Seneste nyheder

En gruppe af fagforeninger, et fakultet og studerende på University of California (UC) har tirsdag sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration for indefrysning af føderale midler.

De har også sagsøgt Trump-administrationen for handlinger, der skal have til formål at kvæle den akademiske frihed.

Søgsmålet er anlagt ved en distriktsdomstol i det nordlige distrikt i den amerikanske delstat Californien.

Med søgsmålet vil sagsøgerne stoppe regeringen i angiveligt at true UC økonomisk.

– (Administrationen, red.) har forsøgt at implementere en strategi til at true gymnasier og universiteter, lyder det fra den gruppe, der har anlagt søgsmålet.

Det lyder videre, at truslerne er baseret på foragt over for institutionernes pensum, udtryksfuld aktivitet på campusserne og såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

UC og Det Hvide Hus har ikke umiddelbart nogen kommentar til søgsmålet.

Trump-administrationen har iværksat undersøgelser af universiteternes håndtering af påstået antisemitisme under studerendes demonstrationer mod Israels angreb på Gaza og har på grund af blandt andet dette indefrosset føderale midler til universiteterne.

Også DEI-programmer og klimainitiativer er årsag til indefrysningen.

University of California driver et af de største videregående uddannelsessystemer i landet med 10 hovedcampusser, næsten 300.000 studerende og 265.000 fakultetsmedlemmer og ansatte.

Trump-administrationen har tidligere foreslået at stoppe undersøgelsen af UC, som ligger i Los Angeles, mod en betaling på en milliard dollar fra institutionen.

Californiens guvernør, demokraten Gavin Newsom, kaldte det efterfølgende for et forsøg på afpresning.

UC’s præsident, James Milliken, udtalte mandag, at institutionen står over for en af de alvorligste trusler i sin historie på grund af Trump-administrationens handlinger.

Milliken oplyser, at universitetet hvert år modtager over 17 milliarder dollar i føderal støtte. Det svarer til over 100 milliarder kroner.

Tidligere på måneden afgjorde en føderal dommer, at Trump-administrationen ulovligt havde stoppet tilskud på over to milliarder dollar – svarende til knap 13 milliarder kroner – til Harvard University.

Reuters

Fire personer blev tirsdag anholdt, efter at billeder af den amerikanske præsident, Donald Trump, sammen med den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein blev projiceret op på et af Windsor Castles tårne.

Det oplyser britisk politi i en udtalelse ifølge Reuters og BBC.

Trump ankom sent tirsdag til Storbritannien på et hidtil uset andet statsbesøg fra en amerikansk præsident. Han vil blive taget imod af kong Charles på Windsor Castle, der ligger omkring 40 kilometer vest for London, onsdag.

Tidligere tirsdag foldede demonstranter et stort banner ud med et fotografi af Trump og Epstein nær slottet. Senere blev billeder af de to projiceret op på et af slottets tårne.

De fire anholdte er anholdt under mistanke for ondsindet kommunikation. Hændelsen blev af politiet beskrevet som et offentligt stunt, skriver Reuters.

Det lyder videre ifølge BBC, at politiet “tager enhver uautoriseret aktivitet omkring Windsor Castle ekstremt alvorligt”.

De fire personer er varetægtsfængslet.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA offentliggjorde mandag den 8. september et fødselsdagskort, som Trump angiveligt skal have skrevet til Epstein for over 20 år siden.

Det Hvide Hus afviser, at kortet er ægte.

Kortet blev sammen med billeder af Epsteins ofre, nyhedsklip om sagen og politirapporter projiceret op på slottet.

Offentliggørelsen af brevet har bragt fornyet opmærksomhed til et emne, der er blevet en politisk torn i øjet på præsidenten.

Selv om han har opfordret sine støtter til at lade emnet ligge, er efterspørgslen på detaljer om Epsteins forbrydelser, og hvem der ellers kan have kendt til dem, stadig høj.

Trump var venner med Epstein, før han blev præsident, men havde et skænderi med den tidligere finansmand flere år før hans død i fængslet i 2019.

Fødselsdagskortet blev første gang omtalt i juli af mediet Wall Street Journal. I kortet – som Trump nægter at have skrevet – står der blandt andet “må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed.”

Det indeholder desuden en tegning af en nøgen kvinde.

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet en ordre, som forlænger fristen for, hvornår ByteDance skal have fundet en køber til TikTok uden for Kina.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fristen er forlænget til 16. december. Det betyder, at ByteDance får yderligere 90 dage til at overføre TikToks aktiver i USA til nye amerikanske ejere.

Ifølge Reuters tyder den nye frist på, at der ligger et stort stykke arbejde forud, før TikTok officielt får en ny ejer i USA.

Inden tirsdagens ordre fra Trump var fristen onsdag den 17. september.

Trump har tirsdag annonceret, at der er en aftale mellem USA og Kina vedrørende TikTok i USA, skriver Reuters. Tre unavngivne kilder siger til nyhedsbureauet, at aftalen ligner en, der blev drøftet tidligere på året.

– Vi har en aftale om TikTok. Vi har en gruppe af meget store selskaber, der vil købe det, lød det ifølge Reuters fra Trump, der dog ikke gav yderligere oplysninger.

