Seneste nyheder

Pakistan og Afghanistan har indgået en aftale om øjeblikkelig våbenhvile.

Det meddeler Qatars udenrigsministerium tidligt natten til søndag i et opslag på det sociale medie X.

Qatar har sammen med Tyrkiet ageret mægler mellem delegationer fra Pakistan og Afghanistan. Aftalen er indgået under forhandlinger i Qatars hovedstad, Doha.

– De to parter er under forhandlingerne blevet enige om en øjeblikkelig våbenhvile og oprettelsen af mekanismer, der skal sikre varig fred og stabilitet mellem de to lande, skriver ministeriet.

Også Pakistans forsvarsminister, Khawaja Muhammad Asif, og Zabihullah Mujahid, der er talsmand for Taliban, har i to separate udtalelser natten til søndag bekræftet aftalen.

Asif skriver i et opslag på X, at delegationer vil mødes i Istanbul den 25. oktober for at drøfte detaljer i aftalen.

Onsdag indgik de to lande en midlertidig våbenhvile på 48 timer. Aftalen blev forlænget med yderligere 48 timer fredag, inden der blev indgået en aftale om en langvarig våbenhvile natten til søndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvilen blev indgået, selv om der fredag blev gennemført angreb i både Pakistan og Afghanistan.

Ifølge Taliban, der har regeringsmagten i Afghanistan, blev mindst 10 personer dræbt og yderligere 12 personer såret, da Pakistan sent fredag aften udførte angreb tre steder i Afghanistans sydøstlige provins Paktika, skrev AFP.

Tidligere samme dag blev syv pakistanske soldater dræbt og yderligere 13 såret i grænseområdet, da en selvmordsbomber gennemførte et angreb, oplyser sikkerhedsfolk til Reuters.

Der har den seneste tid været flere angreb på begge sider af grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

Det er sket, efter at Pakistan ifølge Taliban-styret flere gange har krænket Afghanistans territorium og luftrum.

Konkret har Pakistan blandt andet angrebet den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) i den afghanske hovedstad, Kabul, torsdag i sidste uge.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at TTP opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

De to lande deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

USA har informeret garantilandene bag aftalen om våbenhvile i Gaza om det, ministeriet betegner som troværdige rapporter, der indikerer, at den militante gruppe Hamas har planer om et angreb mod civile i Gaza.

Det skriver USA’s udenrigsministerium i en udtalelse.

– Det her planlagte angreb mod palæstinensiske civile ville udgøre en direkte og alvorlig overtrædelse af våbenhvileaftalen og underminere de betydelige fremskridt, der er opnået gennem mæglingsindsatsen, lyder det.

– Hvis Hamas gennemfører det her angreb, vil der blive truffet foranstaltninger til at beskytte befolkningen i Gaza og opretholde våbenhvilen, lyder det.

Det er landene USA, Egypten, Qatar og Tyrkiet, der har underskrevet en erklæring om at være garanter for våbenhvileaftalen.

Udenrigsministeriet specificerer ikke yderligere i udtalelsen, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet, hvis Hamas udfører angrebet.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere på ugen truet Hamas.

– Hvis Hamas fortsætter med at dræbe folk i Gaza, hvilket ikke var aftalen, har vi intet andet valg end at gå ind og dræbe dem, lød det fra Trump i et opslag på hans sociale medie, Truth Social.

Præsidenten kom ikke ind på, hvem “vi” er.

Hamas og Israel blev i sidste uge enige om en fredsaftale opdelt i flere faser. Israel afsluttede herefter sin militære offensiv i Gaza til gengæld for frigivelsen af de gidsler, der fortsat var i Hamas’ varetægt efter angrebet 7. oktober 2023.

Den første fase af aftalen, der omhandler frigivelsen af de levende gidsler og overdragelsen af de dødes jordiske rester, er fortsat undervejs. Den har været anstrengt, fordi Hamas hævder, at det er svært at finde gidslerne under murbrokkerne og får hjælp fra tyrkiske eksperter.

Tidligere på ugen strammede Hamas sit greb om Gazas ødelagte byer og sendte ifølge BBC 7000 væbnede militsfolk ud i gaderne, efter at Israels soldater trak sig fra området.

Hamas menes at være i gang med at slå ned på mistænkte stikkere og andre, der har hjulpet Israel.

Gruppen har offentliggjort en video, der viser otte mistænkte, som sidder på knæ og bliver henrettet med bind for øjnene. Hamas hævder i videoen, at de er såkaldt kollaboratører og fredløse. Optagelserne ser ud til at være fra mandag aften.

AFP

USA har lørdag angrebet en ubåd, som ifølge landets præsident Donald Trump var på vej mod USA med narkotika om bord.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– USA’s efterretningstjeneste bekræftede, at fartøjet var fyldt med hovedsageligt fentanyl og andre illegale narkotika, skriver han.

