Seneste nyheder

De droner, der natten til onsdag krænkede polsk luftrum, kan have befundet sig over Polen ved en fejl.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump.

– Det kan have været en fejl, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Polen har hævdet, at dronerne var russiske. Den polske premierminister, Donald Tusk, har kaldt det en “storskalaprovokation” fra Rusland og sagt, at Polen står i en meget farlig situation.

I alt blev der registreret 19 krænkelser af polsk luftrum. Mindst tre droner blev skudt ned.

Donald Trump slår fast, at han ikke er glad for situationen.

– Jeg er ikke glad for noget som helst omkring hele den situation, men forhåbentlig er det også snart slut, siger præsidenten ifølge Reuters.

Ruslands forsvarsministerium har udtalt, at det ikke planlagde angreb mod mål i Polen og meldt sig klar til dialog.

– Der var ingen mål, som det var hensigten at ødelægge i Polen, lød det onsdag fra det russiske forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ruslands forsvarsministerium forklarede videre, at Rusland udførte et stort angreb på militæranlæg i det vestlige Ukraine.

Ministeriet hævder, at de russiske styrker opnåede alle mål med angrebet, og sagde, at de droner, “som angiveligt krydsede grænsen til Polen”, ikke havde en rækkevidde på mere end 700 kilometer.

Polen har bedt om at få aktiveret artikel 4 i den vestlige forsvarsalliance Nato.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har samtidig opfordret Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at stoppe krigen i Ukraine.

– Uanset om det var bevidst eller ej, så er det fuldstændig hensynsløst, og det er meget farligt. Men den fuldstændige vurdering er stadig i gang, sagde Rutte onsdag.

– Min besked til Putin er klar: Stop krigen i Ukraine. Stop med at krænke allieret luftrum. Og vid, at vi står klar, at vi er årvågne, og at vi vil forsvare hvert et hjørne af Nato s territorium, lød det videre.

Tyskland og Frankrig har torsdag besluttet at sende flere kampfly til Polen for at hjælpe med bevogtningen af landets luftrum.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil på et pressemøde fredag morgen “fortælle mere om næste skridt i opbygningen af jordbaserede luftforsvarssystemer i Danmark”.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge TV 2 har Forsvaret torsdag aften på et møde i forsvarsforligskredsen præsenteret sin anbefaling om, at Danmark skal købe otte luftforsvarssystemer til en samlet pris på omkring 53 milliarder kroner.

Det vil være Danmarkshistoriens største våbenindkøb.

Altinget erfarede også torsdag, at der er en indstilling om at købe jordbaseret luftforsvar for mere end 50 milliarder kroner.

Ifølge både TV 2, Altinget, Berlingske og DR har Forsvaret peget på europæiske producenter til at levere luftforsvarssystemerne frem for en amerikansk producent.

På pressemødet fredag klokken 08.30 vil forsvarschef Michael Hyldgaard og Per Pugholm, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), også deltage. Det samme vil aftalepartierne bag forsvarsforliget.

Oprindelig var der kun afsat fra 19 til 25 milliarder kroner til indkøbet af et jordbaseret luftforsvar mod missiler, fly og droner, men ifølge medierne er budgettet altså blevet hævet gevaldigt.

Flere medier skriver, at det blandt andet er på grund af forsvarsalliancen Natos nye, skærpede styrkemål til Danmark, at der nu skal købes flere våbensystemer end oprindelig planlagt.

Danmark har allerede indkøbt tre kortrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer til mere end seks milliarder kroner. Det blev annonceret i juni.

Systemerne er indkøbt hos producenter fra Tyskland, Frankrig og Norge og bliver “gradvist operative fra slutningen af 2025 til starten af 2027”, fortalte Troels Lund Poulsen i juni.

Et flertal af dommerne i Brasiliens højesteret har stemt for at kende tidligere præsident Jair Bolsonaro skyldig i planlægning af et statskup.

Det skriver Reuters.

Kuppet blev ifølge dommerne planlagt, efter at Bolsonaro tabte præsidentvalget i Brasilien i 2022. Han ville forsøge at fastholde magten.

70-årige Bolsonaro er den første brasilianske præsident, der bliver kendt skyldig i at forsøge at kuppe sig til magten i landet.

Dommerne i den brasilianske højesteret har stemt én efter én siden onsdag, og torsdag aften dansk tid står det altså klart, at der er flertal for at dømme Bolsonaro for kupplanerne.

Tre dommere har stemt for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, én har stemt for at frikende ham, mens én dommer endnu ikke har stemt.

Alle fem dommere skal have stemt, før der foreligger en formel skyldkendelse, men der er altså allerede flertal for at kende Bolsonaro skyldig.

