Seneste nyheder

Meget tyder på, at influenzasæsonen går på hæld, og at den og andre luftvejssygdomme er ved at klinge af.

I hvert fald viser Statens Serum Instituts (SSI) overvågning, at antallet af påviste influenzatilfælde er faldet hen over den seneste uge.

Det er fjerde uge i træk, at influenzasmitten er aftagende.

Smitteniveauet for influenza karakteriseres dog fortsat som værende „højt‟, og er det næsthøjeste, der er registreret på dette tidspunkt af året siden 2020, hvor influenzaen først toppede i slutningen af marts.

Også når det gælder RS-virus og mycoplasma er smitten og antallet af indlæggelser faldende.

Til gengæld ser covid-19 ud til at holde stand. Smitten befinder sig nogenlunde på samme niveau som de seneste uger, men både antal påviste tilfælde og antallet af indlæggelser karakteriseres som værende på „lavt‟ niveau.

SSI opsummerede for nylig den igangværende influenzasæson som en af de mest intense de senere år.

Men fordi 85 procent af landets plejehjemsbeboere og 76 procent af samtlige herboende over 65 år har ladet sig vaccinere, har antallet af alvorlige sygdomsforløb kunnet begrænses.

Derfor har antallet af hospitalsindlæggelser også kunnet reduceres markant.

Zoologisk Have København har i 2024 øget antallet af gæster og vendt underskud til overskud.

Det skriver den zoologiske have i en pressemeddelelse i forbindelse med sit regnskab for 2024.

Det fremgår, at Zoologisk Have København har haft et overskud på 5,4 millioner kroner i løbet af året. Året før havde haven et underskud på 20,1 million kroner.

– Vi har vist, at Zoologisk Have både er relevant, ambitiøs, og nu har vi skabt grundlaget for fremtidens Zoo som kulturinstitution og naturbevarelsesaktør, siger havens administrerende direktør, Pernille Mehl, i pressemeddelelsen.

Overskuddet er ifølge den zoologiske have opnået gennem målrettet styring af omkostninger, prioritering af investeringer, flere gæster samt øget salg af årskortet.

Antallet af gæster steg med godt 100.000 til over 1,35 millioner i løbet af året.

Samtidig solgte Zoologisk Have København 130.000 årskort, som giver ubegrænset adgang til haven. Det er det højeste antal nogensinde, lyder det.

Ifølge den zoologiske have er det blandt andet fødsler af en række dyreunger, der har tiltrukket flere gæster til parken.

I februar 2024 blev der både født en tigerunge og en elefantunge i den zoologiske have i København.

Nogle måneder senere blev der desuden født to flodhesteunger med 14 dages mellemrum.

Den årlige optælling viser, at der ved udgangen af 2024 var 4034 dyr i Zoologisk Have København fordelt på 217 arter.

Til det hører, at der findes arter i den zoologiske have, som er for små til at tælle. Det gælder eksempelvis en koloni af bladskæremyrer, som bor i oplevelsescenteret Zoolab.

Efter en oprindelig modstand og store kvaler har SF nu besluttet sig for, at man vil bakke op om den forsvarsaftale, regeringen har indgået med USA.

Dermed vil partiet støtte, at der udstationeres amerikanske tropper og militært materiel på dansk jord.

Det fortæller partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, til DR:

– Når vi alligevel i SF kommer til at sige, at vi synes, at det er nødvendigt med amerikansk militært materiel udstationeret på dansk jord, så er det, fordi vi stadigvæk er super afhængige af USA i Europa og Danmark, når det kommer til vores sikkerhed, siger hun til mediet.

Da regeringen i første omgang indgik aftalen med den forhenværende præsident Joe Bidens administration, var SF kritiske.

Udenrigsordfører Karsten Hønge sagde dengang, at det udfordrede Danmarks suverænitet, og at det ville være et skridt i den forkerte retning.

Siden har Donald Trump overtaget magten i USA, og relationen mellem Danmark og USA har udviklet sig dramatisk.

SF ville derfor have en form for sikkerhedsgaranti skrevet ind i aftalen med amerikanerne, hvis de skulle stemme for.

Oprindeligt lød kravet fra SF, at USA skulle love, at de stadig vil være en del af Nato og støtte op om den såkaldte artikel 5 – musketereden, der sikrer et fælles forsvar ved angreb på et Nato-land.

Det står ikke klart, om regeringen nu har fået et sådant løfte fra amerikanerne.

Men det har været nok for SF, at det nu er skrevet ind i bemærkningerne til loven, at der er en gensidig anerkendelse af artikel 5.

Befolkningen er meget splittet, når den i en måling fra analyseinstituttet Voxmeter bliver spurgt, om Danmark bør annullere eller holde fast i aftalen, der blandt andet giver USA lov til at udstationere amerikanske soldater på dansk jord.

Omkring 41 procent svarer, at Danmark bør holde fast i forsvarsaftalen.

