Seneste nyheder

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har fredag anmodet højesteret om at tillade, at administrationen blokerer for udstedelsen af pas, der afspejler kønsidentiteter, som hverken er mand eller kvinde.

Det fremgår af en hasteanmodning, som USA’s justitsministerium har indgivet til højesteret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Da Trump vendte tilbage til præsidentembedet 20. januar, underskrev han et dekret, der pålægger regeringen kun at anerkende to biologiske køn: mand og kvinde.

En føderal dommer har tidligere udstedt en kendelse, der forhindrer det amerikanske udenrigsministerium i at håndhæve politikken. Det er den kendelse, som justitsministeriet har anmodet højesteret om at ophæve.

Trumps administration skriver i retsdokumenterne, at dommerens kendelse hverken har hjemmel i loven eller giver nogen logisk mening.

I 2022 tillod den tidligere præsident Joe Bidens administration, at pasansøgere valgte “X” som en neutral kønsmarkør.

Reuters

USA har udført et angreb på et skib, som ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, var involveret i ulovlig handel med narkotika.

Det skriver Trump natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Angrebet dræbte tre mandlige narkoterrorister, der befandt sig om bord på skibet, der opholdt sig i internationalt farvand, skriver præsidenten.

Skibet var ifølge Trump tilknyttet en gruppe, der var en del af handlen med narkotika i Southcoms område.

Southcom er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Trump kommer ikke ind på skibets størrelse, hvor mange der var om bord, eller hvor skibet mere præcis opholdt sig, da angrebet fandt sted.

Præsidentens opslag er ledsaget af en video, der oppefra viser et skib sejle, i hvad der ser ud til at være åbent hav.

Omkring 30 sekunder inde i videoen ses skibet pludselig blive omsluttet af et flammehav, hvorefter skibet bryder i brand.

Ingen amerikanske styrker mistede livet under angrebet, tilføjer Trump.

USA har den seneste tid oprustet i det sydlige Caribien, hvor formålet er at opfylde Trumps politiske løfte om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Samtidig har Trump flere gange berettet om amerikanske angreb på skibe, som ifølge ham havde en relation til narkohandel.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

Tidligere i denne uge meldte Trump igen om et amerikansk angreb på et skib i Caribien. Her mistede tre personer livet.

Fem amerikanske F-35-kampfly blev i sidste weekend set lande i Puerto Rico. Forinden havde Trumps administration givet ordre om at sende ti kampfly til området, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også syv amerikanske krigsskibe og en ubåd er del af indsatsen. Om bord opholder sig samlet set 4500 sømænd og marinesoldater.

Den fremtrædende republikanske senator Ted Cruz har fredag sluttet sig til demokratiske politikere, som kritiserer FCC-formand Brendan Carr.

Det sker, i forbindelse med at Carr har truet Disney og lokale tv-stationer for at sende programmet “Jimmy Kimmel Live!”.

Ted Cruz er senator i Texas og er en af de mest magtfulde republikanere i USA’s lovgivende forsamling, Kongressen.

I kraft af sin position som formand for senatsudvalget for handel, forskning og transport står Cruz i spidsen for tilsynet med FCC, der er det amerikanske kommunikationstilsyn.

– Jeg må sige, at det lige så godt kunne foregå i “Goodfellas”, siger Cruz og hentyder til en gangsterfilm af instruktøren Martin Scorsese.

– Det er ligesom en mafioso, der går ind på en bar og siger: “Flot bar, I har her. Det ville være en skam, hvis der skete noget med den”, siger han.

Han kalder videre Carrs trussel om at give tv-stationer bøder og inddrage deres licenser på grund af indholdet af deres shows for farlig.

Cruz’ udtalelse er et sjældent eksempel på, at et fremtrædende medlem af USA’s præsident Donald Trumps parti, Republikanerne, offentligt kritiserer administrationens handlinger.

Disneys selskab ABC offentliggjorde tidligere på ugen, at “Jimmy Kimmel Live!” lukkes på ubestemt tid på baggrund af Kimmels udtalelser om det formodede attentat på den konservative aktivist Charlie Kirk i sidste uge.

Det har vakt bekymring for ytringsfriheden i USA – især i Det Demokratiske Parti, blandt fremtrædende personer i Hollywood og i borgerrettighedsgrupper.

Trump sagde fredag til journalister i Det Ovale Værelse, at han er uenig med Cruz og kalder Carr for en fantastisk amerikansk patriot med mod.

Han gentog torsdag, at tv-stationer, der er kritiske over for hans administration, måske burde have deres FCC-udstedte licens inddraget.

– Jeg er en person, der går meget stærkt ind for ytringsfrihed, sagde Trump fredag, da han blev bedt om at kommentere yderligere.

Men han mener, at tv-stationerne er så meget imod ham, at han betragter dem som en forlængelse af Demokraterne.

Carr og FCC er ikke vendt tilbage på Reuters’ anmodninger om en kommentar.