Der ventes dom i sagen fredag.

Det kræver et simpelt flertal blandt dommerne for at kunne kende Bolsonaro skyldig i anklagerne. Dommer Carmen Lucia var den tredje dommer, der stemte for, at Bolsonaro skal dømmes for kupforsøg.

– Denne retssag er nærmest et møde mellem Brasilien og dets fortid, nutid og fremtid, sagde Carmen Lucia, inden hun afgav sin stemme.

Dommeren henviste til tidligere forsøg på at omstyrte Brasiliens demokrati.

Der er ifølge Carmen Lucia masser af eksempler på, at Bolsonaro har handlet “med det formål at nedbryde demokratiet og dets institutioner”.

Bolsonaro er tiltalt for en række anklager.

Ud over kupforsøg er han tiltalt for at have deltaget i en væbnet kriminel organisation og for med vold at have forsøgt at afskaffe demokratiet.

Bolsonaro risikerer mere end 40 års fængsel i sagen, hvis han bliver kendt skyldig i alle anklager.

Den kriminelle organisation, han skal have ledet, har ifølge anklagerne konspireret om at vælte Bolsonaros efterfølger, Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Den tidligere præsident har sagt, at han er offer for en politisk heksejagt. Det samme har USA’s præsident, Donald Trump, tidligere sagt.

Kort efter afgørelsen har Trump ifølge Reuters sagt, at han er “overrasket” og “utilfreds” med dommen.

Bolsonaro får mulighed for at anke dommen.

Tyskland og Frankrig sender flere kampfly til Polen for at hjælpe med bevogtningen af landets luftrum, efter at et større antal russiske droner onsdag fløj ind over polsk territorium.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Frankrig sender tre kampfly til patruljeopgaven i Polen, fortæller Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Efter den russiske droneindtrængen i Polen har jeg besluttet at sende tre Rafael-kampfly for at bidrage til beskyttelsen af Polens luftrum og Natos østlige flanke sammen med vores allierede, skriver Macron.

Tyskland sender to kampfly til Polen foruden to fly, som Tyskland allerede har indsat i patruljeringen af det polske luftrum.

Det oplyser det tyske forsvarsministerium.

Derudover vil Tyskland forlænge perioden, hvor tysk militær deltager i beskyttelsen af luftrummet over Polen.

Missionen bliver forlænget med tre måneder indtil udgangen af året.

Kampflyene bliver indsat som led i forsvarsalliancen Natos patruljering af medlemsstaternes luftrum.

Patruljeringen skal ifølge Nato “opretholde sikkerheden” gennem indsættelsen af kampfly, der skal patruljere døgnet rundt og kunne “reagere hurtigt på mulige krænkelser af luftrummet”.

Frankrigs præsident sagde allerede onsdag til den polske premierminister, Donald Tusk, at Frankrig ville sende kampfly til Polen.

– Det europæiske kontinents sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi vil ikke give efter for Ruslands øgede intimideringer, skriver Macron på X.

I alt blev der registreret 19 krænkelser af polsk luftrum onsdag. Mindst tre droner blev skudt ned.

Hændelsen har fået FN’s Sikkerhedsråd til at indkalde til hastemøde fredag på Polens anmodning.

Rusland har hverken be- eller afkræftet, at russiske droner onsdag blev sendt ind over Polen.

En palæstinensisk stat bliver aldrig en realitet.

Sådan lyder det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, under en ceremoni torsdag aften i bosættelsen Maale Adumim.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her har Netanyahu underskrevet en plan, som reelt vil udvide den israelske bosættelse med flere tusinde huse. Maale Adumim ligger på Vestbredden umiddelbart øst for Jerusalem.

– Der kommer ikke til at være en palæstinensisk stat.

– Dette sted tilhører os, siger Netanyahu.

Konkret skal 3400 boliger opføres mellem det nuværende Maale Adumim og Østjerusalem. Projektet – og området – kaldes E1.

En planlægningskomité under Israels forsvarsministerium godkendte planen i august, og torsdag har Netanyahu underskrevet den.

– Vi vil beskytte vores arv, vores land og vores sikkerhed. Vi kommer til at fordoble byens indbyggertal, siger Netanyahu om Maale Adumim.

Planen er blevet kritiseret for at opdele Vestbredden i to og ødelægge muligheden for en fremtidig palæstinensisk stat.

Blandt kritikerne er FN’s generalsekretær, António Guterres, og flere europæiske politikere – herunder Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Østjerusalem, som med bosættelsen bliver afskåret fra resten af Vestbredden, er overvejende beboet af palæstinensere.