Ifølge to af de unavngivne kilder vil aftalen betyde, at ByteDance beholder en ejerandel på 19,9 procent, hvilket vil være lige under amerikansk lovgivnings grænse på 20 procent.

En embedsmand i Det Hvide Hus siger dog i en udtalelse, at alle oplysninger om rammeaftalen er spekulationer, medmindre de bliver meddelt direkte fra Trumps administration.

TikTok er ejet af ByteDance, der opererer fra Kina, hvilket har skabt bekymring for, at det sociale medie kan udgøre en sikkerhedsrisiko i USA.

Derfor vedtog Kongressen i 2024 at indføre et forbud mod platformen, hvor brugere blandt andet kan dele korte videoer.

Oprindeligt var forbuddet mod TikTok i USA planlagt til at træde i kraft i januar, hvis ikke kontrollen med den amerikanske del af selskabet blev overtaget af andre end ByteDance. Men Trump har flere gange forlænget fristen for, hvornår ByteDance skal have fundet en køber til TikTok.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er blevet sendt på hospitalet i landets hovedstad, Brasilia, efter at han har fået det skidt.

Det oplyser hans søn Flavio Bolsonaro i et opslag på det sociale medie X tirsdag aften.

Den 70-årige ekspræsident har ifølge Flavio Bolsonaro haft alvorlige hikkeanfald, opkastning og lavt blodtryk.

Sønnen kalder det en nødsituation.

– Jeg beder om alles bønner for, at det ikke er noget alvorligt, skriver ekspræsidentens søn.

Bolsonaro blev ledsaget til hospitalet af de betjente, der bevogter hans hjem, fremgår det.

Han har været i husarrest siden august.

Torsdag blev Jair Bolsonaro kendt skyldig i kupforsøg mod Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, og idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Hans forsvarere har sagt, at de vil afsøge muligheder for at appellere.

De har også betegnet strafudmålingen som overdrevet og ude af proportion.

Bolsonaro var præsident i Brasilien fra 2019 og fire år frem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var Bolsonaro også søndag forbi hospitalet, hvor han fik taget otte hudbiopsier.

Claudio Birolini, som er brasilianerens læge, udtalte her, at ekspræsidenten var svag, og at han havde let blodmangel – sandsynligvis grundet dårlig ernæring i løbet af den seneste måned, sagde lægen.

Det tidligere statsoverhoved for Brasilien er de seneste år blevet opereret flere gange. Det skyldes komplikationer fra et knivangreb, han var offer for i 2018, hvor han blev stukket i maven.

Det var torsdag fire ud af fem dommere i Brasiliens højesteret, som stemte for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg.

Ifølge dommen forsøgte han at tage magten ved et kup efter at have tabt præsidentvalget til Lula da Silva i oktober 2022.

Syv medtiltalte fra hans administration blev også kendt skyldige.

Højesteretten sagde også, at Bolsonaro opildnede sine tilhængere til at storme højesteretten, præsidentpaladset og kongressen i Brasilia den 8. januar 2023.

Der skal gives mere støtte til naboer til solcelleparker.

Det mener regeringen, der med et nyt udspil vil forhøje kompensationen til naboer til solcelleparker, skriver Jyllands-Posten.

Derudover skal ejeren af en fremtidig solcellepark i højere grad forpligtes til at overtage et hus, hvis solcellerne kommer tæt på.

Af udspillet, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fremlagt onsdag morgen, fremgår det, at der er tale om 17 initiativer i udspillet.

Ifølge ministeriet modtager en nabo til solcelleanlæg i dag cirka i gennemsnit 4500 kroner skattefrit om året i VE-kompensation. Det beløb skal stige til 9000 kroner. VE er en forkortelse for vedvarende energi.

Blandt initiativerne er, at kommuner skal forpligtes til at sikre, at der er mindst 750 meter fra en bolig til solceller i det åbne land, hvis der er tale om et solcelleanlæg, der opsættes på tre eller flere sider af boligen.

Ved solcelleanlæg på 100 megawatt eller mere skal husejere fremover have ret til at få ejendommen opkøbt, hvis den ligger mindre end 275 meter fra anlægget. I dag er det krav på 200 meter.

– Endelig laver vi en ordning, så naboer til solceller og vindmøller får mulighed for at købe billig grøn strøm, produceret lokalt, siger Lars Aagaard til Jyllands-Posten.

En del af de 17 initiativer er kendt i forvejen. Herunder regeringens ønske om at sænke elafgiften i 2026 og 2027, og at det skal være lettere for kommuner og regioner at få opsat solceller på offentlige bygninger.

Regeringen vil i alt bruge 850 millioner kroner på at sikre mere vedvarende energi på land. Klimaministeren skal nu drøfte forslagene med resten af partierne i Folketinget.

I 2022 leverede de danske solceller omkring seks procent af Danmarks nettoproduktion af strøm.

I 2024 var det tal steget til mere end ni procent, viste tal fra Energinet.

På blot tre år, fra 2020 til 2023, blev kapaciteten til elproduktion fra solceller i Danmark tredoblet. Det skete hovedsageligt via opførelsen af store markanlæg.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv glæder man sig over, at udspillet vil kunne sætte mere fart i udbygningen af vedvarende energi på land. Samtidig er man kritisk over for ekstraregningerne til dem, der står for at lave den grønne energi.