Modsat mener 33 procent, at aftalen bør annulleres, mens 27 procent svarer „ved ikke‟.

Der er kun to måneder til, at tusindkronesedlerne bliver ugyldige som betalingsmiddel.

Alligevel er der fortsat mange af dem i omløb, og de risikerer altså at blive værdiløse for ejeren på et tidspunkt.

En opgørelse, som Nationalbanken har foretaget per 31. marts, viser at der i marts måned blev indleveret tusindkronesedler til en samlet værdi af næsten 300 millioner kroner i bankerne.

Det betyder, at der fortsat er lige knap to millioner tusindkronesedler fra den nyeste serie fra 2009 i omløb.

– Vi ser fortsat et pænt indløb af indkaldte sedler, og i marts indløb for i alt 298 millioner kroner.

– Dermed er mere end 81 procent af de indkaldte sedler kommet ind, og der udestår nu 1,9 milliarder kroner i tusindkronesedler og 2,6 milliarder kroner i ældre serier, siger Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken.

Selv om man ikke længere kan bruge tusindkronesedler som betalingsmiddel efter 31. maj, så er det stadig mulig at få dem omvekslet til kontanter.

Det skal i givet fald i ske i en af de tre særlige Forex-vekselbureauer i Aarhus, Odense og København, der tilbyder at ombytte dem til gyldige sedler.

Den forlængede ombytningsmulighed gælder frem til 31. maj 2026.

Det danske rederi Mærsk ser fortsat stærk efterspørgsel i USA, men når det kommer til told, er situationen ikke til at forudsige.

Det skriver Mærsk i en global markedsopdatering, forud for at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften dansk tid ventes at lancere en stribe nye toldsatser på varer fra udlandet.

I markedsopdateringen skriver Mærsk, at det fortsat er selskabets primære forventning, at der vil være vækst i USA, men at omskiftelig geopolitik slører sigtbarheden.

– Midt i al tumulten fokuserer vi på nøgleindikatorer som skiftende mønstre for efterspørgsel og kundeadfærd, siger Mærsks kommercielle direktør, Karsten Kildahl, i markedsopdateringen.

– Vi er klar over, at dette kan ændre sig, men vores data viser, at momentum for efterspørgsel fra anden halvdel af 2024 stort set fortsatte ind i første kvartal af 2025, lyder det videre.

Mærsk understreger desuden, at USA har så stor indflydelse på den globale økonomi, at faldende forbrugertillid kan komme til at påvirke forsyningskæder.

– Forbruger, der reagerer på opfattede risici og finansiel usikkerhed, kan i sidste ende føre til forsigtigt forbrug, hvilket igen kan give yderligere ringe i vandet, skriver Mærsk.

Rederiet påpeger selv, at der på nuværende tidspunkt forud for den amerikanske regerings udmelding senere onsdag er stor usikkerhed forbundet med toldsituationen.

– Det lader til at være meget „frem og tilbage‟, lyder det fra Mærsk.

Mærsk omsatte sidste år for 55,5 milliarder dollar. Tallet dækker både over direkte omsætning på skibsfragt, men også over de to øvrige forretningsben, Logistics & Services samt Terminals.

Logistics & Services omfatter blandt andet lagertjenester, luft- og landtransport, mens Terminals omfatter aktiviteterne i de 75 havneterminaler, som Mærsk ejer og driver, og som er fordelt på 58 lande.

Den tidligere soldat og nuværende konge, kong Frederik, fik set indersiden af et militært køretøj ved et besøg på en af Frankrigs førende militærvirksomheder KNDS.

Det skete i forbindelse med det danske kongepars statsbesøg i Frankrig, hvor forsvar de seneste to dage har været i fokus.

Ved besøget på KNDS, der producerer militært materiel, blev det dansk-franske forsvarssamarbejde også styrket yderligere.

Her indgik den danske virksomhed Sima Innovation, som producerer løsninger til militære køretøjer, en aftale med KNDS.

De to virksomheder har allerede kendskab til hinanden. Kongen fik selv syn for sagen, da han blev præsenteret for KNDS‛ Caesar-artilleri med Simas såkaldte ringmounts påmonteret.

Et ringmount er et tårn på toppen af militære køretøjer, hvor mandskab bemander de militære køretøjers geværer.

Simas tårne har en vis tyngde, men da de er elektrisk drevet, kan de ved hjælp af en lille knap køres hurtigt rundt og dermed pege hele vejen rundt om køretøjet.

Det tager tårnet otte sekunder at dreje tårnet 360 grader rundt.

Den nye aftale mellem Sima og KNDS er en såkaldt strategisk samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at KNDS vil montere Simas tårne på forskellige KNDS-køretøjer.

– For os er det ret stort at blive den kommercielle standard – det, de (KNDS, red.) går i byen med, hvis kunderne gerne vil have det. Så det er fantastisk, siger Lars Krogh Vammen, der er salgsdirektør i Sima.

