Seneste nyheder

Mindst 130.150 personer fra det russiske militær er døde i løbet af krigen i Ukraine.

Det viser beregninger, som det uafhængige russiske medie Mediazona og BBC’s afdeling i Rusland sammen står bag.

Tabstallet dækker over perioden fra 24. februar 2022, hvor Rusland indledte sin fuldskala-invasion af nabolandet, frem til 11. september 2025.

Listen over Ruslands militære tabstal bygger på offentligt tilgængelige og verificerbare kilder.

Det er blandt andet opslag på sociale medier fra pårørende, meldinger i lokale medier og udtalelser fra regionale myndigheder.

Mediazona understreger, at listen ikke er udtømmende, da det ikke er alle dødsfald, der offentliggøres.

Det præcise tabstal på begge sider i krigen er ikke offentlig kendt, da hverken Rusland eller Ukraine offentliggør tabstal.

Efter anklagemyndighedens opfattelse var en ung kvinde på 24 år indforstået med, at 29-årige Martin Sørensen en tidlig morgen i november sidste år skulle trække vejret for sidste gang foran sin hoveddør i Vestergade i Fjerritslev.

Sammen med to mænd er hun nu blevet tiltalt efter straffelovens bestemmelse om manddrab.

Det fremgår af sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Efter at Martin Sørensen kom ud på fortovet fra sit hjem kort før klokken 05 om morgenen den 3. november, blev han mødt af flokken af nu tiltalte personer.

Ifølge anklageskriftet i sagen var kvinden bevæbnet med et baseballbat. Som den første gik hun til angreb på Martin Sørensen og slog ham i hovedet, lyder påstanden fra anklagemyndigheden.

Martin Sørensen blev derefter ramt af knivstik – først i brystet og så i ryggen – hvilket medførte dødelige skader på den ene lunge, fremgår det af anklageskriftet.

Efter anklagemyndighedens opfattelse var det en i dag 46-årig mand, som førte kniven.

En tredje mand, som i dag er 33 år, var ligeledes til stede.

Hans rolle var ifølge anklageskriftet, at han “foranledigede” Martin Sørensen til at komme udenfor, men det er i anklageskriftet ikke nærmere beskrevet, hvordan han gjorde det.

Efter drabet beskrev politiet sagen som et internt opgør mellem personer, der i forvejen kendte hinanden.

Ekstra Bladet talte efter drabet med kilder i omgangskredsen til den dræbte og de nu tiltalte og kunne i den forbindelse beskrive, at kvinden og den i dag 46-årige mand på gerningstidspunktet var kærester.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger dengang var parret taget til stedet sammen med den 33-årige på grund af en konflikt mellem Martin Sørensen og den 33-åriges lillebror.

Det fremgår af anklageskriftet, at den 33-årige stod få meter fra det voldelige opgør mellem kæresteparret og Martin Sørensen, men det er anklagemyndighedens opfattelse, at alle tre handlede i forening ud fra en forudgående aftale eller fælles forståelse.

Derfor er alle tiltalt for drab, uanset hvilken konkret rolle de måtte have haft i opgøret.

Den 33-årige var den første, som blev anholdt i sagen. Det skete få timer efter drabet på en adresse tæt ved gerningsstedet. I den forbindelse beslaglagde politiet et baseballbat.

En anden mand blev også anholdt, men han skulle siden vise sig ikke at have forbindelse til drabet.

Politiet efterlyste efterfølgende kæresteparret og truede i en pressemeddelelse med at offentliggøre deres identitet, hvis ikke de meldte sig selv.

Et par timer senere blev de begge anholdt på en parkeringsplads ved et supermarked i Brovst. Her var de i besiddelse af en dolk samt en foldekniv.

Alle har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet i sagen, og kæresteparret opholder sig i hver sit arresthus i Nordjylland.

Den 33-årige mand befinder sig på en psykiatrisk afdeling.

Anklagemyndigheden har i sagen nedlagt påstand om, at han på grund af utilregnelighed som følge af sindssygdom eller tilsvarende dømmes til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Påstanden mod kæresteparret er derimod en almindelig fængselsstraf. Hvor lang den efter anklagemyndighedens opfattelse bør være, oplyses først, hvis de kendes skyldige.

Udgangspunktet for straf i drabssager er 12 års fængsel.

Sagen indledes til marts ved Retten i Hjørring, og der ventes dom 14. april.

De tiltalte nægter sig skyldige i den rejste tiltale.

Brøndby IF må undvære en skadet Nicolai Vallys i lørdagens derby mod FC København.

Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside i forbindelse med offentliggørelsen af kamptruppen.

Den offensive profil har med undtagelse af to opgør spillet fuld tid i samtlige Brøndbys kampe hidtil i sæsonen. Her er det i 12 kampe blevet til 4 mål og 3 oplæg.