Reuters

Rusland nægter at have krænket estisk luftrum.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse fra Ruslands forsvarsministerium.

Meldingen kommer, efter at Estlands regering fredag oplyste, at tre russiske kampfly i 12 minutter trængte ind i estisk luftrum uden tilladelse.

Det russiske forsvarsministerium skriver natten til lørdag, at tre russiske kampfly fredag foretog en planlagt flyvning fra Karelen i Rusland til den russiske enklave Kaliningrad, der ligger mellem Litauen og Polen.

Ifølge ministeriet blev flyvningen foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale flyveregler.

– Under flyvningen afveg de russiske fly ikke fra den aftalte flyvevej og krænkede ikke estisk luftrum.

– Flyets rute lå over de neutrale farvande i Østersøen, mere end tre kilometer fra øen Vaindloo (estisk ø, red.), skriver ministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Både Estlands premierminister, Kristen Michal, og Allison Hart, der er talsperson for Nato, har fredag sagt, at Nato reagerede på hændelsen og tvang de russiske fly til at trække sig tilbage.

Flere europæiske ledere har efterfølgende kritiseret den russiske krænkelse af det estiske luftrum.

Michal anmodede fredag desuden om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artiklen er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Det er flere gange tidligere sket, at russiske kampfly har krænket europæiske landes luftrum – også Estlands.

Så sent som i sidste uge aktiverede også Polen Natos artikel 4 om et møde.

Det fortalte den polske premierminister, Donald Tusk, ifølge Reuters, efter at et større antal droner blev sendt ind over Polen fra Rusland.

Ifølge polske myndigheder fløj 19 droner ind over landet, og mindst tre blev skudt ned.

At russiske militærfly fredag angiveligt krænkede Estlands luftrum, er en tydelig provokation fra Rusland.

Det siger Estlands premierminister, Kristen Michal, til det estiske medie ERR.

– Natos modsvar til enhver provokation skal være samlet og stærk. Vi anser det for vigtigt at konsultere vores allierede for at sikre fælles situationsforståelse og for at blive enige om vores næste fælles skridt.

– Hele alliancen tager den her hændelse alvorligt, siger han.

Michal har fredag anmodet om at få aktiveret Natos artikel 4 om en konsultation mellem medlemslandene.

Det sker, efter at tre russiske kampfly fredag krænkede Estlands luftrum. Ifølge den estiske regering fløj tre russiske kampfly ind i landets luftrum uden tilladelse og blev der i 12 minutter.

Michal siger videre til ERR, at Natos jagerfly reagerede på krænkelsen, og at de russiske fly blev tvunget til at trække sig tilbage. Situationen var ifølge Michal under kontrol.

Han kalder videre længden af den russiske krænkelse for ondsindet, hvis ikke operationen ligefrem var planlagt.

Adspurgt, hvordan de russiske fly opførte sig, lyder det fra Michal, at de opførte sig, som Estland kunne forvente af russerne.

Taavi Karotamm er leder af estisk militærs presseafdeling og fortæller ERR, at flyene fløj langs den estiske grænse fra øst mod vest. Herefter trængte de ind i estisk luftrum.

Flyene blev her først mødt af finske kampfly, og derefter ankom italienske F35-fly, som eskorterede de russiske fly til Kaliningrad, der er en russisk enklave mellem Litauen og Polen.

En talsperson for Nato oplyser, at også svenske fly var i luften.

ERR spørger Michal, hvorfor man ikke skød de russiske fly ned.

Hertil svarer premierministeren, at Estland sammen med Nato-landene er i stand til at gøre, hvad der er nødvendigt i luftrummet. Der er dog “visse parametre for magtanvendelse”, siger han.

Estland har bedt om at få aktiveret Natos artikel 4 om en konsultation mellem medlemslandene.

Det skriver Estlands premierminister, Kristen Michal, i et opslag på X.

Anmodningen kommer, efter at tre russiske kampfly fredag krænkede Estlands luftrum.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Artiklen lyder:

– Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Nato-talsperson Allison Hart oplyser ifølge Reuters fredag aften, at Det Nordatlantiske Råd vil samles i begyndelsen af næste uge som følge af Estlands aktivering af artikel 4.

Så sent som i sidste uge aktiverede også Polen Natos artikel 4 om et møde.

Det sagde den polske premierminister, Donald Tusk, ifølge Reuters, efter at et større antal droner blev sendt ind over Polen fra Rusland.

Ifølge polske myndigheder fløj 19 droner ind over landet, og mindst tre blev skudt ned.

Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, understregede efter hændelsen fredag, at Rusland allerede har krænket Estlands luftrum fire gange i år.

– Det er i sig selv uacceptabelt. Men dagens indtrængen er uden fortilfælde uforskammet, lød det fra udenrigsministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere europæiske ledere har efterfølgende kritiseret den russiske krænkelse af det estiske luftrum.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, kaldte efterfølgende hændelsen for en “ekstremt farlig provokation”.

Det gjorde hun i et opslag på X.

