Seneste nyheder

Socialdemokratiet afviser nu endegyldigt, at man vil ændre i de nuværende boligskatter eller indføre en skat på boliggevinster.

Det siger finansminister Nicolai Wammen til Ritzau.

– Socialdemokratiet kommer ikke til at gå til valg på at ændre boligskatterne.

En ny skattepolitik på boligområdet vil kræve ændringer i boligskatteforliget fra 2017, men Socialdemokratiet freder den aftale.

– Vi står bag det nuværende boligskatteforlig, og vi har ikke nogen forslag om at genåbne eller ændre i boligskatteforliget, siger finansministeren.

I stedet vil partiet forsøge at dæmpe prisudviklingen på boligmarkedet ved at bygge nyt.

– Til gengæld er vi dybt optaget af, at der kommer flere boliger. At der bygges flere boliger, for vi ser, at de høje boligpriser hænger tæt sammen med, at udbuddet af boliger er for lavt, siger Nicolai Wammen.

Den eksplosive udvikling i boligpriserne i særligt hovedstadsområdet er forbundet med stor ulighed, mener Socialdemokratiet.

Statsminister Mette Frederiksen adresserede problematikken i sin nytårstale, hvor hun beskrev en uretfærdighed i, at nogle borgere tjener millioner på blot at bo i den rette boligform på det rette sted.

Den høje prisudvikling skaber et skel i samfundet, istemmer Nicolai Wammen.

– Det betyder, at mennesker, der skal ind på boligmarkedet eller bare har ganske almindelige indtægter, har svært ved at få bolig i for eksempel København eller Aarhus.

Finansministeren har dog ikke nye, konkrete forslag til at sikre flere boliger.

I stedet henviser han til tidligere udmeldinger og et forslag fra regeringen fra kommunalvalgkampen, der skal gøre det lettere at opføre almene boliger.

Det skal ske ved at hæve den tilladte maksimumpris på at bygge almene boliger, som hidtil har været en stopklods.

Dertil varsler han en større indsats for at regulere brugen af Airbnb-udlejning af boliger, fordi det tager pladsen fra almindelige familier, men uden at være konkret.

Debatten om boligbeskatning har taget fart i dansk politik – særligt i lyset af statsministerens betragtninger i nytårstalen om ulighed på boligmarkedet.

En tale, der særligt har fået Venstre til at markere hårdt, at man ikke vil være med til at hæve boligskatterne.

Spørgsmål: Hvorfor har I så ikke nye forslag til at følge op på statsministerens nytårstale?

– De ting, vi har lagt frem i forhold til at bygge mere, vil få effekt over de kommende år. Det er ikke noget, der sker på 14 dage, siger Nicolai Wammen.

Regeringskollega Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne og udenrigsminister, satte tirsdag endnu mere skub i boligdebatten.

Det skete med et forslag om at flytte boligbeskatningen til salgsgevinsten – en såkaldt avanceskat.

Den idé er Socialdemokratiet heller ikke med på.

– Vi går ikke til valg på en avanceskat. Vi er en regering med tre forskellige partier, og Lars Løkke Rasmussen har præsenteret sine tanker, og vi har vores politik, og det, synes jeg, er helt fair.

Kong Frederik understreger over for den fremmødte presse i Nuuk, at det grønlandske folks velbefindende ligger ham på sinde.

– Det grønlandske folks ve og vel ligger mig meget på sinde. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, siger han ifølge DR.

Kongen har netop været til frokost i Hans Egedes Hus sammen med blandt andre den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Nu skal han på besøg på gymnasiet i Nuuk.

Her glæder han sig til at møde nogle unge mennesker og snakke med dem om, hvordan de ser deres land lige nu, siger han ifølge DR.

Det er den gymnasiale uddannelse GUX Nuuk, som kongen lægger vejen forbi.

Her vil han ifølge programmet få en rundvisning og møde skolens elever.

Kong Frederik er i Grønland indtil fredag.

I foråret 2024 tilbød tre mænd en nordsjællandsk synsmand penge for at slippe uden om et besøg i en synshal.

Synsmanden blev ifølge politiet tilbudt mellem 4000 og 8000 kroner for de fejlfrie synsrapporter.

De tre kunder har onsdag alle tilstået ved retsmøder i Retten i Viborg. Det fortæller anklagerfuldmægtig Nicolai Soelberg fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

De to af mændene erkendte et tilfælde af bestikkelse hver og blev idømt 20 dages betinget fængsel. Den sidste erkendte tre forskellige tilfælde af bestikkelse og fik en straf på 40 dages betinget fængsel.

