Seneste nyheder

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, fordømmer natten til torsdag dansk tid det, han omtaler som et statskup orkestreret af den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Det sker, kort tid efter at USA’s præsident, Donald Trump, har bekræftet, at han vil lade CIA udføre operationer i det sydamerikanske land.

Han overvejer også at udføre militære angreb på land mod narkokarteller, fremfor blot på havet, lød det tidligere fra Trump.

Det bliver taget skidt imod af Venezuelas præsident.

– Nej til krig i Caribien. Nej til regimeskifte. Nej til statskup orkestreret af CIA, siger Maduro til en komité.

Den er blevet nedsat som reaktion på, at USA har sendt krigsskibe til Det Caribiske Hav. Ifølge den amerikanske regering er det for at bekæmpe narkosmugling.

Men den venezuelanske regering fremfører altså, at amerikanerne i virkeligheden er ude på at gennemføre et kup.

I en pressemeddelelse fra regeringen lyder det natten til torsdag dansk tid, at USA vil have et regimeskifte for at få fat på landets olie. Det skriver Reuters.

Trumps udmelding udgør et brud på international lovgivning, står der videre. Venezuela vil derfor klage til FN’s Sikkerhedsråd.

Mindst 27 personer er blevet dræbt i amerikanske angreb i Caribien.

Onsdag blev endnu en båd angrebet af det amerikanske militær. Det fik Maduro til at sætte militærøvelser i gang flere steder. Han sagde samtidig, at han var ved at mobilisere militæret, politiet og en civil milits til at forsvare landet.

Donald Trump har hævdet – uden at fremlægge beviser – at det er narkoterrorister, som USA angriber.

Den amerikanske præsident anklager desuden Maduro for at stå i spidsen for et narkokartel. Det nægter venezuelaneren sig skyldig i.

I august fordoblede den amerikanske regering en dusør for informationer, der kan føre til en anholdelse af Nicolas Maduro. Den lyder nu på 50 millioner dollar – over 320 millioner kroner.

Maduro blev sidste år genvalgt til præsidentposten. Internationale valgobservatører har dog kritiseret valget for ikke at være frit.

AFP

Hos lønmodtagerne er købekraften i dag tilbage på samme niveau som før inflationskrisen.

Men det samme gælder ikke for personer på overførselsindkomst.

Først i 2029 vil de have indhentet den tabte købekraft.

Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, skriver Information.

Under inflationskrisen i 2021 og 2022 kom fødevarepriserne på himmelflugt, og især personer med lav indkomst havde svært ved at få enderne til at mødes.

De bruger en større procentandel af deres månedlige budget på mad og andre fornødenheder, og priserne i supermarkedet ramte dem derfor ekstra hårdt.

Og ser man specifikt på personer på overførselsindkomst, er de altså yderligere udfordret af, at de stadig ikke har indhentet den tabte købekraft.

Det skyldes blandt andet, at overførselsindkomster som kontanthjælp og førtidspension sættes op med forsinkelse. Når lønmodtagernes løn stiger, går der to år, før overførselsindkomsterne følger med.

Der har desuden været en årrække frem til 2023, hvor den procentvise stigning i overførselsindkomsterne ikke helt fulgte lønstigningerne.

Det var en politisk beslutning tilbage fra 2012.

Samlet set er købekraften hos mennesker på overførselsindkomst i dag 5,9 procent lavere end i 2020, skriver Information.

Hos lønmodtagerne er den 2,5 procent højere end dengang.

Købekraft er et udtryk for, hvor langt ens penge rækker. Når der er inflation – stigende priser – kan man købe færre varer end før for de samme penge, og ens købekraft er altså blevet mindre.

Under inflationskrisen steg priserne markant.

Inflationen er siden kommet ned på et normalt niveau igen, men ser man alene på fødevarer, stiger priserne stadig en del.

I september var madpriserne steget med 4,5 procent på et år.

Den samlede inflation lå på 2,3 procent.

Især kød og mejeriprodukter er blevet dyrere. Oksekød og kalvekød er blevet 24,1 procent dyrere på 12 måneder, mens ost er steget 9,3 procent i pris.

Indien har lovet at stoppe med at indkøbe russisk olie, som indgår i landets energiforsyning.

Det hævder USA’s præsident, Donald Trump, efter en samtale med Indiens premierminister, Narendra Modi, onsdag. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

– Han har forsikret mig om, at der ikke vil blive købt olie fra Rusland, siger Trump ifølge AFP.

– Det vil ikke ske øjeblikkeligt. Det er en proces, men den proces vil være kort.

Indien har umiddelbart ikke kommenteret meldingen fra USA’s præsident.

