Seneste nyheder

Det bliver svært at få Femern Bælt-forbindelsen færdig i 2029, som det oprindeligt var planen.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Årsagen til, at det nu vurderes, at være vanskeligt at færdiggøre tunnelen efter den oprindelige tidsplan, er, at klargøringen af et specialbygget fartøj trækker ud.

Det er det specialbyggede fartøj “Ivy”, som skal bruges til at nedsænke og samle betonelementer til tunnelen. Klargøringen af “Ivy” er nu halvandet år efter planen, lyder det.

– Femern Bælt-forbindelsen er verdens længste sænketunnel. Det er et megaprojekt, og med det følger uundgåeligt udfordringer og uforudsigelige hændelser, siger Mikkel Hemmingsen, som er topchef i Sund & Bælt, i pressemeddelelsen.

– “Ivy” er en prototype, der er specialbygget til os, og det har krævet mere tid end forudsat, lyder det videre.

Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Tyskland og Danmark skal bygges af betonelementer, som hver især vejer 73.500 ton og er 217 meter lange.

Betonelementerne skal sænkes ned på havbunden i en gennemsnitlig dybde på 30 meter og samles under vandet.

Betonelementerne er ifølge Sund & Bælt væsentligt tungere og større end de elementer, som blev brugt til at bygge Øresundstunnelen. Derfor er det ifølge selskabet nødvendigt med et “avanceret og unikt” fartøj.

“Ivy” mangler fortsat at blive færdigtestet og godkendt af myndighederne, oplyser Sund & Bælt.

Det er usikkert, hvor meget af den tid, der indtil videre er tabt, der kan indhentes i de kommende år, skriver Sund & Bælt.

Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen begyndte i 2020 på den danske side og i 2021 på den tyske side.

Forbindelsen skal forbinde Danmark og Tyskland mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Femern, der på tysk hedder “Femarhn”.

Når forbindelsen står færdig, skal der både kunne køre biler og tog på strækningen.

Ifølge Sund & Bælt følger de danske jernbaneanlæg, der består af en dobbeltsporet jernbane fra Ringsted til Rødby, tidsplanen.

Det regionale medie sn.dk har tidligere skrevet, at den tyske del af jernbaneforbindelsen vil blive forsinket.

I juli skrev mediet, at det ifølge den tyske styrelse for jernbaner, Eisenbahn-Bundesamt, kommer til at tage seks et halvt år for Deutsche Bahn at bygge den 2,2 kilometer lange tunnel, som skal forbinde Femern og det tyske fastland.

Da byggeriet endnu ikke er godkendt, betyder det ifølge sn.dk, at der tidligst kan køre tog over Femern Bælt i slutningen af 2032.

USA’s præsident, Donald Trump, og Storbritanniens kong Charles har onsdag haft en sjælden mulighed for at tale sammen under fire øjne under Trumps besøg på kongeslottet i den engelske by Windsor.

Her kørte Trump og kong Charles alene sammen i en karet gennem slotsområdet, mens deres hustruer, Melania Trump og dronning Camilla, blev anvist til en anden karet.

Det skriver det britiske medie BBC.

Donald og Melania Trump landede i Windsor kort efter klokken 13.00 dansk tid med helikopteren “Marine One”.

Windsor ligger cirka 30 kilometer vest for London centrum.

Ved helikopteren blev de modtaget af prins William, der er kong Charles’ ældste søn, og prinsesse Kate.

Prins William og prinsesse Kate gik sammen med det amerikanske præsidentpar op til Windsor Castle, hvor Trump og hans hustru blev budt velkommen af kong Charles og dronning Camilla.

Efter modtagelsen uden for Windsor Castle kørte det amerikanske præsidentpar, det britiske kongepar samt prinseparret gennem det sydengelske slotsområde i tre kareter.

Foruden prinseparret kørte den amerikanske ambassadør i Storbritannien, Warren A. Stephens, og hans hustru med i den tredje karet.

Efter karetturen skal den amerikanske og britiske nationalhymne fremføres for præsident- og kongeparret af et militærorkester bestående af medlemmer af regimenterne Grenadier Guards, Coldstrean Guards og Scots Guards.

Herefter er kong Charles og dronning Camilla vært ved en privat frokost.

Op til det amerikanske præsidentparts besøg kørte en lastbil med et stort billede af Donald Trump og den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein rundt i Windsors gader, skriver BBC.

– Velkommen til Storbritannien, Donald, stod der på siden af lastbilen – under billedet af Trump og Epstein.

Lastbilen med billedet af Trump og Epstein er ikke det første kontroversielle indslag, der har været i forbindelse med præsidentens statsbesøg i Storbritannien.

Tirsdag blev fire personer således anholdt, efter at billeder af Trump og Epstein blev projiceret op på et af Windsor Castles tårne.

Præsidenten var – ligesom andre fremtrædende amerikanere – venner med Epstein i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York senere samme år.

Han fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder i USA.

Trump er ikke sat i forbindelse med nogen af disse forhold.

Det vil ikke umiddelbart være nødvendigt at finde ny finansiering til de langtrækkende våben, regeringen nu vil anskaffe til det danske forsvar.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et doorstep foran Statsministeriet onsdag.