Priserne for de falske synsrapporter fremgår af de retsmødebegæringer, som anklagemyndigheden har sendt til retten.

Her kan man eksempelvis se, at den mand, som blev dømt for tre tilfælde af bestikkelse, tilbød 8000 kroner for en falsk synsrapport af en BMW.

Det er forventningen, at den nordsjællandske bilsynsassistent skal for retten i løbet af foråret.

Nordsjællands Politi mistænker ham for at have modtaget bestikkelse mindst 70 gange.

I forbindelse med efterforskningen har Nordsjællands Politi udsendt et stort antal sager mod bilsynsassistentens mistænkte kunder til politikredse over hele landet.

Retten i Viborg havde også en fjerde mulig tilståelsessag på programmet onsdag. Den sag kunne imidlertid ikke gennemføres som tilståelsessag, oplyser anklageren.

De tre mænd, som onsdag blev dømt, har alle modtaget dommen.

Fremgangsmåden med at tilbyde falske synsrapporter er set før.

En ansat i en synshal i Kerteminde er tidligere blevet afsløret af DR-programmet Kontant.

Han blev siden idømt fængsel i ni måneder for lidt over 60 tilfælde af bestikkelse. Tre måneder skulle afsones, imens den resterende del af dommen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

I København og Nordsjælland tjener boligejere millioner på blot at sove mellem deres mursten, mens borgere i landdistrikterne går glip af samme gevinster.

Det billede tegner Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, i et nyt forslag om boligbeskatning.

Her vil Enhedslisten indføre en skat på 15 procent af boliggevinster, der ligger over en million kroner.

– Der er en grundlæggende uretfærdighed i, at vi beskatter arbejde ret hårdt, men hvis du tjener millioner på at sælge en villa eller ejerlejlighed i København, kan du stikke pengene stort set skattefrit i lommen, siger han.

Forslaget vil give et provenu på omkring to milliarder kroner. Halvdelen skal omfordeles til at holde liv i lokalsamfund i landdistrikterne, mens den anden halvdel skal bygge billigere boliger, lyder det fra partiet.

Udspillet kommer, efter at regeringspartierne er røget i totterne på hinanden over boligbeskatning.

Den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, lagde an til boligkamp i sin nytårstale.

Her påpegede hun, at der følger en stor ulighed og uretfærdighed med de store boliggevinster for særligt ejerboliger i velhaverkvarterer.

Mens Socialdemokratiet ikke har konkretiseret sin løsning på den udfordring, har Moderaternes partiformand, Lars Løkke Rasmussen, markeret et ønske om at beskatte gevinster ved boligsalg hårdere.

Det har fået Venstre til at melde klart ud, at det ikke vil ske i en regering, Venstre sidder i.

Enhedslistens forslag kommer derfor på et ophedet tidspunkt i boligdebatten.

Tre fisk er i øjeblikket i gang med et spektakulært kønsskifte hos Øresundsakvariet.

Det skriver akvariet i en pressemeddelelse.

De tre hunfisk af arten rødnæb er i gang med at forvandle sig til hanner.

Forvandlingen ses ved, at der kommer markante blå striber på fiskenes hoveder og kroppe.

Det ligger til arten at foretage kønsskifte, men det foregår normalt skjult i havets dyb.

Det forklarer akvariechef Jens Peder Jeppesen.

– Vi har fulgt fiskene i den sidste måneds tid og kan se både farveskift og ændret adfærd dag for dag.

– Det er første gang, vi dokumenterer et kønsskifte så tydeligt på Øresundsakvariet, siger Jens Peder Jeppesen i meddelelsen.

Arten er en af de mest farverige i de danske farvande.

Alle rødnæb starter livet som hunner. Men på et tidspunkt indleder nogle af dem en biologisk transformation og bliver til hanner.

Hannen kaldes også blåstak.

Man troede i mange år, at rødnæb og blåstak var to forskellige fisk. Men det har vist sig, at der er tale om samme art.

Forvandlingen tager syv til otte måneder og omfatter skift af farve og mønstre, ændring af kønsorganer og ændret adfærd.

I overgangsfasen – som foregår netop nu – kan fiskene være en spektakulær blanding af rød og blå, skriver Øresundsakvariet.

Øresundsakvariet er et saltvandsakvarie, der ligger tæt på Øresund ved Nordhavnen i Helsingør.

Akvariet er en del af Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

I 2025 lagde 56.182 gæster vejen forbi akvariet, fremgår det af akvariets hjemmeside.

