet sin formue med op med 3,6 milliarder dollar.

Trump beskyldte på den anden side James og dommeren i sagen for at være politisk motiverede.

Ifølge New York Times opretholdt domstolen kendelsen om, at Trump har begået bedrageri.

Letitia James oplyser, at hun har valgt at anke torsdagens afgørelse. Det skriver AFP på baggrund af en erklæring.

Her siger hun blandt andet, at “vi vil (…) fortsætte med at beskytte newyorkeres rettigheder og interesser”.

Imens kalder Trump torsdagens afgørelse for en “total sejr”

– Det var en politisk heksejagt, i forretningsmæssig forstand. En, som ingen nogensinde har set før, skriver han i et længere opslag på sig eget sociale medie Truth Social.

Præsidenten mener også, at alt, han gjort absolut var “korrekt” og “perfekt”.

GN Store Nords aktionærer kan glæde sig over, at deres aktier i elektronikselskabet er blevet en hel del mere værd i løbet af torsdagen.

Selskabet, der blandt andet producerer høreapparater og headset til både kontoransatte og gaming-entusiaster, præsenterede torsdag morgen regnskab for andet kvartal i år.

Det oversteg forventningerne så meget, at aktien steg med hele 19,9 procent i løbet af dagen og sluttede i kurs 122,7.

Det er ifølge MarketWire den største stigning, der nogensinde er registreret på en enkelt dag for GN Store Nord, hvis markedsværdi hen over dagen er steget med 3,1 milliarder kroner.

Paradoksalt nok bød regnskabet på en omsætningstilbagegang med otte procent. Men markedet havde frygtet, at tallene ville se værre ud, og derfor blev reaktionen derefter.

Driftsresultatet steg samtidig fra 374 millioner kroner i samme kvartal sidste år til 546 millioner kroner.

Senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank kalder over for MarketWire regnskabet “en stor positiv overraskelse”.

– Der er en stor grad af lettelse af spore hos investorerne, efter at nogle skuffende regnskaber fra høreapparatsektoren på forhånd havde givet noget bekymring, siger han.

GN Store Nord har i en længere periode været den mest shortede aktie i C25-indekset, og det kan have spillet ind i forhold til kursstigningens voldsomhed.

Når investorer shorter en aktie, spiller de på, at den vil falde. Det betyder omvendt, at de taber penge, hvis den stiger, og derfor vælger mange at lukke deres shortpositioner for at begrænse tabet, hvis stigningen bliver voldsom.

Det giver en slags ketchupeffekt, der kan forstærke kraftige kursstigninger, og det kan sagtens have været tilfældet med GN Store Nord torsdag, vurderer Martin Munk.

Den danske forsvarsspiller Victor Nelsson skifter fra tyrkiske Galatasaray til Hellas Verona i Italien på en etårig lejeaftale.

Det oplyser den italienske klub på sin hjemmeside.

I Verona bliver han holdkammerat med den tidligere FC Nordsjælland-back Martin Frese samt den tidligere OB-stopper Tobias Slotsager.

I lejeaftalen mellem Galatasaray og Verona er der også en købsoption, oplyser Verona og Galatasaray på deres respektive hjemmesider.

Sidstnævnte beretter, at man for lejeaftalen modtager en betaling svarende til knap fem millioner kroner. Yderligere 750.000 kroner kan komme i spil som led i en bonus.

Ønsker Verona efter sæsonen at gøre brug af købsoptionen, skal den tyrkiske klub kompenseres med små 60 millioner kroner, fremgår det.

26-årige Victor Nelsson har på dansk grund repræsenteret FC Nordsjælland og FC København. I sommeren 2021 skiftede han fra sidstnævnte til Galatasaray.

Han var i første halvdel af 2025 udlejet til AS Roma i Italien.

Franske vineksportører er “enormt skuffede” over, at det ikke er lykkedes at nå en aftale om, at vin produceret i EU kan undtages fra told i USA.

Sådan lyder det, efter at EU og USA torsdag er kommet med en fælles udtalelse, der skitserer flere detaljer om den handelsaftale, som de blev enige om i juli.