Vallys har ikke trænet med i løbet af ugen grundet en småskade, og nu er det altså officielt, at den nye Brøndby-træner, Steve Cooper, må undvære det offensive es i lørdagens brag på hjemmebane.

Tidligere på ugen fyrede Brøndby Frederik Birk som cheftræner og erstattede ham med Cooper.

Waliseren kommer til med erfaring fra fodboldens øverste niveau i form af Premier League, hvor han i sidste efterår blev fyret i Leicester.

Opgøret mellem Brøndby og FCK spilles lørdag klokken 15.

Toldvæsenet har fundet og beslaglagt 16.000 dåser med nikotinposer i et pakkecenter i København.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Dåserne blev fundet ved en stikprøve. De var blevet forsøgt gemt i flere pakker, skriver Skatteministeriet.

Sagen er nu overdraget til Skattestyrelsen, der skal vurdere, om der skal foretages en politianmeldelse.

Styrelsen forventer, at den manglende betaling af nikotinafgift på nikotinposerne udgør cirka 300.000 kroner. Der kan dertil også komme en eventuel bøde.

Det er ikke første gang, myndighederne har fundet nikotinposer i pakkeposten.

I begyndelsen af 2024 beslaglade Skattestyrelsen i løbet af en måned 4500 pakker med nikotinprodukter til danske forbrugere – pakker, der ikke var blevet betalt afgift af, fremgår det af styrelsens hjemmeside.

Det svarede til cirka 90.000 dåser.

Der har været afgift på nikotinposer i Danmark siden 1. oktober 2022. Her blev den fastsat til 5,5 øre per milligram nikotin.

Fra den 1. juni 2024 blev afgiften forhøjet til 10 øre per milligram nikotin.

Det har siden 2021 været forbudt at markedsføre det lignende produkt snus i Danmark.

Forskellen på snus og nikotinposer er, at nikotinposer ikke indeholder tobak.

Cirka 14 procent af unge mellem 15 og 29 år bruger nikotinposer eller andre røgfrie nikotinprodukter.

For første gang i ti år er det Meny og ikke Rema 1000, som ligger i toppen i måling om kundernes holdning til en række dagligvarekæder.

Dagrofa, der står bag Meny, skriver i en pressemeddelelse, at kæden står som Danmarks stærkeste dagligvarebrand i Loyalty Groups årlige brancheindeks.

– Vi har de sidste ti år knoklet dag efter dag på at være Danmarks Madmarked. Jeg er utrolig stolt af alle købmænd og madarbejdere (Menys ord for deres ansatte, red.) i vores 116 butikker, som hver dag med et smil servicerer vores kunder, lyder det fra kædedirektør Richo Boss i pressemeddelelsen.

Loyalty Group laver årlige brancheindeks indenfor flere forskellige brancher.

Undersøgelsen vurderer i dette tilfælde kundernes loyalitet og tilfredshed over for dagligvarekæder.

Ifølge Dagrofa får Meny 70 point i undersøgelsens såkaldte loyalitetsindeks. Desuden vinder kæden på fem ud af otte områder, der er spurgt til.

På loyalitetsindekset er Rema 1000 nummer to med 67 point. Tredjepladsen tilhører Lidl med 63 point.

B.T. skriver, at Meny dog halter efter flere af konkurrenterne, når det kommer til, om kunderne synes, at de får værdi for pengene.

Her placerer Meny sig som nummer syv ud af ti kæder.

4694 personer har svaret på spørgsmål om dagligvarekæder indenfor emner som produktkvalitet, økologi, tillid, værdi for pengene og loyalitet, skriver B.T.

Dagrofa skriver, at Meny vinder kategorierne tillid, image, produktkvalitet, økologi og tilgængelighed.

Undersøgelsen er lavet i et online-spørgeskema i august 2025.

I pressemeddelelsen sender kædedirektøren hos Meny en tak til kunderne.

Når der søndag skal løbes halvmaraton i de københavnske gader, vil trafikanter blive mødt af afspærringer og parkeringsforbud langs ruten.

Det skriver Sparta Atletik & Løb i en pressemeddelelse.

Løbsruten går igennem Indre By, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg.

Der afspærres på ruten søndag fra klokken 7 til 15. Vejene åbnes gradvist, efterhånden som løberne passerer.

Det er dog forventningen, at der vil spærret længere tid ved start og mål, som ligger på Jagtvej og ved Fælledparken.

Bilister kan kun krydse ruten ved særlige krydsningspunkter i afgrænsede tidsrum.

Hvis man parkerer sin bil ulovligt langs ruten, kan den blive fjernet for ejers regning.

Skal man passere ruten til fods eller på cykel, opfordrer Sparta Atletik & Løb til, at man følger løbsarrangørernes anvisninger på stedet.

Hvis man planlægger at overvære løbet som publikum, opfordrer Lars Nissen, der er eventchef for Sparta Atletik & Løb, i pressemeddelelsen til, at man tager cyklen eller offentlig transport.

