Seneste nyheder

Højesteret i USA har mandag banet vejen for, at landets justitsministerium kan afvise en straffesag, hvor Steve Bannon – der er tidligere rådgiver for præsident Donald Trump – blev dømt.

Den 72-årige Bannon var en vigtig rådgiver for Trump under valgkampen i 2016, og han var chefstrateg for Trump i 2017 under præsidentens første embedsperiode.

Steve Bannon blev i 2022 dømt for to tilfælde af foragt for Kongressen i USA. Det skete, efter at han undlod at fremlægge dokumenter eller afgive vidneforklaring til et demokratisk-ledet udvalg i Repræsentanternes Hus, der undersøgte stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Mandag har højesteretten ophævet en lavere domstols afgørelse om at stadfæste Bannons dom.

I opfordringen til højesteretten om netop dette udfald har det lydt fra justitsministeriet, at det er i “retfærdighedens interesse”.

Ifølge BBC betyder mandagens afgørelse, at sagen bliver sendt tilbage til en føderal domstol i Washington D.C.

Her er det ifølge mediet sandsynligt, at dommen vil blive afvist.

Justitsministeriet har ifølge Reuters allerede anmodet om, at sagen her afvises.

Højesteret afviste i 2024 en anmodning fra Bannon om, at han skulle have lov til at undgå at afsone i et fængsel, mens hans ankesag blev behandlet. Han afsonede så fire måneder i et fængsel i delstaten Connecticut.

En afvisning af sagen nu vil derfor mest af alt være symbolsk, skriver BBC.

Advokat Evan Corcoran, som repræsenterer den tidligere Trump-rådgiver, har mandag budt Højesterets afgørelse i sagen velkommen.

– Det har været den ene kamp efter den anden i fem år, men i dag ophævede Højesteret en uretfærdig dom og bekræftede samtidig en grundlæggende regel – politik og retsforfølgelse blandes ikke, ligesom olie og vand, siger han.

Bannon har de seneste ti år bevæget sig i og omkring Trumps politiske kredse.

Han krediteres ofte som en central figur bag Trumps valgsejr i 2016.

Reuters

Støttepuljer og -ordninger, der skal hjælpe borgere i områder truet af oversvømmelser, risikerer at øge skævheden i Danmark.

Det skyldes, at den nuværende hjælp især er målrettet mod at redde værdier.

Det siger Steffen Damsgaard, formand for Landsdistrikternes Fællesråd, til Jyllands-Posten på baggrund af en ny rapport fra DTU.

– Vi frygter en virkelighed, hvor det i endnu højere grad er de områder, hvor værdierne er størst, der får mest hjælp, siger Damsgaard til mediet.

– Rapporten fra DTU viser, at der her er endnu et eksempel på, at Danmark er ved at knække over. At vi reelt har et A- og et B-samfund. Men det er ikke i orden. For det er folks liv og deres hjem, det handler om.

DTU-rapporten “Skader ved stormfloder i Danmark” viser, at der i fremtiden som følge af klimaforandringer vil ske skader på blandt andet bygninger, landbrug og veje for et stigende milliardbeløb.

Det skyldes, at havet omkring Danmark ventes at stige med 55 til 80 centimeter på grund af temperaturstigninger de næste 100 år.

De årlige udgifter forbundet med stormfloder ventes at stige fra tre milliarder kroner til mellem 18 og 29 milliarder kroner.

Rapporten udpeger 10 kommuner, hvor skaderne vil ramme særligt hårdt.

I ni af kommunerne har indbyggerne ifølge rapporten en lav indkomst.

Det drejer sig om Langeland, Morsø, Kalundborg, Samsø, Kerteminde, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Norddjurs og Lemvig.

Statens bidrag til kystbeskyttelse sker gennem flere forskellige ordninger.

I februar præsenterede regeringen klimatilpasningsplan II med en investeringspulje på 14,9 milliarder kroner over 12 år.

Derudover findes kystpuljen, der er en særlig pulje, hvorfra der kan ansøges om kystsikring. Aktuelt er der afsat 150 millioner kroner om året til puljen.

I efteråret vedtog et bredt flertal i Folketinget en accelerationspakke, der skal styrke kystpuljen og desuden gav støtte til 14 særligt udsatte områder og en stormflodssikring af hovedstaden.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S), der er formand for KL’s klima-, natur- og planudvalg, opfordrer ifølge Jyllands-Posten til at gøre kystpuljen permanent.

Winnerskjold fortæller til mediet, at det er kommuner med den dårligste økonomi, der har sværest ved at få midler fra puljen.

Han ønsker, at en ny regering hurtigt vil tage hånd om problemet.

Miljøminister Magnus Heunicke (S), der har ansvaret for støtteordningerne, har tidligere tilkendegivet, at kriterierne skal ændres. Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en ny kommentar fra ham.

Kystdirektoratet oplyser til Jyllands-Posten, at der i forbindelse med indgåelsen af accelerationspakken i efteråret var politisk enighed om at justere kriterierne for at yde støtte fra den kommende kystpulje.

FN’s Sikkerhedsråd ventes tirsdag at stemme om en resolution, der handler om beskyttelse af den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet.

Det siger unavngivne diplomater til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kilderne er der dog tale om en udvandet version af forslaget, da Kina – som har vetoret i rådet – har modsat sig en version, der godkender brug af magt.