Hun understregede desuden, at det er den tredje krænkelse af europæisk luftrum over kort tid.

– Putin tester Vestens beslutsomhed. Vi må ikke vise svaghed, skriver Kallas.

En talsperson for Nato har efterfølgende oplyst, at Nato reagerede med det samme på hændelsen og “afskar” de russiske fly.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, skriver ligeledes i et opslag på X, at Natos reaktion var “hurtig og beslutsom”.

En føderal dommer fra delstaten Florida har afvist Donald Trumps søgsmål mod avisen New York Times.

Det skriver Reuters.

Dommeren Steven Merryday siger ifølge Reuters, at søgsmålet ikke lever op til formelle krav på området.

– En klage er ikke et offentligt forum for irettesættelse og skældsord – ikke en beskyttet platform til at rase mod en modstander, lyder det i en udtalelse fra den føderale dommer.

Søgsmålet levede ikke op til kravet om at have en kort og tydelig begrundelse for, hvorfor Donald Trump ville vinde sagen.

Præsidentens advokater har fået 28 dage til at indlevere en ny klage, der ikke må være mere end 40 sider lang, skriver Reuters.

Det Hvide Hus har ikke kommenteret sagen.

Donald Trump indledte tirsdag et søgsmål mod New York Times på 15 milliarder dollar for bagvaskelse og æreskrænkelse.

– En af de værste og mest degenererede aviser i vores lands historie, skrev Donald Trump på Truth Social.

Han nævnte blandt andet specifikt, at The New York Times i forbindelse med sidste års valgkamp i USA anbefalede at stemme på demokraten Kamala Harris.

Donald Trump mener, at avisen har skrevet løgnagtigt om ham, hans familie og forretninger i årevis.

Ifølge AFP henvises der i søgsmålet til en række specifikke artikler og fire navngivne journalister fra avisen.

Desuden bliver en bog fra forlaget Penguin Random House inddraget.

Det drejer sig ifølge AFP om bogen “Heldig taber: Hvordan Donald Trump ødslede sin fars formue bort og skabte en illusion af succes”. Bogen er skrevet af to journalister fra New York Times.

Den amerikanske avis afviser Donald Trumps kritik.

– Denne retssag er ubegrundet. Den mangler ethvert legitimt juridisk krav og er i stedet et forsøg på at undertrykke og modvirke uafhængig journalistik. New York Times vil ikke lade sig afskrække af intimidering, skrev avisen på sin hjemmeside tirsdag.

75 mennesker er blevet dræbt i et droneangreb mod en moské i byen al-Fashir i Darfur-regionen i Sudan fredag.

Det oplyser Abu Shouk Emergency Response Room, der er en af flere forskellige frivillige grupper, som koordinerer nødhjælp i hele Sudan, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Ligene blev trukket ud fra murbrokkerne af moskéen, skriver gruppen i et opslag på sociale medier.

Også Sudans Suverænitetsråd, som er en midlertidig regeringsmyndighed i landet, oplyser ifølge Reuters, at mindst 70 mennesker er blevet dræbt i angrebet.

Det er ifølge kilderne den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), som står bag angrebet.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra gruppen.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder verdens største humanitære krise.

Ifølge FN’s tal står 24,6 millioner mennesker over for akut fødevaremangel, mens der er stigende risiko for hungersnød i landet. Derudover mangler 19 millioner adgang til rent vand og sanitet, og der er koleraudbrud i landet.

I en pressemeddelelse fredag advarer FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, om tiltagende etnisk vold i konflikten.

Ifølge menneskerettighedschefen udgør det en “alvorlig risiko for landets langsigtede stabilitet og sociale sammenhængskraft”.

Samtidig advarer FN’s menneskerettighedskontor (OHCHR) i en ny rapport om en stigning i antallet af drab på civile og et “tilbagevendende mønster af konfliktrelateret seksuel vold brugt som våben i krig”.

Mellem 1. januar og 30. juni har OHCHR dokumenteret mindst 3384 civile dødsfald i konflikten.

Kinas præsident, Xi Jinping, og USA’s præsident, Donald Trump, har fredag afholdt et telefonopkald.

Her aftalte de to blandt andet, at Trump skal besøge Kina “i begyndelsen af næste år”, skriver præsidenten på det sociale medie Truth Social.

– Vi gjorde fremskridt på mange meget vigtige områder herunder handel, fentanyl, at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine samt godkendelsen af TikTok-aftalen, skriver Trump.

Parterne aftalte desuden, at den kinesiske præsident vil besøge USA på et “passende tidspunkt”.

Det sociale medie TikTok er ejet af selskabet ByteDance, der opererer fra Kina, hvilket har skabt bekymring for, at det sociale medie kunne udgøre en sikkerhedsrisiko i USA.

USA har derfor truet med at lukke TikTok i landet ned, hvis ikke Kina gav afkald på ejerskabet til amerikanske købere.

Sådan en købsaftale ser for alvor ud til at nærme sig oven på fredagens telefonmøde.