Den her aftale er endnu et skridt mod danske Simas femårsplan: At blive førende inden for ringmounts på det europæiske marked.

Generelt har Sima rykket sig tættere på det mål den seneste måned. Foruden aftalen i Frankrig indgik Sima også en aftale med en finsk militærproducent på et statsbesøg i Finland i begyndelsen af marts.

– De aftaler er virkelig gode for os, fordi det giver os en blåstempling. Det betyder rigtig meget for os, og giver os en synlighed, siger Lars Krogh Vammen.

Grækenland sætter 25 milliarder euro – svarende til 186 milliarder kroner – af til forsvarsbudgettet frem til 2036.

Det oplyser landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, til parlamentet onsdag.

– Planen involverer den mest drastiske transformation af de væbnede styrker i landets moderne historie, siger Mitsotakis.

Ifølge AFP inkluderer transformationen af det græske forsvar blandt andet en „antiluftskyts kuppel‟.

I græske medier antydes det, at Athen forhandler med Israel om køb af både en forsvarskuppel og antidronesystemer.

Det israelske luftforsvar benytter typisk selv en såkaldte jernkuppel til at forsvare sig mod missiler. Jernkuplen er et avanceret forsvarssystem, som normalt opfanger størstedelen af de missiler, som sendes ind over landet.

Ud over Israel bliver Frankrig, Italien og Norge også nævnt i medierne som mulige sælgere af nye våben til Grækenlands forsvar. Det gælder blandt andet droner, radar og ubemandede fartøjer.

På grund af årtiers spændinger med Tyrkiet, har Grækenland længe brugt mindst to procent af dets bnp, bruttonationalprodukt, på forsvar, sådan som Nato-målet foreskriver.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Med den nye milliardinvestering skal landet ifølge premierministeren spille en nøglerolle i EU’s forsvar og bidrage som en af unionens „mest avancerede‟ hære.

Maria Gavouneli, der er professor i international lovgivning ved universitetet i Athen, kalder Grækenlands forestående transformation for „nødvendig‟.

– Landet er under den økonomiske krise i det sidste årti og med fastfrysningen af de offentlige udgifter kommet bagud med hensyn til modernisering (af militæret red.), siger hun til nyhedsbureauet AFP.

AFP

Elselskabet Grøn Elforsyning accepterer og betaler en bøde på 700.000 kroner for ulovligt telefonsalg og vildledning af forbrugerne.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet i oktober 2024 for at have ringet til 27 forbrugere, uden at forbrugerne havde givet gyldigt samtykke hertil.

Ifølge forbrugeraftaleloven skal en forbruger give samtykke til at blive ringet op, før en virksomhed må kontakte vedkommende med henblik på et salg.

– Forbrugerombudsmanden har i flere år haft skarpt fokus på uanmodede opkald fra virksomheder, der oven i købet vildleder, og det ser vi meget alvorligt på, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

Hvis en forbruger ikke har givet sit samtykke, inden vedkommende bliver kontaktet, er en eventuel aftale ugyldig, og forbrugeren er ikke forpligtet af den, lyder det fra Torben Jensen.

Ifølge Forbrugerombudsmanden blev 17 af de 27 forbrugere også vildledt under samtalerne med Grøn Elforsyning.

Her kom telefonsælgerne med urigtige oplysninger ved blandt andet at love besparelser uden at kende til forbrugerens nuværende elaftale, lyder det.

Nogle forbrugere oplevede desuden, at telefonsælgerne sagde, at de var fra „Grøn Energi‟ eller „Grøn El‟ i stedet for Grøn Elforsyning.

Forbrugerombudsmanden understreger, at forbrugere har 14 dages fortrydelsesret ved et telefonsalg. Ved at kontakte elselskabet skriftligt, kan forbrugeren fortryde en aftale.

Grøn Elforsyning er ikke ukendt hos myndighederne. Selskabet har ifølge Forbrugerrådet Tænk tidligere fået flere påtaler fra Forsyningstilsynet i sager, der handler om indberetning af urigtige oplysninger til hjemmesiden elpris.dk.

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark har tidligere advaret de danske elkunder mod det, organisationen kalder „skruppelløse elselskaber‟.

Her var der tale om selskaber, der uden samtykke ringede forbrugerne op for herefter at flytte vedkommende til eget selskab uden at forbrugeren var klar over det.

Ved De Olympiske Lege i Paris sidste år var Seinen så ren, at Paris‛ borgmester, Anne Hidalgo, hoppede i bølgen for at demonstrere den nyfundne gode vandkvalitet i floden.

Det arbejde skal fortsætte, og legene har kun styrket borgmesteren i at tro, at Seinen fortsat kan holdes ren.

– Nu har vi idéerne. Vi vil give hende (Seinen, red.) muligheden for at forsvare sig selv. Lave vigtige projekter med borgerne og give Seinen en personlighed, siger borgmesteren.