– Jeg vurderer, at det inden for den eksisterende forsvarsramme med den økonomi, vi har tilvejebragt, vil være muligt at foretage den her investering, siger Troels Lund Poulsen.

Onsdag meddeler regeringstoppen bestående af statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at Danmark skal have et militært forsvar i form af langtrækkende angrebsvåben.

De skal bidrage til at kunne modstå trusler fra for eksempel Rusland.

– Danmark skal for første gang opbygge en militær kapacitet i form af langtrækkende præcisionsvåben, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har dog hverken besluttet, hvor mange og hvilke våben der er brug for.

Ligeledes er der heller ingen viden om prisen på det nye indkøb, eller hvornår våbnene kan være på danske hænder.

Regeringen har i første omgang truffet en “principbeslutning”, lader Mette Frederiksen forstå.

Der er afsat store milliardbeløb til den danske oprustning. Men der bruges også store summer.

Eksempelvis blev der bare i sidste uge indgået aftale om et nyt luftforsvar for 58 milliarder kroner.

Det er uklart, hvor mange af de allerede afsatte milliarder, der er tilbage til nye investeringer.

Troels Lund Poulsen garanterer dog, at der nok skal være råd til onsdagens principbeslutning om nye langtrækkende våben.

– Vi kommer til at afsætte de nødvendige ressourcer til at få de her kapaciteter.

Han beretter, at der både er europæiske og amerikanske systemer at vælge mellem, og at et valg også vil afhænge af, hvor hurtigt det kan leveres.

EU-Kommissionen foreslår at suspendere Israels frihandel med EU på grund af situationen i Gaza.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

– Vi er alle enige om, at situationen i Gaza fortsat udvikler sig i den forkerte retning.

– Vi må udnytte de redskaber, vi har til rådighed, til at lægge pres på den israelske regering for at få den til at ændre kurs, siger Kaja Kallas.

EU-Kommissionen forslår samtidig sanktioner mod “ekstremistiske” israelske ministre.

Samt mod virksomheder, der “understøtter straffrihed på Vestbredden”.

Israel anklages for at etablere bosættelser på Vestbredden, som afskærer området fra Jerusalem.

– Målet er ikke at straffe Israel, men at forbedre situationen i Gaza, siger Kaja Kallas.

Ifølge Reuters er det Israels sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, og Israels finansminister, Bezalel Smotrich, der er udset til at blive omfattet af sanktioner.

Forslagene kommer, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sidste uge markant skærpede EU-Kommissionens kurs over for Israel.

Det skete i hendes årlige åbningstale i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her fastslog von der Leyen at indgrebene mod Israel var på vej.

Det er dog fortsat usikkert, om der er tilstrækkelig opbakning blandt EU-landene til at forslagene bliver vedtaget.

Det stod klart, da Danmark i kraft af det igangværende EU-formandskab for nylig var vært for et møde for EU-landenes udenrigsministre i København.

Her blokerede blandt andre Tyskland for EU-Kommissionens daværende langt mildere forslag om at suspendere Israels deltagelse i forskningsprogrammet Horisont.

Også pro-Israel EU-lande som Italien, Tjekkiet, Østrig, Ungarn og Bulgarien ventes ifølge netmediet Politico at sige nej til EU-Kommissionens centrale forslag om at ramme Israels handelsfordele med EU.

Dermed kan det blive svært at nå til enighed erkender Kaja Kallas.

– Selv om vi ser, at den offentlige mening i medlemsstaterne skifter på grund af lidelserne i Gaza, så tror jeg, at de politiske linjer er samme sted, som de har været, siger hun.

Sanktionerne mod israelske ministre og virksomheder kræver ifølge EU-Kommissionen enstemmighed mellem EU-landene.

Det kræver dog “kun” kvalificeret flertal blandt EU-landene at suspendere handelsafsnittet i EU’s associeringsaftale med Israel.

Det vil sige, at mindst 15 af de 27 EU-lande skal stemme for.

Samtidig skal ja-landene repræsentere mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning.

Danmark var længe blandt de lande, der blev anset for at bakke op om Israel.

Ved indledningen til mødet i København foreslog Mette Frederiksen dog, at handelsafsnittet i associeringsaftalen med Israel skal suspenderes.

– Det er et alvorligt skridt at tage. Men situationen tilsiger det, lød det i august fra Mette Frederiksen.

EU er Israels største eksportmarked i kraft af netop associeringsaftalen.

Den giver Israel toldfri adgang til EU’s indre marked for en række varer.

Danmark skal have et militært forsvar i form af langtrækkende præcisionsvåben, der kan modstå trusler fra for eksempel Rusland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag ved et doorstep foran Statsministeriet på Christiansborg.

– Danmark skal for første gang opbygge en militær kapacitet i form af langtrækkende præcisionsvåben, siger hun.

Det er eksempelvis missiler eller droner, tilføjer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ligeledes deltager i seancen.

Mette Frederiksen kalder det for “en principbeslutning”.

Den er ikke mindst kommet i stand på baggrund af Ruslands seneste trusler mod polsk territorium.

Rusland invaderede for tre et halvt år siden Ukraine, og siden har de to lande været i krig.

