Seneste nyheder

Regeringen vil have fjernet Hafiz Muhammad Idrees fra et lovforslag, der ellers ville have givet den højtstående muslimske leder dansk statsborgerskab.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Berlingske tirsdag aften.

– Der er opstået politisk debat om en konkret ansøger på det lovforslag, Folketinget er ved at behandle. Regeringen foreslår at fjerne personen fra lovforslaget med henblik på at undersøge sagen nærmere, siger ministeren i et skriftligt svar til Berlingske.

Hafiz Muhammad Idrees er en højtstående leder i den danske afdeling af den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran og har rødder i Pakistan. Men han lever samtidig op til de faste kriterier for at blive dansker.

Derfor er han automatisk blevet optaget på det lovforslag, der to gange om året tildeler udlændinge dansk statsborgerskab.

Ender Folketinget med at nægte statsborgerskab til en person alene på baggrund af vedkommendes sindelag, er det tale om et nybrud.

– Dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Vi kan ikke være tjent med, at personer med antidemokratiske holdninger får tildelt statsborgerskab, siger Kaare Dybvad Bek.

Hafiz Muhammad Idrees er på det seneste endt som et symbol på debatten om, hvem der egentlig fortjener at blive dansker.

De borgerlige partier anført af Dansk Folkeparti ønsker at tage et opgør med automatikken og nægte manden statsborgerskab.

Han kritiseres for at have promoveret bøger, der bygger på teokratiske og islamistiske idéer. Det gælder blandt andet nedskrevet tankegods om “sharia”, “stening” og “piskeslag” for utroskab, som Berlingske har beskrevet.

Der har længe været en politisk diskussion om, hvorvidt der skulle ske en grundigere gennemgang af ansøgerne.

Da statsborgerskaberne senest blev tildelt for et halvt år siden, blev tre personer inviteret, fordi deres adfærd på sociale medier vakte opsigt i udvalget. De endte alle med at blive tildelt statsborgerskab.

Den liberale præsidentkandidat, Lee Jae-myung fra Det Demokratiske Parti, vinder præsidentvalget i Sydkorea.

Det står klart, efter at 97 procent af stemmerne er talt op, skriver nyhedsbureauerne AFP og Yonhap.

Den konservative kandidat ved valget, Kim Moon-soo, erkendte tidligere tirsdag aften dansk tid sit nederlag.

Kim Moon-soo sagde på en pressekonference, at han havde lykønsket sin modstander ved valget.

Med 97 procent af stemmerne optalt har Lee Jae-myung fået 49,17 procent af stemmerne, viser valgdata ifølge Yonhap.

Kim Moon-soo fra partiet PPP har opbakning fra 41,53 procent af vælgerne.

Med så stor afstand mellem de to kandidater er det ikke matematisk muligt for Kim Moon-soo at indhente hans modstander.

Kort tid inden at Kim Moon-soo erkendte sit nederlag, holdt Lee Jae-myung en tale, hvor han sagde, at han som præsident vil genoprette Sydkoreas økonomi og sikre, at landet bliver sikkert igen.

Han sagde samtidig, at præsidentvalget beviser, at magten kommer fra folket, og at hans første opgave som præsident bliver at genskabe det sydkoreanske demokrati efter et tumultarisk halvt år.

– Vi har bevist, at magt ikke skal bruges til at fremme præsidentens egne interesser, men til fordel for landets lyse fremtid, lød det fra Lee Jae-myung.

Valget ventes at sætte et punktum for de seks måneders politiske uro, der fulgte den nu afsatte præsident Yoon Suk-yeols beslutning om at erklære militær undtagelsestilstand i Sydkorea i december sidste år.

En enstemmig forfatningsdomstol nåede i april frem til, at Yoon skulle afsættes som følge af beslutningen. Hans præsidentperiode stod til at udløbe i 2027.

Som konsekvens af Yoons afsættelse blev der udskrevet præsidentvalg.

Derefter indtog Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, rollen som landets fungerende præsident.

Lee Jae-myung var også den liberale kandidat ved det forrige præsidentvalg, der blev afholdt i 2022. Her tabte han snævert til Yoon Suk-yeol fra PPP.

Ifølge Reuters har næsten 80 procent af Sydkoreas vælgere stemt ved dette præsidentvalg.

Det er den højeste deltagelse ved et præsidentvalg siden 1997.

Præsidenten i Sydkorea er både statsoverhoved, regeringsleder og øverste chef for de væbnede styrker.

Under præsidenten rangerer premierministeren. Han eller hun kan handle på vegne af præsidenten, er med til at formulere regeringens politik og kommer med anbefalinger til præsidenten om mulige nye ministre.