På ønskelisten havde vinproducerende lande som Frankrig og Italien, at vin og spiritus skulle undtages fra told.

Men det lykkedes altså ikke at indgå en aftale om en fritagelse, og dermed vil vin og spiritus ifølge aftalen blive pålagt en told på 15 procent.

– Vi er sikre på, at dette vil skabe store vanskeligheder for vin- og spiritussektoren, siger formanden for de franske vineksportørers organisation, FEVS, Gabriel Picard, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Imens har Frankrigs minister for udenrigshandel, Laurent Saint-Martin, sagt, at regeringen vil søge om “yderligere fritagelser” som en del af handelsaftalen.

I aftalen er EU og USA blandt andet blevet enige om, at biler og lægemidler fra EU ligeledes bliver pålagt told på 15 procent i USA.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, har samtidig sagt, at der på et senere tidspunkt kan komme en aftale om fritagelse for vin og spiritus.

– Desværre lykkedes det os ikke på det her punkt. Men dørene er ikke lukket for evigt.

– Jeg kan fortælle jer, at der er en klar ambition i EU-Kommissionen om at få det på forhandlingsbordet, har han udtalt ifølge Reuters.

Imidlertid kalder Christophe Chateau, talsmand for en gruppe, der repræsenterer vinproducenter i franske Bordeaux, det for “dårlige nyheder”.

– Det hindrer yderligere handlen med og eksporten af Bordeaux-vine til USA, som er deres absolut største marked, siger han.

Det er dog bedre end det værst tænkelige scenarie, hvor USA’s præsident, Donald Trump, på et tidspunkt truede med toldsatser på op til 200 procent, lyder det.

AFP

Der var lagt op til en VM-duel mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard i Rwanda i september, men sådan bliver det ikke.

Den danske stjerne har nemlig ikke tænkt sig at køre VM, fortæller han på et pressemøde forud for Vuelta a España.

– Vi har besluttet ikke at tage til VM. Det passer ikke ind i planerne. Vi har besluttet, at vi vil gå efter EM i stedet, siger Jonas Vingegaard.

– Man skal være virkelig frisk for at køre VM i år. Det kræver virkelig meget af rytterne, og når jeg ikke ved, hvordan jeg kommer ud af Vueltaen, så har vi besluttet, at det var bedst ikke at være med, siger han.

Mændenes VM i linjeløb køres i Rwanda 28. september, mens EM køres i det sydlige Frankrig 5. oktober.

Jonas Vingegaard har tidligere udtrykt, at hvis det ellers ville passe ind i hans planer, ville han køre VM. Landstræner Michael Mørkøv har også bekræftet, at Vingegaard skulle køre VM. Men det er der altså lavet om på.

– Min vurdering er, at ruten ved EM passer bedre til Jonas’ kvaliteter end ruten ved VM på grund af de længere stigninger og deres procenter. Derfor glæder det mig, at Jonas ønsker at være til rådighed for landsholdet ved europamesterskabet til oktober, siger Michael Mørkøv i en pressemeddelelse.

I Danmarks Cykle Unions pressemeddelelse fremgår det, at Jonas Vingegaard nu er en af de ryttere, som Michael Mørkøv “kommer til at overveje” til det danske hold. Han er med andre ord ikke formelt udtaget endnu.

På pressemødet torsdag fortæller Jonas Vingegaard desuden, at han agter at køre EM-linjeløbet, men ikke enkeltstarten.

Derudover beretter danskeren, at det ikke indgår i planenerne at stille op ved årets femte monument, Lombardiet Rundt, som han uden synderlig succes har kørt tre gange tidligere i karrieren.

Jonas Vingegaard er lørdag på startstregen ved Vuelta a España, hvor han er favorit til den samlede sejr.

Straffesagen mod Henrik Sass Larsen bliver ikke afgjort torsdag, oplyser retsformand Søren Schou Frandsen. Parternes procedurer samt rettens votering og afsigelse af dom udskydes til 1. september.