Halvmaratonet skriver på sin hjemmeside, at metro og S-tog kører som normalt. Dog skal man være opmærksom på, at visse busser er omlagt på grund af afspærringerne.

Ifølge arrangørerne blev løbet udsolgt på få timer.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, at omkring 40.000 personer efterfølgende skrev sig på den officielle venteliste.

Der ventes omkring 32.000 deltagere.

Copenhagen Half Marathon er blandt de såkaldte Super Halfs, som består af halvmaraton i forskellige europæiske byer, heriblandt København, Berlin og Prag.

Til næste år er halvmaratonet i København samtidig scene for VM i halvmaraton.

Syrien forhandler med Israel om en israelsk tilbagetrækning fra en tidligere demilitariseret zone mellem Syrien og Israel.

Det oplyser Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, til den syriske tv-station Alekhbariah.

– Vi er nu i forhandlinger om en sikkerhedsaftale, hvor Israel vender tilbage til, hvor de var før den 8. december, siger Ahmed al-Sharaa.

Efter at Syriens mangeårige diktator Bashar al-Assad blev væltet i begyndelsen af december sidste år, valgte Israel at sende israelske soldater ind i bufferzonen i Golanhøjderne.

Den demilitariserede bufferzone, der har adskilt Israel og Syrien i mere end fem årtier, blev indført i 1974.

Israel har endnu ikke kommenteret meldingen fra Syriens præsident.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere kaldt aftalen fra 1974 for ugyldig som følge af præsident Bashar al-Assads fald.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, siger, at det nye syriske styre fra første færd har udtrykt en forpligtelse til aftalen.

Israel har tidligere sagt, at det er sikkerhedsmæssige bekymringer, som er årsagen til landets militære handlinger i Syrien.

Israel har ud over at sende soldater til Golanhøjderne blandt andet udført luftangreb i det sydlige Syrien for at forhindre, hvad Israel betegner som Syriens regeringsstyrkers massedrab på drusere.

Druserne er en arabisk religiøs gruppe på cirka en million mennesker, der primært bor i Syrien, Libanon og Israel.

Delegationer fra Syrien og Israel mødtes senest i august i Frankrigs hovedstad, Paris, for at tale om at styrke stabiliteten i det sydlige Syrien og området generelt.

Mødet resulterede ifølge det statslige syriske nyhedsbureau Sana i en fælles forståelse om at understøtte stabilitet i området.

På mødet drøftede de to parter også en genindførsel af den demilitariserede zone i Golanhøjderne.

På dagsordenen var desuden deeskalering af konflikter i området og såkaldt ikkeindblanding i Syriens interne forhold.

AFP

Den danske diskoskaster Lisa Brix Pedersen er ikke videre til VM-finalen ved VM i Atletik i Japans hovedstad, Tokyo.

Den 29-årige dansker præsterede et kast på 58,52 meter, hvilket rakte til en 25.-plads.

Det var ikke nok til at sikre sig en af de 12 pladser i søndagens finale.

Til DR Sporten siger den danske atlet, at hendes resultat var ok – men ikke godt.

– Jeg havde håbet på mere end en 25.-plads, men niveauet i diskos er stukket af de sidste par år, og jeg er ikke helt fulgt med. Så det er bare hjem og arbejde videre, og jeg ved, at jeg har meget mere i tanken, siger hun.

Lisa Brix Pedersen er nummer 41 på verdensranglisten i diskoskast.

Bedst gik det lørdag for kroatiske Sandra Elkasevic, som endte med et kast på 66,72 meter i kvalifikationen.

VM blev skudt i gang i Tokyo lørdag. I alt ni danske atleter stiller op i Japans hovedstad. Blandt de mest prominente navne er 100-meterløberen Simon Hansen og hammerkasteren Katrine Koch Jacobsen.

Finalen i diskoskast for kvinder finder sted søndag klokken 12.12 om formiddagen lokal tid.

Blandt finalisterne er nummer et på verdensranglisten, den 30-årige amerikaner Valarie Allman.

En betjent fra USA’s immigrationsmyndigheder (ICE) har skudt og dræbt en mand nær storbyen Chicago i delstaten Illinois fredag.

Det skete under et forsøg på at anholde manden, oplyser USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) og lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Betjente fra ICE forsøgte ifølge DHS at standse et køretøj for at anholde manden Silverio Villegas-Gonzalez, da han i stedet kørte mod betjentene i sin bil.

En af betjentene blev ramt og trukket med af bilen – og skød så mod manden.

Ifølge det amerikanske medie AP skete det, fordi betjenten følte sig truet på sit liv.

Det skete i forstaden Franklin Park.

Betjentens navn er ikke blevet offentliggjort. Han er såret men uden for livsfare, siger DHS.