Grusspecialisten Lorenzo Musetti fortsætter storspillet i grand slam-turneringen French Open.

Tirsdag spillede den ottendeseedede italiener sig i semifinalen efter en sejr over amerikanske Frances Tiafoe i fire sæt, 6-2, 4-6, 7-5, 6-2.

Dermed red Musetti videre på bølgen, fra da han i ottendedelsfinalen sendte danske Holger Rune ud.

Rune og Musettis kamp var på et højt niveau, hvor begge spillere storspillede, og italieneren havde taget de gode takter med i kvartfinalen, selv om han undervejs viste store frustrationer.

Efter at have vundet første sæt sikkert var Musetti presset i andet sæt. Det fik italieneren til i ren frustration at sparke til en bold, som efterfølgende ramte linjedommeren.

Det kostede Musetti en advarsel, men efter et tungt andet sæt fandt han igen rytmen i et langt og velspillet tredje sæt.

Foran 6-5 tilspillede italieneren sig to sætbolde, og han udnyttede den første med et skarpt bagåndsslag ved nettet.

Derfra var der ikke den store tvivl om kampens udfald. Italieneren sikrede sig en semifinaleplads med et effektivt fjerde sæt.

Her skal Musetti møde vinderen af opgøret mellem spanske Carlos Alcaraz og Tommy Paul fra USA. De to spiller kvartfinale senere tirsdag.

Inter siger farvel til succestræner Simone Inzaghi.

Det oplyser den italienske fodboldklub tirsdag.

– Inter og Simone Inzaghi går hver til sit. Beslutningen er truffet efter gensidig aftale, skriver Inter på klubbens hjemmeside.

Udmeldingen kommer tre dage efter, at Inter med Inzaghi på sidelinjen led et ydmygende 0-5-nederlag i Champions League-finalen til Paris Saint-Germain.

Inzaghi har dog siden sin tiltrædelse i 2021 været en stor succes i Milano-klubben.

– Tiden er kommet til, at jeg skal sige farvel til klubben efter fire år, hvor jeg har givet alt, siger Inzaghi i en udtalelse på Inters hjemmeside.

– De seks trofæer, vi vandt, inklusiv mesterskabet og vores Champions League-rejser i 2023 og for blot et par dage siden, er et levende bevis på, hvor meget mit arbejde blev støttet af en fælles forståelse fra staben og alle dele af klubben.

Med Inzaghi på sidelinjen har Inter vundet et italiensk mesterskab, to pokaltitler, tre italienske Super Cup-titler og været i to Champions League-finaler.

Begge europæiske finaler er dog blevet tabt. Senest lørdag, hvor holdet blev tromlet over af PSG.

Ifølge flere italienske medier fortsætter Inzaghi trænerkarrieren i Saudi-Arabien, hvor han skal stå i spidsen for Al-Hilal.

Planen er angiveligt, at den italienske træner allerede skal stå i spidsen for det saudiarabiske mandskab til det nært forestående klub-VM.

Her spiller Al-Hilal første kamp 18. juni mod Real Madrid.

En 71-årig mand er erklæret død, efter at han tirsdag eftermiddag kørte i grøften i en fejemaskine i byen Skjød nord for Hammel.

Det oplyser vagtchef Peter Tholstrup fra Østjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 13.54.

Årsagen til mandens død er ikke fastlagt, men ifølge politiet er der formentlig tale om, at manden har fået et ildebefindende, da han kørte i fejemaskinen.

– Han er afgået ved døden i fejemaskinen, som ender i grøften, siger vagtchefen.

Mandens pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Da han var på arbejde, er Arbejdstilsynet tilkaldt og skal undersøge ulykken. Også en bilinspektør er tilkaldt, da der er tale om en alvorlig ulykke.

En afghansk mand blev i 2021 varetægtsfængslet efter sin ankomst til Danmark fra Afghanistan.

Tirsdag har Københavns Byret afgjort, at manden tilkendes 77.000 kroner i erstatning for den tid, han sad i fængsel.

Det siger mandens advokat, Kenn Jørgensen.

Manden blev anholdt, da han sammen med sin kone og børn landede i Københavns Lufthavn i august 2021 med et dansk evakueringsfly fra Afghanistan.

Han havde på det tidspunkt et indrejseforbud til Danmark, som gjaldt frem til februar 2023, og blev derfor varetægtsfængslet.

Han tildeles erstatning, da både byretten og landsretten senere kom frem til, at han var straffri.

Han krævede derfor erstatning for den tid, han tilbragte i et dansk arresthus.

– Retten kom frem til at tilkende ham en erstatning på det halve af, hvad man takserer som normal takst.