Palæstinenserne ønsker, at Østjerusalem bliver hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.

Israel besatte Østjerusalem i 1967 og annekterede officielt området i 1980.

De israelske bosættelser på Vestbredden anses alle af FN for at være ulovlige, da de er opført på besat land. Ligesom Østjerusalem har Vestbredden været besat af Israel siden 1967.

Dele af Vestbredden er under Det Palæstinensiske Selvstyres kontrol og administration, men i takt med at Israel bygger nye og udvider eksisterende bosættelser, bliver det palæstinensiske land indskrænket.

FBI har offentliggjort to billeder af en person, som sættes i forbindelse med drabet på Charlie Kirk, på det sociale medie X.

– Vi beder offentligheden om hjælp til at identificere denne person, som har politiets interesse i forbindelse med skuddrabet på Charlie Kirk ved Utah Valley University, skriver FBI Salt Lake City.

FBI oplyser ikke direkte, hvorvidt personen er mistænkt for drabet på Charlie Kirk.

FBI udlover desuden en dusør på op til 100.000 dollar – svarende til cirka 636.000 kroner – for oplysninger, der kan føre til identifikation og anholdelse af den eller de personer, der står bag drabet.

Det skriver FBI i et andet opslag på X.

Onsdag blev den 31-årige konservative aktivist Charlie Kirk skudt, mens han deltog i et arrangement på et universitet i den amerikanske delstat Utah.

Han døde efterfølgende.

Gerningsmanden bag drabet har siden onsdag været på fri fod.

På et pressemøde tidligere torsdag fortalte FBI, at det formodede gerningsvåben er fundet.

Her fortalte chefen for Utahs departement for offentlighed sikkerhed, Beau Mason, at man har indhentet video- og billedmateriale fra overvågningskameraer på universitet i Utah.

– Vi har gode optagelser af personen, sagde Beau Mason på pressemødet og tilføjede:

– Vi arbejder på at identificere ham.

FBI ønskede ikke at dele billeder af den omtalte person under pressemødet. Det er uklart, om det er den samme person, som FBI nu har offentliggjort billeder af.

Charlie Kirk var en fremtrædende støtte af USA’s præsident, Donald Trump.

Han var medstifter af den konservative studenterbevægelse Turning Point USA og besøgte i januar Grønland sammen med Donald Trump Jr.

På de sociale medier havde han millioner af følgere. Her delte han ofte videoer af sig selv i debat med universitetsstuderende på deres campusser.

Han blev bragt til hospitalet efter skyderiet onsdag, men hans liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død få timer senere.

Siden Charlie Kirks død er han blevet hyldet af Donald Trump.

Tidligere torsdag annoncerede Trump, at han posthumt vil tildele Kirk præsidentens frihedsmedalje.

Omkring 10.000 personer samlede søndag 8,6 millioner kroner ind ved Red Barnets landsindsamling.

Det skriver nødhjælpsorganisationen i en pressemeddelelse.

– Med søndagens landsindsamling sender danskerne et klart signal om, at de er klar til at støtte op om de børn, der har det allersværest, lyder det fra Red Barnets fundraisingdirektør Merete Gotsæd Falkenstrøm.

Pengene skal blandt andet gå til krigsramte børn i Gazastriben samt børn i Danmark, som mistrives eller kæmper med ensomhed.

Og ifølge organisationen er behovet “enormt”.

– Vi lever i en tid præget af voldsomme kriser, hvor millioner af børn sulter, og hvor mange millioner bliver frarøvet deres uddannelse og deres barndom på grund af krige og katastrofer.

– Derfor er vi meget glade for, at så mange danskere igen i år har valgt at støtte op om vores indsamling til fordel for de børn, der har allermest brug for det, lyder det fra direktøren.

Det lyder, at en rute ved landsindsamlingen i gennemsnit resulterer i 1300 kroner.

For de penge kan Red Barnet give over 300 børn én flaske rent vand.

Alternativt kan pengene betyde, at 22 børn kan få jordnøddemos i en uge som behandling for underernæring, lyder det.

Ved landsindsamlingen sidste år blev der ligeledes indsamlet 8,6 millioner kroner. I 2023 slog organisationen rekord med 9,3 millioner kroner.

Ser man bort fra dette skal organisationen dog helt tilbage til 2017 for at finde et resultat, der matcher 2025.

To personer er fundet døde på en adresse i Tversted i forbindelse med en brand.

Det skriver Nordjyllands Politi på den sociale platform X.

Politiet og beredskabet modtog anmeldelsen om en brand klokken 15.14.