Oliepriserne er steget kraftigt, efter at USA og Israel i slutningen af februar indledte militære angreb mod Iran.

Angrebene har udløst en konflikt, som har stået på i mere end fem uger, og som i vid udstrækning har fået Iran til at lukke det strategisk vigtige stræde.

Omkring en femtedel af al verdens olie transporteres normalvis gennem Hormuzstrædet.

Bahrain har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd, der har 15 medlemmer.

Landets forsøg på at sikre vedtagelse af en resolution om Hormuzstrædet har omfattet flere udkast, der skal imødegå modstand fra blandt andet Kina og Rusland.

Reuters har set den seneste udgave af forslaget, som ifølge nyhedsbureauet ikke indeholder en eksplicit godkendelse af brug af magt.

I stedet lyder det, at forslaget “kraftigt opfordrer stater, som har interesse i at benytte kommercielle søvejsruter i Hormuzstrædet, til at koordinere indsatser af en defensiv natur, som står mål med omstændighederne, for at bidrage til at sikre sikkerheden for sejlads gennem Hormuzstrædet”.

Bidragene kan omfatte “eskorte af handelsfartøjer og kommercielle fartøjer”, ligesom forslaget støtter bestræbelser på at “hindre forsøg på at lukke, blokere for eller på anden måde forhindre international sejlads gennem Hormuzstrædet”.

Ifølge de unavngivne diplomater er der større chance for, at den udvandede version af forslaget bliver vedtaget. Det er dog stadig uklart, om det vil lykkes.

Den kræver mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra de fem permanente medlemmer – Storbritannien, Kina, Frankrig, Rusland og USA.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) suspenderer evakueringer af alvorligt syge og sårede patienter fra Gazastriben via grænseovergangen til Egypten.

Det skriver FN-organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på det sociale medie X.

– Medicinske evakueringer vil blive suspenderet indtil videre, skriver WHO-chefen.

Beslutningen er truffet, efter at en person, der var tilknyttet WHO’s arbejde i Gazastriben, mandag er blevet dræbt i en “sikkerhedshændelse.”

Ifølge WHO-chefen var to af sundhedsorganisationens ansatte til stede, men kom ikke selv til skade. Hændelsen er nu under efterforskning af de relevante myndigheder, lyder det.

WHO-direktøren nævner ikke konkret, hvor personen er blevet dræbt, eller hvad der er sket.

Alvorligt syge og kvæstede patienter, der har behov for livreddende, specialiseret behandling, som ikke er tilgængelig i Gazastriben, har mulighed for at blive evakueret til udlandet. WHO støtter indsatsen.

Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse har beskyldt hinanden for at overtræde en våbenhvile, der blev indgået i oktober efter to års ødelæggende krig i Gazastriben.

Mindst 10 mennesker er mandag blevet dræbt i den centrale del af Gazastriben i sammenstød og israelske luftangreb. Det oplyser et lokalt hospital og Gazastribens civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Personerne skal have mistet livet nær en skole, der huser internt fordrevne. Det er fortsat uklart, hvad der konkret er sket.

Læger og beboere oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at palæstinensere var stødt sammen med medlemmer af en israelsk-støttet milits, som angiveligt angreb skolen i et forsøg på at bortføre nogle personer. Det skete angiveligt før det israelske luftangreb, lyder det.

Det israelske militær oplyser, at de er ved at undersøge hændelsen.

Israel har udført flere luftangreb i Gazastriben under våbenhvilen mod militante fra Hamas.

Ifølge Gazastribens sundhedsmyndigheder er mindst 723 mennesker blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft. FN betegner disse tal som troværdige.

Det israelske militær oplyser, at det har mistet fem soldater i Gazastriben i samme periode.

USA’s uddannelsesministerium har stoppet aftaler, der har til formål at beskytte transkønnede elevers rettigheder, med fem skoledistrikter og et college.

Det oplyser ministeriet mandag ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Beslutningen betyder, at ministeriet ikke længere vil spille en rolle i håndhævelsen af aftalerne. I dem kræves det, at skolerne gør en indsats for at overholde den føderale lov om borgerrettigheder.

Det gælder skoledistrikterne Cape Henlopen School District, som ligger i delstaten Delaware, Fife School District i Washington, Delaware Valley School District i Pennsylvania samt La Mesa-Spring Valley School District, Sacramento City Unified og Taft College i Californien.

USA’s føderale lov “Title IX”, der blev vedtaget i 1972, forbyder kønsdiskrimination i offentlige uddannelsesprogrammer i USA.

Under de tidligere demokratiske præsidenter Joe Biden og Barack Obamas administrationer har uddannelsesministeriet fortolket “Title IX” således, at det også omfattede beskyttelse af transkønnede og homoseksuelle elever.

USA’s nuværende republikanske præsident Donald Trumps administration har dog slået ned på skoler, der har forsøgt at tilpasse sig elevers kønsidentitet.

Administrationen har i Californien og Minnesota indledt retssager mod delstatslig politik, der tillader transkønnede elever at deltage i sportsgrene på tværs af skoler. Den har også sat gang i borgerrettighedsmæssige undersøgelser af flere skoler og universiteter på grund af deres politik vedrørende transkønnede elever.