Det sker ved en dansk-fransk energikonference på de fuldt elektrisk drevne båd på Seinen i forbindelse med det danske kongepars statsbesøg i Frankrig.

Bådtrafik, fækalier fra private bådejeres afløb og oversvømmede kloakker efter store mængder nedbør har udfordret vandkvaliteten i Seinen.

Derfor blev der brugt mere end ti milliarder kroner op til legene på at forbedre kloaksystemet og forhindre bakterierne i at flyde frit rundt.

Energikonferencen, som kongeparret overværer åbningen af, foregår på den elektriske båd „Mistinguett‟, der tidligere sejlede på diesel.

Den danske klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) glæder sig over at se flere danske og franske energivirksomheder på konferencen, siger han i en tale.

Her kommer han omkring den grønne omstilling, og hvordan alle sektorer står over for en omstilling, hvor energieffektivitet er i front.

– I nogle sager handler det om at gøre en dieselbåd elektrisk, siger han.

– Både Frankrig og Danmark har vist, at den grønne omstilling er mulig, siger han og ser frem til et styrket samarbejde på energiområdet mellem Danmark og Frankrig og København og Paris.

Energi er sammen med forsvar og sundhed de primære kerneområder på det danske statsbesøg i Frankrig.

Frankrig er Danmarks fjerdestørste eksportmarked inden for grøn energi ifølge Dansk Industri (DI).

Handelsforbindelserne mellem Danmark og Frankrig er kun blevet vigtigere i lyset af klimaforandringerne, pointerer DI i en analyse.

I Myanmar er nødhjælpsindsatsen – efter et stort jordskælv fredag ramte landet – usædvanlig svært.

For ud over sammenstyrtede bygninger, ødelagte veje og en generel mangel på basale forsyninger er landet præget af kampe mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

Uroligheder og sammenstød mellem parterne har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet, og kampene er fortsat flere steder i landet trods jordskælvet.

Onsdag bekræfter landets militærjunta, at dens soldater har affyret skud rettet mod en kinesisk Røde Kors-konvoj.

Det oplyser Zaw Min Tun, der er talsperson for militærjuntaen, ifølge Reuters.

Talspersonen kalder skuddene „advarselsskud‟ og siger, at tre skud blev affyret, da den kinesiske konvoj ikke lyttede til militærets ordre om at stoppe.

Kort efter skælvet, der blev målt til en styrke på 7,7, kom lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, ellers med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra „ethvert land‟.

Men flere nødhjælpsorganisationer beretter ifølge AFP, at deres arbejde hæmmes af kampene.

– Man kan ikke bede om hjælp med den ene hånd og bombe med den anden, siger Joe Freeman, der er Amnesty Internationals Myanmar-researcher i en pressemeddelelse.

Også Folkekirkens Nødhjælp, der har samarbejdspartnere i området, genkender billedet af besværlige forhold for nødhjælpsarbejdet.

– Det, vi hører lokalt i regionen, er, at militærjuntaen kun tillader internationale nødhjælpsindsatser at komme frem til områder, de selv kontrollerer, siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Han bekræfter, at juntaen fortsætter bombardementerne af oprørsgrupperne og fortæller, at der er meldinger om nødhjælpsarbejdere, der bliver beskudt.

Samtidig understreger han behovet for, at det internationale samfund arbejder for at få nødhjælpsindsatser frem til de områder, militærjuntaen ikke kontrollerer.

Generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl, fortæller ligeledes i en skriftlig kommentar, at organisationen er „opmærksomme på meldinger om et angreb‟ på en kinesisk konvoj.

Han understreger dog, at Røde Kors ikke kan bekræfte præcist, hvad der er sket, men kalder det „fuldstændigt uacceptabelt, at civile og humanitære aktører udsættes for fare‟.

Det kinesiske udenrigsministerium, oplyser, at både kinesisk redningsmandskab og dets forsyninger er i sikkerhed efter hændelsen.

Ifølge militærjuntaens talsperson havde kinesisk Røde Kors ikke informeret hverken regeringen eller ambassaden om konvojens tilstedeværelse.

To mænd på henholdsvis 27 og 40 år er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig i sag om drab i Københoved.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

En 32-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet i sagen.

Klokken 13 vil de to mænd blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg.

Her vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre.

A.P. Møller Holding har gennem sit datterselskab APMH Invest tilbudt at købe slæbebådsselskabet Svitzer for 285 kroner per aktie.

Det meddeler A.P. Møller Holding i en selskabsmeddelelse onsdag morgen.

Købstilbuddet værdisætter Svitzer til samlet omkring ni milliarder kroner, skriver Svitzer i en meddelelse.

Fra finansdirektør i A.P. Møller Holding Martin Larsen lyder det, at man mener, at Svitzer vil være bedre positioneret til at styrke sin position og udnytte mulighederne i markedet som et privatejet selskab.