Silverio Villegas-Gonzalez opholdt sig ifølge DHS ulovligt i USA.

Mexicos konsulat i Chicago oplyser, at den dræbte Villegas-Gonzalez var en 38-årig kok fra Mexico.

Konsulatet siger også, at det er i kontakt med mandens familie, og at det har bedt ICE om flere oplysninger om hændelsen.

DHS siger ifølge AP, at manden tidligere har kørt vanvidskørsel.

Landets præsident Donald Trumps administration meddelte mandag, at den har iværksat en immigrationsindsats i Chicago og andre dele af Illinois ved navn “Operation Midway Blitz”.

Ifølge DHS var betjentens magtanvendelse over for manden passende.

Ifølge ICE er der flere aktivister, der har opfordret folk – som opholder sig i USA ulovligt – til at modsætte sig myndighederne under eksempelvis anholdelser.

Der er også kritik af hændelsen.

Ifølge AP har Norma Hernandez, som er demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus i Illinois, kaldt skyderiet for en tragedie. Hun mener, at ICE forsøger at give den afdøde mand skylden for hændelsen.

Også demokraten Lilian Jiménez kritiserer drabet.

– Det bringer hele vores samfund i fare, at ICE opererer på denne måde, siger hun ifølge Reuters.

“The American Comeback Tour”, som var navnet på Charlie Kirks rundrejse på universiteter i USA, vil fortsætte, selv om den amerikanske højrefløjsaktivist er død.

Det siger Charlie Kirks hustru, Erika Kirk, natten til lørdag amerikansk tid i en tale, skriver mediet CNN.

Det er første gang, at Erika Kirk udtaler sig offentligt, siden Charlie Kirk onsdag blev skudt og døde i delstaten Utah.

– Der vil endda komme endnu flere turnéer i de kommende år, siger Erika Kirk.

Hun uddyber ikke umiddelbart, hvordan besøgene på landets universiteter skal fortsætte uden Kirk.

Charlie Kirk var medstifter af den konservative studenterbevægelse Turning Point USA. Bevægelsens årlige konference med navnet Americafest, vil også blive afholdt som planlagt i december i Phoenix i Arizona, siger den afdøde aktivists hustru.

– Det vil blive større end nogensinde. Radio- og podcast-showet, som han var så stolt af, vil fortsætte.

– Charlie, jeg lover, at jeg aldrig vil lade dit eftermæle dø, skat. Jeg lover, at jeg vil gøre Turning Point USA til den største ting, det her land nogensinde har set, siger hun.

Erika Kirk og Charlie Kirk blev ifølge BBC gift i 2021. De har en etårig søn og en treårig datter.

– Hvis I troede, at min mands mission var kraftfuld før, så har i ingen idé om, hvad I netop har sluppet løs i hele det her land.

Den 31-årige Charlie Kirk blev skudt, mens han deltog i et arrangement på universitetet Utah Valley University i byen Orem i Utah.

Den 22-årige Tyler Robinson er mistænkt for at have skudt og dræbt ham. Robinsons identitet blev på et pressemøde fredag bekræftet af de amerikanske myndigheder.

Han blev anholdt torsdag, efter at et familiemedlem fik mistanke om, at han havde begået drabet, og politiet blev kontaktet via en ven af familien.

– Charlie sagde altid, at når han en dag var væk, ville han gerne huskes for sit mod og sin tro, siger Erika Kirk natten til lørdag.

USA opfordrede fredag de øvrige lande i G7-sammenslutningen til at indføre importtold på varer fra lande, der køber olie fra Rusland.

Det skriver USA’s finansministerium på sin hjemmeside.

På et hasteindkaldt telefonmøde mellem G7-landenes finansministre opfordrede USA’s finansminister, Scott Bessent, og USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, de øvrige lande til at følge USA’s eksempel.

– Kun med en fælles indsats, der stopper den indtægtskilde, der finansierer Putins krigsmaskine, er vi i stand til at lægge det nødvendige pres, der kan stoppe de meningsløse drab, siger Bessent og Greer i udtalelsen.

USA fordoblede i august importtolden på indiske varer fra 25 til 50 procent. Det skete med den begrundelse, at Indien “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Det fremgår ikke, hvordan de øvrige G7-lande har taget imod den amerikanske opfordring om at indføre importtold på varer fra lande, der køber olie fra Rusland.

– Vi er opmuntret over de forsikringer, vi har fået fra de øvrige G7-lande om, at de vil have afsluttet krigen, og vi håber, at de vil slutte sig til os og træffe denne afgørende beslutning på et kritisk tidspunkt, siger Bessent og Greer i den fælles udtalelse.

G7-landene tæller Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Canada og USA.

USA’s præsident, Donald Trump, har forgæves forsøgt at sikre en afslutning på krigen i Ukraine.

