Seneste nyheder

Et ukrainsk medlemskab af forsvarsalliancen Nato var et “nøglespørgsmål” i forhandlinger, der er foregået mellem USA og Rusland i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, som er udenrigspolitisk rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Repræsentanter fra USA har været i den russiske hovedstad for at deltage i et flere timer langt møde om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Ukraines deltagelse i Nato var “et af nøglespørgsmålene”, der blev diskuteret, fortæller Jurij Usjakov til flere journalister under en briefing.

På mødet deltog USA’s særlige udsending Steve Witkoff og USA’s præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner samt den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 tirsdag. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

To lufttanknings- og transportfly bliver placeret på Flyvestation Karup i Midtjylland.

Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienteret forligskredsen om, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Det blev meddelt i juni, at Danmark blev en del af forsvarsalliancen Natos samarbejde om lufttanknings- og transportkapacitet.

Det betød, at der blev indkøbt yderligere to lufttanknings- og transportfly, som skulle placeres på en flyvestation i Danmark.

Ud over at flyvestationen i Karup skal huse de to nye fly, bliver det også muligt for andre lufttanknings- og transportfly i Natos samarbejde at operere fra flyvestationen.

Jan Dam, som er chef for Flyverkommandoen, mener, at det er en “markant” styrkelse af Forsvaret, at der nu kommer lufttanknings- og transportkapaciteter på dansk jord.

– Flyvestation Karup har infrastrukturen til at huse kapaciteten, samtidig med at der allerede findes støttende enheder på flyvestationen, der kan understøtte kapaciteten. Med initiativet styrker vi Forsvarets kampkraft hurtigt og effektivt, siger han i pressemeddelelsen.

Et lufttanknings- og transportfly kan bruges til at overføre brændstof til et andet fly, mens begge fly befinder sig i luften.

Østre Landsret har onsdag fundet en 17-årig svensk dreng skyldig i forsøg på manddrab.

Drengen rejste i april sidste år fra Sverige til Danmark med henblik på at dræbe mindst én person med tilknytning til rockergruppen Comanches.

Landsretten har idømt ham syv års fængsel.

Svenskeren var 15 år på gerningstidspunktet. Han overnattede i fire dage hos en dengang 58-årig mand i Københavns Nordvestkvarter med det formål at tage til Comanches’ klubhus i Brøndby for at begå drab.

Det var personer, som ikke er identificeret af politiet, som indgik en aftale med drengen om, at han skulle rejse fra sin bopæl i Jönköping til Danmark.

Den svenske dreng begik aldrig drab, da personerne med tilknytning til Comanches ikke befandt sig i området på tidspunktet.

Kort efter blev han anholdt af dansk politi, som var blevet tippet af kollegerne i Sverige om, at noget var under opsejling.

Svenskeren blev ligeledes fundet skyldig i at have været i besiddelse af to pistoler på et offentligt tilgængeligt sted.

Tidligere i år blev han idømt fem et halvt års fængsel ved Retten på Frederiksberg.

I modsætning til byretten mente landsretten, at svenskeren også kunne dømmes ud fra den såkaldte paragraf 81b, der kan forhøje straffen ved brug af våben på offentlige steder.

Landsretten har ligeledes udvist drengen for bestandig.

Den dengang 58-årige mand, som svenskeren overnattede hos, blev dømt for grov våbenkriminalitet, fordi drengen var i besiddelse af pistoler på hans adresse i Nordvestkvarteret.

Retten på Frederiksberg fandt det ikke bevist, at manden vidste, at drengen skulle bruge våbnene til at dræbe rockere med.

Sagen var den første af flere om svenske børn, der er rejst til Danmark – angiveligt mod løfte om betaling – for at begå alvorlig kriminalitet på vegne af hærdede kriminelle.

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag om europæisk støtte til Ukraine fra 2026 til 2027.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen onsdag.

I forslaget indgår et såkaldt erstatningslån baseret på indefrosne russiske midler.

Netop den del har været under kritik fra Belgien, hvor størstedelen af de indefrosne midler står.

Landet er bekymret for de økonomiske og juridiske risici ved lånet.

Det nye forslag fra EU-Kommissionen indeholder også et element om et lån, som er garanteret af EU’s budget.

– Vi har sørget for stærke sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte medlemslandene og reducere risici så meget som muligt, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde.