Politiet forsøger fortsat at blive klogere på, hvad der skete, før en 33-årig mand blev fundet alvorligt tilskadekommen i Kolding for to uger siden.

Sydøstjyllands Politi gentager i en pressemeddelelse, at eventuelle vidner gerne må henvende sig.

Politikredsen oplyser til Ritzau, at ingen vidner indtil videre har reageret på politiets første appel om at henvende sig.

Det er derfor, at man nu gentager opfordringen til borgere, der måtte have set manden, lyder det.

– Vi har fortsat et stort ønske om at kortlægge mandens færden, forud for at han blev fundet tilskadekommen omkring klokken 03.00. Derfor håber vi, at offentliggørelsen af billedet kan få nogle til at henvende sig – også hvis de måtte have set manden andre steder i Kolding end lige på eller i nærheden af Platinvej, udtaler vicepolitiinspektør Carsten Vester i pressemeddelelsen.

Manden blev fundet på Platinvej i Kolding natten til 4. februar.

Han blev i den forbindelse vurderet til at være alvorligt tilskadekommen.

Onsdag ønsker politiet ikke at oplyse til Ritzau, hvad mandens aktuelle tilstand er.

Sydøstjyllands Politi har ikke oplyst, hvordan man mener, at manden er kommet til skade.

Sydøstjyllands Politi har i onsdagens pressemeddelelse også offentliggjort et billede af manden. Her kan man se, at han var iført en mørk hættetrøje og mørke bukser.

Politiet beder eventuelle personer, som har set manden i tidsrummet klokken 01.00 til 03.00, om at henvende sig.

Desuden må beboere i nærheden gerne tjekke videoovervågning i biler eller ved ejendomme.

Har man set noget, eller hvis man har andre relevante oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114, lyder det i pressemeddelelsen.

Forsyningstilsynet går nu ind i sagen om tårnhøje elpriser tirsdag eftermiddag i Østdanmark.

– Vi har noteret os den pågældende hændelse og er i gang med at undersøge den nærmere, skriver direktør i Forsyningstilsynet Carsten Smidt i en kommentar til Ritzau.

Elprisen var tirsdag sidst på eftermiddagen usædvanlig høj for østdanske forbrugere og toppede på omkring 9,92 kroner per kilowatt-time.

Energinet, der driver og vedligeholder elnettet, har oplyst, at det skyldes en kombination af en datafejl og vindstille vejr med begrænset elproduktion fra vindmøller.

Fejlen bestod i, at en transformerstation, der spiller en afgørende rolle i at sende strøm fra Fyn til Sjælland, ved en fejl blev meldt ude af drift.

Derfor blev elprisen beregnet, som om der i det østlige Danmark ikke var adgang til billig strøm fra elnettet i Vestdanmark.

Brancheorganisationen Dansk Erhverv var efterfølgende ude med riven efter Energinet.

– Det er jo dybt alvorligt og noget, som skal undersøges til bunds, lød det fra vicedirektør i Dansk Erhverv Ulrich Bang.

Han sagde tirsdag aften, at Forsyningstilsynet bør se på sagen og vil også have klarlagt, om der kan være potentiale for at gøre et erstatningsansvar gældende.

Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent i Green Power Denmark, har over for dagbladet Politiken vurderet, at de høje priser “i hvert fald” har kostet forbrugerne fem millioner kroner.

Energinet oplyser til Ritzau, at man har sat en undersøgelse af sagen i gang.

– Vi har allerede igangsat en grundig undersøgelse. Den er endnu ikke helt færdig.

– Når den er færdig, deler vi den naturligvis gerne med de myndigheder, der måtte ønske det, siger vicedirektør og leder af Systemdrift i Energinet Klaus Winther i et skriftligt svar.

Også onsdag eftermiddag er elprisen høj i Østdanmark. Datafejlen er rettet, så prisen er alene udtryk for udbud og efterspørgsel, lyder det fra Energinet.

En 20-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage for et røveri på gaden på Nørrebro i København.

Det er resultatet af et grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret.

Manden overfaldt ifølge sigtelsen det kvindelige offer natten til 7. februar. Her tog han kvælertag på hende og tvang hende i jorden, mener politiet.

Da det lykkedes kvinden at vriste sig fri, blev hun slået adskillige gange af manden, inden han stak af med hendes taske.

Den 20-årige har erkendt røveri, men har endnu ikke forholdt sig til en sigtelse om grov vold.