I august afholdt Trump et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska. Det blev fulgt op af møder i Washington D.C. med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj og flere europæiske ledere.

Trumps håb var, at møderne kunne bane vejen for et møde mellem Putin og Zelenskyj, hvilket endnu ikke er sket.

Militære operationer fra Israel kostede fredag 50 personer i Gaza livet.

Det siger Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge civilforsvaret blev 35 personer dræbt i Gaza By, mens 15 mistede livet andre steder i Gazastriben.

Israel har tidligere annonceret en offensiv, som ifølge landet har til formål at udslette den militante bevægelse Hamas i byen. Israel ønsker i den forbindelse at tage kontrol med Gaza By, som ifølge landet er en højborg for Hamas.

FN og flere andre stemmer fra udlandet har advaret mod planen. Frygten er, at det vil forværre den humanitære situation i Gaza By, hvor FN har erklæret hungersnød.

Israels militær siger ifølge AFP, at det fortsætter angreb mod det, militæret kalder terrorinfrastruktur i Gaza By.

Israel begyndte for en uge siden at udføre angreb mod de højeste bygninger i byen, som ifølge landet bliver brugt af Hamas.

Fredag lød det, at militæret ville skrue op for “tempoet i de målrettede angreb” for at skabe forstyrrelse for Hamas og for at “reducere truslen mod vores styrker som del af forberedelserne til de næste faser af operationen”.

Det har ikke været muligt for AFP at få oplysningerne fra civilforsvaret i Gaza og fra Israel uafhængigt bekræftet.

Storbritannien, Frankrig og Tyskland har i en fælles udtalelse opfordret til et øjeblikkeligt stop for offensiven med den begrundelse, at den forårsager civile tab og ødelægger vigtig infrastruktur.

Israel beordrede tirsdag en evakuering af Gaza By.

Flere indbyggere siger til AFP, at de dog ikke har noget andet sted at tage hen.

FN anslår, at næsten en million mennesker bor i Gaza By og omegn.

Siden krigen startede er størstedelen af Gazas befolkning gentagne gange blevet sendt på flugt.

Ifølge tal fra Unicef er 1,9 millioner mennesker ud af Gazas 2,1 million indbyggere internt fordrevne.

Kreditvurderingsinstituttet Fitch nedjusterede fredag Frankrigs evne til at tilbagebetale gæld.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Evnen til at tilbagebetale gæld er nedjusteret fra karakteren AA- til A+.

Samtidig forventer Fitch, at Frankrigs gældsbyrde vil stige frem til 2027, medmindre der hurtigt træffes beslutninger, der vil forbedre landets økonomi.

Nedjusteringen kommer fire dage efter, at Frankrigs nu tidligere premierminister François Bayrou blev fældet i en tillidsafstemning i parlamentet.

Bayrou søgte opbakning til omfattende besparelser for at mindske landets underskud.

– Regeringens nederlag i en tillidsafstemning illustrerer den øgede fragmentering og polarisering i den indenlandske politik, skriver Fitch i en udtalelse.

– Denne ustabilitet svækker det politiske systems evne til at levere væsentlig finanspolitisk konsolidering, lyder det videre.

Frankrigs statsgæld er steget til 113 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Ifølge EU’s budgetregler må den højest være på 60 procent af bnp.

Budgetunderskuddet er på 5,8 procent af bnp, og det er næsten dobbelt så meget som EU’s tilladte grænse på 3 procent.

– Fitch forudser, at gælden vil stige til 121 procent af bnp i 2027 fra 113,2 procent i 2024 uden et klart tidspunkt for stabilisering af gælden i de efterfølgende år, skriver kreditvurderingsinstituttet.

– Frankrigs voksende offentlige gæld begrænser muligheden for at reagere på nye chok, uden at de offentlige finanser bliver yderligere forværret, lyder det videre.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udpegede onsdag Sébastien Lecornu som ny premierminister.

Lecornu, der ligesom Macron er medlem af midterpartiet Renaissance, er den femte franske premierminister på bare to år.

Omkring 300 sydkoreanere landede fredag i deres hjemland til følelsesladede genforeninger med deres familier.

Det sker en uge efter, at de blev tilbageholdt af amerikanske immigrationsmyndigheder under en større razzia på en bilbatterifabrik i delstaten Georgia i USA.

Iført mundbind forlod sydkoreanerne flyet, da det var landet i lufthavnen i sydkoreanske Incheon. Her blev de mødt af jubelråb fra fremmødte embedsmænd – heriblandt præsidentens stabschef.

De blev efterfølgende fulgt til en bus, der kørte dem hen til deres familiemedlemmer.

Deres hjemvenden sætter et punktum for en uges intense forhandlinger i Sydkorea for at få dem løsladt og bragt hjem fra USA.

I Sydkorea er der blevet delt billeder, fra da sydkoreanerne blev tilbageholdt i USA. Her kunne flere af dem ses i håndjern og fodlænker.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var billederne chokerende for mange i Sydkorea, der er allieret med USA.