Hun siger, at alle landene vil komme til at “dele byrden”.

Erstatningslånet er den foretrukne løsning hos EU-Kommissionen og anslås til at være på omkring 135 milliarder euro. Heraf ventes EU at stå for mindst 90 milliarder euro, mens andre vestlige allierede – dog ikke USA – vil garantere for resten, skriver Euronews.

Planen er, at en endelig beslutning skal tages på et EU-topmøde 18. og 19. december.

Hvis ikke der bliver lavet en aftale om “erstatningslånet”, som altså i vidt omfang baserer sig på indefrosne milliarder i værdidepotet Euroclear i Belgien, vil EU i stedet optage fælles lån, siger von der Leyen.

Målet er, at det skal sætte Ukraine i en stærk position under fredsforhandlingerne, lyder det videre.

Belgiens forsvarsminister, Theo Francken, opfordrede tidligere onsdag EU til at finde en anden løsning end erstatningslånet.

– Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

– Derfor bliver vi ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, siger Theo Francken.

Han mener, at “erstatningslånet” både indeholder “betydelige økonomiske, finansielle og retlige” risici.

TV 2 har skiftet komiker i en del af programmet “Året der gak”, som sendes på TV 2 Charlie.

Frederik Cilius, som oprindeligt skulle have medvirket i programmet, trak sig nemlig, da han fik at vide, at en vittighed om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) alkoholforbrug ikke måtte indgå.

Det fortæller Frederik Cilius til mediet Frihedsbrevet.

Ifølge Cilius informerede TV 2 ham om, at mediets jurister havde vurderet, at enhver påstand om, at Løkke skulle have et alkoholproblem, ville være injurierende og derfor ikke måtte indgå i det satiriske indslag.

– Det ender med, at jeg skriver – dagen før optagelse – at så kommer vi ikke. Vi kan ikke stå med kunstnerisk integritet og roaste ham i seks minutter uden at nævne, at manden har et ry for at drikke for meget, siger Frederik Cilius til Frihedsbrevet.

Frederik Cilius optræder i rollen som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, og makkeren Rasmus Bruun skulle ifølge den oprindelige plan have medvirket i indslaget.

I stedet bliver det komikeren Lasse Rimmer, som skal medvirke i indslaget om udenrigsministeren i “Året der gak”.

Mads Volck, som er TV 2’s redaktør på “Året der gak”, skriver til Frihedsbrevet, at beslutningen handlede om presseetik og injurier.

– Det var både den redaktionelle og juridiske vurdering, at en passage i talen ikke kunne indgå i programmet. Vi er ærgerlige over, at Frederik Cilius valgte at trække hele indslaget tilbage, men vi respekterer naturligvis hans beslutning, skriver Mads Volck.

Radio IIII har spurgt Lars Løkke Rasmussen, om han selv mener, at jokes om hans forhold til alkohol er over grænsen.

Ministeren siger i et skriftligt svar til mediet, at han ikke var bekendt med indslagets indhold, men at han var bekendt med, at Frederik Cilius i rollen som Kirsten Birgit skulle “riste” ham.

– Det har jeg ingen problemer med overhovedet, skriver Løkke til Radio IIII.

Familien til en colombiansk mand, der blev dræbt i et amerikansk angreb på en båd i Det Caribiske Hav, har indgivet en formel klage over hændelsen.

Familien beskylder USA’s regering for drab uden rettergang i strid med international ret.

Det skriver The Guardian.

Klagen er indgivet til Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR).

Det er den første offentligt kendte klage over den seneste tids angreb på både ud for Sydamerikas kyst, hvor USA har dræbt mindst 83 mennesker under præsident Donald Trump.

Den amerikanske regering siger, at angrebene er et forsøg på at gøre noget ved omfattende narkohandel.

Ifølge klagen blev colombianske Alejandro Carranza Medina dræbt, da USA’s militær angreb hans båd ud for Colombias kyst 15. september. Familien siger, at han var fisker, og at han med drabet blev nægtet muligheden for en retfærdig rettergang.

– Fra adskillige nyhedsartikler ved vi, at Pete Hegseth, USA’s forsvarsminister, var ansvarlig for at beordre bombningen af både som Alejandro Carranza Medinas og drabet på alle dem om bord, står der i klagen ifølge The Guardian.

IACHR er en del af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), og USA anser ikke dens kendelser for at være juridisk bindende.