Ifølge AP er mandagens melding fra ministeriet dog tilsyneladende det første kendte tilfælde, hvor administrationen har direkte opsagt aftaler, der tidligere var blevet forhandlet på plads med skolerne.

Kimberly Richey, som repræsenterer uddannelsesministeriet, siger ifølge AP, at beslutningen afspejler administrationens bestræbelser på at forhindre transkønnede elever i at deltage på pigers og kvinders sportshold og at bruge fælles omklædningsrum.

– I dag fjerner Trump-administrationen de unødvendige og ulovlige byrder, som tidligere administrationer pålagde skoler i deres utrættelige jagt på en radikal transkønnet dagsorden, siger hun i en skriftlig erklæring.

Den britiske regering er under et stigende pres, der handler om at nægte den amerikanske rapper Kanye West indrejse i Storbritannien.

Det sker, efter at den kontroversielle rapper er blevet annonceret som hovednavn til en musikfestival i London i juli.

Den 48-årige hiphopstjerne, der nu er kendt som Ye, er blevet kritiseret for flere antisemitiske udtalelser og for at hylde nazisme.

Hans konti på sociale medier, blandt andet på platformen X, er i den forbindelse flere gange blevet lukket ned.

Beslutningen om at booke Ye til Wireless Festival har fået flere virksomheder til at trække sig som sponsorer af festivalen.

Samtidig har oppositionspartiet Det Konservative Parti skrevet til den britiske indenrigsminister, Shabana Mahmood, med en opfordring om at nægte den amerikanske kunstner indrejse i Storbritannien.

En kilde i ministeriet udtaler om sagen, at man er i gang med en gennemgang af rapperens tilladelse til at rejse ind i landet.

Indenrigsministeriet kommenterer normalt ikke personsager, skriver nyhedsbureauet Reuters. Mahmood har dog beføjelser til personligt at anmode om, at Ye bliver udelukket fra Storbritannien.

I januar tilbagekaldte ministeriet den såkaldte Electronic Travel Authorisation – en forudgående indrejsetilladelse til Storbritannien – for Eva Vlaardingerbroek, som er en hollandsk højreorienteret aktivist.

Det skete, efter at det blev vurderet, at hun har spredt misinformation og konspirationsteorier.

Melvin Benn, som er administrerende direktør for Festival Republic, der er en af festivalens arrangører, har forsvaret beslutningen om at lade Ye være hovednavn på trods af det, direktøren kalder afskyelige udtalelser.

Han opfordrer offentligheden til at vise rapperen tilgivelse.

Ifølge Benn vil Ye på scenen ikke få “en platform til at fremme holdninger”.

Amerikanerens musik bliver allerede spillet på kommercielle radiostationer i landet og er tilgængelig på nettet, lyder det. Samtidig har Ye en juridisk ret til at komme ind i landet og optræde, mener direktøren.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har tidligere beskrevet beslutningen om at booke Ye som dybt bekymrende.

Rapstjernen optrådte senest i Storbritannien i 2015, hvor han var hovednavn på Glastonbury Festival. Kanye West har to gange, i 2006 og 2009, spillet på Roskilde Festival.

Reuters

På et pressemøde mandag aften dansk tid gentog USA’s præsident, Donald Trump, sit ønske om at overtage Grønland.

Det halvanden time lange pressemøde handlede ellers om krigen mod Iran, som USA fører sammen med Israel.

Hen mod slutningen kom Trump ind på Nato og kritiserede alliancen for ikke at hjælpe USA.

Først omtalte han Natos generalsekretær, Mark Rutte, som en “vidunderlig fyr”, der skal besøge Trump onsdag.

Men Nato er en “papirtiger”, sagde Trump, med henvisning til et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Og så faldt talen på Grønland.

– Det hele begyndte med Grønland, hvis I vil høre sandheden. Vi vil have Grønland. De vil ikke give det til os, og jeg sagde farvel (“bye-bye”), sluttede Trump, inden han forlod pressemødet.

Præsidenten uddybede dermed ikke sit budskab yderligere.

Det bemandede rumfartøj “Orion” har mandag aften dansk tid slået Apollo 13’s rekord for den længste afstand, som mennesker har rejst fra Jorden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den hidtidige rekord blev sat for over 50 år siden af Apollo 13-missionen. Den nåede 400.171 kilometer væk fra Jorden.

Om bord på “Orion” er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

De indledte dagen med en besked fra afdøde Jim Lovell, som deltog i både Apollo 8- og 13-missionerne. Han havde optaget en video til astronauterne inden sin død som 97-årig sidste år, skriver AFP.

– Det er en historisk dag, og jeg ved, hvor travlt I får, men glem ikke at nyde udsigten.

– Velkommen til mit gamle nabolag. Jeg er stolt over at give stafetten videre til jer, mens I svinger rundt om Månen, lød det fra Lovell.

Astronauterne om bord på “Orion” er i radiokontakt med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Kaptajn Reid Wiseman , der leder Artemis-missionen, har ifølge BBC givet en opdatering på den udsigt, som hans besætning ser fra rumfartøjets vindue.

– Jorden er en lille halvmåne derude. Det er storslået, jeg fik et billede af den. Sådan en majestætisk udsigt herude, lyder det til Nasas kontrolcenter fra Wiseman.