Kang Hoon-sik, der er stabschef for Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, siger, at han er kommet ud i lufthavnen for at vise, hvor alvorligt præsidenten tager forløbet.

Ifølge ham har det involveret “uskyldige koreanere”.

– Vi lever i en tid med “new normal (ny normalitet, red.)” i vores omgang med USA, siger han til pressen.

– Standarden ændrer sig hver gang, og der skal konstant indgås aftaler. Ikke kun om toldsatser, men det vil også være tilfældet med sikkerhedsspørgsmål.

Nogle af de hjemvendte sydkoreanere siger, at de var forfærdede over razziaen 4. september, hvor i alt 475 arbejdere på fabrikken blev anholdt.

De var på arbejde på en bilbatterifabrik ejet af Hyundai og LG Energy Solutions, da de blev anholdt.

Ifølge Reuters har sydkoreanske virksomheder længe haft svært ved at få de nødvendige visa til specialiserede medarbejdere, hvilket har ført til, at nogle bliver afhængige af gråzoner i den amerikanske visumhåndhævelse.

De to lande overvejer at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal overveje en ny type visum til sydkoreanere, har det lydt fra Sydkoreas udenrigsminister, Cho Hyu, der denne uge har været på besøg i USA.

Reuters

USA, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten har fredag opfordret til en tre måneder lang humanitær våbenhvile i Sudan, efterfulgt af en permanent våbenhvile og en overgang til et civilt styre.

Det fremgår af en fælles udtalelse udsendt af det amerikanske udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Her lyder det fra de fire lande, at overgangen bør “opfylde det sudanske folks forhåbninger om en gnidningsløs etablering af en uafhængig, civilt ledet regering med legitimitet og ansvarlighed”.

Siden april 2023 har Sudan været præget af en krig mellem den sudanske hær – som fortsat har kontrol over de fleste af landets statslige institutioner – og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

Konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder en af verdens værste humanitære kriser.

– Det er op til det sudanske folk at træffe en beslutning om den fremtidige regeringsførelse i Sudan gennem en inkluderende og gennemsigtig proces, der ikke kontrolleres af nogen krigsførende part, står der fredagens udtalelse.

Udtalelsen ser ifølge AFP ud til at være blevet offentliggjort i stedet for et møde, der skulle have været afholdt med udenrigsministrene fra de fire lande.

Mødet skulle have fundet sted i juli i Washington D.C. i USA, men det blev udskudt på grund af uenigheder mellem Egypten og De Forenede Arabiske Emirater.

Egypten er allieret med Sudans hær og har flere gange opfordret til, at statsinstitutioner i Sudan beskyttes. De Forenede Arabiske Emirater er fra flere sider – blandt andet i FN-rapporter – blevet beskyldt for at levere våben til RSF.

Det har De Forenede Arabiske Emirater dog afvist.

Trods flere internationale forsøg på at få fred i Sudan er det uklart, hvorvidt de stridende parter er villige til at indgå i drøftelser om våbenhvile.

Hverken hæren eller RSF er vendt tilbage på nyhedsbureauet Reuters’ henvendelse om fredagens udtalelse.

Hæren kontrollerer i øjeblikket det østlige, nordlige og centrale Sudan, mens RSF kontrollerer dele mod syd og næsten hele den vestlige Darfur-region.

USA udtrykker sammen med en række vestlige allierede bekymring over Ruslands krænkelse af Polens luftrum tidligere på ugen.

Det sker i en fælles udtalelse, som Polens udenrigsminister, Marcin Bosacki, har læst højt forud for et møde i FN’s Sikkerhedsråd, skriver Reuters.

I udtalelsen beskyldes Rusland for at bryde international lov og FN’s charter.

De vestlige lande beder samtidig Rusland stoppe angrebskrigen i Ukraine og afholde sig fra yderligere provokationer.

Medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd er blevet hasteindkaldt til mødet på Polens anmodning som følge af krænkelsen af det polske luftrum.

Torsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at det måske var en fejl, at dronerne fra Rusland var endt i polsk luftrum.

– Det kan have været en fejl, lød det fra Trump.

Ifølge Polen blev et større antal droner fra Rusland sendt ind over landet natten til onsdag. Tre droner blev skudt ned.

Ingen droner angreb mål i Polen, men der faldt vragrester ned flere steder.

43 lande står bag erklæringen, som er blevet læst op i FN’s Sikkerhedsråd.

Det russiske styre har tidligere sagt, at russisk militær angreb mål i Ukraine på tidspunktet, hvor dronerne fløj ind over Polen, og at Rusland ikke har haft intentioner om at angribe mål i Polen.

Ruslands FN-ambassadør gentager fredag aften ifølge Reuters, at Rusland ikke har rettet angreb mod Polen, og siger desuden, at det ville være “fysisk umuligt” for russiske droner at nå polsk territorium.