Ifølge opslaget var fire personer, som Trump beskriver som “narkoterrorister”, om bord på båden. To personer blev dræbt, mens to overlevede angrebet.

De overlevende skal ifølge præsidenten sendes tilbage til deres hjemlande Ecuador og Colombia og retsforfølges der.

– På min vagt vil USA ikke tolerere narkoterrorister, der handler med ulovlige stoffer på land eller til havs, skriver Trump i opslaget.

USA har flere gange i den seneste tid angrebet skibe i Caribien. Ifølge USA er det for at stoppe narkosmugling.

Mindst 27 personer er blevet dræbt i de amerikanske angreb, men ifølge nyhedsbureauet AFP har den amerikanske regering ikke fremlagt nogen beviser for, at de dræbte personer rent faktisk var narkosmuglere.

Ifølge nyhedsbureauet er mindst seks fartøjer – de fleste speedbåde – blevet ramt i de amerikanske angreb siden september.

Onsdag bekræftede Trump ifølge Reuters, at han har godkendt, at efterretningstjenesten CIA kan udføre operationer i Venezuela.

I kampen mod narkosmuglingen overvejer Trump også at sætte ind med angreb på land i Venezuela, sagde han torsdag.

Udmeldingen mødte efterfølgende heftig kritik fra Venezuela.

Landets regering mener, at Trump med sin udmelding forsøger at få det til at fremstå som noget legitimt at gennemføre et statskup i Venezuela.

Regeringen fremfører, at USA i virkeligheden er ude på at få fat i Venezuelas olie.

Onsdag satte landets præsident, Nicolas Maduro, gang i militærøvelser flere steder i landet. Det skete som reaktion på, at endnu en båd i Det Caribiske Hav var blevet angrebet af USA samme dag.

Venezuelas FN-ambassadør, Samuel Moncada, har bedt FN’s Sikkerhedsråd om at undersøge og fastslå, at angrebene på bådene ud for landets kyst er ulovlige. Det fremgår af et brev, som Reuters har set.

For anden gang samles amerikanere over hele USA til såkaldte “No Kings”-demonstrationer i USA.

I flere amerikanske medier beskrives det, hvordan en masse mennesker er begyndt at samles til dagens demonstrationer rundt omkring i landet.

Ifølge CNN er forventningen, at der vil være omkring 2500 “No Kings”-arrangementer og millioner af deltagere i løbet af lørdagen.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Donald Trump – er konger, som må handle egenrådigt.

Første gang demonstrationerne blev afholdt, var den 14. juni – på Donald Trumps fødselsdag.

I et interview med Fox Business natten til lørdag dansk tid afviser Trump anklagerne fra demonstranterne.

– De refererer til mig som en konge, jeg er ikke en konge, siger han til mediet.

Flere politikerne holder taler ved demonstrationerne i landet. Under demonstrationen i Washington D.C. holder den venstreorienterede senator Bernie Sanders tale.

– Dette øjeblik handler ikke kun om én mands grådighed, én mands korruption eller én mands foragt for forfatningen, siger han ifølge The Guardian og tilføjer:

– Det handler om en lille gruppe af de rigeste mennesker på jorden, som i deres umættelige grådighed har kapret vores økonomi og politiske system for at berige sig selv på bekostning af arbejderfamilier over hele landet.

Også flere steder i Europa afholdes der lørdag demonstrationer mod Trump. Det gælder blandt andet på Kongens Nytorv i København.

Formålet er at forsvare demokratiske værdier i lyset af udviklingen i USA, siger Chesney McKinley Severance, der er repræsentant for Democrats Abroad i Danmark, til Ritzau.

– Der er rigtig mange amerikanere i udlandet, der føler sig desorienteret, når de fra afstand observerer de forfærdelige ting, der sker i landet. Immigrationsmyndighedernes ageren og nedlukningen af den føderale stat blandt andet.

Og selv om Donald Trump er demokratisk valgt, mener Chesney Severance, at han agerer “autoritært”.

Ezra Levin, der er en af de ledende arrangører bag demonstrationen, siger til nyhedsbureauet AP, at de vil betragte dagen som en succes, hvis folk bliver motiveret til kontinuerligt at engagere sig mere politisk.

Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza forbliver lukket på ubestemt tid.

Det oplyser Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor lørdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

– En genåbning vil blive overvejet baseret på, hvordan Hamas opfylder sine forpligtelser med hensyn til at returnere gidslerne og ligene af de afdøde samt at implementere de aftalte betingelser (for våbenhvilen, red.), skriver kontoret.

Tidligere lørdag var meldingen fra den palæstinensiske ambassade i Egypten ellers, at grænseovergangen ville åbne mandag, skrev Reuters.

Hvis overgangen forbliver lukket, vil det ifølge Hamas-bevægelsen medføre betydelige forsinkelser i overdragelsen af de døde gidsler. Det siger Hamas i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

For at kunne finde de døde gidsler under murbrokkerne og ligeledes identificere dem skal der nemlig særligt udstyr til, lyder det.

FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, opfordrede onsdag Israel til straks at åbne grænseovergangen, så nødhjælp kan komme ind.

– Vi har efterlyst uhindret adgang. Det bør ske nu. Vi ønsker, at det sker med det samme som en del af aftalen, sagde han til AFP.

I en meddelelse torsdag skrev det israelske militærs hjælpeagentur, Cogat, at Israel er ved at koordinere genåbningen af Rafah-grænseovergangen med Egypten. Det skrev Reuters.

Cogat tilføjede, at Rafah ikke vil blive åbnet for nødhjælp, idet det ikke er specifikt omfattet af den våbenhvileaftale, der er indgået mellem Israel og Hamas-bevægelsen.

I stedet vil humanitær hjælp skulle igennem grænseovergangen Kerem Shalom, der er kontrolleret af Israel. Inden hjælpen sendes ind i Gazastriben, skal den igennem et grundigt sikkerhedstjek.

På den egyptiske side af grænsen venter hundredvis af lastbiler med nødhjælp, der skal køres ind i Gazastriben.

I øjeblikket distribueres nødhjælpen gennem andre grænseovergange, som Israel kontrollerer.

FN’s fødevareprogram (WFP) oplyste fredag ifølge Reuters, at det har fået omkring 560 ton mad om dagen ind i Gaza, siden våbenhvilen blev indledt.

Det er stadig mindre, end hvad der er behov for, men der sker forbedring, oplyste WFP.

Ifølge Abeer Etefa, der er talsperson for WFP, er der med våbenhvilen åbnet lidt for muligheden for at få mad ind i Gaza.

Fredag i sidste uge begyndte våbenhvilen i Gaza.

En besætning på omkring 25.000 kalkuner ved Lundby nær Skælskør forventes aflivet søndag som følge af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

For ti dage siden måtte styrelsen skride til aflivning af en besætning med 150.000 høns som følge af udbrud af fugleinfluenza.

– Det er desværre endnu et stort udbrud i en professionel fjerkræbesætning på kort tid, siger enhedschef Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.

– Det er en alvorlig sygdom, og vi opfordrer derfor alle ejere af fjerkræ og fugle til at være ekstra opmærksomme og holde dyrene adskilt fra vilde fugle og deres efterladenskaber, siger hun.

Styrelsen oplyste 10. oktober, at man har hævet trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til middel i kølvandet på udbrud i Danmark og det øvrige Europa.

Fugleinfluenza kan blive spredt via vilde fugle, fugleafføring og døde fugle, fremgår det af meddelelsen.

Smitten kan blive bragt ind i fjerkræindhegninger, når ejere færdes hos dyrene. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man rengør og desinficerer fodtøj og udstyr, inden man går ind til fuglene.

Fødevarestyrelsen har som følge af udbruddet oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer og en overvågningszone på ti kilometer omkring ejendommen.

Det betyder blandt andet, at det er forbudt at flytte levende fugle, æg og fjerkræprodukter til og fra zonerne uden særlig tilladelse.

Der må heller ikke afholdes markeder, udstillinger eller konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen.

Det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Hos mennesker ses ofte kun milde symptomer som øjenbetændelse, men nogle varianter af sygdommen kan også være livstruende, skriver Statens Serum Institut.

Den danske tennisstjerne Holger Rune har pådraget sig en alvorlig skade og står over for en lang pause.

Mor og manager Aneke Rune bekræfter over for flere medier, at danskeren i lørdagens semifinalekamp i ved ATP 250-turneringen i Stockholm rev sin akillessene over og nu skal opereres.

– Der er ingen tvivl. Det er en overrevet akillessene. Det er tre til seks måneder ude, skriver Aneke Rune i en SMS til TV 2 Sport.

Det så alvorligt ud, da danskeren midt i en duel mod franske Ugo Humbert i andet sæt pludselig blev ramt af stærke smerter omkring den venstre ankel.

Det lignede ikke, at han vred rundt, men han forlod med det samme banen i tydelige smerter og var i tårer.

– Jeg tror, at jeg har revet min akillessene, sagde Rune til sin behandler, da han kom på banen for at undersøge danskeren.

Kort efter hinkede danskeren med hjælp fra sin behandler i omklædningsrummet. Rune kunne slet ikke støtte på sin venstre fod.

Rune havde vundet første sæt, og stillingen var 2-2 i andet sæt, da skaden opstod.

– Det er en skam for Rune, og jeg ønsker, at han kommer hurtigt tilbage. Han spillede bedre end mig, og jeg vil ikke tale så meget om finalen. Det var ikke den her måde, det skulle ske på, siger Humbert i et efterfølgende vinderinterview.

Rune har døjet med flere fysiske skavanker på det seneste. Lørdagens semifinale spillede han med en stor forbinding omkring det venstre lår, men det så ikke ud til at genere ham i første sæt, hvor han virkede veloplagt.