Længe så tidsplanen ellers ud til at holde ved torsdagens retsmøde, som gik i gang klokken 09.30. Men afhøringen af tre politifolk fra klokken 13 og frem trak så meget ud, at retsformanden har vurderet, at sagen ikke kan afsluttes torsdag.

Som det sidste på torsdagens retsmøde gennemgås de såkaldte personlige forhold. De kredser om Henrik Sass Larsens mentale helbred, som i en årrække har været præget af depressioner og sygemeldinger.

Retten havde på forhånd taget højde for risikoen for, at man ikke ville nå at blive færdig torsdag, og datoen 1. september var på forhånd afsat som reservedag.

To unge på henholdsvis 14 og 18 år blev torsdag eftermiddag stukket med stikvåben – formentligt knive ved Horsens Banegård.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 18-årige mand blev ramt i ansigtet af et stikvåben. Han er efterfølgende blevet opereret og er udenfor livsfare.

Den 14-årige er blevet behandlet for mindre skader, oplyser politiet.

– Det er politiets foreløbige vurdering, at der er tale om et internt opgør mellem de to personer, der kendte hinanden i forvejen. Derudover ønsker vi ikke at dele yderligere, da sagen er under efterforskning, siger vicepolitiinspektør Allan Nielsen.

I forbindelse med episoden på Horsens Banegård vil politiet være ekstra til stede med patruljer i området torsdag aften og natten til fredag, lyder det.

– Jeg vil gerne igen understrege, at der ikke på nuværende tidspunkt er noget i politiet efterforskning, der indikerer en fare for borgere i området, siger vicepolitiinspektøren.

Tidligere torsdag forklarede Allan Nielsen, at der er foretaget flere anholdelser i sagen.

Sydøstjyllands Politi oplyste, at man modtog en anmeldelse klokken 14.19 om, at en person var blevet ramt af stikvåben i området omkring Horsens Banegård.

Da en politipatrulje kom frem, kunne de konstatere, at en person var kommet til skade.

Kort tid efter den første anmeldelse indløb der endnu en anmeldelse om en tilskadekommen person, lyder det.

Politiet oplyser ikke, hvilken rolle de anholdte menes at have i sagen. Det står heller ikke klart, om man mener, at de to overfald er begået af de samme personer.

Busselskabet Midttrafik skriver på sin hjemmeside, at politiet har foretaget “en akut afspærring” af banegården.

Af den grund kan man opleve ruteændringer, forsinkelser og formentligt også aflysninger på de ruter, som kører igennem området.

Midttrafik ved ikke, hvor længe politiets arbejde vil påvirke driften, lyder det videre.

Togdriften er ifølge politiet ikke påvirket.

Politiet opfordrer til, at man respekterer afspærringerne på stedet.

Desuden beder politiet om, at man henvender sig på telefon 114, hvis man har set noget eller har oplysninger om sagen.

En buschauffør undgår at blive frihedsberøvet, efter at han onsdag eftermiddag i Køge påkørte en kvindelig cyklist.

Det står klart efter et retsmøde torsdag eftermiddag i Retten i Roskilde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Her har en dommer afvist at varetægtsfængsle den 40-årige mand.

Han satte sig ved rattet i en Movia-bus, selv om han var påvirket, fordi han dagen før havde indtaget kokain og cannabis.

Cyklisten, en kvinde på 75 år, blev påkørt cirka klokken 16.25 på Nylandsvej. Kvindens tilstand blev beskrevet som “yderst kritisk”.

Retten har fundet, at der en særligt bestyrket mistanke mod den 40-årige om uagtsomt legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Men hensynet til folks retsfølelse kræver altså ikke, at der sker varetægtsfængsling, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi om rettens kendelse.

Cyklisten blev påkørt bagfra. Hun pådrog sig et alvorligt hovedtraume og blev afhentet med lægehelikopter, har politiet tidligere oplyst.

Nordjyllands Beredskab rykkede torsdag formiddag ud til en større tagbrand i Haverslev.