Reid Wiseman tilføjer, at besætningen gerne vil navngivne nogle af de kratere, som de kan se “både med det blotte øje og med vores lange linser”, skriver BBC.

Han beder Nasa om lov til at navngive et af dem efter hans afdøde hustru, Carroll, som gik bort i 2020.

I 1968 opkaldte Jim Lovell også et månekrater efter sin hustru, Marilyn.

Astronauternes tur forbi Månen vil vare omkring seks timer. Her skal de tage detaljerede billeder ud gennem vinduerne på “Orion” af Månens overflade.

Astronauterne har forinden studeret en række månefænomener som en del af deres træning.

De skal også beskrive deres udsigt i realtid, mens et stort hold måneforskere tager noter herhjemme. Det gør de fra Nasas Johnson Space Center i den amerikanske storby Houston.

“Orion” blev opsendt fra Florida natten til torsdag. Efter planen skal fartøjet lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission, som spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Det er første gang siden 1972, at et bemandet rumfartøj skal flyve rundt om Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Iran kan slås ud – “be taken out” – på én nat, og det kan ske allerede tirsdag.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

– Hele landet kan blive slået ud på én nat, og den nat kan være i morgen nat, siger Trump.

– Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjer han.

Den amerikanske præsident har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20 amerikansk tid (klokken 02 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, lyder advarslen fra den amerikanske præsident.

Og det kan ske i løbet af fire timer, siger han.

– Vi har en plan hvor – på grund af vores militære kraft – hver eneste bro i Iran vil blive jævnet med jorden inden klokken 12 i morgen aften. Hvert eneste kraftværk i Iran vil være ude af kraft, brænde, eksplodere og aldrig blive brugt igen, siger Trump.

– Jeg mener fuldkommen ødelæggelse inden klokken 12 (midnat/klokken 6 onsdag dansk tid, red.), og det vil ske over en periode på fire timer – hvis vi ønskede det.

På mandagens pressemøde gentager Trump flere gange, at krigen går godt for USA.

På et spørgsmål om, hvorvidt han er ved at afslutte krigen eller optrappe den, svarer han:

– Det kan jeg ikke sige dig. Det ved jeg ikke. Det kommer an på, hvad de gør.

Fra Irans øverste militærkommando lyder det efterfølgende, at Trump har vrangforestillinger. Det fremgår af en udtalelse fra talsperson Ebrahim Zolfaquari, skriver Reuters.

Trumps advarsler er “ubehøvlede, retorisk arrogante og grundløse trusler”, lyder det.

Samtidig runder Trump det knap halvanden time lange pressemøde af med at gentage sin kritik af de Nato-allierede og andre lande, som har afvist hans anmodning om at hjælpe med at få genåbnet det vigtige stræde.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, siger på pressemødet, at der mandag vil blive foretaget angreb mod Iran i et omfang, der ikke er set siden krigens første dag.

Tirsdag vil angrebene blive intensiveret, advarer Hegseth.

Kort tid inden, at pressemødet gik i gang, afviste Trump at have nogen kvaler over, om USA har begået mulige krigsforbrydelser i Iran ved at bombe landets vigtige infrastruktur.

– Det er jeg ikke bekymret for, siger Trump som svar på et spørgsmål fra en journalist under et påskearrangement i Det Hvide Hus.

I stedet peger han på, at det iranske styre har dræbt tusindvis af demonstranter under nylige protester.

– De er dyr, og vi bliver nødt til at stoppe dem, og vi kan ikke lade dem have atomvåben, siger Trump ifølge NBC News.

Iran afviser et forslag fra USA om våbenhvile og understreger nødvendigheden af en permanent afslutning på den krig, som USA og Israel indledte for godt fem uger siden.

Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna mandag ifølge Reuters.

Men USA’s præsident, Donald Trump, understreger over for journalister ved Det Hvide Hus mandag, at tirsdag er den endelige tidsfrist for Iran.

– Krigen kan ende meget hurtigt, hvis de gør det, de bliver nødt til at gøre. De skal gøre visse ting. De ved det, de har så vidt vides forhandlet i god tro, siger han.

Han tilføjer, at USA har nærstuderet et iransk modforslag.

– De er kommet med et forslag, og det er et betydeligt forslag. Det er et betydeligt skridt. Men det er ikke godt nok, siger Trump.

Præsidenten ventes at uddybe, når han holder et pressemøde, der er varslet til at finde sted mandag klokken 19 dansk tid.

Tidligere har han sat frister for genåbningen af det vigtige Hormuzstræde, men har så rykket fristerne.

Irans svar på forslaget om våbenhvile består af ti punkter, herunder en afslutning på konflikterne i regionen, bestemmelser om sikker passage gennem Hormuzstrædet, ophævelse af sanktioner samt genopbygning, skriver Irna.

Iran “fastholder behovet for en definitiv afslutning på konflikten”, skriver det iranske nyhedsbureau.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvilke betingelser USA havde opstillet for at stoppe angrebene mod Iran.

Iran har meddelt sit svar via Pakistan, der mægler i konflikten.

Tidligere mandag sagde kilder til det amerikanske medie Axios, at USA, Iran og regionale mæglere forhandler om en mulig 45-dages våbenhvile, som kan føre til en permanent afslutning på krigen i Mellemøsten.