Ugo Humbert havde i de to første kampe i Sverige ikke tabt et eneste serveparti, men det sørgede Rune for at ændre.

Godt nok startede franskmanden med ikke at meget væk, men efter Rune var blevet brudt og bagud 2-4 i sættet, hævede danskeren niveauet.

Hvor Humbert indtil da havde været styrende i de fleste dueller, var rollerne nu byttet om, og danskeren var særdeles skarp på de afgørende bolde.

Det gav to danske brud og fire ubesvarede partier i træk. Rune spillede stort set fejlfrit og kronede den flotte periode af med at sikre sættet med et rent serveparti.

I andet sæt var begge spillere sikre i egne servepartier, lige indtil Rune blev ramt af det, der altså har vist sig at være en overrevet akillessene.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Jens-Kristian Lütken (V) vil have Den Jødiske Internationale Filmfestival til København, efter den er blevet aflyst i Malmø.

Det skriver Berlingske.

Borgmesteren kalder det et “kæmpe svigt”, at festivalen, som skulle have varet fra 29. november til 2. december, er blevet aflyst i Sverige.

– Det er vigtigt, at vores jødiske medborgere får lov at fejre den jødiske historie, og hvis ikke det kan lade sig gøre i Malmø, så må vi slå dørene op for det her i København, siger han til Ritzau.

Arrangørerne besluttede at droppe festivalen i Malmø, da man ikke kunne finde nogen biografer, der ville stille lokaler til rådighed.

Flere biografer vil ikke huse festivalen af sikkerhedsmæssige hensyn. Det gælder blandt andet Biografen Filmstaden, der har oplyst til SVT, at de ikke kunne stille lokaler til rådighed af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.

Jens-Kristian Lütken vurderer dog, at det kan afholdes sikkert i København.

– I København har vi jo desværre erfaring i, hvordan vi passer på jødiske institutioner. Det gælder for eksempel Carolineskolen og ved synagogen. Derfor kan Københavns Politi også sagtens passe på en jødisk filmfestival.

Der skal efter planen allerede afholdes en anden jødisk filmfestival i København i år.

Det drejer sig om festivalen Jødiske Filmdage, der afholdes i december i biograferne Gloria og Grand, siger direktøren for Grand Teatret, Kim Foss, til TV 2 og DR.

Den Jødiske Internationale Filmfestival ville dog ikke komme til at konkurrere med den eksisterende festival, lyder det fra Jens-Kristian Lütken.

– Den her festival har et bestemt ærinde, og det er jo også i høj grad svensk publikum, den henvender sig til, siger han.

Formålet med festivalen, der skulle have været afholdt i Malmø, er at fejre, at det er 250 år siden, at jøder fik lov til at bosætte sig i Sverige uden at skulle konvertere til kristendommen.

Kommunalpolitikeren foreslår, at man kan bruge kommunale kulturhuse til at afholde festivalen i København. Han nævner blandt andet Huset i Magstræde, hvis de danske biografer ikke kan stille lokaler til rådighed.

Borgmesteren er desuden klar til at støtte projektet økonomisk.

– I Malmø blev det støttet med omtrent 100.000 kroner, og det er vi også klar til, hvis det bliver nødvendigt. Vi har nogle midler i udvalget, vi kan bruge.

Den 27. november bliver forslaget om at afholde festivalen i København behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune.

I en større politiaktion med hundepatruljer anholdt betjente natten til lørdag to mænd i Hasseris i det sydvestlige Aalborg.

Mændene, der er fra Litauen, mistænkes af politiet for at være omrejsende specialister i at begå indbrud.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi. Umiddelbart har mændene på henholdsvis 39 og 28 år ingen tilknytning til Danmark.

– Derfor vurderer vi dem som værende en del af et omrejsende kriminelt netværk, udtaler politikommissær Ulf Munch Sørensen.

Foreløbig sigtes de for et enkelt indbrud begået i en villa på Strøybergsvej i Hasseris.

Udbyttet har politiet endnu ikke kunnet gøre op, idet beboerne ikke var hjemme, oplyser politikommissæren til Ritzau.

Mændene flygtede gennem flere haver. Først blev den ene anholdt klokken 01.30. Senere blev den anden pågrebet efter en jagt, hvor betjente brugte køretøjer og benkræfter.

Politiet var i aktion på flere veje i kvarteret og beklager, hvis beboerne er blevet generet.

Bydelen, hvor der ligger flere store villaer, plages jævnligt af indbrud.

I Retten i Aalborg har en dommer afgjort, at de to mænd skal varetægtsfængsles i fire uger, skriver TV2 Nord lørdag eftermiddag.

Mindst ni mennesker er blevet dræbt i Gaza By, efter at israelske styrker fredag åbnede ild mod en bus.

Det meddeler Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tv-stationen al-Jazeera rapporterer, at angrebet kostede 11 mennesker fra den samme familie livet. Blandt de dræbte var syv børn og tre kvinder.