CNN, der også har beskrevet klagen, skriver, at USA’s forsvarsministerium henviser til Det Hvide Hus, som det amerikanske medie forsøger at få en udtalelse fra.

Flere eksperter har sået tvivl om lovligheden af de amerikanske angreb på både.

Fokus har blandt andet rettet sig mod et nyligt dobbeltangreb på en båd, som både republikanske og demokratiske politikere har ønsket en gennemgang af.

Washington Post har rapporteret, at to personer overlevede et første angreb på en båd 2. september. Mens de klyngede sig til den brændende båd, kom der et andet angreb, som dræbte dem.

BBC har talt med juraeksperter, som siger, at angrebet – et muligt såkaldt “double-tap” – på flere punkter kan være juridisk problematisk. De to personer kan være omfattet af juridisk beskyttelse af skibbrudne sejlere eller af soldater, som ikke er i stand til at kæmpe videre.

Landbruget kommer til at reducere udledningen af kvælstof markant med en politisk aftale, som onsdag er indgået mellem regeringen og flere af Folketingets partier.

Aftalen, som er et led i den grønne trepart, skal sikre reduktioner i landbruget på 9600 ton kvælstof fra 2027.

Det sker igennem et kvotesystem, så hvert landbrug får en grænse for, hvor meget der må udledes.

– Der har været masser af snak. Det er sket for lidt, og det er hele grundlaget med treparten: At der er sket for lidt i mange år, og nu skal der ske rigtig meget på få år, siger minister for trepart Jeppe Bruus (S), som præsenterer aftalen onsdag formiddag.

Hovedmålet med treparten er at omlægge arealer. Man tager de mest forurenende jorde ud for at sikre bedre kvalitet af kystmiljø og fjorde.

En af de svære ting i forhandlingerne om kvælstofudledninger har været fordelingen af reduktionskravene.

På den ene side har stået røde partier, som er gået efter at målrette reduktionerne de mest forurenende jorde, mens regeringen og landbruget er gået efter at sprede det bredere ud.

Af aftalen fremgår, at de er landet på en fordeling, så 25 procent er målrettet de mest forurenende jorde, mens de øvrige 75 procent er fordelt bredt.

Kvælstofudledningen forurener landets fjorde, og ifølge trepartsministeren vil der ikke gå længe, før man kan se forbedringer, når aftalen implementeres.

Forskere vurderer dog, at der er behov for en reduktion på 14.800 ton kvælstof for at få god vandkvalitet igen.

– Det bringer os to tredjedele af vejen. Er vi helt i mål? Nej, det er vi ikke, der er masser af arbejde igen, siger Jeppe Bruus.

Indsatsen for vandkvaliteten skulle ifølge Jeppe Bruus have været påbegyndt langt tidligere.

Han afviser, at man kunne have indgået en aftale, hvor man reducerer op til det niveau, som forskerne vurderer nødvendigt.

– Hvis du skulle gøre det op til 14.000 tons, skulle du ekspropriere en masse jord. Det har vi ikke hverken midler eller mulighed for. Det ville heller ikke være rimeligt, siger Jeppe Bruus.

Det er ikke frivilligt for landmændene at være med i ordningen. Lever man ikke op til kravene, vil det få konsekvenser.

– Du kan ikke være i et scenarie, hvor du er helt ude af modellen.

– Der vil være bødestraffe, og i sidste ende vil der være en politianmeldelse. Det bliver lovpligtigt, siger Jeppe Bruus.

Danmark lever ikke op til EU’s vandrammedirektiv.

– Jeg synes, det er en falliterklæring, at vi ikke allerede for ti år siden har bragt os i en situation, hvor vi kunne leve op til EU’s vandrammedirektiv, og jeg synes, det er en falliterklæring, at vandkvaliteten er for dårlig. Derfor er jeg som minister optaget af at gøre noget ved det, siger Jeppe Bruus.

Med aftalen findes også midler til oprettelsen af ti nye naturprojekter. Der afsættes 150 millioner kroner fra arealfonden.

Fyns Politi advarer om falske pengesedler i omløb på Fyn.

Det skriver politiet onsdag i en pressemeddelelse.

Den sidste uges tid har politiet modtaget omkring 20 anmeldelser om falske 500-kronesedler.

Anmeldelserne kommer primært fra butikker og erhvervsdrivende fra hele Fyn.