Trump har længe presset på for at få Indien til at stoppe indkøbene af russisk olie med den begrundelse, at oliepengene er med til at finansiere Ruslands krig i Ukraine.

Det er mere end tre år et halvt år siden, at Rusland invaderede nabolandet, og alle hidtidige forsøg på at få stoppet krigen har været forgæves.

Rusland er den største leverandør af olie til Indien, der er verdens tredjestørste importør og forbruger af olie. Omkring 35 procent af Indiens samlede olieforsyning kommer fra Rusland.

I slutningen af august fordoblede Trump den amerikanske importtold på indiske varer fra 25 til 50 procent på grund indiske indkøb af russisk olie.

– De er ligeglade med, hvor mange mennesker i Ukraine der bliver dræbt af den russiske krigsmaskine. På grund af dette vil jeg markant forhøje den told, som Indien betaler til USA, lød det dengang fra Trump.

Det fremgår ikke umiddelbart, om Trump agter at sænke tolden på indiske varer efter onsdagens samtale.

Onsdag kalder USA’s præsident den indiske premierminister for en god mand.

– Jeg ønsker ikke at ødelægge hans politiske karriere, siger Trump ifølge AFP om Modi.

75-årige Modi har været premierminister i Indien siden 2014.

– Jeg har fulgt Indien gennem mange år. Det er et fantastisk land, og hvert eneste år får de en ny leder. Min ven har nu siddet på posten i lang tid, siger Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, har godkendt, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA kan operere i Venezuela.

Det bekræfter den amerikanske præsident ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at New York Times onsdag rapporterede, at efterretningstjenesten havde fået lov at udføre operationer i Venezuela.

Den amerikanske præsident vil ifølge Reuters ikke kommentere en mulig operation mod Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det amerikanske militær har flere gange udført angreb på skibe i Caribien, hvor der angiveligt skulle være narkosmuglere fra Venezuela om bord.

Donald Trump har kaldt dem for “narkoterrorister”.

Det seneste angreb mod et skib blev udført tirsdag, hvor der ifølge Donald Trump blev dræbt seks narkohandlere.

Mindst 27 er blevet dræbt som følge af amerikanske angreb mod skibe, der angiveligt har transporteret ulovlige stoffer, skriver BBC.

Donald Trump udtaler onsdag ifølge AFP, at han også overvejer at udføre militære angreb på land mod venezuelanske narkokarteller.

– Vi kigger bestemt på land nu, fordi vi har havet meget godt under kontrol, siger han.

Spændingerne mellem de mangeårige fjender Venezuela og USA har den seneste måned nået nye højder, efter at Trump har sendt adskillige krigsskibe til Det Caribiske Hav.

USA’s præsident, Donald Trump, har i et notat til Kongressen erklæret, at USA er i “væbnet konflikt” med narkokarteller.

Flere juridiske eksperter har dog sået alvorlig tvivl om, hvorvidt angrebene er lovlige.

Colombias præsident, Gustavo Petro, har opfordret til en “strafferetlig proces” mod Donald Trump, da han mener, at uskyldige colombianske statsborgere er omkommet under angrebene.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har instrueret landets militær i at forberede en omfattende plan for at “besejre Hamas” i Gaza, hvis krigen begynder igen.

Det oplyser ministeren i en udtalelse ifølge Reuters.

Meldingen kommer, kort efter at USA’s præsident, Donald Trump, over for det amerikanske medie CNN onsdag aften har sagt, at han vil overveje at lade Israel genoptage kampene i Gaza, hvis ikke Hamas overholder sin del af våbenhvileaftalen.

Det gælder både en afvæbning og en returnering af alle gidsler – også de døde.

– Hvis Israel kunne gå ind og banke dem, ville de gøre det, siger Trump til mediet og tilføjer:

– Jeg var nødt til at holde dem tilbage. Jeg havde et opgør med Bibi (Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, red.).

Trump har tidligere truet med at afvæbne Hamas, hvis de ikke frivilligt gør det.

– Hvis de ikke afvæbner sig, vil vi afvæbne dem. Og det vil ske hurtigt og måske voldeligt, sagde præsidenten ifølge Reuters tirsdag uden at uddybe yderligere, hvem der skulle være involveret i en sådan afvæbning.

Hamas har indtil videre afvist at lægge våbnene.

Onsdag aften har gruppen udleveret yderligere to døde gidsler til Israel.

Dermed har Hamas udleveret sammenlagt ti lig.

Et af ligene matcher dog ifølge det israelske militær ikke nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

De to lig, som Hamas har udleveret onsdag, er endnu ikke blevet identificeret.

Ifølge den aftale om våbenhvile mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft fredag, er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde israelske gidsler.