En israelsk kampvogn affyrede en granat mod et civilt køretøj i kvarteret Zeitoun i Gaza By.

Ifølge al-Jazeera er det den hidtil blodigste overtrædelse af den otte dage gamle våbenhvile.

En talsmand for Gazas civilforsvar siger i en udtalelse, at angrebet ramte en familie, der var på vej for at se til deres hus, som de var flygtet fra.

– De kunne være blevet advaret eller håndteret på en anden måde, siger talsmanden, Mahmoud Basal, til al-Jazeera.

– Det, der skete, bekræfter, at besættelsesmagten stadig tørster efter blod og begår forbrydelser mod uskyldige civile.

Israels militær siger, at det har affyret skud mod et køretøj, der krydsede den såkaldte “gule linje”.

Det er den linje, der markerer, hvor israelske soldater skal trække sig tilbage til i henhold til våbenhvileaftalen med den militante Hamas-bevægelse.

– Soldaterne skød varselsskud mod det mistænkelige køretøj, men køretøjet fortsatte i retning mod soldaterne på en måde, der udgjorde en akut fare for dem, lyder det ifølge AFP i en udtalelse fra militæret.

Al-Jazeeras korrespondent oplyser, at mange indbyggere i Gazastriben ikke har internetadgang. Derfor kan det være svært for dem at få oplysninger om, hvor de israelske styrker befinder sig.

I en udtalelse fordømmer Hamas det, gruppen kalder en “massakre” på den palæstinensiske familie.

Hamas opfordrer USA’s præsident, Donald Trump, til at lægge pres på Israel for at overholde den otte dage gamle aftale om våbenhvile.

Lørdag klokken 18.00 afholdes der en demonstration på Kongens Nytorv i København mod Donald Trump og den “autoritære bevægelse” i USA.

Det oplyser Democrats Abroad Denmark i en mail til Ritzau.

Arrangørerne forventer omkring 200 deltagere.

Demonstrationen er en del af “No Kings”-demonstrationerne, der lørdag afholdes i hele USA og i flere lande på verdensplan.

Formålet er at forsvare demokratiske værdier i lyset af udviklingen i USA, siger Chesney McKinley Severance, der er repræsentant for Democrats Abroad i Danmark.

– Der er rigtig mange amerikanere i udlandet, der føler sig desorienteret, når de fra afstand observerer de forfærdelige ting, der sker i landet. Immigrationsmyndighedernes ageren og nedlukningen af den føderale stat blandt andet.

Og selv om Donald Trump er demokratisk valgt, mener Chesney Severance, at han agerer “autoritært”, fordi han skubber til grænserne for retsstatsprincipper i USA.

– Han er valgt demokratisk, det er rigtigt. Men han har i flere tilfælde tilsidesat retslige principper, blandt andet i deportationerne af mange immigranter.

Donald Trump-administrationen blev blandt andet i april anklaget for at have overhørt en ordre fra USA’s højesteret i forhold til deporteringen af en migrant til El Salvador.

Det Hvide Hus afviser, at de skulle have modarbejdet ordren fra højesteretten.

Democrats Abroad Denmark, der er en organisation for amerikanere bosat i Danmark, understreger, at demonstrationen med navnet “No Kings” ikke er rettet mod det danske samfund.

– Danmark har et velfungerende monarki og demokrati. Og vi stræber mod at få et lige så velfungerende og sikkert samfund som Danmark.

Demonstrationen er rettet mod herboende amerikanere, der sympatiserer med budskabet, lyder det fra Chesney McKinley Severance.

Der er planlagt “No Kings”-demonstrationer over hele USA lørdag, hvor der ifølge The Washington Post forventes at være flere millioner deltagere.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Trump – er konger, som må handle egenrådigt.

Det er anden gang, at demonstrationerne afholdes. Første gang var den 14. juni – på Donald Trumps fødselsdag.

En kvinde blev ramt af knivstik fredag aften i Slagelse, og en mistænkt gerningsmand blev anholdt cirka 20 minutter senere.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag formiddag.

Såvel manden som kvinden er i 40’erne, og de havde “nogle uoverensstemmelser”, siger vagtchefen om sagen.

Offeret kom på Slagelse Sygehus, og hun er meldt uden for livsfare.

Anmeldelsen modtog politiet lidt før klokken 22, men om hændelsen fandt sted i det fri eller indendørs og andre detaljer ønsker politiet lørdag ikke at give oplysninger om.

Heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om et eller flere knivstik, bliver besvaret.

Manden sigtes for vold af særlig farlig karakter.

Oftest kræver anklagemyndigheden i den type af sager varetægtsfængsling af den anholdte, men det sker ikke i den aktuelle sag, oplyser vagtchefen.

Ved at opgive sine kongelige titler har den britiske prins Andrew ingenting tilbage.

Sådan lyder det fra Lone Theils, der er mangeårig korrespondent i London, hvor hun blandt andet har fulgt det britiske kongehus tæt.