Ifølge de fire unavngivne amerikanske, israelske og regionale kilder med kendskab til forhandlingerne har parterne drøftet betingelserne for en todelt aftale.

Første fase skulle ifølge forslaget være en 45-dages pause i kamphandlingerne, hvor en permanent afslutning på krigen vil blive forhandlet.

Våbenhvilen kan blive forlænget, hvis der er behov for yderligere tid i forhandlingerne, lød det.

Det Hvide Hus har understreget, at Trump endnu ikke har underskrevet nogen aftale.

– Dette er en af mange idéer, siger en regeringsembedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Veterantoget på Museumsbanen Maribo-Bandholm kolliderede søndag med et gammelt, vissent træ, som var væltet over togbanen på Lolland.

Det skriver TV2 Øst.

Toget var på vej mod Maribo, da det ramte det væltede træ. Togføreren bremsede, men akkurat for sent til at undgå kollisionen, skriver mediet.

Toget kom med meget lav fart, da det ramte træet, og derfor kom ingen noget til.

Det gamle veterantog slap med lettere knubs på materiellet.

– Det er meget usædvanligt, at træerne vælter her, men træet var vissent, og det var svært at se det for togføreren, fordi der ikke var blade eller trækrone på, siger Carsten Buhl, formand for Museumsbanen Maribo Bandholm, til TV2 Øst.

Toget kunne køre videre efter omtrent en halv time. Da havde et hjælpelokomotiv været forbi med motorsave for at save træet i mindre stykker, så toget kunne fortsætte mod Maribo, skriver TV2 Øst.

Museumsbanen Maribo-Bandholm er en forening, som drives af frivillige, fremgår det af foreningens hjemmeside.

Museumsbanen råder over to damplokomotiver, fem diesellokomotiver og cirka 20 person- og godsvogne fra starten af 1900-tallet.

Oslobåden er mandag otte timer forsinket mod København på grund af stormen Dave.

Det skriver Go Nordic Cruiseline på sin hjemmeside.

– På grund af det stormfulde vejr vil Nordic Crown være forsinket til København.

Færgen Nordic Crown skulle være ankommet fra Oslo til København klokken 10.00, men nu lyder den forventede ankomst i stedet klokken 18.00.

Tidligere på eftermiddagen lød det, at færgen ville lægge til havn klokken 16.00, men nu er ankomsten altså udskudt yderligere to timer.

Det lyder desuden, at rejsende skal være opmærksomme på, at der kan forekomme ændringer i rutetiderne.

Dave har i den sidste del af påsken hærget over Danmark.

Under søndagens storm blev der målt vindstød af orkanstyrke. Det er første gang siden 1997, at det er sket i april måned, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

TV 2 Østjylland udgav også søndag en video fra færgen mellem Anholt og Grenaa, hvor havets bølger gav de rejsende en særligt hård overfart.

Ifølge mediet tog turen halvanden time længere end normalt.

Varslet om storm gjaldt til klokken 20.00 søndag aften, men selv om der reelt ikke længere er tale om storm, så skaber det kraftige blæsevejr fortsat udfordringer.

Særligt Jylland har været hårdt ramt af blæsten.

Mandag lød det fra Nordjyllands Politi, at der var mange anmeldelser om nedfaldne tagsten.

Også andre steder i landet rusker vinden fortsat.

Flere steder i landet advares der om kraftig vind på broer. Det fremgik af Vejdirektoratets hjemmeside mandag formiddag.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 750 kilo forbudt grundet kraftig blæst.

Også på Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige advares der mandag om kraftig vind, og vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at passere.

Ligeledes er der kraftig vind på Vejlefjordbroen, Svendborgsundbroen og Farøbroerne.

Israel har mandag angrebet et petrokemisk industrikompleks i Asaluyeh ved gasfeltet South Pars i det sydlige Iran.

Det meddeler Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge Reuters.

Tidligere rapporterede det iranske nyhedsbureau Fars om adskillige eksplosioner i området.

I petrokemisk industri bearbejdes olie og gas og bruges til produktion af forskellige produkter.

South Pars, der ligger i Den Persiske Golf, er en del af verdens største naturgasfelt, som er delt mellem Iran og Qatar.

Kompleksets operatør siger, at situationen er “under kontrol”.

– En brand er bragt under kontrol. Situationen er i øjeblikket under kontrol, og de tekniske aspekter, såvel som omfanget af skaderne, efterforskes, lyder det fra National Petrochemical Company. Det skriver AFP med henvisning til det iranske nyhedsbureau IRNA.

Ifølge Israel Katz står komplekset for omkring 50 procent af landets petrokemiske produktion.

I marts blev South Pars også angrebet af Israel.

Efterfølgende truede USA’s præsident, Donald Trump, med at sprænge hele naturgasfeltet i luften, hvis ikke Iran dengang stoppede med at angribe energianlæg i Qatar.

I de seneste dage har Israel ramt centrale industrisektorer som en del af den igangværende krig mod Iran. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fredag sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at israelske angreb havde ødelagt omkring 70 procent af Irans stålproduktionskapacitet. Det svækker ifølge AFP Irans evne til at fremstille våben.