Hamas melder selv onsdag ifølge Reuters, at man har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Den militære gruppe oplyser videre, at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Israel har efterfølgende kritiseret Hamas for ikke at have afleveret alle ligene.

Hamas har onsdag aften udleveret yderligere to døde gidsler til Røde Kors, der vil overdrage ligene til israelsk militær i Gaza.

Det skriver Israels militær (IDF) på det sociale medie X.

Dermed har Hamas udleveret sammenlagt ti lig til Israel.

Et af ligene matcher dog ifølge det israelske militær ikke nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

De to lig, som Hamas har udleveret onsdag, er endnu ikke blevet identificeret.

Ifølge den aftale om våbenhvile mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft fredag, er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde israelske gidsler.

Hamas melder selv onsdag ifølge Reuters, at man har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Den militære gruppe oplyser videre, at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Israel har kritiseret Hamas for ikke at overdrage alle lig med det samme.

Derfor har Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza været lukket frem til onsdag, og der har været meldinger om en reducering af nødhjælpen.

Det er dog uklart, hvor meget nødhjælp der onsdag er kommet ind i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, har i et interview med CNN sagt, at han vil overveje at lade Israel genoptage kampene i Gaza, hvis Hamas ikke overholder sin del af aftalen om våbenhvile – både afvæbning og udlevering af alle døde gidsler.

De 20 overlevende gidsler blev frigivet mandag efter to års fangenskab.

Israel har som en del af aftalen om våbenhvile udleveret 90 døde palæstinensere til Gaza.

Det er uklart, hvem de døde er, og hvorvidt de har mistet livet i israelsk fangenskab.

Israel har desuden løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger.

Heriblandt var langt de fleste tilbageholdte af de israelske myndigheder, mens 250 afsonede længere fængselsstraffe.

Hamas har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Det oplyser Hamas’ væbnede fløj til Reuters.

Den militære gruppe oplyser videre, at de har forpligtet sig til det, der blev aftalt i våbenhvileplanen, og at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Meldingen kommer kort inden, at Hamas forventes at overrække yderligere lig til Israel onsdag aften.

Ifølge israelsk militær er Røde Kors klokken 20.35 på vej mod et mødepunkt i Gaza for at modtage adskillige døde gidsler, skriver Reuters.

Aftalen om våbenhvilen i Gaza trådte i kraft fredag. Med den har Hamas forpligtet sig til at overdrage alle levende og afdøde gidsler.

Otte lig er indtil videre blevet udleveret af Hamas til Israel i løbet af mandag og tirsdag.

Syv af ligene er blevet identificeret til at være israelske gidsler, mens et enkelt lig ifølge Israels militær ikke matchede nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

Inden overleveringen startede, var meldingen, at der stadig var 28 afdøde gidsler i Gaza.

Israel har efterfølgende kritiseret Hamas for ikke at aflevere alle ligene med det samme.

Som følge deraf har Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza været lukket frem til onsdag, og der har været meldinger om en reducering af nødhjælpen.

Det er dog uklart, hvor meget nødhjælp der onsdag er kommet ind i Gaza.

I et interview med det amerikanske medie CNN siger USA’s præsident, Donald Trump, at han vil overveje at lade Israel genoptage kampene i Gaza, hvis ikke Hamas overholder sin del af våbenhvileaftalen – herunder både en afvæbning og en returnering af alle gidsler – også de døde.

– Hvis Israel kunne gå ind og banke dem, ville de gøre det, siger Trump til mediet og tilføjer:

– Jeg var nødt til at holde dem tilbage. Jeg havde et opgør med Bibi (Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, red.).

Et fly med USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, om bord har onsdag været nødsaget til at foretage en nødlanding i Storbritannien.

Det skyldes en revne i luftfartøjets forrude, skriver en talsmand for Pentagon på det sociale medie X.

Alle passagerer på flyet er i sikkerhed, lyder det.

Ifølge Fox News fløj fartøjet i første omgang ned i 3000 meters højde på grund af mulige udfordringer med trykket i flykabinen.

Det er uvist, hvad der har forårsaget revnen i flyets forrude.

Den amerikanske forsvarsminister var på vej tilbage til USA efter et Nato-møde i Bruxelles.

Her har blandt andet krigen mellem Ukraine og Rusland været på dagsordenen, hvor Pete Hegseth varslede omkostninger for Rusland, hvis landet ikke slutter fred med Ukraine.

– Hvis krigen ikke slutter. Hvis der ikke er en vej til fred på kort sigt, så er USA sammen med de allierede klar til at tage de nødvendige skridt til at påføre Rusland omkostninger for landets fortsatte aggression, sagde Pete Hegseth onsdag under mødet.

På vej ind til mødet opfordrede den amerikanske forsvarsminister desuden til, at Europa købte amerikanske våben for at donere til Ukraine.