Ved onsdagens grundlovsforhør ønskede han ikke at udtale sig.

Røveriet skete på Den Røde Plads på Nørrebro.

I retten kom det frem, at kvinden har forklaret, at hun i første omgang faldt i snak med den unge mand.

Men på et tidspunkt tog han pludselig fat om hendes hals bagfra og tvang hende mod jorden.

I retten kom det frem, at politiet ikke har fundet kvindens taske.

Den mistænkte mand blev anholdt af Københavns Politi tirsdag formiddag.

Bulgarerne skal inden længe til stemmeurnerne endnu en gang.

Det står klart, efter at landets præsident, Iliana Iotova, onsdag har udskrevet parlamentsvalg, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg vil udstede et dekret om afholdelse af valg den 19. april, sagde Iliana Iotova på et pressemøde tidligere onsdag.

Valget er det ottende i Bulgarien på fem år og kommer i kølvandet på omfattende protester mod korruption i landet.

I sidste uge bad Iotova den fungerende chef for Bulgariens nationalbank, Andrej Gjurov, om at lede en midlertidig regering, som skal stå for forberedelserne til det kommende parlamentsvalg.

Bulgariens tidligere præsident Rumen Radev erklærede allerede i januar, at landet snart skulle gennem et nyt valg, men satte ikke en dato på.

Det skete, da de ledende partier i landet nægtede at give mandat til at danne en regering, efter at den seneste premierminister, Rosen Zhelyazkov, trådte tilbage i december.

Zjeljazkov blev valgt som premierminister den 16. januar 2025 og repræsenterede det konservative centrumhøjreparti Gerb.

Han har tidligere været blandt andet transportminister og formand for den bulgarske nationalforsamling.

Kort efter at Radev udskrev valget, trådte han selv tilbage fra præsidentposten, hvorefter Iotova, der indtil da var landets vicepræsident, tog over.

Flere medier skrev på daværende tidspunkt, at der var spekulationer om, hvorvidt Radev ville skabe sit eget politiske parti og stille op til det kommende parlamentsvalg.

I landets hovedstad, Sofia, var titusindvis af demonstranter i december på gaden og krævede regeringens afgang.

De mente, at mindretalsregeringen havde svigtet i kampen mod korruption i et af EU’s fattigste medlemslande.

Under en af de store demonstrationer projicerede demonstranter med laserlys ordene “Ud med mafiaen” og “Afgang” op på parlamentsbygningen i Sofia.

Bulgarien, der har 6,4 millioner indbyggere, blev medlem af EU i 2007 og indførte euroen som valuta 1. januar i år.

En mand på 67 år fra Fredensborg er onsdag blevet anbragt i et arresthus, i forbindelse med at politiet har sigtet ham for narkotika og skydevåben.

Manden sigtes for at have opbevaret et oversavet jagtgevær, en oversavet riffel samt en pistol.

Desuden mistænkes han for at have solgt 860 gram amfetamin og for besiddelse af blandt andet et halvt kilo amfetamin og ti kilo skunk.

Det oplyser anklager Mette Skou Hansen fra Nordsjællands Politi til Ritzau.

Anholdelsen af manden skete tirsdag, og onsdag har en dommer i Retten i Helsingør besluttet at varetægtsfængsle ham frem til 17. marts.

Med henvisning til, at retsmødet er foregået bag lukkede døre, ønsker anklageren ikke at svare på, om den 67-årige nægter eller erkender sig skyldig.

Heller ikke rettens begrundelse for at varetægtsfængsle ønsker anklageren at oplyse om.

Yderligere to personer er onsdag blevet anholdt i sagen om drabet på en højrefløjsaktivist i den franske by Lyon i sidste uge.

Det oplyser anklagemyndigheden i Lyon ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er det totale antal anholdte i sagen 11, efter at ni personer ligeledes tirsdag blev anholdt.

Blandt de anholdte, der er mistænkt for at være involveret i drabet, er en assistent til en fransk venstreorienteret politiker.

Den 23-årige aktivist Quentin Deranque døde efter at være blevet overfaldet af mindst seks personer, har anklagemyndigheden tidligere oplyst.

Ved overfaldet pådrog han sig en alvorlig hjerneskade.

Overfaldet fandt sted torsdag i sidste uge i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Uefa har straffet FC København med en bøde på 40.000 euro og givet midterforsvareren Gabriel Pereira to spilledages karantæne efter Champions League-opgøret mod FC Barcelona i januar.

Det oplyser FC København i en pressemeddelelse.