Stål er et strategisk vigtigt materiale, der anvendes i industriel og militær produktion, herunder til missiler, droner og skibe.

Forsvarsminister Israel Katz siger, at han og Netanyahu har beordret militæret “til at fortsætte med at angribe Irans nationale infrastruktur med fuld kraft”.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar.

Fredag skrev The Wall Street Journal, at forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det oplyste unavngivne mæglere til det amerikanske medie.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte søndag, at han klokken 13.00 lokal tid mandag vil afholde et pressemøde sammen med militæret i Det Hvide Hus. Det er klokken 19.00 dansk tid.

Hos flere forsikringsselskaber har flere kunder været ved telefonen som følge af stormen Dave.

Forsikringsselskabet If Forsikring har indtil videre modtaget omkring 150 skadesanmeldelser fra danske kunder, oplyser selskabet mandag i en pressemeddelelse.

Imens har stormen hidtil resulteret i 120 anmeldelser hos GF Forsikring samt 140 hos Codan ifølge selskaberne.

Forventningen hos GF Forsikring er, at det samlede antal skader kommer til at svare til stormen Otto, der i 2023 førte til samlet 1111 skadesanmeldelser. Det er især skader på huse og tage, selskabet har fået anmeldelser om.

Hos Codan er de fleste skader forårsaget af væltede træer og grene, som har lavet skader på tage og vinduer.

Imens skyldes de typiske skader hos If Forsikring især træer, som er væltede – for eksempel ned over tage, haveskure og overdækninger på terrasser.

Derudover er der kommet anmeldelser om væltede drivhuse med knuste ruder, tagsten, der er fløjet af, og væltede flagstænger.

Det fortæller boligchef Helene Ibsen til Ritzau.

– Vi har allerede været ude hos mange kunder for at dække af og hjælpe med at flytte træer, der er væltet ned i ejendommen. Og så kommer flere af de mindre akutte skader hen over de næste dage, siger hun.

Boligchefen har ikke et konkret tal for, hvor mange af anmeldelserne, der handler om træer, der er væltet ned i huse.

Umiddelbart er der dog ikke mange tilfælde, hvor ødelæggelserne er så store, at beboerne må forlade ejendommen og genhuses, fortæller hun.

– Men der er selvfølgelig altid nogle stykker, der er uheldige, siger Helene Ibsen.

Syv ud af ti anmeldelser kommer fra kunder i den nordlige del af Jylland, oplyser forsikringsselskabet.

Under Dave blev både den kraftigste middelvind og det kraftigste vindstød målt i Nordjylland. Det har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyst mandag.

Konkret blev den kraftigste middelvind i Danmark målt med 27,7 meter i sekundet, hvilket er fuld storm.

Imens var det kraftigste vindstød på 37,4 meter i sekundet, og det er ifølge DMI et godt stykke over grænsen for orkan.

To personer har mistet livet i forbindelse med en lavine i Hemsedal i Norge.

Det skriver det norske medie VG.

Norsk politi modtog anmeldelse om sneskreddet klokken 11.10, hvor fire personer var involveret. En blev meldt savnet.

En time efter lød det, at vedkommende var fundet, og at livreddende førstehjælp var i gang.

– Redningspersonel er ankommet til skredområdet. Der er redegjort for de fire involverede. Skadesomfanget er uafklaret, og der er gang i livreddende førstehjælp, lød det fra operationsleder Roger Aaser ifølge NTB.

Det er endnu uklart, i hvilket omfang de to sidste personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

De omkomne er en norsk kvinde i 20’erne, skriver VG, og en svensk mand i 30’erne, bekræfter det norske politi over for den svenske tv-station SVT.

Politiet siger til tv-stationen NRK, at de pårørende er underrettet og får hjælp af kommunens kriseteam.

Det er ikke oplyst, om der er tale om personer, som er vant til at færdes i fjeldet, skriver NRK.

Sneskreddet skete i området Halsane, der ligger i Hemsedal, som er et populært skiområde for blandt andet mange danske borgere.

Ifølge skisport.dk har Hemsedal hvert år en million gæster, hvoraf hver fjerde kommer fra Danmark.

Der blev mandag udsendt et orange farevarsel i Hallingdal, som betyder, at der har været stor risiko for sneskred i området anden påskedag.

Af varslingstjenesten varsom.no fremgår det, at personer opfordres til at undgå områder, hvor sneen samler sig for eksempel bag bakker, da det kan udløse laviner.

Det er uklart, om der er fare for nye skred i området, siger Roger Aaser til NRK.

Til NTB lyder det, at både rednings- og lægehelikoptere har været sendt i luften i forbindelse med eftersøgningen.

Der har også været udsendt et varsel til frivilligorganisationer, som beskæftiger sig med eftersøgning og redning.

Chef for Revolutionsgardens efterretningsenhed Majid Khademi er mandag blevet dræbt i et israelsk angreb.

Det bekræfter Israels militær (IDF) på det sociale medie X.

– Khademi var en af IRGC’s (Revolutionsgardens, red.) højstplacerede kommandører og havde oparbejdet stor erfaring over mange år.

– Khademi arbejdede for at fremme terrorangreb over hele verden og var ansvarlig for overvågningen af civile iranere som led i regimets undertrykkelse af interne protester, skriver IDF.