– Hvis der er noget, vi har lært af præsident Trump, så er det den aktive brug af “fred gennem styrke”. Man får fred, når man er stærk. Ikke når man bruger stærke ord eller anklagende pegefingre, sagde Hegseth onsdag morgen.

Det er ikke første gang i år, at et fly med en amerikansk minister om bord har måttet lave en uplanlagt landing.

I februar måtte et fly med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, der havde kurs mod München, vende om og flyve tilbage til Washington på grund af “mekaniske problemer” med flyet.

Aalborg Håndbold har fået en ganske fornuftig start på denne sæsons Champions League.

Onsdag aften levede nordjyderne op til den store favoritrolle på hjemmebane, da bundproppen Dinamo Bucuresti blev slået med 34-28.

Det var ikke fordi, Aalborg spillemæssigt sprudlede, men mindre kunne snildt gøre det mod de undertippede rumænere.

Aalborg har nu vundet fire af de fem første kampe i denne sæsons Champions League-gruppespil. Det eneste nederlag kom på udebane til Füchse Berlin, der topper gruppen med maksimumpoint.

Omvendt har Bucuresti i den anden ende af tabellen fortsat de første point til gode.

Nordjyderne kom flyvende ud af starthullerne onsdag aften og viste med det samme, at de mange profiler var mindst et niveau over de rumænske gæster.

Særligt Juri Knorr var i hopla, og den lynhurtige tysker drev flere gange gæk med Bucurestis defensiv. Efter de første ti minutter havde playmakeren scoret fire mål.

Da også Mads Hoxer på højrebacken havde meldt sig ind i opgøret med sit gode duelspil og stærke skudarm, var Aalborg foran 9-3.

Hver gang nordjyderne satte tempo på, kunne Bucuresti ikke følge med.

Op mod pausen kom der dog flere fejl ind i hjemmeholdets spil, og da der samtidig var et par ukoncentrerede afslutninger, spiste rumænerne en smule af forspringet.

Efter sidebyttet fortsatte Aalborg med at lave et par dumme fejl. Det gjorde, at Bucuresti kom op og snuse, da gæsterne kun var bagud 18-19, men så strammede de nordjyske værter op.

Niklas Landin i målet stemplede ind med et par vigtige redninger, som samtidig gjorde, at Aalborg gav den gas i kontrafasen.

Så gik det lige pludselig stærkt, og på næsten ingen tid var Aalborg tilbage i kontrol ved 25-19. Præcis som i første halvleg stod Knorr for flere af scoringerne.

Rumænerne mistede fuldstændig modet, og Marinus Munk og Sander Sagosen sørgede i de sidste minutter for en suveræn nordjysk sejr.

Israel bør straks åbne grænseovergange til Gaza, så nødhjælp kan komme ind, som det er aftalt i våbenhvileaftalen.

Det siger FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, til nyhedsbureauet AFP.

– Vi har efterlyst uhindret adgang. Det bør ske nu. Vi ønsker, at det sker med det samme som en del af aftalen, siger han.

Tidligere har meldingen fra Israel været, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza vil forblive lukket frem til onsdag, og strømmen af nødhjælp vil blive reduceret.

Ifølge Reuters fremgår det af et notat, at Israel indfører restriktionerne, eftersom “Hamas brød aftalen om frigivelse af gidslernes lig”.

Den israelske tv-kanal Kan oplyste onsdag morgen, at Israels regering har besluttet at annullere planlagte restriktioner på nødhjælp.

Det er dog ikke bekræftet, og ifølge AFP har Rafah-grænseovergangen onsdag været lukket.

Fletcher fortæller til Reuters, at Rafah-grænseovergangen forventes at åbne torsdag.

Den nuværende nødhjælp kommer ind i Gaza gennem andre grænseovergange under israelsk kontrol.

Israelske embedsfolk har ifølge Reuters oplyst, at 600 biler er blevet godkendt til at komme ind i Gaza under aftalen. Nyhedsbureauet skriver, at 600 lastbiler er det daglige antal, der kræves ifølge våbenhvileplanen.

Ifølge Fletcher er det et “godt udgangspunkt” men ikke nok.

Samtidig understreger han over for Reuters, at over 50 internationale ngo’er som Norsk flygtningehjælp og Oxfam, skal have lov til at bringe nødhjælp ind.

– Vi kan ikke levere den nødvendige indsats uden deres tilstedeværelse og engagement. Så vi ønsker at se dem vende tilbage, siger han.

Den første udgave af Women’s Europa Cup, der er den næstbedste fodboldturnering i Europa for kvinder, bliver med to danske klubber.