Polen fik hjælp af andre Nato-lande til at skyde nogle af dronerne ned. Det er første gang under krigen i Ukraine, som begyndte i 2022, at Nato-lande har affyret skud i Europa.

Efterfølgende har Nato besluttet at øge sin tilstedeværelse i Østeuropa, og flere lande – herunder Danmark – har meddelt, at de vil sende kampfly til Polen for at bidrage til beskyttelsen af landets luftrum.

Et stort flertal af landene i FN’s Generalforsamling har fredag stemt for etableringen af en palæstinensisk stat uden om Hamas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Konkret stemte 142 lande for den såkaldte New York-erklæring, der har som målsætning, at en tostatsløsning med en palæstinensisk stat bliver en realitet – men uden at Hamas kommer til at spille en rolle i ledelsen.

10 lande – heriblandt Israel og USA – stemte imod erklæringen, mens 12 lande afstod fra at stemme.

Erklæringen fordømmer den militante Hamas-bevægelses angreb på Israel 7. oktober 2023 og opfordrer Hamas til at lade sig afvæbne. Den kræver også, at Hamas løslader alle tilbageværende gidsler i Gaza.

– I forbindelse med afslutningen af krigen i Gaza skal Hamas bringe sit styre i Gaza til ophør og overdrage sine våben til Det Palæstinensiske Selvstyre, står der blandt andet i erklæringen.

Det Palæstinensiske Selvstyre har formelt regeringsmagten på Vestbredden, men dele af Vestbredden er under Israels kontrol.

Hamas har siden 2007 haft magten i Gaza.

New York-erklæringen blev første gang præsenteret for FN’s medlemslande i juli af Frankrig og Saudi-Arabien.

Afstemningen om erklæringen finder sted forud for et topmøde i FN’s Generalforsamling 22. september i New York, som skal ledes af netop Frankrig og Saudi-Arabien.

Her ventes blandt andet Frankrig formelt at anerkende Palæstina som stat.

Israel har flere gange siden 7. oktober 2023 kritiseret FN for ikke at fordømme Hamas’ angreb på Israel, men med New York-erklæringen gør FN’s Generalforsamling det klart, at den tager afstand fra Hamas-angrebet.

Cirka en tredjedel af FN’s 193 medlemslande anerkender allerede Palæstina som stat, selv om der er forskellige ledelser i de palæstinensiske områder, der udgøres af Vestbredden og i Gaza.

I takt med at Israel udvider og etablerer nye bosættelser på Vestbredden, mindskes muligheden for en sammenhængende palæstinensisk stat.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, lægger ikke skjul på, at han vil forhindre etableringen af en palæstinensisk stat.

– Vi kommer til at opfylde vores løfte om, at der ikke kommer til at være nogen palæstinensisk stat, sagde Netanyahu torsdag under en ceremoni, hvor han underskrev planerne om en ny israelsk bosættelse øst for Jerusalem.

Den 73-årige Sushila Karki er fredag blevet udpeget som ny midlertidig premierminister i Nepal.

Udnævnelsen finder sted, efter at voldsomme demonstrationer tidligere på ugen tvang Khadga Prasad Sharma Oli til at træde tilbage som regeringsleder.

Karki er blevet udpeget af Nepals præsident, Ram Chandra Paudel, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Tillykke! Vi ønsker dig held og lykke – og ønsker landet held og lykke, sagde præsidenten til Karki efter indsættelsesceremonien, der blev vist på statsligt tv.

Hun er den første kvindelige premierminister i Nepal.

Efterfølgende er Nepals parlament blevet opløst, og der er blevet udskrevet parlamentsvalg til afholdelse 5. marts 2026.

Det oplyser Nepals præsidentkontor til AFP.

– På premierministerens anbefaling er parlamentet blevet opløst. Valgdatoen er 5. marts 2026, siger en presserådgiver fra præsidentkontoret.

73-årige Sushila Karki, der er tidligere højesteretspræsident, var den foretrukne kandidat til premierministerposten blandt mange unge.

Det er særligt de unge, der har stået bag de omfattende protester.

Karki har ofte talt om behovet for gennemsigtighed og uafhængighed i et retssystem, der har været under stærkt politisk pres.

Protesterne i Nepal i denne uge har været voldsomme. Mindst 51 personer er omkommet, og flere hundrede er kommet til skade.

Demonstrationerne blev udløst af, at Nepals regering indførte et forbud mod en række sociale medier.

Men det var blot dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Det forklarede Andreas Nielsen, ekspert i sociale bevægelser hos Mellemfolkeligt Samvirke, tidligere på ugen.

– Lige nu prøver de unge at adressere den ekstreme skuffelse, der er med korruption og de manglende muligheder for at få et arbejde eller et godt liv, sagde han til Ritzau, mens protesterne var i gang mandag.