– Rusland tester os. De tester vores sammenhold, siger Mette Frederiksen.

– Der er ingen tvivl om, at Rusland vil være en trussel mod Danmark og Europa i mange år frem, siger hun.

Spansk politi har anholdt 19 personer, som mistænkes for at have begået drab og tortur mod migranter på et skib på vej fra Senegal til De Kanariske Øer.

Det oplyser politiet i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skibet blev bjærget i august syd for Gran Canaria, hvor det drev rundt på havet, hvor 50 migranter blev meldt savnet.

De overlevende fra skibet har fortalt, at flere af de ombordværende undervejs gik til angreb på de andre passagerer. Ofrene blev slået og mishandlet på forskellige måder, lyder det fra politiet i udtalelsen.

– I nogle tilfælde smed de levende migranter i havet og nægtede at redde dem, der faldt i havet ved et uheld, skriver spansk politi.

Nogle af drabene sættes ifølge politiet i forbindelse med overtro, hvor ofrene blev beskyldt for at være hekse, der var skyld i skibets motornedbrud, mangel på mad og uvejr.

Ifølge politiets oplysninger var der omkring 300 personer om bord på skibet, da det stævnede ud fra Vestafrika.

Da skibet – et træskib – blev opdaget ud for De Kanariske Øer, havde det været undervejs på Atlanterhavet i 11 dage.

De 19 personer, der er blevet anholdt, anklages for at facilitere ulovlig migration, drab, legemsangreb og tortur.

Spanien er et af tre store modtagerlande for migranter i Europa. De to andre lande er Italien og Grækenland.

Ofte forsøger migranter at sejle fra Vestafrika til den spanske øgruppe De Kanariske Øer, som ligger i Atlanterhavet ud for Vestsahara og Marokko.

Næsten 47.000 migranter ankom til De Kanariske øer sidste år.

Øget bevogtning i Middelhavet menes at have ført til, at flere migranter forsøger at komme ind i Europa via De Kanariske Øer.

Klimaaktivister tilkendes erstatning for at være frihedsberøvet i for lang tid af politiet under demonstration.

Det har Østre Landsret afgjort onsdag.

Afgørelsen glæder advokat Marc Stounberg, der repræsenterer aktivisterne.

– Det er et problem, når de her fredelige klimaaktiviteter bliver kørt på stationen og sidder i en celle, hvor det er uvist, hvad de sidder for, og hvornår de kan komme ud igen.

Afgørelsen udspringer af en sag ført i Københavns Byret, hvor alle ni demonstranter i sagen valgte at anke.

– Landsretten var enig med byretten i, at iværksættelsen af frihedsberøvelserne var lovlig, men landsretten fandt, at frihedsberøvelserne var udstrakt i for lang tid og tilkendte derfor demonstranterne erstatning, skriver retten i afgørelsen.

Demonstranterne havde deltaget i en blokade i krydset mellem Bernstorffsgade og Vesterbrogade i København.

Det medførte en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, fastslår landsretten.

Politiet var derfor i sin gode ret til at tilbageholde aktivisterne, men de blev altså tilbageholdt for længe.

Derfor får de hver 3100 kroner i erstatning, oplyser advokat Marc Stounberg, der repræsenterer aktivisterne.

Sagen er en af op mod 20 lignende verserende sager om frihedsberøvelse af demonstranter, fortæller han.

I en anden sag er der tale om en episode med 120 demonstranter.

– Nogle byretsdommere er kommet frem til noget, og andre er kommet frem til andet. Derfor er vi tilfredse med landsrettens afgørelse om, at Københavns Politi har opretholdt frihedsberøvelserne unødvendigt længe, siger advokaten.

Den russiske aktivist og oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj blev forgiftet op til sin død i 2024, viser laboratorieprøver.

Det skriver Navalnyjs enke, Julija Navalnaja, på det sociale medie X.

– Det lykkedes os at overføre Aleksejs biologiske materiale til udlandet. Laboratorier i to forskellige lande har udført undersøgelser. Disse laboratorier har uafhængigt af hinanden konkluderet, at Aleksej blev forgiftet, skriver hun.

Det fremgår ikke, hvor laboratorieprøverne er blevet lavet.

Aleksej Navalnyj døde i februar 2024 i en fangelejr i Sibirien.

Her afsonede han samlet mere end 30 års fængsel for blandt andet ekstremisme og svindel. Dommene blev af hans politiske støtter set som et udtryk for politisk forfølgelse.

Ifølge de russiske myndigheder døde han af naturlige årsager, men Julija Navalnaja og Navalnyjs politiske støtter har flere gange hævdet, at han blev forgiftet med nervegiften novitjok op til sin død.

Laboratorieprøver har nu – ifølge Navalnaja – bekræftet, at han blev forgiftet. Det oplyses dog ikke umiddelbart, om det var med novitjok, eller om det var med et andet giftigt stof.

Hvis Navalnyj blev forgiftet op til sin død, var det ikke første gang, at det skete for den russiske oppositionspolitiker.

I august 2020 blev han forgiftet med novitjok under en indenrigsflyvning i Rusland. Efter et kort hospitalsophold i den russiske by Omsk blev han overført til et hospital i den tyske hovedstad, Berlin.