– Det var et meget godt telefonmøde. Vi vil tale sammen igen, og jeg sætter pris på godkendelsen af TikTok, skriver Donald Trump.

Efter mødet oplyser Xi Jinping, at han er “åben” for forhandlinger om TikTok, skriver Reuters.

– Den kinesiske regering respekterer virksomhedernes vilje og hilser det velkomment, at virksomheder fører forhandlinger ud fra markedsregler for at nå frem til en løsning, skulle Xi Jinping have meddelt under mødet ifølge Reuters.

Trump har tidligere på det sociale medie Truth Social antydet, at der er indgået en aftale mellem USA og Kina om det sociale medie TikTok.

Torsdag sagde han til Fox News, at han håber på fremskridt, både hvad angår TikTok og handelsforhandlinger.

Der er tale om det andet opkald mellem de to, siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i februar – og det tredje siden årets begyndelse.

AFP

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) viste fredag god form før VM, da han vandt 3. etape af cykelløbet Tour de Luxembourg. Med sejren overtog Skjelmose samtidig løbets førertrøje.

I finalen viste Skjelmose sine klatreevner og spurtede forbi Marc Hirschi (Tudor), der længe rakte ud efter sejren.

Men Hirschi kunne ikke holde farten, da det gik meget stejlt opad på den sidste hårde stigning.

Jordan Jegat (TotalEnergies) var den, der bedst kunne følge med Skjelmose, og franskmanden endte på andenpladsen.

I den samlede stilling har Skjelmose et forspring på fire sekunder ned til Jegat.

Skjelmose var glad og lettet over etapesejren, men var ikke udpræget lykkelig for at køre i den gule trøje på lørdagens enkeltstart, hvor rytterne helst vil benytte deres eget tøj.

– Det var en svær finale. Marc var virkelig god. Han var stærk. Det var svært at hente ham.

– Jeg følte mig ikke super kørende. Men jeg blev afleveret perfekt og skulle bare gøre det færdigt, siger Skjelmose ifølge holdets hjemmeside.

– Nu har vi førertrøjen, og det er ikke nogen fordel. Det er en stor ulempe at have det gule skinsuit på. Men forhåbentlig kan vi vinde løbet, siger han.

På den næstsidste stigning så det ud til, at Skjelmose havde problemer med at følge med.

Men han genfandt kræfter på finalestigningen, hvor han klogt lagde sig i hjulet af UAE-rytteren Brandon McNulty, der tog et stort slæb for at hente Hirschi og endte på tredjepladsen.

Dermed viste Skjelmose ikke blot gode ben, men også snarrådighed og den bedste strategi på løbets kongeetape.

Skjelmose er udtaget som dansk kaptajn ved VM i Rwanda i landevejsløbet 28. september.

I starten af september styrtede Skjelmose og udgik af det amerikanske endagsløb Maryland Classic, og det fik alarmklokkerne til at ringe.

Men han slap uden brud, og formen har siden været støt stigende og kulminerede med fredagens sejr i Luxembourg.

Med sig ved sin side i Rwanda har Skjelmose holdkammeraterne Anders Foldager, Anthon Charmig, Christopher Juul Jensen, Asbjørn Hellemose, Mikkel Honoré, Casper Pedersen og Alexander Kamp.

Estlands luftrum er blevet krænket af russiske militærfly fredag.

Det oplyser landets regering til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge regeringen fløj tre russiske kampfly ind i landets luftrum uden tilladelse og blev der i 12 minutter.

– Rusland har allerede krænket Estlands luftrum fire gange i år, hvilket i sig selv er uacceptabelt. Men dagens indtrængen er uden fortilfælde uforskammet, siger Margus Tsahkna, der er landets udenrigsminister, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nato reagerede med det samme på hændelsen og “afskar” de russiske fly, skriver Allison Hart, der er talsperson for Nato, i et opslag på X.

Her beskriver hun ligeledes episoden som endnu et eksempel på Ruslands “uforsvarlige” adfærd.

Også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, er kommet på tasterne efter krænkelsen af det estiske luftrum. I et opslag på X kalder hun hændelsen for en “ekstremt farlig provokation”.

Hun understreger desuden, at det er den tredje krænkelse af europæisk luftrum over kort tid.

– Putin tester Vestens beslutsomhed. Vi må ikke vise svaghed, skriver Kallas.

Meldingen kommer i kølvandet på, at der i sidste uge blev sendt et større antal droner fra Rusland ind over Polen.

Ifølge polske myndigheder fløj 19 droner ind over landet, og mindst tre blev skudt ned.

Det er flere gange tidligere sket, at russiske kampfly har krænket europæiske landes luftrum.

Senest i maj sendte Rusland et kampfly på vingerne, da Estland forsøgte at tilbageholde et tankskib i Østersøen, som er blevet koblet til den russiske skyggeflåde.

Det sagde Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, dengang ifølge Reuters.

Ifølge udenrigsministeren befandt det russiske kampfly sig i Natos territorium i omkring et minut for at “tjekke situationen”.