– Siden Svitzer blev børsnoteret, har selskabet konsekvent leveret resultater over forventningerne. Det er dog ikke afspejlet i værdiansættelsen af aktien, hvilket betyder, at børsnoteringen ikke har skabt et fundament, hvorfra Svitzer kan vokse, siger han i meddelelsen.

Den tilbudte pris per aktie ligger 42,5 procent over åbningskursen på Svitzers første dag på børsen og 31,7 procent over lukkekursen tirsdag.

A.P. Møller Holding ejer også 41,51 procent af rederiet Mærsk og sidder på majoriteten af stemmerne.

Svitzer var tidligere en del af Mærsk, men blev udskilt som et selvstændigt, børsnoteret selskab i 2024. Svitzer havde første dag på børsen 30. april 2024.

Udskilningen af Svitzer blev første gang meldt ud i forbindelse med offentliggørelsen af Mærsks årsregnskab den 8. februar sidste år.

Herefter blev aktionærer i den danske rederigigant tildelt to Svitzer-aktier for hver af deres Mærsk-aktier.

Siden børsnoteringen har APMH Invest ejet 47 procent af aktierne i Svitzer.

Bestyrelsen i Svitzer anbefaler at takke ja til købstilbuddet.

Svitzer vil fortsætte med sin nuværende ledelse og strategi samt bevare sit navn og brand, lyder det.

Svitzer er verdens største slæbebådsrederi. Selskabet hjælper store skibe med at blive bugseret ind og ud af havne.

Det har været en usædvanligt stille valgkamp til kommunalvalget i Grønland, der blev afholdt tirsdag. I stedet har parlamentsvalget samt USA’s trusler og nylige besøg taget opmærksomheden.

Onsdag morgen er alle kommuner talt op, og det bliver ligesom på landsplan en markant tilbagegang til partiet Inuit Ataqatigiit (IA), som forud for valget havde tre borgmesterposter.

Der er fem kommuner i Grønland, og partiet Siumut kan få tre-fire borgmesterposter, alt efter hvor godt partiet er til at forhandle om magten i den kommende konstituering.

Det er en genoprejsning, efter at det nylige parlamentsvalg blev det dårligste nogensinde for partiet. Det er en fremgang fra én borgmesterpost, hvilket er, hvad Demokraatit står til at få – ligesom sidst.

Siumut får samlet en tredjedel af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på to procentpoint sammenlignet med det seneste kommunalvalg i 2021. Demokraatit får hver fjerde, og IA får lidt mere end hver femte.

Valget efterlader spørgsmålet om, hvem der skal have borgmesterposten i hovedstaden. Partierne Siumut og IA har hver sikret sig syv mandater i Nuuk og kan forhandle om magten.

Partiet Demokraatit, der blev vinderen ved det grønlandske parlamentsvalg 11. marts, får fire mandater i Nuuk, mens selvstændighedspartiet Naleraq tager et enkelt mandat.

Kommunalvalget bød ligesom ved parlamentsvalget på stor tilbagegang for IA, som kan risikere at skulle forlade borgmesterposten i Nuuk.

I kommunen Kujalleq får borgmester Stine Egede (IA) markant tilbagegang og er på vej ud af borgmesterkontoret.

– Jeg har arbejdet for at gøre det bedre, og derfor har jeg det godt, selv om jeg måske er frustreret over, at borgerne ikke har fået alle de oplysninger, de havde brug for for at forstå resultaterne af mit arbejde, siger hun til KNR.

Det er væltet frem med dårlige sager i kommunen, hvor bogføringsfejl og manglende skattebetaling til Selvstyret har efterladt millionstore huller.

Demokraatit har til gengæld haft et godt valg i kommunen med knap 53 procent af stemmerne, hvilket er en markant fremgang.

Selv om Rachel Ingemann fra Demokraatit fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget i Qeqqata, står Siumut stadig stærkt som det største parti.

Malik Berthelsen (S) forventer derfor at kunne fortsætte som borgmester i Sisimiut, som er den næststørste by i Grønland.

Qeqqata Kommune er en sammenlægning af Sisimiut og Maniitsoq.

Også i kommunerne Qeqertalik og Avannaata står Siumut til at vinde valget, mens Demokraatit bliver det næststørste parti begge steder. I de to kommuner samt Qeqqata får Demokraatits spidskandidater dog flest personlige stemmer.

Stemmeprocenten er 52,7, hvilket er lavt sammenlignet med 2021, hvor den var 63,8.

Ved valget tirsdag er mellem 15 og 19 politikere blevet valgt til hver kommunes bestyrelse.

Ved det nylige parlamentsvalg blev det Demokraatits leder, Jens-Frederik Nielsen, der løb med den helt store sejr. Han bliver ny regeringsleder.

Siumut fik det dårligste valg nogensinde ved parlamentsvalget, og formand Erik Jensen overlod posten til Vivian Motzfeldt, som er kommende udenrigsminister.