Undervejs var hans liv i fare.

Navalnyj opholdt sig fem måneder i Tyskland og vendte i januar 2021 tilbage til Rusland sammen med sin hustru.

Efter ankomsten til Moskva blev han anholdt. Herefter var han i de russiske myndigheders varetægt frem til sin død i 2024.

Navalnyj var gennem en årrække frontfigur for oppositionen i Rusland og en fremtrædende kritiker af præsident Vladimir Putin og andre højtstående personer i Ruslands politiske system.

Flere journalister og advokater, der samarbejdede med Navalnyj, er siden hans død blevet idømt fængselsstraffe for at have tilhørt en ekstremistisk gruppe.

Foruden sin hustru efterlod Navalnyj sig en søn og en datter. Familien menes at leve i eksil uden for Rusland. Det er uvist, hvor de befinder sig.

DR vil ikke trække Danmark ud af næste års Eurovision.

Det skriver DR Nyheder.

Meldingen kommer, efter at flere lande har varslet et boykot af sangkonkurrencen, hvis Israel deltager.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, forklarer dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

– DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden 1957 har samlet nationer gennem musik, skriver han til DR Nyheder i en skriftlig udtalelse.

– Vores deltagelse er betinget af, at der stadig er et stærkt internationalt fællesskab, styr på sikkerheden samt en apolitisk ramme rundt om konkurrencen.

DR Nyheder har ikke kunnet få svar på, om standpunktet vil ændre sig, hvis flere andre lande trækker sig.

Indtil videre har Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland alle truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Gæstelisterne til de kongelige nytårskure, der strækker sig tilbage til 1600-tallet, bliver fornyet og justeret.

Det sker for at sikre en større repræsentativ og geografisk bredde i deltagerkredsen og for at gøre op med en utidssvarende hierarkisk rækkefølge.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Fornyelsen af nytårskurene, der løber over to dage i begyndelsen af hvert år, omfatter en række justeringer.

Fremover vil man blandt andet finde flere organisationer, foreninger og fonde på gæstelisten.

Tidligere har det været begrænset til en gruppe af cirka 30 inviterede organisationer. Fra næste år vil repræsentanter fra omkring 100 organisationer blive inviteret.

Derudover vil alle landets borgmestre og regionsrådsformænd blive inviteret ind på slottet, hvor det tidligere kun var borgmestre i Gentofte og Frederiksberg, der fik en invitation.

Flere uddannelsesinstitutioner får fra næste år også muligheden for at komme og hilse på de kongelige i løbet af årets første dage.

Hidtil har det kun været de danske universiteter, der var inviteret.

Kongehuset har igennem århundreder modtaget repræsentanter fra kongeriget ved nytårskurene for at ønske godt nytår.

Traditionen strækker sig nemlig tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

Fremover vil også professionshøjskoler, erhvervsakademier og en række kunstneriske uddannelser være repræsenteret.

Foruden den traditionsrige nytårskur- og taffel 1. januar med regeringen har der de seneste mange år været yderligere tre nytårskure.

Fremover vil der være fire, da borgmestrene og regionsrådsformændene får en selvstændig kur.

Kongehuset vil desuden i fremtiden kun bruge såkaldte rangklasser, som har rod i et hierarkisk system fra 1671, i et begrænset omfang som rettesnor ved nytårskurene.

I forbindelse med nytårskuren for rangklasserne har rangfølgen for eksempel bestemt, hvem der har haft mulighed for at møde i kur og bestemt rækkefølgen, hvorefter gæsterne har mødt i kur.

Ændringen begrundes med, at rangfølgen i dag fremstår “utidssvarende”.

Det betyder også, at betegnelsen “kur for de øverste rangklasser” under den store nytårskur ændres til “kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler mv.”.

Det samlede deltagerantal i kongehusets nytårskure forventes at være på samme niveau som tidligere.

Det skyldes, at kongehuset også skærer i gæstelisten. Der vil blandt andet være begrænsninger i antallet deltagere af embedsmænd fra ministerier og styrelser.

Næste år vil “Lille nytårskur”, der blandt andet er med officerer og højesteretsdommere på gæstelisten, borgmestrenes nytårskur og “Nytårskur for diplomatiet” blive afholdt 5. januar.

Dagen efter, 6. januar, afholdes “Store nytårskur”, hvor blandt andet organisationer og det offentlige Danmark inviteres.

Roskilde Universitets bestyrelse har udpeget næstformand Dea Forchhammer som fungerende bestyrelsesformand.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

RUC har den seneste tid fået hård kritik for ikke at have haft styr på optaget af udenlandske studerende fra især Bangladesh.

Berlingske og Frihedsbrevet har tidligere beskrevet, hvordan RUC har reddet økonomien ved at optage flere udenlandske studerende.

Kritikken har især handlet om, at for mange studerende misbrugte et studievisum til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

I weekenden langede statsminister Mette Frederiksen (S) ud efter universitetet for at svigte sit samfundsansvar.

Mette Frederiksen spurgte blandt andet retorisk i weekenden:

– Har man overhovedet lagt mærke til, om de studerende møder op til undervisningen? Eller har man set gennem fingre med noget, fordi taxametret ruller?