– På den ene side siger retten, at han var klar over, at han var udvist, da han rejste ind i landet. På den anden side havde de danske myndigheder stillet ham i udsigt, at det var helt okay, at han rejste til Danmark.

– På den baggrund er retten kommet frem til at give ham 50 procent i erstatning, siger Kenn Jørgensen.

Den 34-årige fik oprindeligt sit indrejseforbud i 2016, efter at han blev dømt for at sætte ild til sin madras på et asylcenter.

Da sagen om overtrædelsen af indrejseforbuddet var for retten, kom den frem til, at manden var skyldig i at overtræde det, men en række omstændigheder gjorde, at han slap for straf.

Blandt andet fordi det ikke kunne udelukkes, at der var en aktiv trussel mod ham fra Taliban.

Danmark evakuerede omkring 1100 personer fra Afghanistan til Danmark i sensommeren og efteråret 2021.

En af dem var den 34-årige mand, da han i knap et år havde arbejdet som sikkerhedsvagt på den danske ambassade i Kabul. Han kom på de danske myndigheders kriseliste efter kontakt med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Men det stoppede altså ikke politiet i at anholde ham, da han landede i København med sin kone og to små børn.

Kenn Jørgensen ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan manden forholder sig til afgørelsen.

– Vi har muligheden for at tage sagen til landsretten, så vi må se, hvad det ender med, siger han.

Når kraftigt nedbør og stigning i grundvandet truer med at drukne dele af Danmark, skal ny såkaldte højkapacitetspumper sættes ind.

I denne uge er der skrevet kontrakt på indkøb af seks nye pumper, som kan indsættes ved oversvømmelser. Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse.

Indkøbet er den første materielanskaffelse i forbindelse med den politiske aftale om beredskabsområdet, som blev indgået i januar.

Pumperne, som kan pumpe op til 50.000 liter vand i minuttet, skal placeres på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre og ventes at kunne blive taget i brug næste år.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) påpeger, at klimaet bliver voldsommere og vådere i de kommende år.

– Derfor er det vigtigt, at redningsberedskabet råder over kraftige pumper, der hurtigt kan få vandet væk, siger han i meddelelsen.

Pumperne indkøbes af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, på vegne af Beredskabsstyrelsen.

Det er ikke kun hunde, der skal beskyttes mod dårlige gener, som kan give vejrtrækningsproblemer, dårlige hofter eller rygproblemer.

Det bør også gælde for andre kæledyr som eksempelvis katte, kaniner og marsvin.

Det siger familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen.

– Der er også katte og kaniner, der avles med flade snuder, og som har vejrtrækningsproblemer og øjne, der løber.

– Det er ikke kun en lidelse, vi ser hos hunde, og derfor så vi gerne, at de nye regler ville gælde alle kæledyr, siger Jens Jokumsen.

1. juli træder nye avlsregler i kraft, og de gælder for alle hunde i Danmark.

Reglerne betyder blandt andet, at visse hunderacer skal undersøges af en dyrlæge, inden de må bruges til avl.

Det skal forhindre, at der avles på hunde med specifikke arvelige lidelser eller skadelige fysiske træk.

Eksempelvis skal hunderacer som golden retriever, labrador og schæfer undersøges for hofteleds- og albueledsdysplasi, inden der kan gives grønt lys til en parring.

Gravhunde skal undersøges for risiko for diskusprolaps, mens racer som engelsk bulldog, fransk bulldog og mops skal gennemgå en vejrtrækningstest.

Men det er ikke rimeligt, at man kun tilgodeser hundene og lader andre kæledyr i stikken, lyder det fra familiedyrschefen i Dyrenes Beskyttelse.

– Der er både katte og kaniner, der er avlet med ønsket om et særligt udseende, som udfordrer deres helbred.

– Det er for eksempel kaniner med hængende ører, som nogle synes ser meget nuttet ud, men som giver problemer med kroniske lidelser i øregangene.

– Det betyder, at de ikke kan komme af med ørevoks, siger Jens Jokumsen.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) vil ikke udelukke, at de nye regler for hundeavl på sigt kan udvides til at omfatte flere kæledyr.

– Nu tager vi ét skridt ad gangen og laver regler i forhold til ekstrem avl på hunde.

– Det gør vi, fordi der er god forskning og gode data på, hvor man kan sætte ind, når man skal lave kriterier for avl på hunde.

– De erfaringer, vi samler op, kan selvfølgelig bruges, hvis man senere vælger at gå videre, siger Jacob Jensen.

Udover dyrlægetjek af visse hunderacer indføres der også regler for, hvor mange kuld en tæve må føde, og hvornår en tæve tidligst må parres første gang.