Men da de ankom til stedet, var der ikke længere brand – formentlig fordi ilden var gået ud af sig selv, skriver politiet.

– I forbindelse med arbejdet på adressen blev der fundet to døde personer, en mand og en kvinde. De afdøde er ikke endeligt identificeret, men det formodes, at der er tale om to personer, som har relation til adressen, lyder det.

De pårørende til disse personer er underrettet.

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at der er foregået en forbrydelse, står der videre.

Politiet forventer at være til stede på adressen “i en længere periode”.

Det skyldes, at der skal gennemføres tekniske undersøgelser for at finde årsagen til branden.

Politikommissær Carsten Straszek fortæller til Ritzau, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at branden er opstået inde i huset, men de nærmere detaljer skal den videre efterforskning klarlægge.

Ifølge politikommissæren er der tale om en privat bolig.

Tversted ligger mellem Hjørring og Skagen.

Fem medlemmer af den militante bevægelse Hamas bliver torsdag begravet under stort sikkerhedsopbud i Qatars hovedstad, Doha.

Alle fem blev dræbt i Israels angreb på Qatar tirsdag.

Også en korporal fra Qatars hær, som mistede livet i det israelske angreb, bliver begravet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hamas-medlemmernes kister er svøbt i palæstinensiske flag, mens korporalens kiste er dækket af Qatars flag.

En ceremoni til minde om de dræbte er torsdag eftermiddag blevet afholdt i Sheikh Mohammed bin Abdul Wahhab-moskéen i Doha. Her deltog blandt andre Qatars emir, Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani.

Efter ceremonien skal de seks dræbte begraves på begravelsespladsen Mesaimeer.

Samtidig med begravelsen beskylder Fawzi Barhoum, der er talsmand for Hamas, USA for at have været indblandet i angrebet på Qatar.

Han kalder USA’s administration for “fuldt ud medskyldig”.

Det var Hamas’ ledende forhandler Khalil al Hayyas søn Hamam, hans kontorchef, Jihad Labad, og tre Hamas-vagter, der blev dræbt.

– Denne forbrydelse var et attentat på hele forhandlingsprocessen og et bevidst angreb målrettet vores mæglende brødre i Qatar og Egypten, siger Barhoum.

Dele af Hamas’ ledelse har base i Qatar. Qatar er sammen med Egypten mægler i forhandlingerne om en afslutning på krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at det var Israels premierminister Benjamin Netanyahus beslutning at udføre angrebet mod Hamas i Qatar – og ikke hans beslutning.

USA blev dog orienteret, umiddelbart da angrebet begyndte.

– Jeg beordrede øjeblikkeligt den særlige udsending Steve Witkoff til at orientere qatarerne om det forestående angreb, hvilket han gjorde, men desværre for sent til at stoppe angrebet, skrev Trump tirsdag på Truth Social.

Ifølge Israel rettede landets militær angrebet mod Hamas’ ledelse, men ifølge bevægelsen overlevede den øverste ledelse.

To personer er kommet alvorligt til skade, efter at en bus er væltet på E4-motorvejen ved Linköping i Sverige. Skaderne er ikke livstruende.

Omkring 50 personer befandt sig i bussen. To passagerer blev fastklemt under ulykken og måtte hjælpes fri af redningsfolk.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

I alt 17 personer blev bragt til hospitalet efter ulykken. Det oplyser Region Ôstergötland i en pressemeddelelse.

To af dem har pådraget sig “alvorlige, men ikke livstruende skader”. Resten er lettere tilskadekomne eller uskadt, skriver regionen ifølge TT.

Region Ôstergötland aktiverede områdets kriseberedskab som følge af ulykken. Det blev afsluttet omkring klokken 19.

De berørte er blevet fordelt mellem to hospitaler i henholdsvis Norrköping og Linköping, skriver TT.

Bussen, der væltede, transporterede universitetsstuderende.

Linköping Universitets pressechef, Anna-Karin Thorstensson, bekræfter over for tv-stationen SVT, at der er tale om universitetets bus.

– Vi har aktiveret vores kriseberedskab og forsøger i første omgang at danne os et overblik over, hvad der er sket, siger hun.

– Vi kan bekræfte, at der er tale om en Linköping Universitet-bus. Om bord var der både studerende og ansatte. Derudover har vi besluttet at organisere modtagelsen af de berørte i et opsamlingscenter, siger hun.

Ulykken fandt ifølge TT sted torsdag omkring klokken 15.45, da alarmcentralen modtog melding om, at en bus var væltet i grøften ved Tallboda i Linköping.

En af passagererne, der slap uskadt fra ulykken, beskriver til avisen Corren, at turen var helt almindelig – indtil ulykken skete.