– Fyns Politi anbefaler, at man kontakter politiet på 114, hvis man er kommet i besiddelse af en 500-kroneseddel og opdager, at den er falsk, eller er i tvivl, om den er ægte, lyder det i meddelelsen.

Flere har allerede indleveret de falske pengesedler til politiet, som efterforsker sagen.

Israel vil åbne grænseovergangen Rafah fra Gaza til Egypten i de kommende dage, så borgere kan forlade det palæstinensiske område.

Det oplyser israelske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Det sker “i overensstemmelse med våbenhvileaftalen”, som blev indgået i oktober, melder Cogat, som er et agentur under Israels militær, der fører tilsyn med nødhjælpsforsyninger.

At genåbne grænseovergangen Rafah er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps plan for fred i det palæstinensiske område.

Det er også noget, som FN-agenturer og andre humanitære aktører længe har opfordret til.

Ifølge israelske embedsmænd, som udtaler sig til mediet Haaretz, drejer den kommende genåbning sig udelukkende om personer, der ønsker at forlade Gaza.

Adgang til Gaza via Rafah vil først blive muliggjort senere, lyder det. Israel afventer først, at to tilbageværende døde gidsler i Gaza bliver udleveret til Israel.

De præcise kriterier for udrejse fremgår ikke umiddelbart. Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil tusindvis af palæstinensere med brug for medicinsk behandling få mulighed for at rejse ud.

Mindst 16.500 patienter har brug for behandling uden for Gaza ifølge FN-tal.

En civil EU-mission skal holde opsyn med driften af Rafah-grænseovergangen, skriver AFP.

Missionen hedder Eubam Rafah, hvilket står for European Union Border Assistance Mission to the Rafah Crossing.

Det var i maj 2024, at den israelske hær tog kontrol over den palæstinensiske side af overgangen.

Israel hævdede, at den blev brugt til “terrorformål”. Der var mistanke om våbentransport, lød det.

Overgangen blev også kortvarigt genåbnet tilbage i januar under en våbenhvile.

Rafah er en vigtig overgang for humanitære arbejdere og lastbiler, som transporterer nødhjælp, mad og brændstof. Forsyningerne er afgørende for hverdagen i Gaza, hvor infrastruktur i vidt omfang er ødelagt.

Længe var Rafah også hovedovergangen for palæstinensere, som havde fået lov til at forlade Gaza, der har været under en israelsk blokade siden 2007.

En 42-årig mand blev tirsdag anholdt og sigtet for at udgive sig for at være psykolog ved at bruge falske kandidatbeviser.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet mener blandt andet, at han har snydt sig til ansættelse som psykolog på fem forskellige arbejdspladser.

Sigtelsen lyder på fem tilfælde af henholdsvis dokumentfalsk, bedrageri og overtrædelse af psykologloven.

Derudover skal han i et tilfælde uretmæssigt have ageret offentlig myndighed, skriver politiet.

Den 42-årige, som er dansk statsborger, har erkendt forholdene.

EU siger endeligt farvel til russisk gas med nattens aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde onsdag morgen.

Her roser hun EU-kommissæren for energi og boliger, Dan Jørgensen, for at medvirke til at sikre den “historiske” aftale.

– Det er en ny æra, hvor vi siger endegyldigt farvel til russisk gas, siger Ursula von der Leyen.

Hun fremhæver, at EU ved begyndelsen af krigen i Ukraine betalte 12 milliarder euro om måneden til Rusland for fossil energi. Det svarer til omkring 89 milliarder kroner om måneden.

Eller over 1000 milliarder kroner om året.

Det tal er nu faldet til under to milliarder euro om måneden. Men det er stadig for højt, siger Dan Jørgensen.

– Putin har brugt energi som våben, afpresset EU-lande og brugt profitten til at finansiere sin frygtelige krig i Ukraine.

– I dag siger vi “aldrig igen”. Vi vil ikke gå tilbage, siger Dan Jørgensen.

Faldet i betalingerne til Rusland skyldes, at EU-landene på nuværende tidspunkt – før forbuddet mod import af russisk gas – har formået at sænke andelen af russisk gas i den samlede import fra 45 procent ved starten af krigen i Ukraine til 13 procent i dag.

Samtidig er andelen af russisk kul faldet fra 51 procent til nul procent af importen i dag.