Han kaldte hændelsen for “meget seriøs”.

Da skibet, som Estland forsøgte at tilbageholde, nægtede at samarbejde, lykkedes det ikke myndighederne at gå om bord på skibet.

Samme måned rapporterede også Finland, at to russiske kampfly var mistænkt for at krænke landets luftrum ved kysten ud for byen Porvoo i den sydlige del af landet.

Det oplyste det finske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Yle.

I 2021 blev dansk luftrum krænket to gange, mens det i 2022 blev krænket én gang. Dansk luftrum blev ikke krænket af russiske fly sidste år.

Den 20-årige Sille Porsborg Christensen opnåede fredag en tredjeplads ved videnskabskonkurrencen European Union Contest for Young Scientists (EUCYS), også kaldet EM i science.

Det oplyser organisationen Unge Forskere i en pressemeddelelse.

Hun fik en bronzemedalje for sit forskningsprojekt om sæbeboblers opførsel.

– Det havde jeg ikke forventet, men jeg er virkelig glad og også lidt overvældet. De andre er også helt vildt gode, så jeg forstår det faktisk ikke helt lige nu, udtaler Sille Porsborg Christensen i pressemeddelelsen.

I forskningsprojektet undersøger hun, hvordan sæbebobler opfører sig under bestemte betingelser. Hun har blandt andet brugt et højhastighedskamera til at filme sæbebobler, der brister.

Viden om sæbebobler kan for eksempel bruges i forhold til bygningskonstruktioner, forklarer Sille Porsborg Christensen.

– Sæbebobler kan vise noget om minimalflader. Den viden kan man for eksempel bruge, hvis man skal bygge et tag, fordi man kan reducere materialeforbruget.

133 unge i alderen 14 til 20 år har mødtes i Riga og har i løbet af ugen fremvist deres individuelle forskningsprojekter.

Konkurrencen blev afholdt for 36. gang, og unge fra 37 lande har deltaget.

Med bronzemedaljen følger også 3500 euro, svarende til cirka 26.000 kroner.

I dommerpanelet sidder 21 forskere, der i løbet af konkurrencen vurderer de forskellige forskningsprojekter.

De bedømmer blandt andet projekterne ud fra deres videnskabelige kvalitet og originalitet, fremgår det af konkurrencens hjemmeside.

Foruden Sille Porsborg Christensen deltog danske Tobias Bendix Christiansen og Amanda Refslund Ravn.

De har kvalificeret sig til konkurrencen gennem den danske konkurrence Unge Forskere.

Palæstinensiske myndigheder har anholdt en mistænkt for et angreb på en jødisk restaurant i Paris i 1982.

Det oplyser franske anklagere fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Seks mennesker blev dræbt og mindst 20 såret, da flere personer skød mod Jo Goldenberg-restauranten i Marais-distriktet i Paris. Det er et historisk jødisk kvarter.

Den anholdte er Hicham Harb, som nu er 70 år og mistænkes for at have haft en ledende rolle for de personer, der angreb restauranten.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, siger, at anholdelsen er et resultat af, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på mandag vil anerkende en palæstinensisk stat.

– Vi arbejder sammen om en hurtig udlevering, skriver Barrot.

Sammen med Frankrig er forventningen ifølge Reuters, at omkring ti lande, herunder Australien, Belgien, Storbritannien og Canada, formelt vil anerkende en palæstinensisk stat før det årlige topmøde i FN’s Generalforsamling.

Angrebet blev sat i forbindelse med den palæstinensiske militante organisation Abu Nidal.

Harb er en af seks mænd, som mistænkes for at have spillet en rolle i angrebet. Han menes også selv at have deltaget.

I juli krævede en fransk dommer, at der skal være en retssag for seks mistænkte.

Præsident Macron har på det sociale medie X udtrykt glæde over anholdelsen og samarbejdet med de palæstinensiske myndigheder. Han siger, at anholdelsen skete på Vestbredden.

Kontoret for den franske antiterroranklager oplyser, at de blev informeret om Harbs anholdelse af Interpol.

De kalder desuden anholdelsen et “vigtigt processuelt gennembrud” og takker de palæstinensiske myndigheder for samarbejdet.

AFP

EU-Kommissionen vil skrue markant op for tempoet i EU’s farvel til russisk gas.

I forslaget til den 19. sanktionspakke mod Rusland foreslår EU-Kommissionen for første gang at lægge sanktioner på flydende naturgas fra Rusland.

Samtidig rykkes deadline for udfasningen frem fra 1. januar 2028 til 1. januar 2027. Det siger EU-kommissæren for energi og boliger, Dan Jørgensen.

– Europa importerer desværre fortsat flydende naturgas, også kaldet LNG, i stor stil fra Rusland. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt.

– Det vil virkelig få betydning for Putin, at vi nu vil sanktionere køb af LNG. Vi vil fjerne en strøm af profit fra ham med forslaget, siger Dan Jørgensen.