– Vi efterforsker ulykken for at finde ud af, hvordan den er sket, siger politiets talsperson Olle Älveroth ifølge TT.

Kort før klokken 17 oplyste redningstjenesten, at situationen på stedet var faldet til ro. Indsatsen på E4 er efterfølgende afsluttet.

TT

Regeringen har præsenteret en midlertidig aftale for implementeringen af EU’s emballagedirektiv, der skal træde i kraft 1. oktober.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Som en del af aftalen vil SVM-regeringen lægge et loft på virksomhedernes omkostninger i forbindelse med det udvidede producentansvar.

– Det er et klart mål i den grønne omstilling, at virksomhederne skal producere mindre og mere bæredygtigt emballage, men forudsætningerne har ændret sig, og gebyrerne har vist sig meget højere end forventet, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

Loftet skal sikre, at producentgebyret ikke kommer til at overstige 1,2 milliarder kroner, som var det forventede beløb ved aftaleindgåelsen.

Ifølge Dansk Erhverv betyder det, at virksomhedernes regning falder fra forventede 1,6 milliarder kroner.

Regeringen vil samtidig afskaffe den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027, og man vil ligeledes reducere omkostningerne til administration.

Hensigten med tiltagene er at holde virksomhedernes omkostninger nede med henblik på ikke at risikere yderligere prisstigninger på fødevarerne i de danske supermarkeder.

I Dansk Erhverv er man glad for den kortsigtede “nødløsning”, men forbrugerne skal alligevel forvente højere priser, fordi ordningen stadig øger omkostningerne, lyder det.

– Den store indsats venter forude, for den langsigtede løsning bliver helt afgørende for, at vi kan skabe et mere effektivt system fremadrettet med fokus på priser og den administrative byrde for virksomhederne, siger direktør i erhvervsorganisationen Morten Langager.

Regeringen vil foruden tiltagene igangsætte en undersøgelse af, hvordan Danmarks nabolande har implementeret ordningen med henblik på at gøre det billigere i Danmark.

Og ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) skal der nu arbejdes på en mere holdbar og fornuftig løsning, lyder det.

Aftalen om implementeringen af direktivet blev indgået i 2022 af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti og Alternativet.

EU’s emballagedirektiv skulle til at begynde med allerede være implementeret tilbage i januar.

Denne tidsfrist er dog udskudt til oktober.

Præsident Donald Trump vil posthumt give aktivisten og Trump-støtten Charlie Kirk præsidentens frihedsmedalje.

Det fortæller Trump under en mindehøjtidelighed i anledning af årsdagen for angrebet på USA 11. september 2001.

Trump taler uden for USA’s forsvarsministerium, Pentagon, skriver nyhedsbureauet AP og det amerikanske medie CNN.

– Lad mig udtrykke den forfærdelse og sorg, som så mange amerikanere har følt efter det afskyelige attentat på Charlie Kirk, siger Trump.

31-årige Charlie Kirk blev dræbt af ét skud onsdag under et debatarrangement på Utah Valley University.

– Charlie var en mastodont i sin generation, en forkæmper for frihed og en inspiration for millioner af mennesker. Vores bønner går til hans vidunderlige hustru, Erika, og hans smukke børn. Fantastiske mennesker, siger Trump.

Frihedsmedaljen er den højeste civile æresbevisning, som en borger kan blive tildelt i USA.

Medaljen gives af den siddende præsident til personer, som har bidraget markant inden for forskellige områder – herunder kultur og offentlig tjeneste.

Kirk var grundlægger af den konservative studenterbevægelse Turning Point USA og en offentlig støtte af Donald Trump.

– Vi savner ham utroligt meget. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at Charlies stemme og det mod, som han lagde ind i et utal af menneskers – især unges – hjerter, vil leve videre, siger præsidenten.

Gerningsmanden bag attentatet på Charlie Kirk er torsdag eftermiddag dansk tid fortsat på fri fod.

Amerikansk politi vurderer på baggrund af videomateriale blandt andet fra Utah Valley University, at gerningsmanden er en ung mand. Han affyrede skud mod Charlie Kirk fra et tag på universitetets område.

Det formodede gerningsvåben – en kraftfuld riffel – er blevet fundet i et skovområde.

Regeringstoppen har igangsat et arbejde, der i sidste ende skal udmønte sig i et system, der kan håndtere forskellige momssatser.

Derved kan der i fremtiden indføres differentieret moms på eksempelvis fødevarer.

Det erfarer Børsen.

Danmark har en generel moms på 25 procent, hvilket er den højeste moms på fødevarer i Europa.