– Med regeringens udspil lægges der nye omkostninger på dem, der bygger solcelleparker, hvilket jo reelt er en ekstra skat på disse virksomheder. Det er næppe vejen til mere grøn strøm, siger Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Samme kritik kommer fra erhvervsorganisationen Green Power Denmark.

Her glæder direktør for vedvarende energi Camilla Holbech sig til gengæld over, at det bliver muligt at stille vindmøller op i produktionsskov, altså i skovområder, hvor der for eksempel gror træer.

– Det er forslag som dette, vi har arbejdet målrettet for, og derfor er vi også enormt glade for, at regeringen har taget det til sig, siger Camilla Holbech i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Odsherred Kommune vil gå rettens vej for at stille den tidligere direktion i varmeselskabet Odsherred Varme A/S til ansvar for et fjernvarmeprojekt, der blev langt dyrere end forventet.

Det har et enigt byråd besluttet på et ekstraordinært møde tirsdag aften. Beslutningen er taget på baggrund af en advokatundersøgelse fra Bech-Bruun.

Kommunen vil stævne Odsherred Varmes tidligere administrerende direktør, tidligere økonomidirektør og tidligere bestyrelsesformand.

Det har tidligere været på tegnebrættet at stævne hele bestyrelsen i Odsherred Varme. Men på baggrund af advokatundersøgelsen har man valgt ikke at gå den vej.

Byrådet skulle ligeledes tage stilling til, hvorvidt man ville retsforfølge revisionsfirmaet PwC for selskabets rolle og rådgivning i forhold til garantistillelse.

Det blev besluttet at udskyde beslutningen om dette, indtil der er lavet en faglig vurdering af, om der er grundlag for at forfølge et krav mod PwC.

Odsherred Varme gik i rekonstruktion i oktober 2024, efter at en planlagt udvidelse af fjernvarmenettet blev langt dyrere end planlagt.

Projektet, der skulle forsyne fem byer i kommunen med fjernvarme, skulle koste 571 millioner kroner. Udgifterne steg til 1,6 milliarder kroner.

Det betød, at selskabet stod med en stor gæld.

En af konsekvenserne har været, at fjernvarmekunderne i Odsherred har måttet acceptere markante stigninger i fjernvarmeprisen.

De tidligere direktører fra Odsherred Varme, som kommunen vil stævne, står ifølge Sjællandske Nyheder centralt i sagen.

Blandt andet i forbindelse med en selvskyldnerkaution over for Nordea, som betød, at kommunen reelt mistede kontrollen med selskabet.

Kommunen ønsker også at stille de tre fra Odsherred Varme til ansvar for en kommunal garantistillelse fra oktober 2023. Her blev byrådet angiveligt på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag forsikret om, at selskabet havde en “stærk betalingsevne”.

Revisionsselskabet PwC havde i 2023 afgivet en erklæring, som var afgørende for byrådets beslutning om at stille den garanti.

Bech-Bruuns advokatundersøgelse peger på, at revisionsfirmaets rådgivning kan have pådraget kommunen et betydeligt tab.

I slutningen af august blev moderselskabet til Odsherred Varme, Odsherred Forsyning, erklæret konkurs.

En rekonstruktionsplan for Odsherred Varme blev i juli godkendt i Skifteretten i Holbæk. Selskabet har siden fortsat driften under stramme økonomiske rammer.

Statsanklageren i delstaten Utah i USA går efter dødsstraf til den formodede gerningsmand bag drabet på Charlie Kirk.

Det fortæller anklageren, Jeff Gray, tirsdag på et pressemøde.

Her oplyses det desuden, at den formodede gerningsmand Tyler Robinson blandt andet sigtes for overlagt drab og vidnepåvirkning.

Anklageren fremhæver ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Robinson bad sin bofælle om at slette beskeder, der inkriminerede ham.

I anklageskriftet for Robinson gengiver anklageren ifølge den amerikanske avis The New York Times en sms-udveksling mellem den formodede gerningsmand og dennes bofælle.

Ifølge anklageren indrømmer Robinson i korrespondancen skyderiet.

– Jeg har fået nok af hans had, skulle Robinson have skrevet til sin bofælle med henvisning til Charlie Kirk.

Robinson fortæller desuden i en af beskederne, at siden USA’s præsident, Donald Trump, blev genvalgt som præsident, har hans far været “en temmelig hårdnakket MAGA-støtte”.

MAGA står for Make America Great Again og har længe været et kendt Trump-slogan.

Den formodede gerningsmands mor fortæller ifølge anklageskriftet, at Robinson i det seneste år – i modsætning til sin far – var blevet mere venstreorienteret og fokuseret på rettigheder for transpersoner og homoseksuelle.

I alt er Robinson sigtet for syv forhold, opremser CNN.

Det gælder overlagt drab, to tilfælde af hindring af efterforskningen, ulovlig affyring af et skydevåben, der forårsagede personskade, to tilfælde af vidnepåvirkning og udførelse af en voldelig forbrydelse i nærheden af et barn.