Andelen af russisk olie er ifølge von der Leyen blevet sænket fra 26 procent til to procent i dag.

Ifølge Dan Jørgensen er Europa klar til at sige farvel til russisk gas på en ordentlig og sikker måde.

– Vi vælger en ny fremtid for vores energisikkerhed og uafhængighed, hvor vi bruger ren og billig energi, som produceres i Europa.

– Det er en forandring, som Europa er forberedt på. Udfasningen af russisk gas vil ske omhyggeligt, gradvist og koordineret, siger Dan Jørgensen.

EU bør forbyde importen af russisk olie senest ved udgangen af 2027. Det vil EU-Kommissionen fremlægge et forslag om i begyndelsen af det nye år.

Det siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen på et pressemøde onsdag.

Pressemødet kommer, efter at det natten til onsdag lykkedes at indgå en aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet om at forbyde import af russisk gas i 2027.

– Ud over at forbyde importen af russisk gas vil vi også gå efter den resterende import af russisk olie til EU.

– I begyndelsen af næste år vil vi fremlægge et forslag om et forbud mod import af al russisk olie. Vi bliver nødt til at gøre det så hurtigt som muligt. Og ikke senere end ved udgangen af 2027, siger Dan Jørgensen.

Belgiens forsvarsminister Theo Francken opfordrer EU til at finde en anden løsning end et “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler til at finansiere krigen i Ukraine.

Det siger Theo Francken på vej ind til Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles onsdag.

– Der er flere muligheder for finansiering. Et erstatningslån er den værste af alle mulighederne, siger Theo Francken.

Belgien opfordrer igen EU-Kommissionen og EU-landene til i stedet at gå sammen om at låne penge til at finansiere Ukraine i det kommende år.

– Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

– Derfor bliver ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, siger Theo Francken.

Han mener omvendt, at “erstatningslånet” både indeholder “betydelige økonomiske, finansielle og retlige” risici.

At det ikke er en tom erklæring er i de seneste dage blevet understreget ved, at Euroclear har nævnt muligheden for et sagsanlæg. Og tirsdag meddelte Den Europæiske Centralbank (ECB), at banken ifølge traktaterne ikke må være bagstop for aftalen.

Udmeldingen kom, fordi Belgien har krævet faste garantier fra andre EU-lande om, at de vil dele risikoen, hvis Rusland lægger sag an og pengene skal tilbagebetales.

Ifølge avisen Financial Times er EU-Kommissionen imidlertid bekymret for, at EU-landene ikke vil være i stand til at skaffe pengene hurtigt nok, hvis der opstår en nødsituation.

Derfor har kommissionen spurgt ECB, om den kan fungere som långiver i sidste instans til Euroclear for at undgå en likviditetskrise.

Men centralbanken for de 20 eurolande fastslog tirsdag, at det ikke er umuligt.

– Et sådant forslag er ikke under overvejelse, da det sandsynligvis ville være i strid med traktaterne om forbud mod monetær finansiering, sagde en talsmand for ECB tirsdag til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Theo Francken har EU-Kommissionen derfor fortsat ikke taget højde for Belgiens bekymringer i det forslag, som kommissionen ifølge Francken vil fremlægge onsdag.

– Vi har længe talt imod et erstatningslån, men vi bliver ikke hørt.

– Vores bekymringer bliver ikke imødegået i den tekst, som EU-Kommissionen vil fremlægge i dag, siger Theo Francken.

Belgien har en central position i spørgsmålet, fordi de 140 milliarder euro er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Tiden er dog ved at løbe ud for EU-landene. Hvis ikke man opnår enighed om ny finansiering, vil Ukraine ifølge en EU-diplomat stå over for et “økonomisk kollaps” ved udgangen af første kvartal 2026.

Det vil ifølge diplomaten udgøre en “sikkerhedsrisiko” for hele Europa.

Derfor skal der træffes en beslutning om nye penge til Ukraine på EU-topmødet den 18. og 19. december i Bruxelles.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, fastslog dog tirsdag, at der reelt ikke er andre muligheder tilbage end et “erstatningslån” fra de russiske midler.

– Bilaterale bidrag (fra de enkelte EU-lande til Ukraine, red.) dækker ikke behovet. For ikke alle EU-lande deler byrden.

– Fælles gæld via euroobligationer er også udelukket for nogle lande, sagde Kaja Kallas tirsdag.