I den sidste kvalifikationsrunde indløste Fortuna Hjørring og FC Nordsjælland onsdag aften en adgangsbillet til turneringen ved begge at vinde returopgørene.

HB Køge kunne senere onsdag aften gøre det til tre på stribe, men tabte med 5-3 på udebane mod Glasgow City. Dermed er sjællænderne ude med et samlet nederlag på 5-6.

Fortuna Hjørring vandt på hjemmebane med 1-0 over ukrainske Vorskla Poltava. Det første opgør mellem de to hold, der også blev spillet i Nordjylland, endte 1-1.

Dermed sikrede Joy Omewa Fortuna Hjørring en plads videre i Europa med sin scoring efter 14 minutter af returkampen.

FCN sikrede sig en plads videre, da holdet hjemme i Farum bankede litauiske Gintra med 5-0. Det første opgør i Litauen var endt med en 1-0 sejr til litauerne.

Allerede i det andet minut åbnede Cecilie Larsen hjemmeholdets målscoring, inden Signe Antvorskov i det 19. minut fordoblede føringen. Få minutter senere gjorde nyligt landsholdsudtaget Anna Walter det så til 3-0.

I de sidste minutter af den ordinære tid øgede Laila El Behery, inden hun i tillægstiden lukkede og slukkede til 5-0 med sin anden scoring inden for fem minutter.

Hovedturneringen i Women’s Europa Cup består af 16 hold og spilles som en ren knockoutturnering. De første ottendedelsfinaler spilles i november.

EU-Kommissionens forslag om en dronemur vil ikke være i konkurrence med Natos plan om at øge Natos droneforsvar.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles.

– De militære planer kommer fra Nato. EU vil understøtte medlemmernes indkøb af de nødvendige droner, siger Kaja Kallas.

Hun forsøger dermed at bilægge den forvirring, der er opstået, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin åbningstale i EU-Parlamentet i september annoncerede, at EU skulle bygge en “dronemur” med Ukraine.

– Vi må lytte til vores baltiske venners opfordring og opbygge en drone-mur. Dette er ikke en abstrakt ambition. Det er grundlaget for et troværdigt forsvar.

– En europæisk kapacitet, der udvikles, indsættes og opretholdes i fællesskab, og som kan reagere i realtid. En kapacitet, der ikke efterlader nogen tvivl om vores intentioner, sagde von der Leyen i talen.

Udmeldingen vakte opsigt, fordi det er Nato, der står for den militære beskyttelse af Europa, mens EU ikke har nogen hær.

Kallas afviser, at von der Leyen gik for langt.

– Nej, det er altid sådan, at EU-Kommissionen kommer med forslag, som medlemslandene diskuterer, siger Kaja Kallas.

Det skabte dog forvirring, da Natos generalsekretær, Mark Rutte, onsdag annoncerede, at Nato også har planer om at øge droneforsvaret.

– Nato vil gennemføre en række yderligere foranstaltninger mod droner, som vil opbygge, udvide og accelerere vores evne til at bekæmpe droner, sagde Mark Rutte onsdag.

De to organisationer er dog ikke på vej ud i en oprustningskonkurrence, lød det fra Rutte. Tværtimod vil de understøtte hinanden i arbejdet.

Samme melding kommer fra Kallas:

– Vi fordobler ikke arbejdet. Faktisk så komplimenterer vi hinanden. Jeg har holdt møde Natos militære chef, og vi har diskuteret, hvad EU kan gøre.

– EU kan hjælpe landene med indkøb og med at lave flagskibsprogrammerne, siger Kaja Kallas.

Hun henviser dermed til den køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030, som EU-Kommissionens ventes at præsentere torsdag.

Her vil “dronemuren” optræde som et af flagskibsprogrammerne. Det sker dog med afsæt i EU’s styrker, som blandt andet er fælles indkøb af militære kapaciteter, siger Kaja Kallas.

– EU vil hjælpe medlemslandene med at opfylde Natos styrkemål. Det er et forsøg på at hjælpe medlemslandene og koordinere med hinanden, siger hun.

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen skød onsdag Denmark Open i gang ved at vise, at han er tilbage på niveau med de bedste i verden.

Det skete, da han i et velspillet opgør avancerede med en sejr i to sæt 21-19, 21-12 over Chou Tien-Chen fra Taiwan, der ligger nummer fem i verden.

Den hårde modstand i første runde skyldes, at Axelsen stort set ikke har spillet badminton i det seneste halve år.

Tilbage i april blev han opereret for en drilsk rygskade, og først for en lille måneds tid siden gjorde han comeback ved en turnering i Hongkong.

Axelsen tabte stort i sin første kamp, men ved China Masters kort efter så man glimt af hans klasse, og den viste, at han altså for alvor er tilbage onsdag aften på hjemmebanen i Odense.