Under et retsmøde i sagen sent tirsdag aften læser dommer Tony Graf sigtelserne op. Her bekræfter anklager Chad Grunander desuden, at man går efter dødsstraf.

Robinson deltager i retsmødet via en videoforbindelse. BBC beskriver, hvordan han har kort hår og er iført en grøn overdel uden ærmer.

Både BBC og NBC skriver, at den 22-årige under retsmødet kun har ytret sig, da han indledningsvis blev bedt om at sige sit navn.

Han ser ikke ud til at reagere følelsesmæssigt på oplæsningen af sigtelserne, skriver medierne.

En advokat i retten siger ifølge BBC, at man arbejder på at skaffe Robinson en advokat, hvilket han tilsyneladende ikke har endnu.

Den næste høring i sagen vil finde sted 29. september.

Den 31-årige højrefløjsaktivist Charlie Kirk blev skudt under et debatmøde i Utah onsdag i sidste uge.

Vidner har fortalt til flere amerikanske medier, at han blev skudt i halsen, hvorefter han faldt bagover.

Det samme viste videoer af episoden, der efterfølgende florerede online.

Han blev med det samme kørt til Timpanogos Regional Hospital, hvor han blev erklæret død.

Den 22-årige Tyler Robinson blev anholdt fredag eftermiddag dansk tid. Han blev formelt sigtet i sagen tirsdag.

Ingen danske privatpersoner fra Panama Papers bliver straffet for skatteunddragelse af særlig grov karakter, som Skattestyrelsen havde lagt op til.

Det skriver Berlingske på baggrund af indsigt i et folketingssvar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

I januar blev det offentliggjort, at 48 ud af 57 straffesager var faldet. Nu gælder det samme for de resterende ni sager.

Og det undrer flere politikere. Blandt andre Venstres skatteordfører, Preben Bang Jensen.

– Skats erfarne jurister har ment, at 57 personer kunne stå til en fængselsstraf. Anklagemyndigheden mener, at antallet er nul. Den forskel undrer mig i allerhøjeste grad, siger han til Berlingske.

I april 2016 blev de såkaldte Panama Papers lækket. Det drejede sig om over 11,5 millioner interne dokumenter fra det skuffe-baserede advokatfirma Mossack Fonseca.

I dokumenterne kunne man for eksempel læse om, hvordan forskellige fremtrædende personer havde benyttet sig af skuffeselskaber for at undgå at betale skat.

Skat, som i dag hedder Skattestyrelsen, betalte omkring seks millioner kroner for at købe sig adgang til oplysninger om 500-600 danske skatteydere.

Købet i 2016 var første gang, at Skat fik lov til at købe oplysninger om mulige skattesnydere.

Nu er alle de straffesager, der var rejst, faldet til jorden.

Også Enhedslistens skatteordfører Pelle Dragsted undrer sig over resultatet.

– Det virker besynderligt, at man først kan konkludere, at en række mennesker har betalt for lidt i skat, altså har snydt i skat, og at der er tale om et setup med skuffevirksomheder i skattely, men at det ikke er muligt at stille nogen strafferetlig til ansvar, siger han til Berlingske.

Mediet skriver, at Skat dengang mente, at skatteunddragelse af særlig grov karakter, som var tilfældet her, kunne give op til otte års fængsel.

I januar lød konklusionen fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), at man i de sager, der indtil videre var afgjort, ikke fandt bevismæssigt grundlag for at rejse tiltale.

Peter Hummelgaard skriver ifølge Berlingske, at NSK har oplyst, at de resterende ni sager blev “påtaleopgivet i medfør af retsplejelovens paragraf 721, stk. 1, nr. 2”.

Paragraffen handler om, at en sigtelse kan opgives, hvis videre forfølgning “ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig”.

Det ærgrer GoCollective, at transportminister Thomas Danielsen (V) har besluttet, at DSB skal overtage – eller tilbagetage – driften på en række togstrækninger i Jylland og Fyn. Men operatøren respekterer beslutningen.

Det skriver GoCollective i en pressemeddelelse.

– Vi har gennem længere tid været i dialog med Transportministeriet og tydeligt fremlagt både udfordringer, vi har oplevet som togoperatør, og de løsninger, vi også har kunnet se, lyder det fra GoCollective.

Ifølge ministeren er beslutningen truffet, fordi GoCollective kører med en punktlighed, som strider mod den kontrakt, man har.

– Det er positivt at se, at passagerernes behov fortsat er i centrum, uanset hvilken retning forhandlingerne måtte tage. Det, der er vores største fokus her og nu, er at passe på vores dedikerede medarbejdere, som hver dag gør alt for at sikre togdriften, skriver GoCollective, der har over 2000 ansatte.

De kontrakter, som transportministeren ønsker at afslutte, løber til 2028 med mulighed for forlængelse.

Der er ikke fastsat en dato for, hvornår GoCollectives aktiviteter skal overgå til DSB. Selskabet er inviteret til et møde i Transportministeriet onsdag, hvor man forventer at blive grundigt orienteret om sagen.

– Efter dette møde kan vi bedre kommentere på det hele. Vi vil naturligvis imødekomme ministeriets beslutning og samarbejde konstruktivt om de næste skridt, skriver GoCollective.