Fans af tv-serien “Matador” får chancen for at give sig selv en julegave.

Det sker, når Auktionshuset Bruun Rasmussen 8. december sætter 12 originale kostumer fra den folkekære serie under hammeren.

Det skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.

Matador-tilhængere kan således blive ejere af kjoler, frakker og skjorter, som i serien blev båret af Maude Varnæs og Ingeborg Skjern.

Det ville formentlig få selv Misse Møhge til at nikke anerkendende.

Til de festlige lejligheder er der blandt andet en kjoledragt til salg, som blev båret af skuespiller Ghita Nørbys karakter Ingeborg Skjern i det 24. og sidste afsnit af serien.

Hvis kostumerne skal bruges i den mere rolige og afslappende afdeling, er der også et sæt pyjamasbukser på auktion, som er brugt af Gitte Graa, der i serien spilles af skuespiller Susse Wold.

Pyjamasbukserne optræder i afsnit otte og ni inde i familien Varnæs’ dagligstue.

Kostumerne, der kommer på auktion fra forfatteren Lise Nørgaards populære univers, er vurderet til at have en værdi på mellem 8000 kroner og 10.000 kroner.

Det er dansk-svenske Ulla-Britt Söderlund, der sammen med Nordisk Films daværende kostumechef Ulla Houmann stod bag seriens kostumer.

Arbejdet bestod i at sikre, at farverne og materialerne underbyggede både karakterernes personlighed og samfundsstatus, skriver auktionshuset i pressemeddelelsen.

Ulla-Britt Söderlund vandt i 1976 en Oscar for at have skabt de bedste kostumer med sit arbejde på filmen “Barry London”.

Ud over “Matador” er der også sat kostumer fra DR-serien “Krøniken” og Dirch Passer-filmen “Mafiaen – det er osse mig” til salg på auktionen.

Auktionen foregår via auktionshusets hjemmeside. Bruun Rasmussen tilbyder, at interesserede købere kan komme forbi for at se nærmere på kostumerne.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, siger onsdag før et Nato-udenrigsministermøde i Bruxelles, at han er tilfreds med den måde, som fredsforhandlingerne i Ukraine-Rusland-krigen skrider frem på.

– Det er godt, at fredsforhandlingerne er i gang, men vi skal sørge for, at Ukraine er i den stærkest mulige position, siger Mark Rutte på et pressemøde.

USA’s præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff landede tirsdag i Moskva for at tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Mark Rutte siger, at han er meget tilfreds med den måde, som USA informerer resten af Nato-landene på om fredsforhandlingerne.

Natos generalsekretær bliver spurgt til, hvad han mener om, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ikke kommer til at deltage i mødet onsdag.

Ifølge Wall Street Journal er det første gang siden 1999, at en amerikansk udenrigsminister ikke er til stede ved et af de ordinære halvårlige udenrigsministermøder i den vestlige forsvarsalliance.

USA sender en stedfortræder for Rubio, og det er ifølge Mark Rutte helt i orden.

USA har for 19 lande stoppet behandlingen af alle immigrationsansøgninger.

Det skriver internationale medier, blandt andet BBC og nyhedsbureauet Reuters, på baggrund af et notat fra de amerikanske myndigheder.

De 19 lande er allerede omfattet af et rejseforbud og tæller blandt andet Afghanistan og Somalia.

Stoppet omfatter for eksempel greencard- og statsborgerskabsansøgninger.

Det gælder også for personer, som var meget tæt på statsborgerskab og skulle til en ceremoni, hvor de skulle aflægge ed.

I notatet fra de amerikanske myndigheder henvises der til et angreb sidste uge på to medlemmer af Nationalgarden i Washington D.C. En blev dræbt og en anden kritisk såret.

I sagen er en afghansk mand anholdt og mistænkt.

Trump har på det seneste skruet op for retorikken mod indvandring.

Under et kabinetsmøde tirsdag aften dansk tid sagde Trump, at somaliske indvandrere skal ud af USA, da de ikke bidrager med noget.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, sagde Trump.

Han sagde videre, at USA kommer til at “bevæge sig i den forkerte retning, hvis vi bliver ved med at lade skrald komme ind i vores land”.