Bøden svarende til cirka 300.000 danske kroner gives på baggrund af kast med genstande fra de københavnske udebanefans ned mod hjemmeholdets tilskuere ved flere tilfælde under kampen. Det skriver FCK.

Karantænen til brasilianske Gabriel Pereira skyldes, at han fornærmede en kampofficial efter slutfløjt, og den gælder i alle Uefas europæiske turneringer.

Senere onsdag aften kunne FCK desuden meddele, at klubben også sanktioneres på baggrund af hjemmekampen mod Napoli 20. januar.

For omfattende brug af pyroteknik og for ophold på trapper under kampen mod italienerne tildeles københavnerne en bøde på 39.000 euro.

Samlet set skal de danske mestre altså betale knap 600.000 kroner i bøder til Uefa på baggrund af de to Champions League-kampe.

Desuden lyder det fra FCK, at Thomas Delaney, der mod Napoli fik rødt kort, tildeles to karantænedage for forseelsen. Den første karantænedag blev dog afsonet i kampen mod Barcelona, lyder det.

FCK gæstede den spanske storklub 28. januar på Camp Nou. Københavnerne kom tidligt foran, men indkasserede fire mål og tabte kampen 1-4.

Til sidst i kampen sendte Gabriel Pereira bolden i mål, men scoringen blev annulleret efter videotjek. Han fik kort efter gult kort for usportslig opførsel.

Nederlaget sendte den danske hovedstadsklub ud af Champions League, og karantænen for Gabriel Pereira vil først træde i kraft fra næste sæson.

Den 25-årige brasilianer kom til FCK i 2024 og spillede næsten samtlige minutter i otte Champions League-kampe i denne sæson.

Tusindvis af fjernvarmekunder i Trekantområdet stod onsdag op til kolde radiatorer.

Det skyldes et udfald hos Skærbækværket, der sender overskudsvarme ud i fjernvarmenettet i en række områder i Fredericia, Kolding og Vejle kommuner.

Ewii Varme har 36.900 kunder i de berørte områder og vurderer, at de fleste af dem onsdag morgen var påvirket af udfaldet.

Onsdag klokken 13 er status, at mere end halvdelen af kunderne igen har varme i radiatorerne.

Det oplyser Ewii i en pressemeddelelse.

– Vi regner med, at de fleste har varme engang over middag. Men vi kan ikke garantere det, sagde presseansvarlig Ann Warren fra Ewii onsdag formiddag til Ritzau.

Udfaldet skete onsdag morgen.

Et netværk af kedler blev startet op for at nødforsyne de husstande og virksomheder, der mangler varme.

– Det kan tage tid, før varmen er genetableret hos alle. De, der bor tæt på en kedel, vil have varme hurtigere, mens andre, der bor længere væk fra en kedel, kan opleve at skulle vente længere, siger Ann Warren.

De berørte kunder blev orienteret via sms.

Vintervejr og hård frost gør det ekstra kritisk, når varmen sætter ud.

– Folk vil gerne have varme i de her dage, så kulden er ikke ligefrem en medspiller, siger Ann Warren.

Selskabet Ørsted, der står bag Skærbækværket, har i et svar til TV Syd og Fredericia Dagblad oplyst, at man er “i gang med at starte anlægget op igen og forventer at producere varme sidst på eftermiddagen”.

Det er ikke nærmere oplyst, hvad udfaldet på værket skyldes.

En kvinde nægter, at hun forsøgte at indsmugle en gps-tracker med mikrofon, da hun i november 2023 skulle besøge den dengang drabsmistænkte Philip Patrick Westh.

Hun blev godt nok snuppet med gps-trackeren i lommen, da hun skulle ind i Storstrøm Fængsel, men hun afviser, at hun vidste, at den lå der.

– Jeg havde ikke en idé om, at den var der, siger hun onsdag i Retten i Nykøbing Falster.

Her er hun tiltalt for at forsøge ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet ved at forsøge at smugle gps-trackeren ind, som også havde en mikrofon.

Hun fortæller, at hun i første omgang havde en stor dunjakke på, da hun kørte til fængslet.

Men på parkeringspladsen ved fængslet skiftede hun til en uldjakke, som lå i hendes bagagerum, da hun ikke ville gå ind i fængslet i den store jakke. Hun var derfor ikke opmærksom på, at gps-trackeren lå i jakken, forklarer hun.

At hun overhovedet havde gps-trackeren, skyldtes, at hun ville holde øje med sin kæreste.