Det var ellers Chou, der startede klart bedst og undervejs i første sæt opbyggede en føring på 15-8, men så kom Axelsen i gang.

Danskeren viste det niveau, som han over en lang periode dominerede verdenstoppen med, og så var han pludselig foran 19-16.

På den anden sætbold sikrede Axelsen første stik, da hans smash akkurat havde fat i sidelinjen, og så løftede taget sig for alvor i den fyldte hal i Odense.

Chou Tien-Chen spillede faktisk ganske god badminton, men Axelsen var bare stærkere.

Det blev også tydeligt i et velspillet andet sæt, hvor danskeren viste, at han stadig mestrer alle spillets facetter.

Både defensiven og netspillet sad for Axelsen, der samtidig krydrede det med et par velplacerede smasher. Samtidig lignede han overhovedet ikke en, der var hæmmet i sine bevægelser efter den længerevarende rygskade.

Efter 10 ud af 11 point vundet i træk afgjorde danskeren kampen, da han på den anden matchbold pressede Chou Tien-Chen til at sende fjerbolden i nettet.

Kapitalfondene Permira og Nordic Capital hæver prisen på deres tilbud om at opkøbe Bavarian Nordic.

Samtidig udskydes fristen for at acceptere tilbuddet yderligere.

Det oplyser den danske medicinalvirksomhed i en børsmeddelelse.

De to kapitalfonde lagde tilbage i slutningen af juli et tilbud på bordet, der lød på 233 kroner per aktie. Det hæves nu til 250 kroner, og ifølge meddelelsen er det fondenes “sidste og bedste” pris.

Købstilbuddet på 233 kroner blev mødt med en del kritik, blandt andet fordi flere aktionærer mente, at aktierne var prissat for lavt.

Deadline udskydes desuden til 5. november klokken 17.00 dansk tid.

Fristen er allerede tidligere skudt med flere uger.

Tilbuddet løb i første omgang frem til 30. september, hvorefter det blev forlænget til 14. oktober, og nu flyttes det yderligere tre uger.

For at gennemføre opkøbet kræves der opbakning fra 75 procent af virksomhedens aktionærer.

Til at begynde med var målet, at mindst 90 procent skulle sige ja til tilbuddet om at sælge deres aktier, før fondenes tilbud stod ved magt.

Den ændring skyldtes formentlig, at virksomhedens hovedaktionær, pensionsselskabet ATP, meldte ud, at man ikke var interesseret i at sælge på baggrund af det gældende tilbud.

ATP ejer mere end 10 procent af Bavarian Nordic i dag og kunne dermed reelt blokere for en gennemførelse af det oprindelige købstilbud.

I og med at de to kapitalfonde går efter et ejerskab på 75 procent af aktierne, åbner det en mulighed for, at ATP og andre aktionærer også kan beholde deres aktier efter en eventuel gennemførelse af købstilbuddet.

Ud over kritikken fra ATP har også Dansk Aktionærforening samlet en gruppe modstandere under kampagnen “Nej tak til kurs 233”.

Foreningen hævder ifølge Børsen at have opbakning fra knap 5000 private aktionærer.

Bavarian Nordics bestyrelse har gennem hele forløbet opfordret aktionærerne til at sige ja til tilbuddet.

Bavarian Nordic-aktien lå ved børslukning onsdag omkring kurs 230.

Fire personer er stukket af fra den svenske udlændingestyrelse – Migrationsverkets – faciliteter i Ljungbyhed i Skåne natten til tirsdag.

Ifølge det svenske medie TV 4 er en af de undslupne en dansk statsborger i 30’erne.

Svensk politi kender ham, og han beskrives som en del af bandemiljøet.

Det svenske medie SVT skriver, at de fire er stukket af fra faciliteter, hvor man afventer udvisning af Sverige.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT var det personale, der slog alarm, da gruppen var ved at flygte igennem hegnet i et udendørs rygebur.

De fik hjælp udefra til at skære hul i hegnet med værktøj, lyder det.

SVT skriver, at der blev brugt en vinkelsliber i forbindelse med flugten.

Personalet overholdt procedurerne og holdt sig på afstand af gruppen af sikkerhedshensyn ifølge TT.

Sagen er efterfølgende blevet meldt til politiet. Ud over de fire undslupne personer mistænkes to andre for at have hjulpet med flugten.

Det siger efterforskningslederen Martin Östling til TV 4.

– Det virker helt åbenlyst, at de havde kontakt med de indsatte. Det er rimeligt at tro, at det er blevet gennemført efter en hel del planlægning, siger han videre.