GoCollective, som indtil 2023 hed Arriva, er Danmarks næststørste togoperatør efter DSB. Den opererer på togstrækninger i Jylland og på Fyn.

Det drejer sig om flere midt-, syd- og vestjyske strækninger samt strækningen mellem Odense og Svendborg. En enkelt togstrækning går til den tyske by Niebüll syd for grænsen.

En 31-årig mand, der er sigtet for grov vold i forbindelse med et overfald i Esbjerg, er efter et grundlovsforhør tirsdag blevet varetægtsfængslet frem til 13. oktober.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Den 31-årige sigtes også for at have efterladt offeret i hjælpeløs tilstand.

– Han tog forbehold for at kære, skriver politiet i opslaget.

Manden er sigtet i en sag, hvor en 56-årig mand søndag morgen blev fundet svært tilskadekommen i sin lejlighed i Esbjerg. Offeret blev efterfølgende lagt i respirator.

Søndag blev to personer anholdt og sigtet for grov vold i samme sag. De blev begge varetægtsfængslet mandag efter et grundlovsforhør.

En 43-årig mand skal være frihedsberøvet i fire uger, mens en kvinde på 42 år har fået en uges varetægtsfængsling.

Manden erkendte sig delvist skyldig, mens kvinden nægtede, lød det fra politiet.

De to blev også sigtet for at have hensat den 56-årige i hjælpeløs tilstand.

Overfaldet skete lørdag aften. Et eventuelt motiv er der ikke fremkommet oplysninger om.

– Vores opfattelse er, at der ikke er tale om et tilfældigt offer, så andre borgere skal ikke føle sig utrygge, har politikommissær Frederik Nielsen sagt i en pressemeddelelse.

Mindst 50 mennesker er døde, efter en båd med sudanesiske flygtninge om bord brød i brand ud for Libyens kyst søndag.

Det fortæller FN’s organisation for migration (IOM) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Organisationen har givet medicinsk hjælp til 24 overlevende, oplyses det yderligere.

Mange migranter krydser gennem Libyen i et forsøg på at nå Europa over Middelhavet.

Ifølge IOM’s data opholdt der sig per februar 2025 omkring 867.055 migranter fra 44 forskellige nationaliteter i Libyen, skriver Reuters.

Det sker med jævne mellemrum, at migranter dør i et forsøg på at krydse diverse farvande.

Så sent som i august omkom 90 personer, da en båd med hovedsageligt etiopiske migranter sank på vej til Abyan-provinsen i det sydlige Yemen.

Det oplyste yemenitiske embedsfolk og en kilde fra IOM dengang til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er provinsen et hyppigt mål for både, der smugler afrikanske migranter til Golfstaterne.

I 2024 døde rekordmange mennesker på verdens migrationsruter. 8938 mennesker døde det år ifølge en opgørelse fra IOM publiceret i marts.

Dermed blev året det dødeligste år, der nogensinde er blevet registreret.

Ifølge FN-organisationen er det reelle tal sandsynligvis langt større, da mange dødsfald ikke bliver registreret.

– Tragedien med det stigende antal migrantdødsfald på verdensplan er både uacceptabel og mulig at forebygge. Bag hvert tal er et menneske, en person, for hvem tabet er ødelæggende, sagde IOM’s vicegeneraldirektør for operationer, Ugochi Daniels, dengang i en pressemeddelelse.

Migrationsruter er ruter, folk bruger til at bevæge sig over grænser eller inden for en stat, modsat når man bruger officielle land-, luft- eller søruter til at nå en destination.

En af de største migrationsruter går over Middelhavet, hvor der sidste år blev dokumenteret 2452 dødsfald ifølge IOM-tallene.

Israels militær har tirsdag angrebet havnen i byen Hodeidah i Yemen. Det oplyser Al Masirah tv-stationen, som er tilknyttet houthi-bevægelsen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Israels militær bekræfter ligeledes angrebet.

Meldingen om et nyt angreb kom et par timer efter, at Israels militær tidligere på dagen udsendte en advarsel om, at det ville angribe et havneområde i byen Hodeidah i Yemen.

Alle mennesker og skibe blev opfordret til straks at forlade området.

Det fremgik af et opslag på det sociale medie X.

Angrebet vil ske “i lyset af de militære aktiviteter, som det houthi-terroristiske regime udfører dér”, skrev den israelske militærtalsmand Avichay Adraee.

Sent tirsdag eftermiddag oplyser det israelske militær, at det i kølvandet på angrebet på havnebyen har afværget et missil affyret fra Yemen.

Houthierne har gentagne gange affyret droner og missiler mod Israel, siden krigen i Gaza brød ud i oktober 2023.

Ifølge houthi-bevægelsen sker angrebene i solidaritet med palæstinenserne.

Israel har det seneste år ligeledes gennemført flere angreb mod Yemen.

Så sent som i sidste uge udførte Israel et luftangreb mod Yemen, hvor 46 personer ifølge houthierne blev dræbt og mindst 160 såret, skrev Reuters.

Det er usædvanligt, at houthiernes droner og missiler reelt når deres mål i Israel, før de bliver afværget, men i starten af måneden ramte en drone
afsendt af houthibevægelsen lufthavnen Ramon uden for byen Eilat i det sydlige Israel.