En 26-årig mand er onsdag blevet reddet ud i live fra et sammenstyrtet hotel i Myanmars hovedstad, Naypyidaw, – fem dage efter et kraftigt jordskælv ramte landet.

Det oplyser brandmyndigheder og landets militærjunta.

Manden, der arbejdede på hotellet, blev reddet ud af murbrokkerne af redningshold, der bestod af redningsfolk fra Myanmar og Tyrkiet.

Hotelmedarbejderen var ved bevidsthed, da redningsfolkene trak ham ud gennem et hul i murbrokkerne og placerede ham på en båre. Det viser en video, som brandvæsenet i Myanmar har lagt på det sociale medie Facebook.

Det kraftige jordskælv, der er blevet målt til en styrke på 7,7, ramte Myanmar fredag eftermiddag lokal tid.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af landet.

2886 er døde i jordskælvet i Myanmar, oplyser det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua onsdag ifølge Reuters.

Desuden er 4639 personer såret og 373 savnes fortsat.

Udfordringer med kommunikationsveje og infrastruktur gør det vanskeligt at få et fuldt billede af jordskælvets konsekvenser i landet.

Samtidig vanskeliggøres indsatsen med at få hjælp frem i tide, og det forventes, at antallet af omkomne vil stige i de kommende dage.

Militærjuntaen, der tog magten i landet i 2021, erklærede mandag en uges landesorg.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

Flere oprørsgrupper har sagt, at de midlertidigt vil lægge våbnene i de områder af landet, der er påvirket af jordskælvet.

Nødhjælpsorganisationer siger dog, at deres arbejde hæmmes af fortsatte kampe mellem militærjuntaen og væbnede grupper.

Myanmar grænser op til Thailand mod øst og Kina mod nordøst. I begge nabolande kunne skælvet også mærkes.

I Thailands hovedstad, Bangkok, kollapsede en 30 etager høj skyskraber, der var ved at blive bygget.

Ifølge landets myndigheder er 22 døde i Thailand på grund af jordskælvet – størstedelen af dem i den sammenstyrede skyskaber.

70 personer er stadig meldt savnet på byggepladsen.

AFP

Israel vil udvide landets militære operationer i Gaza.

Det oplyser Israels forsvarsminister, Israel Katz, onsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her fremgår det, at det israelske militær vil rykke ind i og indtage „store områder‟ i Gazastriben.

Soldater vil rydde områderne „for terrorister og infrastruktur‟ fremgår det af udtalelsen ifølge det israelske medie The Times of Israel.

Områderne vil herefter bliver gjort til såkaldte israelske sikkerhedsområder.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke områder det israelske militær vil forsøge at tage kontrol over i Gaza.

Ifølge Katz vil der ske „en omfattende evakuering‟ af de personer, der befinder sig i de områder, hvor der er kamphandlinger.

Forsvarsministeren opfordrer samtidigt indbyggerne i Gaza til at tage magten fra Hamas og lade de israelske gidsler vende hjem.

I weekenden meddelte det israelske militær, at det udvider sin offensiv i Gaza omkring byen Rafah, der ligger lige på grænsen til Egypten.

Det er led i bestræbelserne på at etablere en bufferzone langs grænsen mellem Gazastriben og Israel, lød det.

I forrige uge genoptog Israel bombardementer og operationer på landjorden i Gazastriben.

Ifølge militæret skete det for at lægge yderligere pres på Hamas, så den militante palæstinensiske bevægelse frigiver de sidste israelske gidsler.

De har været tilbageholdt i Gazastriben siden oktober 2023, hvor Hamas foretog et overraskende angreb mod Israel.

Militante palæstinensere trængte fra Gazastriben ind i Israel, hvor de dræbte omkring 1200 mennesker og tog yderligere omkring 250 som gidsler.

Siden oktober 2023 er over 50.000 mennesker, hovedsageligt civile, døde i Gaza. Tallene stammer fra sundhedsmyndighederne i det Hamas-kontrollerede Gaza.

Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, der var kendt for sine roller som musikeren Jim Morrison og superhelten Batman, er død.

Det skriver New York Times.

Skuespilleren døde tirsdag af lungebetændelse, mens han opholdt sig i Los Angeles, oplyser datteren. Val Kilmer blev 65 år.

Val Kilmer blev i 2014 diagnosticeret med lungekræft, men det lykkedes ham at nedkæmpe sygdommen.

Kilmer blev opereret i halsen og var synligt mærket af forløbet.

Desuden fik han som følge af operationen en raspende og hæs stemme.

Kilmer debuterede i 1984 i filmen „Top Secret‟.

To år senere var han også med i filmen „Top Gun‟ i rollen som Tom „Iceman‟ Kazansky med Tom Cruise i hovedrollen.

Med højt hår og stålblå øjne var han ligesom Tom Cruise en af sin generations fremtrædende mandlige skuespillere.

Val Kilmer begyndte karrieren som skuespiller på teatret, som han også flere gange i sin karriere vendte tilbage til.