Siden Trump blev præsident i januar, har han forsøgt at mindske immigrationen til USA – og efter angrebet på de to medlemmer af Nationalgarder kan flere tiltag være på vej. Ifølge BBC er der overvejelser om at udvide rejseforbuddet fra 19 til 30 lande.

Der har gennem længere tid været stort fokus på håndhævelse. Her er føderale agenter blevet sendt ud til større amerikanske byer for at gennemføre udvisninger, samtidig med at asylansøgere er blevet afvist ved grænsen til Mexico.

Men med stoppet for behandlingen af de mange ansøgninger ser det nu også ud til, at der er kommet større fokus på juridiske ændringer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk vil undersøge, hvilken effekt midlet Cagrisema kan have i forbindelse med behandling af overvægt hos børn.

Det har Bloomberg News skrevet ifølge mediet MarketWire. Novo har efterfølgende bekræftet det over for Ritzau.

Selskabet har registreret sit kommende studie hos de amerikanske myndigheder. Det er sat til at skulle starte den 8. januar.

Ifølge Bloomberg skal 460 børn og unge, der har en alder helt ned til otte år, indgå i forsøget.

Man vil få adgang til børnene via 97 testcentre i Kina, Europa og på de amerikanske kontinenter.

– Cagrisema- og cagrilintid-studier i børn og unge er baseret på krav og aftaler med de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder, lyder det fra Novo i et skriftligt svar til Ritzau.

– Gennem forskning og udvikling arbejder vi fortsat for at fremme innovation og øge vores forståelse af svær overvægt og dens behandling – herunder udvikling af nye lægemidler, som er sikre og effektive for unge og børn.

Cagrisema er Novos næste store håb inden for fedmebehandling.

Det er et middel, der kombinerer semaglutid – som kendes fra vægttabsmidlet Wegovy – med cagrilintid i forventning om at kunne opnå en effekt, der er endnu højere, end hvis man kun får semaglutid.

I marts offentliggjorde selskabet testresultater for midlet, der gav en gruppe voksne forsøgspersoner et vægttab på 15,7 procent efter 68 ugers brug.

Det skuffede investorerne, der havde sat næsen op efter mere. Særligt med henblik på at overgå konkurrenten Eli Lilly.

Forsøget fik navnet Redefine 2 og var – som navnet antyder – anden del af en længere forsøgsrække med Cagrisema.

Novo Nordisks børsværdi har haft kurs nedad det seneste år, efter at den toppede i sommeren 2024.

Foruden skuffende vægttabsdata skyldes det ikke mindst, at selskabets position på det amerikanske marked for medicin til diabetes og vægttab er blevet udfordret.

Det skyldes både succes hos konkurrenten Eli Lilly, problemer med produktionskapacitet og tabte markedsandele til kopimedicin.

Tidligere på året blev der skiftet ud på topposten i Novo Nordisk, og ikke lang tid efter blev der sat gang i den største fyringsrunde i virksomhedens historie.

Siden toppen i juni sidste år har selskabet mistet 70 procent af sin markedsværdi.

Dengang kunne Novo kalde sig det mest værdifulde selskab i Europa. I dag er selskabet ude af top-10.

De ligdele, der tirsdag blev overdraget fra Hamas til Røde Kors, tilhører ikke et af de to tilbageværende afdøde gidsler fra Gaza.

Det melder premierminister Benjamin Netanyahus kontor onsdag ifølge mediet The Times of Israel og nyhedsbureauet Reuters.

Hamas mangler ifølge Israel fortsat at overdrage ligene af israeleren Ran Gvili og thailænderen Sudthisak Rinthalak.

– Arbejdet med at bringe dem hjem stopper ikke, før missionen er fuldført. De skal bringes hjem til en ordentlig begravelse i deres hjemlande, skriver Netanyahus kontor.

En ansat ved Røde Kors beskrev tirsdag over for The Times of Israel ligdelene som “små” og “stykker”.

Ligdelene blev transporteret til Israels retsmedicinske institut, hvor identificeringen er foregået.

I henhold til en våbenhvileaftale forpligtede Hamas sig til at overdrage alle tilbageværende gidsler til Israel – både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Alle overlevende og 26 af de afdøde gidsler er blevet overdraget til Israel.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler – ifølge Israel – er blevet trukket i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at ligene har været begravet under murbrokker, og at de derfor har været svære at finde.

Røde Kors har spillet en central rolle i forbindelse med udleveringen af gidslerne.