Det eneste, han har tilbage, er hans bolig i The Royal Lodge i Old Windsor, hvor han har officiel residens, og titlen som prins.

– Det er den ultimative ydmygelse. Han har ingenting tilbage, undtagen den titel, han er født med, siger Lone Theils.

Det er et sjældent syn at give afkald på kongelige titler i det britiske kongehus.

– Det er sådan set aldrig sket før på den måde, siger Theils.

Hun påpeger dog, at det ikke er noget, der ryster kongehuset, fordi prins Andrews rolle ikke er så vigtig.

Blandt andet fordi han allerede i 2019 meldte sig fra sine officielle pligter, og i 2022 frasagde han sig sine militære titler og protektorroller og tiltaleformen Hans Kongelige Højhed.

– Men det her var det sidste, han havde tilbage. Måske for at opretholde en illusion om, at han stadig betød noget, siger Theils.

Fredag skrev BBC, at prins Andrew har opgivet sine kongelige titler, for at de anklager, der er mod ham, ikke skal fjerne fokus fra kongefamiliens arbejde.

Det omfatter blandt andet, at han ikke længere vil bære titlen som hertug af York. Det er en titel, som hans mor, dronning Elizabeth, gav ham.

Prins Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Andrew benægter anklagerne, der rettes mod ham.

Selv om det fremgår af prins Andrews skriftlige udtalelse til BBC, at han opgiver sine kongelige titler, er Lone Theils ikke i tvivl om, at det er det britiske kongehus, der har presset på.

– Det er først og fremmest en symbolsk gestus fra kongefamilien for at understrege, at de ikke kan lægge nok afstand til ham.

– Men altså, jeg tror ikke, det kommer til at få sådan en kæmpestor praktisk betydning for ham i hans liv, fordi han ikke har noget særligt socialt liv, siger hun.

Prins Andrew kan først blive endeligt fri fra titlerne, når hans bror, kong Charles, har besluttet det. Det forklarer Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og lektor i samfundsvidenskab på Professionshøjskolen Absalon.

– Som udgangspunkt er det statsoverhovedets beslutning. Det er ham, der endegyldigt afgør det og sætter det i værk, siger Hovbakke Sørensen.

Derfor vides det heller ikke endnu, hvornår opgivelsen af titlerne vil gælde fra, forklarer historikeren.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har afvist en ankesag fra Israel, der vil have ophævet arrestordrerne mod landets premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

Det meddelte ICC sent fredag.

Netanyahu og Gallant er anklaget for at bruge sult som en metode i krigsførelse i Gazastriben samt for at stå bag forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, forfølgelse og andre former for angreb mod civile.

Israel har protesteret over anklagerne, som Netanyahu anser for at være “antisemitiske”.

I maj gik Israel til domstolen i Haag for at bede den ophæve arrestordrerne. Det blev afvist i juli.

En uge senere bad Israel om tilladelse til at anke denne afgørelse, men dommerne fastslog fredag, at “det spørgsmål, som Israel har rejst, ikke er et ankeegnet spørgsmål.”

Samtidig indgav den israelske regering en særskilt indsigelse, der handler om, hvorvidt domstolen overhovedet har jurisdiktion i sagen.

Denne indsigelse er fortsat under behandling.

ICC har også udsendt arrestordrer på tre ledere fra den palæstinensiske Hamas-bevægelse, der menes at have begået krigsforbrydelser.

Men disse arrestordrer blev droppet, efter at de tre ledere blev dræbt i israelske angreb i Gazastriben.

Den daværende præsident i USA, Joe Biden, kaldte arrestordrerne mod Netanyahu og Gallant for “skandaløse”, da de blev præsenteret af ICC i november sidste år.

USA har siden da pålagt sanktioner mod flere dommere og anklagere ved ICC.

Sanktionerne betyder, at de ikke kan rejse ind i USA, og at de får deres eventuelle værdier og indeståender i amerikanske banker indefrosset.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, hævdede i en udtalelse i august, at ICC bliver brugt som et “instrument for juridisk krigsførelse mod USA og vores nære allierede Israel”.

AFP

Den danske cykelrytter Mikkel Honoré har ramt formen her sidst på sæsonen. Det beviste han igen på lørdagens kongeetape i World Tour-løbet Tour of Guangxi.

EF-danskeren sad med helt fremme i finalen på 5. etape, og på den afsluttende stigning kørte han sig til en flot tredjeplads.

Etapen blev vundet af briten Paul Double. Han trådte væk fra Honoré på den stejle rampe omkring en kilometer fra mål, og ingen kunne følge ham.

Double overtager samtidig løbets førertrøje fra Paul Magnier, der ganske som ventet ikke kunne sidde med på finalestigningen.

Franske Victor Lafay kom stærkt på de sidste 500 meter af etapen og overhalede Honoré kort før mål.