– Den gps-tracker har jeg brugt til at undersøge min kæreste. Der har været nogle forhistorier, hvor jeg har haft noget mistillid, siger hun.

Hun afviser dog, at hun vidste, at gps-trackeren også kunne optage lyd.

Kvinden havde en relation til Philip Westh, men er beskyttet af et navneforbud i sagen, hvorfor relationen ikke kan beskrives nærmere.

Philip Westh blev i april 2023 anholdt, da han havde bortført en 13-årig pige og holdt hende fanget i 27 timer, inden hun blev befriet fra hans hus i Svenstrup ved Korsør.

Efterfølgende blev han også sigtet for drabet på 17-årige Emilie Meng, som forsvandt fra Korsør Station i 2016 og et halvt år senere blev fundet død i en sø.

Desuden blev han sigtet for i 2022 at have overfaldet og forsøgt at bortføre en 15-årig efterskoleelev i Sorø, som dog lykkedes med at slippe væk.

I sommeren 2024 blev Philip Westh idømt livstid for drabet på Emilie Meng, bortførelse, drabsforsøg og voldtægt af den 13-årige samt overfaldet på efterskoleeleven.

I november 2023, hvor kvindens besøg fandt sted, var der endnu ikke et anklageskrift i sagen, og der var derfor ikke så mange detaljer om sagen.

Philip Westh var dengang også underlagt brev- og besøgskontrol. Så selv om kvinden havde fået tilladelse til at besøge ham i fængslet, måtte hun ikke tale med ham om sagen, og en betjent skulle overvære besøg.

Anklager Baran Temizsoy vil derfor vide, om hun var nysgerrig på at vide mere om sagen dengang.

– Nej, jeg var ikke klar til at høre, hvad sagen handlede om. Fordi det var så alvorlige ting. Vi snakkede om alt muligt andet. Jeg havde ikke behov for at høre hverken det ene eller andet, siger hun.

Efter fundet af gps-trackeren fik hun en karantæne på tre måneder, hvor hun ikke måtte besøge ham.

Tiltalen mod kvinden er rejst efter straffelovens paragraf 124, stk. 4.

I sagen vil anklagemyndigheden gå efter en fængselsstraf. Der vil maksimalt være tale om 30 dages fængsel.

Forhandlingerne mellem Ukraine, Rusland og USA er overstået for denne gang.

Det bekræfter både ukrainske og russiske kilder ifølge Reuters og det statslige russiske medie Tass.

Mødet mellem parterne fandt sted over to dage i den schweiziske by Genève, og onsdag var sidste dag.

Onsdagens møde varede omkring to timer – noget kortere end tirsdagens cirka seks timer lange møde.

Den russiske chefforhandler og præsidentrådgiver, Vladimir Medinskij, siger ifølge Tass, at det næste møde mellem parterne vil finde sted i en nær fremtid.

Han kalder samtidig de to dages forhandlinger mellem parterne for “vanskelige, men forretningsagtige”.

På beskedtjenesten WhatsApp bekræfter den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge nyhedsbureauet AFP, at parterne er blevet enige om, at flere møder vil finde sted.

Den ukrainske chefforhandler, Rustem Umerov, siger ifølge nyhedsbureauet, at der var “fremskridt” i forhandlingerne, og at flere spørgsmål blev afklaret.

– Vi fokuserer på at arbejde os igennem de vigtigste bestemmelser, der er nødvendige for at færdiggøre processen. Det er et komplekst arbejde, der kræver enighed mellem alle parter og tilstrækkelig tid, siger han.

Hverken den russiske eller ukrainske side går dog i detaljer med, hvad fremskridtene mere konkret indebærer.

Mens mødet foregik, skrev den ukrainske præsident i et opslag på X, at tirsdagens samtaler havde været “svære” og anklagede den russiske side for at trække forhandlingerne i langdrag.

I opslaget skrev han også, at europæiske repræsentanter havde været til stede under dele af mødet, og at en udveksling af krigsfanger og løsladelse af civile var på programmet under forhandlingerne.

– Blandt andet skal det humanitære spor diskuteres i dag. Navnlig skridt mod udveksling af krigsfanger og frigivelse af civile, skrev Zelenskyj.

Inden forhandlingernes begyndelse lød det fra Kreml-talsperson Dmitrij Peskov, at de “vigtigste spørgsmål” ville være på dagsordenen på mødet, herunder territorier, skrev det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Fastansatte på erhvervsmediet Dagbladet Børsen kan se frem til at få økonomisk del i, at mediet det seneste år har løftet omsætning og bundlinje.