Alle på adressen er blevet evakueret, skriver beredskabet på det sociale medie X.

Kort før klokken 13.15 lyder det fra beredskabet, at branden nu er ved at være under kontrol.

Ifølge Nordjyske er bygningen, hvor der er udbrudt brand, en del af Himmerlandscentrets Idrætsefterskole.

Efter branden har politiet sigtet en person for overtrædelse af beredskabsloven.

Det skyldes, at Nordjyllands Politi formoder, at branden er startet i forbindelse med, at en ansat har brugt en ukrudtsbrænder. Det oplyser vagtchef Lau Larsen til Nordjyske.

Ifølge Nordjyske og TV 2 Nord var der ingen elever til stede, da branden brød ud. Skolens elever var på tur.

Nordjyllands Politi skriver på X, at der aktuelt er en del røgudvikling fra branden.

Hvis man kan lugte røg, opfordrer politiet til, at man lukker døre og vinduer samt slukker for ventilationsanlæg.

Billeder, som TV2 Nord og Nordjyske har delt, viser en hvid bygning, hvor der er større skader på taget.

Biler og lægemidler fra EU bliver pålagt told på 15 procent i USA.

Det fremgår af en fælles udtalelse fra EU og USA, der skitserer flere detaljer om den handelsaftale, som de blev enige om i juli.

Dengang lød det, at der som udgangspunkt skulle betales told på 15 procent i USA på europæiske varer.

Siden har de to parter forhandlet videre om, hvordan handelsaftalen nærmere skulle se ud, og det er der nu kommet en 3,5 sider lang fælles udtalelse ud af.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, fremhæver blandt andet, at bilindustrien og lægemiddelbranchen vil nyde godt af handelsaftalen.

– Det er en seriøs, strategisk aftale, og vi støtter den fuldt ud. En bred vifte af sektorer, herunder strategiske industrier som biler, lægemidler, halvledere og tømmer, vil drage nytte af den, siger han.

Omvendt er det ikke lykkes at nå en aftale om, at vin produceret i EU kunne undtages fra told, lyder det fra Sefcovic.

AFP

Energi- og telekoncernen Norlys vil fyre op mod hver tiende medarbejder i koncernens kundeselskab.

Det skriver både Energy Supply og Finans.

Ifølge mediernes oplysninger har Norlys torsdag formiddag orienteret sine medarbejdere om den kommende fyringsrunde, som skal ske ved udgangen af september.

Norlys har bekræftet fyringsrunden over for både Energy Supply og Finans.

I en skriftlig kommentar til medierne siger Kathrine Forsberg, som er direktør for Norlys’ kundeforretning, at fyringsrunden sker som følge af koncernens opkøb af Telia samt dårlige resultater i kundeforretningen.

– Sammenlægningen medfører naturligt dobbeltfunktioner og muligheder for synergier. Derfor kommer vi desværre til at nedlægge en række stillinger og sige farvel til dygtige kolleger ved udgangen af september, lyder det.

Derudover siger Kathrine Forsberg, at der bliver kigget på omkostningerne for at skabe en bæredygtig forretning i kundeselskabet, som ifølge hende ikke leverer tilfredsstillende resultater i øjeblikket.

Norlys’ opkøb af Telia Danmark blev gennemført i april 2024.

Hele Norlys-koncernen har omkring 4500 medarbejdere i Danmark.

Kundeselskabet, som inkluderer tv- og internetforretningen, mobilforretningen og energiforretningenhar omkring 2450 medarbejdere, oplyser Norlys.

Norlys offentliggjorde i sidste uge sit regnskab for første halvår. Og også her blev det understreget, at integrationen af Telia fortsat medfører mærkbare omkostninger.

I løbet af årets første seks måneder har Norlys haft et underskud på 420 millioner kroner før skat. I første halvdel af 2024 havde selskabet et overskud på 175 millioner kroner.

Omsætningen voksede derimod med en fjerdedel og endte på 8,2 milliarder kroner.

Begge dele forklarede Norlys med opkøbet af Telias danske mobilforretning.