I den samlede stilling er Lafay også toer. Han har 15 sekunder op til Double forud for søndagens afsluttende etape. Honoré er nummer fire i klassementet med 19 sekunder op til Double.

Lørdagens tredjeplads er Honorés bedste placering i hele 2025, og resultatet kommer på et tidspunkt, hvor han er begyndt at vise tegn på fordums kvaliteter.

I slutningen af september kørte han et forrygende VM-linjeløb i Rwanda. Han hjalp kaptajn Mattias Skjelmose frem til finalen og sluttede selv på en fornem 12.-plads.

Tidligere på lørdagens etape var det en anden dansker, som viste sig frem. Mathias Norsgaard gik med i det udbrud, som fra etapens start blev etableret.

Seks mand fik lov at sidde i front hele dagen, men fik aldrig et forspring på mere end tre minutter. De blev hentet på målstigningen, da de klatrestærke folk trådte an.

Fire politibetjente er blevet såret i Colombias hovedstad, Bogotá, efter at demonstranter har affyret pile og sprængstoffer under en demonstration mod USA’s præsident Donald Trumps politik.

Demonstrationen fandt sted ved den amerikanske ambassade, siger Bogotás borgmester, Carlos Fernando Galan.

– Kriminelle, hvoraf nogle var hætteklædte, angreb ambassaden med sprængstoffer og pile.

– Fire politibetjente blev såret i ansigtet, på benene og på armene, siger han.

Landets forsvarsministerium har delt billeder, der viser en kaotisk scene uden for ambassaden, hvoraf ét billede viser en politibetjent med en pil i armen.

Gruppen bag demonstrationen kalder sig for Folkekongressen og fordømmer Trumps dagsorden, siger Jimmy Moreno, der er talsmand for gruppen.

Han siger, at gruppen demonstrerer for suverænitet, imod USA’s indblanding i Latinamerika og “imod alt, hvad USA har været involveret i”, herunder de trusler, som USA har fremsat i Caribien.

Gruppen begyndte på demonstrationerne forskellige steder i hovedstaden mandag, men de blev først voldelige fredag.

Colombias venstreorienterede præsident, Gustavo Petro, der flere gange har været i strid med Trump offentligt, maner til det, han betegner som maksimal forsigtighed ved den amerikanske ambassade.

Det skriver han på det sociale medie X.

– En mere radikal gruppe har angrebet politiet, der bevogter ambassaden, og adskille unge mennesker er blevet såret med pile, siger han.

Petro oplyser ikke, hvor mange civile der er såret, eller hvor han har oplysningerne fra.

Petro har fået frataget sit visum til USA, efter at han i september overværede en propalæstinensisk demonstration under FN’s Generalforsamling i New York.

Her opfordrede han gennem en megafon soldater i den amerikanske hær til at nægte Trumps ordrer.

Under sin tale i FN opfordrede han desuden til en strafferetlig proces mod Trump, efter at USA den seneste tid har udført angreb mod flere både i Caribien.

Bådene har ifølge USA været lastet med ulovlige stoffer, og Trump har sagt, at angrebene er en del af USA’s mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

AFP

USA og Kina er blevet enige om at holde nye samtaler om handlen mellem de to lande i den kommende uge.

Det fremgår af et opslag, som USA’s finansminister, Scott Bessent, natten til lørdag har delt på det sociale medie X.

Meldingen kommer, efter at Bessent har talt i telefon med He Lifeng, der er Kinas vicepremierminister.

– Her til aften har vicepremierminister He Lifeng og jeg haft en åben og detaljeret drøftelse om handlen mellem USA og Kina.

– I næste uge vil vi mødes ansigt til ansigt for at fortsætte drøftelserne, skriver Bessent.

Forhandlingerne gik i stå, da Kina i sidste uge strammede kontrollen med eksport af sjældne jordarter.

Det fik straks USA’s præsident, Donald Trump, til at advare om, at han ville lægge 100 procent told oven i de rundt regnet 57 procent, der allerede er indført på import fra Kina.

Han truede desuden med at blive væk fra et topmøde i den asiatiske samarbejdsorganisation Apec.

Det kommer til at tage tid at afhjælpe hungersnøden i Gaza, og der er brug for, at alle grænseovergange til området åbnes for at få mad ind til befolkningen.

Sådan lyder meldingen fredag fra FN.

FN’s Fødevareprogram (WFP) oplyser, at det har været muligt at bringe lige knap 3000 ton fødevarer ind i det palæstinensiske område, siden en våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft fredag i sidste uge.

– Det vil tage noget tid at afhjælpe den hungersnød, som FN erklærede i slutningen af august, siger Abeer Etefa, der er talskvinde for WFP, på et pressemøde i Geneve.

– Våbenhvilen har åbnet et smalt vindue af muligheder. WFP arbejder meget hurtigt og effektivt for at øge fødevarehjælpen og nå ud til familier, der har gennemgået måneder med blokade, fordrivelse og sult, tilføjer talskvinden.