Tidligere meddelte Revolutionsgarden, at Khademi var blevet dræbt i et angreb, der på daværende tidspunkt blev omtalt som israelsk-amerikansk.

Majid Khademi har været leder af Revolutionsgardens primære efterretningsenhed, siden den daværende leder blev dræbt i et israelsk angreb i juni 2025.

Inden da var Khademi chef for en anden enhed, som står for intern overvågning og kontraspionage under Revolutionsgarden.

Derudover har han haft højstående stillinger i Irans forsvarsministerium.

Revolutionsgardens efterretningsenhed er ifølge Reuters én af Irans mest magtfulde organisationer på sikkerhedsområdet.

Efterretningschefen er den seneste i en lang række af højtstående personer fra det iranske regime, som er blevet dræbt i israelske og amerikanske angreb under den foreløbigt fem uger lange krig i Iran.

Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt under et af de første angreb 28. februar.

Siden er Ali Larijani, der var chef for Irans nationale sikkerhedsråd og en af Khameneis nærmeste rådgivere, blevet dræbt. Efterretningsminister Esmaeil Khatib og forsvarsminister Aziz Nasirzadeh er også blevet dræbt.

Revolutionsgarden er stemplet som en terrororganisation af både EU og USA, opererer parallelt med Irans officielle hær og refererer direkte til Irans øverste leder – og ikke til landets militære ledelse.

Den kontrollerer Irans missilprogram, har sin egen hær, flåde, sit eget luftvåben og sine egne efterretningsenheder og kontrollerer desuden store dele af Irans økonomi og har stor indflydelse på iransk politik.

Det blæser fortsat i det nordjyske i kølvandet på stormen Dave.

Nordjyllands Politi får mandag formiddag flere anmeldelser om nedfaldne tagsten – særligt i Aalborg midtby.

– Såfremt man bevæger sig ud, så vær særlig opmærksom på løse tagsten og løse genstande, som kan rive sig løs i vinden.

– Respekter opsatte afspærringer og pas på jer selv derude, skriver Nordjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Under søndagens storm blev der målt vindstød af orkanstyrke. Det er første gang siden 1997, at det er sket i april måned, oplyser DMI.

På grund af stormen frarådede Nordjyllands Politi søndag al unødig udkørsel og færden. Det blev dog ophævet igen søndag aften.

Det er ikke kun i det nordjyske, at blæsten fortsat rusker.

Flere steder i landet advares der om kraftig vind på broer. Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside mandag formiddag.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 750 kilo forbudt grundet kraftig blæst.

Også på Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige advares der mandag om kraftig vind, og vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at passere.

Ligeledes er der kraftig vind på Vejlefjordbroen, Svendborgsundbroen og Farøbroerne.

Blæsten har også væltet træer.

På E45 Motorvejen fra Aarhus mod Vejle advares der om væltede træer ved udkørsel fra rasteplads Fuglsang Vest, der ligger nær Skanderborg.

Kort efter klokken 11 lyder Vejdirektoratets melding, at vejhjælp er på vej.

Jagten på en ny regering genoptages mandag eftermiddag, hvor den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), har indkaldt til møder på Marienborg.

Det oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse, og Frederiksen bekræfter det i et opslag på Instagram.

Forhandlingerne fortsætter desuden tirsdag, hvor Mette Frederiksen har indkaldt til møder i Statsministeriet.

Mette Frederiksen sætter mandag eftermiddag ord på forhandlingerne i et Instagram-opslag. Her lyder det, at de igangværende forhandlinger er svære.

– Ingen har et ønske om at gøre Danmark fattigere. Tværtimod. Men ideen om, hvordan vi fastholder vores sunde økonomi og høje beskæftigelse har forskellige ansigter, skriver hun og fortsætter:

– Jeg håber, at partierne møder hinanden pragmatisk og med det klare mål at håndtere både problemerne her og nu og fortsat styrke vores gamle Danmark.

Den kongelige undersøger sender desuden en hilsen til Troels Lund Poulsen (V), der har undergået en akut øjenoperation.

Det fremgår ikke, hvilke partier der er indkaldt, og det lyder, at der ikke er adgang for pressen i forbindelse med mandagens møder.

Enhedslisten oplyser dog til Ritzau, at partiet skal til forhandlingsbordet klokken 09.00 tirsdag sammen med Alternativet.

Ifølge TV 2 skal De Radikale og SF mødes med Mette Frederiksen på Marienborg mandag.

Ingen af partierne ønsker at bekræfte udmeldingen.

Regeringsforhandlingerne har stået stille hen over påskedagene, men går altså i gang igen på anden påskedag.

Den kongelige undersøger gik på påskeferie med et ønske om at afsøge en mulig regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene med tilsammen 68 mandater. Derfor forhandles der også med en række andre partier.

Ved valget fik blå blok 77 mandater, mens rød blok fik 84. Imens kunne Moderaterne tælle til 14 mandater.

Blå blok har imidlertid mistet flere mandater. De nyvalgte folketingsmedlemmer Jacob Harris og Cecilie Liv Hansen er blevet ekskluderet af henholdsvis Borgernes Parti og Liberal Alliance og er blevet løsgængere.

Samtidig meddelte Emilie Schytte lørdag, at hun trak sig fra Borgernes Parti. Det lyder mandag, at hun ligeledes fortsætter som løsgænger.