Reglerne gælder både for professionelle opdrættere og private hundeejere.

Danmark danser alt for meget efter USA’s præsident, Donald Trumps, pibe ved ukritisk at ville øge udgifterne til forsvar og sikkerhed markant.

Det mener Enhedslisten, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) mandag meldte ud, at regeringen støtter, at hvert Nato-land fremover skal bruge 3,5 procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvarsudgifter samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

– Hun burde afvise Trumps diktater sammen med resten af Europa og holde fast i en tilgang, hvor det er vores egne behov, vores egne interesser, der er styrende for, hvor mange penge vi skal bruge, siger politisk ordfører Pelle Dragsted (EL).

– Vi er generelt kritiske over for, at man starter med at tænke på en procentdel. Det gør vi ikke på andre områder, for eksempel klima, sundhed og uddannelse. Man finder ud af, hvad behovene er, siger han.

Ved forsvarsalliancen Natos topmøde senere i juni i Haag skal det besluttes, hvor mange procent af bnp medlemslandene skal bruge på forsvar og sikkerhed.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har fremlagt forslaget for Nato-landene forud for topmødet. Det er sket i et forsøg på at indfri Donald Trumps krav om, at Nato-landene fremover skal bruge fem procent af bnp på forsvar.

Det tal er dog reelt uspiseligt for en række europæiske lande. Og muligvis også for USA selv, fordi Trump både ønsker at give skattelettelser og bringe den nationale gæld ned.

Derfor er Mark Ruttes kompromisforslag, at der skal bruges 3,5 procent direkte på forsvar. Det er i sig selv en stor stigning fra den nuværende Nato-målsætning på to procent af bnp.

De resterende 1,5 procent bruger mange Nato-lande muligvis allerede på en lang række andre sikkerhedsudfordringer, som er relateret til forsvar.

Enhedslisten går ind for, at Danmark skal have et stærkt territorialforsvar, så Danmark kan forsvare sig selv og sine allierede.

– Men vi har også andre opgaver i vores samfund, som er vigtige. Der er velfærd, grøn omstilling, og folk skal kunne gå på pension, inden de går direkte fra arbejdslivet til sygesengen.

– Der er andre vigtige prioriteringer. Derfor skal der også være grænser for galskaben i forhold til, hvor mange penge vi skal bruge på krudt og kugler, siger Pelle Dragsted.

Hollands premierminister, Dick Schoof, træder tilbage, efter at Geert Wilders’ parti, Frihedspartiet (PVV), har trukket sig fra regeringen.

Det meddeler Dick Schoof ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Wilders trak sit parti ud af den hollandske regering tidligere tirsdag på grund af en strid om indvandringspolitik.

Den eksisterende regering uden Frihedspartiet fortsætter som midlertidig regering, oplyser den afgående premierminister.

Dick Schoof siger samtidig, at han mener, at det var unødvendigt af Wilders at trække Frihedspartiet ud af regeringen.

Koalitionsregeringen blev dannet i juni sidste år.

Den bestod foruden Frihedspartiet af tre andre konservative partier: Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), Ny Social Kontrakt (NSC) og Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Dick Schoof, der er tidligere efterretningschef og embedsmand, tilhører ingen af de fire partier. Han er partiløs.

Forud for koalitionsregeringens dannelse gik der flere måneders regeringsforhandlinger. Parlamentsvalget i Holland blev afholdt i november 2023 – altså syv måneder inden, at regeringen blev dannet.

Frihedspartiet blev det største parti ved valget, men Geert Wilders måtte efter nogle måneders forhandlinger erkende, at han ikke kunne få et flertal til at pege på ham som premierminister.

En 26-årig mand er blevet varetægtsfængslet for medvirken i en sag, hvor en håndgranat blev sprængt ved en neglesalon i København i april.

Det er blevet afgjort under et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg tirsdag.

I forvejen sidder to andre fængslet i sagen.

Angrebet var rettet mod neglesalonen Do Salon & Do Nails i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej.

Flere ruder blev beskadiget ved eksplosionen, som skete natten til 21. april lidt efter klokken tre. Ingen mennesker kom noget til.

I slutningen af april blev en 31-årig irakisk mand anholdt og siden varetægtsfængslet for at have detoneret håndgranaten.

Under retsmødet nægtede han sig skyldig, men ville ikke udtale sig.

Efter eksplosionen ringede flere vidner til politiet. En person blev set løbe fra stedet.

Politiet spærrede efterfølgende af ved neglesalonen. Både politiets kriminalteknikere, ansatte fra Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og folk fra Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab foretog undersøgelser.

De skulle klarlægge, hvad der forårsagede eksplosionen, og det har altså vist sig at være en håndgranat.