Dronen slog ned i lufthavnens ankomsthal, meddelte israelske myndigheder.

FN’s menneskerettighedschef opfordrer Israel til straks at stoppe sit landangreb på Gaza By, der blev indledt natten til tirsdag.

Han siger, at der i stigende grad er beviser for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og muligvis mere.

– Jeg kan kun tænke på, hvad det betyder for kvinder, for underernærede børn, for mennesker med handicap, hvis de igen bliver angrebet på denne måde. Og jeg må sige, at det eneste svar på dette er: stop blodbadet, siger højkommissær Volker Türk på et pressemøde.

– Palæstinensere og israelere skriger efter fred. Alle ønsker en ende på dette, og det, vi ser, er en yderligere optrapning, som er fuldstændig uacceptabel, tilføjer han.

– Jeg opfordrer Israel til at stoppe den hensynsløse ødelæggelse af Gaza.

En FN-undersøgelseskommission konkluderede tirsdag, at Israel er i færd med at begå folkedrab i Gaza.

I en rapport anklagede kommissionen højtstående israelske embedsmænd, herunder premierminister Benjamin Netanyahu, for at tilskynde til disse handlinger.

Israel har betegnet disse anklager som “skandaløse”.

Türk har ikke selv brugt betegnelsen folkedrab, men er under pres for at gøre det.

Da han på tirsdagens pressemøde blev spurgt, om han vil overveje at bruge ordet folkedrab til at beskrive Israels handlinger i Gaza, svarer Türk:

– Vi ser ophobningen af krigsforbrydelse efter krigsforbrydelse, eller forbrydelse mod menneskeheden og potentielt endnu mere. Jeg mener, det er op til domstolen at afgøre, om det er folkedrab eller ej, men vi ser beviserne hobe sig op.

Reuters

Transportminister Thomas Danielsen (V) vil lukke GoCollectives togdrift i Danmark.

Det skriver TV Midtvest og TV 2 Fyn.

– GoCollectives togdrift er under al kritik. Min tillid til, at GoCollective kan få rettet op på driften, er væk. Derfor begynder jeg nu forhandlinger med GoCollective om nedlukning af deres kontrakt, siger han til TV Midtvest.

Ifølge TV 2 Fyn betjener togoperatøren godt 25 procent af det danske jernbanenet og har cirka ti millioner passagerer om året.

Men Danielsen siger, at GoCollective kører med en punktlighed, som strider mod den kontrakt, de har.

– Derfor ønsker jeg på fredsommelig vis at lave en overdragelse af GoCollectives kontrakt til DSB, siger Thomas Danielsen.

Der er endnu ingen dato på, hvornår dette vil finde sted, men ministeren håber, at det sker hurtigst muligt.

GoCollective har også kontrakter på busdrift flere steder i landet og havnebusser i København, men ingen af disse aftaler berøres ifølge Transportministeriet.

Thomas Danielsen forventer, at det vil blive en dyr affære og komme til at koste “mange hundrede millioner”, siger han til TV Midtvest.

Ifølge TV 2 Fyn har GoCollective længe haft udfordringer på togdriften, hvor mange afgange har været ramt af forsinkelser og aflysninger.

GoCollective, som indtil 2023 hed Arriva, er Danmarks næststørste togoperatør efter DSB.

Den opererer på togstrækninger i Jylland og på Fyn.

Det drejer sig om flere midt-, syd- og vestjyske strækninger samt strækningen mellem Odense og Svendborg.

En enkelt togstrækning går til den tyske by Niebüll syd for grænsen.

Operatøren har over 2000 ansatte og har været en del af kollektiv transport i Danmark siden 1997, fremgår det af GoCollectives hjemmeside.

Jakob Bro, der er fællestillidsmand for lokomotivførerne i GoCollective, siger til TV Midtvest, at nyheden kom som et chok.

– Vi er godt klar over, at vi ikke leverer det, vi skal lige nu. Men vi leverer en kæmpestor indsats, og vores problemer, der først og fremmest handler om vores materiel, er ved at blive bedre, siger Jakob Bro.

Virksomheden har opereret tog i Danmark siden 2003.

GoCollective er ejet af den tyske kapitalfond Mutares, der i 2023 overtog ejerskabet fra det tyske Deutsche Bahn.

DSB oplyser til Ritzau, at selskabet på nuværende tidspunkt ikke kan kommentere beslutningen om at lukke GoCollectives togdrift i Danmark og lade den overgå til DSB.

DSB henviser til Transportministeriet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra GoCollective.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen “Butch Cassidy and the Sundance Kid” fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i “Mit Afrika”.

Netop Meryl Streep har som en af de første filmstjerner kommenteret dødsfaldet i en hyldest til Redford.

– En af løverne er gået bort. Hvil i fred, min dejlige ven, siger Streep i en kommentar til AFP.

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet “Alle præsidentens mænd” med Dustin Hoffman og hjerteknuseren “Vore bedste år” med Barbra Streisand.

I løbet af sin karriere har han flere gange spillet sammen med skuespilleren Jane Fonda. Blandt andet i den romantiske komedie “Barefoot in The Park” fra 1967, hvor de to i hovedrollerne spillede et nygift par.