Maria Lindgren, som er sektionschef hos Migrationsverkets region syd, siger til SVT, at både myndigheden og politiet nu har gang i en efterforskning af hændelsen.

De fire er desuden efterlyst af politiet.

Faciliteterne i Ljungbyhed åbnede i 2019, og flugt fra stedet er ifølge sektionschefen usædvanligt. Hun fortæller til SVT, at man har haft nogle flugtforsøg.

Men indtil nu har der kun været en gennemført flugt kort efter åbningen.

Et vildsvin, der onsdag er gået frit rundt i Brabrand nær Aarhus, er blevet skudt.

Det skriver TV2 Østjylland.

Naturstyrelsen bekræfter over for Ritzau, at styrelsen onsdag blev kontaktet af Østjyllands Politi, der bad om hjælp til at aflive et vildsvin.

En konsulent fra styrelsen har efterfølgende formidlet kontakt til en jæger, der har skudt dyret.

– Det er blevet skudt med en riffel. Efterfølgende stak en hundefører en kniv i det for at være sikker på, at det var helt dødt, siger reporter Lene Ravn til TV2 Østjylland.

Dyret blev i første omgang observeret af flere borgere i området, der efterfølgende har kontaktet politiet.

Ifølge Naturstyrelsen skal vildsvin i naturen skydes hurtigst muligt for at forhindre spredning af sygdommen afrikansk svinepest.

– Strejfende og undslupne vildsvin udgør en trussel, der vil kunne få store økonomiske konsekvenser for dansk svineeksport, fremgår det af Naturstyrelsens hjemmeside.

Det er endnu uklart, hvor vildsvinet er kommet fra.

Naturstyrelsen oplyser, at dyret ikke kommer fra nogle af styrelsens naturområder.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune oplyser til TV2 Østjylland, at vildsvinet ikke kommer fra Marselisborg Dyrehave, hvor der er indhegnede vildsvin.

TV2 Østjylland skriver, at dyret er øremærket.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening blev vildsvinet udryddet fra Danmark for omkring 200 år siden.

Der kommer dog jævnligt vildsvin over grænsen fra Nordtyskland.

Vildsvin kan veje helt op til 200 kg og blive 20 år gammelt.

I udlandet bruges tæmmede vildsvin til at opspore de kostbare spisesvampe trøfler, skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside.

Dette års Denmark Open blev en kort fornøjelse for den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen.

Makkerparret tabte i turneringens første runde i tre sæt, 17-21, 21-13, 15-21, til Hsiang Chieh Chiu og Chi-Lin Wang fra Taiwan, der ligger nummer 21 på verdensranglisten.

Dermed bliver der ikke en gentagelse af sidste års finaleplads i turneringen for Astrup og Skaarup, der var seedet som nummer fire i turneringen og i august vandt VM-bronze.

Optakten har dog ikke været optimal for den danske double, hvor Kim Astrup har døjet med en skade. Det var også til at se i store dele af kampen, at Astrup og Skaarup manglede rytme.

I første sæt var det særligt en periode midt i sættet, hvor taiwaneserne vandt otte point i træk og kom foran 15-9, der blev afgørende.

Selv om danskerne kæmpede, kunne de ikke lukke det hul, og på den tredje sætbold afgjorde Chiu og Wang det.

Fra andet sæts begyndelse var der allerede langt bedre takter at spore hos Astrup og Skaarup.

Danskerne virkede meget bedre tilpas på banen og styrede samtlige dueller. På den første sætbold sørgede makkerparret for at fremtvinge et tredje og afgørende sæt.

Her var det i starten danskerne, der var i styring. Det var ikke mange dueller, der var på mere end et par slag, og derfor var det særligt skarpheden ved nettet, der ofte gjorde udslaget.

Og undervejs i det afgørende sæt fandt taiwaneserne rytmen i det spil.

Bagud 10-12 vandt Chiu og Wang seks point i træk, og det var afgørelsen.

Astrup og Skaarup kunne ikke rejse sig fra det, og på den første matchbold var det overraskende danske exit en realitet.

Flere Nato-lande har tilsluttet sig Natos såkaldte PURL-initiativ. Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Udmeldingen kommer efter et møde i Ukraine Defence Contact Group, hvor formålet netop var at sikre avancerede våben til Ukraine, der fortsætter den nu tre år og syv måneder lange kamp mod de russiske invasionsstyrker:

Initiativet giver europæiske Nato-lande mulighed for at købe avancerede våben i USA, som derefter bliver doneret til Ukraine.

– Der er intet alternativ til de amerikanske våben, siger Mark Rutte.

Han glæder sig derfor over, at kredsen af lande i PURL-initiativet vokser.

Det står for Prioritized Ukraine Requirements List (PURL).