Og den kritik anerkender Dea Forchhammer på denne måde i onsdagens pressemeddelelse:

– Jeg er enig med statsministeren i, at vi tabte kontrollen med optaget af udenlandske studerende, og at vi skulle have gjort mere, tidligere.

Dea Forchhammer slår fast, at Roskilde Universitet skal være for sjællandske og danske unge – ikke unge fra Bangladesh eller andre steder.

Det “kan der ikke være to meninger om”, lyder det.

– Vi er en samfundsbærende institution, vi har et ansvar. Og vi skulle have gjort mere for at få styr på tilstrømningen, udtaler Dea Forchhammer.

Mandag meddelte tidligere bestyrelsesformand Carsten Toft Boesen, at han trådte tilbage.

Samtidig meddelte RUC, at man lukker en kandidatuddannelse fra 2026.

Nærmere bestemt er det kandidatuddannelsen “Business Administration and Leadership”, som lukker. Det vil derfor kun være studerende, som allerede går på uddannelsen eller har retskrav, der kan færdiggøre den.

Ifølge universitetet sker tiltaget for at dæmme op for optaget på kandidatuddannelser, hvor tilstrømningen af studerende fra Bangladesh har været størst.

Ud over at lukke en kandidatuddannelse igangsætter RUC en undersøgelse.

Den skal kigge på yderligere tiltag på uddannelser med stort optag af udenlandske selvbetalere.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) var tirsdag i samråd om sagen.

Her sagde hun blandt andet, at man vil slå ned på retten til at tage ægtefæller med, ligesom de studerendes adgangskrav og krav om betaling skal skærpes.

Derudover skal prisen på billigere uddannelser hæves. Der skal også bedre styr på, om udenlandske studerende har de kvalifikationer, de hævder. De skal nemmere kunne smides ud af universitetet, hvis de ikke er aktive på studiet.

Dea Forchhammer siger i pressemeddelelsen onsdag, at “vi har i dag set en række tiltag fra Christina Egelund, som vi er helt enige i, vil hjælpe os og andre danske universiteter”.

Onsdag er Ørsted-aktionærerne vågnet op til en ny virkelighed og en ny aktiekurs på vej mod den aktieudvidelse, der skal skaffe ny og livsvigtig kapital.

Aktien blev tirsdag handlet i kurs 191, men onsdag morgen handles aktien til kurs 106.

Det store fald skyldes, at der tirsdag blev udstedt tegningsretter til aktieudvidelse til de eksisterende aktionærer.

Det er tegningsretter, som nye ejere af Ørsted-aktien ikke får del i, og derfor er værdien af aktien altså faldet en del hen over natten.

Men faktisk er der ikke tale om et egentligt kursfald, forklarer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet og har regnet på den nye, teoretiske værdi af aktien.

– Hvis aktien eksklusive tegningsretterne starter over 106, er der reelt ikke tale om et fald, men en stigning, skriver han i en kommentar.

De aktionærer, der ejede Ørsted-aktier tirsdag, har fået tildelt 15 tegningsretter per aktie.

Der skal syv tegningsretter og 66,60 kroner til for at købe en Ørsted-aktie i forbindelse med aktieudvidelsen.

De aktionærer, der ikke ønsker at benytte deres tegningsretter, kan sælge dem videre på fondsbørsen indtil 2. oktober.

Aktieudvidelsen indbringer Ørsted 60 milliarder kroner, der først og fremmest skal bruges på at sikre, at man kan finansiere de projekter, der er i gang med at blive opført ud for den amerikanske østkyst.

Den danske stat har allerede tilkendegivet, at man bakker op om aktieudvidelsen og skyder 30 milliarder nye kroner i Ørsted.

Den hovedmistænkte i sagen om den britiske pige Madeleine McCann, der forsvandt fra en feriebolig i Portugal i 2007, bliver onsdag løsladt fra et fængsel i den nordtyske by Sehnde.

Det skriver Reuters og den britiske avis The Guardian.

49-årige Christian Brückner er ikke sigtet i sagen, men er udpeget som hovedmistænkt af politiet i både Storbritannien, Tyskland og Portugal.

Han har i Tyskland afsonet en dom for voldtægt af en 72-årig kvinde begået i Portugal i 2005.

Sagen er blevet ført i Tyskland – og ikke i Portugal – da Christian Brückner er tysk statsborger, og tysk politi har indsamlet bevismateriale i sagen, mens Brückner har opholdt sig i landet.

Madeleine McCann forsvandt 3. maj 2007 under en ferie med sine forældre og mindre søskende i Praia da Luz i Portugal.

Hun var ifølge sine forældre lagt til at sove i familiens feriebolig sammen med sine søskende, mens forældrene spiste på en nærliggende restaurant.

Britisk politi efterforsker sagen som en forsvindingssag, mens tysk politi behandler sagen som en drabssag.

45 personer er tirsdag blevet anholdt under en politiaktion, som politiet i Brasilien omtaler som landets hidtil største i relation til ulovlig handel med vilde dyr.

Det oplyser brasiliansk politi natten til onsdag i en udtalelse.