Han spillede desuden hovedrollen som Jim Morrison i Oliver Stones film „The Doors‟, hvorefter han både fik roller som Batman i „Batman Forever‟ og Doc Holliday i westerndramaet „Tombstone‟.

Kilmer stod over for både Robert De Niro og Al Pacino i den anmelderroste thriller „Heat‟ fra 1995.

I årene inden kræftdiagnosen i 2014 havde den Los Angeles-fødte skuespiller kastet sin kærlighed på den amerikanske forfatter Mark Twain.

Det resulterede i et one-man-show, „Citizen Twain‟, som Kilmer turnerede store dele af USA med, og som også udkom i en filmversion kaldet „Cinema Twain‟.

Efter kræftoperationen sagde Kilmer, at hans helbredelse dels kan tilskrives kemoterapi og dels hans store kærlighed til Jesus.

Val Kilmer var en del af den kristne amerikanske bevægelse Christian Science.

Kilmer spillede som det sidste med i efterfølgeren „Top Gun 2‟ fra 2022, hvor Tom Cruise atter var i hovedrollen.

Privat var Val Kilmer fra 1988 til 1996 gift med den britiske skuespiller Joanne Whalley, som han mødte, da de begge medvirkede i fantasyfilmen „Willow‟ fra 1988.

Parret fik sammen to børn datteren Mercedes og sønnen Jack.

Dommeren Susan Crawford er valgt til den amerikanske delstat Wisconsins højesteret, og retten beholder sit liberale flertal på 4-3.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN og NBC News, efter at 95 procent af stemmerne er talt op.

Susan Crawford står til at få 54,4 procent af stemmerne og dermed at slå den konservative dommer Brad Schimel.

Schimel, der er tidligere republikansk statsadvokat, står til at få 45,6 procent af stemmerne.

Udfaldet af højesteretsvalget betegnes af flere medier som et nederlag for præsident Donald Trump og hans administration.

Trump har selv reageret på sit sociale medie, Truth Social, hvor han dog undlader at kommentere valgresultatet. I stedet noterer han sig, at vælgerne har skullet vise id for at afgive deres stemme.

– Demokraterne har kæmpet hårdt imod det. Sandsynligvis så de kan snyde. Det er en stor sejr for Republikanerne. Måske aftenens største sejr.

– Det burde betyde, at vi i mange år frem kan vinde i Wisconsin, som jeg gjorde ved præsidentvalget, skriver Trump på mediet.

De seneste uger har Trump-støtten Elon Musk forsøgt at hjælpe Schimel til at blive valgt. Både med ord og med penge.

Forleden troppede Musk op på et vælgermøde i byen Green Bay for at støtte op om den konservative kandidat.

– Jeg mener, at det vil være vigtigt for civilisationens fremtid. Så væsentligt er det, sagde Musk mandag om højesteretsvalget i Wisconsin.

Ifølge Reuters har rigmanden brugt mere end 21 millioner dollar (145 millioner kroner) på at støtte Schimel.

Susan Crawford kommenterede den store økonomiske opbakning fra Musk til Schimel, da hun fejrede valgsejren med sine støtter.

– Jeg må sige jer, at jeg havde aldrig troet, at jeg skulle kæmpe mod verdens rigeste mand, da jeg voksede op i Chippewa Falls. Og ende med at vinde, sagde Susan Crawford.

Højesteretten er den øverste domstol i Wisconsin og tager stilling til spørgsmål som abortrettigheder, regler på arbejdsmarkedet og visse ændringer af lovgivningen for afholdelsen af valg.

Tirsdagens kommunalvalg i Grønland efterlader et spørgsmål om, hvem der skal have borgmesterposten i hovedstaden Nuuk.

Partierne Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA) har hver sikret sig syv mandater ved kommunalvalget, skriver KNR.

Det betyder, at de to partier i princippet kan forhandle om magten i kommunalbestyrelsen, skriver mediet.

Partiet Demokraatit, der blev vinderen ved det grønlandske parlamentsvalg 11. marts, vil ifølge KNR få fire mandater i Nuuk, mens Naleraq tager et enkelt mandat.

Kommunalvalget bød ligesom ved parlamentsvalget på tilbagegang for IA, der i øjeblikket sidder på borgmesterposten.

Borgmester Avaaraq Olsen (IA) måtte tirsdag desuden se sig slået af Siumuts Martha Abelsen, hvad angår antallet af personlige stemmer.

Martha Abelsen fik 675 personlige stemmer, skriver KNR, mens Avaaraq Olsen fik ti færre.

Dermed har Martha Abelsen flest stemmer blandt samtlige kandidater i hovedstaden.

– Jeg er så glad, jeg bliver så rørt. Jeg er så glad for, at borgerne føler sig hørt, siger Martha Abelsen til KNR.

Der er fem kommuner i Grønland. Inden kommunalvalget havde Inuit Ataqatigiit tre borgmestre, mens Siumut og Demokraatit hver havde en enkelt.