– Vi startede dagen med de originale seks allierede lande i PURL-initiativet. Det er Tyskland, Holland, Canada, Sverige, Norge og Danmark.

– Men efter dagens møde har vi halvdelen af Nato-landene med. Der er nu 16 til 17 lande, der nu forpligter sig på PURL-initiativet, siger Mark Rutte.

Landets udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, er onsdag eftermiddag med til at slå danmarksrekorden i antal seere på en såkaldt stream.

Det sker på hjemmesiden Twitch med streameren SondergaardLol, hvis borgerlige navn er Rasmus Søndergaard.

Onsdag eftermiddag har over 22.000 brugere set med samtidigt, mens Lars Løkke Rasmussen og Rasmus Søndergaard taler om løst og fast for rullende kamera.

Indtil i dag var rekorden på det danske Twitch, at cirka 20.000 så med direkte i en stream.

En stream på Twitch er et koncept, hvor en person sidder foran sin computer og et webcam, mens samtaler og handlinger på computeren optages og sendes live til seere online.

I denne omgang har SondergaardLol givet sig selv den udfordring, at han vil livestreame sig selv foran computeren uafbrudt i 14 dage.

Til formålet har han lejet et hus og to kokke, der går i baggrunden og laver mad.

Det glæder Lars Løkke Rasmussen, der ankommer i jakkesæt og slips uden at have fået frokost.

Han tager derfor for sig af de små snacks med lufttørret skinke.

Formatet indbyder til mere uformelle samtaler mellem værten SondergaardLol og udenrigsministeren.

Eksempelvis fortæller Lars Løkke Rasmussen om, at han aldrig har været oppe at slås – selv om det har været tæt på.

Han beretter også om, at han sidste år tog 100 såkaldt hvide dage, hvor han ikke drak alkohol.

Det gjorde han for at tabe sig. Udenrigsministeren vil dog stadig gerne tabe sig ti kilo yderligere, siger han, da han præsenteres for et ældre billede.

Her var han “for fed”, som han selv siger.

– Når der er valgkamp plejer jeg at “slimme ned”.

SondergaardLol spørger også Lars Løkke Rasmussen, hvilket segment han som politiker har mest succes hos.

– Jeg har en stærk målgruppe i kvinder plus 50 år, griner han foran kameraet, inden han indvender, at der reelt set nok er en overvægt af mandlige vælgere.

Lars Løkke Rasmussen beretter også om, at computerverdenen ikke er helt ny for ham.

Da han var indenrigsminister i begyndelsen af 2000’erne, kunne han blive så opslugt af spillet Sim City, at han blev oppe hele natten, selv om han skulle på job dagen efter.

I spillet bygger man en virtuel by, og Løkke noterede sig, at indbyggerne flyttede væk, hvis man satte skatten for højt.

Israel har onsdag udleveret ligene af 45 palæstinensere til Gaza.

Det oplyser det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza ifølge AFP.

Tirsdag blev der ligeledes overdraget 45 døde palæstinensere, og det samlede antal er således på 90.

Det er uklart, hvem de døde er, og hvorvidt de har mistet livet i israelsk fangenskab.

Udleveringen af ligene er en del af aftalen om våbenhvile mellem Israel og Hamas, skriver AFP.

Ligeledes som et led i aftalen blev otte lig udleveret af Hamas til Israel i løbet af mandag og tirsdag.

Syv af ligene er blevet identificeret til at være israelske gidsler, mens et enkelt lig ifølge Israels militær ikke matchede nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

Aftalen om våbenhvilen i Gaza trådte i kraft fredag. Med den har Hamas forpligtet sig til at overdrage alle levende og afdøde gidsler.

De 20 overlevende gidsler blev frigivet mandag efter to års fangenskab.

Tirsdag lød meldingen fra Israel, at man på baggrund af den manglende udlevering af alle israelske gidsler ville indføre restriktioner mod nødhjælp i Gaza.

Onsdag morgen rapporterede den israelske tv-kanal Kan ifølge Reuters, at man vil annullere restriktionerne.

Israel har løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger. Heriblandt var langt de fleste tilbageholdte af de israelske myndigheder, mens 250 afsonede længere fængselsstraffe.

Indtil videre holder våbenhvilen i Gaza, hvor kampe og israelske angreb har været indstillet siden fredag.

Til gengæld har der de seneste dage været sammenstød mellem Hamas og klanmedlemmer i Gaza. Desuden har der cirkuleret optagelser af det, der ser ud til at være en offentlig henrettelse i Gaza By.

På videoen kan man ifølge CNN se maskerede mænd henrette otte mænd, der har bind for øjnene.

Flere af de maskerede mænd bærer grønne pandebånd, som bæres af Hamas’ medlemmer.