700 eksotiske dyr, heriblandt tukaner, araer, skildpadder, aber og en pyton, er som følge af aktionen blevet bragt til et anlæg, hvor de modtager professionel pleje og tilses at dyrlæger.

Mere end tusind politibetjente var en del af aktionen, der fandt sted i storbyen Rio de Janeiro og flere brasilianske delstater.

Brasiliansk politi har i flere år efterforsket det, som det kalder landets mest produktive netværk for handel med vilde dyr.

Netværket har været aktivt gennem flere årtier, lyder det.

Mens én gruppe i netværket har stået for at jage og fange de vilde dyr, har andre haft ansvaret for at fragte dyrene til steder, hvor de er blevet solgt.

En anden del af netværket har specifikt specialiseret sig i aber. Dyrene blev jagtet, fanget og bedøvet, inden de blev solgt til andre kriminelle netværk, lyder det.

– Handel med dyr er ikke bare grusomt – det er en dødsdom. Mange dyr dør, inden de overhovedet kommer på markedet, og det viser dette markeds tydelige brutalitet, skriver Bernardo Rossi, der er landets departementschef for miljø og bæredygtighed, i en udtalelse.

Netværket handlede desuden med våben og ammunition, lyder det fra brasiliansk politi.

I en erklæring fra politiet fremgår det videre, at politiet har fundet frem til flere af køberne af de vilde dyr. Politiet mener, at nogle af køberne står bag det kriminelle netværk.

Handel med vilde dyr udgør ifølge nyhedsbureauet AFP et større problem i Brasilien.

Ifølge den brasilianske ngo Renctas, der på dansk er en forkortelse af nationalt netværk til bekæmpelse af handel med vilde dyr, anslås det, at der bliver taget omkring 38 millioner vilde dyr fra naturen hvert år.

90 procent af dyrene mister livet, inden de når frem til den endelige køber, skriver AFP.

AFP

Dansk politi vil foretage undersøgelser i sagen om to unge danske kvinders død i det sydøstasiatiske land Laos i november sidste år.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau, efter at TV 2 har fået indsigt i en afgørelse, som kvindernes forældre i september har modtaget fra Statsadvokaten.

Politikredsen vil ikke oplyse, hvad undersøgelserne handler om.

De to kvinder, der var 20 og 21 år, da de mistede livet, menes at være blevet forgiftet af metanol i alkohol.

Ifølge TV 2 besluttede Midt- og Vestsjællands Politi i marts i år, at man ikke ville iværksætte en efterforskning af dødsfaldene.

Det fik efterfølgende begge kvinders forældrepar til at klage til Statsadvokaten, der i denne måned har givet dem medhold i sagen, skriver TV 2.

TV 2 skriver, at politiet vil efterforske sagen, men til Ritzau oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at der nærmere er tale om yderligere undersøgelser.

Fra kredsen lyder det, at den kan bekræfte at have haft et møde med forældrene. Som en udløber af det møde, er der sat initiativer i værk.

Til TV 2 forklarer vicepolitiinspektør i politikredsen Lars Krogsgaard, at politiet ikke har jurisdiktion til at efterforske sagen, der er foregået i et andet land.

Vicepolitiinspektøren fortæller til mediet, at der “kom nogle forskellige ting op til mødet”. Forældrene skal blandt andet ligge inde med nogle dokumenter, men politiet vil ikke oplyse nærmere.

Ifølge forældrene er der tale om døtrenes dødsattester, håndskrevne hospitalsjournaler og yderligere dokumenter fra det danske Udenrigsministerium.

I alt seks turister mistede sidste efterår livet i byen Vang Vieng, som er en populær destination for backpackere i Laos. Foruden de to danske kvinder var de øvrige to australske, en britisk og en amerikansk statsborger.

I alle seks tilfælde formodes dødsårsagen at være forgiftning med metanol.

Metanol kendes også som træsprit og er et organisk opløsningsmiddel. Hvis man indtager det, kan man blive bevidstløs, og man kan miste synet.

Væsken bliver nogle gange tilsat alkoholiske væsker, fordi det er billigere end ethanol, som er den alkohol, der typisk findes i spiritus.

Da metanol er farveløst og ikke har nogen særlig lugt, opdager man ikke, hvis det er blandet i eksempelvis en drink.

Det er endnu uvist, præcis hvordan de omkomne skal være blevet forgiftet.

Myndighederne i Laos har efterfølgende forbudt salg og indtagelse af bestemte typer af alkohol.

Nye tjenester, der kan lave fulde musiknumre ud fra kunstig intelligens, kan risikere at æde store dele af den økonomi, som gør det muligt at leve af at lave dansk musik.

Det frygter musikrettighedsorganisationen Koda og musikselskabernes brancheorganisation, Ifpi, skriver de i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at en ulig konkurrencesituation mellem menneskeskabt musik og fuldt AI-generet musik kan føre til et milliardstort omsætningstab frem mod 2030, hvis ikke der kommer politisk handling.

Nicky Trebbien, der er juridisk og politisk direktør i Koda, fremhæver desuden, at AI-tjenester er trænet på danske musikskaberes ophavsretsbeskyttede musik uden tilladelse eller betaling.