Det skriver Børsen i en pressemeddelelse i forbindelse med mediets årsregnskab for 2025, der er offentliggjort onsdag.

Dagbladet har sidste år omsat for 334,2 millioner kroner, hvilket er fire procent mere end året forinden, mens driftsresultat før finanser landede på 55,7 millioner.

Resultatet er fratrukket overskudsdeling, som udbetales til alle fastansatte på Børsen på knap 4000 kroner per fuldtidsansat, skriver mediet.

Avisens administrerende direktør, Jesper Buchvald, kalder årsregnskabet for det stærkeste “regnskab for Børsen i mange år”.

– Fremgangen er skabt, fordi vi på stort set alle forretningsområder har formået at løfte os og gøre det endnu bedre end tidligere, siger han i meddelelsen.

Mediet har formået at toppe sine egne forventninger for året. I forbindelse med årsregnskabet for 2024 lød det for et år siden, at det forventede et løft i omsætningen med tre procent.

Det er vokset med fire procent.

Børsen skriver selv, at det særligt er abonnementsforretningen i 2025, der har vist fremgang – særligt i forhold til erhvervsabonnementer.

Antallet af abonnementer, som er steget sidste år, fremgår ikke.

Derudover lægger Buchvald vægt på erhvervsmediets annonceforretning, som er udvidet med 3,5 procent.

– Det understreger både robustheden og relevansen af vores tilbud. Vi forventer fortsat udfordringer i det bredere marked, men fastholder en ambition om at kunne vækste yderligere på området, siger han.

Dagbladet Børsen blev stiftet i 1896. Hovedejeren er Bonnier-koncernen, som ejer 50,1 procent, mens de resterende 49,9 procent ejes af JP/Politikens Hus.

Elnetselskaberne Cerius-Radius havde sidste år 179 sager om tyveri af strøm for mere end 20 millioner kroner.

Det oplyser selskaberne, der forsyner 1,5 millioner mennesker i Østdanmark med el, i en pressemeddelelse.

Til sammenligning havde elnetselskaberne i 2024 140 sager om tyveri af strøm for 9 millioner kroner.

Strømtyvene tapper strøm til for eksempel varmepumpen, saunaen eller jacuzzien uden at betale for den.

Det går ud over de andre forbrugere, der så må til lommerne, siger funktionschef Cäthe Bay Smidt.

– Som netselskaber kan vi selvfølgelig ikke acceptere, at lovlydige elkunder skal betale for strømmen hos dem, der vælger at stjæle.

– Derfor har vi et tæt samarbejde med politiet, så vi kan sætte ind, når vi finder snyd, siger hun i meddelelsen.

Cerius-Radius har intensiveret indsatsen for at finde strømtyve, fremgår det.

Arbejdet med at opsnuse strømtyvene ligger hos driftsselskabet Nexel, og her er der blevet mandet op i jagten på tyvene.

Det oplyser funktionschef i Nexel Bo Danielsen.

– Desværre finder vi flere sager med snyd end tidligere, og det er også vores klare opfattelse, at der er endnu mere derude.

– Derfor arbejder vi målrettet på en bedre brug af data, så vi kan opsnuse endnu flere sager, siger Bo Danielsen i pressemeddelelsen.

Ud over brug af data er henvendelser fra borgerne afgørende i jagten på svindlerne, lyder det.

– Et af vores vigtigste værktøjer er fortsat borgere, der bruger vores hjemmeside til at melde, når de for eksempel ser et kabel, der stikker underligt ud af et kabelskab eller andet bemærkelsesværdigt, siger Bo Danielsen.

Anmeldelserne kan ske anonymt, og alle tips bliver undersøgt, lover han.

– Vi har eksempler på, at henvendelser fra opmærksomme borgere leder til sager med strømtyveri for millioner af kroner, siger Bo Danielsen.

Fem mænd fra Brabrand ved Aarhus blev onsdag morgen anholdt i en stor sag om falske bankbude.

De sigtes for at have været bagmænd, da der blev begået “flere hundrede” tilfælde af kontaktbedragerier over hele landet.

Det oplyste Østjyllands Politi onsdag formiddag.

En af mændene, som er 27 år gammel, blev fremstillet i grundlovsforhør i sagen.

Grundlovsforhøret endte med, at han blev varetægtsfængslet i fire uger. Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

De resterende anholdte blev løsladt, skriver TV 2 Østjylland.

Den særlige kriminelle genre er et fænomen, som politiet har advaret borgerne om i flere år.