Forslaget kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har krævet, at EU stopper med at købe russisk energi i et forsøg på at presse Rusland til fred.

For at sikre energi til Europa har EU-Kommissionen i den nylige handelsaftale med USA sagt ja til at købe energi for 750 milliarder dollar i USA.

Det er dog ikke kun presset fra USA, men også Ruslands fortsatte krigsførelse, der ifølge Dan Jørgensen har fået EU-Kommissionen til at skærpe kursen.

– Der er to ting, der har stor betydning. Det ene er, at Putin nægter at sætte sig til forhandlingsbordet og endda optrapper konflikten ved at sende droner ind over europæisk jord.

– Dertil kommer, at det virkelig er velkomment, at der også er et pres fra den anden side af Atlanten, hvor USA aktivt læner sig ind og lægger et pres på de medlemslande i EU, som har været tilbageholdende over for sanktioner, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionen er afhængig af opbakning fra EU-landene for, at den 19. sanktionspakke kan blive til virkelighed.

Når det gælder sanktioner mod Rusland, har især Ungarn tidligere været en bremseklods.

Men også andre EU-lande uden let adgang til havne, hvor LNG fra eksempelvis USA kan importeres til, har været skeptiske over for at ramme den russiske gas. Det gælder blandt andet Slovakiet og Østrig.

Men med et konkret pres fra Donald Trump kan Ungarns premierminister, Viktor Orbán, måske lettere overtales til at sige ja til sanktionerne mod Rusland, er håbet i Bruxelles.

– Vi håber at få landene med hurtigt. Det bør være en alarmklokke, der ringer højere end nogensinde før, at Putin sender droner ind over europæisk jord.

– Jeg tror også, at det har indflydelse i nogle hovedstæder, at præsident Trump så tydeligt siger, at USA også opfordrer Europa til at skrue op for sanktionspresset. Så samlet set, tror jeg, at vi står et bedre sted nu, end vi gjorde før, siger Dan Jørgensen.

Han håber, at EU-Kommissionens udspil vil understrege over for USA, at Europa gør, hvad man kan for at presse Putin til forhandlingsbordet.

– Det er noget af det, der skal sikre, at Putin kommer til forhandlingsbordet, så vi kan få den fred, vi alle sammen ønsker os, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionen har tidligere foreslået at stoppe EU’s køb af russisk gas, og nu er olie i fokus for EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland.

Det sker for at ramme Ruslands krigsøkonomi, som “opretholdes af indtægter fra fossile brændstoffer”.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der fredag fremlagde EU-Kommissionens forslag til den 19. sanktionspakke.

Den skal nu have opbakning fra EU’s 27 medlemslande, før den kan træde i kraft.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe Ruslands brutale krig. Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til hurtigt at bakke op om sanktionerne.

– Vi vil have Rusland til at forlade slagmarken og komme til forhandlingsbordet, siger Ursula von der Leyen.

EU har sænket prisloftet for russisk råolie til 47,6 amerikanske dollar per tønde. Dermed tjener Rusland mindre på salg af olie.

– For at styrke håndhævelsen indfører vi nu sanktioner mod yderligere 118 skibe fra skyggeflåden. I alt er mere end 560 skibe nu opført på EU’s sanktionsliste, siger von der Leyen.

De store russiske energihandelsvirksomheder Rosneft og Gazpromneft vil nu blive pålagt et fuldstændigt transaktionsforbud.

Andre virksomheder vil også blive omfattet af en indefrysning af aktiver, siger von der Leyen.

– Vi går nu efter dem, der giver brændstof til Ruslands krig ved at købe olie i strid med sanktionerne.

– Vi retter os mod raffinaderier, oliehandlere og petrokemiske virksomheder i tredjelande, herunder Kina. På tre år er Ruslands olieindtægter i Europa faldet med 90 procent. Nu vender vi definitivt bladet, siger von der Leyen.

Ud over at ramme Ruslands olie vil EU-Kommissionen i 19. sanktionspakke også stoppe de “finansielle smuthuller”, som Rusland bruger til at “omgå sanktionerne”, siger von der Leyen.

– Vi indfører et transaktionsforbud for yderligere banker i Rusland og for banker i tredjelande. Vi intensiverer vores indsats mod omgåelse af sanktionerne.

– I takt med at omgåelsestaktikkerne bliver mere sofistikerede, vil vores sanktioner tilpasses for at være på forkant. Derfor vil vores restriktive foranstaltninger for første gang ramme kryptoplatforme og forbyde transaktioner i kryptovalutaer, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen vil i den 19. sanktionspakke også indføre nye “direkte eksportrestriktioner” for varer og teknologier, der anvendes på slagmarken.

– Vi opfører også 45 virksomheder i Rusland og tredjelande på listen. Disse virksomheder har ydet direkte eller indirekte støtte til det russiske militærindustrielle kompleks.

– I en krig drevet af innovation er det afgørende at afskære Ruslands adgang til nøgleteknologier. Især når det gælder droner, siger von der Leyen.