De levende og afdøde gidsler er blevet overdraget af Hamas til Røde Kors, som derefter har overdraget gidslerne til Israels militær.

Til gengæld for udleveringen af i alt 48 gidsler fra Gaza har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Derudover har Israel overdraget ligene af 15 palæstinensere for hvert gidsel, der er blevet overdraget fra Gaza.

Socialdemokratiet skal være mere lyttende og mindre splittende. Partiet skal væk fra SVM-regeringen og gerne se mod centrum-venstre. Og så skal det store regeringsparti opgive at dyste mod Dansk Folkeparti om at være hårdest på udlændingepolitikken.

Det er nogle af budskaberne i et interview, som den nyligt genvalgte borgmester i Herlev Kommune, Marco Damgaard (S), onsdag giver i Jyllands-Posten.

Marco Damgaard, der har en fortid som skoleleder i den socialt udfordrede Tingbjerg-bydel, mener, at hans parti optræder for unuanceret i udlændingepolitikken.

– Det bliver for skingert i de korte budskaber. Der er kæmpe udfordringer i islam. Men vi skal stadig sørge for, at der er religionsfrihed og plads til at tro på islam i Danmark, siger Herlev-borgmesteren til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet – personificeret ved statsminister Mette Frederiksen (S) – er blevet beskyldt for magtfuldkommenhed og arrogance gennem en del år.

Adspurgt om, hvorvidt statsministeren har været god nok til at lytte, svarer Marco Damgaard:

– Hmm.

Herefter begiver han sig ud i en obligatorisk øvelse for næsten enhver socialdemokratisk politiker, nemlig at Mette Frederiksen gør det rigtig godt, og at hun er det bedste bud på en statsminister i Danmark.

Han tilføjer samtidig, at det nu er mere vigtigt end nogensinde før, at statsministeren erklærer sig villig til at lytte til politikere, andre partier og borgere.

Adspurgt om, hvorvidt Mette Frederiksen har været for splittende i sin retorik, svarer Marco Damgaard.

– Som samlet parti — med de SoMe-strategier, vi har lavet — har vi til tider været for splittende.

Marco Damgaard ser gerne, at hans parti finder tilbage til den “kernesocialdemokratiske politik”. Han afviser enhver snak om at fortsætte SVM-regeringen, dog uden at afsværge enhver form for midterregering.

Herlev-borgmesteren kan godt se for sig, at Socialdemokratiet danner en centrum-venstre-regering efter næste folketingsvalg, hvis mandaterne tillader det. Også med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

– Ja, ja, det har vi jo set før. Selvfølgelig kan man det, siger han til Jyllands-Posten.

Københavns Vestegns Politi søger vidner i forbindelse med en påkørsel i Hvidovre, hvor en kvindelig fodgænger er fundet død.

Det oplyser vagtchefen i kredsen Bo Nyberg Ris.

– Vi har en mistanke om, at det er et færdselsdrab. Der må være en flygtet part derude. Men det er stadig lidt tidligt at sige meget mere end det.

– Så hvis nogen har set noget mistænkeligt i det tidsrum eller er fører af køretøjet, opfordrer vi til, at man henvender sig på 114 og spørger efter Københavns Vestegn, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 03.41 natten til onsdag.

– Da vi kom derud, fandt vi en kvinde, der var afgået ved døden, siger Bo Nyberg Ris.

Tidligere ville politiet ikke oplyse kvindens alder, da de pårørende ikke var underrettet.

Men klokken 15.09 skrev Københavns Vestegns Politi i et opslag på X, at den afdøde kvinde var 39 år, og at de pårørende er underrettet.

Ulykken fandt sted på Avedøre Havnevej, hvor politiet er massivt til stede onsdag morgen.

– Vi har lukket Avedøre Havnevej fra Biblioteksvej og mod Avedøre Nord. Der vil formentlig være afspærret nogle timer endnu, mens undersøgelserne pågår, siger Bo Nyberg Ris.

Vagtchefen opfordrer derfor til, at man benytter sig af andre ruter.

Bo Nyberg Ris understreger, at politiet endnu ikke har flere oplysninger. Nu skal politiet efterforske.

– Vi har ikke mere for nuværende, siger han.

I opslaget på X onsdag eftermiddag opfordrer politiet fortsat til, at modparten i den formodede påkørsel henvender sig til politiet.