– På den ulovlige baggrund har de bygget nogle tjenester, der kan generere musik, der er i direkte konkurrence med den selvsamme menneskeskabte musik, som er hele fundamentet for deres forretning, siger han i meddelelsen.

Ifpi og Koda henviser til en rapport, som konsulenthuset HBS Economics har udført for organisationerne.

Den viser, at hvis den nuværende udvikling inden for AI fortsætter, står dansk musik til et omsætningstab på cirka 6,9 milliarder kroner i årene frem til 2030.

Rapporten er et skøn baseret på estimater fra eksisterende undersøgelser om effekter af fuldt AI-genereret musik for musikindustrien i andre lande, hvorfor det er forbundet med usikkerhed.

Både Koda og Ifpi understreger, at organisationerne og musikbranchen ikke er imod brugen af kunstig intelligens.

Men ønsket fra organisationerne er, at man fremmer en ansvarlig udvikling.

Nick Trebbien mener derfor, at der er brug for politisk handling, så der bliver skabt “ordnede forhold i forhold til AI-tjenesterne”.

Der skal ifølge organisationerne sikres klare spilleregler.

Blandt andet krav om tilladelse fra rettighedshavere og gennemsigtighed fra AI-virksomheder, når de bruger musik til at træne deres modeller.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil sikre, at AI’s hastige udvikling ikke kommer til at gå ud over danske musikeres rettigheder.

– Danske musikere fortjener i den grad, at der bliver banket i bordet i Bruxelles. For det går ikke, at vores kunstnere ender som tabere, mens techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af værker, rettigheder og kreativitet.

– Vi kan ikke vende udviklingen, men jeg vil gerne love danske musikere, at jeg kommer til at kæmpe for deres rettigheder, siger han.

Mandag modtog ministeren en længe ventet rapport med ti anbefalinger om ophavsret og kunstig intelligens, som en ekspertgruppe har arbejdet på siden juni 2024.

Han tager anbefalingerne med til Bruxelles, “hvor problemerne skal løses”.

Israelsk politi har sent tirsdag opløst en demonstration på en gade, der ligger nær landets premierminister Benjamin Netanyahus hjem i Jerusalem.

Det skriver det israelske medie Times of Israel.

Det skete, efter at demonstranterne havde opholdt sig på gaden i omkring 24 timer, hvor de demonstrerede for en aftale om våbenhvile i Gaza og løsladelse af gidsler.

Blandt demonstranterne var familiemedlemmer til gidsler.

Forsamlingen havde ifølge Times of Israel planer om også at blive på gaden natten til onsdag.

Billeder fra stedet viser ifølge mediet, hvordan betjente har fjernet demonstranter fra fortovet én ad gangen.

– I kommer til at sove godt i nat – I kommer ikke til at høre Ariel, I kommer ikke til at høre David, lyder det fra en af demonstranterne, da han bliver trukket væk af politiet.

Ifølge Times of Israel henviser han sandsynligvis til brødrene Ariel og David Cunio, der var blandt de gidsler, som den militante bevægelse Hamas tog med til Gaza efter et angreb mod Israel den 7. oktober 2023.

Tidligere på dagen tirsdag ankom flere demonstranter til Netanyahus hjem i Jerusalem, som er stærkt bevogtet, lyder det.

Her holdt de blandt andet et pressemøde på gaden. Politiet dækkede samtidig det hegn, der omkranser ejendommen, med presenninger.

Demonstranten Maccabit Meir, som ifølge mediet er tante til de to gidsler Gali og Ziv Berman, kritiserede gennem en megafon Israels offensiv i Gaza By i Gaza-striben.

Israel har tidligere annonceret en offensiv, der har til formål at udslette den militante bevægelse Hamas i Gaza By, som Israel kalder Hamas’ sidste stærke bastion.

– Hvem er det, I river alle de her bygninger ned over?, sagde hun henvendt til Netanyahu.

– Det kan være, at I river dem ned over Gali og Zivie, og ned over alle de sjæle, der stadig er der, levende som døde.

Times of Israel skriver ikke, hvor mange demonstranter der deltog.

Generalsekretær i FN António Guterres foreslår at skære 15 procent i FN’s budget for 2026, da organisationen har permanente økonomiske problemer, der er blevet forværret af den amerikanske præsident Donald Trumps politik.

Det fremgår af et brev til medlemslandene og FN-personale, der blev offentliggjort tirsdag.

Den foreslåede nedskæring svarer til omkring 500 millioner dollar – godt tre milliarder kroner.

FN har haft økonomiske problemer i årevis, fordi nogle medlemslande ikke betaler deres obligatoriske bidrag fuldt ud, og fordi andre ikke betaler til tiden.

USA har hidtil typisk dækket 22 procent af FN’s budget, som betaler for kerneopgaver i organisationen og er adskilt fra budgetter til fredsbevarende aktiviteter.

USA var ved udgangen af januar 1,5 milliarder dollar bagud med landets betalinger til FN og har ikke betalt noget, siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, har FN oplyst.

Fremtiden for amerikanske bidrag til FN er usikker. USA har allerede forladt flere FN-agenturer, og Kongressen stemte i juli for at tilbagekalde tidligere godkendt finansiering.