På grund af gamle it-systemer er det i dag ikke muligt at indføre differentieret moms i Danmark, som man kan i en række andre EU-lande.

Det forklarede skatteminister Rasmus Stoklund (S) senest til Jyllands-Posten i august.

– Det vil kræve en masse store ændringer af it-systemer, og nogle af de systemer er meget gamle, så det er ikke helt så ligetil. Jeg kan ikke sige præcis, hvor lang tid det vil tage, men tidshorisonten er omkring tre år eller mere, sagde Rasmus Stoklund.

Skatteministeriet udgav i 2024 en analyse, der viste, at det ville koste statskassen 2 milliarder kroner hvert år, hvis momsen på frugt og grønt blev sat ned til 15 procent.

Til gengæld ville det kunne få befolkningen til at spise flere sunde madvarer, og der ville også “beskedne besparelser” i sundhedsvæsenet.

De stigende fødevarepriser har den seneste tid fået politisk opmærksomhed i Danmark.

På baggrund af prisstigningerne har regeringen foreslået at sænke elafgiften i to år til EU’s minimumsats, hvilket vil koste 14 milliarder kroner i alt.

Regeringen har videre foreslået i sit finanslovsudspil at fjerne afgiften på kaffe- og chokolade. Det koster 2,4 milliarder kroner om året.

To unge mænd på 18 og 19 år er torsdag blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg begået mod en 41-årig mand onsdag i sidste uge.

Det skriver Københavns Politi på mediet X.

Det drejer sig om en sag, hvor den 41-årige mand blev stukket i halsen med en kniv. Det skete i Sydhavnen i København.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Anders Frederiksen.

Manden overlevede knivstikkeriet, oplyser vagtchefen.

Mændene fremstilles fredag i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

Der vil blive anmodet om lukkede døre, oplyser politiet i opslaget på X.

Det er dog en dommer, der skal tage stilling til, om der er grundlag for at lukke dørene, så eksempelvis journalister udelukkes fra at overvære retsmødet.

Det er uvist, hvordan mændene forholder sig til sigtelsen.

Den særlov, hvor regeringen har ladet evakuerede afghanere blive i Danmark, ophæves 30. november.

Det skriver Udlændingestyrelsen i en pressemeddelelse.

Særloven blev vedtaget efter Talibans overtagelse af Kabul i Afghanistan i 2021 og blev forlænget med to år i 2023. Men altså ikke igen.

Loven gav en særlig og midlertidig opholdstilladelse til personer – eksempelvis tolke – som i Afghanistan bistod danske myndigheder med videresamt de pågældendes nærmeste familie.

– Ophævelsen medfører, at det ikke længere er muligt at søge om forlængelse, hvis du har opholdstilladelse på baggrund af særloven, og din opholdstilladelse efter særloven vil udløbe den 30. november 2025.

– Når særloven bliver ophævet, vil det heller ikke længere være muligt at søge om opholdstilladelse til nære familiemedlemmer via særloven, står der i pressemeddelelsen.

Berørte afghanere vil få vejledning i, hvordan de kan søge ophold på et andet grundlag, når deres opholdstilladelse opnået via særloven udløber.

Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har tidligere udtalt, at Danmark har “et særligt ansvar” over for de personer, som eksempelvis har hjulpet Danmark i Afghanistan.

Der var per 30. april 2023, da særloven blev forlænget, 592 personer med opholdstilladelse efter særloven registreret med bopæl i Danmark. Det tal er per 13. maj 2025 på omkring 15 personer, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Ritzau.

Omkring 1000 afghanere blev i august 2021 hjulpet til Danmark af danske myndigheder. Det blev de, fordi de selv eller et familiemedlem havde arbejdet for den danske ambassade eller for det danske militær.

Evakueringen skete, fordi Taliban 15. august 2021 igen overtog styringen i landet.

Afghanerne, der kom til Danmark, fik med en hastevedtaget særlov ophold i maksimalt to år i Danmark.

Andre lande som for eksempel Storbritannien, Norge, Sverige og Finland har givet afghanske flygtninge længerevarende eller permanent ophold.

Sager, hvor en borger anses for at have fået dansk statsborgerskab ved en fejl, sættes i bero.

Det fremgår af en orientering fra udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) til Folketinget.

Det sker efter en dom i Højesteret i sidste uge. Her afgjorde retten, at myndighederne handlede korrekt, da de i 2017 bestemte, at en mand og hans søn ikke er og aldrig har været danske statsborgere.

De to blev ellers tidligere anset for at være danske statsborgere. Helt tilbage i 1980 udstedte Indenrigsministeriet et indfødsretsbevis til faren.