Ved valget er mellem 15 og 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer blevet valgt til hver kommune.

Sermersooq har som den mest befolkede kommune cirka 24.000 indbyggere, mens Qeqertalik som den mindste har cirka 6000 indbyggere.

Kommunalvalget i Grønland sker få uger efter, at blev afholdt parlamentsvalg i Grønland.

Her var det Demokraatits leder Jens-Frederik Nielsen, der løb med den helt store sejr.

Der har i de seneste uger været et stort internationalt fokus på Grønland.

Det er sket i kølvandet på Donald Trumps gentagne udtalelser om, at USA vil overtage Grønland grundet geopolitiske interesser.

Sydkoreas fungerende præsident, Han Duck-soo, beder sydkoreanerne om at acceptere den afgørelse, som landets forfatningsdomstol fredag ventes at nå frem til omkring den suspenderede præsident Yoon Suk-yeols skæbne.

Det siger Han natten til onsdag på et møde om sikkerheden forud for domstolens afgørelse.

– Regeringen vil ikke tolerere nogen ulovlige eller voldelige handlinger. Uanset hvordan beslutningen falder ud, må vi acceptere afgørelsen med ro baseret på principperne for retsstaten, siger Han.

Hærværk, overfald og brandstiftelse vil blive mødt med nultolerance og resultere i anholdelse på stedet, lyder det fra den fungerende præsident.

Politiet i Sydkorea har øget sikkerheden i områderne omkring retsbygningen og forbereder sig på at indsætte „alle enheder‟.

Under mødet beder Han desuden politiet om at øge sikkerheden omkring forfatningsdomstolens dommere.

Der er blevet rejst en rigsretssag mod Yoon, efter at han i december sidste år indførte en overraskende militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Efter flere retsmøder, hvoraf det sidste blev afholdt den 25. februar, vil forfatningsdomstolen fredag afgøre, om Yoon skal fjernes fra posten eller genindsættes.

Den fungerende præsident gør under mødet onsdag også de sydkoreanske politikere opmærksom på deres rolle i, at der ikke opstår uro i forbindelse med afgørelsen. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

– Nu er det tid til at prioritere vores samfunds stabilitet og overlevelse frem for politiske fordele og ulemper, siger Han.

– Jeg beder jer indtrængende om at lade være med at komme med udtalelser, der kan fremprovokere eller opildne til ulovlige demonstrationer eller vold.

Efter at Yoon blev suspenderet, blev Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, indsat som fungerende præsident.

Han Duck-soo nåede at være fungerende præsident i landet i knap to uger, før et flertal af parlamentet stemte for også at stille ham for en rigsret. Sagen blev i sidste uge afvist.

Hvis den sydkoreanske forfatningsdomstol fredag afgør, at Yoon skal afsættes, skal der inden for 60 dage afholdes præsidentvalg i landet.

Reuters

Det Hvide Hus er ved at udarbejde et skøn over, hvad det vil koste USA at drive Grønland, hvis området kommer under amerikansk kontrol.

Det fortæller tre unavngivne personer med kendskab til sagen til mediet The Washington Post.

Det gælder blandt andet omkostningerne til at levere offentlige ydelser til Grønlands indbyggere, lyder det fra mediets kilder.

Embedsmænd er desuden gået i gang med at vurdere omfanget af de indtægter, som den amerikanske statskasse kan få ud af naturressourcerne i Grønland.

En mulighed er ifølge kilderne at give et bedre tilbud til Grønlands regering, end Danmark har gjort.

Danmark sender årligt et bloktilskud på 4,1 milliard kroner til Grønland.

– Det er meget højere end det, lyder det fra en anonym embedsmand.

De tre kilder har udtalt sig på betingelse af at være anonyme.

– Pointen er: „Vi vil betale jer mere, end Danmark gør‟, lyder det fra én af kilderne.

I tillæg til Danmarks bloktilskud betaler Danmark årligt 1,5 milliarder kroner til politi og retsvæsen samt andre tilskud.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange sagt, at USA „vil få Grønland‟.

– 100 procent, sagde han søndag til NBC News.

Han tilføjede, at der er en „god mulighed for, at vi kan gøre det uden brug af militær magt‟, men at han ikke afviser noget.

– Jeg tager ikke noget af bordet, sagde præsidenten.

Grønlands nyvalgte regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, sagde søndag, at USA ikke kommer til at få Grønland.

I sidste uge besøgte USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru, Usha Vance, en amerikansk militærbase i det nordlige Grønland.

Under besøget lød det fra vicepræsidenten, at Danmark ikke har „gjort et godt stykke arbejde‟ for befolkningen i Grønland, og „det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply‟.

Onsdag til fredag i denne uge besøger Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), Grønland.

Grønland, der er verdens største ø, tilhører det danske rigsfællesskab og har godt 56.000 indbyggere.