Budgettet skal til afstemning i FN’s Generalforsamling inden årets udgang.

Nedskæringen vil føre til en reduktion på 19 procent i FN’s arbejdsstyrke, der er dækket af budgettet.

Virkningen af nedskæringerne vil blive spredt på tværs af FN’s tre søjler: fred og sikkerhed, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling. Programmer for de mindst udviklede lande vil blive skånet, skriver Guterres i brevet.

– For nogle kolleger kan de her ændringer betyde, at de selv eller deres familier skal flytte. For andre betyder det ændringer i deres funktion eller kommandoveje. Og for nogen vil det betyde en adskillelse fra tjeneste, skriver han.

Ændringerne vil betyde, at mindst 200 personer skal flytte fra Genève og New York City til billigere byer som Nairobi i Kenya, siger en højtstående, anonym embedsmand.

AFP

En gruppe af fagforeninger, et fakultet og studerende på University of California (UC) har tirsdag sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration for indefrysning af føderale midler.

De har også sagsøgt Trump-administrationen for handlinger, der skal have til formål at kvæle den akademiske frihed.

Søgsmålet er anlagt ved en distriktsdomstol i det nordlige distrikt i den amerikanske delstat Californien.

Med søgsmålet vil sagsøgerne stoppe regeringen i angiveligt at true UC økonomisk.

– (Administrationen, red.) har forsøgt at implementere en strategi til at true gymnasier og universiteter, lyder det fra den gruppe, der har anlagt søgsmålet.

Det lyder videre, at truslerne er baseret på foragt over for institutionernes pensum, udtryksfuld aktivitet på campusserne og såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

UC og Det Hvide Hus har ikke umiddelbart nogen kommentar til søgsmålet.

Trump-administrationen har iværksat undersøgelser af universiteternes håndtering af påstået antisemitisme under studerendes demonstrationer mod Israels angreb på Gaza og har på grund af blandt andet dette indefrosset føderale midler til universiteterne.

Også DEI-programmer og klimainitiativer er årsag til indefrysningen.

University of California driver et af de største videregående uddannelsessystemer i landet med 10 hovedcampusser, næsten 300.000 studerende og 265.000 fakultetsmedlemmer og ansatte.

Trump-administrationen har tidligere foreslået at stoppe undersøgelsen af UC, som ligger i Los Angeles, mod en betaling på en milliard dollar fra institutionen.

Californiens guvernør, demokraten Gavin Newsom, kaldte det efterfølgende for et forsøg på afpresning.

UC’s præsident, James Milliken, udtalte mandag, at institutionen står over for en af de alvorligste trusler i sin historie på grund af Trump-administrationens handlinger.

Milliken oplyser, at universitetet hvert år modtager over 17 milliarder dollar i føderal støtte. Det svarer til over 100 milliarder kroner.

Tidligere på måneden afgjorde en føderal dommer, at Trump-administrationen ulovligt havde stoppet tilskud på over to milliarder dollar – svarende til knap 13 milliarder kroner – til Harvard University.

Reuters

Fire personer blev tirsdag anholdt, efter at billeder af den amerikanske præsident, Donald Trump, sammen med den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein blev projiceret op på et af Windsor Castles tårne.

Det oplyser britisk politi i en udtalelse ifølge Reuters og BBC.

Trump ankom sent tirsdag til Storbritannien på et hidtil uset andet statsbesøg fra en amerikansk præsident. Han vil blive taget imod af kong Charles på Windsor Castle, der ligger omkring 40 kilometer vest for London, onsdag.

Tidligere tirsdag foldede demonstranter et stort banner ud med et fotografi af Trump og Epstein nær slottet. Senere blev billeder af de to projiceret op på et af slottets tårne.

De fire anholdte er anholdt under mistanke for ondsindet kommunikation. Hændelsen blev af politiet beskrevet som et offentligt stunt, skriver Reuters.

Det lyder videre ifølge BBC, at politiet “tager enhver uautoriseret aktivitet omkring Windsor Castle ekstremt alvorligt”.

De fire personer er varetægtsfængslet.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA offentliggjorde mandag den 8. september et fødselsdagskort, som Trump angiveligt skal have skrevet til Epstein for over 20 år siden.

Det Hvide Hus afviser, at kortet er ægte.

Kortet blev sammen med billeder af Epsteins ofre, nyhedsklip om sagen og politirapporter projiceret op på slottet.

Offentliggørelsen af brevet har bragt fornyet opmærksomhed til et emne, der er blevet en politisk torn i øjet på præsidenten.

Selv om han har opfordret sine støtter til at lade emnet ligge, er efterspørgslen på detaljer om Epsteins forbrydelser, og hvem der ellers kan have kendt til dem, stadig høj.

Trump var venner med Epstein, før han blev præsident, men havde et skænderi med den tidligere finansmand flere år før hans død i fængslet i 2019.

Fødselsdagskortet blev første gang omtalt i juli af mediet Wall Street Journal. I kortet – som Trump nægter at have skrevet – står der blandt andet “må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed.”

Det indeholder desuden en tegning af en nøgen kvinde.