Fonda har også sørget over den afdøde kollega i en udtalelse, hvor hun blandt andet fremhæver ham som en person, som “var smuk på alle måder”.

– Det ramte mig hårdt i morges, da jeg læste, at Bob er væk. Jeg kan ikke stoppe med at græde. Han betød meget for mig, siger hun ifølge AFP.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i filmen “Den sidste gentleman”.

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James “The Redford Center”, som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden da var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

Spanien vil boykotte Eurovision, hvis Israel deltager.

Det oplyser den spanske tv-station RTVE, som har ansvaret for at vælge landets deltager til sangkonkurrencen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Spanien er et af flere europæiske lande, der kommer med en sådan udmelding.

Irland, Slovenien, Island og Holland har også truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Det er dog det første af de såkaldte “big five”-lande, som bidrager mest økonomisk til arrangementet.

På grund af deres store bidrag kvalificerer Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien sig automatisk til konkurrencen.

European Broadcasting Union (EBU), arrangøren af sangkonkurrencen, vil i december beslutte, om Israel skal deltage.

Hvis EBU beslutter at beholde den israelske public service-station KAN som deltager, “vil RTVE være nødt til at gennemføre truslen om at trække sig fra konkurrencen for første gang i historien”.

Sådan lyder en erklæring fra den spanske tv-station ifølge AFP.

Beslutningen kommer, dagen efter at Spaniens kulturminister, Ernest Urtasun, sagde, at Spanien bør boykotte begivenheden, hvis Israel deltager, på grund af Israels ødelæggende militæroffensiv i Gaza.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, sagde i maj efter den seneste Eurovision, at Israel burde udelukkes fra konkurrencen.

Han sammenlignede det med, at Rusland blev smidt ud efter invasionen af Ukraine i 2022.

– Vi kan ikke tillade dobbelte standarder inden for kultur, sagde Sánchez.

Spanien er et af de mest Israel-kritiske lande i EU. Sánchez har desuden udvist sin støtte til propalæstinensiske demonstranter, som afbrød dele af cykelløbet Vuelta a España.

DR har ikke svaret direkte på, om Danmark vil deltage i Eurovision 2026, hvis Israels bidrag også deltager.

Men DR har oplyst, at man følger situationen tæt og drøfter den løbende med både nordiske public service-medier og EBU.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

AFP

En kommentar på Facebook om Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023 har tirsdag ført til en dom på fem måneders fængsel.

Retten i Næstved har fundet en 60-årig mand skyldig i offentligt at have billiget et terrorangreb, oplyser anklagemyndigheden.

Straffen er blevet gjort betinget af, at manden udfører 100 timers samfundstjeneste.

Under retsmødet nægtede han sig skyldig, men han har valgt at modtage dommen, oplyser senioranklager Eva Madsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Om Hamas-angrebet skrev han blandt andet: “godt de mærker deres egen medicin”.

Det kostede cirka 1200 mennesker livet i kibbutzer, på en militærbase og en musikfestival. Samtidig blev cirka 250 taget som gidsler.

Efter angrebet har anklagemyndigheden rejst cirka 25 tiltaler mod borgere, der hævdes at have overtrådt den særlige bestemmelse i straffeloven om at udtrykke sympati for en terrorhandling.

Godt 20 sager er afgjort, og i et forholdsvist stort antal af sagerne har byretten ikke fulgt anklagemyndighedens påstand.

Ni sager er blevet afgjort med hel eller delvis frifindelse.

Til Politiken har Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet, sagt, at anklagemyndigheden følger en nidkær praksis.

– Frifindelserne og de betingede domme kan godt tages som udtryk for, at man har strammet skruen, har han udtalt.

Men i tirsdagens afgørelse har anklagemyndigheden altså fået medhold.

Også for to uger siden blev en tiltalt dømt. Retten i Glostrup idømte en mand betinget fængsel i 45 dage. I en debattråd på Facebook havde han skrevet, at han havde fejret 7. oktober, som om det var jul.

Det er Statsadvokaten i København, som centralt bestemmer, om der skal rejses tiltale eller ej for offentlige ytringer om angrebet mod Israel.

Her har vicestatsadvokat Charlotte Alsing Juul sidste år sagt til Ritzau, at en række betingelser skal være opfyldt, før der rejses en straffesag.

En borger skal udtrykkeligt billige, bifalde, godkende eller tilslutte sig en konkret terrorhandling. Og så skal det være sket offentligt.

Men det er lovligt at sige og skrive, at man generelt støtter Hamas.

– Det er ikke strafbart at udtrykke sympati for Hamas eller at give sin vurdering af den generelle situation og historie i Mellemøsten, har vicestatsadvokaten sagt.

Danmark har pligt til at gøre alt, hvad vi kan, for at standse det, som en FN-undersøgelseskommission betegner som Israels folkedrab mod palæstinenserne i Gaza.

Det siger Amnesty International Danmark, efter at en uafhængig FN-kommission har vurderet, at der er tale om et folkedrab i Gaza.

– Som formand for EU skal vi presse endnu hårdere på for at få suspenderet Israels handelsfordele med EU, siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnestys danske afdeling.