Et britisk par, som siden februar har været frihedsberøvet af Taliban, er blevet løsladt og fløjet til Doha.

Det britiske udenrigsministerium udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag, at det er lettet over, at det med hjælp fra Qatar er lykkedes at få løsladt parret, Peter og Barbie Reynolds.

– Storbritannien har arbejdet intensivt siden deres frihedsberøvelse og har støttet familien løbende, siger Hamish Falconer, som er minister med ansvar for Mellemøsten.

Familien til parret har løbende udtrykt bekymring over Peter og Barbie Reynolds, som er henholdsvis 80 og 76 år.

Der var både frygt for deres helbred og evne til at overleve i Taliban-fangenskab.

Parret blev frihedsberøvet af gruppens indenrigsministerium 1. februar.

De nærmere detaljer om, hvorfor de blev anholdt, er Taliban aldrig kommet med. Gruppen siger blot, at parret havde brudt afghansk lovgivning, og at de to er blevet løsladt efter en retsproces, lyder det ifølge BBC.

Parret har boet i landet i årtier og driver Rebuild, der beskriver sig selv som en afghanskbaseret forsknings- og uddannelsesvirksomhed. De var angiveligt ved at rejse tilbage til deres hjem i det centrale Afghanistan, da de blev anholdt sammen med en ven og en oversætter.

Til Sky News siger Barbie Reynolds ved afgang fra lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul, at parret er blevet behandlet godt.

– Vi glæder os til at se vores børn, siger hun.

– Vi glæder os til at vende tilbage til Afghanistan, hvis vi kan. Vi er afghanske statsborgere, fortsætter Barbie Reynolds.

Ifølge en anonym embedsmand, der udtaler sig til Reuters, var Qatar i flere måneder i forhandlinger med Taliban om parrets frigivelse.

– Staten Qatar spillede en afgørende rolle i denne sag, hvilket jeg er meget taknemmelig for, siger minister Hamish Falconer.

Qatar har hjulpet med at få frigivet en række udlændinge, som er blevet tilbageholdt i Afghanistan, siden Taliban kom til magten i 2021. Blandt andet er tre amerikanere blevet løsladt med hjælp fra golfstaten.

Vestlige lande, heriblandt Storbritannien og USA, lukkede deres ambassader efter Talibans magtovertagelse.

Det britiske udenrigsministerium fraråder alle rejser til Afghanistan, blandt andet på grund af risiko for tilbageholdelse.

Udenrigsministeriet i Danmark har ingen rejsevejledning for landet, men henviser til en række andre landes vejledninger.

Reuters

Forligspartier retter i et brev kritisk henvendelse til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Kritikken går på, at regeringen ikke har involveret forsvarsforligskredsen inden regeringens udmelding onsdag om, at der skal købes langtrækkende angrebsvåben.

– Et udspil af den karakter – med potentielt vidtrækkende konsekvenser for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik – burde have været forelagt og drøftet blandt Folketingets partier, heriblandt forligskredsen, inden regeringen gik offentligt.

– Det forringer den tillid, som bør være grundlaget for samarbejdet mellem regeringen og de partier, der står bag forsvarsforliget, lyder det i et brev til ministeren, som Ritzau har set.

Forsvarsordførerne fra Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale står bag brevet.

For ordførerne er det en skærpende omstændighed, at regeringen selv kalder beslutningen om indkøbet et “paradigmeskift”.

I brevet opfordrer ordførerne til, at forsvarsministeren straks indkalder forligskredsen til et møde og redegør for de konkrete planer for investeringen – herunder sikkerheds-, kapacitets- og økonomiske konsekvenser.

Det var på et pressemøde onsdag, at regeringen meldte ud, at Danmark skal købe langtrækkende angrebsvåben.

I den forbindelse vurderede forsvarsministeren, at det er muligt at foretage investeringen inden for den eksisterende forsvarsramme.

Regeringen ved endnu ikke, hvornår Danmark kan råde over angrebsvåben. På pressemødet fremgik det heller ikke, hvilke specifikke våben der skal købes.

Lisbeth Bech-Nielsen, der er forsvarsordfører for SF, undrer sig over, at regeringen ikke har involveret forligskredsen og kalder det for en “meget mærkelig proces”.

– Jeg synes, det er uklogt, og der er heller ingen grund til det, fordi vi er i en tid, hvor det er vigtigt, at regeringen og Folketinget kan arbejde sammen – specielt på så vigtigt et område her.

– Vi har en meget bred kreds af partier, som ligesom bakker op omkring de her ting, og som jo også erklærer sig principielt enige i den her principbeslutning, siger Lisbeth Bech-Nielsen til Ritzau.

Troels Lund Poulsen affejer kritikken i et interview med TV 2 News. Ifølge forsvarsministeren blev partierne orienteret “om det her spørgsmål for to år siden”.

Han siger videre, at “den konkrete anskaffelse” af langtrækkende præcisionsvåben kommer til at blive drøftet i forligskredsen.