Den 24. maj blev en 18-årig mand så anholdt i sagen.

Han blev sigtet for sammen med en anden at have været i besiddelse af håndgranaten, inden den blev overgivet til den person, som bragte den til sprængning.

Også han nægtede sig skyldig.

Kan Danish Crown gøres erstatningsansvarlig for, at tre ansatte på slagteriet i Ringsted blev smittet med covid-19?

Det bliver et spørgsmål for landets øverste dommere i Højesteret.

Det oplyser Procesbevillingsnævnet, der har givet Danish Crown tilladelse til at kære landsrettens delafgørelse i sagen.

Østre Landsret afgjorde i januar, at Danish Crown er erstatningsansvarlig for den smitte med covid-19, som de tre ansatte var udsat for i 2020.

Alle tre, en mestersvend og to servicemænd, blev testet positiv for covid-19 i juli og august 2020. De har fået anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.

Løbende blev ledelsen gjort opmærksom på problematiske forhold i produktionen.

Alligevel iværksatte ledelsen ikke “tilstrækkelige foranstaltninger til at mindske risikoen for smittespredning blandt produktionsmedarbejderne”, vurderede landsretten.

Medarbejdere arbejdede tæt sammen i slagteriproduktionen og stod tæt sammen ved omklædningsfaciliteterne og på den ene skærestue.

Den høje støj gjorde det nødvendigt for folk at råbe til hinanden, når de skulle kommunikere om deres arbejdsopgaver.

Desuden brugte medarbejdere de samme redskaber uden afspritning mellem forskellige ansattes brug.

Først da de tre ansatte var blevet smittet, blev der opstillet spritspande i kantinen.

Og til trods for et grundlæggende højt hygiejnisk niveau på slagteriet fandt landsretten, at virksomheden havde udvist forhold, der gjorde den erstatningsansvarlig.

Antallet af sygemeldte steg dramatisk i 2020. I begyndelsen af august 2020 var næsten 150 ansatte smittede. Ledelsen beslutte at lukke virksomheden 8. august foreløbigt i en uge.

Den usædvanlige retssag er anlagt af Fødevareforbundet NNF på vegne af de tre.

Retten i Roskilde henviste spørgsmålet om Danish Crowns erstatningsansvar til landsretten på grund af dets principielle betydning, og nu når den del af sagen så helt til Højesteret.

Erstatningens størrelse skal fastsættes på et senere tidspunkt.

Den ukrainske efterretningstjeneste SBU har tirsdag detoneret 1100 kilo sprængstof ved Krimbroen, som forbinder den annekterede Krimhalvø med det russiske fastland.

Det meddeler SBU på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

Sprængstofferne blev detoneret tidligt tirsdag morgen og skal have ødelagt flere bropiller under havoverfladen.

Broen, der er 18,1 kilometer lang og løber hen over Kertjstrædet, udgør en vigtig forsyningsrute for de russiske styrker i Ukraine.

Efter angrebet blev broen spærret, men sidst på eftermiddagen tirsdag er der igen åbnet for vejtrafik, oplyser russiske myndigheder på Telegram.

Der er ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med sprængningerne.

Det er også uklart, hvor omfattende skaderne på broen er.

Angrebet fandt sted, to dage efter at Ukraine med et droneangreb ramte fem regioner på tværs af Rusland.

I alt 117 droner blev brugt i angrebet, der blandt andet ramte en flyvebase i Sibirien – mere end 4000 kilometer fra den ukrainske grænse til Rusland.

I en besked på Telegram skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag, at han var begejstret for det “fuldstændig strålende resultat”.

Han tilføjede, at Ukraine havde forberedt operationen i over halvandet år.

Om tirsdagens aktion skriver SBU, at efterretningstjenesten har “udført en ny unik specialoperation og ramt Krimbroen for tredje gang – denne gang under vandet”.

De to tidligere angreb på broen blev udført i henholdsvis 2022 og 2023.

Efterretningstjenesten har ifølge nyhedsbureauet AFP offentliggjort optagelser, der viser en eksplosion i vandet. Der er ligeledes billeder, som viser, at der er sket skader på siden af broen.

Rusland angreb og annekterede den ukrainske Krimhalvø i 2014. Der opstod samtidig konflikt i det østlige Ukraine, hvor prorussiske separatister med støtte fra Rusland forsøgte at løsrive sig.

Otte år senere gik Rusland så til angreb på hele Ukraine, og siden har de to lande været i krig i fuld skala.

Krimbroen blev opført efter Ruslands annektering af Krimhalvøen.

Københavns Vestegns Politi har udsendt en efterlysning af en 12-årig dreng, som tirsdag morgen er gået fra sit hjem i Skovlunde og endnu ikke er kommet hjem.