Men 37 år senere trak myndighederne i bremsen. I 2017 omgjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet den tidligere afgørelse.

Og den kovending blev blåstemplet af den øverste retsinstans.

Det blev blandt andet lagt til grund i både faren og sønnens tilfælde, at “ministeriets afgørelse kun havde haft begrænsede konsekvenser”. Faren har boet i Egypten siden starten af 1980’erne, og sønnen var første gang i Danmark, da han var 19 år.

Men ifølge Politiken fastslog Højesteret samtidig, at “en borger, der i god tro har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som har haft dette igennem lang tid og indrettet sin tilværelse efter det, kan bevare sit statsborgerskab, også selv om myndighederne senere skulle opdage, at der blev begået en fejl, da statsborgerskabet blev tildelt”.

Det er en anden vurdering af reglerne i Grundloven end ministeriets hidtidige og langvarige opfattelse af paragraf 44 stk. 1.

Derfor sættes sagerne nu i bero, mens betydningen af dommen undersøges.

– Udlændinge- og Integrationsministeriet er derfor nu i gang med at vurdere rækkevidden af dommen, og hvordan denne bør håndteres, lyder det i orienteringen.

Ministeriet bemærker også, at Højesteret skal behandle en lignende sag i slutningen af september, hvor dommen forventes i starten af oktober.

– Der verserer derudover seks sager ved domstolene, som afventer udfaldet af
Højesterets afgørelse i oktober 2025, lyder det videre.

Det amerikanske forbrugerprisindeks, CPI, er i august steget med 2,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det er det højeste niveau siden januar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er en stigning fra 2,7 procent i juli.

Stigninger i forbrugerprisindekset kan også betegnes som inflationen i USA.

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), vil inflationen stige yderligere i de kommende måneder.

– Inflationen vil stige, i takt med at de mange toldstigninger passerer igennem værdikæden og rammer de amerikanske forbrugere.

– Det er ventet, at op mod 70 procent af toldregningen ender hos de amerikanske forbrugere, siger Allan Sørensen.

Forbrugerprisindekset udgøres af priser på en lang række varer og tjenester, som sælges til forbrugere. Det gælder eksempelvis madvarer, tøj, husleje, brændstof, transport, medicin og lægeydelser.

Ifølge Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit, skyldes stigningen primært udviklingen i energi- og fødevarepriser.

Ser man på priserne på varer og tjenester uden fødevarer og energi, er priserne steget 3,1 procent over et år i august. Denne del kaldes også kerneinflationen, og denne er uændret sammenlignet med juli.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede tilbage i april højere told på import af varer fra en række lande.

Det har skabt bekymring for, at inflationen i USA vil stige.

Og ifølge Frederik Engholm bliver effekterne heraf gradvist tydeligere.

Det er dog ikke nok til at skræmme den amerikanske centralbank (Fed) fra at sænke landets ledende rente i den kommende uge, lyder det.

– Sætter toldforhøjelser sig i endnu højere grad i inflationen, så kan det ændre sig fremadrettet.

– Men der skal meget til – vi ser, at Federal Reserve har hovedfokus rettet mod at beskytte arbejdsmarkedet mod en nedtur i den kommende tid, lyder det fra chefstrategen.

Forskere fra Aarhus Universitet er kommet lidt tættere på at forstå baggrunden for demenssygdommen Alzheimers, som 55.000 danskere lider af.

De har identificeret en celledefekt, der kan kobles til udviklingen af sygdommen.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Defekten er identificeret hos såkaldte exosomer, som er mikroskopiske små partikler, der spiller en central rolle i menneskekroppen.

Det forklarer en af forskerne bag opdagelsen, adjunkt Kristian Juul-Madsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

– Exosomer bruges til at kommunikere med og aktivere omkringliggende celler, og vi har nu identificeret en defekt i både produktionen og kvaliteten af exosomer i celler, som vi ved er disponerede for Alzheimers, siger han.

Forskerne har opdaget, at hvis der er fejl på et særligt protein, kaldet Sorla, bliver cellerne markant dårligere til at producere de vigtige exosomer.

Det kan ifølge Kristian Juul-Madsen være afgørende viden for fremtidens alzheimerforskning.

– Det fortæller os, at de exosomer, der bliver produceret særligt af hjernens immunceller, spiller en vigtig rolle i at opretholde hjernens sundhed.

– Og at mutationer, der leder til mindre og dårligere produktion af disse exosomer, er forbundet med øget risiko for alzheimers.

Opdagelsen kan ifølge forskeren føre til en bedre forståelse for udviklingen af Alzheimers og på sigt også en bedre behandling af sygdommen.