Desuden hæfter han sig ved, at det ikke er alle forsvarsforligets partier, der er afsendere på brevet.

Kun Dansk Folkeparti fra forligskredsen er ikke afsender på brevet.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Troels Lund Poulsen. Forsvarsministeriet henviser til interviewet med TV 2 News.

Retten i Roskilde finder fredag erhvervsmanden Carl Richard Christensen, kendt som “Køge-Calle”, skyldig i hvidvask. Han straffes med fængsel i to år.

I sagen er også et tidligere medlem af Hells Angels, Frank Errington Olsen, fundet skyldig. Han straffes med en tillægsstraf på et år og syv måneder.

En tredje tiltalt, der var ansat hos Carl Richard Christensen, frifindes.

Den 66-årige Christensen blev landskendt, da han ufrivilligt optrådte i TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”. Her talte han med programmets muldvarp om netop hvidvask.

Lokalt var han kendt blandt andet for sin involvering i ejendomsbranchen i selskabet CC Ejendomme.

I nogle år var han i byrådet for Socialdemokratiet, og desuden har den bankuddannede mand på et tidspunkt været formand for Herfølge Boldklub. For nylig fik han konkurskarantæne i tre år.

Straffesagen drejer sig om det økonomiske samarbejde mellem Christensen og det daværende medlem af Hells Angels.

Sidstnævnte tjente store penge på salg af hash i Nørrebroparken i København.

Det var netop Christensens håndtering af rockerens sorte penge, som har været omdrejningspunkt i sagen. Og mere præcist købet af to lejligheder i Sydspanien.

Under sagen har alle tre nægtet sig skyldige.

Blandt de fremlagte beviser er en såkaldt økonomisk oversigt, som viser mellemværender mellem de to mænd.

I alt skal “Køge-Calle” ifølge retten have hvidvasket 5,4 millioner kroner i samarbejde med rockeren. Deres manøvrer gik ud på at skjule, at pengene stammede fra lovovertrædelser, fastslår retten.

Desuden dømmes den 66-årige for at have modtaget 750.000 kroner, som han skulle lave fiktive fakturaer for. Her var samarbejdspartneren en ukendt mand. På WhatsApp har han optrådt under navnet “Don Diego.”

Hos Frank Errington Olsen konfiskeres i øvrigt den ene af de to ejendomme i Sydspanien.

De to dømte anker straks til landsretten. De kræver enten sagen afvist eller frifindelse, lyder det.

EU-Kommissionen vil fremlægge sin 19. sanktionspakke mod Rusland.

Det siger cheftalsperson Paula Pinho fredag ifølge nyhedsbureauet TT i Bruxelles.

Yderligere detaljer vil blive offentliggjort af kommissionsformand Ursula von der Leyen og udenrigschef Kaja Kallas i en udtalelse i løbet af eftermiddagen.

Der ventes blandt andet tiltag for hurtigere at kunne frakoble sig russisk gas, skriver TT.

Derudover ventes flere fartøjer at blive opført på listen over mistænkte fartøjer i den såkaldte russiske skyggeflåde.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Der ventes også tiltag mod russiske banker.

Fredag eftermiddag er planlagt et møde med EU-landenes ambassadører. Alle EU-lande skal enes om en pakke, inden den kan træde i kraft.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har for nylig lagt yderligere pres på Europa i forbindelse med køb af russisk olie, som altså ventes at være omfattet af pakken.

– Europa køber olie fra Rusland. Jeg vil ikke have, at de køber olie. Og de sanktioner, de har indført, er ikke hårde nok, har Trump ifølge Politico sagt.

EU har allerede markant nedbragt brugen af russisk olie og gas, siden Ruslands invasion i fuld skala af Ukraine begyndte i februar 2022.

Den danske EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, har sagt, at han tror, at der snart vil falde en aftale på plads om at gøre sig helt fri af russisk energi i 2027.

En række fagforeninger har fået flere medlemmer til, siden Novo Nordisk i sidste uge varslede en stor fyringsrunde.

Det oplyser fagforeningerne Pharmadanmark, Lederne, HK og Djøf til Børsen.

Ingeniørforeningen, IDA, har også bidt mærke i tendensen.

Til Ritzau oplyser IDA, at man den seneste måned har fået 231 nye medlemmer, der alle arbejder i Novo Nordisk.

Til sammenligning fik fagforeningen 49 nye medlemmer fra medicinalselskabet i samme periode sidste år.

IDA står klar til at hjælpe foreningens medlemmer i Novo Nordisk, siger forperson for Ansattes Råd i IDA Malene Matthison-Hansen.

– Mange Novo-medarbejdere står i en svær situation, fyldt med usikkerhed og bekymring for fremtiden. Derfor er det indlysende godt at have en fagforening ved sin side, siger hun til Ritzau.

IDA har cirka 7000 medlemmer, der arbejder i Novo Nordisk.

I sidste uge meddelte Novo Nordisk, at der globalt skal afskediges 9000 medarbejdere. 5000 af dem skal findes i Danmark.