– Vi efterlyser 12-årige Oscar, der i dag cirka klokken 07.45 forlod sin bopæl på Bakkehøj i Skovlunde og endnu ikke er kommet hjem, skrev politiet på X tidligere tirsdag.

Klokken 14 er man fortsat i gang med at lede efter ham, lyder det i et nyt opslag.

Her oplyser politiet, at “en del folk” tager del i eftersøgningen.

Drengen kan ikke tage vare på sig selv og kan formentlig ikke finde hjem, er det blevet meddelt.

Oscar beskrives som cirka 160 centimeter høj, almindelig af bygning, lyst hår og iført mørkeblå trøje, lysegrå shorts og blå sko.

– Har du set Oscar? Kontakt os straks på 43 86 14 48 eller ring 114, skriver politiet.

Folketinget har vedtaget et lovforslag, der sætter gang i byggeriet af en knap to kilometer lang vejtunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Tunnelen gør det muligt at føre den tunge trafik fra motorvej E45 til Aarhus Havn, der er Danmarks største containerhavn, under byen.

Det giver en mere direkte vejforbindelse for trafikken, færre køretøjer gennem Aarhus og mindre trafikstøj, lyder det i meddelelsen.

– Med Marselistunnelen får trafikken mellem havnen og motorvejsnettet en god, hurtig forbindelse, og aarhusianerne får mindre trafik gennem byen og byrum, de kan gøre til deres eget, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Vejdirektoratet har tidligere beregnet, at der i gennemsnit kører cirka 3000 lastbiler og sættevognstog på strækningen i døgnet.

Tunnelen under Marselis Boulevard har været på tapetet i flere år.

I 2021 blev der givet grønt lys til projektet i forbindelse med en aftale, der afsatte 161 milliarder kroner til kommende infrastrukturprojekter.

I 2024 blev det ifølge lokalmediet Din Avis Aarhus estimeret, at tunnelen under Marselis Boulevard ville koste 4,1 milliarder kroner.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) kalder det “glædeligt”, at der snart kan sættes gang i arbejdet med at anlægge Marselistunnelen.

– Med beslutningen sikres, at vejforbindelsen til havnen ikke kommer til at blive en flaskehals for havnens udvikling, samtidigt med beboerne i området vil blive sparet for trafikstøj og i tilgift får helt nye og fredeligere byrum, siger han i en kommentar.

Brancheorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv er enige om, at anlægsprojektet kommer både borgere og erhvervsliv til gavn.

– Den bliver vigtig for infrastrukturen i omkring Aarhus og vil komme både borgere og erhvervslivet til gavn, siger branchedirektør i Dansk Erhverv Transport Jesper Kronborg.

Tunnelen sikrer håndteringen af de store lastbiltransporter, der kommer inden for overskuelig tid, lyder det fra Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder for danske shipping- & havnevirksomheder, der er en del af Dansk Industri.

Anlægsarbejdet ventes at gå i gang i 2028. Tunnelen ventes at åbne for trafik i 2035.

En 24-årig mand er blevet anholdt i en sag om et muligt drabsforsøg, der skal have fundet sted på Nordjyske Motorvej fredag aften.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Vi har ledt intenst efter ham, efter at denne dybt alvorlige hændelse fandt sted, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen i meddelelsen.

En 29-årig mand blev alvorligt såret af knivstik, men er siden blevet meldt uden for livsfare.

Den 24-årige er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i sagen. Det skriver Nordjyske, der har talt med anklager Mathias Pedersen.

I forvejen sidder en 19-årig mand varetægtsfængslet i sagen.

Fredag aften modtog Nordjyllands Politi flere anmeldelser fra Nordjyske Motorvej mellem Bouet og Nørresundby Nord.

Anmeldelserne gik på henholdsvis færdselsuheld og knivstikkeri.

Da politiet ankom til stedet, fandt de den 29-årige mand, der var svært tilskadekommen.

Nordjyske skriver, at det fremgår af sigtelserne i sagen, at offeret blev stukket med kniv 17 gange, og at han fik hjertestop.

Politiet er af den opfattelse, at offeret blev jagtet fra en parkeringsplads i Nørresundby ud på motorvejen.

– Vi efterforsker det som et drabsforsøg, og vi betragter det som en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger Frank Olsen videre.

I forbindelse med sin efterforskning efterlyser politiet en bil af mærket Toyota Aygo, der muligvis er blevet brugt i forbindelse med hændelsen.

Hvis man støder på sådan en bil, som muligvis har synlige skader, opfordres man til at kontakte politiet.