– Perspektivet er meget klart. Vi har nu mulighed for at undersøge nye behandlingsformer for Alzheimers, enten ved at stimulere funktionen af Sorla, så cellerne producerer flere og bedre exosomer.

– Eller ved at ramme andre kendte receptorer, som kan øge produktionen af exosomer, siger han.

Alzheimers er den mest udbredte demenssygdom i Danmark, og der findes endnu ikke nogen behandling, der kan helbrede sygdommen.

Et fagfællebedømt studie om opdagelsen er netop blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift “Alzheimer’s & Dementia”.

USA presser på, for at Europa “hurtigst muligt” skal lukke for russisk gas. Det siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen efter et møde med USA’s energiminister, Chris Wright.

USA vil i stedet være klar til at forsyne Europa med den nødvendige gas. Det har den amerikanske energiminister understreget på mødet ifølge Dan Jørgensen.

Den danske kommissær lægger dog ikke op til at ændre tidsplanen i EU-Kommissionens udspil, som sigter efter et stop for russisk gas inden 2028.

– Det er i forvejen en meget ambitiøs tidsplan, siger Dan Jørgensen.

Han understreger, at EU-Kommissionen lægger op til at stoppe alle korttidskontrakter ved årets udgang.

– Det betyder, at en tredjedel af den russiske gas, vi importerer, snart vil stoppe.

– Det tager selvfølgelig længere tid at komme ud af langtidskontrakterne. Og vi skal sikre, at EU-landene har alternativer, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionens plan om et hurtigt farvel til russisk gas har mødt modstand fra lande som Ungarn, Slovakiet og Østrig, der henviser til, at de ikke har havne og dermed sværere ved at importere gas andre steder fra.

Dan Jørgensen tror dog, at det vil lykkes at få vedtaget forslaget, fordi det kan ske med kvalificeret flertal.

Sker det, så står USA klar til at sælge den nødvendige gas til Europa. Det fastslog den amerikanske energiminister over for Dan Jørgensen.

– USA er ved at udvide deres produktion for at kunne øge deres eksport, siger Dan Jørgensen.

Det er dog ikke EU-Kommissionen eller Dan Jørgensen selv, der står for energiindkøbene. Det er op til de enkelte lande.

EU-Kommissionen har lovet EU-landene at arbejde for, at de har sikkerhed for deres energiforsyning trods et farvel til russisk gas.

– Det vi kan gøre, er at facilitere og sikre, at hvis der er nogen udfordringer omkring lovgivning, så løser vi det, siger Dan Jørgensen.

Kunstig intelligens er allerede en del af det danske sundhedsvæsen.

Nu viser et nyt forskningsprojekt, at AI kan bidrage til at redde tusindvis af liv på intensivafdelinger på verdensplan.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af forskningsprojektet.

– Intensivpatienter overvåges konstant med forskelligt udstyr, blandt andet for blodtryk og puls. Samtidig observerer læger og sygeplejersker dem nøje.

– Med AI bruges den data til at forudsige, hvad der vil ske med patienterne om en time, om fem timer og så videre, siger lektor ved AAU Arijit Khan.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at over 800 millioner mennesker på verdensplan har diabetes.

Særligt højt eller lavt blodsukker under indlæggelse øger risikoen for forværring og dødsfald, lyder det i pressemeddelelsen.

AI-systemet er afprøvet med data fra over 200.000 intensivforløb på 208 hospitaler i USA.

Værktøjet kan analysere patientdata i realtid ud fra information fra blodtryksmålinger, laboratorieresultater samt observationer og noter fra læger og sygeplejersker.

Det gør det ifølge projektet muligt at gribe ind hurtigere.

– Vores AI-model kan forbedre forudsigelsen af blodsukkerniveauer hos patienter på intensivafdelinger med fem til syv procent sammenlignet med de hidtil bedste forudsigelser, siger lektor ved AAU Arijit Khan.

Ifølge Mohammad Hadi Mehdizavareh, der er ph.d.-studerende samt en del af projektet, kan værktøjet desuden tilpasses andre medicinske udfordringer, og det kan skræddersys de forskellige afdelinger.

AI bruges allerede i det danske sundhedsvæsen.

Det anvendes blandt andet til at forudsige komplikationer i sygdomsforløb med tyk- og endetarmskræft, og det bruges desuden til at vurdere skanningsbilleder.

Forskerne bag projektet fra AAU vil nu også undersøge, om deres værktøj kan bruges til at forudsige indlæggelsestiden samt risikoen for blodpropper, lyder det.

Projektet strækker sig over fem år, og det er finansieret af en bevilling på ti millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.