Typisk bliver ældre mennesker ringet op og får et særligt oprivende budskab:

Banken vil hjælpe efter et forsøg på svindel, og derfor sendes et såkaldt bankbud ud til borgerens adresse for at hente hævekort.

Men det er et stort fupnummer, som baserer sig på, at de fleste borgere er tillidsfulde, og at de bliver alarmeret på grund af opkaldets hastende karakter.

I den aktuelle sag er forholdene begået inden for de sidste par år, oplyser Østjyllands Politi, hvor opklaringsarbejdet er udført af afdelingen for økonomisk kriminalitet.

Undervejs i forløbet har politiet anholdt flere falske bankbude, og samtidig er der samlet beviser mod de fem nu anholdte, fremgår det af en pressemeddelelse.

Bedragerierne er ifølge politiet begået “i et kriminelt miljø med relation til rocker/bandemiljøet i det vestlige Aarhus”.

Fire af de fem anholdte har i øvrigt familiære relationer. De er mellem 18 og 32 år.

Den nu varetægtsfængslede mand tog forbehold for at kære beslutningen om fængsling til Vestre Landsret. Han nægter sig skyldig, oplyser politiet.

Nye mobile felthospitaler skal skabe forudsætninger for den bedst mulige behandling til sårede på kamppladsen.

Det skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har underskrevet en aftale med tyske Rheinmetall om fem nye felthospitaler, i en nyhed.

De nye mindre felthospitaler er primært containerbaseret og kan dermed anvendes fra ladet af et køretøj med et modul, “der kan anvendes til livreddende kirurgi og stabilisering endnu tættere på frontlinjen”.

Chefen for sanitet og lejr i FMI, der kun omtales med fornavnet Helle, siger, at de nye felthospitaler giver “øget mobilitet og hastighed, hvilket er en nødvendighed på den moderne kampplads”.

– Erfaringer fra Ukraine og evnen til at understøtte en tung brigade tilgodeses i den nye platform, lyder det fra Helle i FMI’s nyhed.

Felthospitalerne er til Hærens 1. Brigade, den tunge brigade, som også er kendt som “Hærens knytnæve”.

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel.

Den nye kapacitet betyder, at hæren har en større fleksibilitet i form af nye behandlingsstationer med nyere teknologi til kirurgiske indgreb.

Ud over operationscontainere har felthospitalerne også faciliteter som sterilcentral, intensivafdeling og egen iltproduktion.

To af de nye felthospitaler kommer også med faciliteter som tandlæge og CT-scanner.

Tre af felthospitalerne har primært fokus på kirurgisk behandling, hvor de to andre giver mulighed for udvidet diagnostik og behandling.

De nye felthospitaler kommer i løbet af i år og næste år, skriver FMI.

Antallet af fuldtidsledige på det danske arbejdsmarked steg i januar med 500 til i alt 89.600 personer.

Det viser sæsonkorrigerede tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering onsdag morgen.

Det giver en ledighedsprocent på 3,0.

Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, kan stigningen hænge sammen med det usædvanligt kolde vejr.

– Januar har været ekstraordinært kold og med masser af sne. Det har sænket aktiviteten i blandt andet byggeriet og kan have øget ledigheden mere end normalt, skriver han i en kommentar.

– Antallet af nytilmeldte ledige i byggeriet har i januar faktisk været næsten dobbelt så højt som sidste år. Det er dog en forbigående effekt.

Samme konklusion når 3F’s arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen frem til.

Ledigheden i byggeriet og de grønne fag blandt 3F’s medlemmer er alene steget med omkring 800 fuldtidspersoner fra december til januar, skriver han i en kommentar.

– Det er en usædvanligt stor vinterstigning, fordi vejret har været hårdere end normalt.

Jesper Grunnet-Lauridsen forudser, at stigningen i ledigheden kan komme til at fortsætte ind i februar, fordi kulden har bidt sig fast.

Erfaringen er dog, at byggeledigheden falder igen, når frosten er væk, og aktiviteterne tager til i foråret.

– Der er derfor tale om et midlertidigt udsving og ikke en konjunkturvending.

Begge understreger, at dansk økonomi og det danske arbejdsmarked står et solidt sted. Den tendens regner Erik Bjørsted med, fortsætter i år.

– Dansk økonomi har vist stor styrke i en tid med global usikkerhed og handelskrig, skriver han.

– Beskæftigelsen har overgået alle forventninger, og udsigterne for det danske arbejdsmarked er fortsat positive. Der er stadig udsigt til flere job og lav ledighed.