– Det gælder naturligvis også, hvis man som borger har gjort sig andre observationer eller har andre informationer i sagen, siger vicepolitiinspektøren.

Den liberale præsidentkandidat Lee Jae-myung fra Det Demokratiske Parti fører præsidentvalget i Sydkorea.

Det viser en valgstedsmåling fra de tre tv-stationer KBS, MCB og SBS, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Valgstederne åbnede klokken seks tirsdag morgen lokal tid – mandag aften dansk tid – og er lukket klokken 20 lokal tid, svarende til klokken 13 dansk tid.

I målingen står Lee Jae-myung til at få 51,7 procent af stemmerne, mens hans modkandidat, Kim Moon-soo, der i maj blev valgt som kandidat for konservative PPP, står til at få 39,3 procent.

Der foreligger endnu ikke et endeligt resultat. Men ifølge Reuters har valgstedsmålinger i store træk stemt overens med de endelige resultater ved tidligere valg i Sydkorea.

Lee Jae-myung lover, at han ikke vil skuffe sine vælgere, da han taler til journalister uden for sit hjem, et par timer efter at valgstederne er lukket.

– Jeg vil gøre mit ypperste for at leve op til det store ansvar og den opgave, jeg er blevet betroet, for ikke at skuffe vort folk, siger Lee Jae-myung ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter målingen siger det Demokratiske Partis fungerende leder, Park Chan-dae, til KBS TV, at sydkoreanerne har fældet en “brændende dom over oprørsstyret”, skriver Reuters.

Valget forventes at sætte et endeligt punktum for de seks måneders politisk uro, der fulgte den nu afsatte præsident Yoon Suk-yeols beslutning om at erklære militær undtagelsestilstand i landet i december sidste år.

En enstemmig forfatningsdomstol nåede i april frem til, at Yoon skulle afsættes som følge af beslutningen. Hans præsidentperiode stod til at udløbe i 2027.

Som konsekvens af Yoons afsættelse blev der udskrevet præsidentvalg i landet.

Lee Jae-myung var også den liberale kandidat ved det seneste præsidentvalg i 2022, hvor han tabte snævert til Yoon Suk-yeol fra PPP. Tre år senere står Jae-myung altså til at blive landets næste præsident.

Den liberale kandidat har kaldt valget for “dommens dag” over den tidligere Yoon-administration og konservative PPP.

Ifølge Reuters har omkring 78 procent af landets omkring 44,4 millioner vælgere stemt ved valget.

Sydkoreas nye leder påbegynder arbejdet allerede onsdag, skriver New York Times. Ifølge mediet ventes der ligeledes at være en indsættelsesceremoni samme dag.

Det var bekymret sundhedspersonale og familie, som 26. maj fik politiet til at dukke op på en adresse uden for Grenaa på Djursland.

På gulvet i stueetagen fandt politiet en 24-årig kvinde død.

I overetagen lå kvindens 28-årige udlejer og sov, og han kom med spontane udtalelser til politiet, der indikerede, at han havde slået kvinden ihjel.

Det fremgår af kendelsen om varetægtsfængsling af den 28-årige mand, som Ritzau har fået aktindsigt i. Manden blev i et grundlovsforhør 27. maj fængslet som mistænkt for drab.

Af kendelsen fremgår også, at manden forud for 26. maj havde forladt psykiatrisk afdeling.

Der var ikke grundlag for at tvangsindlægge ham, og han ønskede ikke at lade sig indlægge frivilligt.

Mandens familie og sundhedspersonale var dog bekymrede for den 28-åriges psykiske tilstand.

Flere var også bekymrede for den kvindelige lejer, fordi hun opholdt sig sammen med ham.

I grundlovsforhøret nægtede den 28-årige mand sig skyldig i drab, men ønskede ikke at udtale sig.

Hovedparten af retsmødet foregik for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, der fortsat er på et tidligt stadie. Kendelsen om fængsling er dog afsagt for åbne døre.

Dommeren fandt, at der er en begrundet mistanke om, at han har dræbt den 24-årige kvinde ved kvælning og har derfor varetægtsfængslet ham.

Desuden er der en risiko for, at han på fri fod vil begå ny personfarlig kriminalitet og påvirke politiets efterforskning i sagen.

Den 28-årige mand sidder varetægtsfængslet i en almindelig arrest. Psykiatrien har vurderet, at der ikke er grund til, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Rettens dommer har besluttet, at manden skal mentalundersøges, hvilket skal være med til at klarlægge, om han skal idømmes en almindelig fængselsstraf, hvis han i sidste ende bliver tiltalt og dømt.

USA’s præsident, Donald Trump, har lykønsket Polen med at have valgt en ny præsident i den nationalkonservative kandidat Karol Nawrocki.