Frustrationerne blandt unge går helt tilbage til 2008, hvor en revolution væltede det nepalesiske monarki.

Siden har landet oplevet hyppige regeringsskift. Men ingen ledelse har ifølge de unge formået at løse Nepals grundlæggende problemer.

Karki er indtil videre kun udnævnt som midlertidig premierminister.

Hun bliver den første kvindelige premierminister i Nepals historie, men ikke den første kvindelige leder.

Bidya Devi Bhandari havde posten som præsident i to perioder fra 2015 til 2023. Præsidentembedet er dog primært ceremonielt.

AFP

Danmark tilbyder at bidrage til Polens forsvar med to kampfly og en fregat.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Bidraget sker i rammen af Nato og som reaktion på denne uges russiske krænkelser af polsk luftrum, lyder det.

Danmark vil bakke fuldt op om Polen i denne situation, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

– Vi må ikke være naive. Putin skyr ingen midler, og han tester os. Derfor er det afgørende, at vi står sammen i Nato, og at Nato er klar. Det bidrager Danmark til, siger hun i pressemeddelelsen.

Bidraget sker som led i en større oprustning af Østeuropa fra forsvarsalliancen Nato fredag. Den kommer, efter at droner fra Rusland natten til onsdag fløj ind over Polen.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skal Nato vise Rusland, at det om nødvendigt er klar til at vise sine “militære muskler”.

– Jeg ser med dyb alvor på krænkelsen af polsk territorium. Det er en fuldkommen uacceptabel adfærd fra russisk side. Derfor er det også afgørende, at vi i kredsen af Nato-lande står sammen og sender et klart modsvar til Putin, udtaler forsvarsministeren i pressemeddelelsen.

– Afskrækkelse er ikke kun et spørgsmål om militære muskler. Rusland skal også vide, at vi er klar til at bruge dem.

Polen har anmodet Nato-allierede om at styrke alliancens tilstedeværelse i landet og yde støtte med luftforsvarskapaciteter.

Som svar tilbyder Danmark at bidrage med to kampfly til såkaldt “Air Policing” samt en fregat, der kan bidrage både maritimt og til overvågning af luftrummet.

Det konkrete danske bidrag vil blive koordineret med Nato og tilpasset de operative behov, skriver Forsvarsministeriet.

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) viser denne støtte fra Nato, hvad forsvarsalliancen handler om:

– En provokation mod én er en provokation mod alle. Så når russiske droner krænker polsk luftrum er Danmark selvfølgelig klar til at hjælpe, siger Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen.

Ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil også Frankrig, Storbritannien og Tyskland bidrage med materiel.

Det fortæller han på et pressemøde fredag.

– Nato lancerer “Eastern Sentry” for at styrke vores position yderligere langs vores østlige flanke, siger Rutte ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forsvarsalliancen Nato skruer op for sin tilstedeværelse i Østeuropa, efter at droner fra Rusland natten til onsdag fløj ind over Polen.

Det meddeler Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde fredag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Nato lancerer “Eastern Sentry” for at styrke vores position yderligere langs vores østlige flanke.

– Denne militære aktivitet vil blive påbegyndt i de kommende dage og vil involvere et udvalg af materiel fra allierede – herunder Danmark, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, siger Rutte.

Tyskland og Frankrig meddelte allerede torsdag, at de to lande øger deres tilstedeværelse i luftrummet over Polen.

Det gør de ved at sende kampfly til området.

Det danske forsvarsministerium skriver fredag i en pressemeddelelse, at Danmark har tilbudt af bidrage med to kampfly og en fregat “til støtte for Polen for at bidrage til Natos overvågning og afskrækkelse”.

Mark Rutte kalder episoden, hvor et større antal droner krænkede polsk luftrum, for “uforsvarlig og uacceptabel”.

– Vi kan ikke have, at russiske droner flyver ind i allieredes luftrum, siger han.

På pressemødet deltager også Alexus Grynkewic, som er amerikansk general og ansvarlig for Natos missioner i Europa.

Han understreger, at Nato vil forsvare hvert et hjørne af sit territorium.

– Polen og indbyggerne i resten af alliancen bør føle sig sikre efter vores hurtige respons tidligere på ugen og vores markante annoncering her i dag, siger han.

Efter at dronerne fløj ind over Polen onsdag, modtog Nato en anmodning fra Polen om at øge tilstedeværelsen i landet.

Rusland har hverken be- eller afkræftet, at det var russiske droner, der onsdag blev sendt ind over Polen, men Nato-landene anser det for at være et faktum.

Ifølge Polen fløj 19 droner ind over landet. Mindst tre blev skudt ned.

Polen grænser ikke op til Rusland, men til Belarus, som er Ruslands nære allierede, og til Ukraine, hvor Rusland siden februar 2022 har ført krig.