I øjeblikket uddeler WFP fødevarer på fem lokationer i Gaza. De fleste af uddelingsstederne ligger mod syd. Organisationen har en ambition om at få antallet af lokationer op på 145.

Fødevareprogrammet har de seneste dage gjort brug af grænseovergangene Kerem Shalom og Kissufim, fortæller Etefa.

Mellem lørdag og onsdag har cirka 230 lastbiler med i alt 2800 tons fødevarer krydset grænseovergange til Gaza.

Torsdag kørte yderligere 57 lastbiler med blandt andet mel ind i området.

– Vi ligger stadig under den mængde, som vi har brug for, men vi er på vej, siger Etefa.

Onsdag var ni bagerier åbne. WFP arbejder på at få 30 bagerier åbnet fordelt over hele Gaza.

– Brød er ekstremt vigtigt. Duften af friskbagt brød i Gaza er mere end næring. Det er et signal om, at livet vender tilbage, siger hun.

Etefa opfordrer til, at alle grænseovergangene til Gaza åbnes, så organisationen kan få større mængder mad ind til befolkningen.

– Jo hurtigere vi kan få hjælpen ind, jo flere liv kan vi hurtigt nå at redde, siger hun.

WFP er også begyndt at uddele fødevarer i Gaza By.

– Vi forsøger at bekæmpe hungersnøden, især for familier, der vender hjem til det nordlige Gaza, siger Etefa.

Fødevareprogrammet har planer om at udvide indsatsen, så fødevarer i løbet af de næste tre måneder kan nå ud til 1,6 millioner af Gazas indbyggere.

Også Internationalt Røde Kors og Røde Halvmåne Forbund (IFRC) opfordrer til, at alle grænseovergange til Gaza åbnes, så den livreddende nødhjælp kan nå frem.

AFP

Selv med en tocifret milliardindsprøjtning skal det årlige vedligeholdelsesbudget i Forsvaret hæves med 60 procent til næsten en milliard kroner om året, hvis ikke en nedslidning af kaserner og militærbaser skal gentage sig.

Det skriver Berlingske, som har fået aktindsigt i en censureret udgave af en rapport, der er udarbejdet af konsulentselskabet EY for Forsvaret.

– Der vil skulle tilføres flere midler til ordinært vedligehold, hvis der fremadrettet er et ønske om, at der ikke skal opbygges et (betydeligt, red.) vedligeholdelsesefterslæb igen, skriver konsulentselskabet i rapporten.

Forsvarsministeriet omtalte rapporten i en pressemeddelelse, som det udsendte i starten af maj, men sendte ikke rapporten med.

Her lød det fra forsvarsministeriet, at det i analysen estimeres, at der er et “genopretningsbehov” på mellem 6,6 og 13,5 milliarder kroner.

Rapporten, som Berlingske har fået aktindsigt i, viser ifølge avisen, at hvis politikerne ikke gør noget, vil vedligeholdelsesudgifterne stige og nå op på cirka to milliarder kroner om året.

Det er tre gange så meget, som der er til rådighed i vedligeholdelsesbudgettet nu.

I rapporten lyder det, at det bedst kan betale sig at rive hver fjerde bygning ned. En stor del af efterslæbet er desuden på belægninger som asfalt og beton.

Berlingske understreger, at de fleste beløb og lister over de mest nedslidte forsvarsinstallationer er blevet censureret i rapporten.

Det lyder i rapporten, at kasernerne i Høvelte, Skive, Almegård og Vordingborg er hårdest ramt, og at halvdelen af nedslidningen tæller militærbaser og -installationer.

Flyvestationerne i Karup og Aalborg samt Flådestation Frederikshavn er blandt de mest nedslidte militærbaser.

Konsulentvirksomheden fremsætter tre scenarier, hvor der tilføres mellem 6,7 og 19,5 milliarder til vedligeholdelse og renoveringer. Men selv 19,5 milliarder er ikke nok til at undgå et efterslæb på 25 procent til ikkekritiske faciliteter, lyder det.

Et svømmebad på Høvelte Kaserne, som huser Den Kongelige Livgarde, blev i 2023 et billede på Forsvarets nedslidte kaserner. Nedrivningen af det begyndte i oktober i år – 2,5 år efter, skriver Berlingske.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en erklæring, der betyder, at det tidligere republikanske kongresmedlem George Santos skal løslades øjeblikkeligt.

Det skriver præsidenten tidligt natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det tidligere kongresmedlem blev i foråret idømt over syv års fængsel for svindel og identitetstyveri. Anklager, som han havde erkendt sig skyldig i.

– George Santos var på sin vis en “skurk”, men der er mange skurke i vores land, som ikke bliver tvunget til at afsone syv år i fængsel, skriver Trump og tilføjer senere i opslaget:

– Derfor har jeg underskrevet en strafforvandling, der løslader George Santos fra fængslet med øjeblikkelig virkning.