Hun opfordrer også til et stop for al våbeneksport til Israel.

En tilsvarende melding kommer fra Oxfam Danmark.

– Kommissionen bekræfter, hvad vores ansatte og partnere inde i Gaza har været vidner til i snart to år. Israel er i gang med at begå et folkedrab mod palæstinensere i Gaza, siger generalsekretær Lars Koch i en pressemeddelelse.

Han peger på, at FN’s konvention om folkedrab fastslår, at regeringer – herunder den danske – har en pligt til at forhindre folkedrab.

– Danmark bør øge presset for at få suspenderet associeringsaftalen mellem EU og Israel og samtidig stoppe for vores våbeneksport til Israel. Vi er medskyldige, hvis vi ikke gør mere for at stoppe det, der foregår, mener Lars Koch.

Den FN-undersøgelseskommission, der tidligere tirsdag udgav en rapport, er ledet af Navi Pillay, som blandt andet er FN’s tidligere højkommissær for menneskerettigheder.

– Vi er kommet frem til den konklusion, at der finder folkedrab sted i Gaza, og at det fortsætter, og ansvaret ligger hos staten Israel, sagde hun til nyhedsbureauet AFP.

Den undersøgelseskommission, hun står i spidsen for, taler ikke på vegne af FN eller FN’s generalsekretær. Den er heller ikke et juridisk organ, der kan tage stilling i sagen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil på et pressemøde tirsdag ikke vurdere eller erklære sig enig i, hvorvidt der er tale om folkedrab.

– Det er ikke en domstol, og selve definitionen af et folkedrab er en juridisk term. Det har vi domstole til at afgøre. Der kører en sag der, siger han.

Sydafrika har indklaget Israel for at begå folkedrab ved FN’s øverste domstol, ICJ.

Selv om Løkke ikke vil gå ind i debatten om det konkrete begreb, erklærer han, at Israel er gået alt for langt i sine krigshandlinger.

Når der 1. og 2. oktober afholdes topmøder om forsvar og sikkerhed i København, forventes det at give markante trafikomlægninger.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Fra 30. september til 2. oktober iværksættes der en række omfattende sikkerhedsmæssige foranstaltninger, lyder det.

– Det må derfor forventes, at al trafik i København vil blive påvirket. Større veje vil i perioder blive afspærret, og særligt trafikken omkring Indre by, Amager og Københavns Lufthavn vil blive påvirket, skriver Udenrigsministeriet.

Man skal desuden indstille sig på længere rejsetid, hvis man skal i lufthavnen, ligesom der må forventes omlægning af busruter.

Metrodriften ventes ikke umiddelbart at blive påvirket.

Den 1. oktober er der EU-topmøde om forsvar og sikkerhed på Christiansborg. Dagen efter er der møde i European Political Community (EPC) i Bella Center på Amager.

I EPC foregår uformel politisk og strategisk dialog imellem landene i Europa.

Ud over mødet i Bella Center er landene fra EPC også inviteret til en middag på Amalienborg 1. oktober.

Her vil kong Frederik og dronning Mary være værter, skriver Udenrigsministeriet.

Ministeriet opfordrer desuden til, at man holder sig orienteret hos politiet, Vejdirektoratet og andre steder, hvor man normalt finder trafikinformation.

En FN-kommissions rapport om Israels krigshandlinger i Gaza gør stort indtryk på udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Men han vil ikke vurdere eller erklære sig enig i, hvorvidt der er tale om folkedrab.

Det siger han til pressen tirsdag, efter at en uafhængig FN-kommission har vurderet, at der er tale om et folkedrab i Gaza.

– Det er ikke en domstol, og selve definitionen af et folkedrab er en juridisk term. Det har vi domstole til at afgøre. Der kører en sag der, siger han.

Selv om udenrigsministeren ikke vil gå ind i debatten om det konkrete begreb, erklærer han, at Israel er gået alt for langt i sine krigshandlinger.

– Det rokker ikke ved, og det har vi sagt længe, at Israel er langt forbi det punkt, hvor det er proportionelt selvforsvar, siger han.

Han gentager derfor det seneste budskab fra den danske regering.

– At Israel skal holde inde. At vi skal have en våbenhvile og humanitær bistand uhindret ind i Gaza.

Undersøgelseskommission taler ikke på vegne af FN eller FN’s generalsekretær.

Den nye rapport konkluderer, at israelske myndigheder og styrker siden oktober 2023 har begået “fire af de fem folkedrabshandlinger”, der er nævnt i FN’s konvention om folkedrab fra 1948.

– Vi er kommet frem til den konklusion, at der finder folkedrab sted i Gaza, og at det fortsætter, og ansvaret ligger hos staten Israel, siger Navi Pillay, leder af FN’s uafhængige internationale undersøgelseskommission om menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder, til AFP.

Pillay er desuden FN’s tidligere højkommissær for menneskerettigheder og har ledet den internationale domstol for Rwanda.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke bruge lejligheden til at anerkende en palæstinensisk stat.

– Det gør det mere presserende at understrege, at vi skal have en tostatsløsning. Det er Israel godt i gang med at underminere med ikke mindst det, vi ser i Vestbredden, siger han.