Moderaternes mandater er derfor afgørende for, at der kan tælles til de famøse 90 mandater og et flertal.

Partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) opfordrede inden den forlængede weekend til, at “påskeferien bruges til refleksion”.

Han tilbragte sammen med Moderaterne flere timer på Marienborg onsdag, hvor der også var inviteret til regeringsforhandlinger.

Han udtalte i samme ombæring, at det så “mere end svært ud” at finde frem til en mulig regering og sendte en direkte opfordring til Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative om at bøje sig for en regering hen over midten.

– Det kræver ‘bare’, at Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti kommer ned fra de lygtepæle, vi hængte valgplakater op i, og sender anderledes positive signaler.

Venstre og De Konservative oplyser mandag til Ritzau, at partierne ikke er indkaldt til forhandlinger, hverken mandag eller tirsdag.

Stormen Dave gav søndag travlhed hos politiet i den nordlige del af Danmark.

– En travl dag på job i går, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby mandag formiddag.

I kredsen har politiet på et døgn registreret cirka 100 stormrelaterede hændelser.

– Og så er der jo mange, der ringer om det samme, så vi havde rigtigt mange kald i går, siger Viggo Rækby.

Det omhandler blandt andet væltede træer og løse tagsten.

Også hos beredskaberne gav stormen ekstra at se til søndag. Blandt andet fik blæsten fat i tage.

DR Nordjylland skriver, at Nordjyllands Beredskab har fået rigtig mange henvendelser om tagskader.

– Lige fra de helt små, hvor en enkel tagsten er faldet ned, og så op til et tag på 200 kvadratmeter, der røg ned, siger beredskabschef Jan Nedza til DR Nordjylland.

Det var taget af en industribygning i Brønderslev, der røg ned. Der var ingen mennesker under taget, fortæller beredskabschefen til DR Nordjylland.

Også Nordjyllands Politi havde nok at se til i søndagens stormvejr. Til Ekstra Bladet fortæller politiets vagtchef, at der har været “usandsynligt mange henvendelser”.

Blandt andet var et større stillads tæt på at kollapse i Aalborg.

Søndag oplyste Nordjyllands Politi, at det havde fået så mange henvendelser om stormen, at det havde svært ved at følge med.

Derfor opfordrede politikredsen kraftigt til at overveje, om der er tale om en akut hændelse, inden man ringer 112 eller 114.

Søndag frarådede politiet al unødig udkørsel og færden, men det blev ophævet søndag aften.

I Nordjylland blev en ældre mand ramt i hovedet af en genstand, fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet. Men ingen er kommet alvorligt til skade.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi har politiet ikke fået meldinger om tilskadekomst.

Forsikringsselskabet If kan også mærke, at stormen Dave har rusket i det nordjyske.

Indtil videre har If registreret omkring 150 skader fra sine danske kunder efter stormen. Syv ud af ti skader kommer fra kunder i den nordlige del af Jylland.

– Vi har oplevet stor travlhed, efter Dave ramte i går, søndag, og vi har også haft mere travlt med at hjælpe vores kunder end forventet, siger Helene Ibsen, boligchef i If, i en pressemeddelelse.

De typiske skader er træer, som er blæst omkuld og har forårsaget skader på boliger.

Under søndagens storm er der blevet målt vindstød af orkanstyrke. Det er første gang siden 1997, at det er sket i april måned, oplyser DMI.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, blev i weekenden ramt af en øjensygdom og blev opereret akut lørdag aften.

Det skriver han mandag i et opslag på Facebook.

– Operationen er heldigvis gået godt, og jeg har det efter omstændighederne godt. Men operationen betyder, at jeg skal holde mig i ro de næste syv til ti dage, skriver formanden.

– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til alle på Glostrup Hospital for en god og professionel behandling, lyder det videre.

Meldingen kommer midt i forhandlingerne om en ny regering. Hvis Venstre over de næste syv til ti dage skal deltage i forhandlingerne, bliver det uden Troels Lund Poulsen. Det oplyser Venstres pressetjeneste til Ritzau.

Aktuelt afsøger Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Venstre har været blandt de partier, der har været til sættemøde med Mette Frederiksen.

Hidtil har Troels Lund Poulsen afvist at sidde i regering med SF og De Radikale.

Partiet, der ved folketingsvalget 24. marts fik sit værste valg nogensinde med 10,1 procent af stemmerne, sad gennem næsten tre et halvt år i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

I valgkampen var der imidlertid hvæssede knive og knubbede ord mellem Socialdemokratiet og Venstre, som af Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, blev beskyldt for at spurte ud mod hvert sit hjørneflag med deres respektive politiske forslag.

Ved valget fik blå blok 77 mandater, mens rød blok fik 84. Imens kunne Moderaterne tælle til 14 mandater.

Blå blok har imidlertid mistet flere mandater. De nyvalgte folketingsmedlemmer Jacob Harris og Cecilie Liv Hansen er blevet ekskluderet af henholdsvis Borgernes Parti og Liberal Alliance og er blevet løsgængere.

Lørdag aften meddelte folketingsmedlem Emilie Schytte så, at hun trak sig “helt ud” af Borgernes Parti. Mandag er det fortsat uklart, om hun beholder sit mandat.