I et opslag på præsidentens sociale medie, Truth Social, skriver han, at “Trump-allieret vinder i Polen”, og at det “chokerer alle i Europa”. Trump skriver det, som om han citerer en artikel fra det amerikanske konservative medie Newsmax.

– Tillykke Polen, I har valgt en vinder!, lyder det videre fra præsidenten.

Nawrocki sejrede knebent ved søndagens præsidentvalg, hvor han fik 50,89 procent af stemmerne. Hans direkte modkandidat, Warszawas midtersøgende borgmester, Rafal Trzaskowski, fik resten af stemmerne.

Den nyvalgte polske præsident er kendt for at være en af Trumps støtter, og han har tidligere udtrykt beundring for den amerikanske præsident, som han også har besøgt i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Han er støttet af det store nationalistiske oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS). Partiet sad på regeringsmagten i otte år frem til 2023.

Sejren til 42-årige Nawrocki var dårligt nyt for den polske regering, som støttede den midtersøgende Trzaskowski.

Trzaskowski har sagt, at Ukraine skal være medlem af forsvarsalliancen Nato, mens Nawrocki mener det modsatte.

Samtidig sætter den nationalistiske politiker forholdet til USA og præsident Donald Trump meget højt, mens Trzaskowski har lagt vægt på, at forholdet til EU er lige så vigtigt.

Polens premierminister, Donald Tusk, siger tirsdag til journalister, at der 11. juni vil blive afholdt en tillidsafstemning. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Allerede dagen forinden havde han i en tale varslet, at han inden længe ville fremsætte en tillidsafstemning i det polske parlament om sin koalitionsregering.

Afstemningen skal vise, om Tusk og hans regering fortsat har opbakning til at lede landet.

I talen udtrykte premierministeren desuden håb om, at hans regering vil kunne arbejde sammen med Nawrocki.

At 57-årige Wenceslas Twagirayezu tilbage i 1994 deltog i folkedrab ved en række episoder, hvor tusindvis af etniske tutsier mistede livet, skal ifølge anklagemyndigheden i Danmark udløse en straf på 20 års fængsel.

Det argumenterede specialanklager André Pape fra National enhed for Særlig Kriminalitet mandag for i Retten i Hillerød ved et retsmøde, oplyser han tirsdag til Ritzau.

Sagen i Hillerød handler om at omsætte en dom fra en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, til en dom efter dansk ret, så Twagirayezu kan afsone sin straf i Danmark.

Han er i dag dansk statsborger og hjemmehørende i Smørumnedre. I 2018 blev han udleveret til Rwanda, hvor han var mistænkt for at have deltaget i folkedrabet på de etniske tutsier.

Det centralafrikanske land blev kastet ud i et blodigt etnisk opgør i 1994, i kølvandet på at landets præsident, som tilhørte den etniske hutu-befolkning, blev dræbt, da hans fly blev skudt ned.

I 2001 kom Twagirayezu til Danmark og blev siden dansk statsborger. Men de rwandiske myndigheder rettede som årene gik søgelyset mod ham i forbindelse med det omfattende retsopgør efter folkedrabet.

Manden, der i Rwanda var skolelærer, har hele vejen igennem forløbet nægtet at have deltaget, og de vidner, som har medvirket i sagen, har haft så skiftende forklaring, at han i januar blev frifundet af en førsteinstansdomstol i Rwanda.

Men sagen blev anket, og i juli sidste år vendte en appeldomstol sagen på hovedet. Dommen lød på 20 års fængsel, og anklagemyndigheden i Danmark er altså af den opfattelse, at det også er den straf, som han skal idømmes i Danmark.

Det er den strengest mulige straf efter dansk ret, hvis man ser bort fra en livstidsdom. Og det er man nødt til, eftersom de internationale regler på området siger, at omsætningsstraffen ikke må være hårdere.

Rwanderen og hans danske advokat, Eddie Khawaja, er på grund af sagens karakter afskåret fra at få vurderet skyldsspørgsmålet og går derfor efter, at Retten i Hillerød helt skal afvise sagen.

Det vil med andre ord sige, at retten skal træffe afgørelse om, at sagen ikke kan afgøres på det foreliggende juridiske grundlag.

Såfremt retten ikke imødekommer afvisningspåstanden og skal udmåle en straf, så argumenterede Eddie Khawaja mandag for, at straffen fastsættes til fængsel i 12 år.

Wenceslas Twagirayezu har været frihedsberøvet i cirka otte år, og han skal foreløbig sidde varetægtsfængslet frem til dommen.

Retten i Hillerød afsiger dom i sagen 10. juni klokken 16.30.